Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)"

Transkript

1 Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer, der kæmper med de samme strukturelle problemer som en del bygder med arbejdsløshed og svigtende erhvervsgrundlag, og at forskelle mellem byer og bygder derfor ikke er en centrale problemstilling,. Dels anvendes synspunktet, at bygderne er dyre, mindre, efter jeg i afhandlingen Grønlands bygder økonomi og udviklingsdynamik 1 viste, at det forholder sig langt mere nuanceret. Når alle de direkte og indirekte offentlige omkostninger medregnes, er udgiften pr. indbygger i bygderne nogenlunde den samme som pr. indbygger i byerne. Men der er stor forskel mellem bygderne og mellem byerne. Bostedernes indkomster De sensete års økonomiske rapporter fokuserer bl.a. på gennemsnitsindkomsten fordelt på bosteder for at vurdere, i hvilket omfang befolkningen bidrager til den samlede indkomstskat. Ikke overraskende er gennemsnitsindkomsten størst i Nuuk fulgt af de tre byer, der i dag er hjemsted for kommunekontorer, hvorefter gennemsnitsindkomsten falder ud mod yderdistriktsbyerne og bygderne. Men set over perioden 2002 til 2012 er den procentvis gennemsnitlige indkomst steget næsten dobbelt så meget i bygderne som i byerne. Der er meget stor forskel mellem distrikterne, ligesom der for bygdernes vedkommende er store forskelle inden for det enkelte distrikt. Det bosted, der over den tiårige periode har haft den største indkomststigning er Innaarsuit i Upernavik, hvor der er tale om mere end en fordobling, og hvor den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i 2012 lå på byernes landsgennemsnit og var højere end alle andre byer end Nuuk og Sisimiut. Modsat er det bosted, der har haft den mindste stigning Kapisillit i Nuuk, hvor befolkningen over de ti år har oplevet et svagt indkomstfald. For byerne er det Paamiut, der noget overraskende har haft den største indkomststigning, selvom Paamiut i 2012 forsat ligger betydeligt under byernes gennemsnit. Qaanaaq har haft den mindste stigning, hvor indkomsten i 2012 stort set ligger på samme niveau som i 2002, og den gennemsnitlige indkomst ligger et godt stykke under det halve af i Nuuk. Der ses altså samlet set et meget mudret bilede af udviklingen i såvel bygdernes som byernes gennemsnitlige indkomst. I øvrigt dækkerer de gennemsnitlige indkomster for de enkelte bosteder over meget store indkomstspredninger specielt i de større byer. Eksempelvis har den rigeste tiendedel af befolkningen i Nuuk en gennemsnitlig skattepligtig indkomst, der er dobbelt så stor som en række andre byers, og Nuuks næstrigeste tiendedel tjener gennemsnitligt det samme som den rigeste tiendedel i en stor del af alle byer, medens den fattigste tiendedel i Nuuk ligger meget tæt på landsgennemsnittet. Det er med andre ord i høj grad de store indkomstforskelle i Nuuk, der betyder, at Grønlands sociale ulighed er på niveau med USA, England og Italien. Hvad skaber indkomst 1 INNUSSUK Arktisk forskningsjournal

2 Kr. For at forstå det enkelte bosteds samfundsøkonomiske betydning er det nødvendigt at se, hvad der skaber den skattepligtige indkomst de enkelte steder. For bygderne er der stor spredning. Hvor indkomsten for en god del af bl.a. de nordgrønlandske bygder er baseret på fiskeri, er den skattepligtige indkomst i bl.a. nogle af de syd- og østgrønlandske bygder hovedsageligt skabt af offentligt finansierede jobs og sociale overførsler. Hvis der derimod ses på byerne, bidrager de offentligt finansierede jobs samt de sociale ydelser alle steder betydeligt til den gennemsnitlige skattepligtige indkomst. Og det gælder uanset om der alene ses på lønninger udbetalt af selvstyret og kommunen, eller om lønninger fra de offentligt ejede virksomheder også medregnes. Denne tendens ses naturligt nok tydeligst for Nuuk, der er hjemsted for bl.a. selvstyrets centraladministration og en række helt eller delvist selvstyreejede virksomheder. Det kan illustreres med nedenstående graf, der viser, at hjemmestyrelønningerne i 2008 stort set finansierede den gamle Nuuk kommunes kommuneskat og samtidig sikrede et indkomstniveau, der lå langt højere end i resten af landet. 1. Kommuneskat og hjemmestyreløn pr. indbygger Kommuneskat Hjemmestyreløn Betydningen af fangst Et andet problem ved at fokusere på bostedernes gennemsnitlige indkomster er, at størstedelen af fangst, fisk, husflid, bær, mv., der ikke indhandles, men som familien selv spiser, som pengeløst fordeles i bygden eller sælges over hele landet gennem uformelle kanaler, ikke indgår. Det er det, der kaldes subsistensøkonomi, og viden om, hvor stor den er, er meget begrænset. Jeg har flere gange opholdt mig i bygder, der ud fra indkomststatistikken er fattige, men hvor ingen oplever sig som fattige, fordi deres hovedindkomst stammer fra bl.a. fangst, der ikke indgår i indkomststatistikkerne. Det er eksempelvis derfor, folk ikke flytter fra Upernaviks nordligste bygder mod Innaarsuit og Tasiusaq, hvor de kunne tjene mere på hellefisk. Modsat har jeg også opholdt mig i bygder, hvor befolkningen selv oplever fattigdom, selvom de rent

