A Retten for EU-personalesagers arbejde i 2006

Transkript

1 A Retten for EU-personalesagers arbejde i 2006 Ved præsident Paul J. Mahoney 2006 er det første hele år, hvori Retten for EU-personalesager har udøvet sin virksomhed. En væsentlig del af Personalerettens arbejde har i det forgangne år været helliget udarbejdelsen af Personalerettens procesreglement, som blev påbegyndt de første måneder af dens beståen i Det udkast, som Personalerettens overvejelser og konsultationer har resulteret i, er, efter en samarbejdsperiode med Retten i Første Instans og med De Europæiske Fællesskabers Domstols billigelse, den 19. december 2006 blevet forelagt Rådet for Den Europæiske Union. Følgelig vil Personaleretten formentlig have sit eget procesreglement i andet halvår af For så vidt angår Personalerettens judicielle arbejde viser statistikken, at der er blevet indbragt 148 sager, hvilket udgør en svag nedgang i antallet af sager i forhold til det antal personalesager, der blev anlagt i 2005, hvor der blev indbragt 164 sager (151 for Retten i Første Instans og 13 for Personaleretten i perioden fra den 12. til den ). Siden oprettelsen er der blevet anlagt 161 sager direkte ved Personaleretten, hvortil kommer 118 sager overført fra Retten i Første Instans. Der er altså blevet indbragt 279 sager for Personaleretten, siden den påbegyndte sit virke. 53 sager blev afsluttet i 2006, hvoraf der blev truffet afgørelse i plenum i to sager. Det skal bemærkes, at der i årets anden halvdel er sket en ret pæn acceleration i den rytme, hvormed der træffes afgørelser, som afslutter sagens behandling, efterhånden som den skriftlige forhandling i sager overført fra Retten i Første Instans afsluttes. I øvrigt kan der konstateres et forholdsvist stort antal annullationer, idet der er blevet afsagt ti domme i denne retning. Ti af Personalerettens afgørelser er blevet appelleret til Retten i Første Instans. Det bør nævnes, at et betydeligt antal sager er blevet udsat ved kendelse i henhold til artikel 8, stk. 3, første afsnit, i bilag I til statutten for Domstolen, indtil Retten i Første Instans har truffet afgørelse, navnlig i sag T-58/05, Centeno Mediavilla m.fl. mod Komissionen, og sag T-47/05, Angé Serrano m.fl. mod Parlamentet, vedrørende indplacering/genindplacering i grad efter ikrafttrædelsen af den nye vedtægt for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber. Personaleretten har således afsagt 68 kendelser om udsættelse i Personalerettens judicielle virksomhed det første år er ligeledes karakteriseret af dennes bestræbelser på at imødekomme Rådets opfordring til at undersøge mulighederne for en mindelig bilæggelse af tvisten på ethvert stadium i sagens behandling, fremsat i syvende betragtning til Rådets beslutning 2004/752/EF og gentaget i artikel 7, stk. 4, i bilag I til statutten for Domstolen. De refererende dommere har således i flere sager Under forarbejderne har Personaleretten foretaget en række konsultationer, navnlig af repræsentanter for institutionerne, personaleudvalgene og fagforeningerne. I den forbindelse blev der afholdt et møde med administrationens chefer den Dette møde blev fulgt af et møde med fagforeningerne og de faglige organisationer, ledsaget af deres advokater, den Årsrapport

2 forelagt parterne forslag til mindelig bilæggelse. Fire sager har kunnet afsluttes med en kendelse om sagens slettelse, hvori det konstateres, at parterne er nået til enighed, som følge af mindelig bilæggelse iværksat af Retten. Det er naturligvis for tidligt på dette tidspunkt at gøre status over praksis vedrørende mindelig bilæggelse eller at udlede tendenser af Personalerettens egen retspraksis. Den nedenstående fremstilling vil derfor begrænse sig til en kort gennemgang af Personalerettens vigtigste afgørelser, hvorunder følgende emner vil blive behandlet: visse generelle, processuelle spørgsmål (I), spørgsmål vedrørende retsakters lovlighed (II), begæringer om foreløbige forholdsregler (III) og endelig ansøgninger om retshjælp (IV). I. Processuelle spørgsmål Retten fandt i sin første dom, Falcione mod Kommissionen, som blev afsagt i plenum den 26. april , at den ordning for sagsomkostninger, der finder anvendelse, indtil Rettens eget procesreglement træder i kraft, er procesreglementet for Retten i Første Instans, og dette i henhold til princippet om god retspleje, for at sikre borgerne en tilstrækkelig forudsigelighed ved anvendelsen af reglerne vedrørende sagsomkostninger. To afgørelser truffet i henhold til artikel 8 i bilag I til statutten for Domstolen skal fremhæves. I sagen Marcuccio mod Kommissionen 3 erklærede Retten sig i henhold til artikel 8, stk. 3, andet afsnit, i bilag I til statutten for Domstolen for inkompetent, idet den fandt, at denne sag havde samme genstand som genstanden i de to sager, som var indbragt for Retten i Første instans. Ved kendelsen i sagen Gualtieri mod Kommissionen 4 fandt Retten, at en tvist mellem Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og en udstationeret national ekspert ikke er en tvist mellem Fællesskaberne og en af dets ansatte som omhandlet i artikel 236 EF. Retten fandt herefter, at den ikke havde kompetence til at pådømme sagen og henviste denne til Retten i Første Instans i henhold til artikel 8, stk. 2, i bilag I til statutten for Domstolen. 2 Rettens dom af , sag F 16/05, Falcione mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af 3 Rettens kendelse af , sag F 109/05, Marcuccio mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af 4 Rettens kendelse af , sag F 53/06 (under appel T-413/06 P), Gualtieri mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af 198 Årsrapport 2006

3 II. Spørgsmål vedrørende retsakters lovlighed A. Formaliteten vedrørende søgsmål i henhold til artikel 236 EF og 152 EA 1. Akter, der kan gøres til genstand for et søgsmål I kendelsen i sagen Lebedef m.fl. mod Kommissionen 5 præciserede Retten, at administrationens retningslinjer for anvendelsen af edb-værktøjer for så vidt angår sproget for styresystemet og software i PC ere udgør afdelingens interne organiseringsforanstaltninger, som ikke indeholder et klagepunkt som omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 2, og artikel 91, stk Søgsmålsfrist I dommen i sagen Grünheid mod Kommissionen 6 forkastede Retten en formalitetsindsigelse om, at klagen, som blev indgivet i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, blev indgivet mere end tre måneder efter, at sagsøgeren ved fremsendelsen af en månedlig lønseddel havde fået kendskab til eksistensen af en afgørelse om endelig indplacering i lønklasse, og fastslog, at et søgsmål til prøvelse af denne afgørelse kunne antages til realitetsbehandling. Retten fastslog i denne forbindelse, at selv om det er korrekt, at fremsendelsen af den månedlige lønseddel bevirker, at klage- og søgsmålsfristerne til prøvelse af en administrativ afgørelse begynder at løbe, når eksistensen og rækkeviden af denne afgørelse klart fremgår af lønsedlen, forholder det sig anderledes med den afgørelse, hvorved ansættelsesmyndigheden foretager en endelig indplacering af en nyansat tjenestemand, hvis rækkevidde langt overstiger fastsættelsen af rent økonomiske rettigheder, som en lønseddel har til formål at konkretisere for en given periode. At pålægge den pågældende tjenestemand en forpligelse til at indgive en klage senest tre måneder efter modtagelsen af den første lønseddel, hvoraf denne indplacering fremgår, ville nemlig i mangel af en skriftlig og begrundet meddelelse af afgørelsen om endelig indplacering i henhold til vedtægtens artikel 25 betyde, at vedtægtens artikel 25, stk. 2, og artikel 26, stk. 2 og 3, hvis formål netop er at gøre det muligt for tjenestemændene faktisk at få kendskab til afgørelser vedrørende bl.a. deres administrative situation og at gøre deres rettigheder, som er sikret i nævnte vedtægt, gældende, blev frataget ethvert indhold. Retten fandt i dommen Combescot mod Kommissionen 7, at et udtrykkeligt afslag på en klage, som blev truffet inden for fristen på fire måneder fra indgivelsen af klagen, men ikke meddelt før udløbet af søgsmålsfristen, ikke i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, andet afsnit, kan forhindre, at der opstår et stiltiende afslag. Hvis det blev antaget, at 5 Rettens kendelse af , sag F 34/05, Lebedef m.fl. mod Kommissionen, F 34/05, endnu ikke trykt i Samling af 6 Rettens dom af , sag F 101/05, Grünheid mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af 7 Rettens dom af , sag F 114/05 (under appel T-414/06 P), Combescot mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Årsrapport

4 vedtagelsen af et udtrykkeligt afslag inden for fristen på fire måneder fra indgivelsen af klagen er til hinder for fremkomsten af en stiltiende afgørelse, selv når dette ikke er blevet meddelt den berørte tjenestemand inden for denne frist, ville sidstnævnte nemlig ikke kunne anlægge et annullationssøgsmål i henhold til vedtægtens artikel 91, stk. 3, andet led, første punktum. En sådan konsekvens ville være i strid med sidstnævnte bestemmelses formål, som er at sikre tjenestemænd en retsbeskyttelse i tilfælde af administrationens passivitet eller tavshed. Et afslag, som er truffet, men ikke meddelt, kan således ikke udgøre et»svar«som omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 2, andet afsnit. I kendelsen i sagen Schmit mod Kommissionen 8 præciserede Retten, efter at have henvist til retspraksis, hvorefter vedtægtens artikel 90, stk. 2, hvad angår beregningen af fristen for at indbringe en klage over en akt, der indeholder et klagepunkt, skulle fortolkes således, at klagen er»indbragt«, når den indgår til institutionen, at selv om det er korrekt, at den omstændighed, at en institution har påført et registreringsstempel på et dokument, som er blevet fremsendt til den, ikke gør det muligt med sikkerhed at fastslå datoen for indleveringen af dette dokumentet, er det ikke desto mindre en metode henhørende under god forvaltningsskik, hvorefter det, indtil det modsatte er bevist, bør antages, at nævnte dokument er indgået til institutionen på den anførte dato. I tilfælde af strid herom påhviler det tjenestemanden at fremlægge ethvert bevis, såsom en af administrationen udstedt kvittering eller en kvittering for modtagelsen af et brev, der er sendt anbefalet, som kan afkræfte den formodning, der er opstået ved registreringsstemplet, og således godtgøre, at klagen faktisk blev indbragt på en anden dato. B. Om realiteten Indledningsvis bør det påpeges, at Retten har taget stilling til en mangfoldighed af spørgsmål. Retten har således bl.a. undersøgt konsekvenserne af overgangen til euro for tjenestemændenes pensionsrettigheder, når sidstnævnte overfører de rettigheder, som de har erhvervet i en national pensionsordning 9, til Fællesskabernes ordning, de kriterier, hvorefter visse tjenestemænd i henhold til artikel 9, stk. 2, i vedtægtens bilag VIII kan gå på førtidspension uden nedsættelse af deres pension 10, et tilfælde, hvor en tjenestemand ved Kommissionen blev beordret sygeorlov af psykiske grunde 11, flere sager vedrørende anerkendelse af en sygdom som en erhvervssygdom 12 og de økonomiske bestemmelser i konventionen om fastsættelse af arbejdsbetingelserne og aflønningsordningen for 8 Rettens kendelse af , sag F 3/05, Schmit mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af 9 Rettens dom af , sag F 100/05, Chatziioannidou mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af 10 Rettens dom af , sag F 86/05, De Soeten mod Rådet, endnu ikke trykt i Samling af 11 Rettens dom af , sag F 17/05, De Brito Sequeira Carvalho mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af 12 Jf. bl.a. Rettens dom af , sag F 18/05 (under appel T-262/06 P), D mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af 200 Årsrapport 2006

5 konferencetolke 13. Det skal ligeledes nævnes, at en sag vedrørende overarbejdsbetaling til en ansat i kategori A blev henvist til plenum, men blev afsluttet ved, at sagen blev slettet af registret som følge af en aftale mellem parterne 14. Retten har ligeledes taget stilling til sager om anfægtelse af lovligheden af afgørelser om opsigelse af kontrakter for midlertidigt ansatte 15, til afgørelser truffet af udvælgelseskomitéer om afvisning af at give ansøgere adgang til prøverne 16 eller om afvisning af at opføre en ansøger på en reserveliste 17, til afgørelser truffet i forbindelse med udnævnelsesprocedurer 18, til karriereudviklingsrapporter 19 samt til afgørelser om afslag på forfremmelse 20. I denne forbindelse skal særligt fremhæves to domme afsagt af Retten. I dommen i sagen Landgren mod Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut 21, afsagt i plenum, fandt Retten, at den ensidige opsigelse af en tidsubegrænset kontrakt som midlertidigt ansat ikke kun er underlagt overholdelsen af varslet i artikel 47, stk. 2, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, men ligeledes skal være begrundet. For at sikre en tilstrækkelig beskyttelse mod uberettigede adskedigelser, navnlig når det drejer sig om en tidsubegrænset kontrakt, eller når afskedigelsen, for så vidt angår en tidsbegrænset kontrakt, sker før kontraktens ophør, skal der nemlig dels gives de pågældende mulighed for efterprøve, om deres berettigede interesser er blevet overholdt eller tilsidesat, samt for at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at indbringe sagen for Retten, dels gives Retten mulighed for at udøve sin kontrol, hvilket er ensbetydende med anerkendelsen af, at den kompetente myndighed er underlagt en begrundelsespligt. Anerkendelsen af en sådan forpligtelse udelukker ikke, at den kompetente myndighed råder over et vidt skøn vedrørende afskedigelse, og at Fællesskabets retsinstansers kontrol følgelig er begrænset til en kontrol af, at der ikke er anlagt et åbenbart urigtigt skøn eller foreligger magtfordrejning. I det foreliggende tilfælde blev afgørelsen om opsigelse annulleret, da den var behæftet med et åbenbart urigtigt skøn. 13 Rettens dom af , sag F 10/06, André mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af 14 Rettens kendelse af , sag F-9/05, Lacombe mod Rådet, endnu ikke trykt i Samling af 15 Jf. bl.a. Rettens dom af , sag F 1/05 (under appel T-404/06 P), Landgren mod Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, og af , sag F 88/05, Kubanski mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af 16 Rettens dom af , sag F 25/05, Mc Sweeney og Armstrong mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af 17 Rettens dom af , sag F 22/05, Neophytou mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af 18 Rettens dom af , sag F 122/05, Economidis mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af 19 Jf. bl.a. Rettens dom af , sag F 74/05, Caldarone mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af 20 Jf. bl.a. Rettens dom af , sag F 77/05, Balabanis og Le Dour mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af 21 Dommen i sagen Landgren mod Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut. Årsrapport

6 I dommen i sagen Economidis mod Kommissionen 22 fandt Retten vedrørende ansættelsen af en afdelingschef i lønklasse AD 9/AD 12, at Kommissionens afgørelse vedrørende mellemledere er ulovlig, for så vidt som den tillader, at niveauet for den stilling, der skal besættes, fastsættes efter en sammenligning af ansøgerne og således berører procedurens nødvendigvis objektive karakter. III. Begæringer om foreløbige forholdsregler Der blev indgivet to begæringer om foreløbige forholdsregler i I sagen Bianchi mod Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut 23 blev begæringen ikke taget til følge, da der ikke forelå uopsættelighed, mens begæringen i sagen Dálnoky mod Kommissionen 24 ikke blev taget til følge på grund af, at hovedsagen efter en umiddelbar betragtning åbenbart måtte afvises. IV. Ansøgninger om retshjælp Rettens præsident har taget stilling til tre ansøgninger om retshjælp i 2006, som alle blev fremsat før anlæggelsen af et søgsmål, i overensstemmelse med muligheden i artikel 95, stk. 1, første afsnit, i procesreglementet for Retten i Første Instans, der finder anvendelse mutatis mutandis. Disse ansøgninger blev ikke imødekommet Dommen i sagen Economidis mod Kommissionen. 23 Kendelse afsagt af Rettens præsident den , sag F 38/06 R, Bianchi mod Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, endnu ikke trykt i Samling af 24 Kendelse afsagt af Rettens præsident den , sag F 120/06 R, Dálnoky mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af 25 Kendelse afsagt af Rettens præsident den , sag F 90/06 AJ, Nolan mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Kendelse afsagt af Rettens præsident den , sag F 101/06 AJ, Atanasov mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Kendelse afsagt af Rettens præsident den , sag F 128/06 AJ, Noworyta mod Parlamentet, endnu ikke trykt i Samling af 202 Årsrapport 2006