Rapport for marinarkæologisk forundersøgelse ØHM Lillebælt-Gamborg

Transkript

1 Rapport for marinarkæologisk forundersøgelse ØHM Lillebælt-Gamborg Øhavsmuseet

2 Rapport for forundersøgelse ØHM journ. nr lokalitet: Lillebælt-Gamborg sogn/farvand: Snævringen, Skanseodde-Flækøjet herred: amt: Farvandsnr.: marint nr.: 104 dato for undersøgelsen: 16-26/8 Indhold: Resumé... 1 Undersøgelsens årsager... 2 Oversigt over kabeltraceet med undersøgte punkter markeret... 2 Administrative data... 2 Øvrige data... 3 Topografi, terræn og undergrund... 4 Målesystem Metode og forløb... 5 Arkæologiske resultater Dato og navn Bilag:... 7 Dykkerlog:...7 Fundliste:...8 Fotoliste:...8 Rapport for sonarundersøgelse af lavvandede dele:...11 Resumé. Energinet.dk ønskede at anlægge et søkabel mellem Middelfart og Fredericia. Øhavsmuseet udførte en marinarkæologisk forundersøgelse. Der blev kun fundet ret små mængder oldsager, og ingen fundførende oprindelige lag. Det indstilles at anlægsarbejdet kan gennemføres. 1

3 Undersøgelsens årsager. Energinet.dk v/ Pernille Skyt ønskede at anlægge en søledning mellem Middelfart og Fredericia, til erstatning for de eksisterende luftledninger. Da antellet af kendte submarine stenalderlokaliteter er højt i området, og topografien taler for tilstedeværelsen af sådanne også på de aktuelle landfæster, blev det indstillet til KUAS at lade disse være genstand for en marinarkæologisk forundersøgelse. Denne rapport dækker den traditionelle dykkerundersøgelse udført af Øhavsmuseet, samt et bidrag fra n Hammer Larsen, Nordjyllands Kystmuseum, for en side scan sonar-undersøgelse udført af denne institution. Oversigt over kabeltraceet med undersøgte punkter markeret. Administrative data. 17/2 Pernille Skyt sender plan af tracé med ønske om udtalelse 19/3 OU sender budget og motivation til KUAS 2/6 KUAS godkender budgettet 3/6 OU sender budget til Pernille Skyt 1/7 Pernille Skyt meddeler at der ønskes sonarundersøgelsen af landfæster 2

4 7/7 Det aftales med n Hammer Larsen at de kan udføre delundersøgelsen 11/8 kontrakt for udførelsen af undersøgelsen underskrives Undersøgelsen udførtes af Øhavsmuseet i henhold til museumslovens 29 stk. 4. Betaler af undersøgelsen er Energinet.dk. Alle data og oldsager opbevares på Øhavsmuseet, Langelands Museum. Øvrige data. Undersøgelsen blev udført i perioden 16-25/8, og sonarundersøgelsen 24/8. I dykkerundersøgelsen deltog cand. mag. Claus Skriver, Moesgaard Museum, BA Casper Toftgaard Nielsen, Københavns Universitet og museumsinspektør Otto Uldum, Øhavsmuseet (ansvarlig). Vejret var i perioden meget regnfuldt og blæsende, især var vejret meget ringe på dagen for sonarundersøgelsen, hvor vandstanden var 1 m under daglig vande. Landfæstet på fynssiden med undersøgte punkter markeret. Baggrundskortet har i dette område en referencefejl. 3

