Om processen frem mod sidste alterbogsfornyelse

Transkript

1 Omprocessenfremmodsidstealterbogsfornyelse afholgervilladsen Forord Efterfølgendeertalemanuskriptettiletkortoplæg,somblevholdtvedenstudiedagi Aalborgden26.oktober2015.Studiedagenblevholdtsomstartpåetbispemøde,ogi studiedagendeltogogsårepræsentanterfrakirkeministeriet. Indledning Jegerblevetbedtomatkommemedetoplægomprocessenfremmodsidstealterbogsfornyelsei1992,menjegvilindledemedetcitatfraDenaugsburgskeBekendelse,artikel7omkirken: Tilkirkenssandeenhederdettilstrækkeligtatværeenigomevangelietsforkyndelseogsakramenternesforvaltning.Deterikkenødvendigt,atderoveralt er ensartede menneskelige traditioner og riter eller ceremonier, der er indstiftetafmennesker. Deteretcitat,somdetergodtathavemedibaghovedet.Ogihvertfaldharjeghaft det. Ideheltstoretrækvarprocessenganskeenkel.Kirkeministerietnedsattei1970 en kommission, som i perioden fra 1971 til 1987 fremlagde nogle betænkninger. Kirkeministerenbadderefterbiskopperneomenudtalelseombetænkningerne,og deanbefaledeénstemmigt,atforslagene efternoglejusteringer blevautoriseret.ogsåledessketedet.i1992autoriserededronningenennyalterbogmedhøjmesseordningsamtnoglenyeritualer. Deternogenlundesammekorteversion,sommankanlæseidetforord,somde daværendebiskopperskrevtilritualbogeni1992. Deterikkeenhverdagsbegivenhedidanskkirkeliv,atderbliverautorisereten heltnyalterbog.dendanskealterbogfra1992variprincippetdenførstealterbog, derblevautoriseretsomenhelhedsidenbaggersalterbogfra1688.dervarsket nogleforandringeriløbetafdegodt300år,mendetvarformeltsetkunændringer eller justeringer i forhold til alterbogen fra 1688, f.eks. indførelse af anden tekstrækkeislutningenaf1800 talletellerrevisionerafindledningskollekterne.derfor fikalterbogenogsåennytitel:dendanskealterbog. Detspeciellevedprocessenforudfor1992var,atbispekollegietsomhelhedgik ind og arbejdede som en revisionsgruppe i fire år fra 1988 til For alterbogensvedkommendesketedetpåbaggrundafudtalelserfrapræsterogmenighedsrådefterentoårigforsøgsperiodefra1986til1988.derblevlagtretmegetarbej HolgerVilladsen,den26.oktober2015iAalborg 1

