Miljø ved uran-minedrift
|
|
|
- Malene Markussen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AARHUS UNIVERSITET DCE ORIENTERING OM URAN MAJ MAJ 2015 Miljø ved uran-minedrift GERT ASMUND ROSKILDE
2 Lidt om mit tidligere arbejde 1968 Arbejdede på Risø med Kvanefjeld 1973 Var med til at påvise forureningen ved Maarmorilik, og arbejdede med nedbringning af forurening 1979 Påviste forurening ved Mestersvig 1982 Påvisning af forureningen ved Ivittuut Rådgivning og målinger vedrørende miljø ved Nalunaq guldminen, og ved Seqi olivinminen
3 Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme Det er forekomsten af radioaktive stoffer, der gør en væsentlig forskel, men eventuelt også malmens indhold af andre opløselige stoffer. F.Eks: Kvanefjeld: fluor og basiske stoffer. I dette foredrag belyses de problemstillinger der er og hvordan problemerne kan løses
4 Miljøproblemer ved de fire mulige produktions--principper Opløse lige stoffer i malm (feks. Flour) Radon Støv Radium (andre radioak tive stoffer) Gråbjerg Tungmetaller Tailings Kemiske affaldsstoffer m.v. Malm eksporteres x (x) x (x) x Uranholdigt mineral og eventuelle andre produkter eksporteres x x x x x (x) X Kemisk fabrik 2 muligheder x x x x x x X X
5 Eksempel på løsninger: rensning for radium Radiumforurenet vand tilsættes bariumklorid, derefter natriumsulfat Bariumsulfat udfælder og medtager radium og andre radioaktive og nogle stoffer Der skal to fældningsbassiner til Kendt teknik
6 Vandrensning ved en uranmine
7 Eksempel på løsninger: Begrænsning af radonudslip og støvning fra tailings Brydning alene frigiver kun lidt radon. Finknust malm og tailings afgiver radon. Derfor:
8 Radon Opbevaring under vand bremser radon, som nedbrydes på kun ca. 14 dage. (halveringstid 3,8 døgn). Kendt teknik. Efter lukning af minen skal tailings dækkes med et radonbremsende lag, f.eks. en meter jord. (måske vand? )
9 Tailings område i Frankrig: Bellezane
10 Tailings Titania i Norge
11
12 Taseq Her vil GME lægge ca 3 millioner tons tailing om året er der alternativer? Er det bedste løsning på kort sigt / på lang sigt? Det forventes at myndighederne stiller krav om kontrol, f.eks. at GME skal føre daglig kontrol med søen dette skal også kontrolleres af myndighederne Her planlægges en 37 m høj dæmning
13 Mineprojkt tidslinie, miljø Et selskab får tilladelse til efterforskning Selskabt finder noget og får eneret på et område Selskabet finder området godt og ønsker at udnytte det de har fundet. Selskabet skriver en Terms of Reference hvori de beskriver hvilke miljøundersøgelser de planlægger Terms of Reference sendes I offentlig høring her er vi I dag Selskabet indarbejder høringssvar Selskabet skriver en Vurdering af Virkningen på Miljøet (VVM)
14 Mineprojekt tidslinie, miljø VVM rapporten sendes I offentlig høring Selskabet besvarer spørgsmål fra den offentlige høring Selvstyret vurderer VVM rapporten Selvstyret beslutter om man ønsker den mine med de miljøkonsekvenser der er beskrevet Hvis ja: Selvstyret udarbejder krav og reguleringer som skal opfyldes før selskabet kan gå i gang og under drift Herunder miljøkrav, nedlukningsplan, nedlukningspenge
15 Landbrug og fåreavl Først når VVM rapporten foreligger kan vi sige hvad minedriften vil betyde for landbrug og fåreavl GME s vurderinger om støv, radon og anden forurening vil blive vurderet når VVM rapporten kommer og vil blive grundigt kontrolleret ved miljøundersøgelser når minen er startet
16 Eksempel på miljøundersøgelser Udvaskningsforsøg:Beholder med tailings, gråbjerg eller malm. Vand siver igennem, opsamles og analyseres. Vandrensning skal ske, hvis der er uacceptabelt høje koncentrationer. Giftighedsmålinger: Er tailings, gråbjerg, malm giftig? Ophobes der stoffer i dyr, der lever i kontakt med det? Støvsprednings forudsigelser