3 statistisk lå betydeligt bedre, men hvor de lokale fangstmuligheder var dårlige. Det afgørende for en bygds livsgrundlag er altså kombinationen af indkomst og subsistensøkonomi. Faldende indbyggertal Gennem de seneste årtier er bygdernes indbyggertal faldet, og i det sidste årti er det gået stærkt. Der er mange forklaringer. De officielle rapporter fokuserer bl.a. på globalisering, uddannelse og at de unge søger væk. Det indgår naturligvis, men samtidig oplever de bedst fungerende bygder også de små af dem en befolkningstilvækst, der overgår byernes samlede gennemsnit. Der er dermed andre og afgørende faktorer på spil. En ting, der helt tydeligt slår igennem, er muligheden for at kunne indhandle bl.a. fisk og fangst. Samtidig spiller det afgørende ind, at det forholdsmæssigt bliver stadig dyrere og mere besværligt at bo i bygderne, fordi leveomkostninger stiger hurtigere end i byerne, og serviceniveauet som skole, sundhed mv. samtidig forringes. Der ses således et meget klart sammenfald mellem en række vigtige beslutninger og bygdernes indbyggertal Indbyggere i bygder uden Kangerlussuaq og Maarmorilik 1977 til (Grønlands Statistik) I slutningen af 1980 erne forsvandt torsken og en række bygdeindhandlingsanlæg lukkede. I 1994 ophæves ensprissystemet for dagligvarer, og tilskuddet til Pilersuisoq afvikles gradvist. I 2005 afskaffes ensprissystemet for el og vand. I 2008 indføres mobilitetsydelsen, der betaler bygdeborgeres flytning, hvis de finder arbejde i en by. I 2009 indføres indhandlingslicens på kr. i det kystnære fiskeri, og i 2011 den nye forvaltningsplan for hellefisk. Udvikling eller afvikling Det der er afgørende for et bosteds udvikling er bl.a. samspillet mellem det lokale ressourcegrundlag og lokalbefolkningens evne til at udnytte ressourcerne, samt om der er ressourcestærke personer, der kan få bostedet til internt at fungere. Sådan har det altid været i Grønland. Hvis det man levede af forsvandt, forsøgte man at leve af noget andet, man flyttede

4 eller døde af sult. Og vi har altid set bygder med ens muligheder, hvor nogle fungerede godt, fordi der var ressourcestærke personer, og andre fungerede dårligt. Med moderniseringens samfundsændringer bliver det enkelte bosted i stadig højere grad vævet ind i den sammenhængende samfundsstruktur, og det betyder, at beslutninger på nationalt plan får stadig større betydning. Det drejer sig om bl.a. indhandlingsmuligheder, kvotefordelinger, uddannelsesmuligheder, sundhedsservice mv. og dermed det, vi kalder det institutionelle niveau. Ovenstående figur viser samspillet mellem bostedets lokale ressourcer (der i Grønland oftest er de levende ressourcer), de menneskelige ressourcer og de institutionelle rammebetingelser. 1 Det, at de institutionelle rammebetingelser får stadig større betydning, betyder, at det i tiltagende grad bliver det omkringliggende samfund, der afgør, om et bosted udvikles eller afvikles. Vi har i Grønland bygder, hvor eksistensgrundlaget i form af havets levende ressourcer er blevet så dårlige, at der ikke længere findes et egentlig fundament for bygden, og nogle af disse bygder vil uundgåeligt forsvinde. Men nogle af dem har andre muligheder som turisme, tangfiskeri mv., der ikke udnyttes godt nok, ligesom der er en række bygder med gode fiskeog fangstmuligheder, der ikke udnyttes tilstrækkeligt på grund af manglende eller for begrænsede indhandlingsmuligheder. Skal disse muligheder udnyttes, kræver det, at samfundet støtter op og dermed forbedrer de institutionelle rammebetingelser. Der er nogle store udfordringer med vurdering af den enkelte bygds udviklingsmuligheder, for ofte ved vi ikke tilstrækkeligt om de lokale muligheder, og samtidig ændrer mulighederne

5 sig og med klimaforandringerne sker ændringerne stadig hurtigere. I midten af 1980 erne blev Upernavik distrikt opfattet som fattigt og nærmest udsigtsløst, men så begyndte fiskeriet efter hellefisk, og vi kan i dag prise os lykkelige over, at det ikke lykkedes under G60 politikken at affolke Upernaviks bygder. I dag har bygderne i Qaanaaq-området lave indkomster, men de er begyndt at fiske hellefisk, så De samfundsmæssige udfordringer Den store grønlandske udfordring er ikke bygderne, men at erhvervsgrundlaget generelt er for lille. Derfor giver det kun mening at ændre på bosætningsmønstret, hvis det er knyttet til nye erhvervsmuligheder. Eller med andre ord: Det ændrer kun på det samlede beskatningsgrundlag at folk flytter fra bygder til byer, hvis de reelt kommer i varigt arbejde. Her er det værd at huske, at de samlede offentlige omkostninger for gruppen af ufaglærte, fiskere og fangere samt befolkningsgruppen udenfor arbejdsmarkedet målt pr. indbygger er betydeligt mindre i bygderne end i byerne. 1 Man kan altså ikke tillade sig at planlægge bosætningsmønstret eller de samlede institutionelle rammebetingelser ud fra drømmene om storskalamineraludvikling eller tilsvarende. For fem år siden var det visionen at flytte ca indbyggere fra bygder og yderdistriktsbyer til Maniitsoq for at arbejde i en aluminiumssmelter, men den drøm er der formodentlig ikke mange, der tror på i dag så godt det ikke lykkedes. Den grønlandske befolkning har altid været meget mobil og er flyttet efter mulighederne, så hvis der opstår varige og attraktive jobmuligheder, vil de, der kan og vil, også søge hen mod mulighederne. Her er den store udfordring uddannelsesniveauet. Og igen er det vigtigt at huske, at der ikke findes noget entydigt by-/bygdemønster i evnen til at gennemføre eksempelvis en gymnasial uddannelse, men at bygdebørnene har en langt større social mobilitet end de tilsvarende socialgrupper i byerne. 2 2 Kronik i Sermitsiaq : Skolebørn fra bygderne er med til at bryde den sociale arv

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Erhvervsudvikling i mindre bosteder Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Bygder Mindre byer Mannitsoq

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20

Læs mere

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011

Læs mere

Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.

Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Fiskeri og fangst 2001:1 Indhandlinger af sælskind for perioden 1988-1998 Figur 1 Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden 1988-1998 i stk. Stk 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Befolkningen 1. Størrelse og vækst Størrelse og vækst Der bor 56.370 personer i Grønland (pr 1. januar 2013), hvilket har været befolkningens samlede størrelse +/ 1000 personer igennem

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- 8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010 Indkomster 2012:1 Indkomststatistik 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................... 2 Kapitel 1 Metode og begreber..........................................................

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en

Læs mere

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l

Læs mere

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Af Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO

Af Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften

Læs mere

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil

Læs mere

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkasserede en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Bygderne i en samfundsøkonomisk belysning

Bygderne i en samfundsøkonomisk belysning Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Bygderne i en samfundsøkonomisk belysning Teknisk baggrundsnotat 2014-01 Økonomisk Råd Maj 2014 Bygderne i en samfundsøkonomisk belysning Indhold 1.

