Side 1 Johan Arendt Jentoft Kongl: May ts bestalter Virckelig Iusticeraad samt LaugMand over Hedemarcken og Oplandene - Giør Vitterligt: At Aar 1782

Transkript

1 Side 1 Johan Arendt Jentoft Kongl: May ts bestalter Virckelig Iusticeraad samt LaugMand over Hedemarcken og Oplandene - Giør Vitterligt: At Aar 1782 den 20 de Iuni blev det Oplandske Botolphie Laugting fremholdet paa Gaarden Bachen i Romedahls Sogn paa Hedemarchen i overværelse af de 4 re Laugrettes Mænd sc: Ole Rudstad Niels Hoff, Niels Sande og Iens Hansen Bratten. - Hvorda! Iver Olsen Melbye, Knud Amundsen Thune med flere loed ved Procurator Ytter fremlegge et Erhvervet Laugtings Stevnemaal af 18 de April sistl: hvorved paa-ankes Dom som hr Iusticeraad og Sorenskriver Hagerup samt Laugrettes Mænd haver afsagt paa Froens ting sistleden 26 februar mellem Appellanterne paa den ene og Poul Tiøstelsen Harildstad, Thord Poulsen og Torger Iohansen ibd: med fl: paa den Anden Side, betreffende en SamEje deeling, alt effter Stevningens nermere formeld saa Lydende: Iohan Arendt Ientoft Kongl: May ts Virckel: Iusticeraad samt LaugMand over Hedemarken og Oplandene. - Giør Vitterligt: At Iver olsen Melbye, Knud Amundsen Thune og Ole Amundsen Wistad med flere den Sides Parter, for mig Andrager: det de finder sig beføyede for den Oplandske Laugtings Ret, at paa-ancke en Dom som herr Iusticeraad og Sorenskriver Hagerup samt Laugrettes Mænd skal have afsagt paa Froens Tingstue sistleden 26 de februarii imellem Appellanterne paa den ene og Poul Tiøstolsen Harildstad, Tord Poulsen og Torger Iohansen ibd: samt Peder og Torger Hansen Aasmundstad og Aangstad og Amund Olsen Messing paa den Anden Side, Side 2 betreffende en Sameje deeling, ved hvilcken Dom saaledes skal være Kiendt For Rett: At udi den under denne Sag omtvistede Sameje Mark bøer Citanterne saavidt som af dennem under denne Sag er paastaaed, og fo...?...e sinde forlanged, at nyde deres lod og deel saavelsom De effter deres Gaarders Skyld kand tilkomme bestemt og udlagt til egen Raadighed og Ejendom saaledes: At udj den Nordre Sameje som paa det under Sagen af Contra-Citanterne fremlagde Situations Cart under Lit: B, findes betegned, tilkommer Gaardene Aangstad, Aasmundstad samt 3 de Harildstad gaarder som deres Lod at regne hvad som tilstøder deres Gaarders Formærker og for saavidt som indsluttes mod Østen af den paa bem te Kart under N o

2 34 anførte Melby-Bæk, hvis Linie videre drages i Direction af dens udløb opeffter samt Messings Ejendomme mod Væsten, saavidt som samme effter i hænde havende Document og af samtlige Parter indgivne Contrakt under 21 de April 1751 forud findes bestemt og alt saavit mod Norden som Samejet gaaer, indtil hvor Field og Alminding Modstøder; Det øvrige af bemelte Sameje neml: Østen for Melbye Bækken, saavit neml: indtil hvor Sillie Gaarders Ejendom ophørrer, fra hvis yderste og Nord..?... Havefælde Linien drages mod Østen indtil Kongslies Ejendom modstøder Langs effter de paa Kartet anførte Biergfulde Strækninger, forbliver paa ligemaade Contra Citanterne tilhørende fra deres Gaarders Formærker og indtil hvor Field og Alminding modstøder, da Gaarden Massing allene i den Sameje-Mark, har at holde sig til den effter deres i hændehavende Contrakt, forud erlangede deel, Udi det Søndre Sameje som paa b nte Kart under Lit: A. er betegned, drages Linien fra bem te Melbye-Bæks udløb lige opeffter indtil hvor Ruste Bøygdens Ejendom Modstøder saaledes: at samme Linie i sin Direkte gang rører Gaarden Nordre Hages Væstligste Haffælde, der paa Kartet under N o 90 findes bemerket - hvad som saaledes af dette Sameje Væsten for denne Linie er beliggende, som indesluttes af Side 3 Grosberg og Groupes, følger Ihændehavende Contrakt, og Ruste-Bøygdens Ejendeele, samt Elvene Wingster og Lommen, tilfalder samtlige Citanterne tilligemed Gaarden Massing, imod at den Østre deel saavit som i øvrigt indsluttes af Ruste- Bøygdens Ejendeele samt Wingster Elv, tilfalder Contra Citanterne - Hvad Lod hver Part i sæhr effter ovenmelte bestemelse, der af Retten naar forlanges, effter lovlig Given Varsel for alle vedkommende, nøjere paa Stædet kand blive at udviise - Det saaledes tilkomne, nyder den frie for hvad Brug Parterne enten, af Siderne maatte beraabe sig paa, det være sig udj faae eller fleere Aar at have haft, da enhver i saamaade henviises udj sin egen deel at søge Erstatning - Parternes øvrige Sameje Marker forbliver fremdeeles som hidindtil i øvrigt fælles Sameje, med Forbeholdenhed af enhvers Ret naar forgot befindes, til Tiid og Stæd at erlange Udlodned, saavidt som effter Omstændighederne skee kand; Ligesaa forbeholdes og samtlige Parter til Tiid og Stæd deres Rett mod den af Grosberg og Groupes Ejere fremlagde Contrakt at paa-anke om de nogen maatte formeene sig at tilkomme. - Til noenlunde Erstatning for de af Contra-Citanterne ved dene Forretning foraarsagede Omkostninger betaller disse en for alle og alle for en 30 rd r til Hoved-Citanterne, Ligesaa betaler og hver i sæhr af Parterne til Laugrettet, Skyds og Diet med 12 rd r -

