Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage
|
|
- Peter Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage og husdyrgødning Denne rapport er en miljømæssig livscyklusanalyse (LCA) for biogas produceret på henholdsvis majsensilage (1) og husdyrgødning (2) baseret på teknologier udviklet af Xergi A/S i Aalborg. LCA'en omfatter både miljømæssige påvirkninger (med fokus på global opvarmning) og påvirkninger af ressourceforbrug og dækker udnyttelse af den producerede biogas til enten kraft/varmeproduktion (A) eller til transport (B) i en opgraderet (renset) og komprimeret form. I scenarierne for kraft/varme produceret på biogas, forudsættes det, at den producerede varme erstatter naturgasfyrede varmeværker, og den producerede strøm vil erstatte marginalstrøm på nettet. Rapporten er sammenlignende og viser de miljømæssige konsekvenser af at producere biogas i stedet for den alternative brug af substratet. Biogas produceret på husdyrgødning sammenlignes således med den konventionelle oplagring og brug af gylle som landbrugsmæssig gødning inden for landbruget, og biogas produceret på majsensilage sammenlignes med, at de pågældende landbrugsområder bruges til dyrkning af andre energiafgrøder, f.eks. dyrkning af majs til produktion af bioethanol, dyrkning af raps til biodieselproduktion samt dyrkning af pil til produktion af kraft/varme, således at biogas produceret med Xergi-teknologi kan sammenlignes med andre biobrændstoffer. Analysen omfatter følgende: 1. Biogas produceret på helsædsmajs (ensilage) 1A Biogasudnyttelse til kraft/varme 1B Biogasudnyttelse til transport (i renset og komprimeret form) 2. Biogas produceret på husdyrgødning 2A Biogasudnyttelse til kraft/varme 2B Biogasudnyttelse til transport (i renset og komprimeret form) generations biodiesel produceret på rapsfrø generations bioethanol produceret på majskerner generations bioethanol produceret på helsædsmajs 6. Pil til kraft-/varme-produktion Xergi A/S Sofiendalsvej Aalborg SV Tlf Fax mail@xergi.com Xergi A/S ejes af: O:\Nr7\Ledelse\Administration\Marketing\Pressemeddelelser\ Pressemeddelelse\LCA resume dk.doc
2 I denne analyse er 1. generations biobrændsel defineret som biobrændsel baseret på råmateriale, som alternativt kan bruges som fødevarer. Derimod er 2. generations biobrændsel baseret på energiafgrøder, reststoffer og affaldsstrømme. Den miljømæssige vurdering er baseret på EDIP metoden (Wenzel m.fl. 1997) samt opdateringer af metoden (Weidema m.fl. (2004), Weidema (2004), Stranddorf m.fl. (2005)), som er i overensstemmelse med standarderne i International Organisation for Standardisation, ISO. Endvidere er analysen udført i henhold til principperne i konsekvens-livscyklusanalyser, som bygger på bedste videnskabelige praksis. Dette medfører, at LCA'en er sammenlignende og fremstiller de miljømæssige konsekvenser af valget af ét alternativ frem for et andet. Den konsekvente og sammenlignende metode sikrer, at alle alternativer, der sammenlignes, er ligestillet og giver de samme ydelser til samfundet, ikke blot med hensyn til primærydelsen, som i dette tilfælde er en specificeret transportydelse samt kraft/varme-produktion, men også med hensyn til sekundærydelser. Sekundærydelser er defineret som produkter/ydelser, der fremkommer som biprodukter i processerne i de studerede systemer. For biobrændsel vil disse sekundærydelser typisk være energi (strøm og/eller varme) og dyrefoder. Den konsekvente LCA sikrer ækvivalens for alle disse ydelser ved at påvise og indeholde forskydninger/fortrængning af alternative produkter, som vil fremkomme, når det ene alternativ vælges frem for det andet. Biomasser er blevet en prioritetsressource, som kan erstatte fossile brændsler i energi-sektoren (kraft/varme) og anses ligeledes i stigende grad som værende anvendelig inden for transportsektoren. I Danmark bruges træflis, træpiller og halm i stigende grad som erstatning for fossilt brændsel til kraft/varme-produktion. Endvidere er det påvist, at mængden af biomasser, som kan udnyttes til energiproduktion, er begrænset sammenlignet med den potentielle udnyttelse af biomasse til generel erstatning i energi- (kraft/varme) og transportsektoren (Jensen og Thyø, 2007). Ligeledes er andelen af