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Udvikling i social arv

Udvikling i social arv Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2013

Modtagere af sociale ydelser 2013 Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Kapitel 6 Personorienteret indkomststatistik baseret på skattepligtig indkomst

Kapitel 6 Personorienteret indkomststatistik baseret på skattepligtig indkomst Kapitel 6 Personorienteret statistik baseret på skattepligtig Tabel 6.1 a Gennemsnitlige skattepligtige er for skatteansættelser fordelt på kommuner, 1992-2002 Kr. Hele landet... 135.803 135.233 136.322

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

Indkomststatistik Gennemsnitsindkomsterne steg med 4,1 pct. Vækst i gennemsnitlig skattepligtig indkomst fordelt på kommuner.

Indkomststatistik Gennemsnitsindkomsterne steg med 4,1 pct. Vækst i gennemsnitlig skattepligtig indkomst fordelt på kommuner. Indkomster 2008:1 Indkomststatistik 2006 Sammenfatning Gennemsnitsindkomsterne steg med 4,1 pct. Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst var 169.000 kr. i 2006, hvilket er en stigning på 4,1 pct. i

Læs mere

Fiskeri og fangst. Indhandling og slagtning af pattedyr Indhold

Fiskeri og fangst. Indhandling og slagtning af pattedyr Indhold Fiskeri og fangst Indhandling og slagtning af pattedyr 2014 Indhold Metode... 2 Indhandlinger mv.... 2 Tabel 1. Indhandling af sælskind, 2011-2014...3 Tabel 2. Indhandling af sælskind fordelt på by og

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................

Læs mere

2010 statistisk årbog

2010 statistisk årbog 2010 statistisk årbog Bolig 1. Boliger generelt Boliger generelt Størstedelen af boligerne i Grønland ejes af det offentlige, og udviklingen på boligmarkedet sker først og fremmest på baggrund af politiske

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Befolkning. Regionale fremskrivninger (40)

Befolkning. Regionale fremskrivninger (40) Befolkning Regionale fremskrivninger 2015-2030(40) Befolkningsfremskrivningen for hele landet viser at Grønland befolkning samlede størrelse over de næste 25 år kan forventes at falde, således at der i

Læs mere

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Af Jakob Janussen og Lars Lund August 2016 Jakob Janussen og Lars Lund 1 Sigtet med artiklen At forklare hvorfor den offentlige sektor

Læs mere

Stigende ulighed er især sket inden for samme befolkningsgruppe og i mindre grad mellem befolkningsgrupper

Stigende ulighed er især sket inden for samme befolkningsgruppe og i mindre grad mellem befolkningsgrupper Klaus Rasmussen kr@di.dk, 3377 3908 JUNI 2019 Stigende ulighed er især sket inden for samme befolkningsgruppe og i mindre grad mellem befolkningsgrupper Uligheden er steget, også i Danmark, men fra et

Læs mere

Indkomster 31. oktober 2017

Indkomster 31. oktober 2017 Indkomster 31. oktober 2017 Indkomststatistik 2016 I Kapitel 1 belyses udviklingen i personindkomster, hvor der med fokus på såvel geografi som demografi tilstræbes at give læseren et nuanceret indblik

Læs mere

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen. Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske

Læs mere

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i Statistikbanken Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.

Læs mere

Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen

Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat

Læs mere

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008 Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen

Læs mere

Økonomisk Råd. Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014

Økonomisk Råd. Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014 Økonomisk Råd Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014 Agenda 1. Økonomisk Råd - Formål 2. Organisering 3. Demografi 4. Uddannelse 5. Indkomstdannelse 6. Gæld- og gældspolitik

Læs mere

Status for bosteder i Grønland, Som fanden læser bibelen

Status for bosteder i Grønland, Som fanden læser bibelen Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 Status for bosteder i Grønland, Som fanden læser bibelen Hendriksen, Kåre; Poppel, Birger Published in: Sermitsiaq Publication date: 2011 Link to publication

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Befolkningens bevægelser 2006

Befolkningens bevægelser 2006 Befolkning 2007:3 Befolkningens bevægelser 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Befolkningsudvikling... 3 Figur 1 Befolkningstilvækst, fødselsoverskud og nettovandring pr. 1.000 indbyggere

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Alder i % 2013 Norddjurs Hele landet. 0-6 årige 6,4 7,8 7-16 årige 11,3 11,9 17-64 årige 60,6 62,1 Over 65 år 21,6 18,2 Kilde: AKF

