ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

Transkript

1 ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling

2 I DANMARK BOR GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der mennesker, som befinder sig på samfundets bund. Det er de socialt udsatte grønlændere, som mange kender fra storbyernes torve, pladser, herberger og værtshuse. Denne brochure er lavet for at imødekomme de spørgsmål, der rejser sig, når man i en kommune, organisation eller forening ønsker at gøre tanker til handling, og hjælpe de socialt udsatte grønlændere ud af deres problemer. FOTO: SUSANNE BORG PEDERSEN K OLUMNETITEL

3 HVORFOR FOKUS PÅ UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK? FOTO: SUSANNE BORG PEDERSEN Der bruges en del ressourcer på de udsatte grønlændere, selvom de egentlig ikke er så mange. Men de er synlige i deres gruppedannelser, voldsomme misbrug og tilstedeværelse i det offentlige rum, og der bliver ofte set ned på dem. Denne normaliserede ringeagtelse bør vi ikke acceptere. Det drejer sig om 900 individuelle mennesker med hver deres historie om brudte håb, misbrug, vold, ensomhed og opgivenhed. Herudover er der en gruppe af mindre synlige grønlændere, der måske har en lejlighed og på overfladen klarer sig udmærket, men som, på grund af problemer som f.eks. ensomhed og misbrug, er i fare for at blive en af de socialt udsatte grønlændere. DANSKE STATSBORGERE GRØNLANDSKE VÆRDIER Integration af socialt udsatte grønlændere lader sig kun gøre, hvis man i arbejdet forholder sig til forskellene i værdier og normer blandt grønlændere og danskere. Mange voksne grønlændere er opdraget med fangersamfundets værdier, hvilket for eksempel viser sig i, at de ikke blander sig i hinandens problemer. Der kan opstå mange forviklinger i arbejdet med de udsatte grønlændere, hvis ikke man som udgangspunkt forstår de to kulturers forskellige normer. Man bør derfor tilegne sig viden omkring områder som høflighed, kønsroller, arbejdsforståelse, socialt samvær, m.m., før man påbegynder et integrationsprojekt for udsatte grønlændere. 3 FOKUS PÅ UDSATTE GRØNLÆNDERE

4 FOTO: KURT B. LARSEN FOTO: SUSANNE BORG PEDERSEN HVORDAN KOMMER MAN I GANG? På Kofoeds Skole har vi stor erfaring med at arbejde med udsatte grønlændere. Dette arbejde lykkes bedst, når vi arbejder sammen med andre instanser i et team, hvor deltagerne bidrager med forskellige perspektiver. Det er vigtigt, at der både er danske og grønlandske deltagere i teamet, og at indsatsen fra starten er helhedsorienteret. Fokus i indsatsen bør være hjælp til selvhjælp, således at man sigter på at ruste det enkelte menneske til at kunne tage ansvar for sit eget liv, frem for udelukkende at være afhængig af andres hjælp. Når først man har samlet et godt team, kan man arbejde sig frem til et overblik over situationen, og begynde at prioritere hvilke indsatser der skal gøres. VEJLEDNING FOR ET ARBEJDSTEAM Find relevante deltagere til teamet indenfor det geografiske område, I arbejder i. Det kan være en by, en kommune eller flere kommuner. Deltagere kan for eksempel være: 4 K OM GODT IGANG + VEJLEDNING

5 En repræsentant fra kommunens/amtets socialafdeling En sagsbehandler, socialrådgiver eller lign., der har relevant erfaring med grønlændere En person der kan fungere som opsøgende medarbejder En relevant person fra det grønlandske (lokal)miljø En repræsentant fra arbejdsgiverområdet En politisk repræsentant, f.eks. fra kommunens socialudvalg DET OPSØGENDE ARBEJDE Det er nødvendigt at være opsøgende, hvis man arbejder med socialt udsatte grønlændere. Man må derfor engagere en medarbejder, der kan skabe kontakt til de udsatte grønlændere, og lære deres opholdssteder og grupper at kende. Den opsøgende medarbejder skal kunne sætte sig ind i disse grønlænderes levemåde og personlige identitet. Han eller hun skal kunne samarbejde med dem som enkeltindivider, og give støtte og opmuntring gennem et ofte langt forløb der kan gå lang tid fra kontaktfasen, over misbrugsbehandlingen, til en mere stabil tilværelse og integration i det danske samfund. Opsøgende arbejde er typisk et begreb, man bruger om at arbejde på gaden. Opsøgende arbejde kan dog med fordel forstås i et bredere perspektiv: Mere psykologisk kan man være opsøgende i forhold til den enkeltes personlige problemer, drømme, forhindringer og behov. For at skabe et dynamisk projekt i forhold til de socialt udsatte grønlændere, er det i det hele taget vigtigt at være initiativtagende og kontaktskabende. 5 D ET OPSØGENDE ARBEJDE