5 Topografi, terræn og undergrund. Undersøgelsesområdet består af de to landfæster på hhv. fynssiden og jyllandssiden. De dybere liggende dele af traceet er ikke omfatte af dykkerundersøgelsen, men blev dækket af en sonarundersøgelse, se metodeafsnittet. Landfæstet på Fyn lå 600 m syd for Middelfart marina, på en næsten nord-syd orienteret flad sandstrand. Undersøgelsen omfattede vanddybder på op til 9 m, hvilket udgør en strækning på knap 400 m fra stranden. Havbunden skråner her fladt ud til ca. 15 m, og bliver mod vest ikke dybere før Fænø. Landfæstet i Jylland ligger mellem Skærbæk og Snoghøj, igen på en flad sandstrand med fugtige enge i baglandet. Undersøgelsen omfatter her dybder på op til 6 m, hvilket kun er ca. 80 m fra stranden. Havbunden er her noget kraftigere skrånende, især fra ca. 2,5 m, hvor dybden tiltager kraftigt. Dybden i Snævringen er op til 80 m. Landfæstet på jyllandssiden med undersøgte punkter markeret. Baggrundskortet har i dette område en referencefejl. Målesystem. Der blev ikke oprettet målesystem, men alle søgelinier og positioner blev indmålt med håndholdt GPS. Disse data er siden lagt i MapInfo. 4

6 Metode og forløb. Undersøgelsen blev udført som dykkerarbejde, med visuel rekognoscering af traceet fra landfæsterne ud til hhv. 9 og 6 m havdybde på fynsside og jyllandsside. Langs traceet blev udført et antal sugehuller med ejektorsug, med afgangsnet med ca.10 mm maskestørrelse De dybere dele af traceet blev undersøgt ved gennemgang af sonardata optaget af GEUS, dog i rasterformat, da sonardata blev leveret i et filformat som ikke kan læses af standardsoftware. De to undersøgte strækninger blev desuden gennemsejlet med side scan sonar af n Hammer Larsen, Nordjyllands Kystmuseum. Rapport for denne del af undersøgelsen er en del af denne rapport som bilag. 16/8 Grej var pakket på museet fredagen før. CTN og OU kørte til Middelfart, hvor CS stødte til. Jollen blev søsat, og aftaler truffet med havnefoged. Søgelinien på fynsside blev markeret med blåsere på positioner modtaget fra Energinet. Dk (Fyn 5 og Fyn 6). 8:00-17:30. 17/8 Blåseren nær land var i nattens løb stjålet og måtte erstattes. Der blev lagt søgestag ud på havbunden fra jollen. CS dykkede hele linien for visuel reko. CS udførte derefter sugehul (SH1) + foto. Fyn 5 blev omlagt pga. mistanke om at den var flyttet af strøm. Sortering af solderest, flaskefyldning. Heldagsregn.8:30-17:30. 18/8 OU dykkede for udførelse af sugehul (SH2) + foto. Derefter blev der sejlet til jyllandssiden for at sondere for egnet sted til fortøjning af jollen, og der var til alt held en bådebro nær ved, som den stedlige bonde gav lov til at bruge. Meget kraftig heldagsregn /8 Middelfart marina var afspærret pga. gasudslip. En alternativ bro blev fundet længere mod syd. OU dykkede for udførelse af sugehul (SH3) + foto. Sortering af solderest, falskefyldning, afrigning. Sol /8 Bil pakket og OU og CTN kørte mod Middelfart hvor jollen havde stået weekenden over. CTN sejlede jollen til landfæstet på jyllandssiden, mens OU og CS kørte over i bilen. Søgestag blev lagt ud mellem JYL 1 og JYL 2. CTN dykkede for visuel reko af forløbet, og der blev fundet enkelte stykker bearbejdet flint. Heldagsregn /8 Natten havde været med kraftig kuling, og bådebroen havde lidt skade. Vandstand var ca. 1 m under daglig vande. CTN dykkede for grundigere reko, efter omlægning af søgestag. n Hammer Larsen og Kim Schmidt fra Nordjyllands Kystmuseum ankom med deres jolle og udførte side scan sonar.og magnetometerundersøgelse i de samme dele af traceet som dækkes af dykkerundersøgelsen. Dette arbejde blev meget besværliggjort af den kraftige blæst. 3 bøjer og en line med lod blev mistet i stormvejret om natten. Arbejdet blev derefter opgivet. Der blev rekognosceret efter bearbejdet flint på stranden, hvor der fandtes en hel del, deriblandt flækker og skrabere. Kraftig blæst og regn

