Coliforme bakterier Ikke-sygdomsfremkaldende bakterier. Tilstedeværelse af disse bakterier kan være et tegn på forurening med f.eks. overfladevand.

Transkript

1 Frklaring på angivelserne i vandrapprten Aggressivt CO 2 CO 2 Kuldixid på en frm, der kan medføre pløsning af kalk samt tæring af jern, f.eks. jernrør. Man kan sige Ammnium NH 4 + Ammnium dannes, når ammniak pløses i vand. Ammnium i drikkevandet kan stamme fra frurening Ammnium vil nrmalt blive iltet til nitrit, sm igen bliver iltet til nitrat. Hvis der ikke er ilt nk i jrden, kan Calcium Ca Calcium, der indgår i kalk, bestemmer sammen med magnesium vands hårdhed. Meget calcium i vande Der findes ingen grænseværdier fr indhldet af calcium, men indirekte sættes en grænse gennem vand Chlr Cl 2 Chlr er et særdeles giftigt stf g bruges derfr i meget små kncentratiner til at desinficere verfladev Desuden benyttes det, hvis der kmmer skadelige bakterier i frsyningsnettet. Chlrid Cl Chlrid kan frekmme ved indtrængen af saltvand. En str mængde chlrid (>400 mg/l) vil give vande Clifrme bakterier Ikkesygdmsfremkaldende bakterier. Tilstedeværelse af disse bakterier kan være et tegn på frurening med f.eks. verfladevand. Clifrme bakterier, termtlerante Fækaliebakterier Frureningskilden er nrmalt afføring fra dyr/mennesker. Frekmst af disse bakterier betyder, at der ka Vandet bør kges inden brug. 1 / 7

2 Farve Hvis der er mange humusstffer eller meget jern i vandet, bliver dette farvet gu Flurid F Mængden af flurid afhænger af jrdbundsfrhldene. Flurid er især kendt fr sin styrkende virkning på Humusstffer Delvist nedbrugte rganiske materialer, såsm blade g lignende. Hydrgencarbnat HCO 3 (bikar Hydrgencarbnat kan dannes, når kuldixid pløses i vand. Hydrgencarbnat kan derfr have indflyde Hydrgencarbnat er gså det der bestemmer Karbnathårdheden i vrt vand. Du kan meget nemt fretage mregning en fra de nrmalt pgivne mg/ll(ppm) til tyske grader ved dkh at t Hårdhed ºdH Vands hårdhed er et udtryk fr mængden af calcium g magnesium i vandet. J hårdere vand, dest stø Ved blødt vand, skal der ikke benyttes så meget sæbe/vaskepulver, g der skal ikke afkalkes vaskemas 0 4 ºdH 4 8 ºdH 8 12 ºdH 2 / 7

3 12 18 ºdH ºdH ver 30 ºdH M Ilt Se xygen Inddampningsrest Inddampningsresten er sm navnet siger, det der er tilbage, når al vandet er f Jern Fe /Fe 3+ Jern er et vigtigt stf fr krppen, idet det indgår i pbygningen af de røde bldlegemer. Et højt jernindhld vil derfr nrmalt ikke være skadeligt. Men et højt jernindhld giver vandet en uønske Jern danner sammen med xygen frbindelsen kker, sm er kendt fr at virke farvende. Kalium K + Kalium frekmmer nrmalt ikke i drikkevandet i en nævneværdig mængde. Men i mråder, hvr der ha Der synes ikke at være smags eller sundhedsmæssige gener af et frhøjet kaliumindhld Kimtal ved 21 C Bakterier, der frekmmer naturligt i vand g jrd. Bakterierne nedbryder de r Øges antallet af kim pludseligt, er det nrmalt tegn på en frurening. 3 / 7