17 En sådan beregning skal også udføres for Kvanefjeld, og får bliver det dyr der er kritisk Eksempel: Støvberegning ved Kringlerne Rensdyr stopper græsning ved 20 kg/ha/år
18 Sammenfatning m.v. Brydning af malm med uran rejser en række miljøspørgsmål Nogle af disse er kendte fra andre miner, og der findes metoder til løse disse problemer. Der kan være specielle miljøproblemer for hver mine. For Kvanefjeldet f.eks. fluor. Udvindingsmetode ikke besluttet.skal GME eksportere: Malm, Mineraler, Færdige produkter, Højt raffinerede produkter Tilladelse til brydning gives først, når alle problemer er blevet undersøgt og acceptable løsninger fundet. Miljøundersøgelser skal foretages af uafhængige firmaer eller institutioner
Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde
Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme
Resumé af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Narsaq den 30. maj 2015
Resumé af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Narsaq den 30. maj 2015 1. Spørgsmål: Bliver der behov for mere uran i fremtiden? Kristine Thrane: Ja, men der er også nogle atomkraftværker,
Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Skolen (Caféen) i Qassiarsuk den 3. juni 2015
Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Skolen (Caféen) i Qassiarsuk den 3. juni 2015 1. Spørgsmål: Når minedriften starter kan vores husdyrhold og fåreavl være i en
Potentielle mineral forekomster I Grønland
Potentielle mineral forekomster I Grønland Af geolog Henrik Fenger Jeppesen. Projektchef ved Asiaq, Greenland Survey De første miner 1782 1833: Kul, Disko og Nuusuaq - Naarsuarsuk - Niagornat 1845: Grafit,Langø
Orientering om Landsstyrets redegørelse om uran
Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Orientering om Landsstyrets redegørelse om uran September 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Debat... 5 Hvad siger loven... 5 Hvorfor
Det er nu tid til, at I skal tage del i debatten om Grønlands uran. Det kommer ikke til at
SOCIALDEMOKRATIET INTRODUKTION Det er nu tid til, at I skal tage del i debatten om Grønlands uran. Det kommer ikke til at være en fuldstændig virkelighedstro gengivelse af de rigtige forhandlinger omkring
Uran i Grønland. Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi
Uran i Grønland? Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Uranefterforskning i Grønland historisk set I 1950 erne var Danmark bange for ikke at have tilstrækkelig energi til elektricitetsforsyniningen.
Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive
Inuussutlssarsiomermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig Svar på spørgsmål
Fasthold nej til uran-udvinding i Rigsfællesskabet Mikkel Myrup, Avataq Christian Ege, Det Økologiske Råd
Fasthold nej til uran-udvinding i Rigsfællesskabet af Mikkel Myrup, Avataq Christian Ege, Det Økologiske Råd og Palle Bendsen, NOAH Friends of the Earth Denmark Der er i den senere tid blevet sået tvivl
Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet
WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 [email protected] www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen Departementet for Erhverv og Råstoffer 3900 Nuuk Grønland [email protected] København,
Grønland: Uranmine og Miljø
Mere Næste blog» Opret blog Log ind Netavis om radioaktivt affald i Danmark fredag den 6. december 2013 Grønland: Uranmine og Miljø Den grønlandske råstofminister sagde i Sermitsiaq uge 44: Vores erfaringer
HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? URAN SOM ENERGIKILDE. Oplysning om uranudvinding Hvad er uran og hvad bruges det til?
