Den lille Levnedsmiddeltabel

Transkript

1 Den lille Levnedsmiddeltabel

2

3 Den lille levnedsmiddeltabel 4. reviderede udave Erlin Saxholt Sisse Fat Jeppe Matthiessen Tue Christensen Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet

4 Den lille levnedsmiddeltabel 4. udave, 1. opla, 2010 Copyriht: DTU Fødevareinstituttet ISBN: Eftertryk tilladt med kildeanivelse Opla: 4000 eksemplarer Grafisk bearbejdnin: Susanne Carlsson Repro o tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk A/S Pris: 90 kr. inkl. moms Ved sal af 10 eller flere eksemplarer 75 kr. pr. stk. inkl. moms Forsidebillede: Colourbox Den lille levnedsmiddeltabel købes på Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Mørkhøj Byade Søbor Tlf Fax

5 Indhold Om forsiden 6 Forord 6 Hvilke oplysniner indeholder tabellen 7 Eneri 8 Enerifordelin 9 Nærinsstoffer 13 Protein 13 Fedt 13 Kulhydrat 13 Alkohol 14 Vand 14 Vitaminer 14 Mineraler 15 Fysisk aktivitet 25 Anbefaliner for fysisk aktivitet 26 Nærinsdeklarationer 28 Nærinsdeklaration ud fra tabelværdier 28 Om at brue nærinsdeklarationer 28 Bru data med omtanke 29 Tabeller 31 Referencer o supplerende litteratur 86 Fødevarerupperne 16 Mælk o mælkeprodukter 16 Kød o kødprodukter 16 Økoloi 16 Hvor nøjatie er tallene? 17 Analysemetoder 19 Nærinsstofanbefaliner 19 Anbefaliner o manel 24 5

6 Om forsiden Forsiden prydes af en bakke lækre jordbær. Jordbærsæsonnen er i juni o juli. På hjemmesiden AltOmKost.dk kan man blandt meet andet se en kalender over årstidens frut o rønt. En række oranisationer inden for mad o sundhed støtter op om kampanen 6 om daen, der opfordrer til at spise masser af fruter o røntsaer. Se mere på hjemmesiden 6omdaen.dk. Forord Levnedsmiddelstyrelsen udav i 1983 de første officielle levnedsmiddeltabeller. Arbejdet med levnedsmiddeltabeller var i en årrække allokeret til Fødevaredirektoratet (det nuværende Fødevarestyrelsen) o har i de sidste par år haft til huse i DTU Fødevareinstituttet. Gennem årene har det tilrundliende datamateriale udviklet si meet både med hensyn til antallet af fødevarer o antallet af indholdsstoffer i de enkelte fødevarer. Som et af ernærinsvidenskabens rundlæende redskaber har en levnedsmiddeltabel mane anvendelser. Den brues i den offentlie administration o i fødevareindustrien, bl.a. i forbindelse med berenin af indtaelsen af nærinsstoffer. Desuden brues den ved kostundersøelser, til planlænin af kost o til berenin af sammensatte fødevarers nærinsindhold. Endeli anvendes den ved forsknin o undervisnin på fødevareområdet samt af den individuelle borer, der ønsker en struktureret o valideret viden om fødevarernes indhold af nærinsstoffer. Den meet brede bruerskare, en levnedsmiddeltabel har, stiller store krav til, at levnedsmiddeltabellerne er tidssvarende. Vore fødevarer underår hele tiden forandriner, for eksempel ændret sammensætnin på rund af anvendelse af andre råvarer, ophævelse eller indførelse af tilsætnin af nærinsstoffer til fødevarer o.s.v. Dette kræver en løbende undersøelse af vore fødevarer o opdaterin af levnedsmiddeltabeller. Den lille levnedsmiddeltabel udkommer nu i sin 4. udave. Datarundlaet til denne udave svarer til de data, der danner rundla for Fødevaredatabanken version 7.01, marts 2009 ( Den lille levnedsmiddeltabel henvender si til blandt andre skoleelever, studerende, diætister o interesserede forbruere. 6

7 Hvilke oplysniner indeholder tabellen Den lille levnedsmiddeltabel er en oversit over indholdet af nærinsstoffer i næsten 600 af de mest anvendte fødevarer i den danske kost. Den indeholder 23 oplysniner for hver fødevare. Ønsker man oplysnin om variationsbredde o kildehenvisnin henvises til Tabellen kan brues som opslasværk, når man f.eks. vil vide, hvor meet C- vitamin der er i et æble. Tabellen kan oså brues ved planlænin af kosten. Her vil nærinsstofindholdet så vurderes i forhold til ældende nærinsstofanbefaliner. Det indledende afsnit iver uddybende oplysniner om tallene, o hvordan de kan brues. I afsnittet er der oså vist eksempler på, hvordan man udrener enerifordelinen i enkelte fødevarer eller i kosten. Den lille levnedsmiddeltabel indeholder et udtræk af Fødevaredatabanken version Udvælelsen af data er foretaet udfra et skøn over, hvilke oplysniner der er mest bru for i dalidaen. Tabellen har værdier for eneri, protein, fedt (herunder mættet, monoumættet o polyumættet fedt), cholesterol, kulhydrater (herunder tilsat sukker o kostfiber) samt alkohol o vand. Der er samtidi værdier for følende vitaminer o mineraler: A- o D-vitamin, thiamin, riboflavin, B 6 -vitamin, folat, C-vitamin, calcium, jern, zink, jod o natrium. Det er nødvendit at samle de mane oplysniner for hver fødevare fra mane forskellie kilder. Hvis man ønsker at se disse datakilder, henvises til fødevaredatabanken på internettet ( Da tallene er samlet fra flere kilder, bør tabellernes værdier ikke brues som absolut målestok for indhold i de konkrete fødevarer, man har for si. Værdierne skal derimod opfattes som en vejledende oplysnin, der iver det bedst mulie skøn over den påældende fødevares indhold af nærinsstoffer, baseret på analyser af forskellie prøver af levnedsmidlet. Tabellens fødevarer er inddelt i følende rupper: Mælk, is o mælkeprodukter side 32 Ost o osteprodukter side 34 Brød, korn, ryn o mel side 36 Grøntsaer side 44 Fruter o nødder side 52 Kød o kødprodukter side 58 Fisk o fiskeprodukter side 66 Fjerkræ o æ side 72 Fedt, olie o fede produkter side 74 Sukker, slik, snacks o krydderier side 76 Drikkevarer side 82 Inden for hver ruppe er fødevarerne ordnet alfabetisk. Alle indholdsanivelser er anivet pr. 100 netto af den spiselie del af varen. Data for en fødevare er vist i én linje fordelt over 2 sider. Et nul (0) i indholdsanivelsen betyder, at det påældende nærinsstof ikke findes i levnedsmidlet eller kun findes i ubetydeli mænde. En manlende værdi betyder, at der ikke er fundet tal for det påældende nærinsstof. For alle nærinsstofferne er det valt at vise tallene med et fast antal decimaler. Det betyder, at de fleste oriinale data er afrundet. Fødevarerne er som nævnt udvalt, således at tabellen skønsmæssit repræsenterer de mest almindelie danske fødevarer. I nole tilfælde er mere specielle fødevarer medtaet af pædaoiske runde. Det ælder f.eks. i tilfælde, hvor en fødevare findes i flere udaver - en almindeli udave o en maer udave (f.eks. fedtreduceret). I forhold til fødevaredatabanken er der foretaet nole forenkliner af nole af fødevarenavnene oftest af pladshensyn på papiret. Desuden er nole af fødevarerupperne slået sammen. En række fødevarer har flere synonyme navne. Disse fødevarer findes under det, der skønnes at være det mest brute. Nole fødevarer har desuden sammensatte navne. Disse findes såvidt mulit under det udelte navn. Kikærter findes således under dette navn o ikke under Ærter, kik-. 7

8 Fødevarerne er som nævnt inddelt i rupper, hvilket kan være nyttit i mane sammenhæne. En sådan ruppeopdelin er imidlertid ikke entydi, o derfor er det nødvendit at knytte et par bemærkniner til den foretane opdelin. Brød, ryn o mel indeholder ud over eentlie kornprodukter oså kaer o andet baværk. Grøntsaer indeholder udover røntsaer oså bælfruter o kartofler. Oså fødevarer, der ikke strent botanisk er røntsaer, er placeret her, såfremt de funktionelt kan betenes som røntsaer. Kød o kødprodukter indeholder kødudskæriner, indmad o kødprodukter som f.eks. kødpålæ. Fedt, olie o fede produkter indeholder udover fedt o olier bl.a. produkter med højt fedtindhold f.eks. mayonnaise o remoulade. Generelt ælder det, at hvis man ikke finder en vare i en ruppe, må man prøve at slå den op i en anden ruppe, hvor den loisk set kunne tænkes at være. Finder man eksempelvis ikke en bestemt krydderurt under Sukker, slik o krydderier, kunne det tænkes, at den findes i røntsasruppen. Eneri Eneriindholdet anives i enheden kilojoule (kj) pr. 100 spiseli del af varen. 1 kilojoule = 0.24 kilokalorie (kcal) 1 kcal = 4.2 kilojoule (kj) Eneriindholdet berenes på rundla af oplysniner om indhold af henholdsvis protein, fedt, tilæneli kulhydrat, kostfibre o alkohol. Ved forbrændin i kroppen omdannes disse nærinsstoffer til følende enerimænder: 1 protein iver 17 kj 1 fedt iver 37 kj 1 tilæneli kulhydrat iver 17 kj 1 kostfiber iver 8 kj 1 alkohol iver 29 kj Da tabelsidernes opbynin o pladsen på siderne kun efterlader plads til en kulhydratværdi, har vi valt at vise indholdet af tilæneli kulhydrat. Skal man brue værdien af total kulhydrat berenes det som total kulhydrat = tilæneli kulhydrat + kostfibre De her anvendte faktorer er en af de væsentliste ændriner i forhold til 3. udave, der anvendte de enerelle Atwater faktorer 17, 38, 17 o 30 kj/ for henholdsvis protein, fedt, totalt kulhydrat o alkohol. Bereninsmåden fremår af de nyeste Nordiske Nærinsstofanbefaliner 2004 [1] o er yderliere beskrevet i FAO Food and Nutrition Paper, Food enery - methods of analysis and conversion factors [2]. Bereninsmåden taer hensyn til, at ikke alle kostfibre kan omsættes i den menneskelie oranisme. 8

9 Disse enerifaktorer er vejledende værdier for en ennemsnitskost. Enerifaktoren 17 kj/ for kulhydrat er baseret på det tilænelie kulhydratindhold som ikke omfatter kostfibre. En korrekt berenin af eneri involverer anvendelsen af specifikke enerifaktorer for både protein, fedt o kulhydrat for hver enkelt fødevare. Ser man på bereninen af eneriindholdet i den enkelte fødevare, vil enerifaktorerne være afhænie af biotilæneliheden af levnedsmidlets protein, fedt o kulhydrat. Det betyder, at de faste enerifaktorer strent taet ikke kan anvendes på enkelte fødevarer. Vand o aske bidraer ikke med eneri. Der er derfor i alt 54.4 eneriivende nærinsstoffer. Resten (47.1 ) er vand o aske. Dette burde teoretisk set ive 100, men den opmærksomme læser opdaer let, at det iver En mindre afvielse fra den teoretiske sum på 100 kan ikke undås, når data er hentet fra forskellie kilder. Vi tilstræber at afvielsen ikke overstier plus eller minus 2. Grafisk kan dette illustreres som vist i fiur 1. Når både vi o andre allievel benytter disse faste enerifaktorer til eneriberenin, skyldes det, at der ikke er fundet en bedre måde at berene enerien på. Anvendelsen af specifikke enerifaktorer vil i øvrit komplicere bereninerne betydelit, ikke mindst med hensyn til berenin af enerifordelinerne. Det skal derfor påpees, at tabellernes enerianivelser kun må betrates som vejledende værdier. Eneriindholdet anives som et ikke afrundet heltal af hensyn til enerifordelinsbereninen. Enerifordelin Udfra oplysniner om levnedsmidlets indhold af protein, fedt, kulhydrat, kostfiber o alkohol kan enerifordelinen berenes. I en fødevare som f.eks. mørkt rubrød kan sammensætninen udtrykkes i vætprocent o i eneriprocent. 100 mørkt rubrød indeholder således: 5.7 protein 1.3 fedt 38.8 tilæneli kulhydrat 8.6 kostfibre 0.0 alkohol 47.1 vand + aske 9 Fiur 1. Sammensætnin af mørkt rubrød efter væt Ud fra et ernærinsmæssit synspunkt er den vætmæssie sammensætnin af levnedsmidlet ikke så interessant, fordi den ikke direkte viser noet om eneribidraet af de enkelte stoffer. Hvis man vil se på enerien i levnedsmidlet, kan oplysninerne anvendes til at udrene enerifordelinen af levnedsmidlet. Nærinsstofferne bidraer med følende mænder af eneri. Protein 5.7 * 17 kj/ = 96.9 kj Fedt 1.3 * 37 kj/ = 48.1 kj Total kulhydrat 38.8 * 17 kj/ * 8 kj/ = kj Alkohol 0 * 29 kj/ = 0.0 kj Samlet enerimænde: kj