4 Kimtal ved 37 C Bakterier, der lever ved krppens nrmale temperatur g sm kan være sygd Er der mange af disse bakterier i vandet, bør det kges inden brug, indtil tallet er bragt tilbage på et acce Ledningsevne Ledningsevnen er vandets emne til at lede strøm. Dette er et direkte udtryk fr Lugt Al drikkevand bør være lugtfri, da lugt nrmalt vil være tegn på tilstedeværelsen Magnesium Mg Magnesium giver sammen med calcium vandet dets hårdhed. Da magnesium samtidigt giver vandet en Mangan Mn /Mn 4+ Mangan minder meget m jern g kan derfr give de samme prblemer sm jern. Manganfrbindelser e Natrium Na + Natrium frekmmer nrmalt i vandet sammen med chlrid (salt) g hydrgencarbnat. Et frhøjet indh Nitrat NO 3 Frekmsten af nitrat i drikkevandet skyldes nrmalt frurening fra spildevand, møddinger g gødning. Hvis vandet/jrden er iltfattig, kan bakterier mdanne nitraten til nitrit, sm er et særdeles skadeligt stf. Nitrit NO 2 Når ammnium iltes dannes nitrit, sm nrmal iltes videre til nitrat. Det kan dg ske, at der phbes nitri Desuden kan nitrit reagere med visse nedbrydningsprdukter i krppen g danne ngle frbindelser, der 4 / 7

5 Organisk C, NVOC NVOC står fr Nn Vlatile Organic Cmpunds, hvilket betyder Ikkeflygtige Denne parameter erstatter nu permanganattallet. Oxygen Ilt, O 2 Tilstedeværelsen af xygen i vandet giver den friske smag. Vand uden eller med meget lidt xygen sma Permanganattal Udtryk fr mængden af rganisk materiale i vandet, sm kan skyldes en frure ph Surhedsgraden Neutralt vand har phværdien 7. Er vandet surt, er phværdien mindre end 7, mens basisk vand har en p Surt vand kan virke tærende på rørsystemet, desuden er kraftigt surt eller basisk vand skadeligt fr krp Smag Brtset fra den pfriskende frnemmelsen ilten giver anledning til samt evt. sva Sulfat SO 4 Sulfatindhldet afhænger bl.a. af jrdbundsfrhldene. Desuden dannes der sulfat, når bakterier nedbry Hvis der er fr meget sulfat i drikkevandet vil smagen blive bitter. Temperatur Temperaturen har betydning fr flere ting, bl.a. hvr C, g meget drikkevandet ilt, der kan bør pløses ikke væ 5 / 7

6 TtalP Fsfrfrbindelser, især 4 PO 3 (fsfa Fsfat i vandet tyder på frurening, enten fra gødning eller fra spildevand fra hushldninger. Dg kan jr Meget fsfat giver øgede vækstmuligheder fr mikrrganismer. Trichlrmethan Trichlrmethan, gså kaldet klrfrm Trichlrmethan er en frbindelse, der dannes i naturen specielt i frbindelse med nåleskve. Grænseværdien er sat til den samme sm de øvrige stffer i gruppen, selvm det ikke rigtig passer til tri I frbindelse med en revisin af lven vervejes det derfr plitisk at tage trichlrmethan ud af gruppen m Turbiditet Uklarhed. Måles i enheden FTU (Frmazin Tubidity Units). FTU enheden er defineret udfra pløsninger med et ken J højere turbiditet dest mere uklart er vandet. Uklarheden fremkmmer p.g.a. upløselige salte g rg 2,4D 2,4Dichlrphenxyeddikesyre 2,4D er en krt udgave af navnet 2,4Dichlrphenxyeddikesyre. Stffet har flg. pbygning ADIværdien er 0,3 mg pr. kg. legemsvægt. Dvs. en persn på 75 kg. bør maksimalt få 0,0225 g. pr. dag gennem ksten. LD 50 værdien er på 700 mg/kg. legemsvægt. 6 / 7

7 2,4DP 2,4Dichlrphenxyprpinsyre 2,4DP eller Dichlrprp er en krt udgave af navnet 2,4Dichlrphenxyprpinsyre, sm har flg. pbygning LD 50 værdien er på mg/kg. legemsvægt. Publiceret 16. juni 2010 Mdificeret 16. januar / 7