+ Oplysning om uranudvinding Hvad er uran og hvad bruges det til? Miljø og sundhed URAN SOM ENERGIKILDE HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? URANFOREKOMSTER I GRØNLAND Kvanefjeld Puissattaq Illorsuit Sarfartoq
NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter
Inuussutlssarsiornermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GQVERNMENT QF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit
HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? URAN SOM ENERGIKILDE. Oplysning om uranudvinding Hvad er uran, og hvad bruges det til?
2015 + Oplysning om uranudvinding Hvad er uran, og hvad bruges det til? Miljøpåvirkning URAN SOM ENERGIKILDE Uranforekomster i Grønland HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? Information og fakta om udvinding af
Uran i Universet og i Jorden
Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,
Indledning ved Hjalmar Dahl, præsident ICC Grønland side 3 Forarbejdet - 5
Indhold Indledning ved Hjalmar Dahl, præsident ICC Grønland side 3 Forarbejdet - 5 Historik - 6 Råstofaktiviteter og miljø - 7 Udledninger - 8 Kapital og arbejdskraft - 13 Sociale erfaringer - 16 Resume
2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst
2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3
HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING
16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader
HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? URAN SOM ENERGIKILDE. Oplysning om uranudvinding Hvad er uran, og hvad bruges det til?
2014 + Oplysning om uranudvinding Hvad er uran, og hvad bruges det til? Miljøpåvirkning URAN SOM ENERGIKILDE Uranforekomster i Grønland HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? Information og fakta om udvinding af
HØRINGSSVAR FRA REN ENERGIOPLYSNING, REO. vedrørende
HØRINGSSVAR FRA REN ENERGIOPLYSNING, REO vedrørende Offentlig høring om miljøvurdering af forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald. REO er en forening med følgende
HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? URAN SOM ENERGIKILDE. Oplysning om uranudvinding Hvad er uran og hvad bruges det til?
+ Oplysning om uranudvinding Hvad er uran og hvad bruges det til? Miljø og sundhed URAN SOM ENERGIKILDE HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? URANFOREKOMSTER I GRØNLAND Kvanefjeld Puissattaq Illorsuit Sarfartoq
Spørgsmål og svar vedrørende Kvanefjeld-projektet
Greenland Minerals and Energy A/S: Spørgsmål og svar vedrørende Kvanefjeld-projektet Denne samling spørgsmål og svar er et praktisk værktøj til at hjælpe interesserede med at finde information om sjældne
Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,
Uran. Miljøpåvirkninger ved indvinding af uran i Grønland
Uran Miljøpåvirkninger ved indvinding af uran i Grønland Uran Udgivet af: Grønlands Naturinstitut Version: 1.0 november 2016 Forfattere: Morten Birch Larsen 1, Josephine Nymand 1, Violeta Hansen 2, Jens
Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT
PROJEKTGENNEMGANG VURDERING AF SAMFUNDSMÆSSIG BÆREDYGTIGHED (VSB) VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) Møder I Qeqqata Kommunia 8.-10. maj 2015 Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT GENNEMGANG
Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet
Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning
Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009.
Anlngaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoner NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEHLANO Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på
Efterforskning og udnyttelse i Grønland
Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Efterforskning og udnyttelse i Grønland Jørgen T. Hammeken-Holm, Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets opgaver Med udgangspunkt i Råstofloven:
Mineralefterforskning i Grønland 2014
GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineralefterforskning i Grønland 2014 Beskrivelse af aktiviteter Juli 2014 Folder Mineralefterforskning i Grønland 2014 beskrivelse af aktiviteter Version 1, juli 2014
DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet
Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:
HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? URAN SOM ENERGIKILDE. Oplysning om uranudvinding Hvad er uran og hvad bruges det til?
URAN_DK_oplag3_GLP_NY 5/22/14 3:13 PM Page 1 + Oplysning om uranudvinding Hvad er uran og hvad bruges det til? Miljø og sundhed URAN SOM ENERGIKILDE Uranforekomster i Grønland HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER?