3 Dette saaledes PaaKiendte bør 15 ten Dage effter dene Kiendelses Lovlige Forkyndelse, i følge samme og Lovens Forskrifft at effterkommes. - Under Sagen skal imellem Parterne være sluttet Forliig, som fra Appellanternes Siide Aldrig skal være brudt, Grundet derpaa skal Appellanterne, Troehiertig nok, ladet deres ellers nødvendige Forsvar og yderligere Beviiser og Demonstration Sagens siste Session udeblev, troende at Poul Harildstad med de flerre den Sides Parter, paa Grund det indgaaede Forlig, havde Declarered Sagen Hæved - Saaledes skal da det Sagreisende Partie benyttet sig af Lejligheden, ført flere Vidner siste Session og afgived sin Demonstration og Paastand, samt tvertimod Side 4 den indgaaede Foreening, æsked Dom, som paafulgte, uden at anmelde eller tilstaae den Mindelige afgiørelse - Desuden formeener Appellanterne sig ved faldene Dom fornermede, naar betragtes at deres Gaarders skyld giør over 1/3 deel merre i Skyld end det modsatte Partie, hvilket siste, icke desmindere skal være tillagt større Andpart og bædere Skov og Mark end Appellanterne, Da! Gived Ejendom i dette Sameje over deres Formærker, ind paa Melbye Gaards ditto ja! paalagt Omkostningers Udreedelse m:v: - Dette sammenlagt skal have aftvunged Appellanterne dette Laugtings Stevnemaal, Hvorved hr Iusticeraad Hagerup og Medhaffte Med-Doms Mænd Gives Lovlig Kald og Varsel at møde Appellanterne eller Fuldmægtig for den Oplandske Laugtings Ret, anstundende Botolphie Laugting, som paa min Gaard Bachen tager sin Begyndelse førstkommende 17 de Iunii og følgende Dage fremholdes, for da at paasee Bevisligheder, anhøre Demonstration og Paastand, samt modtage Dom hvorved Appellanterne vil forvente den faldne Underets Dom tilsidesadt, enten til det skeede Forligs Stadfæstelse, eller og derhen forandret. At Appellanterne først faae Dicideret hvad og hvormeged af Samejet skal deeles, som icke i Hævdet Tiid er haver været Indhegned, samt deel dereffter Lov Grundet effter Samejet indbefatning uddeelt saaledes, at enhver af Parterne for deres Gaarders Skyld nyder sin Anpart ud-deelt m:v: effter nærmere irettesættelse inden Laugtingsretten. - Til samme Tiid og Stæd, samt i lige henseende indkaldes og de Sagreisende neml. Poul - Tord - og Torger Harildstad, Peder Aamundstad, Torger Aangstad og Amund Massing at anhøre Demonstration, paaseee Beviis, og modtage Dom som forhen meldt, samt udrede saavel de Appellanterne aftvungne Omkostninger for Underretten som dene Ret! følgelig yderligere Paastand inden Laugtings Retten - hvorunder Appellanterne vil have sig alt Lovligt forbeholden. -

4 Bachen den 18 de April Jentoft - (L:S:) Forkyndt lovlig, udj h r Iusticeraad og Sorenskr: Hagerups Fraværelse for Eedsoren Fuldmægtig, samt paa det medhaffte Laugrettes Veigne Sommerfeldt Side 5 Lovlig Forkyndt for Poul og Torger Harildstad med de flere benefnte Contra Parter, samt for samtl: Med Doms Mænd. hvilcket Testeres af Erland Iohans: Qvigstad og Embret Qvigstad Effter Udraab mødte ingen af de Indstevnte thi blev saales Eragtet! H r Iusticeraad Hagerup samt Med Doms Mændene tillige med Poul Harildstad og de fleere indstevnte, Gives hermed Laug-Dag til neste Laugting for at indkomme med Tilsvar - hvilcken Laugdag Citanterne tager beskreven til lovlig Forkyndelses besørgning. - Aar 1782 den 18 de Septembr blev det Oplandske Korsmisse Laugting fremholdet paa Gaarden Bachen i overværelse af behørigt Laugrette. Hvorda! Iver Melbyes med fleres Sag mod Poul Harildstad m:f: æskede Procurator Ytter igien i Rette med sigende: At den siste Ting ergangne Laugdag icke er ham tilhændekommen, hvorfore han maatte beede Sagen Udsadt til neste Laugdaug. - Som skeede. - Aar 1783 den 13 de Ianuarii continuererde Hellig 3 Konger Laugting paa føernefnte Stæd med befalled Laugrette Hvorda! Procurator Ytter æskede Iver Olsen Melbyes med fleres Sag i Retten mod Poul Harildstad m:f: hvorudi han fremlagde Laugdagen under 20 de Iunii sistleden, som nu først er Comparenten tilhændekommen og hvoreffter han bad om Sagens Anstand til neste Laugting. - Laugdagen findes saaledes Forkyndt: - Mig Lovlig Forkyndt Hagerup. - Som Laugdagen lovl. Forkyndt for Poul Harildstad m: f: saa sandt hielpe os Gud og hans Hellige Ord Lars Halvorsen Dahlen og Hans Lodversen. Lovlig Forkyndt for Med Domsmændene Vedgaar d: 8 Novb r 1782.

5 Hans og Peder Qvigstad For Poul Harildstad med de flere mødte deres Expresse Bud Lars Halvorsen Dahlen, Side 6 der fremlagde deres i Sagen Erhvervede Contra-Stevning af 10 de Decembr f: A: lovlig Forkyndt, hvoreffter han fremlagde Hiemtings Ackten, begynt 6 Septemb r 1779 og Paadømt 26 de februarii 1782, hvis Afsigt han bad den forventende Akt tilført - Endvidere fremlagde Lars Dahlen: Halvor Toftes, Erich Opsahls, Ioen Sillie, Ole Halvhudens og Iohanes Halvhudens skriftlig forfattede Indlæg af 28 de Decemb r f: A: hvoreffter Lars Dahlen i henhold til Contra-Stevningen og det Meere indkomne undergav Sagen Dom. - De fremlagde Documenter lyder saaledes: 1. Contra-Stevningen Iohan Arendt Jentoft Kongl: Mays ts Virckel: Iusticeraad samt Laug-Mand over Hedemarken og Oplandene Giør Vitterligt: hvorledes Poul Tiøstolsen Harildstad, Thor Poulsen og Torger Iohansen ibd:, Torger Hansen Ungstad og Amund Olsen Massing m:f: alle af Qvickne Annex og Froens Sogn siger: At være bragt i erfahring, af en, effter Knud Thune, Iver Melbye, Ole Sylte, Ole Hage, Ole Halvhuden, og Ole Wisteds forlangende, udtagen Laugtings Stevning dattered 18 April d:a: at disse for Laugtings-Retten har Indstevnt en af Sorenskriveren over Søndre Gulbrandsdahlen og Froen h r Iusticeraad Hagerup og Med-Domsmænd, paa Qvigstad Tingstue d: 26 de feb r nest forhen afsagt Dom udj en Sag som til Aastæden for underretten skal være Ventileret imellem samtlige disse Parter, betreffende Skiffte og deele i et Sameje - Ved hvilken kiendelse skal være Dømt for Ret saaledes: Udi den under dene Sag omtvistede Sameje Mark, bør Citanterne saavidt som af dennem under denne Sag er paastaaed og for denne sinde er forlanged, at nyde deres Lod og deel, saavidt som de effter deres Gaarders Skyld kand tilkomme, bestemt og udlagt til egen raadighed og Ejendom saaledes: At udj det Nordre Sameje, som paa det under Sagen af Contra-Parterne fremlagde Situations Kart under Lit: B: findes beteigned, tilkommer Gaardene: Aanstad - Side 7 Aasmundstad - 3 de Harildstad Gaarders Opsiddere for deres Lod at regne, Hvad som tilstøder deres Gaarders Formærke og for saavidt som indsluttes mod Østen af den paa bem te Kart under N o 34 anførte Melbye Bæks, hvis Linie videre drages i Direction af dens udløb opeffter, samt af Massings Ejendomme mod Vesten, saavidt som samme effter i hændehavende og af samtlige Parter Ud-Givne Contrakt under 21 april 1751 forud findes bestemt, og alt mod Norden, saavit som Samejet Gaaer, indtil