10 Enerifordelinen udrenes ved at finde hvert af nærinsstoffernes procentvise andel af den samlede enerimænde: 96.9 / *100 = 11.1 % eneri fra protein 48.1 / *100 = 5.5 % eneri fra fedt / *100 = 83.4 % eneri fra kulhydrat I eksemplet med mørkt rubrød er bereninerne simple. I et måltid eller en daskost med mane fødevarer er bereninerne straks mere omfattende. Lad os udrene enerifordelinen for en kost bestående af en skive solsikkerubrød (50, Kode 1315 Softrubrød med fedtrie frø o hele kerner) med smør (5, Kode 269), ost 45% (20, Kode 767) o et las appelsinjuice (2 dl = 200, Kode 355). Det kan måske lette forståelsen at se på de nævnte fødevarer i tabellen, som findes på siderne 42, 76, 36 o 52. I tabellen oplyses det, at der er 0.5 protein i 100 smør. For at udrene, hvor meet protein der er i 5 smør, må der renes om ved at dividere de 0.5 med 100 o ane med 5. Proteinindholdet i solsikkerubrødet, ost o juice udrenes på samme måde som smør. Brød 6.9 * 50 / 100 = 3.4 protein Smør 0.5 * 5 / 100 = protein Ost 27.0 * 20 / 100 = 5.4 protein Juice 0.6 * 200 / 100 = 1.2 protein Fiur 2. Sammensætnin af mørkt rubrød efter eneri I alt protein Ved at sammenline de to lakaediarammer i fiur 1 o 2 kan man se, at der er tydeli forskel på, om man rener i vætprocent eller eneriprocent. Denne forskel skyldes bl.a. at: en stor del af alle fødevarer er vand, som ikke bidraer med eneri. 1 fedt indeholder over dobbelt så meet eneri som 1 kulhydrat eller 1 protein. Derved bidraer selv mindre mænder fedt med forholdsvis meet eneri. For fedt o kulhydrat foretaes de samme udreniner. Brød 6.5 * 50 / 100 = 3.25 fedt Smør 81.4 * 5 / 100 = 4.07 fedt Ost 27.9 * 20 / 100 = 5.58 fedt Juice 0.1 * 200 / 100 = 0.2 fedt I alt 13.1 fedt 10

11 Brød 34.5 * 50 / 100 = tilæneli kulhydrat Smør 0.6 * 5 / 100 = 0.03 tilæneli kulhydrat Ost 0.9 * 20 / 100 = 0.18 tilæneli kulhydrat Juice 9.7 * 200 / 100 = 19.4 tilæneli kulhydrat I alt tilæneli kulhydrat Brød 7.5 * 50 / 100 = 3.75 kostfibre Juice 0.2 * 200 / 100 = 0.4 kostfibre I alt 4.15 kostfibre Nærinsstofferne bidraer med følende mænde eneri: Protein * 17 kj/ = kj Fedt 13.1 * 37 kj/ = kj Tilæneli kulhydrat * 17 kj/ = kj Kostfibre 4.15 * 8 kj/ = 33.2 kj Samlet enerimænde: Enerifordelinen er: kj / * 100 = 13% eneri fra protein / * 100 = 37% eneri fra fedt / * 100 = 48% eneri fra tilæneli kulhydrat 33.2 / * 100 = 3% eneri fra kostfibre % eneri fra total kulhydrat Fiur 3. Enerifordelinen i reneeksemplet Når hele daens/alle daes kost skal berenes, føles samme model. Listen over fødevarer bliver blot lænere. For at lette dette arbejde kan det betale si at stille bereninerne systematisk op. En måde at øre dette på er vist i efterfølende skema. Det er et stort arbejde, men man kan oså brue et edb-baseret kostbereninsproram. En skematisk fremstillin af dette ses i fiur 3. 11

12 Tabelværdier Spist Fødevare Spist ram Protein /100 Fedt /100 Tilæneli kulhydrat /100 Fibre /100 Protein ram Fedt ram Tilæneli kulhydrat ram Fibre ram MORGEN Appelsinjuice Solsikkerubrød Ost etc Smør 5 etc. FROKOST Rubrød etc. Leverpostej Asie Hvedebrød Marmelade MELLEMMÅLTID Æble Wienerbrød AFTENSMAD I alt Kostbereninsskema: Skemaet viser, hvorledes et skema til kostberenin kan se ud. 12

13 Nærinsstoffer I det følende beskrives, hvorledes de enkelte nærinsstofdata fremkommer for de enkelte fødevarer. For nole af stofferne beskrives oså, hvilke analysemetoder der er anvendt. Protein Indholdet af protein er berenet udfra levnedsmidlets totale indhold af kvælstof anet med en proteinomreninsfaktor. For de fleste fødevarer er denne faktor 6.25, men er afhæni af proteinsammensætninen i levnedsmidlet. Dette er ennemået i detaljer i fødevaredatabanken. Proteinindholdet anives i pr. 100 spiseli del. Fedt Det totale fedtindhold anives sammen med tal for mættede, monoumættede o polyumættede fedtsyrer samt cholesterolindholdet. Fedtindholdet er li med den samlede mænde lipider. Det samlede fedtsyreindhold kan aldri overstie ca. 95% af det totale fedtindhold, men kan ofte udøre en mindre del af fedtindholdet - helt ned til 50%. Det skyldes, at fedtsyrerne kun udør en del af det totale fedtindhold. Fedt- o fedtsyreindhold anives med enheden /100 af den spiselie del, mens cholesterolindholdet anives i m/100 af den spiselie del. Kulhydrat Det totale kulhydratindhold er berenet ved den såkaldte differensmetode. Det vil sie: Tabellen iver oplysniner om følende dele af kulhydratindholdet: Tilænelit kulhydrat er en ny kolonne i denne 4. reviderede udave. Den erstatter kolonnen Kulhydrat, total i de forrie udaver. Tilænelit kulhydrat berenes som Tilænelit kulhydrat = total kulhydrat - kostfibre Tilsat sukker er ikke en klart defineret term. Hvis en inrediens tilsættes til et produkt p..a. sit sukkerindhold o søde sma, sier vi at det sukker der hermed tilsættes er tilsat sukker. Der ælder således raffineret eller industrielt fremstillet saccharose o andre sukkerarter, eventuelt i form af en inrediens i en anden fødevare. Oså honnin som inrediens, invertsukker o andre søde inredienser vil være tilsat sukker i et produkt. Det naturlit forekommende sukker i frut, røntsaer, mælk etc. indrenes ikke i dette tal. Da det derfor ikke er mulit at analysere tilsat sukker, opøres mænden af tilsat sukker ud fra emballaen eller andre tekniske oplysniner. I nole tilfælde vil mænden af tilsat sukker være skønnet ud fra sådanne oplysniner. Kostfiber findes der inen standarddefinition på. Kostfiberværdierne er afhænie af, hvilken analysemetode der anvendes. Nyere danske kostfiberværdier er baseret på en metode udarbejdet af Association of Official Analytical Chemists (AOAC), som er den eneste officielt anerkendte kostfiberanalysemetode. Andre kostfiberværdier er baseret på flere forskellie analysemetoder, hvorfor nole værdier skal anvendes med varsomhed. For mere specifikke oplysniner henvises til Alle kulhydratværdier er opivet med enheden /100 spiseli del. Totalt kulhydrat = tørstof - (protein + fedt + aske) Tørstofindholdet findes ved tørrin til konstant væt v.h.a. standardiserede metoder. 13

14 Alkohol Oplysninererne for alkohol (udtrykt som ren alkohol) er anivet med enheden /100. Alkohol er deklareret på varen som volumen-%. Denne volumen-% kan omrenes til /100 som alkohol (/100 ) = volumen-% * / varens densitet (/cm 3 ) hvor er alkohols densitet (/cm 3 ). En del men ikke alle alkoholiske drikkevarer har en densitet tæt på 1.0 /cm 3. Et højt indhold af sukker, alkohol o fedt iver densitet forskelli fra 1.0. Vand Tabel 1. Vitaminer, betenelser o enheder Vitamin Anives som Enhed Fedtopløselie A-vitamin Retinolækvivalenter RE/100 D-vitamin Cholecalciferol (D 3 ) µ/100 Vandopløselie Thiamin Thiamin m/100 Riboflavin Riboflavin m/100 Folat Folat µ/100 B 6 -vitamin Pyridoxin m.m. m/100 C-vitamin Askorbinsyre o dehydroaskorbinsyre m/100 Vand er fundet som tørstofindholdet o er herefter berenet som vand (/100 ) = tørstof (/100 ) Vandindholdet anives med enheden /100 spiseli del. Vitaminer Der er i da 13 kendte vitaminer, som er nødvendie for mennesket. Det er vitamin A, D, E, K, C o B-vitaminerne: thiamin (B 1 ), riboflavin (B 2 ), folat, pantothensyre, biotin, B 6 -vitamin o B 12 -vitamin. Vitaminerne deles op i de fedtopløselie (vitamin A, D, E o K) o de vandopløselie vitaminer (Bvitaminerne o C-vitamin). Tabellen medtaer de vitiste vitaminer. Hvis kostens indhold af disse vitaminer er tilstrækkeli i forhold til anbefalinerne, så er der stor sandsynlihed for, at indholdet af de andre vitaminer oså er i orden. Vitaminer o deres enheder fremår af tabel 1. 14

15 A-vitamin Der er flere stoffer i kosten udover A-vitamin (retinol), som kan ive A-vitamin-virknin. Det vitiste stof er ß-caroten, o den totale A-vitamin-virknin berenes ud fra retinolindholdet o ß-caroten. ß-Caroten iver ikke så stor A-vitamin-virknin som retinol. Der skal 12 ane så meet ß-caroten til at ive samme A-vitamin-virknin som retinol. Når man skal opive den samlede A-vitamin-virknin, omrener man derfor ß-carotenmænden til, hvad det svarer til i retinolmænde o udtrykker dette i de såkaldte retinolækvivalenter: 1 retinolækvivalent = 1 µ retinol = 12 µ ß-caroten Disse faktorer er tilnærmede værdier, der ælder for en ennemsnitskost. Den totale A-vitamin-virknin anives som retinolækvivalenter (RE), der svarer til µ/100 retinol. D-vitamin Der er flere stoffer, der har D-vitaminaktivitet. Naturlit forekommer D 3 (cholecalciferol) o 25-hydroxy D 3 (25-hydroxycholecalciferol) som har en højere D-vitamin aktivitet end D 3 samt erocalciferol (D 2 ) o 25-hydroxy D 2. D-vitamin er berenet som: B 6 -vitamin anives som summen af de tre naturlit forekommende B 6 -vitaminaktive stoffer: Pyridoxin, pyridoxal o pyridoxamin samt deres fosfater o andre forbindelser. B 6 -vitamin anives som pyridoxinhydrochlorid med enheden m/100 spiseli del. Mineraler De opivne værdier for mineraler o sporelementer er totalindhold. Indholdet af calcium, jern, zink o natrium anives med enheden m/100 spiseli del, mens jod anives i enheden µ/100 spiseli del. For omrenin fra mænden af natrium til mænden af salt skal der anes med 2.5. Hvis der f.eks. er 512 m natrium i 100 mørkt rubrød, svarer denne mænde til (2.5 * 512) = 1280 m eller ca. 1.3 salt pr. 100 rubrød. For omrenin fra mænden af salt til mænden af natrium skal der anes med 0.4. Hvis der f.eks. er tilsat 2 salt til en portion risenrød på 200, svarer denne mænde til (2 * 0.4) = 0.8 natrium pr. 200 risenrød. D-vitamin = D x 25-OHD 3 Der findes endnu kun meet få data på D 2 varianterne hvorfor de ikke indår i bereninerne på nuværende tidspunkt. D-vitamin anives i enheden µ/100 spiseli del. Folat eller folater er en samlebetenelse for en række forbindelser, der har ernærinsmæssie eenskaber o kemisk struktur fælles med folsyre. Folat anives med enheden µ/100 spiseli del. 15

16 Fødevarerupperne Mælk o mælkeprodukter Indholdet af fedtopløselie vitaminer (A- o D-vitamin) i mejeriprodukter er berenet på rundla af produkternes mælkefedt o repræsenterer et årsennemsnit. Indholdet af cholesterol i mælkeprodukterne føler indholdet af mælkefedt, idet der do skal taes hensyn til fremstillinsmåden. Produkter, der har underået en separerin (skummetmælk) indeholder en forholdsmæssi større mænde cholesterol end useparerede produkter. På rundla af undersøelser foretaet i USA er der fundet den viste sammenhæn mellem indholdet af mælkefedt o cholesterol i mælkeprodukter (se tabel 2). Tabel 2. Sammenhæn mellem cholesterol o mælkefedt Produkt m cholesterol pr. mælkefedt Sødmælk o letmælk 4 Skummetmælk 11 Ost o fløde 3.3 Skummetmælkspulver 25 Sødmælkspulver 4 Kød o kødprodukter For de rene kødudskæriner er der en direkte sammenhæn mellem indholdet af protein, fedt o cholesterol, således at cholesterolindholdet i disse fødevarer kan berenes på rundla af indholdet af fedt o protein. I det omfan der ikke findes specifikke analyseværdier er cholesterolindholdet berenet på rundla af nedenstående bereninsformel. cholesterol [m/100] = protein [/100] * x + total fedt [/100]*y hvor x er 2.6 m/ protein for svinekød 2.65 m/ protein for oksekød 3.25 m/ protein for lam, får o y er 1 m/ fedt for alle kødtyper For kødudskæriner har vi berenet indholdet af D vitamin ud fra fedt. Bereninerne er foretaet i det omfan der ikke findes aktuelle analyseværdier for varen. Bereninsmåden er fundet ud fra analyseresultater af linende kødprøver af okse o svin: Oksekød: D vitamin [µ/100] = totalt fedt [/100] * Svinekød: D 3 cholecalciferol [µ/100] = totalt fedt [/100] * Svinekød: 25-hydroxycholecalciferol [µ/100] = totalt fedt [/100] * Økoloi Fødevarestyrelsen undersøer nærinsstofindholdet i både økoloiske o ikke-økoloiske varer. Hvis der findes en væsentli forskel i nærinsstofindholdet i en vare o den tilsvarende økoloiske vare vil dette oså fremå af tallene i levnedsmiddeltabeller. Sådan en tydeli forskel i nærinsstofindholdet mellem en økoloisk vare o den tilsvarende ikke-økoloiske vare har vi indtil videre kun fundet for indholdet af jod i mælk. Indholdet af jod i økoloisk mælk er for tiden tydelit lavere end i ikke økoloisk mælk. Mælkens jodindhold afhæner af flere faktorer i køernes foder, herunder foderets indhold af jod o af stoffer, der hæmmer udnyttelsen af jodet. Mælkens indhold af jod kan derfor ændre si med ændriner i fodersammensætninen. 16

