Det liturgiske arbejde i Den danske Folkekirke historisk set

Transkript

1 DetliturgiskearbejdeiDendanskeFolkekirkehistoriskset afholgervilladsen Forord Efterfølgendeertalemanuskriptettiletforedrag,somblevholdtvedenliturgidagi Odense, den 2. november Liturgidagen blev holdt som en fælles optakt for de tre arbejdsgrupper, som biskopperne havde nedsat for at arbejde med folkekirkens liturgi.manuskriptetblevforlangt,såjegnåedeikkeatfåbrugtdeplanlagtestikord, hverkenimanuskriptetelleridetmundtligeforedrag.ietvistomfanggenbrugerjeg noget,somjegharsagtellerskrevettidligere,mendetmesteerskrevettillejligheden ogsituationen. Indledning DabiskopElofWestergaardringedeogspurgte,omjegvilleholdeetoplæg,sagde han,atdetskulleværenogetiretningafdetoplæg,somjegholdtvedenstudiedag foretårsideniaalborg.mendetblivernuikkebareengentagelse.dereretvist sammenfaldafdeltagere,ogdetlæggeroptil,atjegietvistomfangforsøgeratsige nogetandetendiaalborg. Deterikkeenhverdagsbegivenhedidanskkirkeliv,atderbliverautorisereten heltnyalterbog.dendanskealterbogfra1992variprincippetdenførstealterbog, derblevautoriseretsomenhelhedsidenbaggersalterbogfra1688.dervarsket endelforandringeriløbetafdegodt300år,mendetvarformeltsetkunændringer eller justeringer i forhold til alterbogen fra 1688, f.eks. indførelse af anden tekstrække i slutningen af 1800 tallet eller revisioner af indledningskollekterne. Derforfikalterbogeni1992ogsåennytitel:DenDanskeAlterbog. Istoretrækvarprocessenganskeenkel,menogsåganskelangstrakt.Kirkeministerietnedsattei1970enkommission,somarbejdedei17årogfremlagdenogle betænkninger.kirkeministerenbadderefterbiskopperneomenudtalelseombetænkningerne,ogdeanbefaledeénstemmigt,atforslagene efternoglejusteringer blevautoriseret.ogsåledessketedet.i1992autoriserededronningenennyalterbogmedennyhøjmesseordningsamtnoglenyeritualer.selvomfødslen(eller måskebedregraviditeten)varlangstraktogikkeudenkomplikationer,såkomder nogetudafdet.ogdetleverfortsat. Etafdespecielletrækvedprocessenforudfor1992var,atbispekollegietsom helhedgikindogarbejdedesomenrevisionsgruppeifireårfra1988til1992.for alterbogensvedkommendesketedetpåbaggrundafudtalelserfrapræsterogmenighedsrådefterento årigforsøgsperiodefra1986til1988.derblevlagtretmegetarbejdeirevisionsarbejdet,ogpåvisseområdervardetikkekunsmåjusteringer,derblevforetaget.intentionenvardogaldrigatstarteforfra,heltfragrunden, HolgerVilladsen:Odense,den2.nov

2 men at bygge videre på liturgikommissionens arbejde og bruge det, som der var konsensusom. Fokusimitoplægvilværedensenestefasemedbiskoppernesbearbejdelseog redaktionafbetænkningernefrakirkeministerietsliturgikommission. Mit oplæg vil bestå af bemærkninger til nøglebegreber og nøgleord i dansk liturgiogdanskliturgihistorie noglestikord.ogdererikkenogenheltklardisposition.detbliverlidtspringende,menjeghåberjegfårberørtnogleafdevæsentligstepunkter.minoprindeligeplanvaratdisponereefterdetrearbejdsgrupper, dererblevetnedsat:autorisation,gudstjenestesamtdåb&nadver. Jeg er måske kommet til at lægge for stor vægt på beslutningsprocesserne, og forlidtpåindholdet.mendetfandtjegudafforsenttilatfårettetoppådet.jeg håber,derkommernogetanvendeligtudafdetalligevel.ogdeternokogsåisær pådetpunkt,atjegharnogleerfaringer,somikkemangeandrehar,ogharværet nødttilatgøremignogleovervejelser,somdeflesteandreikkeharhaftbrugforat gøresig. Autorisation Alterbøgerne, salmebøgerne og ritualerne er i Danmark autoriseret ved kongelig resolution.sådanhardetværetidanmarksidenreformationen.iprincippetkunne ritualer, alterbøger og salmebøger formentlig godt vedtages ved lov i folketinget. Nårmanistedetharvalgtatfortsættedengamletraditionmedrøddertilbagetil enevældens tid, må det vel opfattes som udtryk for, at disse emner betragtes indrekirkeligeforhold,somikkeeregnedetilpolitiskbehandlingifolketinget. Den kongelige resolution sker efter indstilling fra kirkeministeren. Den reelle afslutningafsagsbehandlingenskermedkirkeministerensindstilling.dereksisterermigbekendtikkeformellereglerfor,påhvilketgrundlagkirkeministerenkan afgivesinindstilling,mendereksistererenpraksisfor,atkirkeministereniindrekirkeligeforholdkunindstillerenændringtilautorisation,hvisderefterenhøring eretklartflertalforændringenblandtbiskopperne.desudenforetagerkirkeministerenformentligenskønsmæssigvurderingaf,omdererrimeligbredkonsensusi folkekirkensomhelhedbagforslaget. BiskopperneellerBibelselskabetkanikkebaregådirektetilDronningenogfå hendesunderskrift.dronningenmåkunskriveunder,hvisdetskerefterindstilling frakirkeministerenellerenandenminister. Autorisationerneermedtilatsikrefasthedoggenkendelighed,mendeterklart, at de samtidigt er en begrænsning på friheden. Autorisationerne på landsniveau giverdogogsåmulighedforenprincipieldecentraliseringafdeliturgiskebeslutningerpåsogneniveau.detsidsteerikkenogenselvfølge,mensådanharpraksis væretidanmarkidesidste100årellermere. Autoriseredeordningerkandogudformesmedforskelligbalancemellemfasthed og frihed. På den ene side kan de udformes sådan, at man forsøger at træffe bestemmelser helt ned til de mindste detaljer. Det kalder jeg for'rubricisme'. På denandensidekandeudformessådan,atdererenmegetstorgradaffrihedog HolgerVilladsen:Odense,den2.nov