6 hvor Field og Alminding Modstøder; Det øvrige af bem te Sameje østen for Melbye Bækken saavidt neml: indtil hvor Sillie Gaardens Ejendom modstøder ophørrer, fra hvis yderste og Nordre Sameje, Linien drages mod østen indtil Kongslie Ejendomme modstøder, langs, neml: effter de paa Kartet anførte Biergfulde Strækninger forbliver paa ligemaade Contra Citanterne tilhørende for deres Gaarders Formærker og indtil hvor Field og Alminding modstøder - da gaarden Massing i dene Sameje Marck, allene har at henholde sig til den effter deres i hændehavende Contrakt forud erlangede deel udj det Søndre Sameje som paa be te Cart under Lit: A er betegned, drages Linien fra ovenb te Melbye Bæks udløb, lige opeffter til hvor Ruste Bøygdens Ejendeele modstøder, saaledes at samme Linie i sin Directe Gang rørrer Gaarden Nordre Hages Væstlige Havfælde der paa Kartet under N o 90 findes bemerket - hvad saaledes af dette Sameje Væsten for denne Linie er beliggende, som indsluttes af Grosberg og Graupes, i følge ihendehavende Contrakt, og Rustebøydens Ejendeele, samt Elvene Vingster og Lommen, tilfalder samtl: Citantere tilligemed Gaarden Massing, imod at den østre deel saavidt som i øvrigt indesluttes af Ruste Bøygdens Ejendeele samt Wingster Elv, tilfalder Contra Citanterne. - Hvad Lod enhver Part i sæhr effter ovenm te bestemelse, deraf Retten, naar forlanges effter lovlig Given Varsel for alle vedkommende, nærmerre paa Stædet kand blive at anviise, og saaledes tilkomer, nyder hun frie for hvad Brug Parterne paa enten af Siderne, maatte beraabe sig paa, det være sig udj faae eller fleere Aar at have hafft, da Side 8 enhver I saa maade henviistes udj sin egen deel at tage Erstatning - Parternes øvrige Samejende Mark, forbliver som hidindtil i Øvrigt fælles Sameje med Forbeholdenhed af enhvers Ret naar forgodt befindes til Tiid og Stæd deres Ret mod den af Graupe og Grosbergs Ejere, fremlagde Contrakt at paa-anke, om de noged maatte formene sig at tilkomme. - Til nogenlunde Erstatning for de af Contra- Citanterne ved denne Forretning foraarsagede Omkostninger, betaler disse en for Alle og alle for en 30 rdr til Hoved-Citanterne, ligsaa betaler hver i sæhr af Parterne til Laugrettet, Skyds og Diet med 12 rd r, det saaledes paakiendte bør 15 Dage effter dene Kiendelses lovlige Forkyndelse effterkommes. Dene Dom, som Poul Harildstad med de flere med ham i Sagen Interesserende formeener at være Grundet paa Lov og Ret samt Sagens beskaffenhed, agter de tillige at lade indkomme for Laugtingsretten til Stadfæstelse og deels til skierpelse, henseende Omkostninger, saavelsom for at faae Knud Thune og Iver Melbye m: d: f. ved børlig Anseed for deres u-rigtige Andragende udj berørte

7 Stevning, angaaende det derudi om moverede Forliig m: m: da de med Interessentere har væred ligesaalidet bekymred om at faae dem samtlige til at vedtage samme, som at see det fuldbyrdet, hvilcket alt paalaae dem at besørge, førend Sagens afgiørelse under Dom for Under-Retten, som alt hiemles af Underrets Akten, da alle fra deres Side implicerede icke skal have væred Eening udj det opgivne Forliig, følgel: ogsaa u-effterrettelig og derfor nødvendig: at Sagen ved Ret og Dom maatte paakiendes, da Poul Harildstad m: d: fl: siger. At de icke har benyttet sig af anden Lejlighed, end Procederet Sagen paa lovlig Maade, som og har staaed Iver Melbye og de flere frit for, altsaa maae det blive deres egen skyld om de har Forsømt noged, saa meged mere, som Udsættelser ej er bleven dem nægtet, hvilcket alt nermere inden Laugtingsretten bliver at Demonstrere. - Denne Contra-Laugtings-Stevning har Harildstad, Aasmundstad, Aangstad, og Massings opsiddere væred hos mig begierende, for effter at giøre de fornødne paastander og Documenter at fremlegge - Herr Iusticeraad og Sorenskriver Hagerup tillige med Med-domsmændene Iohannes Faar m: f: Gives herved lovlig Kald og Varsel at møde for den Oplandske Laug-Tings Ret, som holdes paa min Gaard Side 9 Bachen i Romedahl Den 3 die Søgne-Dag effter Hellig 3 Konger anstundende aar deres behandling og Dom at tilsvare. - Til samme Tiid og Stæd indkaldes Iver Melbye og Knud Thune med de flere foranb mte, for at paasee den ergangne Underrets Dom med flere Documenter for Laugtingsretten irettelagde, dernest Procedür og Paastand at anhøre og Dom at modtage, hvoreffter Poul Harildstad m: d: fl: vil vente: at den ergangne Underrets-Dom for Laugtinged, i Alle sine deeler, vorder Stadfæsted, samt at Iver Melbye og Knud Thune m: d: f: en for alle og alle for en, vorder tilpligted at erstatte Processens Omkostninger for Laugtingsretten med Mulct og Bøder effter Sagens beskaffenhed og nermere Giørende Paastand inden Laugtingsretten - dene Stevning Anviises tillige for Opsidderne i Ruste-Bøygden, samt Grosberg og Graupes tilligemed Kongslie Brugere - hvoreffter skal vorde handled og Dømt hvad Lov og Ret befaller. - Bachen den 10 de Decb r Jentoft - (L:S:) - Lovl: forkyndt for Sommerfeldt som Eedsoren Fuldmægtig udj h r Iusticeraad Hagerups fraværelse. - Dene Contra Laugtings Stevning er Lovl: forkyndt for alle vedkomende d: 20 de og 21 de Decemb r 1782 de bevidner Vi underteignede:

8 Anders Erichsen Lien og Peder Olsen Kleven 2) Underrettens Dom! Naar Poul Harildstad med de flere Citantere, som fælles brugsberettigede udj det omtvistede og under deres Gaarders tilliggende Sameje-Mark i Qvikne Anex, søger under dene Sag i dette Sameje, at erlange sin Lod og deel bestemt og udtaged, det være sig enten for en deel deraf eller alt, for saadan deres deel at kunde desbedere saavel Freede som bruge, da Hiemler saavel Lov som Billighed saadan deres Paastand. - De indstevnte øvrige Samejere, omendskiønt de ved Sagens første tagne Gienmæhle saadant haver modsagt, har dog selv effter nøjere overlæg, siden icke kundet nægte billigheden heraf, men har i det stæd, saavidt det synes, Allene søgt at giøre Sagen for Citanterne vanskelig ved derhos tillige at paastaae, at ingen deel eller Lod maatte udtages, uden det ganske Sameje i sin fulde Omkreds og Side 10 forskiellige Beliggende, Alt under et blev afdeelt; Men naar Citanterne under dene Sag allene intenderer deres lod udtaged, for saavidt de for dene sinde finder de giørligt og tienligt, neml: i den mod Norden og Sønden samtlige Gaarders tilstødende Sameje, da skiønnes intet fornermende at ligge udj saadan deres Paastand, saasom intet hindrer, men det altiid staar enhver frit for, desuagtet, at erlange naar han det maatte Lyste, sin Lod udtaged ligeledes i det øvrige; Det maae og her saa meged mere finde Stæd, som Contra-Parterne der, ved det erlangede og fremlagde Contra- Cituations-Kart i Sagen, foregiver at have intenderet det ganske Samejes nøyagtigere bestemelse, har selv forbiegaaed at erlange Samejens Grændse mod Væsten bestemt, der vides at gaae langt udenfor hvad enten Vidnerne forklare eller Kartet udviiser, og naar Citanterne derhos paastaaer udj de Parternes Gaarder forskiellig tilstødende Sameje, at nyde forskiellige Loder, alt efftersom enhver i sæhr af disse Strækninger tilstøder deres Gaarder, da vides ej heller herimod noged at erindre; Thi saa uimodsigeligt som det synes: At en Ejendoms nærmere beliggenhed maae blive til Ejerens støre Beqvemmelighed, saa klart synes det og, at hvad som i denne henseende af Citanterne er paastaaed, saa meged merre bør finde Stæd som da det indtreffer for samtlige Parter, tiener det saavel til den enes som den andens lige beqvemhed. - At bestemme saavel de tvende Sameje-Markers Grændser, hvorudi Citanterne æsker deres Lod udtagen, som og at bestemme saavel Citanternes som Contra Citanternes i samme saaledes med rette tilfaldene forskiellige Loder, bliver altsaa det som her under denne Sag kan og bøer blive at Paakiende. Og kand da icke modsiges hvad begge Parter i denne henseende synes