17 Hvor nøjatie er tallene Alle tal skal betrates som værdier, der aniver niveauer af de enkelte nærinsstoffer i fødevarerne. Tallene er ennemsnitstal. I vurderinen af tallene skal man derfor tae følende forhold i betratnin: Årstidsvariation. Grøntsaers o fruters indhold af vitaminer o mineraler varierer med, hvornår de er høstet. Tallene i tabellen repræsenterer et årsennemsnit, med mindre andet er nævnt. Larin. Under larin af fruter o røntsaer kan der navnli ske tab af vitaminer. Dette taer tabellen ikke højde for, idet den så vidt mulit ælder for friske råvarer. Tilberednin. Ved snitnin, haknin, iblødsætnin, stenin, banin, konin, varmholdnin m.m. sker der vitamin- o/eller mineraltab. Disse tab må man selv være opmærksom på, idet tabellen som nævnt oftest har data for de friske råvarer. Tilberednin vil især påvirke indholdet af B- o C- vitaminer. I forbindelse med konin af f.eks. kartofler kan C-vitamintabet være op til 50%. Ved varmholdnin sker det største vitamintab som reel inden for de første 1-2 timer. Disse forhold er vitie at tae hensyn til, hvis man ønsker at berene en varmholdt rets vitaminindhold eller planlæe en kost på basis af anbefalinerne. Lad os som eksempel se på nole udvalte nærinsstoffer for blomkål. Her er protein anivet til 2.4 /100. Der kan for den sas skyld lie så odt være 1.4 eller 3.4 protein i 100 blomkål. Den variation vi ser er nemli fra 1.3 til 4.2 protein pr. 100 blomkål. Vitaminet folat varierer mellem 86 o 226 µ/100 på 50 undersøte prøver o natrium varierer i det rå blomkål mellem 8 o 55 m/100 på 6 undersøte prøver. Disse eksempler viser noet om hvordan tallene i tabellen skal forstås som ennemsnitsværdier. Det aktuelle blomkål du står med i hånden kan let indeholde andre mænder af nærinsstofferne end ennemsnitstallet i tabellen. Men vil do oftest holde si inden for variationsbredden som kan ses i tabellerne på internettet (foodcomp.dk). De vitiste vitamintab ved forskellie tilberedninsmetoder fremår af tabel 3. Fruter o røntsaers vitamin- o mineralindhold varierer med sort, dyrkninssted, samt hvornår de er høstet. Hvor der forelier danske analyser for danske fødevarer, er disse anvendt. Der er do oså medtaet data for udenlandske produkter om nødvendit. Tallene i tabellen repræsenterer et ennemsnit af vitamin- o mineralindholdet i fruter o røntsaer dyrket forskellie steder. I forbindelse med dyrkninsforhold har der i de seneste år været en diskussion om udpinin af den danske jord, således at afrødernes indhold af vitaminer o mineraler skulle være blevet lavere. Påstanden om faldende vitamin- o mineralindhold er ikke bevist. Fødevarestyrelsen o Danmarks Tekniske Universitet samarbejder om en løbende undersøelse af vitaminer o mineraler i danske afrøder, o over tid er der indtil nu intet, der tyder på et fald i indholdet af vitaminer o mineraler. 17

18 Tabel 3. Oversit over tab af nærinsstoffer ved konin, stenin o banin Vitamin Tab i % ved Konin Stenin Banin Undtaelser A-vitamin % ved stenin af kød, fisk o æ. 2 50% ved stenin af fedtstoffer. 3 5% ved banin af kød. D-vitamin Vitaminet er varmestabilt o dermed sker der rine tab ved tilberednin. Thiamin, B Rine tab for mælk o ost. 40% for blad- o stænelrønt. 6 60% ved konin af æ o banin af kornprodukter. Riboflavin, B % for blad- o stænelrønt. 8 5% ved konin af æ o banin af kornprodukter. Folat Ca. 20% for mælk, ost, fisk o æ. B 6 -vitamin % for mælk, ost, kød, fjerkræ, fisk o æ % ved banin af kornprodukter. C-vitamin % for kød, fjerkræ o fisk. Mineraler Meet rine tab. 18

19 Analysemetoder Da analysemetoderne for de forskellie indholdsstoffer alle er forskellie, er analysernes nøjatihed oså forskellie. Lieledes er nole fødevarer o nærinsstoffer vanskeliere at analysere end andre. Da værdierne for de enkelte nærinsstoffer er anivet med et bestemt antal decimaler, vil nole værdier være mere nøjatit anivet, end det i virkeliheden er mulit at analysere dem. Eksempelvis kan man komme frem til forskellit indhold af f.eks. A-vitamin i den samme ulerod, alt efter hvilken metode man bruer. Forskerne er do for de fleste nærinsstoffers vedkommende enie om, hvilke analysemetode, der iver det bedste udtryk for fødevarens indhold af et ivet nærinsstof. Til dato er de anvendte analysemetoder derfor det bedste bud på, hvad indholdet af nærinsstoffer i forskellie fødevarer er. Nærinsstofanbefaliner Nærinsstofanbefalinerne iver ernærinsmæssie retninslinier for en kost, som danner rundla for en enerelt od sundhedstilstand. Retninslinierne omfatter de eneriivende nærinsstoffer som fedt, protein o kulhydrat (o hermed anbefaliner for kostens enerifordelin) samt de ikke-eneriivende nærinsstoffer som vitaminer o mineraler. Retninslinierne kan udformes efter forskellie kriterier, som defineres for hvert enkelt nærinsstof. Kriterierne er ikke endeyldie, men kan ajourføres, revideres o evt. udvides, når ny viden kræver det. Derfor må nærinsstofanbefalinerne betrates som retninslinier, der revideres fortløbende. Anbefalinerne ælder primært for raske mennesker med lav til moderat fysisk aktivitet o anvendes først o fremmest ved planlænin af kost til rupper. Til planlænin af kost til sye mennesker kan Anbefaliner for den danske institutionskost anvendes (se reference baest i tabellen). Ved bru af anbefalinerne er det vitit at vide, at anbefalin er ikke det samme som behov. Anbefalinen for et ivet nærinsstof er ikke li med behovet for nærinsstoffet. Når man skal finde frem til behovet for det enkelte nærinsstof, sker dette udfra en på forhånd fastsat definition for sundhed. Der anvendes forskellie definitioner til fastsættelse af et behov. Man kan sie, at behovet for et nærinsstof er den mænde, man skal indtae, for at der ikke opstår manelsymptomer. Eller man kan sie, at behovet er den mænde, der skal indtaes for at opretholde tilfredsstillende kropsreserver. Der er lidende overane fra manelsymptomer ved lav indtaelse til toksiske (iftie) virkniner ved høj indtaelse. 19

20 Tabel 4. Anbefalet dali indtaelse af udvalte nærinsstoffer anivet pr. person o da a. Uddra fra: Nordic Nutrition Recommendations 2004 Alder År BØRN A RE c D d µ Thiamin m Riboflavin m B 6 m < 1/2 b / KVINDER l j 15 l l / 9 m k >= k GRAVIDE n AMMENDE MÆND j Folat µ C m Calcium >= m Jern h m Zink i m Jod µ 20

21 Effekt For nærinsstofferne er det fastsat internationalt, hvornår et behov er opfyldt o hvilken definition, der lier til rund for denne værdi. Samtidi med denne fastsættelse skal man tænke på, at der er store variationer i behovet mellem de enkelte individer i en befolkninsruppe. Nole få personer har meet lave behov, o nole få personer har meet store behov, men de fleste har et behov omkrin ennemsnittet. Tilfredsstillende indta Normalniveau Død Gift virkniner Når der fastsættes en anbefalin, vil denne værdi blive lat sådan, at praktisk taet hele befolkninen vil få deres behov dækket, hvis de indtaer en mænde, som svarer til anbefalinen. Det vil sie, at man for at fastlæe anbefalinen har taet udanspunkt i det ennemsnitlie behov o dertil læer en sikkerhedsværdi. Manel Indta Fiur 4. Effekt som funktion af nærinsstofindta a Refererer til den mænde, som skal spises; d.v.s at der skal taes hensyn til ændriner i fødevarernes indhold af nærinsstoffer under oparbejdnin o tilberednin m.m. b Spædbarnets behov for eneri o nærinsstoffer bør det første halve år først o fremmest tilodeses ved amnin. c Retinolækvivalenter; 1 retinolækvivalent(re) = 1 retinol = 12 ß-caroten. d Fra 4. ue bør spædbørn ives et supplement på 10 µ vitamin D pr. da. Ældre personer med rine eller inen exponerin for sol bør få et supplement på 10 µ vitamin D3 pr. da ud over det der fås ennem kosten. Kvinder i den fødedytie alder anbefales 400 µ/da h Måltidets sammensætnin spiller en rolle for udnyttelsen af kostens jern. Tilæneliheden øes, hvis kosten indeholder rielit med vitamin C, kød eller fisk dalit, mens den mindskes ved samtidit indta af bl.a. polyphenoler (fra f.eks. te o kaffe) eller fytinsyre (fra især kornprodukter). i Udnyttelsen af zink påvirkes neativt af kostens indhold af fytinsyre (fra især kornprodukter) o positivt af animalsk protein. Anbefalinerne ælder for en blandet animalsk/veetabilsk kost. For en veetarisk cerealiebaseret kost anbefales % højere indta. j De årie anbefales 900 m calcium. k Supplementerin med m/da kan mulivis til en vis rad forsinke afkalknin af knolerne. l Menstruationsblødniner o deraf følende jerntab kan variere meet fra kvinde til kvinde. Det betyder, at en del kvinder behøver større jerntilførsel end andre. Ved en tilænelihed på 15 % dækker 15 m/da behovet hos 90 % af kvinder i den fødedytie alder. m Anbefalet indta for post-momopausale kvinder er 9 m/da n Jernbalancen under raviditetet kræver jernlare på ca. 500 m fra beyndelsen af raviditeten. Det fysioloiske behov for jern kan for nole kvinder ikke tilfredsstilles under de sidste 2/3 af raviditeten af kosten alene, hvorfor tilskud af jern er nødvendi. 21

22 Tabel 5. Referenceværdier for eneriindta (MJ/da) hos rupper af voksne ved moderat o lav fysisk aktivitet a. Kilde: Nordic Nutrition Recommendations 2004 Køn o alder Kropsvæt b REE c Ved stillesiddende arbejde o inen eller berænset fysisk aktivitet i fritiden. PAL d = 1.6 Ved stillesiddende arbejde o reelmæssi fysisk aktivitet i fritiden e. PAL d = 1.8 k MJ/da MJ/da MJ/da Kvinder f år år år >= 75 år Mænd år år år >= 75 år a Det skal bemærkes at disse anivelser har en stor standard fejl (SE) der skyldes unøjatiheder i fastsættelsen af både REE o PAL. Værdierne kan derfor kun brues til estimater på ruppeniveau. b Værdierne er afrundet på barund af ennemsnits populationsvæten i Danmark, Sverie o Finland justeret efter BMI værdier på Tabellens værdier antaer derfor at alle individer er normalvætie. c REE = hvile eneri forbru (restin enery expenditure). d PAL = fysisk aktivitetsniveau (Physical Activity Level) = totalt eneriforbru/basalstofskiftet (BMR). e Svarende til eneriforbruet ved 60 minutters rask an pr. da. f Under raviditet øes eneribehovet, især i andet o tredje trimester. En forøelse af eneri indtaet med 1.5 MJ/da i andet trimester o 2 MJ/da i tredje trimester er passende for bee aktivitetsniveauer (1.6 eller 1.8 PAL) under forudsætnin af et uændret aktivitetsniveau. I ammeperioden øes eneribehovet med ca. 2 MJ/da under forudsætnin af et uændret aktivitetsniveau. For mane ravide o ammende kvinder kompenserer et nedsat fysisk aktivitetsniveau for et forøet eneribehov. 22

23 Tabel 6: Referenceværdier for eneriindta (MJ/da) hos børn i forskellie aldersrupper Alder Gennemsnits væt a Anslået eneri behov b k MJ/da 6-11 mdr mdr år år Pier år år Drene år år a Værdierne for kropsvæt for ruppen 0-5 år er hovedsalit baseret på ennemsnittet af referenceværdierne fra Danmark, Finland, Nore o Sverie. De seneste værdier for væksten af skolebørn viser en øet væt i forhold til højden o en øet udbredelse af overvæt. Derfor er værdierne for aldersruppen 6-17 år baseret på tal fra b Værdier for børn år er baseret på PAL 1.75/1.80 for drene o 1.65/1.70 for pier. 23