6 FOTOS: KURT B. LARSEN VÆRESTED/AKTIVITETER Det er vigtigt at kunne tilbyde et værested. Værestedets funktion er dobbelt: For brugere, der har behov for det, er værestedet et uforpligtende tilhørssted med social hygge.for brugere, der er motiverede for mere, er værestedet et aktivitetsområde. Et sted hvor man i eget tempo, og med støtte fra medarbejderen, afklarer og opbygger kompetencer. Denne proces kan medarbejderen i samarbejde med eleven føre videre i form af hjælp til praktik, jobtræning og integration på arbejdsmarkedet. Aktiviteterne i et værested kan være mange;for eksempel fælles morgenmad fælles ugentlig maddag traditionelt grønlandsk håndværk: fedtsten, perlesyning, kajakbygning etc. anden kreativ/praktisk produktion mindre byggeprojekter ture ud i naturen, udflugter til havet m.v. rådgivning kontaktformidling i forhold til kommunen 6 V ÆRESTED/ AKTIVITETER

7 Det er essentielt at skabe balance i projektet, således at man både støtter en social, faglig og psykologisk udvikling hos brugerne. Det traditionelle grønlandske arbejde har f.eks. til hensigt at opbygge stolthed over ens oprindelige rødder, byggeprojekter kan udvikle stolthed over at kunne bidrage til samfundet med praktiske færdigheder, udflugter kan frembringe interesse for og glæde ved at bo i Danmark, og så videre. Det er hensigtsmæssigt at lade brugerne være med til at vælge og udvikle aktiviteterne, så de oplever en vis grad af ejerskab i forhold til projektet. Værestedet skal være alkoholfrit område, så det er et frirum, hvor brugerne oplever et fokus på andre værdier end misbrug. Lokalerne skal typisk ligge centralt i byen, ellers bliver de ikke besøgt. 7 V ÆRESTED/ AKTIVITETER

8 ALKOHOLBEHANDLING Det største umiddelbare problem blandt socialt udsatte grønlændere er misbrug af alkohol, typisk kombineret med hashmisbrug. Det er derfor vigtigt at kunne tilbyde misbrugsbehandling. Der er gode erfaringer med ambulant behandling efter Minnesota modellen, i en særlig form hvor behandlingen foretages i grupper af grønlændere og foregår på grønlandsk. Behandlingen kombineres altid med rådgivning og aktiviteter fra projektets side den opsøgende medarbejder slipper ikke hjælpen hér. Efter endt behandling begynder brugeren det lange, hårde arbejde med at skabe sig et helt liv uden alkohol. Det kræver megen og kontinuerlig støtte fra projektets side. Blandt redskaberne er: terapeutisk behandling, anvisning af bolig, evt. påbegyndelse af uddannelse/aktivering/relevante kurser, samt positive alkoholfrie sociale oplevelser. Det er essentielt at skabe oplevelser af tilfredshed uden alkoholen som følgesvend. SPROG/KULTUR KURSER Da grønlændere er del af det danske rigsfællesskab, er der generelt i Danmark en forventning om, at deres dansksproglige færdigheder er gode. Men de udsatte grønlændere i Danmark taler sjældent dansk som danskerne selv. Nogle taler kun enkelte sætninger på dansk, og mange taler gadedansk, men behersker for eksempel ikke det sprogniveau, 8 A LKOHOLBEHANDLING

9 der eksisterer hos sagsbehandleren. Der er også nogle, der umiddelbart taler godt dansk, men som viser sig at mangle mange af de mere kultur-baserede nuancer i sproget. Derfor bør man være opmærksom på at tilbyde udsatte grønlændere en tolk, når de f.eks. har møde med sagsbehandleren eller anden kommunal instans. Tolkebistand tilbydes hos de fire grønlandske huse i Danmark. Sprogkurser er et centralt redskab i arbejdet med integration af socialt udsatte grønlændere. Man kan dog ikke melde udsatte grønlændere ind på et almindeligt undervisningshold i dansk for udlændinge, da grønlændere har en anden erfaring med dansk sprog og kultur, end andre minoritetsgrupper. Sprogkurserne bør tilrettelægges som særlige forløb,hvor de udsatte grønlændere kan være sammen med hinanden i små grupper, som mødes med underviseren til en blanding af sproglære, kulturlære, dansk samtale og socialt samvær. Det er samtidig vigtigt for denne gruppe af grønlændere at kunne stille spørgsmål til danske kultur- og samfundsforhold, da de ofte mangler kendskab til sådanne forhold. FOTO: SUSANNE BORG PEDERSEN 9 S PROG/ KULTUR KURSER

10 MERE INFORMATION KONTAKT: Kofoeds Skoles Grønlænderafdeling Nyrnberggade København S Tlf Afdelingsleder Kurt Olsen Tlf [email protected] Konsulent Erik Christensen Tlf [email protected] Bistand fra Kofoeds Skole er gratis! Vi kan hjælpe med gode råd afklarende samtaler konsulentbistand til kommunen, arbejdsteamet eller enkelte medarbejdere. besøg eller kort tids praktik i nogle af Kofoeds Skoles opsøgende projekter i Aalborg, Esbjerg og København. 10 I NFORMATION

11

12 Kofoeds Skole DESIGN: HENRIETTE MØRK / FORSIDEFOTO: SUSANNE BORG PEDERSEN