3 åbenhedibestemmelserne.dererstorforskelpåordene'kan'og'skal'(ellerbare præsens). Idenautoriseredehøjmesseordningfra1992forsøgtemanatgivepladstilmerefrihedogflerevalgmulighederendtidligere.Ogmanvarbevidsttilbageholdende med at give detaljerede anvisninger i alle mulige detaljer. I nogen grad blev valgmulighederneogfrihedendogskjultunderenfremhævetnormalordning. Alterbogstillægget fra 1993 gav nogle supplerende valgmuligheder udover de autoriserede muligheder. De supplerende valgmuligheder fik ikke Dronningens underskrift, men måtte nøjes med en lokal biskoppelig dispensation. Det drejede sig især om Anna Sophie Seidelins indledningskollekter fra liturgikommissionens lillaalterbogsforslagfra1985.mendervarsombekendtmangeandreteksterialterbogstillægget. Decentralisering tillokaltniveau Ifølgedendanskemenighedsrådslovkannyeritualerm.m.idetenkeltesognkun tagesibrugefterindstillingfrasognepræstenogmedgodkendelseafmenighedsrådet. Der er altså tale om principiel decentralisering af beslutningsprocessen til detenkeltesogn,ogændringerkankungennemføres,nårdererenighedmellem præstogmenighedsråd. Hvismanlokalterblevetenigeomattageennyautoriseretordningibrug,behøvermanikkeatindhentegodkendelsefraandreinstanser:provst,biskopeller kirkeministerium.manbehøverikkeengangatfortælle,hvadmanerblevetenige om. Dennefundamentaledecentraliseringidanskgudstjenestelivkanfølgeslængeretilbageendtilmenighedsrådene.Ogsåi1800 talletvardetsådan,atindførelse af ny salmebog eller fx indførelse af anden tekstrække forudsatte, at der var tilslutningimenigheden.derskullelavesenformforlokalafstemningimenigheden. Decentraliseringen til det enkelte sogn er dog begrænset til bøger og ritualer, der er autoriseret ved kongelig resolution. Hvis præst og menighedsråd i det enkelte sogn ønsker ændringer, der afviger fra de autoriserede ordninger, har biskoppenifølgemenighedsrådslovenkompetencetilatgodkende»mindreændringer«.detmåansesforoverladttilbiskoppenatskønne,hvadderer»mindreændringer«.menbiskoppenharikkekompetencetilatgodkendehvadsomhelst. Denneliturgiskepraksisgiverenvisfrihed.ManhariDanmarkinyeretidgivet afkald på at tvinge nyordninger igennem. Fastheden er på den anden side sikret ved,atvalgmulighederneerbegrænsettilautoriseredeordninger.ogsåerderen sikkerhedsventil, som giver mulighed for at søge biskoppen om godkendelse af»mindreændringer«.mendispensationsbestemmelsenertænktsomenundtagelsesbestemmelse ikkesomennormalordning. Enkonsekvensafdenneprincipielledecentraliseringer,attidligereautoriseredealterbøgerogritualerforblivergyldige ogsåefterautorisationafnyeritualer og ny alterbog. Denne tradition er mig bekendt ikke formaliseret på noget plan, men må vel anses for en nødvendig følge af menighedsrådslovens bestemmelse HolgerVilladsen:Odense,den2.nov

4 om, at ny liturgi, nye ritualer og nye salmebøger først kan indføres, når der er enighedomdetidetenkeltesogn. En anden konsekvens af den principielle decentralisering er, at helt ens kan gudstjenesterne og ritualerne i folkekirken aldrig blive. I princippet kunne man tænkesig,atdersletikkevarnogenpræsterogmenighedsråd,dervarinteresseret iatbrugealterbogenfra1992.menipraksishardenæstenallebesluttetsigforat brugeden. Folketogfrivilligheden Autorisationerneerudtrykforenvistvang.Detladersigikkeskjule,ogskalheller ikkeskjules.mendenofficielletvanggennemautorisationerneharenstorogafgørendebegrænsning.folketsdeltagelseigudstjenesterogritualererfrivillig. Tvangengælderiforholdtilpræsterneogogsåietvistomfangiforholdtilmenighedsrådene.Præsterneloveripræsteløftetmedalærefrygtogsømmelighedat forvalte de hellige sakramenter efter Kristi indstiftelse og udføre alt i overensstemmelsemeddeforfolkekirkengældendeforskrifter.hvisdeikkegørdet,kan detendemedenafskedigelseellerandresanktioner. Mentvangenrammerikkeudenviderefolket ellermenighedenmedetmere indforstået ord. De kan blive væk, undlade at bruge, melde sig ud. Sådan har det væretsidenmidtenaf1800 tallet.ogipraksisogsåmegetlængeretilbage.såselv ommanikkeforetagerfolkeafstemningeromliturgiskesager,ermannødttilogså attagetilefterretning,hvadfolketfrivilligtvilværemedtil,ogietvistomfangindrettesigefterdet.sådanerbetingelserne. Noget af det, der er faldet bort på grund af manglende brug, er eksempelvis hverdagsgudstjenesterne. På nuværende tidspunkt er de 'pligtige' gudstjenester begrænset til højmessen på søn og helligdage. Sådan var det ikke tidligere, hvor dervarkravomforskelligehverdagsgudstjenester,fxfastegudstjenester.imatzen TimmsKirkeretfra1891overvejerforfatterne,om'ikke brug'kansætteeneksisterendelovudafkraft.principieltbenægterdedet,menindrømmerdog,atdeter etproblem,hvisforudsætningerneforengivenlovbestemmelseerfaldetbort.de skriver: NaarLovgivningensaaledesiBestemmelseromGudstjenestensAfholdelsesærlig forudsætter Brugen som den Rettesnor, til hvilken den knytter sine Regler, finder dette sin Forklaring i, at den naturlige Forudsætning for Muligheden af GudstjenestensHoldelseikkebloterPræstensNærværelseogVirksomhed,men ogsaa Menighedens Deltagelse. Og naar denne sidste Forudsætning brister af vedvarendesagligeaarsager,villovenikkekunnevedbliveatvirke.derforvil dethellerikkeværemuligt,ietsligttilfældeudenvidereatpaabydedensfornyedeefterlevelse;mendetgjælderførstomatbringeforudsætningernederfortilvejeigjen.(s.20) Deternogetlidtsnirkletudtrykt,menmeningenerklarnokogstadigaktuel.Det ermenigheden,dererliturgiensegentligesubjekt hvisviserdetfradenmenne HolgerVilladsen:Odense,den2.nov