9 at have billiged: At i saa maade bøer at komme i betragtning saavel Parternes Gaarde-skyld, hvoraf Citanternes samtlig tilsammenlagde, findes at udgiøre de 2/5 deele, og altsaa nær det halve; Ligesom og saa meged som muelig Strækningens forskiellige Fordeele og meere eller Mindere fordeelagtig beliggende, Men foruden at det i saa Vitløftige og forskiellige Marcke- og Skov-Strækninger, som de, hvorom her handles, altiid ville blive, saavit det Meneskelige begreb kand strekke sig, u-mueligt tilfulde og med vished at kunde bestemme en Ganske nøjagtigtighed, saa maae Side 11 saadant nødvendig, saa meged merre Falde denne Ret vanskelig, som der fra begge Parters Side befindes meged i den henseende forbigaaed som burde til Rettens Vejledelse i saa maade at tiene; Stædernes for enhver gaards Formerke, beligenhed, de af Naturen selv bestemte skillemerker, samt den af Retten, effter egen betragtning befundne billighed, maae altsaa saa meged som mueligt her oprette det Manglende. - Hvad altsaa den Nordre og ved Soel-Siden beligende Mark betreffer, da har saavel Vidnerne ved deres Forklaring og Udviisning under Sagen, som og de fremlagde Situations Karter af hvilcke Contra-Kartet, som mest tienende til Vejledelse i Sagen, bestemt same at indsluttes mod Østen sc: af Kongslie Gaardenes tilstødende Ejendeele mod Sønden, for endeel af Wingster-Elv og for det øvrige af Parternes Gaarders Formærke mod Norden indtil Field og Almindingen modstøder, og mod Væsten indtil Gaarden Massings Ejendeele, af hvis Ejere under Sagen er fremlagt en mellem ham og samtlige Parter og Samejere under 21 de April 1751, indgaaede, u- svækket og uimodsagt, Contrakt, hvorved dene Gard i denne deel af Samejet, har erlanged sin Lod af Ejendom saaledes udtaged og bestemt at samme mod Væsten ganske afskiær bem te Sameje og saaledes fra dene Side bestemmer dette Nordre Samejes Grændser. - Betragtes nu samme nøjere, saa befindes: at i den østre deel, de indsluttes neml: af Wingster Elv, Kongslie Gaardenes Ejendeele samt søndre Sylte og Sillies Ejendeele, at være af samtlige Parter oprydet og indhegned adskillige Huusmands Pladser i denne deel af dette Nordre Sameje hvis Grændser mod Norden fortsættes at blive fra Sillie Gaardenes Nordligste Have-fælde indtil de paa Kartet anførte Biergstrækninger, er det altsaa at Citanterne for denne sinde ingen separat Lod har paastaaed, formedest de Vanskeligheder som samme lettelig skiønes at ville medførre, og ligesom de nu af ovenanførte Aarsager icke synes hertil at kunde forpligtes, saa forbliver samme for begge Parter, som forhen, en Sameje- Mark fremdeeles som hidindtil -, enhvers ret i øfrigt forbeholden til Tiid og Stæd naar samme maatte forlanges samme at erlange udloddet, saavit skee kand. - Det øvrige

10 af denne Nordre Sameje er det at Citanterne, som Ejere af Gaardene Ongstad og Aasmundstad og 3 de Harildstad Gaardene har paastaaed, for saavidt udlodned at samtlig deres deel deraf vorder udlagt og bestemt, da gaarden Massing, ved ovenn te Contrakt forud har erlanged hvad de her kunde tilkomme. - Disse 5 Gaarders Lod i dette Sameje, skiønnes altsaa rettest at bør at blive hvad som støder til deres Gaarders Formærke og saavit som Side 12 Indsluttes af Gaarden Massings Ejendeele mod Væsten og af den paa Contra Kartet under N o 34 antegnede Melbye-Bæk mod østen, hvoreffter Linien trækkes videre opeffter indtil Alminding mod Norden tilstøder - Omendskiønt at dene Citanternes udtagne Lod, vel kunde synes mindere end hvad denem med rette kunde tilkomme, saa skiønes dog denne Bestemmelse ej anderledes at kan fastsættes naar betragtes deels at deres Gaarders Formærke, videre strækker sig, deels og det Skiæl som selve Naturen her synes at have bestemt ved bem te Melbye-Bæk, hvorimod altsaa det øvrige af dette Sameje tilfalder Contra-Citanterne, som deres dem tilkommende deel - Hvad sig dernæst den Sønden for Wingster-Elv eller i saa kaldede Bagliesiden beliggende Sameje- Mark betreffer, dereffter saavel Vidnernes Forklaring som Contra-Kartets Udviisende, sees at indsluttes mod Østen og Sønden af Ruste- Bøygdens Ejendeele samt mod Væsten og Norden af de 2 de Elver Wingster og Lommen, hvorudi Citanterne ligeledes paastaae deres Lod udtagen, da er ligeledes af gaardene Grosberg og Graupes Ejere under Sagen fremlagt en under 22 de februarii 1752 mellem dennem og Sagens Parter sluttet og indgaaed Contrakt der Hiemler disse Gaarder det i same Contrakt benefnte og paa Contra-Kartet under Litr: C.C: anførte Skoug- og Marke-Stykker som deres rætmæssige Ejendom, hvilcket det og for denne sinde saaledes maae antages for at være og blive, da disse Ejere hverken til Contraktens svækkelse eller Ejendommens Fravigelse, under dene Sag, ere Indstevnte til Paakiendelse, mod hvilcke i øvrigt samtlige Sagens Parter forbeholdes deres formodentlige Anke til Tiid og Stæd om de formeener sig, i saa maade, nogen at have. - Det tilbageblivende altsaa betragtet, da synes samtlige Citantere, som Ejere neml: af Gaardene Massing, Aangstad, Aasmundstad, og 3 de Harildstad Gaardene, at kan og bøer at nyde deres Lod i dette saaledes: At Linien paa dene Side af Wingster Elv, drages videre fra Melbye Bækkens udløb i Wingster Elv opeffter i lige Linie saaledes: øvre Hages Sætter-Løckes Vestere Hav-fælde som paa Contra-Kartet findes Anført under N o 90. der videre drages saavit Sameje Gaaer