24 Anbefaliner o manel Når man vurderer kosten i forhold til anbefalinerne, er det vitit at huske, at de ælder for raske mennesker. Samtidit er det vitit at huske, at anbefalinerne ælder for rupper af mennesker. Derudover bør kosten vurderes over et lænere tidsrum, idet én das kostreistrerin ikke nødvendivis måler den sædvanlie kost. Det betyder, at man i princippet ikke kan vurdere en persons kostindta for en da o derefter udtale si om, hvorvidt personen er i vitamin- eller mineralmanel. Kroppen kan tilpasse si o spare nærinsstoffer, når indtaet er mindre end det umiddelbare behov. Kroppens larinskapacitet af nærinsstoffer varierer o er højst for de fedtopløselie vitaminer (flere måneder), mens depoterne af de vandopløselie vitaminer vanlivis kun rækker til nole måneder, hvis kosten helt manler disse vitaminer. Det er derfor vitit at pointere, at anbefalet indta af et ivet nærinsstof ælder det ennemsnitlie indta hos rupper udtrykt pr. da for en lænere periode, f.eks. en ue. Der findes inen anbefaliner for eneriindta, fordi der kan være store variationer i eneriomsætninen fra person til person, alt efter hvor fysisk aktiv den enkelte er. Samtidi varierer eneriomsætninen med alder, køn, højde, væt o kropssammmensætnin. Der findes do såkaldte referenceværdier for eneriindta, o disse kan anvendes som vejledende værdier. Tallene repræsenterer ennemsnit for rupper af normalvætie personer med lav til moderat fysisk aktivitet. Referenceværdier for børn o voksne er vist i tabellerne 5 o 6. Nærinsstofanbefalinerne iver ikke kun retninslinier for kostens indhold af vitaminer o minerealer, men har oså retninslinier for, hvorledes kosten skal være sammensat mht. fedt, protein o kulhydrat. Der læes stor væt på disse anbefaliner for fordelinen mellem de eneriivende nærinsstoffer (kostens enerifordelin), idet mane af de kostrelaterede sundhedspro- Fedt bør udøre pct. af eneriindtaet. Kulhydrat bør være % af eneriindtaet o protein bør udøre % af eneriindtaet. Indtaet af kostfiber bør for voksne være /da, hvilket svarer til 3 /1000 kj. Indtaet af tilsat sukker bør ikke overstie 10 pct. af eneriindtaet. Der er ennemført tre landsdækkende kostundersøelser i Danmark. I 1985 o 1995 samt fra 2000 på løbende basis. Fra 1985 til nu er kostens fedtindhold faldet markant, mens frut o rønt indtaet er steet. I de allerseneste år er stininstakten i indtaet af frut o især rønt do stanerende. Det enerelle billede er fortsat, at de fleste danskere (ca. 80%) får mere fedt end anbefalet, idet den danske kost er sammensat af for meet fedtstof, fede mejeriprodukter o fedt kød. Desuden spiser kun 16% blandt voksne o 33% blandt børn tilstrækkelit med frut o rønt. Kostundersøelsen i de senere år har desuden vist, at især børn får for meet sukker i form af slik o sodavand o det er 6 ud af 10 børn, som spiser for meet sukker. Hvad anår vitaminer o mineraler viste undersøelsen fra , at indtaet af de fleste nærinsstoffer er tilfredsstillende. Do er der problemer med forsyninen af D-vitamin i hele befolkninen samt jern blandt kvinder i fødedyti alder. Det lave D-vitamin indta hæner bl.a. sammen med danskernes lave indta af fisk o den lave solindstrålin i vinterhalvåret. Myndihederne er i an med at undersøe, hvorledes problemet med det lave indta af D-vitamin kan løses. Det lave indta af jern blandt kvinder i den fødedytie alder søes afhjulpet ved at anbefale kvinder at øe forbruet af maert kød o i øvrit sammen- 24

25 sætte deres måltider, så tilæneliheden af jern øes. Dette kan bl.a. ske ved at spise frut o rønt sammen med et hovedmåltid, idet frutens C-vitamin indhold har en positiv effekt på udnyttelsen af måltidets jernindhold. Ud over de to nævnte nærinsstoffer er vitamin- o mineralmanel ikke noet problem for lant de fleste danskere, o de klassiske manelsymptomer findes kun på syehusene, hvor underernærin blandt patienterne kan være et problem. Myndihederne er opmærksomme på, at der blandt spædbørn kan være risiko for D-vitamin- o jernmanel. Derfor anbefaler myndihederne tilskud af D-vitamin o jern. Blandt indvandrerbørn er der set flere tilfælde af manel på D-vitamin, hvilket man bl.a. prøver at afhjælpe ved at anbefale indvandrerbørn tilskud af D-vitamin i lænere tid end danske børn. Fysisk aktivitet Som den ræske læe Herodicus sade for over 2000 år siden, så ør kosten det ikke alene, hvis man vil leve sundt. Det er oså nødvendit at være fysisk aktiv. Den sundhedsmæssie evinst af reelmæssi fysisk aktivitet kan på mane måder sammenlines med effekten af en sund kost, o ved at kombinere sund kost o reelmæssi fysisk aktivitet er effekten større i forebyelsen af for eksempel overvæt, type 2-diabetes o hjerte-kar-sydomme end af sund kost eller reelmæssi fysisk aktivitet alene. For hovedparten af befolkninen, der ikke ryer eller har et stort alkoholforbru, er kost o fysisk aktivitet således de vitiste kontrollerbare risikofaktorer, der påvirker sundhed o helbred. Derfor optræder anbefaliner for fysisk aktivitet i da side om side med anbefaliner for kost i såvel internationale som i de nyeste danske anbefaliner. I tråd med de internationale tendenser bør sund kost o fysisk aktivitet derfor ikke betrates som alternativer, men som sammenhænende dele af en sund livsstil. Tidliere kostundersøelser har vist, at fysisk aktivitet i fritiden er tæt forbundet med sunde kostvaner o en sund livsstil. Ikke mindst med tanke på det aktuelt store problem med overvæt o fedme er det vitit både at have fokus på at spise sundt o være fysisk aktiv. Det er ikke lieyldit om man spiser lidt o bevæer si lidt eller om man spiser meet o bevæer si meet, når man skal holde væten, fordi fysisk aktivitet har en betydnin for folkesundheden, der rækker lant ud over at balancere kalorieindtaet. Selv om man vejer lidt for meet, er der mindre risiko for at blive sy, hvis man holder si i od form. Faktisk er det farliere at være slank o inaktiv end det er at være overvæti o aktiv, dvs. hellere fed o våen end slank o doven. Så uanset om man taber si eller ej, er det værd at brue tid på fysisk aktivitet. 25

26 Motionsanbefalin (2-4 t/ue) Motion - moderat til hård intensitet 2) Opfylder anbefalinen M 10 % K 8 % 3) Fulde sundhedsmæssie effekt M 14 % K 9 % M 41 % K 47 % Opfylder ikke anbefalinen M 35 % K 36 % 1) Opfylder anbefalinen Dali fysisk aktivitet - moderat intensitet Minimumsanbefalin (30 min/da) Fiur 5. Andelen af mænd (M) o kvinder (K), der efterlever anbefaliner for fysisk aktivitet baseret på Nordiske Nærinsstofanbefaliner 2004 o Kostrådene 2005, dvs. 1) minimumsanbefalinen (mindst 30 minutters dali fysisk aktivitet af moderat intensitet), 2) motionsanbefalinen (2-4 timers moderat til hård motion om uen) eller 3) den fulde anbefalin (minimumsanbefalinen o motionsanbefalinen). Anbefaliner for fysisk aktivitet Set ud fra et sundhedsmæssit perspektiv er mane danskere ikke tilstrækkelit fysisk aktive. Den teknoloiske udviklin har bevirket, at det er mulit at leve et liv stort set uden fysisk aktivitet, fordi de fysiske krav på en lan række områder er reduceret i både arbejds- o fritidslivet. Hvis vætønin o dermed overvæt skal undås, er det nødvendit med op til 60 minutters dali fysisk aktivitet af moderat intensitet. En fysisk aktiv livsstil svarende til at efterleve den fulde anbefalin for fysisk aktivitet, dvs. minimumsanbefalinen samt motionsanbefalinen om 2-3 timers motion om uen, renes for optimal for den enerelle sundhed. Børn o une bør som minimum være fysisk aktive i mindst 60 minutter dalit. En stillesiddende livsstil er forbundet med en sundhedsrisiko, der svarer til risikoen ved svær overvæt eller reelmæssi rynin. Sundhedsrisikoen kan modvirkes ved at efterleve anbefalinerne for fysisk aktivitet. Minimumsanbefalinen er mindst 30 minutters dali fysisk aktivitet af moderat intensitet % af voksne danskere (49% af mændene o 45% af kvinderne) lever iføle Den nationale undersøelse af danskernes kostvaner o fysiske aktivitet op til minimumsanbefalinen, mens det kun er 11%, der har en fysisk aktiv livsstil, der indbefatter, at de efterlever den fulde anbefalin for fysisk aktivitet.

27 Som det illustreres i fiur 1, er andelen af mænd (14%), der efterlever den fulde anbefalin, større end blandt kvinder (9%). Mere bekymrende er det, at 41% af mændene o 47% af kvinderne hverken lever op til minimumsanbefalinen eller motionsanbefalinen. De tilhører dermed ruppen, der set ud fra et sundhedsfremmende o sydomsforebyende perspektiv ikke er tilstrækkelit fysisk aktive. Der er således mane voksne i Danmark, der med fordel kunne være mere fysisk aktive. For børn o une ser det bedre ud, idet næsten alle børn o 50-75% af de une er fysisk aktive svarende mindst til anbefalinen. Fysisk aktivitet ør det lettere at få dækket behovet for kostfiber, vitaminer o mineraler, fordi et øet fysisk aktivitetsniveau vil øe eneriindtaelsen o dermed indtaet af nærinsstoffer, hvis der ellers spises en sund o varieret kost, som dækker eneribehovet. Et øet fysisk aktivitetsniveau iver desuden plads til lidt flere tomme kalorier fra nydelsesmidler som sodavand, slik, kae, snacks, alkohol m.m. Berebet tomme kalorier brues om fødevarer, der er rie på kalorier o fattie på kostfiber, vitaminer o mineraler. I tabel 7 kan man se hvor meet fysisk aktivitet, der skal til for at forbrænde forskellie udvalte fødevarer fra Den lille levnedsmiddeltabel. Som det fremår af tabellen skal der brues 13½ ane så lan tid ved forskellie former for fysisk aktivitet på at forbrænde én lille plade flødechokolade med nødder som en ulerod, selvom de næsten vejer det samme. Forskellen skyldes fødevarernes forskellie eneritæthed. Fødevarer med et lavt vandindhold o et højt indhold af fedt o/eller sukker har en høj eneritæthed o omvendt. Betydninen af berebet kan illustreres med fødevarer som flødechokolade med nødder o ulerødder. I flødechokolade med nødder er der 16 ane så mane kalorier som i ulerødder renet ram for ram (24 i mod 1,5 kj/). Eneriindholdet i 13 ulerødder (800 ) svarer til én lille plade chokolade (50 ). Eftersom 13 ulerødder fylder mere i maven end én lille plade chokolade, vil ulerødder mætte mere end chokolade. En eneritæt kost renes for særli fedmefremmende, hvis man samtidi har et lavt fysisk aktivitetsniveau. Omvendt indebærer et højt aktivitetsniveau, at det betyder mindre, hvad man spiser, fordi det er mulit at forbrænde alle kalorierne, selv fra en eneritæt kost. Tabel 7. Eneriforbru ved forskellie former for fysisk aktivitet for at forbrænde udvalte fødevarer fra Den lille levnedsmiddeltabel. I bereninerne er der taet udanspunkt i en voksen person (31-60 år) med en kropsvæt på 70 k. Eneri (kj) Går en rask tur (5 km/t) Cykler moderat tempo (16-19 km/t) Fodbold Løber moderat tempo (10 km/t) Gulerod (60 ) 90 6 minutter 3 minutter 3 minutter 2 minutter Æble (125 ) minutter 10 minutter 9 minutter 6 minutter Sodavand, tilsat sukker (500 ) minutter 31 minutter 27 minutter 19 minutter Flødechokolade med nødder (50 ) time 21 minutter 44 minutter 38 minutter 27 minutter 27