landbrugsområder, der kan stilles til rådighed for dyrkning af energiafgrøder, begrænset. Ethvert område, der kan udnyttes til energiformål, har dog potentielle "kunder" både i kraft/varmesektoren og transportsektoren. Biomasse brugt til transportbrændsel vil således ikke kunne bruges til kraft/varme-produktion med den konsekvens, at der anvendes en tilsvarende mængde fossilt brændsel her. Endvidere vil enhver brug af biomasse til biobrændsel kræve støtteordninger i lang tid fremover (dækkende tidsperspektivet for denne analyse), og midler til at støtte et givent biobrændsel eller en bestemt teknologi er naturligvis også begrænsede. Derfor vil enhver brug af biomasse til energiformål eller af midler til støtte af biomasse til energiformål ske på bekostning af alternativ brug af den samme biomasse/landområde og/eller de samme støttemidler. Side 2 af 5
3 Situationen, som skal anskueliggøres i en konsekvent LCA-metode er derfor klar: Brugen af et begrænset landbrugsareal vil ske på bekostning af udnyttelse af dette areal til alternative formål. Figurerne nedenfor viser hovedresultaterne af vurderingen. Drivhusgas-udledningen er anført i tons CO 2 ækvivalenter, forbruget af fossilt brændsel er angivet i PR (person reserves), som er en almindelig enhed, når der måles ressourceforbrug baseret på ressourceknaphed og leveringshorisont. Scenarierne 2A og 2B med biogas produceret på husdyrgødning er inkluderet i sammenligningen. Dog skal det understreges, at disse kan "stå alene", hvorimod resten af scenarierne er hinandens alternativer, dvs. at når landbrugsareal prioriteres til et alternativ, skal dette anses som værende på bekostning af de andre alternativer. Transport H&P Net greenhouse gas emissions 2A. Petrol Biogas 2B. Biogas Coal/NG 1A. Petrol Biogas 1B. Biogas Coal/NG 3A. Biodiesel Coal/NG Straw left on field 3B. Biodiesel Coal/NG Straw incineration 4. Bioethanol Coal/NG 1. gen. tech. 5. Bioethanol Coal/NG 2. gen. tech. 6. Petrol Willow ton CO 2 -eq. Transport H&P Net fossil resource consumption 2A. Petrol Biogas 2B. Biogas Coal/NG 1A. Petrol Biogas 1B. Biogas Coal/NG 3A. Biodiesel Coal/NG Straw left on field 3B. Biodiesel Coal/NG Straw incineration 4. Bioethanol Coal/NG 1. gen. tech. 5. Bioethanol Coal/NG 2. gen. tech. 6. Petrol Willow PR Side 3 af 5
4 Biogas produceret på husdyrgødning er ikke stærkt forbundet med de andre scenarier, da dette ikke kræver udnyttelse af landbrugsarealer. Da dette dog kan give de samme ydelser til samfundet som de andre scenarier, kan det stadig sammenlignes med disse scenarier og indgå i den generelle prioritering af, hvilke bioenergi-teknologier samfundet skal støtte. Konklusionen på denne sammenligning er entydig: Biogas fremstillet på husdyrgødning giver den største reduktion i udledningen af drivhusgasser pr. enhed af ydelser, der gives til samfundet. Dette skyldes at denne energiform omfatter CO 2 reduktion både fra fortrængning af fossilt brændsel, men også betydelig reduktion af methan-udledning fra gylle-lagre, reducerede lattergasudledninger i forbindelse med udbringning af gyllen og forbedret kvælstofudnyttelse. Konklusionen for biogas produceret på husdyrgødning kan der for sammenfattes som følger: Biogas produceret på husdyrgødning giver en meget stor reduktion i udledningen af drivhusgasser og store besparelser på fossilt brændstof sammenlignet med konventionel lagring og udbring af gylle. Miljømæssigt og med hensyn til ressourcebesparelser skal gylle derfor udnyttes til biogasproduktion inden det udbringes på jord. Biogas produceret på husdyrgødning skiller sig ud ved en meget højere reduktion i udledningen af drivhusgasser end de andre typer af bioenergi og dermed tilsvarende besparelser på fossilt brændstof. Da omkostningsaspekterne peger i samme retning, skal biogas have højeste prioritet af alle de sammenlignede typer af bioenergi. De andre scenarier er stærkt forbundne i deres konkurrence om de samme landbrugsarealer. LCA'en viser, at det miljømæssigt og med hensyn til besparelser på fossilt brændstof er en fordel at prioritere energiafgrøder til kraft/varme-produktion enten 1) gennem forudgående biogasgenerering eller 2) ved direkte forbrænding eller forgasning. Begge disse alternativer fører til næsten