7 25/8 CTN dykkede for udførelse af sugehul (SH4 og SH5) + foto. Blæst og sol /8 Grejet blev pakket i bilen, jollen sejlet til Middelfart, og grejet affersket. Bil pakket, og jolle taget på land. Hjemkørsel til Rudkøbing. Udpakning. Bil afleveret Arkæologiske resultater. På grund af topografien var de største forhåbninger til fund ved landfæstet på fynssiden. Her fandtes i traceet kun enkelte stykker bearbejdet flint. Fra området langs kysten syd for Middelfart kendes flere fundrige stenalderlokaliteter, først og fremmest LMR Helligkilde, som skal dateres til yngre ertebøllekultur, ca f. Kr. Mellem Middelfart marina og landfæstet er for nylig anmeldt et område med store mængder bearbejdet flint, men ved en besigtigelse kunne det konstateres at dette materiale sandsynligvis er tilført fra omliggende bosættelsesområder som er under nedbrydning. I selve traceet kunne det konstateres at der ikke findes bearbejdet flint eller lag af nu submarin, tidligere terrestriske aflejringer. De enlige stykker bearbejdet flint der blev fundet, er sandsynligvis tilført fra de samme bosættelsesområder som ved den nyanmeldte sammenskylslokalitet mod nord (endnu ikke journaliseret). Landfæstet mellem Skærbæk og Snoghøj bød på en noget kortere søgestrækning. Bonden som havde engen ned til landfæstet, kunne fortælle at der var fundet ret store mængder oldsager på stranden, hvilket også hurtigt viste sig at være muligt. Dog blev der kun fundet enkelte stykker bearbejdet flint på denne strækning, som sandsynligvis er præget af meget stor dynamik mht. materialevandring. Der kunne med ejektorsuget ikke nås gennem sandlaget, så forekomst af fundførende lag under en dybde af ca. 80 cm under havbundsniveau kan ikke udelukkes. Dog vil kabelnedgravningen næppe gøre skade i denne dybde. Det kan konkluderes at der ved undersøgelsen ikke blev stødt på fortidsminder af en art som vil kræve nærmere undersøgelse, og det skal anbefales at anlægsarbejdet kan sættes i værk. Dato og navn. 13. oktober Otto Uldum 6