11 i lige Direction indtil hvor Ruste-Bøygdens Ejendeele modstøder, saa at hvad som Vesten for denne Linie er beliggende der sc: indsluttes af Ruste-Bøygdens- Side 13 Gaardenes Graupe og Grosbergs Tilstødende Ejendeele samt Wingster og Lommen Elv, forbliver altsaa Citanternes deel og lod i denne Sameje Mark, hvorimod det øvrige af ovenbeskrevne Søndre Sameje, neml: Østen for denne saa dragne Linie, tilfalder Contra-Citanterne og saaledes Kiendes for Rett: Udi den under dene Sag, omtvistede Sameje-Marck, bøer Citanterne, saavit som af denem under dene Sag er paastaaed og for dene sinde er forlanged, at nyde deres Lod og deel saavit som de effter deres Gaarders Skyld kan tilkomme bestemt og udlagt til egen Raadighed og Ejendom saaledes: At udj det Nordre Sameje, som paa det under Sagen af Contra- Citanterne fremlagde Situations-Kart under Litr: B, findes beteigned, tilkommer Gaardene Aangstad, Aasmundstad og de 3 de Harildstad Gaarder for deres Lod at regne, hvad om tilstøder deres Gaarders Formærker og forsaavidt som indsluttes mod Østen af den paa b te Situations Kart under N o 34. anførte Melbye-Bæk hvis Linie videre drages i Direction af dens udløb opeffter, samt af Massings Ejendomme mod Vesten saavidt som samme effter i hændehavende og af samtlige Parter udgivne Contrakt under 21 april forud findes bestemt og alt mod Norden saavidt som Samejet Gaaer indtil hvor Field og Alminding modstøder; Det øvrige af b te Sameje neml: østen for Melbye-Bækken, saavidt neml: indtil hvor Sillie Gaardes Ejendom ophørrer fra hvis yderste og Norderste Hav-fælde, Linien drages mod Østen indtil Kongslie Ejendomme modstøder, langs neml: effter de paa Kartet anførte Biergefulde Strækninger, forbliver paa Ligemaade Contra-Citaterne tilhørende fra deres Gaarders Formærker og indtil hvor Field og Alminding modstøder, da Gaarden Massing i dene Sameje Mark allene har at henholde sig til den effter deres i hende havende Contrakt forud erlangede deel - Udi det Søndre Sameje, som paa b te Kart under Litr: A: er betegned, drages Linien fra ovenb te Melbye-Bæks udløb Lige opeffter indtil hvor Ruste-Bøygdens Ejendeele modstøder saaledes: at samme Linie i sin Directe gang rører Gaarden Nordre Hages Vestligste Hav-fælde derpaa Kartet under N o 90 findes Side 14 Bemerket. - Hvad som saaledes af dette Sameje Vesten for dene Linie er beliggende som indsluttes af Grosberg og Graupes, ifølge ihændehavende Contrakt, og Rustebøygdens Ejendeele samt Elvene Wingster og Lommen, tilfalder samtlige Citanterne tilligemed Gaarden Massing, imod at den Østere deel saavidt som i øvrigt indesluttes af Rustebøygdens Ejendeele samt Wingster Elv, tilfalder Contra Citanterne. - Hvad Lod hver Part i sæhr effter ovenmeldte Bestemelse, der af Retten

12 naar forlanges, effter lovlig Given Varsel for alle vedkommende, nøjere paa Stædet kand blive at udviise, saaledes tilkommer, nyder den frie for hvad Brug Parterne enten af Siderne maatte beraabe sig paa, det være sig udj faae eller fleere Aar, at have havt, da enhver i saa Maade henviises udj sin egen deel at søge Erstatning. - Parternes øvrige Samejende Marcker forbliver fremdeles som hidintil i øvrigt fælles Sameje med forbeholdenhed af enhvers ret, naar forgodt befindes, til Tiid og Stæd at erlange udloddet saavidt som effter Omstændighederne skee kand; Ligesaa forbeholdes og samtlige Parter, til Tiid og Stæd deres Ret mod den af Grosberg og Graupes Ejere fremlagde Contrakt at paa-ancke, om de nogen maatte formeene sig at tilkomme. - Til nogenlunde Erstatning for de af Contrra-Citanterne ved denne Forretning foraarsagede Omkostninger, betaler disse en for alle og alle for en 30 rd r til Hoeved-Citanterne - Ligesaa betaler og hver for sig i sæhr af Parterne til Laugrettet, Skyds, og Diet med 12 rd r. - Det saaledes paakiendte bøer 15 ten Dage effter dene Doms Lovlige Forkyndelse, i følge samme og Lovens Forskrifft at effterkommes. - Saaledes for Retten Passeret, Aaringer - Dage og Stæder som forbenefnt bekræfftes under Hand og Seigl samt Laugrettets med-forsegling. - Udi h r Iusticeraad og Sorenskriver Hagerups fraværelse som Constitueret Eedsoren Fuldmægtig - Sommerfeldt (L:S:) Side 15 3) Det fremlagde Indlæg. - Højædle og Velbaarne Herr Iusticeraad og Laug Mand! Da Vi ere komne i erfahring om: at endeel af Qvickne Annexes Beboere have paa egne og samtliges Veigne for Laugtinged Jndstevnt en af Sorenskriveren for Søndre Gulbrandsdahlen hr Iusticeraad Hagerup sistleden 26 de februarii paa Froens Vaar- Ting afsagt Dom udj Aastæds Sagen mellem Poul Harildstad, og Peder Aasmundstad med flere af bemelte Annex paa den ene Side og os underteignede Erich Opsahl og Ole og Iohanes øvre Hage eller Halvhuden med flere paa den Anden Side, og deres hensigt dermed skal være at see Højb te h r Iustieceraad Hagerups Dom forandred, og da saadan Appel er skeed uden i forhaanden at indhente samtliges vores betenkning derover ja! tvertimod Vores Villlie, samt Vi underteignede Ioen Sillie og Halvor Tofte, som vel noged Lidet var bekiendt om at Sagen blev Indstevnt for Laugtinged, men var dog ej ret kommen i begreb om det i Stevningen berørte Forlig, hvis Indhold Vi siden ere komne bedere i erfahring om og

13 merker nu at aarsagen at samme ej blev opfylt, mueligens vel blev paa Vor og Vores Med-Interessenteres Side; Saa er det Vi tilligemed oven bemelte Mænd, for i tiide at see os betryggede for alle deraf flydende ulejligheder og Pengespilde, herved underdanigst vil have Declareret: At Vi for Vor deel i et og alt ere fornøjede med den i dene Sag af h r Iusticeraad Hagerup afsagde Dom og følgel: ligesom vi, saavidt Sagen os vedkommer, i kraftigste maade Protesterer mod Sagens foretagende for Laugtingsretten, vil vi og have os vor Ret, effter Hiemtings Dommen i alle Maader, uforkrænket, forbeholden, Paa bindende den eller de, som haver Lyst til dene Sags Appellation, alle udgiffter og ellers deraf flydende Omkostninger, da Vi i alle deele vil være uden for Prossessen med dybeste Soumission er Vi deres Højædle Opsahl i Qvickne ) Velbaarenheds Underdanige tienere: d: 28 de Decbr ) Halvor Tofte (L:S:) Erich Opsahl (L:S:) Iohanes Halvhuden (L:S:) Ioen Sillie (L:S:) Ole Halvhuden (LS:) Side 16 Ytter: som uventelig maatte forneme at Poul Harildstads udsendte Bud, nu her i Laugtings Retten, har fremlagt et saakaldet Declarations Documente, underskreved forbenefnte Mænds Navne, som Med-Appellantere i denne Sag, kunde icke Andet end anmerke: det samme medførrer et velgrundet Tvivl om de rette vedkommendes virckelige Underskrifft, og det saa meged mere, som skriftet virckelig sees at være Forfattet med Poul Harildstads egen Haand og Pen, thi maattte Comparenten i kraftigste maade Protestere mod saavel dette Documente i sig selv, som dets Underskrifft i sæhr, under alle sine Parters lovlige Rett. - Sagen udstaar til næste Laugting. - Aar 1783 den 18 de Iunii blev det Oplandske Botolphie Laugting fremholdet paa Gaarden Bachen med befalled Laugrette - Hvorda! Iver Olsen Melbye m: d: f:s Sag mod Paul Harildstad m: f: blev af Procurator Ytter i rette æsked og begiært udsadt til næste Laugting, da hand mangler Akt og flere fornødne Documenter til Sagens sande Oplysning. - For Poul Harildstad med de fl: mødte deres Expresse Bud Lars Halvorsen Dahlen, som begierede Dom i Sagen effter det indkomne - Ytter haabede at hans Parter icke med Retten overiles, da et ved Hiemretten tilstevnt Tings-Vidne, som nødvendig til Production her i Sagen, endnu er u-sluttet. - Lars Dahlen vedblev sit forrige. - Eragtet!