Alder i % 2013 Norddjurs Hele landet. 0-6 årige 6,4 7,8 7-16 årige 11,3 11,9 17-64 årige 60,6 62,1 Over 65 år 21,6 18,2 Kilde: AKF Til Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Økonomi og Indkøb Dato: 04.08.2014 Reference: Maria M. Sølvkjær Direkte telefon: 89591840 E-mail: mms@norddjurs.dk Journalnr.:

Læs mere

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 VÆKST BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Flere og flere borgere flytter til Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : oplever en pæn vækst i antallet af nye virksomheder. En af de helt nye virksomheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15 Indholdsfortegnelse PDF startside Vores kommune...1/15 Vores kommune Hjørring kommune...2/15 52.782.538.900 kroner for rammen om det gode liv...2/15 Afvejninger og nogle hovedprincipper...3/15 Hvilken

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Fakta om Maniitsoq 2011

Fakta om Maniitsoq 2011 Greenland Development A/S Fakta om Maniitsoq 2011 Statistisk gennemgang af Maniitsoq og dets nærliggende bygder, opdateret med 2011 tal. Maj 2011 [2] Indledning Sidste år blev dette faktablad udgivet første

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Temaer. Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer. Mulige kloge offentlige investeringer

Temaer. Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer. Mulige kloge offentlige investeringer Temaer Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer Mulige kloge offentlige investeringer Politisk vedtagne rammer for offentlige investeringer Relevante supplerende

Læs mere

Forslag til inddeling af landet i geografier

Forslag til inddeling af landet i geografier Forslag til inddeling af landet i geografier Indledning Et samfunds administration af en befolkning på blot 56.000 personer vil de fleste steder i verden sjældent have behov for ret mange geografiske inddelinger.

Læs mere

Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018

Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018 INDLEDNING RIGSPOLITIET Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 18 En måling af trygheden og tilliden til politiet i: Hele Grønland Nuuk Bebyggelse med politistation Bebyggelse uden politistation Marts

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998 Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:2 KRIMINALSTATISTIK Kriminalretlige afgørelser i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kriminalstatistikkens indhold

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE. APRIL 2019 vordingborg.dk

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE. APRIL 2019 vordingborg.dk BEFOLKNINGSPROGNOSE 2019-2032 FOR VORDINGBORG KOMMUNE APRIL 2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Befolkningsprognose 2019-2032 for Vordingborg Kommune Udgivet af Vordingborg

Læs mere

Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed. September 2018

Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed. September 2018 Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed September 2018 Opsummering OPSUMMERING 7 Opsummering Globalt vil én ud af fire personer i løbet af deres liv opleve alvorlige psykiske problemer såsom depressioner

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

VÆKST BARO ME TER. 5. største kommune. Vejle nu. Læs side 3 VEJLE KOMMUNE / OKTOBER 2019 VEJLE KOMMUNE 1

VÆKST BARO ME TER. 5. største kommune. Vejle nu. Læs side 3 VEJLE KOMMUNE / OKTOBER 2019 VEJLE KOMMUNE 1 VEJLE KOMMUNE / OKTOBER 2019 VÆKST BARO ME TER nu 5. største kommune Læs side 3 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER OKTOBER 2019 INDLEDNING Efteråret er på vej, og det er blevet tid til årets tredje udgave

Læs mere

Indkomster 31. oktober 2016

Indkomster 31. oktober 2016 Indkomster 31. oktober 2016 Indkomststatistik 2015 I Kapitel 1 belyses udviklingen i personindkomster, hvor der med fokus på såvel geografi som demografi tilstræbes at give læseren et nuanceret indblik

Læs mere

GRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

GRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. GRØNLANDSSKAT I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTEDIREKTORATET Maj 2006 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for

Læs mere

Indkomster 31. oktober 2014

Indkomster 31. oktober 2014 Indkomster 31. oktober 2014 Indkomststatistik 2013 1. Metode og begreber 1.1 Formål Formålet med indkomststatistikken er at belyse niveauet og fordelingen af de optjente indkomster i samfundet. Ved at

Læs mere

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer

Læs mere

Indkomster 31. oktober 2013

Indkomster 31. oktober 2013 Indkomster 31. oktober 2013 Indkomststatistik 2012 1. Metode og begreber 1.1 Formål Formålet med indkomststatistikken er at belyse niveauet og fordelingen af de optjente indkomster i samfundet. Ved at

Læs mere

Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift

Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift Hvis man afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De arvinger, der i forvejen tilhører den ene

Læs mere