28 Nærinsdeklarationer Nærinsdeklaration ud fra tabelværdier Den 24. september 1990 blev EF-direktiv om nærinsdeklaration af fødevarer vedtaet. Direktivet betyder bl.a. en harmoniserin af nærinsdeklarationer i medlemslandene. Direktivet åbner mulihed for at anvende værdier fra almindelit accepterede levnedsmiddeltabeller til bru ved nærinsdeklaration. Vedr. relerne for nærinsdeklaration henvises til Sundhedsministeriets bekendtørelse nr. 198 af 20. marts 1992 om nærinsdeklaration m.v. o Fødevarestyrelsens Vejlednin om nærinsdeklaration af færdipakkede fødevarer af september Relerne om nærinsdeklaration administreres ida af Fødevarestyrelsen. Ønsker man at anvende danske tabelværdier som rundla for nærinsdeklaration, skal man berene værdierne til nærinsdeklarationen ud fra data i fødevaredatabanken på barund af de reler o bereninsfaktorer, der er anivet i ovennævnte bekendtørelse o vejlednin. Se altid på dk for oplysniner om den seneste ældende lovivnin. Om at brue nærinsdeklarationer Det er en meet stor opave at analysere alle fødevarer o produkter på markedet for nærinsindhold. Det betyder at det ikke er alle varetyper i Danmark, der er analyseret for nærinsstofindhold. O selv om vi kan låne en del data fra andre landes tabeller er det stadivæk ikke alle data vi kan skaffe. Man kan do få oplysniner om fødevarers sammensætnin fra produkternes nærinsdeklaration. I Danmark er det frivillit for mane producenter, om de vil nærinsdeklarere eller ej, o derfor er det ikke alle produkter, som har en nærinsdeklaration. Men det kan allievel være en od måde at supplerer sine nærinsstofdata ved at brue oplysninerne på emballaens nærinsdeklaration. Her findes slet ikke så mane typer af oplysniner som i levnedsmiddeltabellerne, men de der er på emballaen er de aller mest nødvendie. Læser man en sådan deklaration, er der flere tin, som det er vitit at huske på. Værdierne i nærinsdeklarationer er som nævnt ovenfor underlat andre bereninsreler, end de der benyttes i nærværende tabel. De kan derfor være anderledes end denne tabels værdier. For mane produkter vil det do ælde at det deklarerede nærinsindhold er en anske od substitut for en manlende tabelværdi. Nærinsindholdet i deklarationerne anives altid pr. 100 eller 100 ml af varen. Man skal derfor være opmærksom på, at man for visse varer ikke kan sætte 100 ml li 100. Her må man finde varens densitet o omrene til nærinsindhold pr Det ælder fx is, meet sukkerholdie produkter som koncentret saft o stærkt alkoholiske drikke. Selv om man altså ikke må anvende tabelværdierne til nærinsdeklaration uden en omrenin i overensstemmelse med relerne i bekendtørelsen om nærinsdeklaration, kan man satens anvende tallene i en nærinsdeklaration som substitut for et nærinsstofindhold, for en vare der endnu ikke findes i tabellerne. Det bedste bud eller æt på en nærinsstofværdi vil som reel være bedre end helt at manle en værdi, når man fx skal berene nærinsstofindtaet fra en daskost eller linende. 28

29 Bru data med omtanke Det er ofte oplyst, hvor mane procent af anbefalinerne for et eller flere nærinsstoffer, man får dækket ved at spise 100 af varen. Her er det vitit at tænke over, hvor meet 100 eentli er. Som eksempel kan nævnes persille, der set i forhold til andet bladrønt ville være en od kilde til jern. Hvis en voksen mand spiste 100 persille, ville over en trediedel af hans dasbehov for jern være dækket. Her er det så, man skal tænke over, hvor meet 100 persille er. Det svarer til et stort bundt persille, o så meet spiser man normalt ikke. Det rønne drys på kartoflerne er næppe mere end 5-10 ram. Derfor er det urealistisk at snakke om, at persille er en od jernkilde. Ved læsnin af nærinstofdeklarationerne bør man derfor altid tænke over, hvor meet 100 af levnedsmidlet fylder, o om det er realistisk at kunne spise en sådan mænde. Afslutninsvis må det påpees, at man bør læse levnedsmiddeltabeller o nærinsstofanbefaliner med en vis forsitihed. Tallene er ikke den eviyldie sandhed, men iver på nuværende tidspunkt det bedste bud fra forskerne om fødevarers nærinsstofindhold, samt om hvor meet det anbefales at indtae af de enkelte nærinsstoffer. Ved tolknin af en kosts lødihed i forhold til anbefalinerne bør man huske på, at for lidt af et nærinsstof ikke altid er li med manel. 29

30 30

31 Tabeller Mælk, Is o Mejeriprodukter side 32 Ost o Osteprodukter side 34 Brød, Korn, Gryn o Mel side 36 Grøntsaer side 44 Fruter o Nødder side 52 Kød o Kødprodukter side 58 Fisk o Fiskeprodukter side 66 Fjerkræ o Æ side 72 Fedt, Olie o Fede Produkter side 74 Sukker, Slik, Snacks o Krydderier side 76 Drikkevarer side 82 31

32 Mælk, Is o Mælkeprodukter Fedtsyrer Kulhydrater Kode Pr. 100 spiseli del Eneri kj Protein Fedt total mættede monoumæt. polyumæt. Cholesterol m tilæneli tilsat sukker kostfibre Alkohol Vand 157 A38, acidophilus tykmælk Cacaomælk (UHT) Cacaoskummetmælk (UHT) Creme Fraiche 9% Creme fraiche 18 % Creme fraiche 38 % Cultura, syrnet sødmælk Fløde 9 % Fløde 13 % Fløde 38 %, piskefløde Flødeis Kærnemælk Letmælk, konventionel (ikke-økoloisk) Letmælk, økoloisk Letmælksyohurt med saft Skummetmælk 0.5 % fedt (Minimælk) Modermælk, colostrum Modermælk, overansmælk (10. da efter fødslen) Modermælk, moden Skummetmælk Skummetmælk, økoloisk Skummetmælkspulver Sødmælk, konventionel (ikke-økoloisk) Sødmælk, økoloisk

33 Mælk, Is o Mælkeprodukter fedtopløselie Vitaminer vandopløselie Mineraler Kode Pr. 100 spiseli del A RE D µ thiamin m riboflavin m B 6 m folat µ C m calcium m jern m zink m jod µ natrium m 157 A38, acidophilus tykmælk Cacaomælk (UHT) Cacaoskummetmælk (UHT) Creme Fraiche 9% Creme fraiche 18 % Creme fraiche 38 % Cultura, syrnet sødmælk Fløde 9 % Fløde 13 % Fløde 38 %, piskefløde Flødeis Kærnemælk Letmælk, konventionel (ikke-økoloisk) Letmælk, økoloisk Letmælksyohurt med saft Skummetmælk 0.5 % fedt (Minimælk) Modermælk, colostrum Modermælk, overansmælk (10. da efter fødslen) Modermælk, moden Skummetmælk Skummetmælk, økoloisk Skummetmælkspulver Sødmælk, konventionel (ikke-økoloisk) Sødmælk, økoloisk

34 Mælk, Is o Mælkeprodukter Fedtsyrer Kulhydrater Kode Pr. 100 spiseli del Eneri kj Protein Fedt total mættede monoumæt. polyumæt. Cholesterol m tilæneli tilsat sukker kostfibre Alkohol Vand 367 Sødmælkspulver Valle Vallepulver, tørret Ylette naturel Ymer naturel Yohurt naturel Yohurt med frut, uspec Ost o Osteprodukter 758 Brie, Brie, Camembert, Danablu Danablu Danbo, Danbo, Danbo, Emmentaler, Feta, Flødeost, Havarti, Havarti,

35 Mælk, Is o Mælkeprodukter fedtopløselie Vitaminer vandopløselie Mineraler Kode Pr. 100 spiseli del A RE D µ thiamin m riboflavin m B 6 m folat µ C m calcium m jern m zink m jod µ natrium m 367 Sødmælkspulver Valle Vallepulver, tørret Ylette naturel Ymer naturel Yohurt naturel Yohurt med frut, uspec Ost o Osteprodukter 758 Brie, Brie, Camembert, Danablu Danablu Danbo, Danbo, Danbo, Emmentaler, Feta, Flødeost, Havarti, Havarti,

36 Ost o Osteprodukter Fedtsyrer Kulhydrater Kode Pr. 100 spiseli del Eneri kj Protein Fedt total mættede monoumæt. polyumæt. Cholesterol m tilæneli tilsat sukker 779 Havarti, Hytteost, Kvark, Kvark, Mozzarella, Myseost, Ost, blå- o hvidskimmel, Parmesan, revet Ryeost, Ryeost, Samsø, Samsø, Smelteost, Smelteost, Smelteost, kostfibre Alkohol Vand Brød, Korn, Gryn o Mel 1270 Bohvede, hel, rå Bohvederyn, rå Bondebrød med fedtrie frø Bondebrød, uden fedtrie frø Bulur (hvedekerner, knækkede, parboiled), rå

37 Ost o Osteprodukter fedtopløselie Vitaminer vandopløselie Mineraler Kode Pr. 100 spiseli del A RE D µ thiamin m riboflavin m B 6 m folat µ C m calcium m jern m zink m jod µ natrium m 779 Havarti, Hytteost, Kvark, Kvark, Mozzarella, Myseost, Ost, blå- o hvidskimmel, Parmesan, revet Ryeost, Ryeost, Samsø, Samsø, Smelteost, Smelteost, Smelteost, Brød, Korn,Gryn o Mel 1270 Bohvede, hel, rå Bohvederyn, rå Bondebrød med fedtrie frø Bondebrød, uden fedtrie frø Bulur (hvedekerner, knækkede, parboiled), rå

38 Brød, Korn, Gryn o Mel Fedtsyrer Kulhydrater Kode Pr. 100 spiseli del Eneri kj Protein Fedt total mættede monoumæt. polyumæt. Cholesterol m tilsat sukker 24 Byryn, rå Cornflakes, frosted Cornflakes, uspec Croissant Fladbrød Flûte, fint Flûte, roft Flûte, med fedtrie frø Flødeskumskae, uspec Franskbrød Grahamsbrød Grahamsmel, fuldkornshvedemel Grovfranskbrød Havreryn, uspec Hirse, hele korn Hvedebrød, bolle, fin Hvedebrød, bolle, rov Hvedebrød, bolle, rov, med fedtrie frø Hvedebrød, bolle, italiensk Hvedebrød, fint, store Hvedebrød, roft uden fedtrie frø/kerner Hvedebrød, sandwich/toastbrød med fedtrie frø Hvedebrød, store, italiensk Hvedebrød, store, med fedtrie frø tilæneli kostfibre Alkohol Vand 38

39 Brød, Korn, Gryn o Mel fedtopløselie Vitaminer vandopløselie Mineraler Kode Pr. 100 spiseli del A RE D µ thiamin m riboflavin m B 6 m C m calcium 24 Byryn, rå Cornflakes, frosted Cornflakes, uspec Croissant Fladbrød Flûte, fint Flûte, roft Flûte, med fedtrie frø Flødeskumskae, uspec. 528 Franskbrød Grahamsbrød Grahamsmel, fuldkornshvedemel Grovfranskbrød Havreryn, uspec Hirse, hele korn Hvedebrød, bolle, fin Hvedebrød, bolle, rov Hvedebrød, bolle, rov, med fedtrie frø Hvedebrød, bolle, italiensk Hvedebrød, fint, store Hvedebrød, roft uden fedtrie frø/kerner Hvedebrød, sandwich/toastbrød med fedtrie frø Hvedebrød, store, italiensk Hvedebrød, store, med fedtrie frø folat µ m jern m zink m jod µ natrium m 39

40 Brød, Korn, Gryn o Mel Fedtsyrer Kulhydrater Kode Pr. 100 spiseli del Eneri kj Protein Fedt total mættede monoumæt. polyumæt. Cholesterol m tilsat sukker 1465 Hvedebrød, toastbrød, fint Hvedebrød, toastbrød, roft Hvedekerner, hele/knækkede Hvedekim, rå Hvedeklid Hvedemel Knækbrød, hvede-, fint Knækbrød, hvede-, ranhamstype Knækbrød, ru-, fint Knækbrød, ru-, roft (Husmans) Krydder Majsmel Majsstivelse Makaroni, spahetti, rå Makaroni, spahetti, fuldkorns-, rå Makaroni, spahetti, kot Mariekiks Müsli, uspec Müsli med tilsat sukker Müsli uden tilsat sukker Ostekiks, Cream Crackers Pølsebrød Rasp Ris, brune, rå tilæneli kostfibre Alkohol Vand 40

41 Brød, Korn, Gryn o Mel fedtopløselie Vitaminer vandopløselie Mineraler Kode Pr. 100 spiseli del A RE D µ thiamin m riboflavin m B 6 m C m calcium 1465 Hvedebrød, toastbrød, fint Hvedebrød, toastbrød, roft Hvedekerner, hele/knækkede Hvedekim, rå Hvedeklid Hvedemel Knækbrød, hvede-, fint Knækbrød, hvede-, ranhamstype Knækbrød, ru-, fint Knækbrød, ru-, roft (Husmans) Krydder Majsmel Majsstivelse Makaroni, spahetti, rå Makaroni, spahetti, fuldkorns-, rå Makaroni, spahetti, kot Mariekiks Müsli, uspec Müsli med tilsat sukker Müsli uden tilsat sukker Ostekiks, Cream Crackers Pølsebrød Rasp Ris, brune, rå folat µ m jern m zink m jod µ natrium m 41

42 Brød, Korn, Gryn o Mel Fedtsyrer Kulhydrater Kode Pr. 100 spiseli del Eneri kj Protein Fedt total mættede monoumæt. polyumæt. Cholesterol m tilsat sukker 223 Ris, parboiled, rå Ris, polerede, rå Risenryn, rødris, polerede, rå Roulade, uspec Rubrød, fuldkorn Rubrød, lyst Rubrød, mørkt Rubrød med fedtrie frø o hele kerner Rukerner, hele/knækkede Rumel, roft, fuldkornsrumel Rundstykke Sitebrød Sitemel Skærekae, formkae, uspec Småkae, uspec Softrubrød (uden fedtrie frø) Softrubrød med fedtrie frø o hele kerner Tebirkes Tvebakker Tørkae, uspec Wienerbrød, uspec tilæneli kostfibre Alkohol Vand 42