14 Paa det ingen skal klage sig med Retten overilet udsættes Sagen til næste Laug- Ting. - Aar 1783 den 17 de Septb r Continuerede Korsmisse Laugting paa fornefnte Stæd med behørigt Laugrette Hvorda! Iver Melbye med de fl: Loed ved Procurator Ytter æske Sagen i Rette mod Poul Harildstad m: f. hvilcken han i Mangel af i hendehavende Documenter maatte bede sadt i beroe til neste Ting. - Side 17 Poul Harildstad var selv tilstæde og bad nu som forhen Dom i dene Sag med Protest mod sammes lengere henstand. - Procurator Lars Wejdemann indfant sig og Anviiste en ham fra Christians-Amt under 15 de p: indløben skrivelse, hvorved han er befalled at indtræde i dene Sag for at i agttage det fornødne til i henseende den Kongel: Alminding, der skal, i følge Iver Melbyes og de fleres Anmeldelse til Amtet, ved denne Sag søges fornermed, paa Grund heraf maatte da Wejdemann udbede sig Tiid til saadant eller Sagens udsættelse i fald den icke effter Iver Melbyes og de fleeres begier bliver udsadt, og da hand er u-vidende om Sagens bekostenhed for Tiiden, siden han icke har underrets-dommen i hænde, saa ville han afvarte Iver Melbyes og de fleres Fuldmægtiges Declaration: Om de ere villige eller ej til at udlaane ham b te Akt og Dom til efftersyn og Giennemgaaelse, for øvrigt udbad hand, den anviiste Amts ordre sig tilbage med Anvisnings paateigning - Som skeede. - Ytter vedblev sit forrige - Lovede at udlaane Akten til Wejdemann, naar hand samme fra sine Parter bekomer. - Poul Harildstad forestillede: At Fogden Hartmann er under Sagen fra begge Parters Side Indstevnt, hvorfore han troede at Fogden havde da i agttaged det fornødne og saaledes Protesterede i Kraftigste maade mod Udsættelsen. - Wejdemann vedblev sit forrige og forbeholt i alt Hans May ts Ret, saafremt noged alleerede derimod skulle være Handled eller hereffter blive foretaged. - Eragtet! Effter Procurator Wejdemanns anmeldelse og forlangende udstaaer Sagen til neste Laugting. - Aar den 13 de Ianuarii blev Hellig 3 Konger Laugting holdet paa Bachen med behørigt Laugrette. - Hvor da!

15 Iver Melbyes med fleres Sag mod Poul Harildstad blev af Ytter i retteæsked og begiært udsadt. - Effter Udraab mødte ingen fra Poul Harildstads Side, Men Derimod mødte Procurator Wejdemann som befalled af Amtet paa hans May ts Vegne i henseende Almindingen, og da hand af Underrets Akten haver erfahred at en Sætter kaldet Huskelien, i den deelte Strækning skal være Bøxlet som hans Mayes ts : Ejendom og at det altsaa synes troeligt, at noget af den deele-strækning maae være Konge- Side 18 Alminding Saa nødes han at begiere Sagens anstand til neste Laugting, for at indkomme med den fornødne oplysning desangaaende, samt Gienpart af bem te Bygsel-Sædel, alt under forbeholdenhed af hans Mayest es Almindings Ret i alle deele. - Hvoreffter Sagen stilles i beroe til neste Laugting, til hvilcken tiid saavel Citanterne som Procurator Wejdemann seer sig forsyned med det fornødne til Sagens fremme. - Aar 1784 den 18 de Iuni Continuerede Botolphie Laugting paa Gaarden Bachen i overværelse af befaled laugrette. - Hvor da! Iver Melbyes Sag med de flere Contra Poul Harildstad m: f: blev af Procurator Ytter i retteæsked, hvorudi han ville afvarte, hvad Iustitien denne sinde haver at frembringe. Procurator Dorff mødte og anmeldte: At hand af h r Amtmand Sommerfeldt er beordret under 6 te Marti d: a. at indtræde udj denne Sag udj Procurator nu Foged Wejdemans Stæd, men Comparenten har ingen Documenter hvoreffter hand kand see denne Sags rette beskaffenhed; Thi maatte han bede Sagens anstand til næste Laugting. - Poul Harildstad var tilstæde og paastoed u opholdelig Dom effter sin forhen nedlagde Doms Procedür med Protest mod den begierte udsættelse. - Eragtet, Sagen udstaaer til næste Laugting. - Aar 1784 den 16 de September blev Korsmisse Laugting fremholdet paa forige Stæd med behørigt Laugrette - Hvor da! Iver Melbyes Sag mod Poul Harildstad m: f: blev af Ytter i rætteæsked, som vil afvarte hvad Iustitien dene sinde haver at fremføre -

16 For at i agttage Hans Majes ts Ret, mødte nu, som føer Procurator Dorff der sagde: At førend hand faaer Akten i dene Sag saavelsom dertil hørende Situations kart, er hand ej i Stand til at kunde udrette noged, thi maatte hand bede om Sagne udsadt til næste Laugting - Og som Poul Harildstad effter udraab icke møeder, saa udsættes Sagen til næste Laugting. - Aar 1785 den 11 te Ianuarii blev det Oplandske Hellig 3 Konger Laugting fremholdet paa Gaarden Bachen med 4 re Laugrettesmænd Hvor da! Side 19 Procurator Ytter æskede Iver Melbyes med de fleres Sag i rette mod Poul Harildstad, hvorudi han vil afvarte hvad Procurator Dorff, som indtræder paa Iustitiens Veigne, denne sinde haver at fremføre. - Dorff var tilstæde som sagde: Det er ham fornøden, at faae Sagens Documenter i hænde, hand kand derfor icke udrette noged førend han faaer Documenterne udlaant, hvilcket han og nu ydmygst begierede samt Sagen udsat til neste Laugting. - Procurator Dorff blev dereffter udlaant, 1) Hoeved Stevnemaalet - 2) Contra Stevnemaalet - 3) Een Declaration fra endeel af Parterne, hvorved de frasiger sig Sagen af 28 Decb r og 4) underrets Akten med vedfulgte Situations Kart. - Poul Harildstad loed ved sit Expresse Bud begiere: at i fald Sagen skulde begiæres udsadt, det da maatte skee med stricte paalæg til næste Ting - Eragtet! Sagen udsættes til neste Laugting, dog med strikte paalæg saavel for Hoeved Citanterne som Procurator Dorff, da at befordre Sagen under Dom. - Aar 1785 den 20 de Iunii Continuerede Botolphie Laugting paa Gaarden Bachen i overværelse af 4 re Laugrettesmænd - Hvor da! Procurator Ytter æskede Iver Melbyes med de fleres Sag i rette mod Poul Harildstad m: d: f: med sigende: At hand i følge Rettens siste Ting Givne Paalæg havde Præparreret sig paa at befordre Sagen til Doms, paa Grund af underretsbehandlingen og Doms-Akt, men da han nu er tilkommen en seenere Rettes behandling, begyndt paa omtvistede Aastæd den 1 te Iuni sistleden og sluttet den paafølgende 2 den dito, hvorved Parterne ere blevne foreenede og Mærke-stenene ved Retten nedsatt, omtvistede Sameje derved paa Anden Maade uddeelt end ved