2 deirevisionsarbejdet,ogpåvisseområdervardetikkekunsmåjusteringer,der blevforetaget.intentionenvardogaldrigatstarteforfra,heltfragrunden,menat byggeviderepåliturgikommissionensarbejdeogbrugedet,somdervarkonsensusom. Set i et lidt længere historisk perspektiv er det det ganske normalt, at biskopperneindtagerenaktivrolleiprocessen.etklarteksempelerbiskoppernes»vejledning i den danske Folkekirkes Gudstjenesteordning«, hvor første oplag kom i Hvemharrettilliturgisklovgivningpålandsplan? Konsensussomforudsætningforautorisation Detnæsteafsnitharjeggivetoverskriften:Hvemharrettilliturgisklovgivning?Og mitsvarer,atdeterderingen,derharrettil.pådenandensideerdetietvistomfanghensigtsmæssigtmedordningerogregler,somgælderforhelefolkekirken. Nårderafpraktiskegrundelavesliturgisklovgivningforfolkekirken,børden efterminopfattelse såvidtmuligtbyggepåkonsensus,ogdenbørikkeomfatte mere end nødvendigt. Jeg er her inspireret af nogle teser fra en tysk evangeliskluthersk bispekonference, som i 1977 udsendte nogle teser om gudstjenesteordningensforpligtendekarakter. Dehævderindledningsvis,atdeterimodstridmedGudsOrdogBekendelsen, hvis der fastsættes mere forbindtlige bestemmelser for gudstjenesteordningen, endkærlighedenogfredennødvendiggør oghenviserbl.a.tilconfessioaugustanaartikel7,somjegindledtemed. Dernæstspørgerdeom,hvemdenliturgiskelovgivningsrettilhører.Ogdesvarer,atdenikketilhørernogenenkeltperson,ikkenogetenkeltembedeellernoget enkeltorganikirken,hellerikkeensynode.denliturgiskelovgivningskalistedet udføresgennemkonsensusmellemalledeimpliceredeparter.nogetlignendekan velogsåværeetgodtsvaridendanskefolkekirke? FormeltseterdetiDanmarkDronningen,derharrettilliturgisklovgivningved kongeligeresolutioner.sådansåreglerneudi1992,ogsådanserdestadigvækser ud.mendronningenkanjoikkebeslutteheltpåegenhånd.såipraksiserdeter kirkeministeren,derafgørsagenmedsinindstillingtildronningen.mendererjo samtidigtogsåenpraksisfor,atkirkeministereniindrekirkeligeforholdkunindstillernogettilautorisation,hvisdereretklartflertalforindstillingenblandtbiskopperne. Sådan fungerede det også i processen frem mod den nye alterbog i Kirkeministerietogkirkeministerenblandedesigikkeiforløbet,mendervarløbende 1Dererforskelligesteder,hvormankanlæsemereomprocessenogforløbetforudforalterbogeni1992: Biskoppernesforordi»OplægtilGudstjenesteordning«frajuni1991. OlavLindegaardsartikeliKirkehistoriskeSamlingerfra2010. Minartikelsamlingfra2011om»Folkekirkensgudstjenestereform1992«. HolgerVilladsen,den26.oktober2015iAalborg 2

3 kontakt.denindstillingtilnyalterbogsombiskopperneafleverede,blevautoriseretudenændringeridenform,hvoridenblevafleveret.ogbiskoppernelagdestor vægtpåatværeenigeognåfremtilenfællesindstilling. Enigheden glippede dog i den allersidste fase, hvor der opstod uenighed om ordlyden af Fadervor, indstiftelsesordene og den aronitiske velsignelse. Og her blandedekirkeministerensigogså,idetdendaværendekirkeministersagde,athan ikke ville indstille alterbogen til autorisation, hvis den ikke også havde Fadervor mediordlydenfradennyebibeloversættelse.jegvedikke,hvordandetvillevære endt, hvis biskopperne havde været enige og kun ville have en ældre form af Fadervorihøjmesseordningogritualer?Resultatetblevsombekendtdobbeltformer. Istoretrækviljegmene,atdervarkonsensusbagdenordning,somblevautorisereti1992.Derhavdeværetlangeprøveperioder,derhavdeværetenåbendebat,ogallehavdehaftmulighedforatsættesiginditingeneoggiveudtrykforderes mening og komme med bemærkninger og forslag. Og bemærkningerne blev læst,gennemgåetogovervejet.ogordningenblevefterfølgendefaktisktagetibrug aflangtdeflestesogne heltfrivilligtogudennogenformfortvang. Liturgiskebeslutningerpåtoniveauer:pålandsplanogpåsogneniveau Isærommenighedsrådslovens 38,stk.1 KarakteristiskforliturgiskebeslutningeriDanmarker,atdefinderstedpåtoniveauer: centralt på landsniveau og decentralt på sogneniveau. Autorisation af en ny ordning på landsplan betyder ikke nogen tvang til at bruge den decentralt på sogneniveau. Den bliver først gyldig på sogneniveau, når præst og menighedsråd erenigeomatvilletagedenibrug. ReglerneforliturgiskebeslutningerpålandsniveauernogetuklareiDanmark, og den principielle lutherske skelnen mellem de to regimenter tager sig noget grumsetud.detverdsligeregimenteerherformeltplaceretoverdetåndeligeregimente,somkunharenudtalemulighed.ipraksisharkirkendogistortomfang selvmulighedforatstyredeindreanliggender hvisellersmanerindstilletpådet ogerenige.deuklarereglerpålandsplangørvelogså,atmannormaltkuntager beslutninger,nårderernogenlundeklaretegnpåkonsensus.ogdeterheltklart enfordel,atmanikketvingerordningerigennempåetsmaltgrundlag. Tilgengældforuklarhedenpålandsplanharviimenighedsrådslovens 38(stk. 1) en ganske klar bestemmelse, som indtil videre sikrer, at den lokale kirkelige selvbestemmelseopretholdes.måskeskaljegforenordensskyldrepetereordlyden: Præstenskalhavemenighedsrådetssamtykketil,... 2)atderveddefastegudstjenesterellerkirkeligehandlingeranvendesenandenautoriseretliturgiellerandreautoriserederitualerenddem,derhidtilhar væretanvendtimenigheden. HolgerVilladsen,den26.oktober2015iAalborg 3