8 Bilag: Dykkerlog: 17/8 CS ned 11:14 op 12:37 pos. Fyn 6 (landfæste) til Fyn 5 (afslutning). Reko af tracé. Station Fyn 6 (landfæste): overflade af groft grus/ral 1-4 cm kornstørrelse, nedefter mere sandet, 15 cm nede: 5-10 cm store sten og muslingeskaller indlejret i gruset. 1 skiveafslag fra overflade. Station 30 m (foto): som landfæste. Station 40 m: sandbund med ålegræsrhizomer og sten ca. 15 cm store, nedefter mere gruset, og stenenes størrelse aftager. Station 50 m: rent sand. Station 60 m: dækkende ålegræs. Station 100m: dækkende ålegræs. Station 140 m: dækkende ålegræs, 15 cm nede; rent sand, 20 cm nede; sand med cardiumskaller. Station 170 m: dybde 2 m, dækkende ålegræs. Station 200 m: dybde 3 m, dækkende ålegræs 1 m højt. Station 210 m: ålegræs, plet af grå gytje. Station 230 m: dybde 4 m, ålegræs, Station 260 m: dybde 4 m, grå gytje. Station 300 m: dybde 9 m, grå gytje. CS ned 14:45 op 16:04 pos. Middel 1, SH1, E N UTM WGS 84. Foto før sugning. Sug start 14:50. Lagfølge: 0-3 cm; slam med levende ålegræs, 3-20 cm; kompakt silt/sand med levende muslinger. Undergrund ikke nået. 18/8 OU ned 10:56 op 11:50 pos. Middel 2, SH2, E N UTM WGS 84. Foto før sugning. Overflade: sand med 30 cm højt ålegræs cm; rent sand, ca. 40 cm nede fossilt lag af ålegræsrhizomer. Undergrund ikke nået. 19/8 OU ned 11:22 op 13:00 pos. Middel 3, SH 3, E N UTM WGS 84. Foto før sugning. Overflade: sand med 30 cm højt ålegræs cm; sand med levende ålegræsrhizomer, cm; sand, 30 cm; fossile ålegræsrhizomer, cm; sand med enkelte småsten, cm; rent sand. Undergrund ikke nået. 24/8 CTN ned 11:45 op 12:10 pos. Jyl 2 (afslutning) E N UTM WGS84 til WPT 7 (landfæste) E N UTM WGS 84. Reko af tracé. Overflade Jyl 2 (station 100 m): skaller af kniv- og blåmuslinger i fedtet slam. Dybde 6 m. Viftehul: 0-5 cm; brunt sand, 5-10 cm; gråt sand med muslinger. Station 90 m; 4 m dybt, sand og ålegræs, station 80 m; 2 m dybt, ålegræs og sand, station 70 m; lyst gråbrunt sand med ålegræs, station 60 m; lyst gråbrunt sand med ålegræs, station 50 m, dybde 1,5 m; lyst gråbrunt sand med ålegræs og lidt flint. 25/8 CTN ned 10:30 op 12:00 pos. Jyl 4, SH 4, E N UTM WGS84 Foto før sugning, dybde 1,5 m cm; ålegræsrhizomer i sand, cm; sand med pinde (recente) og småsten ca. 5 cm store. Undergrund ikke nået. Foto efter sugning. CTN ned 13:21 op 15:00 pos. Jyl 5, SH 5, E N UTM WGS 84 Foto før sugning, dybde 0,8 m cm; sand med ålegræsrhizomer, cm sand med skaller og levende muslinger, cm; grovere grus med få småsten, cm; løst grus. Undergrund ikke nået. Foto efter sugning. 7

9 Fundliste: Angivelse Materiale Genstand Start Datering Slut Datering Antal X1 Flint Afslag Mesolitikum Mesolitikum 1 X2 Flint Afslag Mesolitikum Mesolitikum 3 X3 Flint Afslag Mesolitikum Mesolitikum 37 X1 Mesolitikum-Mesolitikum Skiveafslag 6 cm, let patineret og vandrullet. Station 30 m fynsside. Tegninger: Foto: Anlæg: X2 Mesolitikum-Mesolitikum 3 små afslag, heraf 2 ildskørnede. 1 muligvis tværpil. Bådebro, jyllandsside. Tegninger: Foto: Anlæg: X3 Mesolitikum-Mesolitikum 1 skiveskraber nærmest cirkulær, 5,5 cm Patineret, vandrullet. 6 flækker, 5-9 cm Varierende patineret, en næsten upatineret. 3 store afslag, 7-10 cm Patineret. 16 skiveafslag, 4-10 cm Varierende patineret. 11 små afslag, mindre end 4 cm varierende patineret. Fra stranden ved landfæste jyllandsside. Tegninger: Foto: Anlæg: Fotoliste: Filmnr. Billednr. Motiv Filmtype FilmFormat Dato Fotograf Vedhæftet 1 1 Oversigt ved station 30, fynsside digitalt foto 1 2 Havbund før sugning, SH1 digitalt foto 1 3 Havbund før sugning, SH2 digitalt foto 1 4 SH2 efter sugning digitalt foto 1 5 Havbund før sugning; SH3 digitalt foto 1 6 SH3 efter sugning digitalt foto SH3 efter sugning, sugehoved i billede Landfæstet jyllandsside, CTN i billedet digitalt foto digitalt foto 1 9 Bådebroen, jyllandsside digitalt foto 1 10 Luftledninger og den gamle Lillebæltsbro digitalt foto 1 11 Oversigt trace set mod NV digitalt foto 1 12 Havbund før sugning, SH4 digitalt foto Skriver, Claus Skriver, Claus Toftgaard Nielsen, Casper 8