17 Aatæds Sagen er paa-dømt, begge Siiders Parter vedtaged dette Forliig til Stadfæstelse her for Retten, saa var det Ytter til den ende Producerede Documentet og Forlig, hvilcket han begierede ved Dom Stadfæsted - sagde og tillige: at da Parterne imellem sig selv har ophæved Omkostningerne paa begge Siider, og Comparenten, som sagt, væred bemøyet med dene Vitløftige Sags Procedur til Doms, saa paastoed han sit Sallarium for dene Ret billiged med 25 rd r, saaledes han ydmygst undergav Sagens Endskab. - Side 20 Procurator Dorff var nu som føer tilstæde og indleverede de Sagens siste Session udlaante Documenter, samt derhos anmeldte: at hand i følge Amtets ham i Dag indløbne ordre, intet haver imod dette af Parterne indgaaede Forliig at indvende, i haab at hans Majes ts Almindings Ret, derunder icke er bleven Præjudiceret, i saadan henseende Comparenten toeg alle Lovlige Forbeholdenheder af hans Majest: Ret. - Poul Tiøstølsen Harildstad har ved skrivelse til Laugtings retten af 13 de d:m: Declarered: at denne Sag mellem Parterne er ved Forlig afgiordt, hvorfore hand er fornøjed med at Forliged vorder ved Dom Stadfæsted. - Det af Procurator Ytter Producerede Forlig Lyder saaledes: Hans Hagerup Kongel: Maj ts Virckel: Iusticeraad og Sorenskriver over Søndre Gulbrandsdahlen og Froen. - Giør Vitterligt: At aar 1785 den 1 te Iunii blev Retten i følge foregaaende Tilstevning og skeede berammelse sadt paa Gaarden Thune i Qvickne Annex til Froens Præstegield for at behandle efftermeldte aastæds Tings-Vidne og Administreret ved Stædets Sorenskriver Iusticeraad Hagerups Eedsorne Fuldmægtig Thomas Lahn samt effterskrevne 8 te Eedsorne Laugrettesmænd sc: Gulbrand Høye, Thomes Nordrum, Thomes Waallen, Peder Lille Bøe, Ole Koldstad, Ole Ødegaarden, Christen Gundstad og Lars øfre Rudie - Hvor da! Knud Thune, Iver Melbye, Ole Wisted, Ole Hage, Jacob Sylte, Ole Sylte og Gulbrand Lien indfandt sig for Retten og sagde: At vel har de ved skriftlig Stevning af 28 de April sistleden indstevnt Poul Harildstad, Torger og Tord Harildstad, Peder Aasmundstad, Torger Ungstad og Amund Massing til at anhøre et af Citanterne intenderet Aastæds Tings-Vidne hvorved de ville søge at oplyse at de for deres Gaarde Conjunctim med de Indstevnte bestandig har hafft Almindings brug udj de Skove og Strækninger

18 hvorom den mellem Parterne d: 26 de februarii 1782 faldene Dom ommelder samt at Citanternes ved de for deres Gaarde ved bemelte underrets Dom tilkiendte Side 21 Strækninger, effter deres Formeening, ere slettere og langt mindere i Proportion af deres Citanternes Gaarders Skyld end de indstevntes tilhørende Gaarder for sin deel ere tilkiendte m: v:; Saa da de veed, sagde Citanterne at Process er altiid kostbar og udfaldet icke mindre u-viss, ere de endnu i Dag med de Indstevnte bleven saaledes mindelig foreened og kommen i følgende Forlig: Den Passerede underrets Dom begyndt 6 te September 1779 og sluttet 26 de Februarii 1782, skal i alle sine deele have sit forblivende, dog med denne utrykkelige Forandring: paa Baglie-Siden skal tages følgende lige Strækning sc: Strækningen skal tage sin begyndelse paa Baglie-Siden mit over fra Skiftes Hav-fælden mellem Gaardene Melbye og øvre Harildstad paa søndre Side Wingster-Elv, Gaaende derfra i been Linie og over Højeste Lien til Blød- Myren kaldet hvor Hattedals Vejen gaar over og hvorfra...?... til deele Strækningen mellem Ruste og Qvickne - alt hvad som paa østre Side af denne nu bestemte Strækning befindes paa østre Side, skal tilhøre Citanternes gaarde Thune, Melbye, Wisted, Hage, Nordre og Søndre Sylte og Huskelien, og hvad som paa Vestre Side opgivne Strekning befindes skal tilhøre de indstevnte Gaarde: Nedre, øvre og Nordre Harildstad, Gaardene Aasmundstad, Ungstad og Massing, og paa Soel-Siden skal Strekningen hereffter Gaae saaledes sc: den tager sin Begyndelse fra Gaarden nedre Harildstads Qvernehuus i Melbye Bækek og Gaar derfra beent op til Bolthuus- Sletbacken og derfra igien i lige Linie opeffter Vejen til Fieldet - alt hvad som befindes paa østre Side af nu bestemte deele-linie skal tilhøre de benefnte Citanters Gaarder Thune, Melbye, Wiistad, Hage begge Sylte Gaarden og Huskelien og paa Væstre Side Strækningen tilhørrer de 3 Harildstad Gaarde, Aasmundstad Ungstad og Massing. - Eenhver af Parterne skal beholde sine Sættere og Indhegninger med Side 22 samme Ret som de dem Føer har Ejet, allene Gaardene: Thune, Wistad og søndre Syltes Huusmænd skal ingenlunde have mindste ret til enten at Aavirke Tømmer, Næver eller nogen slags Træe-foeder af hvad Navn nevnes kand, af de 3 de Harildstads, Aasmundstad, Ungstads og Massings nu opgivne omforenede Strækning, men noget saadant fornødent skal de tage af sine Huus-Værters deele- Strækning. - Hvad Omkostninger som paa den mellem disse Parter ved Oplands Laugting staaende Hoeved-Sag i Anledning faldene Hiemtings Dom af 26 de februarii skal være ophæved og derfor i saa maade ej ringeste Tiltalle eller Reservation til Hinanden, men enhver beholder sin Skade, og endelig skal dene Sag og Dispütte

19 mellem Parterne være aldeeles ophæved, effter at dette deres Forlig ved Forventende Laugtings Dom er Vorden Confirmeret og den ved Hiemtings Dommen af 26 de februarii 1782 saaledes som meldt forandret, hvilcken deres Foreening de icke allene ventede at moed Partiet, som tilstæde, i alle sine Puncter og Clausuler vedtager som rigtig og u-brødelig for Efftertiiden, men de ventede og at Retten dereffter behagentlig ville, paa udviisende Stæder udj opgivne Strækninger nedsætte Lovlige Merke-Stene. - Endnu erindrede de at Gaardene Harildstads, Aasmundstad, Ungstad og Massings Gaardenes Huusmænd skal heller icke med nogenslags Aavirke være berettigede udj Citanternes tildeelte østre Siide af Stærkningen, men disse Gaarde beholder ligesom Citanterne sine Sættere og Indhegninger med samme Ret som de for dennem har Ejet. - Tilstædeværende Indstevnte Torger og Poul Harildstad paa egne og Tord Harildstads Veigne, Peder Aasmundstad, Torger Ungstad og Amund Massing, sagde: Effter at foranskrevne Forlig og bestemte deele Strækninger var af Retten oplæst, at de i alle dets deele, ord og Punkter dermed er fornøjed og derom saaledes som meldt, foreenede og forventede Retten derpaa effter Udviisende nedsætter Side 23 Marke-Stene, Dog sagde de: At saafremt dette deres nu indgangne Forlig og derpaa nedsettende Marke-Stene og deele-merker, imod al Formodning, enten icke under den ved Laugtinged staaende Hoeved Sag vorder i alle deele Confirmeret eller samme enten paa en eller anden maade svækkes af Øvrigheden, saa binder de sig i saa maade ingenlunde til Forliged eller at samme i mindste maade skal blive hinderlig i deres Lovlige Ret til den indstvnte ved Laugtinged staaende Sag angaande deres Gaarders ved Underrets-Dom af 26 de Febr tilkiendte Formærker og uddeelte Strækninger, men i alle deele forbeholder sin Lovlige Ret, men i Tilfælde af icke mindste hinder som meldt og at deres Forlig ved Laugtinged Confirmeres, er de i alle maader fornøjed og forbinder sig og efferkommende Brugere af deres Gaarder i alle deele at effterkomme og holde nu-indgangne Forlig at samme for Efftertiiden skal blive en Regel og rette deele. - Citanterne forbeholt sig det samme som de indstevnte derhos sigende: At i fald de indstevnte imod formodning, om Dagen nu ej skulle tilstrekke, indfinder sig icke i Morgen paa deel Linien for at overvære og Samtykke nedsettende Marke-Steenene, forbandt de sig icke til Forliged men fortfarrer effter Indstevningen. - Procurator Wiborg fremlagde Amtets ordre af 17 Ianv: d: A: hvorved han er befalled at møede ved denne Tings Vidne Sag, for at i Agttage at hans Majes ts intet

20 paa sin Alminding skulle tabe, og da han uformodentlig var bragt i erfahring om: at Parterne søger at bielægge Sagen ved mindelig Foreening, saa Protesterede han mod alt u-lovligt foretagende mod hans Majes ts Almindings Rettigheder og fant fornøden at begiere sig det Passerede beskreven med-deelt, for samme at indsende til Amtet for dereffter at erhfahre om Amtet finder fornøden at føje videre Anstalt i fornefnte begivenhed. - Eragtet! Side 24 Da Dagen med det Passerede er forløben, haver samtlige Parter og Laugrette sig at indfinde her i Morgen tidlig, for at overvære de forlangte nedsettende Skieldne og Marke-Steene, under hans Majs ts Rettes forbeholdenheder i alle maader, saafremt Alminding udj omforenede Strækninger maatte befindes. - Næste Dags Morgen den 2 den Iunii blev Retten i følge udsættelse fra i gaar, igien sadt paa Gaarden Thune i Qvickne Annex og betient med samme Dommer og Laugrette som i Gaar. - Hvorda! Samtlige i Gaar tilstædværende Sagens Parter var igien i Dag nærværende og begiærede: At Sorenskriveren og Laugrettet ville begive sig ud paa Aastæderne og i følge deres indgangne Forlig om benevnte Generale deele Strækninger, derpaa nedsætte de fornødne deele og Marke Stene. - Procurator var igien i dag tilstæde effter Amtets Ordre. - Poul Harildstad, forinden Retten begav sig ud, fremlagde en deel Gamle Documenter, der fuldkommen beviiste at hans Majes ts...?... Alminding er tilhørende i omtvistede deele Strækninger...?... eller Bag-Lien, som hand med foreviisnings Paateigning...?... - Derpaa Sorenskriveren og Laugrettet i følge med samtlige Parter begav sig ud og nedsatte man da først Märke-Sten paa Baglie- Siden paa søndre Side Wingster Elv paa en Liden Høy mit overfor Skiftes Havfælden mellem Gaardene Melbye og øvre Harildstad der viiser en Lige Linie op til Blød- Myren kaldet, paa hvilcken Myhr Mand og nedsatte en Marke-Sten samt strax oven Myhen blev Hugget et X i et Lidet fast Bierg hv...?......en trækkes i Lige Linie til deele Strækningen mellem Ruste og Qvickne - Derforuden blev mellem Krydset og Marcke-Stenen paa blød Myhren samt den omskrevne 1 te Marke-Sten ved Wingsteren, endvidere i Lige Linie mellem disse nedsadte i alt 7 Marcke-Stene, der alle blev forsyned med Næver og Kull samt enhver Steen sine 2 de Vidner. -

21 Side 25 Dereffter begav mand sig tilbage paa Soelsiden hvor dele Strækningen tager sin begyndelse fra Nordre Harildstads-Qvernehuus i Melbye-Bækken og trækkes i been Linie opeffter til Brøvenskiøbakken(!) hvor der blev nedsadt en Marke-Sten der viiser opeffter til en Myhr paa hvis begge Sider blev nedsadt en Marke-Sten, derfra lengere op og nedsadte siste Marke-Sten der viiser tet op til Fieldet hvor Linien sluttes. - Poul Harildstad paa egne og de flere indstevntes Veigne sagde: det han formoder at Knud Thune med de flere Stevnere til denne Forretning indestaar ham og de øvrige indstevnte, at Hoeved Sagens med-citantere Ioen Sillie, Halvor Tofte, Erich Opsahls Encke og Iohanes Halvhuden, der hverken nu er tilstæde, og desuden skal have frasagt sig Sagen ved Laugtinged og Qviesent(!) ved Underrets Dommen, icke skal giøre dennem nogen Fornermelse udj deres nu omforeenede Vestre Side af nu uddeelte Generale Linie paa begge Sidder Wingster Elv, da Forliget er skeed for at evitere Processer og de lettelig, effter deres formeening, dog omsidder af hiine derudi kunde Geraades - Knud Thune med de flere Citantere forestillede, at de af Poul Harildstad opgivne Persohner, har rigtignok frasagt sig Sagen og derved Gived Citanterne frie Disposition med samme at handle effter Gotbefindende - deres Vikaar er icke ved dene Forretning forværret - Marke-Stenene er uden allerringeste Protest eller Indvinding nedsadt, følgel: vil Citanterne formode at omrørte Personer ingenlunde er saa forvovne at skade Poul Harildstad med de flere ommeltes Ejendome, og i saa fald forstaaer det sig selv at det maatte blive en Sag mellem Citanterne og dem, hvorom de i begivenheder forbeholt sig til Tiid og Stæd nermerre forestilling. - Videre havde icke Parterne ved denne Forretning at erindre men samtlig, forbenefnte og nu tilstædeværende Parter bleve Haandrækkede om: At de fra denne Dag af u-brødelig skal holde sig inden sin Strækning og nu bestemte Generale deele Linie, og derhos forbandt Citanterne saavelsom de Indstevnte sig, at begiere denne Side 26 ved Laugtinged staaende Sag angaaende falden Hiemtings Dom af 26 de februarii 1782 ophæved saaledes at de paastaaer derunder, nu indgangne Foreening Confirmeret til hvilken Ende Citanterne begierede dette Forlig og Forretning sluttet og sig beskreven med-deelt for samme ved Laugtinged at Producere. - Thi bliver dene Forretning under Hans Majes ts Forbeholdenheder, som føer Eragtet, sluttet. - Saaledes for Retten Passeret, Aar, Dage og Stæd som indbemelt bekræfftes med haand og Seigl, samt Laugrettets med Forseigling. - Udi h r