43 Brød, Korn, Gryn o Mel fedtopløselie Vitaminer vandopløselie Mineraler Kode Pr. 100 spiseli del A RE D µ thiamin m riboflavin m B 6 m folat µ C m calcium m jern m zink m jod µ natrium m 223 Ris, parboiled, rå Ris, polerede, rå Risenryn, rødris, polerede, rå Roulade, uspec Rubrød, fuldkorn Rubrød, lyst Rubrød, mørkt Rubrød med fedtrie frø o hele kerner Rukerner, hele/knækkede Rumel, roft, fuldkornsrumel Rundstykke Sitebrød Sitemel Skærekae, formkae, uspec Småkae, uspec Softrubrød (uden fedtrie frø) Softrubrød med fedtrie frø o hele kerner Tebirkes Tvebakker Tørkae, uspec Wienerbrød, uspec

44 Grøntsaer Fedtsyrer Kulhydrater Kode Pr. 100 spiseli del Eneri kj Protein Fedt total mættede monoumæt. polyumæt. Cholesterol m tilsat sukker 2 Aurk, rå Artiskok, rå Asier, syltede Asier, syltede, uden tilsat sukker Aspares, uspec., rå Aspares, konserves Auberine, rå Bambusskud, konserves, saltet Batat, sød kartoffel, rå Bladselleri, rå Blomkål, uspec., rå Broccoli, dybfrost Blomkål, dybfrost Broccoli, rå Brune bønner, tørrede Grønne bønner, rå Grønne bønner, dybfrost Grønne bønner, konserves Hvide bønner, tørrede Bønnespirer, uspec., rå Champinon, rå Dild, rå Champinon, konserves Peber, chili, rå tilæneli kostfibre Alkohol Vand 44

45 Grøntsaer fedtopløselie Vitaminer vandopløselie Mineraler Kode Pr. 100 spiseli del A RE D µ thiamin m riboflavin m B 6 m C m calcium 2 Aurk, rå Artiskok, rå Asier, syltede Asier, syltede, uden tilsat sukker Aspares, uspec., rå Aspares, konserves Auberine, rå Bambusskud, konserves, saltet Batat, sød kartoffel, rå Bladselleri, rå Blomkål, uspec., rå Broccoli, dybfrost Blomkål, dybfrost Broccoli, rå Brune bønner, tørrede Grønne bønner, rå Grønne bønner, dybfrost Grønne bønner, konserves Hvide bønner, tørrede Bønnespirer, uspec., rå Champinon, rå Dild, rå Champinon, konserves Peber, chili, rå folat µ m jern m zink m jod µ natrium m 45

46 Grøntsaer Fedtsyrer Kulhydrater Kode Pr. 100 spiseli del Eneri kj Protein Fedt total mættede monoumæt. polyumæt. Cholesterol m tilæneli tilsat sukker kostfibre Alkohol Vand 853 Fennikel, knold, rå Forårslø, rå Græskar, rå Græskar, konserves Grønkål, rå Grønkål, dybfrost Gulerod, uspec., rå Gulerod, dybfrost Gulerod, konserves Hvidkål, rå Hvidlø, rå Hvidlø, tørret, pulver Inefær, rod, rå Jordskok, rå Julesalat, rå Karse, frisk Kartoffel, uspec., rå Kartoffel, ny (maj til september), rå Kartoffel, ammel (februar - juni), rå Kartoffel, konserves Kartoffel, chips (franske kartofler) Kartoffel, pommes frites, friturestete Kartoffelmel Kikærter, tørrede, rå

47 Grøntsaer fedtopløselie Vitaminer vandopløselie Mineraler Kode Pr. 100 spiseli del A RE D µ thiamin m riboflavin m B 6 m C m calcium 853 Fennikel, knold, rå Forårslø, rå Græskar, rå Græskar, konserves Grønkål, rå Grønkål, dybfrost Gulerod, uspec., rå Gulerod, dybfrost Gulerod, konserves Hvidkål, rå Hvidlø, rå Hvidlø, tørret, pulver Inefær, rod, rå Jordskok, rå Julesalat, rå Karse, frisk Kartoffel, uspec., rå Kartoffel, ny (maj til september), rå Kartoffel, ammel (februar - juni), rå Kartoffel, konserves Kartoffel, chips (franske kartofler) Kartoffel, pommes frites, friturestete Kartoffelmel Kikærter, tørrede, rå folat µ m jern m zink m jod µ natrium m 47

48 Grøntsaer Fedtsyrer Kulhydrater Kode Pr. 100 spiseli del Eneri kj Protein Fedt total mættede monoumæt. polyumæt. Cholesterol m tilsat sukker 120 Kinakål, pe-tsai, rå Koriander, blade, friske Kørvel, rå Linser, tørrede, uspec Lø, rå Majroe, rå Majskolbe, rå Majs, kerner, dybfrost Majs, kerner, konserves Munbønner, tørrede, rå Mælkebøtte, blade, rå Okra, umbo, rå Paksoi, pak-choi, pai tsai, rå Pastinak, rå Peberfrut, røn, rå Peberfrut, rød, rå Peberfrut, konserves Peberrod, rå Persille, rå Persillerod, rå Porre, rå Purlø, rå Rabarber, rå Radise, rå tilæneli kostfibre Alkohol Vand 48

49 Grøntsaer fedtopløselie Vitaminer vandopløselie Mineraler Kode Pr. 100 spiseli del A RE D µ thiamin m riboflavin m B 6 m C m calcium 120 Kinakål, pe-tsai, rå Koriander, blade, friske Kørvel, rå Linser, tørrede, uspec Lø, rå Majroe, rå Majskolbe, rå Majs, kerner, dybfrost Majs, kerner, konserves Munbønner, tørrede, rå Mælkebøtte, blade, rå Okra, umbo, rå Paksoi, pak-choi, pai tsai, rå Pastinak, rå Peberfrut, røn, rå Peberfrut, rød, rå Peberfrut, konserves Peberrod, rå Persille, rå Persillerod, rå Porre, rå Purlø, rå Rabarber, rå Radise, rå folat µ m jern m zink m jod µ natrium m 49

50 Grøntsaer Fedtsyrer Kulhydrater Kode Pr. 100 spiseli del Eneri kj Protein Fedt total mættede monoumæt. polyumæt. Cholesterol m tilsat sukker 225 Rosenkål, uspec., rå Rosenkål, dybfrost Rødbede, rå Rødbede, konserves Rødkål, rå Rødkål, konserves Rødkål, konserves, uden tilsat sukker Saoryn (kartoffelstivelse) Salat, hovedsalat, rå Salat, Iceber, rå Savoykål, rå Selleri, rod, rå Skorzonnerrod, rå Sojabønner, tørrede Sojadrik, kommercielt tilberedt Sojamel Spidskål, rå Spinat, rå Spinat, hakket, dybfrost Squash, alle typer, rå Tofu, sojabønneost Tomat, uspec., rå Tomat, flået, konserves Tomat, tørret tilæneli kostfibre Alkohol Vand 50

51 Grøntsaer fedtopløselie Vitaminer vandopløselie Mineraler Kode Pr. 100 spiseli del A RE D µ thiamin m riboflavin m B 6 m folat µ C m calcium m jern m zink m jod µ natrium m 225 Rosenkål, uspec., rå Rosenkål, dybfrost Rødbede, rå Rødbede, konserves Rødkål, rå Rødkål, konserves Rødkål, konserves, uden tilsat sukker Saoryn (kartoffelstivelse) Salat, hovedsalat, rå Salat, Iceber, rå Savoykål, rå Selleri, rod, rå Skorzonnerrod, rå Sojabønner, tørrede Sojadrik, kommercielt tilberedt Sojamel Spidskål, rå Spinat, rå Spinat, hakket, dybfrost Squash, alle typer, rå Tofu, sojabønneost Tomat, uspec., rå Tomat, flået, konserves Tomat, tørret

52 Grøntsaer Fedtsyrer Kulhydrater Kode Pr. 100 spiseli del Eneri kj Protein Fedt total mættede monoumæt. polyumæt. Cholesterol m tilæneli tilsat sukker 309 Tomatketchup Tomatpure Voksbønner, rå Grønne ærter, rå Grøntsasjuice, pasteuriseret Grønne ærter, dybfrost Grønne ærter, konserves Gule ærter (flækærter), rå kostfibre Alkohol Vand Fruter o Nødder 626 Abrikos, rå Abrikos, tørret Ananas, rå Ananas, konserves Appelsin, rå Appelsinjuice, konserves Avocado, rå Banan, rå Blomme, rå Blåbær, rå Brombær, rå Cantaloupe (melon), rå Cashewnød, olieristet

53 Grøntsaer Kode Pr. 100 spiseli del fedtopløselie A RE D µ Vitaminer vandopløselie thiamin m riboflavin m B 6 m folat µ C m calcium m jern m Mineraler 309 Tomatketchup Tomatpure Voksbønner, rå Grønne ærter, rå Grøntsasjuice, pasteuriseret Grønne ærter, dybfrost Grønne ærter, konserves Gule ærter (flækærter), rå zink m jod µ natrium m Fruter o Nødder 626 Abrikos, rå Abrikos, tørret Ananas, rå Ananas, konserves Appelsin, rå Appelsinjuice, konserves Avocado, rå Banan, rå Blomme, rå Blåbær, rå Brombær, rå Cantaloupe (melon), rå Cashewnød, olieristet

54 Fruter o Nødder Fedtsyrer Kulhydrater Kode Pr. 100 spiseli del Eneri kj Protein Fedt total mættede monoumæt. polyumæt. Cholesterol m tilsat sukker 40 Citron, rå Citronsaft, friskpresset Daddel, tørret Druesaft Fersken, rå Fersken, konserves Fien, rå Fien, tørret Frutpålæ, uspec Frutsaft, blandet, sødet, koncentreret Grapefrut, rå Hasselnød, tørret Hindbær, dybfrost Hindbær, rå Honninmelon, rå Hyben, rå Hyldebær, rå Jordbær, rå Jordbær, dybfrost, usukrede Jordnød, tørret Kirsebær, rå Kirsebær, syltede Kiwi, rå Kokosmel tilæneli kostfibre Alkohol Vand 54

55 Fruter o Nødder fedtopløselie Vitaminer vandopløselie Mineraler Kode Pr. 100 spiseli del A RE D µ thiamin m riboflavin m B 6 m folat µ C m calcium m jern m zink m jod µ natrium m 40 Citron, rå Citronsaft, friskpresset Daddel, tørret Druesaft Fersken, rå Fersken, konserves Fien, rå Fien, tørret Frutpålæ, uspec Frutsaft, blandet, sødet, koncentreret Grapefrut, rå Hasselnød, tørret Hindbær, dybfrost Hindbær, rå Honninmelon, rå Hyben, rå Hyldebær, rå Jordbær, rå Jordbær, dybfrost, usukrede Jordnød, tørret Kirsebær, rå Kirsebær, syltede Kiwi, rå Kokosmel

56 Fruter o Nødder Fedtsyrer Kulhydrater Kode Pr. 100 spiseli del Eneri kj Protein Fedt total mættede monoumæt. polyumæt. Cholesterol m tilsat sukker 196 Kokosnød, rå Lime, rå Mandarin, rå Mandarin, konserves Mandel, rå Manofrut, manoblomme, mana, rå Nektarin, rå Netmelon, rå Oliven, rønne, marinerede, konserves Oliven, sorte, saltede, i olie Papaya, mamaja, træmelon, rå Paradisæble, råt Paranød Passionsfrut, renadil, rå Pecannød, olieristet Pecannød, tørret Pinjefrø, tørrede Pistacienød, tørristet Pære, rå Pære, konserves Ribs, rå Rosin uden kerner Sesamfrø, afskallede Sesamfrø, hele, tørrede tilæneli kostfibre Alkohol Vand 56

57 Fruter o Nødder Kode Pr. 100 spiseli del fedtopløselie A RE D µ Vitaminer vandopløselie thiamin m riboflavin m B 6 m C m calcium m jern m Mineraler 196 Kokosnød, rå Lime, rå Mandarin, rå Mandarin, konserves Mandel, rå Manofrut, manoblomme, mana, rå Nektarin, rå Netmelon, rå Oliven, rønne, marinerede, konserves Oliven, sorte, saltede, i olie Papaya, mamaja, træmelon, rå Paradisæble, råt Paranød Passionsfrut, renadil, rå Pecannød, olieristet Pecannød, tørret Pinjefrø, tørrede Pistacienød, tørristet Pære, rå Pære, konserves Ribs, rå Rosin uden kerner Sesamfrø, afskallede Sesamfrø, hele, tørrede folat µ zink m jod µ natrium m 57

58 Fruter o Nødder Fedtsyrer Kulhydrater Kode Pr. 100 spiseli del Eneri kj Protein Fedt total mættede monoumæt. polyumæt. Cholesterol m tilæneli tilsat sukker kostfibre Alkohol Vand 272 Solbær, rå Stikkelsbær, rå Sveske, rå Syltetøj, uspec Tranebær, rå Tyttebær, rå Tyttebær, syltede Valnød Vandmelon, rå Vindrue, rå Æble, uspec., råt Æble, tørret Kød- o Kødprodukter 1304 Bacon i skiver, rå Bayonneskinke, udbenet Blodpølse Hamburerry, kot Hare, rå Hjerte, kalv, råt Hjerte, svin, råt Kalv o flæsk, hakket, højt fedtindhold, råt Kalvekød, fedt, råt

59 Fruter o Nødder fedtopløselie Vitaminer vandopløselie Mineraler Kode Pr. 100 spiseli del A RE D µ thiamin m riboflavin m B 6 m folat µ C m calcium m jern m zink m jod µ natrium m 272 Solbær, rå Stikkelsbær, rå Sveske, rå Syltetøj, uspec Tranebær, rå Tyttebær, rå Tyttebær, syltede Valnød Vandmelon, rå Vindrue, rå Æble, uspec., råt Æble, tørret Kød- o Kødprodukter 1304 Bacon i skiver, rå Bayonneskinke, udbenet Blodpølse Hamburerry, kot Hare, rå Hjerte, kalv, råt Hjerte, svin, råt Kalv o flæsk, hakket, højt fedtindhold, råt Kalvekød, fedt, råt