Forskrift for opbevaring af olie og kemikalier
Forskrift for opbevaring af olie og kemikalier -herunder råvarer, halvfabrikata, færdigvarer og affald Teknik og Miljø Hjørring Kommune Indledning Dette er en forskrift til dig, der opbevarer olie og kemikalier
Mineralefterforskning i Grønland 2011
GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFDIREKTORATET Mineralefterforskning i Grønland 2011 Beskrivelse af aktiviteter Juni 2011 Pjece: Status over de planlagte mineralefterforskningsaktiviteter i Grønland i 2011 ved
2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Vandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre
Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn
Fælleserklæring mellem Erhvervs- Vækstministeriet/Erhvervsstyrelsen
Fælleserklæring mellem Erhvervs- og Vækstministeriet/Erhvervsstyrelsen og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel om eksportkontrol af dual-use produkter og teknologi Formål Formålet med nærværende
REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700
Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene
Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for mobil dampgenerator og nyt køleanlæg til fryserum
Bavarian Nordic A/S Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-432-00008 Ref. gukha 19. december 2008 Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for mobil dampgenerator og nyt køleanlæg til fryserum Miljøcenter Roskilde
Med folkets mandat? Høringsprocesser og borgerinddragelse på råstofområdet
Med folkets mandat? Høringsprocesser og borgerinddragelse på råstofområdet Ved Rune Langhoff Juli 2013 Delrapport # 2 Råstofaktiviteter i Grønland: Med folkets mandat? Høringsprocesser og borgerinddragelse
Rapport om udvinding og eksport af uran
naalakkersuisut.gl Rapport om udvinding og eksport af uran Arbejdsgruppen om konsekvenserne af ophævelse af nul-tolerancepolitikken Oktober 2013 naalakkersuisut.gl Rapport om udvinding og eksport af uran
ToR for VVM, Kvanefjeld Multi-Element Projekt
ToR for VVM, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Juli 2011 TABLE OF CONTENTS PAGE 1 INDLEDNING 3 1.1 VVM-processen 3 1.2 Projektet 4 1.3 Scoping workshops 4 1.4 Terms of Reference 5 2 REGELSÆT ERROR! BOOKMARK
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
RESSOURCEPROFIL. Måned: År:
RESSOURCEPROFIL Måned: År: Navn: Cpr.nr.: - Adresse: Nationalitet: Skolegang Her skal du fortælle, hvor mange år du har gået i skole i dit hjemland og i Danmark. Børneskole i hjemlandet: år. Har du mere
Grønland på vej. november 2006. Ole Christiansen, NunaMinerals A/S. - Exploring the mineral potential of Greenland. Foto: Jakob Lautrup
Grønland på vej november 2006 Ole Christiansen, NunaMinerals A/S Indhold Grønland på vej (12) Globale tendenser (7) Hvad kan Grønland tilbyde (5) NunaMinerals (6) 21 miner i Grønland de første 200 år (1778
Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1)
Bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) I medfør af 1, stk. 2, i lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive
Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej
Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion Det koster min virksomhed 100.000 kr. om måneden, når jeg sidder her i 15 min hver dag. Akut udbygningsbehov
Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser)
ATV Dialogmøde 19. juni 2014 Råstofstyrelsen på vegne af Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked v/ Jørgen T. Hammeken-Holm Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser)
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Fælles mål 1 : Tværfaglighed:
Vands hårdhed Introduktion / Baggrund: Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Simon Jensen Mille Maris Tristan Viberg-Holde
Indholdsfortegnelse Forskning side 1 Introduktion side 1 Problemformulering side 1 Hypotese side 1 Resultater og perspektivering side 2 Konklusion side 3 Kildehenvisning side 4 Forskning Affaldsplast fra
Sikkerhedsdatablad/Leverandørbrugsanvisning P3-hypochloran SP
Sikkerhedsdatablad/Leverandørbrugsanvisning P3-hypochloran SP 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren Handelsnavn: Anvendelse: P3-hypochloran SP PR. nr. 1229510 Desinfektionsmiddel til
NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 [email protected] NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer
