HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015 Sag 37/2014 (2. afdeling) FTF som mandatar for BUPL som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 2. afdeling den 8. januar I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jon Stokholm, Vibeke Rønne, Michael Rekling, Oliver Talevski og Jens Kruse Mikkelsen. Påstande Appellanten, FTF som mandatar for BUPL som mandatar for A, har gentaget sin subsidiære påstand, hvorefter Ankestyrelsen skal anerkende, at Ankestyrelsen har været uberettiget til at træffe afgørelse af 13. maj 2013 om at genoptage spørgsmålet om anerkendelse på ulovbestemt grundlag og hjemvise spørgsmålet om anerkendelse til Arbejdsskadestyrelsen samt ophæve Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 19. juli 2010 om anerkendelse. Indstævnte, Ankestyrelsen, har påstået stadfæstelse, subsidiært hjemvisning til Ankestyrelsen. Anbringender FTF har navnlig anført, at Ankestyrelsens afgørelse af 13. maj 2013, der ophæver Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 19. juli 2010 om anerkendelse af As arbejdsskade, er ugyldig.

2 - 2 - Ankestyrelsens adgang til at genoptage Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse på ulovbestemt grundlag må være underlagt mindst de samme betingelser, som Arbejdsskadestyrelsen selv er underlagt i forhold til at kunne tilbagekalde sin egen afgørelse af 19. juli Sidstnævnte afgørelse kan ikke tilbagekaldes med henvisning til forhold, som forelå på tidspunktet for afgørelsen, når der ikke var fremkommet nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning eller forelå et nyt retligt grundlag, men der alene var tale om, at den overordnede myndighed havde en anden opfattelse af, hvordan sagsbehandlingen skulle have været tilrettelagt. Selv i de situationer, hvor der foreligger et nyt retsgrundlag, herunder ny højesteretspraksis, må der stilles strenge krav, før der under en efterfølgende sag om udmåling kan ske tilbagekaldelse af en tidligere truffet afgørelse om anerkendelse. I modsat fald vil det føre til en høj grad af vilkårlighed. En skadelidts sag om udmåling som følge af efterfølgende ændrede forhold bør ikke indebære en latent risiko for, at et tidligere afgjort spørgsmål om anerkendelse kan anfægtes. Hvis en af parterne i en arbejdsskadesag skadelidte eller forsikringsselskabet er utilfreds med Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, må der lægges betydelig vægt på, om den pågældende har klaget til Ankestyrelsen inden for klagefristen. Særligt i en partstvist som den foreliggende må der være en særdeles begrænset adgang til at anfægte en tidligere afgørelse, når der ikke er fremkommet nye retlige eller faktiske forhold af væsentlig betydning. Der må endvidere stilles større krav til tilbagekaldelse til ugunst for skadelidte end til ugunst for skadevolder. Ankestyrelsen etablerede i lyset af dommen i UfR H en administrativ praksis, jf. Forvaltningsretsinfo nr. 6/0 af 14. juni 2007, hvorefter man i en sag om klage over erstatningsspørgsmål ikke kan forholde sig til en eventuel tvivlsom anerkendelse i sin tid. Der er ikke grundlag for at skærpe eller ændre denne administrative praksis, sådan som det er sket ved Forvaltningsretsinfo nr. 12/0 af 20. november Ankestyrelsen har navnlig anført, at Ankestyrelsen ikke er bundet af parternes påstande, men er for at opnå en materielt korrekt afgørelse berettiget til at tage stilling til ethvert spørgs-

3 - 3 - mål, som klagesagen måtte give anledning til, også selv om det måtte føre til frakendelse eller nedsættelse af den tilkendte erstatning. Det fremgår dels af retssikkerhedslovens 68 og præmisserne i UfR H, dels af Ankestyrelsens praksis, som er beskrevet i Forvaltningsretsinfo nr. 12/0, der præciserer den tidligere praksis efter Forvaltningsretsinfo nr. 6/0. Der er dermed ikke tale om en fravigelse af administrativ praksis i strid med den almindelige lighedsgrundsætning. Angivelsen af, at As håndeksem debuterede i 2005, beroede alene på hendes egne oplysninger og er ikke i øvrigt dokumenteret med lægelige oplysninger. Det anførte under Aktuelle sygdom i speciallægeerklæringen af 14. april 2010 beror således alene på hendes egne oplysninger. Egen læges journal forelå ikke og kunne derfor ikke verificere oplysningen. Derfor skrev Ankestyrelsen i brev af 22. november 2012, at Arbejdsskadestyrelsen kunne have begået fejl i forbindelse med sagens oplysning, nemlig ved ikke at søge As egen oplysning om symptomdebut belyst med lægelige oplysninger herom. Det fremgår af oplysninger indhentet efter hjemvisning af sagen, at As oplysning om sygdomsdebut var forkert, og at hun allerede i 2003 konsulterede sin læge om håndeksemet. Supplerende sagsfremstilling I forlængelse af Ankestyrelsens afgørelse af 13. maj 2013 om ophævelse og hjemvisning af spørgsmålet om anerkendelse er der til brug for Arbejdsskadestyrelsens fornyede vurdering indhentet supplerende oplysninger fra As tidligere praktiserende læge og receptudskrifter. Arbejdsskadestyrelsen har den 4. maj 2015 afgjort, at den sygdom, som A har anmeldt, ikke kan anerkendes som arbejdsskade. BUPL har den 20. maj 2015 klaget over afgørelsen til Ankestyrelsen på vegne af A. Højesterets begrundelse og resultat Under behandlingen af en klage fra A over Arbejdsskadestyrelsens afslag af 4. juni 2012 på erstatning for tab af erhvervsevne annullerede (ophævede) Ankestyrelsen en tidligere, ikke påklaget afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen af 19. juli 2010, hvor hendes håndeksem blev anerkendt som en arbejdsskade. Ankestyrelsen hjemviste endvidere spørgsmålet om anerkendelse til fornyet behandling ved Arbejdsskadestyrelsen. Sagen angår, om Ankestyrelsen var berettiget til at annullere og hjemvise som sket.

4 - 4 - Det fremgår af retssikkerhedslovens 68, der også finder anvendelse ved klager over afgørelser efter arbejdsskadesikringsloven, jf. sidstnævnte lovs 44, stk. 4, at Ankestyrelsen ved afgørelse af den enkelte sag ikke er bundet af parternes påstande ( 68, stk. 1), og at afgørelsen kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over ( 68, stk. 2). Disse bestemmelser tilsigter efter forarbejderne at give Ankestyrelsen mulighed for at træffe den korrekte afgørelse, uanset om klageren selv måtte ønske en anden afgørelse. Bestemmelserne indebærer derfor, at Ankestyrelsen kan ændre Arbejdsskadestyrelsens afgørelse til ugunst for den skadelidte, der har klaget over afgørelsen, jf. herved bl.a. Højesterets dom af 29. september 2006 (UfR ). En afgørelse om anerkendelse af en arbejdsskade er en forudsætning for, at Arbejdsskadestyrelsen i forbindelse hermed eller efterfølgende kan træffe afgørelse om ydelser efter loven, f.eks. godtgørelse for men eller erstatning for tab af erhvervsevne. Påklages en afgørelse om ydelser efter loven til Ankestyrelsen, vil det derfor være naturligt og i overensstemmelse med det formål, som bestemmelserne i retssikkerhedslovens 68 efter det foran anførte skal varetage, at Ankestyrelsen også kan tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af en arbejdsskade er gyldig. Dette gælder, selv om anerkendelsesafgørelsen er truffet tidligere og ikke selvstændigt er påklaget. En sådan prøvelseskompetence for Ankestyrelsen vil også sikre, at unødvendige søgsmål ved domstolene undgås. Det bemærkes herved, at sager om arbejdsskader angår retsstillingen mellem to parter på den ene side skadelidte og på den anden side forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Højesteret finder herefter, at Ankestyrelsen i forbindelse med en klage over ydelser efter arbejdsskadesikringsloven er berettiget til at annullere en tidligere afgørelse om anerkendelse af arbejdsskade, som må anses for ugyldig efter forvaltningsrettens almindelige ugyldighedsregler, selv om den tidligere afgørelse ikke er påklaget til Ankestyrelsen. Højesteret tiltræder, at Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 19. juli 2010 om anerkendelse af As arbejdsskade lider af en væsentlig retlig mangel på grund af utilstrækkelig sagsoplysning.

5 - 5 - Der foreligger ikke særlige omstændigheder, som afgørende taler imod ugyldighed, og afgørelsen må derfor anses for ugyldig efter de almindelige forvaltningsretlige regler herom. Ankestyrelsen har derfor været berettiget til at annullere (ophæve) afgørelsen og hjemvise spørgsmålet om anerkendelse til fornyet behandling ved Arbejdsskadestyrelsen. Højesteret har herved ikke taget stilling til, om betingelserne for at anerkende As håndeksem som en arbejdsskade må anses for opfyldt på grundlag af de oplysninger, der nu er tilvejebragt efter Ankestyrelsens afgørelse af 13. maj Højesteret stadfæster herefter dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal FTF som mandatar for BUPL som mandatar for A betale kr. til Ankestyrelsen. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.