5 skelige synsvinkel. Det er menigheden, der holder gudstjeneste, og præsten er i den sammenhæng kun menighedens tjener, der udfører en speciel funktion. Hvis derikkeernogenmenighed,kanderikkeholdesnogengudstjenesteefterlutherskegudstjenesteforståelse.ogatværemenighederenfrivilligsag. Genkendelighed Ønsketomenvisfasthederforbundetmedønsketomgenkendelighed primærti forholdtilandresogneidendanskefolkekirke.ogdeterikkeforeneligtmedtotal frihed. Hvis man ønsker total genkendelighed, så ønsker man uniformitet eller ensartethedoverhelelandet,uansetomdeterpålandetelleribyen.ønsketomensartethed finder vi i dansk liturgihistorie vel mest markant udtrykt i slutningen af 1600 talletmedkirkeritualetogbaggersalterbog.hansforordtilalterbogen,der harværetgenoptryktiallealterbøgerfra1688til1901indledessåledes: Det,somengodPolitierforenvelskikketRepublik,detsammeerengodSkik ogordenforgudskirke.ingenafdeleneharnogensindevelkunnetsavnedisse tvende.thihvoringenpolitier,dergaardetsomidommernestid,dadervar ingenkongeiisrael,enhvergør,hvadhanvil,ogsomhanvil. HvismanlæserHansBaggersforordnøjere,vilmandogse,athanharenganske godfornemmelseafogvidenom,atliturgisketraditionerkanværeforskellige,og atmangeafskikkenekunerrentmenneskeligeskikke. En slags kontrasttekst måske til Baggers ønske om god skik og orden, er formuleringeniartikel7idenaugsburgskebekendelsefra1530.denlyder: Til kirkens sande enhed er det tilstrækkeligt at være enig om evangeliets forkyndelseogsakramenternesforvaltning.deterikkenødvendigt,atderoveralt er ensartede menneskelige traditioner eller riter eller ceremonier, der er indstiftetafmennesker. DetteudsagnfraDenaugsburgskeBekendelsekunnemåskebrugessomgrundlag forenomfattendelokalfrihedogvariation.mensådanharpraksisefterreformationensletikkeværet. Teologisksetbetragtesidentidligereformationenstordelafliturgiensomdiafora, ydre anliggender, menneskelige traditioner. Men selv om det altså ikke er nødvendigtmedensartedetraditioner,kandetgodtudfraandresynsvinklervære hensigtsmæssigt.ellerforatciterepaulus:altertilladt,menikkealtergavnligt(1. Kor.6,12).Ihvertfaldkandethistoriskkonstateres,atkirkenharønsketatopretholdegodskikogordenigudstjenestenogiritualerne.DaBugenhagenfåårsenere kom til Danmark for at hjælpe med at udforme reglerne for, hvordan kirken i Danmarkskullefungereefterreformationen,gikhanipraksishellerindforubegrænsetfrihed,menmedvirkedetilatudformekonkretereglerfor,hvordangudstjenesteogsakramenterskulleudføresiDanmark.Ogsådanhardetværetsiden. HolgerVilladsen:Odense,den2.nov

6 Liturgikommissionens højmesseforslag i den lilla betænkning fra 1986 forudsætterimplicitetidealomdenrigtigeellerdenideellegudstjeneste.sådervarikke mange variationsmuligheder. Det var stort set kun nadverbønnen, der kunne væreforskellig.forslagetgikudfraprincippet:altellerintet. Mendervarflereelementeripakken,somderikkevaralmindeligtilslutningtil. Det fremgik ret klart af høringssvarene fra prøveperioden Biskopperne fremlagde derfor et revideret forslag til alterbog og højmesseordning med forholdsvis mange indbyggede valgmuligheder. Den første udformning var i lukket høringiforåret1991.hervarderto trevarianterforhverafhøjmessensfirehoveddele:indledning,ordet,nadverogafslutning. ForslagetblevafChr.Thodbergkritiseretforatværeettag selv bord.hanskritikblevietvistomfangtagettilefterretning.denendeligtautoriseredeordningfra 1992harenklartfremhævetnormalordningmedperikopestrukturen:GT Epistel Evangelium.Detidligereforeslåedevalgmulighederblevdogikkeelimineret.De blevfordetmestetransformerettilnoteroglignende,fxnote1medkyrieoggloriaognote2medkuntobibelskelæsninger.inadverliturgienkomdertrenadverbønnerellernadverindledninger.ogderudoverkomderi1993etalterbogstillæg meddiverseuautoriseredeindgangsbønner,kollekterognadverbønnerm.m. Genkendeligheden i dansk liturgi er opretholdt i 1992 ordningen, men ensartethedelleruniformiteterderikketaleom.dererganskemangevalgmuligheder. Menvalgmulighedererikkedetsammesomtotalfrihed. Da der i 1995 blev lavet en undersøgelse af gudstjenestepraksis med 22 forholdsvis elementære og konkrete spørgsmål, kunne man af besvarelserne se, hvordanden'normale'gudstjenesteidanmarksåudpådettidspunkt defineret som den gudstjeneste, der på alle enkeltpunkter fulgte det mest almindelige. Jeg prøvedeså mestforsjovsskyld atse,hvormangepræsteridanmark,derfulgte den'normale'gudstjeneste.resultatetvar1præst!jegvargodtklarover,atvariationernevarstorefrasogntilsognogfrapræsttilpræst.menblevalligeveloverrasketover,atdetvarsålilleettal.ogdenpågældendenormal præstvarselvlidt forskrækketoverdet,dajegkontaktedeham.hanvarvistnervøsfor,omhanhavdegjortnogetforkertellervarunormal. Fadervor eteksempel JegvilgodtsigelidtomFadervoriforholdtilautorisationsprocesserne mestsom eteksempelpådeproblemer,derkanopståiforbindelsemedautorisationer.som bekendtindeholderhøjmesseordningenfra1992ogalleritualernedobbeltformer affadervorogafdenaronitiskevelsignelse. Denalmindeligeopfattelseervistnok,atdetskyldtesuenighedmellembiskopperneidensidstefaseafarbejdet.Detertildelsrigtigt,menersletikkedenfulde sandhed. BiskoppernesarbejdemedalterbogogritualerforegiksamtidigtmedBibelselskabetsarbejdemedennybibeloversættelse.Detendtejomed,atdeudkomnæstensamtidigtinovember1992,ogdetvarpåmangemåderpraktiskogenstyrkelseafbeggedele.Menarbejdetvarikkekoordineret.Jegkunneane,atderville HolgerVilladsen:Odense,den2.nov

7 opståproblemeromkringfadervorm.m.ogskrevi1990etnotatomproblemerne tilnogleafbiskopperne.notatetkomafforskelligegrundeikkerigtigttilbehandling,menstidvar.ogsådukkedeproblemerneopigeniførstehalvdelaf1992,efterautorisationenafdennyebibeloversættelse.ogdetendtemeddobbeltformer affadervor,indstiftelsesordogdenaronitiskevelsignelse. Deterrigtigt,atbiskopperneisidstefaseafarbejdetindbyrdesblevuenigeom sagen,menmulighedenforatfindeenløsningblevikkegjortnemmereaf,atden daværendekirkeministerinterntsagde,athanikkevilleanbefaleenautorisation, hvisikkefadervorfradennyebibeloversættelsevarendelafhøjmesseordningen ogritualerne.ogkirkeministerenharenslagsvetoiautorisationsprocessen.hvis kirkeministerenikkevilindstilletildronningen,atetforslagbliverautoriseret,så bliverdetikkeautoriseret sådanerreglernepånuværendetidspunkt. Såselvomkirkeministerietikkeiøvrigtblandedesigiarbejdetmedalterbogog ritualer,sågjordekirkeministerendetpådettepunkt.olavlindegaardharskrevet om det i Kirkehistoriske Samlinger. Hvad det havde endt med, hvis biskopperne indbyrdes havde været enige, er ikke til at vide. Men nu endte det med dobbeltformer.deterikkenogengodløsning,mendeterikkesådantilatlaveompå.fadervor teksten fra bibeloversættelsen har ikke hidtil været i stand til på det frie markedatslådengamleformafbanen hellerikkeblandtungepræster. Læren i bispekollegiet har vel været, at enighed gør stærk. Og det var de udmærketgodtklaroverpåforhånd. Hvismanserpådanskliturgihistorieoveralleårhundredernehardenliturgiske formaffadervorikkeværetdensammesomibibeloversættelserne.deterfaktisk kunienrelativkortperiode,atderharværetsammenfald.liturgikommissionen arbejdede eksempelvis også med en anden form af Fadervor end formen i bibeloversættelsenfra1948. Biskopperne Historisksetharbiskoppernespilletencentralrolleiudformningenafdanskliturgi,mendetharaldrignogensindeværetformaliseretellerskrevetnedinogenforfatning såvidtjegved.mendereretarbejde,derskalgøres,ognogenskalgøre det.ogofteharbiskopperneværetdenærmestetilatgøredet,ellertilattageinitiativtil,atarbejdetblevgjort. Bugenhagen var en slags biskop (superintendent), da han kom til Danmark i 1530'erne for at hjælpe med udformningen af Kirkeordinansen. Peder Palladius varbiskopoversjælland,dahanredigerededenførstedanskealterbogi1556.det varikkenoget,hanselvsadogfandtpå,menhansammenskrevogsammenfattede ogredigerede.hansbaggervarbiskopoversjælland,dahansammenmednogle andre,skrevkirkeritualeti1685ogredigeredealterbogeni1688.detvarialletilfældekongen,dergjordeordningernegyldigevedatsættesinunderskriftunder. Mendetvarikkehamellerandreilandetsstyrelse,dergjordearbejdet. Inyeretidvardetbiskopperne,deri1910indsendteetforslagtilnyeritualer, somblevautorisereti1912ogfortsatiletrevideretformlevervidereialterbogen og ritualbogen fra Det var også biskopperne, der i 1949 udsendte en»vej HolgerVilladsen:Odense,den2.nov

8 ledningidendanskefolkekirkesgudstjenesteordningmeddeautoriserederitualer«. Detvarogsåbiskopperne,deri1953nedsatteetudvalgmeddetformålatforetageenkritiskrevisionafritualeroggudstjenesteordning.Desørgedeførstfor2. udgavenafbiskoppernesvejledning,somudkomi1955.ogderefterudsendtede Prøvealterbogen i 1958 og Prøveritualbogen i Forslagene blev afprøvede, menmødtekritik,ogingenafforslageneblevautoriserede. Næstegangkominitiativetogsåfrabiskopperne vistnokengangi1969.dennegangnedsattebiskopperneikkeselvetudvalg,menanmodedekirkeministeriet omatnedsætteenkommission.denblevnedsati1970oghavdebiskopjohs.w. Jacobsen som formand og Chr. Thodberg som sekretær. Den udsendte flere betænkninger:enforeløbigbetænkningi1971,dengråbetænkningi1975medforslagtilbibelskelæsninger,forslagtilbiskoppeligehandlingeri1978,forslagtildåb ogbrudevielsei1983,forslagtilalterbogi1985ogforslagtilkonfirmationogbegravelsei1987. Biskopperne blev efterfølgende af Kirkeministeriet bedt om udtalelse om betænkningerneindenautorisation.betænkningerneeralleendtmedatbliveautoriseret,menbiskoppernevalgteatforetagevisseændringerogjusteringeriforslagene, inden de blev indsendt til Kirkeministeriet. De relativt største justeringer sketeiforslagettilalterbogoghøjmesseordning. Detvarogsåbiskopperne,derstodforarbejdetmedatudgivealterbogenogritualbogen på Vajsenhusets forlag. Alterbogen er bare et tryk af den autoriserede ordning,mensritualbogenharenlidtandenkaraktersvarendetildenforudgående Biskoppernes Vejledning. Ritualbogen som sådan er ikke autoriseret. Derfor har ritualbogen et forord underskrevet af de daværende biskopper, mens alterbogen ikkeharnogetforord. Alterbogen ogandreliturgiskebøger DetvarPederPalladius,derfandtpå,atalterbogenkunnehedde»alterbogen«.Det varnærmestenreformatoriskudgaveafdetlatinskemissaleframiddelalderen.alterbogenharogsåheddetalterbogeninorgeogilangeperiodervardenfællesfor DanmarkogNorge.Baggersalterbogfra1688heddereksempelvis:»ForordnetAlterbogudiDanmarkogNorge«. I det meste af 1900 tallet indeholdt alterbøgerne kun kollekter, epistler og evangeliertilsøn oghelligdagene,ogsåtrormanmåske,atsådanharalterbøger altid været indrettet. Men det er ikke tilfældet. Alterbøgerne fra 1500 tallet og fremtil1901indeholderogsåritualernefordåb,nadver,trolovelse,brudevielseog jordpåkastelse,samtandretekster:kirkebønner,litaniet,særligekollekter,velsignelsenoglidelseshistorien.alterbøgernefør1908varaltsåogså'ritualbøger' for atbrugeetnyereord. Men alterbøgerne indeholdt ikke noget højmesseritual eller højmesseordning. Ogdethardealdriggjortføri1992.DeterfaktiskførstmedBiskoppernesVejledningi1949,atvifåretegentligttrykthøjmesseritual.Førdentidlådernoglean HolgerVilladsen:Odense,den2.nov

9 visninger i Kirkeordinansen og i Kirkeritualet, men det var ikke liturgiske brugsbøger,somvarberegnettilattagemedhenikirken. I1992blevhøjmesseordningenmednadverliturgienautoriseretsomendelaf alterbogen.sådanhardetikkeværettidligere.såvidtjegkanse,harviidanmark ikkefør1992harhaftenegentligautoriserethøjmesseordning.højmesseordningenibiskoppernesvejledning1949varetforsøgpåatsammenskrivedeeksisterenderegler,mensammenskrivningensomsådanvar migbekendt ikkeautoriseret.detgjordenaturligvisenforskel,atdenblevtryktitekstdelentilsalmebogen fra1953.noglehævder,atdenblevautoriseretisammenhængmedsalmebogens tekstdel, men det har jeg til gode at se dokumentation for. Så indtil videre er jeg skeptiskoverfordetudsagn,menkunnegodttænkemigatfådetafklaret,hvisdet ellersermuligt. Der er noget i retning af en autoriseret højmesseordning i Hans Thomissøns Salmebogfra1569.Menhøjmesseordningenidenneførsteautoriseredesalmebog er ikke en liturgisk brugstekst. Hvad angår de konkrete tekster i nadverritualet henvisestilalterbogen. Alterbogenvarlidtupraktiskathaveihåndenveddåbognadverogbrudevielse. Den var lidt for stor, så man begyndte på et tidspunkt i 1700 tallet at trykke småritualbøger.titlenpåritualbøgernevar:»udtogafdenforordnedealter Bog«. Detvarforunderligtnokogsåtitlenpådeførsteritualbøgermed1895 ritualerne, selvomdemigbekendtendnuikkehavdeværettryktinogenalterbog.mensådan hedenritualbogåbenbartpådettidspunkt.1895 ritualerneblevtryktialterbogen fra1901,menblevikketryktidefølgendealterbøger. Ritualernefra1912blevtryktmeddetsammeiensærskiltritualbogmedtitlen:»Ritualer til Daab, Nadver og Brudevielse«. Og 1912 ritualerne har aldrig nogensindeværettryktienalterbog.mendeblev sombekendt seneretryktibiskoppernesvejledningogisalmebogen. Dennuværenderitualbogsvarerfra1992svarerihovedtræktilBiskoppernes Vejledningfra1949og1955.Mendenindeholderkun1992 ritualerne,sådeældre og stadigvæk gældende ritualer skal findes Biskoppernes Vejledning fra 1955, i ældreritualbøgerelleriældresalmebøger.ogdeerikkeblevetajourførtefterbibeloversættelseni1992.dervarikkenogentvangtilatbrugedennyealterbogog dereviderederitualer,menderliggeretblidtpufi,atdengamlealterbogogdetidligereritualerikkelængereblivertrykt. Vajsenhusetundersøgtei ,omdervarmarkedforentyndritualbogkun meddepræsteligeritualerfra1992.mendetvardervarikkerigtigt,ogdetville hellerikkeudenvidereværekorrektattrykkenadverritualetfra1992løsrevetfra denøvrigehøjmesseordning.såsådanenbogerindtilvidereikkeblevettrykt. Valgmuligheder Dererenretafgørende menofteoverset forskelpåliturgikommissionensforslagtilhøjmesseidenlillabetænkningfra1985ogsådenordning,somendtemed atbliveautorisereti1992.forskellener,atliturgikommissionensforslagiprincip HolgerVilladsen:Odense,den2.nov

10 petvarenalt eller intet ordning,mensdererganskemangevalgmulighederindbyggetidenautoriseredeordningfra1992. Tilpakkenidenlillabetænkninghørtenyeind ogudgangsbønner,nyeindledningskollekter, en indgangslæsning fra Det Gamle Testamente, kun én evangelielæsning og en udgangslæsning fra brevene i Det Nye Testamente. Der var også valgmulighederidenlillabetænkning,mendevarmerebegrænsedeogomfattede isærnadverritualet,hvordervartremuligheder. Da biskopperne i november 1990 fremlagde et første forslag til ny gudstjenesteordningienhøringiallelandetsprovstier,varderikkelængerenogenpakke, menen4 delthovedstruktur:indledning,ordet,nadverogafslutning.forhveraf detreførstehoveddelevarderennormalordningogtoalternativer. 1 Thodbergm.fl.kritiseredeihøringenoplæggetforatværeettag selv bord,og derblevforetagetenbetydeligopstramningogfremhævelseafennormalordningi detnæsteoplægfrajuni1991.menvalgmulighederneforsvandtikke hellerikkei den endeligt autoriserede ordning. De blev forandret til noter, indledende bemærkningerialterbogenstekstdelogsupplerendeteksterialterbogstillægget.ordet»kan«ogordet»eller«blevbrugtmangestederidenautoriseredeordning.et overblikovervalgmulighedernekanmanfåidenautoriseredelisteoverpunkter, hvor præsten skal have menighedsrådets samtykke, hvis der skal foretages ændringer i den hidtidige liturgi ved de faste gudstjenester. Men der er også mange valgmuligheder,dermedvelberådetomhuikkestårpålisten.hererdetiprincippetoverladttilpræstenatvælge. Alterbogstillægget ogbiskoppernesdispensationsmulighed Alterbogstillægget i 1993 var et nyt begreb og en ny form for publikation, som blevlanceretiforbindelsemedautorisationeni1992afalterbogogritualer.alterbogstillægget er ikke autoriseret, men betragtes som en del af helheden. Det kan manbl.a.seaf,atderøverstpåtitelbladetstår:»gudstjenesteordningfordendanskefolkekirke«.detstårderogsåøverstpåtitelsiderneialterbogen,ritualbogen ogdetomusiktillæg. Alterbogstillæggetknyttertilvedmenighedsrådsloven,hvorderermulighedfor dispensation for mindre ændringer. I menighedsrådslovens nuværende 38 står der: Præstenskalhavemenighedsrådetssamtykketil,... 3)atderveddefastegudstjenesterellerkirkeligehandlingerforetagesmindre ændringeriliturgiogritualerellerbenyttesandresalmebøgerellersalmebogstillægenddeautoriserede. 1 Ikke trykt, kun fotokopieret på de enkelte stiftskontorer. På min private hjemmeside ( 08.pdf.Jeglavedeogsåundervejsetnotatmed15 forskelligehøjmesseeksempler.detvarikkeetudtømmendeantaleksempler.notatetfindespåhjemmesidenpåadressen: 09.pdf. HolgerVilladsen:Odense,den2.nov

11 Det er dog ikke tilstrækkeligt med lokal enighed. Biskoppens samtykke er også nødvendig. Ved at få trykt et alterbogstillæg underskrevet af de daværende biskopper,gavdeudtrykfor,atmankunneforventedispensationfrabiskoppen.alterbogstillæggetvarikkeenautorisation,mendetvarnogetidenretning. Fordelen ved denne mellemstatus er, at biskoppens dispensation er personlig ogknyttettilpågældendepræst.dispensationenerikkeforpligtendeforandreog efterfølgendepræster.vedpræsteskifteskalændringernetagesoptilfornyetbehandling. I1992skrevbiskopperneiforordettilalterbogstillægget,atdetvilkunneudsendesirevideredeudgaver.Dennemulighedhardeefterfølgendebiskopperikke benyttetsigaf.menderserudtilatværeopståetenformfortomrum,somerblevetfyldtudmedandrebøgerudgivetpåmereellermindreprivatinitiativ. Hvismanerafdenopfattelse,atdernuskalskenogetpådetliturgiskeområde, erdetnokdenmestoplagtemulighed,atbiskoppernepåtagersigansvaretfor,at derudarbejdesetellerflerenyealterbogstillægmeddennemellemstatusmellem enautoriseretordningogenprivatudgivelse. Menalterbogstillæggetsomgenreellerbegreberikkeudenproblemer.Dispensationer bør vel være undtagelsen og ikke reglen. Så hvis der bliver givet mange dispensationer,erdetnokudtrykfor,atreglentrængertilatblivelavetom. HøjmessensIndledning Højmesseordningenialterbogenfra1992eropdeltifirehoveddele:Indledning(I), Ordet(II),Nadver(III)ogAfslutning(IV).Detfremgårdelsafoverskrifterneiden autoriseredehøjmesseordningogdelsafdenuautoriseredevejledning,derfindes forrestiritualbogenfra1992.formeltsetvardetennyhed.sagligtsetvardetikke nogennyhed. Højmessevejledningen forrest i Ritualbogen er som sagt ikke autoriseret det erganskebogstaveligtkunenvejledning.jegtroregentlig,atdetvarunderovervejelseatladevejledningenværeenslagsindledningtildenautoriseredeordning,og såvilledenogsåhaveværetenformfor'lovgivning'.mensådanblevdetikke.det var såvidtjeghusker isærkirkeministeriet,derhavdeformelleindvendinger. Selveordet'Indledning'ernytsomenofficieldelafdanskgudstjenesteordning, men sagligt set lægger det sig ret tæt op ad den eksisterende danske praksis og terminologi,isærordene'indgangsbøn'og'indgangssalme'ogdetilsvarendeordi afslutningen: 'udgangssalme' og 'udgangsbøn'. Og det er også almindeligt brugt i højmesseordningeriandresammenligneligekirker. Hvis man ser på dansk højmesseordning i et langt perspektiv, er det nok især indledningen,derharundergåetforandringer,ogdetpunkt,hvordanskhøjmesseordningafvigermestfraandrekirkershøjmesseindledningerellerharfåetsitmest selvstændigeudtryk. I Prøveritualbogen fra 1963 foreslog man, at der efter indgangsbøn og indgangssalme skulle være en syndsbekendelse, kyrie og gloria. Det var nok det punkt,hvorforslagetmødtemestmodstandogsomblevenvæsentligårsagtil,at HolgerVilladsen:Odense,den2.nov

12 forslagetikkeblevautoriseret.hverkensyndsbekendelse,kyrieellergloriaindgiki liturgikommissionenlillaalterbogsforslagi1985. Idenautoriseredehøjmesseordningfra1992erKyrieogGloriaenmulighedelleretalternativ.Detfindessomnote1,sombliverbrugtietvistomfang.Jegved ikke,hvormegetdenbliverbrugtidag,meni1995vistespørgeskemaundersøgelsen,atdennemulighedblevbrugtregelmæssigtaf11%oglejlighedsvistaf9%(jeg rundertilheletal). Indledningskollekten Derharværetindledningskollektidanskhøjmesseordningligesålangtidsomder harværetkirkeidanmark.deteretalmindeligttrækivestligliturgi,meniøstlig elleriortodoksliturgierderikkeentilsvarendekirkeårsvariabelindledningsbøn. I Palladius' alterbog fra 1556 var der to alternative indledningskollekter, ligesomialterbogenfra1992:enmissalekollektellerenveitdietrich kollekt.præsten måtteogsågodtselvformulereenindledningskollekt,menkuntilbrugiegenkirke. Præsterne har været meget optaget af indledningskollekten. Jeg er ikke sikker på, at den fylder tilsvarende meget i bevidstheden hos almindelige danske kirkegængere.detvarikkeetpunkt,derfyldtesåsynderligmegetiprøvealterbogenfra 1958.Mendetfyldterelativtmegeti1970'erneogi1980'erne.Iliturgikommissionenslillaalterbogsforslagfra1985indgikderkollekter,somvarformuleretafAnnaSophieSeidelin.Devarendelafdensamledepakke.Detvarikkealle,dervar ligebegejstredefordem,sådetendtejomed,atdeikkeblevautoriseret.istedet komdetilatindgåialterbogstillæggetfra1993,ogdevarenvæsentligårsagtil,at denautoriseredealterbogblevudvidetmedetalterbogstillæg. I den autoriserede alterbog fra 1992 indgår der en dobbelt kollektrække. Den føste er normalt af Veit Dietrich, og den anden stammer fra den oldkirkelige og middelalderligelatinsketradition.beggeblevnyoversatidensenestefaseligeforudforautorisationeni1992.hovedarbejdetinyoversættelsenblevudførtafanna Sophie Seidelin. Hun samarbejdede med mig samt med Chr. Thodberg og tidl. biskopjohs.w.jacobsen.afsluttendeblevdegennemgåetogrevideretafetbiskoppeligtunderudvalgogafplenum. Perikopestruktur Detnæstenøgleorderetord,sommåskekunbrugesafmig.Ordeter:'perikopestruktur'.Spørgsmåletomperikopestrukturener efterminvurdering etafde vigtigstepunkterihøjmessensskelet.ogihvertfaldblevspørgsmåletomperikopestrukturenetstortpunktidendanskeliturgidebati1970'erneog1980'erne. Idengråbetænkningfra1975foreslogliturgikommissionen,atderskullevære ennyoganderledesperikopestrukturmedtrelæsninger: 1) Gammeltestamentligindgangslæsning 2) Evangelielæsning primærtfraalteret HolgerVilladsen:Odense,den2.nov

13 3) En udgangslæsning i gudstjenestens afslutning lige før velsignelsen. Udgangslæsningenvarnormaltdengamleepistel. Dette forslag var ganske radikalt og anderledes i forhold til gudstjenestetraditionenogiforholdtilgudstjenesteordningerneiandrekirker.dervaralmindeligtilslutningtilatindføreengammeltestamentligindgangslæsning.ogdetgjordeman ogsåimangeandrekirker.dervarogsåbredtilslutningtilatnøjesmedénevangelielæsning.detvarogsådenalmindeligeløsningiandrekirker.menforslagetom at flytte udgangslæsningen og gøre den til udgangslæsning delte vandene i Danmark,ogdetvarhellerikkenoget,sommanbrugteellerovervejedeiandrekirker. Forslagetomenudgangslæsningkomsombekendtikketilatindgåsomendel af den autoriserede alterbog. Den måtte nøjes med en plads i alterbogstillægget. Menpådetfriemarkedvarderikkesåmange,derefterspurgtedenmodel.I1995 varderkun6%,derbenyttedesigafdet.ogjegtror,atandelenerdaletyderligere sidendengang.mendetvedjegikkenogetpræcistom. Den autoriserede normalordning fra 1992 har en perikopestruktur med tre læsningerirækkefølgen:gt Epistel Evangelium.Detvardenløsning,somogså mangeandrekirkergavsigtilatbrugeisidstehalvdelaf1900 tallet.denharogså røddertilbagetiloldkirken,menpådetpunkterjegpersonligtnogetforbeholden ogharogsåskrevetomdet. Mangevilnokmene,atenperikopestrukturmedtrelæsningerførstblevindført i Danmark i forbindelsen med indførelsen af anden tekstrække i slutningen af 1800 tallet. Her indførte man med perikopestrukturen: Epistel evangelium evangelium,hvordensidsteevangelielæsningerprædiketeksten,mensdenanden evangelielæsning er fra den tekstrække, som der ikke prædikes over. Men det er nu ikke helt rigtigt. Vi har faktisk haft en perikopestruktur med tre bibelske læsninger og to evangelier det meste af tiden siden reformationen. De to evangelielæsningererherblotdensammetekst:førstmessetfraalteret,dernæstrepeteret iformafoplæsningfraprædikestolen. I den autoriserede ordning indgår en note 2, hvor man kan nøjes med kun to læsninger.ogdetermåskedenordning,derharrødderlængsttilbage.debevarede tekster fra den gamle tekstrækkes ældste tid har kun to læsninger: en førstelæsning, som enten er en epistel eller en gammeltestamentlig tekst, og derefter somandenlæsningenevangelietekst. Detførsteresultatafarbejdetiliturgikommissionenfra1970vardenlillegrønne bog fra 1973 med»foreløbige Ændringer i Ritual og Alterbog«. Her nøjedes manmedkunénevangelielæsning,ogdengammeltestamentligeindgangslæsning varikkeindførtendnu,såresultatetvarenperikopestrukturmedtolæsninger,ret tæt på note 2 i alterbogen fra Som udgangspunkt foregik evangelæsningen fraalteret. Evangelielæsningensplads Detnæstepunkt,jegvilsigelidtom,erevangelielæsningensplads.Deterikkeet punkt, der har været så stor opmærksomhed og debat omkring. Men efter min HolgerVilladsen:Odense,den2.nov

14 vurdering er det et ret vigtigt punkt i forståelsen af højmessens struktur og et punkthvorderblivertruffetetvigtigtliturgiskvalg,udenatmanheltbevidstom det. Den autoriserede normalordning har evangelielæsningen fra prædikestolen. Denneplaceringlæggervægtpåevangelielæsningensomprædiketekst,ogdetvar denvinkling,somdeflesteafbiskoppernelagdemestvægtpå.ogdenneplacering harværetrepræsenteretidenhidtidigedanskegudstjenestetradition.mendenhar væretkombineretmed,atderogsåharværetenevangelielæsningfraalteret.og hvisdernukunerénevangelielæsning,erdenneplaceringfraprædikestolenmåskeikkeheltsåselvfølgelig,sommangegørdentil? Liturgikommissionenhavdesomudgangspunktevangelielæsningenfraalteret. Herervinklingenvistnok,atevangelielæsningenfraaltereterhøjdepunktetidet, derforegårforalteretigudstjenestensførstedel.ogidanskliturgisktraditionhar der været en evangelielæsning for alteret lige siden reformationstiden. 2 Denne løsningeridenautoriseredehøjmesseordningrepræsenteretinote2. Højmesseordningen fra 1992 fremhæver i normalordningen evangelielæsningens placering fra prædikestolen, men den holder en bagdør åben for en anden løsninginote2. På det musikalske plan kommer dilemmaet til udtryk i menighedssvaret på evangelielæsningen:»gud være lovet for sit glædelige budskab«. Nogle af de folk derarbejdermedhøjmessensmusikmentemedenvisrette,atdetvarenformfor liturgisk uorden at have et menighedssvar, når præsten står på prædikestolen. Menomvendtvildetogsåværemærkeligtathaveenfremhævetliturgiskudførelseafdengammeltestamentligelæsningogsåladeevangelielæsningenstårelativt umarkeretsomprædiketekst.såjegsvarededem,atdetaltsåmåtteværeenkonsekvensafkunathaveénevangelielæsningoghavedenplaceretpåprædikestolen. Trosbekendelsensplads Et beslægtet dilemma kommer frem i spørgsmålet om trosbekendelsens plads hvisdendakansigesathaveenbestemtplads?forhvaderkriteriernefortrosbekendelsensplads? Ideførsteårhundrederefterreformationenblevtrosbekendelsenidanskliturgi primærtsungetsomsalmeumiddelbartefterevangelielæsningenfraalteret.istartenaf1800 talletblevdenflyttettilgudstjenestensindledning,ogseneregikden heltudafbrug.iløbetaf1900 talletkomtrosbekendelsentilbageiformafapostolikumsomprosatekst.ibiskoppernesvejledningfra1949dukkertrosbekendelsen officielt eller halvofficielt op igen. Her kommer den efter evangelielæsningen fra alteret,somenformforsammenfatning.placeringensvarertilplaceringeniældre danskliturgi:fraalteretogefterevangelielæsningen. Men hvis evangelielæsningen flytter fra alteret til prædikestolen, hvor hører trosbekendelsensåhjemme,hvismanholdersigtiltraditionelleovervejelser?den 2Detvarkunidehalvemesseri1800 tallet,atderikkevarenevangelielæsningfraalteret. HolgerVilladsen:Odense,den2.nov

15 almindeligefornemmelseharvistnokværet,atdenhørerhjemmeforalteret.og deterdennefornemmelse,derhardannetgrundlagforplaceringeninormalordningenfra1992.meniforholdtildebibelskelæsningererdenkommetindpået nyt og anderledes sted efter epistellæsningen. Den placering i forhold til læsningerneerikkesetfør,ogsvarerhellerikketildenalmindeligeløsningiandrekirker.herharmanikketrosbekendelsenindemidtilæsningerne.detdererpåspil her,erblandtandetfornemmelsenfor,hvadderergudstjenestensskelet,oghvad dereropfølgendeogudfyldendegudstjenesteled. Enafgrundenetil,atderiDanmarkharværetenalmindeligfornemmelseaf,at trosbekendelsenhørerhjemmeforalteretindensalmenførprædikenen,ermåske også den store optagethed, der var af forslaget i Prøveritualbogen fra 1963 af, at dåbennormaltskulleforegåpåtrosbekendelsensplads,ogatderskulleværemulighedfordåbmedfællesbekendelseogforkortettilspørgsel. Liturgikommissionenforeslogidenlillabetænkningfra1985,attrosbekendelsenfiksinpladsfraalteretefterevangelielæsningen.Menhvismanvalgteathave evangelielæsningenfraprædikestolen,blevdetforeslået,attrosbekendelsenfortsatskulleforegåfraalteret.idettetilfældesomenesteledmellem2.salmeogsalmenførprædikenen.deeraltsåtilsyneladendeogsågåetudfraenfornemmelse af,attrosbekendelsenspladserfraalteret,forudforsalmenførprædikenen. Den autoriserede normalordning har som udgangspunkt trosbekendelsen fra alteret.menplaceringeniforholdtillæsningerneerforskellig.medtrelæsninger følgerdenefterepistlen.medtolæsningerfølgerdenefterevangelielæsningen. Nadverintegreretihøjmesseordningen Ennyhedi1992 ordningeniforholdtiltidligeredansktraditioner,atnadverliturgienindgårsomenintegreretdelafhøjmesseordningen. Denerdogikkemereintegreret,endathøjmesseordningenogsåindeholderanvisninger for, hvordan den faste gudstjeneste holdes, når der ikke er nadver. Det svarerikketildenalmindeligesprogbrug.herbrugesordethøjmesseprimærtkun omgudstjenestensøndagformiddagomkringkl.10ogmednadver. DerharikketidligereiDanmarkværetkravom,atderskulleværenadverved søndagsgudstjenesten.ogdeterderhellerikkeefter1992 ihvertfaldikkeefter min opfattelse af reglerne. Men terminologien er et problem. Der er ikke mange, dererindforståetmedatkaldeengudstjenesteudennadverforenhøjmesse. Detvarunderovervejelseibiskoppernesarbejdeatudformeenandenslagsfast gudstjenesteendenhøjmesse.denskullekunnebrugesvedtidligeremorgengudstjenester, ved aftengudstjenester og lignende. Men det var der ikke flertal for, og detindgikhellerikkeiliturgikommissionensforslag.skitserneendteistedetialterbogstillæggetsomenvejledendeordningforhverdagsgudstjenester. HolgerVilladsen:Odense,den2.nov