10 1 13 SH4 efter sugning digitalt foto 1 14 Havbund før sugning, SH5 digitalt foto 1 15 Havbund før sugning, SH5 digitalt foto 1 16 CTN suger SH5 digitalt foto 1 17 CS i jollen digitalt foto CTN suger SH5, jollen i forgrund Luftledninger og broen. Jollen i forgrund digitalt foto digitalt foto 1 20 SH5 efter sugning digitalt foto 1 21 SH5 efter sugning digitalt foto 1 22 SH5 efter sugning digitalt foto Toftgaard Nielsen, Casper Toftgaard Nielsen, Casper Toftgaard Nielsen, Casper Toftgaard Nielsen, Casper Toftgaard Nielsen, Casper Toftgaard Nielsen, Casper 9

11 10

12 Rapport for sonarundersøgelse af lavvandede dele: Dato: 24 august Vejr: m/s fra SV sol med let skydække Vandstand: 1. m. under daglig vande. Ca. Deltagere fra Nordjyllands Kystmuseum: Kim Schmidt, erhvervsdykker-tekniker magnetometer. n Hammer Larsen, erhvervsdykker tekniker sidescansonar. Materiel: Limbo 585 jolle m. 85 hk. Aquascan 5000 protonmagnetometer Humminbird 1197 sidescansonar. Log: afgang fra hhv. Frederikshavn og Holstebro ankomst Middelfart Marina afgang mod landsætning på Fynssiden påbegyndt sidescan- og magnetometerundersøgelse på Fynssiden påbegyndt sidescan- og magnetometerundersøgelse på Jyllandssiden afgang mod Middelfart Marina jolle på trailer afgang mod hhv. Frederikshavn og Holstebro hjemkomst Positionering I mail af 16. august definerede Energinet v. Pernille Holm Skyt nedenstående koordinater i UTM: Punkt X_koor Y_koor , , , , , , , , Ved udsætning i søkort fremkom nedenstående kortudsnit: 11

13 Fig 1.: Traceet på Fynssiden med punkterne 5-8. Fig. 2.: Traceet på Jyllandssiden med punkterne

14 Resultater af undersøgelsen. Fynssiden Som følge af den relative kraftige vind og garnsætning med jernankre i traceet blev området oversejlet to gange. Fig. 3.: Boattrack som viser den udsejlede distance. For at sikre rimelig overlapning på sidescanneren indstilledes rækkevidden til 50 m. på hver side af båden. Der blev ikke konstateret anomalier på sidescanneren, som kunne tolkes som synlige kulturhistoriske lag. Der var i sammenhæng med magnetometerundersøgelser enkelte udslag, der blev tolket til at stamme fra de mange fiskegarn og garnankre. 13

15 Jyllandssiden. På Jyllandssiden var det ekstreme lavvande medvirkede at en del af undersøgelsen tæt på kysten kunne gennemføres af Ø-havsmuseet dykkere. Hvorefter sidescan- og magnetometerundersøgelsen blev foretaget så langt ind dybden tillod. Scanningsindstillingen var på 50 m. på hver side af jollen. Fig. 4..: Boattrack med den udsejl ede distance ved Jyllandssiden. Midt i traceet stod en række pæle der skulle undviges. Der blev ikke konstateret anomalier, hverken på sidescan- eller magnetometerundersøgelsen, som kunne tolkes som synlige kulturhistoriske anomalier eller ikke synlige magnetiske anomalier. Sidescanundersøgelsen viste enkelte anomalier, der kan tolkes som rester af en række pæle formentlig til bundgarnsfiskeri. På positionen N E ses tydelig spor af genstande der rækker over havbundsniveau. Nedenstående snapshot viser skygger tæt ved kysten på Jyllandssiden på ca. 3,1 m. dybde. 14

16 15