60 Kød- o Kødprodukter Fedtsyrer Kulhydrater Kode Pr. 100 spiseli del Eneri kj Protein Fedt total mættede monoumæt. polyumæt. Cholesterol m tilsat sukker 112 Kalvekød, maert, råt Kalvekød, middelfedt, råt Kot oksebryst Kødpølse Kødpølse, fedtreduceret Lammekød, bov, rå Lammekød, kølle, afpudset, rå Lammekød, kølle, med fedt, rå Lammekød, rystykke, råt Lammekød, sla, råt Lever, kalv, rå Lever, svin, rå Leverpostej Leverpostej, fedtreduceret Medisterpølse, rå Medisterpølse, røet Nyre, svin, rå Oksekød, culotte, rå Oksekød, entrecote med kappe, rå Oksekød, hakket, råt Oksekød, hakket, lavt fedtindhold, råt Oksekød, højrebsfilet med kappe, rå Oksekød, højrebsfilet, afpudset, rå Oksekød, klump uden kappe, rå tilæneli kostfibre Alkohol Vand 60

61 Kød- o Kødprodukter fedtopløselie Vitaminer vandopløselie Mineraler Kode Pr. 100 spiseli del A RE D µ thiamin m riboflavin m B 6 m folat µ C m calcium m jern m zink m jod µ natrium m 112 Kalvekød, maert, råt Kalvekød, middelfedt, råt Kot oksebryst Kødpølse Kødpølse, fedtreduceret Lammekød, bov, rå Lammekød, kølle, afpudset, rå Lammekød, kølle, med fedt, rå Lammekød, rystykke, råt Lammekød, sla, råt Lever, kalv, rå Lever, svin, rå Leverpostej Leverpostej, fedtreduceret Medisterpølse, rå Medisterpølse, røet Nyre, svin, rå Oksekød, culotte, rå Oksekød, entrecote med kappe, rå Oksekød, hakket, råt Oksekød, hakket, lavt fedtindhold, råt Oksekød, højrebsfilet med kappe, rå Oksekød, højrebsfilet, afpudset, rå Oksekød, klump uden kappe, rå

62 Kød- o Kødprodukter Fedtsyrer Kulhydrater Kode Pr. 100 spiseli del Eneri kj Protein Fedt total mættede monoumæt. polyumæt. Cholesterol m tilsat sukker 422 Oksekød, lårtune, rå Oksekød, mellemskært, råt Oksekød, mørbrad, afpudset, rå Oksekød, skank (osso-buco), rå Oksekød, spidsbryst, råt Oksekød, tværreb, råt Oksekød, tykkam, rå Oksekød, tykstesfilet med kappe, rå Oksekød, tykstesfilet uden kappe, rå Oksekød, tyndbryst, råt Oksekød, tyndste med mørbrad, rå Oksekød, tyndstesfilet med fedtkant, rå Oksekød, yderlår, råt Oksetal Paté, pålæ Roastbeef Rullepølse Røet svinefilet Salami Salt kød Skinke, kot, konserves Skinke, kot, skiveskåret Skinke, røet, kot Skinke, yderlår, helt afpudset, råt Skinkeculotte (yderlår), ca. 5 mm spæk, råt Skinkeminon, lårtune, helt afpudset, rå tilæneli kostfibre Alkohol Vand 62

63 Kød- o Kødprodukter Kode Pr. 100 spiseli del fedtopløselie A RE D µ Vitaminer vandopløselie thiamin m riboflavin m B 6 m C m calcium m jern m Mineraler 422 Oksekød, lårtune, rå Oksekød, mellemskært, råt Oksekød, mørbrad, afpudset, rå Oksekød, skank (osso-buco), rå Oksekød, spidsbryst, råt Oksekød, tværreb, råt Oksekød, tykkam, rå Oksekød, tykstesfilet med kappe, rå Oksekød, tykstesfilet uden kappe, rå Oksekød, tyndbryst, råt Oksekød, tyndste med mørbrad, rå Oksekød, tyndstesfilet med fedtkant, rå Oksekød, yderlår, råt Oksetal Paté, pålæ Roastbeef Rullepølse Røet svinefilet Salami Salt kød Skinke, kot, konserves Skinke, kot, skiveskåret Skinke, røet, kot Skinke, yderlår, helt afpudset, råt Skinkeculotte (yderlår), ca. 5 mm spæk, råt Skinkeminon, lårtune, helt afpudset, rå folat µ zink m jod µ natrium m 63

64 Kød- o Kødprodukter Fedtsyrer Kulhydrater Kode Pr. 100 spiseli del Eneri kj Protein Fedt total mættede monoumæt. polyumæt. Cholesterol m tilsat sukker 922 Skinkeste uden svær, helt afpudset, rå Speepølse Speepølse, oksekød Svinebov til fars, ca. 16 % fedt, rå Svinebov, helt afpudset, rå Svinebryst, koestykke med svær, rå Svinebryst, koestykke u. svær, ca. 2 mm spæk, rå Svinebryst, sla, rulleste, råt Svinebryst, steestykke med svær, rå Svinebryst, steestyk., u. svær, ca. 2 mm spæk, rå Svinekød, mellemkam med svær, rå Svinekød, hakket, højt fedtindhold, råt Svinekød, hakket, lavt fedtindhold, råt Svinekød, mørbradstykke, helt afpudset, råt Svinekam uden svær, ca. 3 mm spæk, rå Svinekød, nakkefilet, helt afpudset, rå Svinekød, nakkekam med svær, rå Svinemørbrad, afpudset, rå Sylte Tune, kalv, rå Tune, kalv, saltet Wienerpølse Wienerpølse, ristet tilæneli kostfibre Alkohol Vand 64

65 Kød- o Kødprodukter fedtopløselie Vitaminer vandopløselie Mineraler Kode Pr. 100 spiseli del A RE D µ thiamin m riboflavin m B 6 m C m calcium 922 Skinkeste uden svær, helt afpudset, rå Speepølse Speepølse, oksekød Svinebov til fars, ca. 16 % fedt, rå Svinebov, helt afpudset, rå Svinebryst, koestykke med svær, rå Svinebryst, koestykke u. svær, ca. 2 mm spæk, rå Svinebryst, sla, rulleste, råt Svinebryst, steestykke med svær, rå Svinebryst, steestyk., u. svær, ca. 2 mm spæk, rå Svinekød, mellemkam med svær, rå Svinekød, hakket, højt fedtindhold, råt Svinekød, hakket, lavt fedtindhold, råt Svinekød, mørbradstykke, helt afpudset, råt Svinekam uden svær, ca. 3 mm spæk, rå Svinekød, nakkefilet, helt afpudset, rå Svinekød, nakkekam med svær, rå Svinemørbrad, afpudset, rå Sylte Tune, kalv, rå Tune, kalv, saltet Wienerpølse Wienerpølse, ristet folat µ m jern m zink m jod µ natrium m 65

66 Fisk o Fiskeprodukter Fedtsyrer Kulhydrater Kode Pr. 100 spiseli del Eneri kj Protein Fedt total mættede monoumæt. polyumæt. Cholesterol m tilsat sukker 891 Aborre, rå Ansjos, marineret, konserves Blæksprutte, rå Brislin (sardin), i tomat, konserves Bækforel, rå Bækforel, filet, røet Fiskeboller, konserves Fiskefrikadelle Frølår, dybfrost Gedde, rå Havkat, rå Hellefisk, rå Hellefisk, ravad Hellefisk, røet Hornfisk, rå Hummer, rå Hummer, konserves Isin, rå Jomfruhummer, rå Kaviar, uæte (stenbiderron) Kippers i olie, konserves Klipfisk Koneål (pihaj), rå Krabbe, kot tilæneli kostfibre Alkohol Vand 66

67 Fisk o Fiskeprodukter fedtopløselie Vitaminer vandopløselie Mineraler Kode Pr. 100 spiseli del A RE D µ thiamin m riboflavin m B 6 m C m calcium 891 Aborre, rå Ansjos, marineret, konserves Blæksprutte, rå Brislin (sardin), i tomat, konserves Bækforel, rå Bækforel, filet, røet Fiskeboller, konserves Fiskefrikadelle Frølår, dybfrost Gedde, rå Havkat, rå Hellefisk, rå Hellefisk, ravad Hellefisk, røet Hornfisk, rå Hummer, rå Hummer, konserves Isin, rå Jomfruhummer, rå Kaviar, uæte (stenbiderron) Kippers i olie, konserves Klipfisk Koneål (pihaj), rå Krabbe, kot folat µ m jern m zink m jod µ natrium m 67

68 Fisk o Fiskeprodukter Fedtsyrer Kulhydrater Kode Pr. 100 spiseli del Eneri kj Protein Fedt total mættede monoumæt. polyumæt. Cholesterol m tilsat sukker 129 Krabbekløer, konserves Krebs, rå Laks, rå Laks, ravad Laks, konserves Laks, røet, udskåret Makrel, rå Makrel i tomat, konserves Makrel, filet, naturel, konserves Makrel, røet Muslin, konserves Pihvarre, rå Reje, dybfrost Reje, konserves Rødfisk, rå Rødspætte, rå Rødspætte, filet, paneret, dybfrost Sardin, i olie, konserves Sardin, i tomat, konserves Sej, filet, rå Sild, rå Sild, høstsild, fedsild, rå Sild, marineret Sild, røet tilæneli kostfibre Alkohol Vand 68

69 Fisk o Fiskeprodukter fedtopløselie Vitaminer vandopløselie Mineraler Kode Pr. 100 spiseli del A RE D µ thiamin m riboflavin m B 6 m C m calcium 129 Krabbekløer, konserves Krebs, rå Laks, rå Laks, ravad Laks, konserves Laks, røet, udskåret Makrel, rå Makrel i tomat, konserves Makrel, filet, naturel, konserves Makrel, røet Muslin, konserves Pihvarre, rå Reje, dybfrost Reje, konserves Rødfisk, rå Rødspætte, rå Rødspætte, filet, paneret, dybfrost Sardin, i olie, konserves Sardin, i tomat, konserves Sej, filet, rå Sild, rå Sild, høstsild, fedsild, rå Sild, marineret Sild, røet folat µ m jern m zink m jod µ natrium m 69

70 Fisk o Fiskeprodukter Fedtsyrer Kulhydrater Kode Pr. 100 spiseli del Eneri kj Protein Fedt total mættede monoumæt. polyumæt. Cholesterol m tilsat sukker 1294 Sildepostej Skrubbe, rå Stenbider, rå Stenbider, røet Søtune, rå Torsk, filet, rå Torsk, filet, kot Torsk, filet, paneret, rå Torsk, filet, stet Torsk, lever, rå Torsk, lever, konserves Torsk, lever, røet Torsk, ron, rå Torsk, ron, konserves Torsk, ron, røet Tun, rå Tun i olie, konserves Tun i tomat, konserves Tun i vand, konserves Ørred, dam-, sø-, rå Ørred, hav-, rå Østers, rå Ål, rå Ål, røet tilæneli kostfibre Alkohol Vand 70

71 Fisk o Fiskeprodukter fedtopløselie Vitaminer vandopløselie Mineraler Kode Pr. 100 spiseli del A RE D µ thiamin m riboflavin m B 6 m C m calcium 1294 Sildepostej Skrubbe, rå Stenbider, rå Stenbider, røet Søtune, rå Torsk, filet, rå Torsk, filet, kot Torsk, filet, paneret, rå Torsk, filet, stet Torsk, lever, rå Torsk, lever, konserves Torsk, lever, røet Torsk, ron, rå Torsk, ron, konserves Torsk, ron, røet Tun, rå Tun i olie, konserves Tun i tomat, konserves Tun i vand, konserves Ørred, dam-, sø-, rå Ørred, hav-, rå Østers, rå Ål, rå Ål, røet folat µ m jern m zink m jod µ natrium m 71

72 Fjerkræ o Æ Fedtsyrer Kulhydrater Kode Pr. 100 spiseli del Eneri kj Protein Fedt total mættede monoumæt. polyumæt. Cholesterol m tilsat sukker 1037 And, brystkød, rå And, kød o skind, rå And, kød, rå Due, kød o skind, rå Fasan, kød o skind, rå Fasan, kød, rå Gås, kød o skind, rå Gås, kød, rå Hjerte, høne (kyllin), råt Høne, kød o skind, rå Høne, kød, rå Kalkun, bryst (filet), kot/røet, pålæ Kalkun, kød o skind, rå Kråse, kyllin, rå Kyllin, bryst (filet), kot, pålæ Kyllin, bryst, kød o skind, rå Kyllin, kød o skind, friturestet Kyllin, kød o skind, rillstet Kyllin, kød o skind, rå Kyllin, kød, rå Kyllin, lår, kød o skind, rå Kyllinepølse, pålæ Lever, kyllin, rå Poulard, kød o skind, rå tilæneli kostfibre Alkohol Vand 72