samme reduktion af CO 2 og besparelser på fossilt brændsel. Energiafgrøder, der konverteres direkte til transportbrændstof, giver betydelig lavere CO 2 reduktion grundet energitabet i konverteringsprocessen. Konklusionen for biogas produceret på majs kan derfor sammenfattes som følger: Blandt de typer af bioenergi, der bliver sammenlignet i denne analyse, og som kræver landbrugsarealer og energiafgrøder, vil biogas produceret på majsensilage og kraft/varme produceret på pil give den største reduktion i udledningen af drivhusgasser samt de største besparelser på fossilt brændsel. Miljømæssigt og med hensyn til besparelser på fossilt brændsel, skal landbrugsareal til energiafgrøder derfor prioriteres til afgrøder til kraft/varme eller til biogas. Forklaringen på dette resultat af LCA'en skal findes i tre hovedårsager: 1. Udbyttet af energiafgrøder pr. hektar Side 4 af 5
5 2. Erstatningseffektiviteten i forhold til fossilt brændsel, inklusive energieffektiviteten af konverteringen af varmeværdien af tørstofindholdet i afgrøden 3. Aspekterne omkring energi-infrastrukturen i bioenergi-teknologien. Forklaringen på, hvorfor biodiesel produceret på rapskerner samt 1. og 2. generations bioethanol i disse tre kategorier giver lavere CO 2 reduktion og besparelse på fossilt brændstof, er som følger: Biodiesel produceret på rapskerner: Raps har et meget lavt energiudbytte pr. hektar, og dette er en af grundene til at biodiesel produceret på rapskerner er det biobrændsel, der er mindst fordelagtigt. Ved at prioritere landbrugsareal til raps og ved at vælge (og støtte) rapskerne-biodiesel til transport fratages samfundet højere udbytte af andre energiafgrøder på det samme areal. Der er ingen tegn på, at dette ændres. Omsætningseffektiviteten for rapskerneolie til biodiesel er høj, dvs. kun 10% omsætningstab eller mere. Der er ingen ulemper med hensyn til infrastruktur. Bioethanol: Udbyttet af majs pr. hektar er det højeste for de energiafgrøder, der sammenlignes i denne rapport, og derfor har bioenergi-teknologierne, der er baseret på majs, i sagens natur en fordel. For 1. generations bioethanol bliver fordelen dog tabt, når blade og stængler ikke bruges til energiformål. På energiomsætningen, har bioethanol-teknologierne dog store tab og forskellige ulemper: 1) En termisk forbehandling er krævet for majs blade og stængler(for 2. generations teknologi), hvilket kræver energiforbrug. 2) stofskiftet i ethanol-gæringen er ikke så effektiv som i methan-gæringen, og en stor mængde bliver ikke konverteret til ethanol og bliver til stofskiftebiprodukter og ikke-nedbrudte rester. Dette indebærer blandt andet, at der skal bruges energi på at tørre/udvande for at kunne gøre resterne egnet til efterfølgende forbrændings- eller forgasningsbaseret energiomdannelse. 3) Det er nødvendigt at bruge energi for at separere ethanolen fra gæringsvæsken, hvilket kræver en destillationsproces. Biogassen derimod har den fordel, at den forlader gæringsvæsken frivilligt. Med hensyn til infrastruktur forudsætter bioethanol en storstilet produktion. Hovedsagelig pga. nødvendigheden af en stor destillation. Hvis bioethanol-produktionen er lille, bliver omkostningerne endnu højere og gør implementering af produktion ufordelagtig. Bioethanol kan ikke ledes ind i en decentral kraft/varme-produktionsinfrastruktur, og kan derfor ikke som biogas udnytte effekten af fuld varmeudnyttelse samtidig med levering af strøm til el-nettet under marginal el-erstatning. Denne vurdering er holdbar i forhold til ændringer i grænse-betingelser inklusive hovedproblemstillingerne vedrørende følsomheden af resultaterne. Den mest kritiske grænsebetingelse i denne LCA er erkendelse af, at energiafgrøder/ landbrugsareal til energiafgrøder vil være en begrænset ressource og kræve tilskud for at kunne udnyttes til energiformål. Således bør enhver udnyttelse af landbrugsareal til energiafgrøder holdes op mod de tabte muligheder for andre anvendelser til opfyldelse af de samme formål. Side 5 af 5
NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd
NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereProduktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef
Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.