4 Herherskerderaltsåudstraktfrihedtillokalselvbestemmelse.Nårenordninger autoriseret,skalmanikkelokalthavegodkendelsefrabiskopellerprovstforattageennyliturgiibrugellerændrepådenliturgi,somhidtilharværetanvendt.og hvis man ønsker at fortsætte med den hidtidige ordning, kan man også det. Men denlokalefrihedogselvbestemmelsesreterbegrænsettilautoriseredeordninger. Detbetyderogså,atmanpåcentraltniveauhargivetafkaldpådenformfororden,sombeståri,atdefastegudstjenestererensoverhelelandet,ellerihelestiftet, eller i hele provstiet. Biskopperne har en vis indflydelse på, hvilke ordninger derautoriserespålandsplan,mendeharikkedirektekompetenceiforholdtilde lokalebeslutninger. Valgmulighederihøjmesseordningogalterbog Dererenretafgørende menofteoverset forskelpåliturgikommissionensforslagtilhøjmesseidenlillabetænkningfra1985ogsådenordning,somendtemed atbliveautorisereti1992.forskellener,atliturgikommissionensforslagiprincippetvarenalt eller intet ordning,mensdererganskemangevalgmulighederindbyggetidenautoriseredeordningfra1992. Tilpakkenidenlillabetænkninghørtenyeind ogudgangsbønner,nyeindledningskollekter, en indgangslæsning fra Det Gamle Testamente, kun én evangelielæsning og en udgangslæsning fra brevene i Det Nye Testamente. Der var også valgmulighederidenlillabetænkning,mendevarmerebegrænsedeogomfattede isærnadverritualet,hvordervartremuligheder. Da biskopperne i november 1990 fremlagde et første forslag til ny gudstjenesteordningienhøringiallelandetsprovstier,varderikkelængerenogenpakke, menen4 delthovedstruktur:indledning,ordet,nadverogafslutning.forhveraf detreførstehoveddelevarderennormalordningogtoalternativer. 2 Chr.Thodbergm.fl.kritiseredeihøringenoplæggetforatværeettag selv bord, ogderblevforetagetenbetydeligopstramningogfremhævelseafennormalordningidetnæsteoplægfrajuni1991.menvalgmulighederneforsvandtikke heller ikke i den endeligt autoriserede ordning. De blev forandret til noter, indledende bemærkninger i alterbogens tekstdel og supplerende tekster i alterbogstillægget. Ordet»kan«ogordet»eller«blevbrugtmangestederidenautoriseredeordning. Etoverblikovervalgmulighedernekanmanfåidenautoriseredelisteoverpunkter, hvor præsten skal have menighedsrådets samtykke, hvis der skal foretages ændringeridenhidtidigeliturgiveddefastegudstjenester.listenfindesialterbogen1992(side28)ogiritualbogen1992(side37). 2 Ikke trykt, kun fotokopieret på de enkelte stiftskontorer. På min private hjemmeside ( 08.pdf.Jeglavedeogsåundervejsetnotatmed15 forskelligehøjmesseeksempler.detvarikkeetudtømmendeantaleksempler.notatetfindespåhjemmesidenpåadressen: 09.pdf. HolgerVilladsen,den26.oktober2015iAalborg 4

5 Alterbogstillægget Supplerendevalgmuligheder,isærbønner,samtvejledningfor'andre'gudstjenester. Atdererendelvalgmulighederogenforholdsvisstorfrihedigudstjenesteordningenfra1992,kommerogsåtiludtrykidetuautoriseredealterbogstillæg,sombiskoppernepubliceredei1993.HovedsagenitillæggeterdebønnerafAnnaSophie Seidelin, som var et vigtigt punkt i liturgikommissionens lilla betænkning, men somikkeblevindstillettilautorisation. Alterbogstillæggetvarsomgenreenmåskelidtdristignyskabelse.Denblevikkeautoriseret,menblevudsendtafbiskopperne,somiforordetskrev,atbrugaf alterbogstilllæggetsteksterogbønnerbetragtessommindreændringerafdenautoriserede højmesseordning, som biskoppen kan give tilladelse til efter menighedsrådsloven. Fordelen ved denne mellemstatus er, at biskoppens dispensation er personlig ogknyttettilpågældendepræst.dispensationenerikkeforpligtendeforandreog efterfølgendepræster.vedpræsteskifteskalændringernetagesoptilfornyetbehandling. I1992skrevbiskopperneiforordettilalterbogstillægget,atdetvilkunneudsendesirevideredeudgaver.Dennemulighedhardeefterfølgendebiskopperikke benyttetsigaf.menderserudtilatværeopståetenformfortomrum,somerblevetfyldtudmedandrebøgerudgivetpåmereellermindreprivatinitiativ. Hvismanerafdenopfattelse,atdernuskalskenogetpådetliturgiskeområde, såerdetnokdenmestoplagtemulighed,atbiskoppernepåtagersigansvaretfor, atderudarbejdesetellerflerenyealterbogstillægmeddennemellemstatusmellemenautoriseretordningogenprivatudgivelse.ellermåskeennybiskoppernes vejledning,somkoncentrerersigomuautoriseredevejledninger? Hvisdeternyekollekter,maneroptagetaf,såvildennemmeste ogmåskeogså bedste løsning være at give markedet frit og nedklassificere de autoriserede kollekterfraatværeforpligtendetilatværevejledendeforindholdet,ligesomdet alleredeforholdersigmedkirkebønnen.detkunnelavesinæsteugevedenkongeligresolutionpånoglefålinjer. Alterbogstillæggetindeholderogsåenkortvejledningom'andregudstjenester enddefaste'. 3 Denneuautoriseredevejledningerudtrykforenretstorgradaffrihedtilpræsterne,somikkebehøveratindhentesamtykkeframenighedsrådetellerbiskoppen.Indtilvidereharjegværetafdenopfattelse,atdetvarenklarfordel, atdervaretretureguleretfelt,hvordenlokalekreativitetforholdsvisfritkunne udfolde sig, og hvor man ikke var bundet til autoriserede ordninger eller vejled 3 Alterbogstillægget, side 321. Andre gudstjenester omfatter: hverdagsgudstjenester, temagudstjenester, børne eller familiegudstjenester uden for den almindelige højmesses plads, ungdomsgudstjenester, ældregudstjenester og musikgudstjenester. Spaghettigudstjenesterhavdemanvistikkehørtomi1992. HolgerVilladsen,den26.oktober2015iAalborg 5

6 ninger.menmåskeerfrihedenblevetforstor,sådanatdererbrugformereforpligtendereglerellervejledningerfor'andre'gudstjenester? 4 Jeg anser det dog for en klar fordel ved den danske gudstjenesteordning i forholdtilandresammenligneligekirker,atvoresliturgiskebøgererforholdsvistynde,ogatderikkeersåmangeafdem.derbørikkelavesflereautoriseredeordningerendstrengtnødvendigt. Afslutning Omdenrettebalancemellemfrihedogorden Jegernunåettilafslutningenpåmitoplægogvilsluttemedetspørgsmålellerto tilforholdetmellemfrihedogorden. Dadedanskebiskopperi1949udsendteenVejledningiDendanskeFolkekirkesGudstjenesteordning,skrevdeiforordet,atdetvardereshåb,atvejledningen måtte»virketilgavnforensundforeningaffasthedogfrihedidenkirkeligetjeneste«. 5 Der kan vist ikke være nogen tvivl om, at balancepunktet mellem friheden og fasthedenkomtilatliggeanderledesigudstjenesteordningenfra1992endi1949. Her er der mere plads til friheden, i hvert fald hvis man forstår friheden på den måde,atderermangevalgmuligheder bådeautoriseredeogikke autoriserede. Menmitafsluttendespørgsmålskallyde,omdeternødvendigtogklogtatstille frihedogordenopsommodsætninger?erdetnødvendigvissådan,atmerefrihed førertilmindreorden,ogatmereordenførertilmindrefrihed?erdetikkemuligt påsammetidatønskesigmerefrihedogmereorden? 4 Der er en vejledende ordning for hverdagsgudstjenester i alterbogstillægget, side Denkanmåskeefterenmindrerevisionautoriseres,hvorefterdenvilvære ieteller andetomfang enforpligtendeordningforhverdagsgudstjenester. Ifølgeindledningenkanordningendesudenanvendes,hvorsognetsfastegudstjeneste ikkekangennemføresmedpræst.itilknytningtilarbejdsgruppenom»kirkenpålandet«harjeglavetetheltprivat»forslagtillægmandsgudstjeneste«.detkanfindespåinternetadressen: 11.pdf. 5BiskoppernesVejledning1949,s.5. HolgerVilladsen,den26.oktober2015iAalborg 6

7 HANDOUT Citater DenaugsburgskeBekendelse,artikel7omkirken: Ligeledeslærerde,atderbestandigtvilforbliveénhelligkirke.Kirkenernemlig dehelligesforsamling,hvorievangelietforkyndesrentogsakramenternesforvaltesret.ogtilkirkenssandeenhederdettilstrækkeligtatværeenigomevangeliets forkyndelse og sakramenternes forvaltning. Det er ikke nødvendigt, at deroveralterensartedemenneskeligetraditionerogriterellerceremonier,der erindstiftetafmennesker,sådansompaulussiger:»éntro,éndåb,éngudog allesfaderosv.«menighedsrådsloven 38 Præstenskalhavemenighedsrådetssamtykketil,... 2)atderveddefastegudstjenesterellerkirkeligehandlingeranvendesenandenautoriseretliturgiellerandreautoriserederitualerenddem,derhidtilhar væretanvendtimenigheden,og 3)atderveddefastegudstjenesterellerkirkeligehandlingerforetagesmindre ændringeriliturgiogritualerellerbenyttesandresalmebøgerogsalmebogstillægenddeautoriserede. Stk. 2. Til de ændringer, der er nævnt i stk. 1, nr. 3, kræves tillige biskoppens samtykke. Biskoppens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Disposition Indledningomprocessen Hvemharrettilliturgisklovgivningpålandsplan? Liturgiskebeslutningerpåtoniveauer:pålandsplanogsogneniveau Valgmulighederihøjmesseordningogalterbog Alterbogstillægget:Supplerendevalgmuligheder Afslutning:omdenrettebalancemellemfrihedogorden HolgerVilladsen,den26.oktober2015iAalborg 7

8 Litteraturoghenvisninger Liturgikommissionensbetænkninger,herunderisærden'lillabetænkning': Forslag til Alterbog. Betænkning afgivet af Kirkeministeriets liturgiske kommission.betænkningnr.1057,københavn1985,2bind. Biskoppernesførstehøringsforslagfranovember1990.Forslagetblevikke trykt,kunfotokopieretpåstiftskontorerneogsendttilallelandetsprovstier samt til særligt interesserede. På min private hjemmeside ( 08.pdf. OplægtilGudstjenesteordning.Udarbejdetafbiskoppernejuni1991.Frederiksberg: Materialecentralen [I forordet, side VII XVI, redegøres for forløbetogbiskoppernesrevisionsarbejde]. BiskoppernesforordoghøjmessevejledningiRitualbog,København1992. TillægtilAlterbogen,København1993. OlavC.Lindegaard:DenDanskeAlterbogstilblivelse.ArtikeliKirkehistoriskeSamlinger2010,side HolgerVilladsen:Folkekirkensgudstjenestereform1992.Liturgiskeartikler og foredrag. København: Books on Demand 2011.[Artikelsamling med artiklerogforedragiforbindelsemedudarbejdelsenafdennyealterbog]. HolgerVilladsen:»Pågudstjenestensbetingelser«.Omvalgetafgammeltestamentlige perikoper i Den Danske Alterbog (1992). Artikel i Bibelen i gudstjenesten, red. af Gitte Buch Hansen og Frederik Poulsen, Københavns Universitet2015,side HolgerVilladsen,den26.oktober2015iAalborg 8