16 Afslutning Minlistemedstikordermegetlængere,menmanuskriptetserudtilatværeblevet rigeligtlangt,såjegslutterherogforsøgeratlaveenhurtigmavelandingmednoglefåbemærkningeromdenrettebalancemellemfrihedogorden. Dadedanskebiskopperi1949udsendteenVejledningiDendanskeFolkekirkesGudstjenesteordning,skrevdeiforordet,atdetvardereshåb,atvejledningen måtte»virketilgavnforensundforeningaffasthedogfrihedidenkirkeligetjeneste«. Der kan vist ikke være nogen tvivl om, at balancepunktet mellem friheden og fasthedenkomtilatliggeanderledesigudstjenesteordningenfra1992endi1949 forsletikkeattaleom1685.hererdermerepladstilfriheden,ihvertfaldhvis manforstårfrihedenpådenmåde,atderermangevalgmuligheder bådeautoriseredeogikke autoriserede. Menmitafsluttendespørgsmålskallyde,omdeternødvendigtatstillefrihedog orden op som modsætninger? Er det nødvendigvis sådan, at mere frihed fører til mindre orden, og at mere orden fører til mindre frihed? Er det ikke muligt på sammetidatønskesigmerefrihedogmereorden? HolgerVilladsen:Odense,den2.nov

17 Handoutvedr.foredragafHolgerVilladsen 2.november2016iOdense Stikord Autorisation Decentralisering Frivillighed Genkendelighed Fadervor,dobbeltformer Biskopperne Alterbogen ogandreliturgiskebøger Valgmuligheder Alterbogstillægget ogdispensationsmuligheder Højmessensindledning Indledningskollekten Perikopestruktur Evangelielæsningensplads Trosbekendelsensplads Nadversomendelafhøjmessen Balancenmellemfrihedogorden Citater H.Matzen&J.Timm:HaandbogidendanskeKirkeret(Kbh.1891,s.20) NaarLovgivningensaaledesiBestemmelseromGudstjenestensAfholdelsesærlig forudsætterbrugensomdenrettesnor,tilhvilkendenknyttersineregler,finder dettesinforklaringi,atdennaturligeforudsætningformulighedenafgudstjenestensholdelseikkebloterpræstensnærværelseogvirksomhed,menogsaamenighedens Deltagelse. Og naar denne sidste Forudsætning brister af vedvarende sagligeaarsager,villovenikkekunnevedbliveatvirke.derforvildethellerikke væremuligt,ietsligttilfældeudenvidereatpaabydedensfornyedeefterlevelse; mendetgjælderførstomatbringeforudsætningernederfortilvejeigjen.(s.20) HansBaggersforordtilForordnetAlterbog(1688ogindtil1901). Det,somengodPolitierforenvelskikketRepublik,detsammeerengodSkikog OrdenforGudsKirke.IngenafDeleneharnogensindevelkunnetsavnedissetvende.ThihvoringenPolitier,dergaardetsomiDommernesTid,dadervaringen KongeiIsrael,enhvergør,hvadhanvil,ogsomhanvil. DenaugsburgskeBekendelse,artikel7omkirken: Ligeledeslærerde,atderbestandigtvilforbliveénhelligkirke.Kirkenernemlig dehelligesforsamling,hvorievangelietforkyndesrentogsakramenternesforvaltesret.ogtilkirkenssandeenhederdettilstrækkeligtatværeenigomevangeliets HolgerVilladsen:Odense,den2.nov

18 forkyndelseogsakramenternesforvaltning.deterikkenødvendigt,atderoveralt erensartedemenneskeligetraditionerogriterellerceremonier,dererindstiftetaf mennesker,sådansompaulussiger:»éntro,éndåb,éngudogallesfaderosv.«menighedsrådsloven 38 Præstenskalhavemenighedsrådetssamtykketil,... 2)atderveddefastegudstjenesterellerkirkeligehandlingeranvendesenanden autoriseret liturgi eller andre autoriserede ritualer end dem, der hidtil har været anvendtimenigheden,og 3) at der ved de faste gudstjenester eller kirkelige handlinger foretages mindre ændringeriliturgiogritualerellerbenyttesandresalmebøgerogsalmebogstillæg enddeautoriserede. Stk.2.Tildeændringer,derernævntistk.1,nr.3,krævestilligebiskoppenssamtykke.Biskoppensafgørelsekanikkeindbringesforandenadministrativmyndighed. Litteraturoghenvisninger Prøveritualbogen 1963 = Forslag til Ritualbog for Den danske evangelisklutherske Folkekirke. Gudstjenester og kirkelige handlinger. København: Vajsenhuset1963. Liturgikommissionensbetænkninger,herunderisærden'lillabetænkning': Forslag til Alterbog. Betænkning afgivet af Kirkeministeriets liturgiske kommission.betænkningnr.1057,københavn1985,2bind. Biskoppernesførstehøringsforslagfranovember1990.Forslagetblevikke trykt,kunfotokopieretpåstiftskontorerneogsendttilallelandetsprovstier samt til særligt interesserede. På min private hjemmeside ( 08.pdf. OplægtilGudstjenesteordning.Udarbejdetafbiskoppernejuni1991.Frederiksberg: Materialecentralen [I forordet, side VII XVI, redegøres for forløbetogbiskoppernesrevisionsarbejde]. BiskoppernesforordoghøjmessevejledningiRitualbog,København1992. TillægtilAlterbogen,København1993. OlavC.Lindegaard:DenDanskeAlterbogstilblivelse.ArtikeliKirkehistoriskeSamlinger2010,side HolgerVilladsen:Folkekirkensgudstjenestereform1992.Liturgiskeartikler og foredrag. København: Books on Demand 2011.[Artikelsamling med artiklerogforedragiforbindelsemedudarbejdelsenafdennyealterbog]. HolgerVilladsen:»Pågudstjenestensbetingelser«.Omvalgetafgammeltestamentlige perikoper i Den Danske Alterbog (1992). Artikel i Bibelen i gudstjenesten, red. af Gitte Buch Hansen og Frederik Poulsen, Københavns Universitet2015,side HolgerVilladsen:Odense,den2.nov