Læs mereBiomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereDen danske biomasse ressource opgørelse og fremtid
Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.
Læs mereHvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas?
Hvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas? Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, SDU Life Cycle Engineering Hvor skal
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"
Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO
Læs mereTermisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem
Termisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Center for Life Cycle Engineering Seminar om termisk forgasning i Danmark Tirsdag den
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereBiobrændstoffers miljøpåvirkning
Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning
Læs mereFynsk strategi for halm til biogas - fra samarbejdet i Energiplan Fyn
Fynsk strategi for halm til biogas - fra samarbejdet i Energiplan Fyn Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, SDU Life Cycle Engineering www.sdu.dk/lifecycle Energiplan Fyns partnere Det Tekniske Fakultet,
Læs mereBæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012
Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas
Læs mereNIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1
2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an
Læs mereDet danske biogassamfund
Biogasseminar afdækning af forsknings- og udviklingsbehov Energinet.dk 28. august 2008 Det danske biogassamfund - anno 2015 Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen leverandører Biogasfællesanlæg Gårdbiogasanlæg
Læs mereBiogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen
Biogas og Bæredygtigheds certificering Torben Ravn Pedersen Biogasproduktion -afsætning af energi fra biogasanlæg Proces Energi Proces Opgradering Kraftvarme Opvarmning, kraftvarme 2 [ThisDoc*Subject]
Læs mereRobust og bæredygtig bioenergi
Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet
Læs mereBiomasse og det fleksible energisystem
Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-
Læs mereHvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik
Læs mereDen danske situation og forudsætninger
BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen
Læs mereLandbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler
Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Plantekongres 2009 Herning, 13.-14. januar 2009 EU-Kommissionens forslag
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereDanmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege
Danmarks klimaudfordringer på tung transport Gastekniske Dage d. 24.5.2017 Christian Ege Oversigt tung transport og klima Transportsektoren er bagud Virkemidler - Kombination af Effektivisering af godstransport
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereDet bliver din generations ansvar!
Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores
Læs mereLandbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen
Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereAfgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
Læs mereBiomasse til transport contra kraftvarme
Christian Ege, formand Biomasse til transport contra kraftvarme Oplæg i Miljørisiko-debatforum d. 24. marts 2009 3 problemstillinger -Er biobrændstoffer en god strategi ift. transport? -Er der andre anvendelser
Læs mereDet danske biogassamfund anno 2015
Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereKøbenhavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)
university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mereBaggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"
Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas" Grøn gas er en samlebetegnelse for en række fornybare gasser, der kan fremstilles fra forskellige vedvarende energikilder og i forskellige processer. Biogas, strøm til
Læs mereFremtidens energisystem Scenarier for termisk forgasning
Fremtidens energisystem Scenarier for termisk forgasning Partnerskab for termisk forgasning HMN, 14 april 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Integration af termisk forgasning i den danske
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereGår jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer
Læs mereBiogas som drivmiddel i den tunge transport
Biogas som drivmiddel i den tunge transport September 2018 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence. Please contact: DAMVAD
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereInspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator
Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering
Læs mereTeknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen
Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi
Læs mereKorn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles
Læs mereBIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning
BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereHvordan anvendes biomassen hensigtsmæssigt?
Hvordan anvendes biomassen hensigtsmæssigt? Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Center for Life Cycle Engineering Temadag om biomasse og bæredygtighed Mandag den 19. oktober 2015 Energistyrelsen, Amaliegade
Læs mereBiogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev
Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til: Biogasanlæg ved Grenaa Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereIntroduktion og oversigt bioenergiområdet
Introduktion og oversigt bioenergiområdet Kathrine Hauge Madsen khm@.dk Indhold Den danske energisituation Bioenergi i Danmark indtil nu Fast brændsel Transportbrændstoffer Energiafgrøder til biogas Bioenergien
Læs mereKOD skal da i biogasanlæggene
KOD skal da i biogasanlæggene Henrik Wenzel SDU Life Cycle Engineering www.sdu.dk/lifecycle Gastekniske dage 2018 8.-9. maj 2018, Hotel Legoland, Billund, Danmark SYFRE - Synergi i fynske ressourcestrategier
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereLandbrug & Fødevarer ønsker følgende hovedprincipper lagt til grund for Kommissionens arbejde med bæredygtig bioenergi for perioden efter 2020.
Dato 4. marts 2016 Side 1 af 5 Ref.: MDC Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Høringssvaret er sendt elektronisk til lmj@ens.dk, bha@ens.dk, cpo@ens.dk, stkje@efkm.dk, hao@ens.dk Landbrug & Fødevarers
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereOmstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen
Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark
Læs mereBiogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
Læs mereMiljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer
Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret
Læs mereBiomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt
Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent
Læs mereBæredygtighed i dansk energiforsyning
Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,
Læs mereUdviklingsRåd Sønderjylland (URS)
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 201 Offentligt UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) Partnerskab mellem Universitet/Undervisning Erhverv/6 klynger Amt/kommuner Samspil med Syddansk vækstforum
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereVelkommen til - Biomasse i varmeproduktion
Velkommen til - Biomasse i varmeproduktion WWW.BRIXKAMPENERGI.DK Tlf. 96 19 53 00 E mail : energi@brixkamp.dk Indhold - Politiske restriktioner på omlægning til biomasse -Prisudvikling - Har vi biomasse
Læs mereNotat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050
Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2
Læs mereFremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer
FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:
Læs mereEnergi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune
Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereEnergiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt
Læs mereDrivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering
, sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den
Læs mereHvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk
Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
Læs merePotentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...
Læs mereRåvaregrundlag og arealbehov
23. april 2009 Jnr: 08.403-053 Råvaregrundlag og arealbehov Biomasse er en begrænset ressource For Danmark såvel som for EU som helhed gælder det, at selv hvis hele den biomasse, der teoretisk kan dyrkes
Læs mereRapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen
Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med
Læs mereMiljøaspektet ved brug af biomasse til transportbrændstoffer
Miljøaspektet ved brug af biomasse til transportbrændstoffer Grøn transport kan vi, og vil vi? Høring, Teknologirådet Landstingssalen, Christiansborg 5. april 2006 Henrik Wenzel Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereEnergi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1
Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereEnergi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1
Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereDe igangværende initiativer
De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereStøtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag
01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og
Læs mereAlternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522
Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer
Læs mereKristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi
Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage
Læs mereEnergiscenarier for 2030
Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier
Læs mereUdledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder. har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU
Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU Seminar om Bioenergi fra økologiske landbrug Middelfart, 7. december 2010 Hvorfor bioenergi?
Læs mereHvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?
Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:
Læs mereproduktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke
Arealer med uudnyttet græs i Danmark - produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke Agenda + 10 mio tons planen - med fokus på uudnyttet græs Hvordan påvirkes miljøet når der høstes enggræs?
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereEr det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose
Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereNATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017
NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mereBiomasse er en begrænset ressource, hvordan bruger vi den bedst?
Biomasse er en begrænset ressource, hvordan bruger vi den bedst? Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Center for Life Cycle Engineering Biomasse - mulighed eller forhindring? Seminar arrangeret af FleksEnergi,
Læs mereKalkgården juni 2009 DANISH BIOFUEL
Kalkgården juni 2009 DANISH Produktionen Råvarer 600.000 tons foderhvede Produkter 200.000 m3/200.000.000 liter bioethanol 150.000 tons proteinfoder (tørt basis) 75.000 tons fiber (klid) 155.000 tons CO2
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereBiobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør
Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs mere