73 Fjerkræ o Æ fedtopløselie Vitaminer vandopløselie Mineraler Kode Pr. 100 spiseli del A RE D µ thiamin m riboflavin m B 6 m folat µ C m calcium m jern m zink m jod µ natrium m 1037 And, brystkød, rå And, kød o skind, rå And, kød, rå Due, kød o skind, rå Fasan, kød o skind, rå Fasan, kød, rå Gås, kød o skind, rå Gås, kød, rå Hjerte, høne (kyllin), råt Høne, kød o skind, rå Høne, kød, rå Kalkun, bryst (filet), kot/røet, pålæ Kalkun, kød o skind, rå Kråse, kyllin, rå Kyllin, bryst (filet), kot, pålæ Kyllin, bryst, kød o skind, rå Kyllin, kød o skind, friturestet Kyllin, kød o skind, rillstet Kyllin, kød o skind, rå Kyllin, kød, rå Kyllin, lår, kød o skind, rå Kyllinepølse, pålæ Lever, kyllin, rå Poulard, kød o skind, rå

74 Fjerkræ o Æ Fedtsyrer Kulhydrater Kode Pr. 100 spiseli del Eneri kj Protein Fedt total mættede monoumæt. polyumæt. Cholesterol m tilæneli tilsat sukker 339 Æ, blomme, rå Æ, hele, rå Æ, hvide, rå kostfibre Alkohol Vand Fedt, Olie o Fede Produkter 301 Dressin, fransk Dressin, italiensk Dressin, olie-eddike Dressin, olie-eddike, kalorielet Dressin, thousand island Jordnøddeolie Jordnøddesmør Majsolie Mararine, 80 %, bordbru, veetabilsk fedt Mararine, 80 %, sten./ban., ve. fedt Mayonnaise Mayonnaise, fedtreduceret Minarine, 40 %, veetabilsk fedt Olivenolie Rapsolie Remoulade, uspec Remoulade, fedtreduceret, uspec

75 Fjerkræ o Æ fedtopløselie Vitaminer vandopløselie Mineraler Kode Pr. 100 spiseli del A RE D µ thiamin m riboflavin m B 6 m folat µ C m calcium 339 Æ, blomme, rå Æ, hele, rå Æ, hvide, rå m jern m zink m jod µ natrium m Fedt, Olie o Fede Produkter 301 Dressin, fransk Dressin, italiensk Dressin, olie-eddike Dressin, olie-eddike, kalorielet Dressin, thousand island Jordnøddeolie Jordnøddesmør Majsolie Mararine, 80 %, bordbru, veetabilsk fedt Mararine, 80 %, sten./ban., ve. fedt Mayonnaise Mayonnaise, fedtreduceret Minarine, 40 %, veetabilsk fedt Olivenolie Rapsolie Remoulade, uspec Remoulade, fedtreduceret, uspec

76 Fedt, Olie o Fede Produkter Fedtsyrer Kulhydrater Kode Pr. 100 spiseli del Eneri kj Protein Fedt total mættede monoumæt. polyumæt. Cholesterol m tilæneli tilsat sukker 269 Smør, saltet Smørbart blandinsprodukt, 80% fedt Sojaolie Solsikkeolie Svinefedt, afsmeltet Torsk, levertran Vindruekerneolie kostfibre Alkohol Vand Sukker, Slik, Snacks o Krydderier 389 Baepulver Birkes, frø Bolcher, blandede Buddinpulver Chokolade, fyldt Eddike Fennikel, frø Flødeboller, skumboller Flødechokolade Flødechokolade med nødder Gelatine Baeær, presset, rå Gær, tørret

77 Fedt, Olie o Fede Produkter fedtopløselie Vitaminer vandopløselie Mineraler Kode Pr. 100 spiseli del A RE D µ thiamin m riboflavin m B 6 m folat µ C m calcium 269 Smør, saltet Smørbart blandinsprodukt, 80% fedt Sojaolie Solsikkeolie Svinefedt, afsmeltet Torsk, levertran Vindruekerneolie m jern m zink m jod µ natrium m Sukker, Slik, Snacks o Krydderier 389 Baepulver Birkes, frø Bolcher, blandede Buddinpulver Chokolade, fyldt Eddike Fennikel, frø Flødeboller, skumboller Flødechokolade Flødechokolade med nødder Gelatine Baeær, presset, rå Gær, tørret

78 Sukker, Slik, Snacks o Krydderier Fedtsyrer Kulhydrater Kode Pr. 100 spiseli del Eneri kj Protein Fedt total mættede monoumæt. polyumæt. Cholesterol m tilsat sukker 81 Honnin Karameller, uspec Karameller, blandede Karry, pulver Koechokolade Konfektureprodukt, skumvare, uspec Koriander, blade, tørrede Koriander, frø Lakrids, uspec Lakrids, salt Lakrids, sød Lakridskonfekt Marcipan Mørk chokolade Nouat Nøddepasta, Nutella Pastiller, med sukker, uspec Pastiller, sukkerfri, uspec Peanuts, (jordnød, ristet o saltet) Peber, sort Pop corn, microovn Pop corn, traditionelle Saccharin Salt, bordsalt tilæneli kostfibre Alkohol Vand 78

79 Sukker, Slik, Snacks o Krydderier fedtopløselie Vitaminer vandopløselie Mineraler Kode Pr. 100 spiseli del A RE D µ thiamin m riboflavin m B 6 m C m calcium 81 Honnin Karameller, uspec Karameller, blandede Karry, pulver Koechokolade Konfektureprodukt, skumvare, uspec Koriander, blade, tørrede Koriander, frø Lakrids, uspec Lakrids, salt Lakrids, sød Lakridskonfekt Marcipan Mørk chokolade Nouat Nøddepasta, Nutella Pastiller, med sukker, uspec Pastiller, sukkerfri, uspec Peanuts, (jordnød, ristet o saltet) Peber, sort Pop corn, microovn Pop corn, traditionelle Saccharin Salt, bordsalt folat µ m jern m zink m jod µ natrium m 79

80 Sukker, Slik, Snacks o Krydderier Fedtsyrer Kulhydrater Kode Pr. 100 spiseli del Eneri kj Protein Fedt total mættede monoumæt. polyumæt. Cholesterol m tilsat sukker 267 Salt, havsalt (ikke jodberiet) Salt, stensalt, køkkensalt Sennep, brun, færdilavet Sirup Snacks, ekspanderet, kartoffelbasis Snacks, ekspanderet, majsbasis Snacks, ekstruderet, majsbasis Soja sauce tilæneli 1107 Sorbitol Sukker, brun farin Sukker, demerara Sukker, stødt melis (saccharose) Tan, konbu, tørret (kelp) Tyeummi, med sukker, uspec Tyeummi, uden sukker, uspec Vekao Vinummi kostfibre Alkohol Vand 80

81 Sukker, Slik, Snacks o Krydderier fedtopløselie Vitaminer vandopløselie Mineraler Kode Pr. 100 spiseli del A RE D µ thiamin m riboflavin m B 6 m C m calcium 267 Salt, havsalt (ikke jodberiet) Salt, stensalt, køkkensalt Sennep, brun, færdilavet Sirup Snacks, ekspanderet, kartoffelbasis Snacks, ekspanderet, majsbasis Snacks, ekstruderet, majsbasis Soja sauce Sorbitol Sukker, brun farin Sukker, demerara Sukker, stødt melis (saccharose) Tan, konbu, tørret (kelp) Tyeummi, med sukker, uspec Tyeummi, uden sukker, uspec Vekao Vinummi folat µ m jern m zink m jod µ natrium m 81

82 Drikkevarer Fedtsyrer Kulhydrater Kode Pr. 100 spiseli del Eneri kj Protein Fedt total mættede monoumæt. polyumæt. Cholesterol m tilsat sukker 1068 Cacao, instant, med mælk, pulver Cacao, instant, uden mælk, pulver Cacao, pulver Hvidvin, medium Hvidvin, tør Hvidvin, uden alkohol Kaffe, drikkeklar Kaffe, instant, drikkeklar Kaffe, instant, pulver Likør, uspec Madeira Mineralvand, dansk vand o.lin Mineralvand, sodavand, tilsat sukker Mineralvand, sodavand, uden tilsat sukker Læskedrik, konc. (1+5), tilsat sukker Læskedrik (liht), konc. (1+10), u. tilsat sukker Portvin Rødvin, uspec Sherry, medium Spirituosa, ennemsnitlie værdier Te, drikkeklar Vand, drikke-, vejl. værdier Øl, let pilsner, ubeskattet, uspec Øl, mørkt hvidtøl, ubeskattet, uspec tilæneli kostfibre Alkohol Vand 82

83 Drikkevarer fedtopløselie Vitaminer vandopløselie Mineraler Kode Pr. 100 spiseli del A RE D µ thiamin m riboflavin m B 6 m C m calcium 1068 Cacao, instant, med mælk, pulver Cacao, instant, uden mælk, pulver Cacao, pulver Hvidvin, medium Hvidvin, tør Hvidvin, uden alkohol Kaffe, drikkeklar Kaffe, instant, drikkeklar Kaffe, instant, pulver Likør, uspec Madeira Mineralvand, dansk vand o.lin Mineralvand, sodavand, tilsat sukker Mineralvand, sodavand, uden tilsat sukker Læskedrik, konc. (1+5), tilsat sukker Læskedrik (liht), konc. (1+10), u. tilsat sukker Portvin Rødvin, uspec Sherry, medium Spirituosa, ennemsnitlie værdier Te, drikkeklar Vand, drikke-, vejl. værdier Øl, let pilsner, ubeskattet, uspec Øl, mørkt hvidtøl, ubeskattet, uspec folat µ m jern m zink m jod µ natrium m 83

84 Drikkevarer Fedtsyrer Kulhydrater Kode Pr. 100 spiseli del Eneri kj Protein Fedt total mættede monoumæt. polyumæt. Cholesterol m tilsat sukker 349 Øl, pilsner, skatteklasse 1, uspec Øl, skatteklasse 2, uspec Øl, skatteklasse 3, uspec tilæneli kostfibre Alkohol Vand 84

85 Drikkevarer fedtopløselie Vitaminer vandopløselie Mineraler Kode Pr. 100 spiseli del A RE D µ thiamin m riboflavin m B 6 m C m calcium 349 Øl, pilsner, skatteklasse 1, uspec Øl, skatteklasse 2, uspec Øl, skatteklasse 3, uspec folat µ m jern m zink m jod µ natrium m 85

86 Referencer o supplerende litteratur [1]Nordic Nutrition Recommendations NNR interatin nutrition and physical activity. Nord 2004:013. ISBN [2]FAO Food and Nutrition Paper, Food enery - methods of analysis and conversion factors, Rome ISSN Ernærins- o Levnedsmiddelleksikon. Niels Lyhne o Elin Kirkeaard. 4. udave, Gads Forla. ISBN 10: , ISBN 13: Mad med mane kulhydrater Veterinær- o Fødevaredirektoratet. ISBN Menneskets ernærin. 2. udave, 2005, Redieret af Astrup A, Dyerber J, Stender S,. Munksaard. ISBN Positivlisten. Fortenelse over tilsætninsstoffer til fødevarer Fødevaredirektoratet. ISBN E-nummerboen. Tilsætninsstoffer i maden: Virkniner o bivirkniner. Af O. Zinck o T. Hallas-Møller. 7. udave, Libris ISBN Anbefaliner for den danske institutionskost. Fødevarestyrelsen, 2009, 4. udave, Fali redaktion: Anes N. Pedersen, Lars Ovesen, ISBN Ernærin o diætetik. Lærebo for Syeplejestuderende. Af L. Ovesen, L. Allinstrup o I. Poulsen. 9 udave, Nyt Nordisk Forla Arnold Busck ISBN Human ernærin. Grundbo i ernærinslære. Gustav Nederaard. 4. udave, Nucleus ISBN Børn o Une Fysisk aktivitet, fitness o sundhed. Pedersen BK, Saltin B, København: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyelse, Fysisk aktivitet i den voksne danske befolknin med fokus på anbefalinerne for fysisk aktivitet. Matthiessen J, Rothausen B et al. København 2009, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet. 86 Relevante sider på internettet: (Fødevareinstituttets (DTU) hjemmeside. Her findes det meste af det vi laver på Fødevareinstituttet - forsknin, fremme af sunde kostvaner, kostundersøelser, bioaktive stoffer, fødevaresikkerhed, miljø o sundhed o meet mere. (Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet) (Fødevarestyrelsen) (Fødevarestyrelsen) (Astma-Alleri Forbundet, Sundhedsstyrelsen, Danmarks Tekniske Universitet - Fødevareinstituttet, Fødevarestyrelsen) (Ba 6 om daen-kampanen står Danish Meat Association, Dansk Gartneri, FDB, Forskninsforeninen for frut, rønt o kartofler, Fødevarestyrelsen, Hjerteforeninen, Kræftens Bekæmpelse o Sundhedsstyrelsen) (Ernærinsrådet) (livsmedelsdatabasen, Livsmedelsverket, Sverie) (Matvaretabellen, Nore) (Fineli - Finnish Food Composition Database) The Composition of Foods, McCance and Widdowson s The Composition of Foods interated dataset (CoF IDS). (Search the USDA National Nutrient Database for Standard Reference) (American Dietetic Association (ADA)) (U.S. Food and Dru Administration)

87

88 Den lille Levnedsmiddeltabel er en opslasbo for alle, der har bru for at kende til nærinsindholdet i den kost, vi spiser. Den henvender si til skoleelever, studerende, diætister, ernærinsbevidste forbruere o er et handy opslasværk for fafolk o ernærinsforskere. Den lille Levnedsmiddeltabel er et udval af næsten 600 almindelie fødevarer, som er hentet fra DTU Fødevareinstituttets fødevaredatabank. Tabellen indeholder oplysniner om eneri o de 23 vitiste nærinsstoffer. Denne udave har fået et nyt afsnit om fysisk aktivitet. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Mørkhøj Byade Søbor Tlf Fax ISBN: