L 162 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love.

Transkript

1 Page 1 of 60 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: Mail: folketinget@ft.dk L 162 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love. (Ændringer i elpatronordningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på andre klimagasser end CO2 m.v.). Af skatteministeren Troels Lund Poulsen (V) Samling: Status: Fremsat Fremsat den 17. marts 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love 1 (Ændringer i elpatronordningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på andre klimagasser end CO 2 m.v.) 1 I lov om afgift af elektricitet (elafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006, som bl.a. ændret ved 2 i lov nr af 19. december 2007, 1 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, 1 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, 1 i lov nr af 21. december 2009 og senest ved 3 i lov nr af 27. december 2009, foretages følgende ændringer: 1. 2, stk. 1, litra e, affattes således:»e.) fremstilles på elproduktionsanlæg omfattet af 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi med en installeret effekt på højst 6 kw pr. husstand, og som er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Der kan afregnes på årsbasis. For så vidt angår ikke-erhvervsmæssig bebyggelse sidestilles 100 m 2 bebygget areal med en husstand.«2. I 11, stk. 3, indsættes som 5. og 6. pkt.:»tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, som er leveret til virksomheden, og som virksomheden forbruger som rumvarme eller varmt vand eller leverer til andre. Der ydes dog tilbagebetaling for afgiften af varme, der forbruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og som indirekte bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10 pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning.«3. I 11, stk. 6, indsættes som pkt.:»en forholdsmæssig del af afgiften af kulde, der forbruges til både tilbagebetalingsberettigede formål og ikketilbagebetalingsberettigede formål, kan tilbagebetales, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel kan opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde køleenergi, som forbruges til tilbagebetalingsberettigede formål, og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillede kulde. Virksomheden kan i stedet vælge at opgøre den ikke-tilbagebetalingsberettigede andel som forholdet mellem på den ene side

2 Page 2 of 60 den mængde køleenergi, som forbruges til ikke-tilbagebetalingsberettigede formål, og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillede kulde. Såfremt målingen af køleenergi til ikke-tilbagebetalingsberettigede formål ikke foretages i umiddelbar nærhed af det anlæg, hvor kulden produceres, tillægges den målte ikke-tilbagebetalingsberettigede køleenergi 10 pct.«4. 11, stk. 17, affattes således:»stk. 17. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varmekapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 18, eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 18 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kwh varme ab værk (2015-niveau) tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kwh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 5. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter 7, stk. 7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«5. I 11 indsættes som stk. 19 og 20:»Stk. 19. Virksomheder, der er momsregistrerede, kan vælge at foretage særlig opgørelse af tilbagebetaling af afgift. For elektricitet til fremstilling af varme for hvilken en varmeproducent får delvis tilbagebetaling af afgift efter stk. 17, tilbagebetales den resterende afgift af denne elektricitet til forbrugeren af varmen. Tilbagebetalingen af den resterende afgift nedsættes med 25,7 pct. For perioden nedsættes tilbagebetalingen af den resterende afgift som anført i bilag 8. Det er en betingelse for tilbagebetaling, at virksomheden anvender varmen til formål nævnt i stk. 3, 6. pkt. eller stk. 4. En forholdsmæssig del af varmen kan henregnes til anvendelser, som er nævnt i 5. pkt., i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser, som er nævnt i 5. pkt., som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Reglerne om fordeling i 11, stk. 5, nr. 4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. finder tilsvarende anvendelse. Stk. 20. Hvis en virksomhed vælger at opgøre tilbagebetaling for varme efter reglerne i stk. 19, skal virksomheden benytte denne opgørelsesmetode for hele kalenderåret, hvorved der for samme år ikke kan ske opgørelse af tilbagebetaling for varmen efter denne lovs øvrige regler om tilbagebetaling. I givet fald finder denne lovs øvrige regler, herunder regler om opgørelsesperioder og overskudsvarmeafgifter, anvendelse, som om der ydes tilbagebetaling efter den eller de af denne lovs forskellige andre regler om tilbagebetaling, som ville finde anvendelse, hvis det ikke var valgt at bruge muligheden for særlig opgørelse af tilbagebetaling i stk. 19.«6. Efter 11 e indsættes:» 11 f. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kwh varme ab værk (2015- niveau) tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kwh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 5. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Stk. 3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen. Stk. 4. Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende

3 Page 3 of 60 fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen. Stk. 5. Reglerne om særlig opgørelse af tilbagebetaling af afgift m.v. i 11, stk. 19 og 20, finder tilsvarende anvendelse for elektricitet til fremstilling af varme, for hvilken en varmeproducent får delvis tilbagebetaling af afgift efter stk. 1.«7. Bilag 2-7 ophæves og i stedet indsættes:»»bilag 2. Satser for elafgiftslovens 6, stk Energiafgift øre/kwh 49,9 50,8 51,7 52,6 53,6 Tillægsafgift øre/kwh 6,0 6,1 6,2 6,3 Bilag 3. Satser for elafgiftslovens 6, stk Energiafgift øre/kwh 61,3 62,4 63,5 64,7 65,8 Tillægsafgift øre/kwh 6,0 6,1 6,2 6,3 Bilag 4. Satser for elafgiftslovens 11, stk Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme kr./gj 52,8 53,9 59,8 44,7 45,5 Bilag 5. Satser vedrørende elpatronordningen i elafgiftsloven 1. jan dec jan dec jan dec Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter kr./gj fjernvarme ab værk øre/kwh fjernvarme ab værk 1. jan dec jan dec jan dec ,9 46,7 47,5 48,4 49,3 50,1 16,5 16,8 17,1 17,4 17,7 18,1 Bilag 6. Satser for elafgiftslovens 11 c 31. dec Nedsættelse af tilbagebetaling 31. dec øre/kwh 1,6 1,6 1,6 31. dec Bilag 7. Satser for elafgiftslovens 11 d, stk. 3, og 11 e, stk. 5

4 Page 4 of 60 Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme kr./gj 57,3 58,4 59,4 60,5 61,6 Bilag 8. Satser for elafgiftslovens 11, stk Nedsættelse af tilbagebetaling pct. 7,8 7,7«7,7«2 I lov om afgift af naturgas og bygas (gasafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006, som ændret ved 3 i lov nr af 19. december 2007, 4 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, 2 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, 11 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, 2 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og senest ved 2 i lov nr af 21. december 2009, foretages følgende ændringer: 1. I 8, stk. 2, ændres»19,7«til:»23,3». 2. 8, stk.4, affattes således:»stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varmekapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme (2015- niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3. I perioden er satserne, som er nævnt i 2. og 3. pkt., som anført i bilag 4. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter 7, stk.7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«3. Efter 8 indsættes:» 8 a. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i 8, stk. 3. Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 4. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Stk. 3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraftvarmekapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1.

5 Page 5 of 60 Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen. Stk.4. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.«4. Overskriften til bilag 4 affattes således:»satser for elpatronordningen i gasafgiftsloven.«3 I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. (kulafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr af 30. oktober 2006, som bl.a. ændret ved 4 i lov nr af 19. december 2007, 3 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, 2 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, 3 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og senest ved 3 lov nr af 21. december 2009, foretages følgende ændringer: 1. I 7, stk. 1, ændres»19,7«til:»23,3«2. 7, stk. 3, affattes således:»stk. 3. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varmekapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme (2015- niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 2. I perioden er satserne som er nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 4. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter 7, stk.7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«3. Efter 7 a indsættes:» 7 b. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i 7, stk. 2. Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 4. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Stk. 3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen. Stk. 4. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres på over for told- og skatteforvaltningen.«4. Overskriften til bilag 4 affattes således:»satser for elpatronordningen i kulafgiftsloven.«4 I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (mineralolieafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006,

6 Page 6 of 60 som bl.a. ændret ved 1 i lov nr af 19. december 2007, 2 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, 5 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, 10 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, 4 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, ved 4 i lov nr af 21. december 2009 og senest ved 1 i lov nr af 21. december 2009, foretages følgende ændringer: 1. 3 affattes således:» 3. En autoriseret oplagshaver er en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv har fået autorisation til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage eller afsende varer under afgiftssuspensionsordningen i et afgiftsoplag, jf. 5, stk. 1. Stk. 2. Virksomheder, der udvinder eller fremstiller varer, skal autoriseres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen. Stk. 3. Andre virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer, kan autoriseres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen, når virksomheden til opbevaring af afgiftspligtige varer råder over lagerkapacitet på mindst m 3. Virksomheder, der afsætter afgiftspligtige varer omfattet af 1, stk. 1, nr. 17 og 18, kan dog autoriseres som oplagshaver, når virksomheden har et årligt salg af de nævnte varer på mindst l. Told- og skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde fravige det i 1. pkt., anførte kapacitetskrav for virksomheder, der afsætter autogas til videresalg. Hvis flere virksomheder råder over samme lagerkapacitet, hæftes der forholdsmæssigt for afgift i forhold til virksomhedernes faktiske anvendelse af lagerkapaciteten. Stk. 4. Virksomheder med et årligt forbrug på over GJ varme, der er målt inden for samme lokalitet, og som er direkte leveret fra et registreret kraftvarmeværk, omfattet af bilag 1, eller en mellemhandler, registret efter stk. 5, og hvor tilbagebetaling af afgift efter 11 i denne lov og 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen. Stk. 5. Mellemhandlere, der transporterer varme, og som er direkte leveret fra et registreret kraftvarmeværk, omfattet af bilag 1, og hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til virksomheder, registreret efter stk. 4, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen. Stk. 6. Mellemhandlere, registreret efter stk. 5, skal stille sikkerhed for afgiften af den varme, der transporteres til virksomheder, som ikke er registreret efter stk. 4. Sikkerhedens størrelse fastsættes efter 11, stk. 5, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for sikkerhedsstillelsen. Stk. 7. Ved ansøgning om registrering efter stk. 4 eller 5, skal virksomheden over for told- og skatteforvaltningen dokumentere, at virksomheden i de seneste 12 måneder har opfyldt betingelserne i stk. 4 eller 5, eller sandsynliggøre, at virksomheden i de kommende 12 måneder opfylder betingelserne i stk. 4 eller 5. Ved opgørelsen af forbrug de seneste 12 måneder benyttes de mængder af gas eller varme, som er målt af de autoriserede virksomheder efter stk. 2, eller de registrerede virksomheder efter stk. 5. Stk. 8. Såfremt en virksomhed ikke længere opfylder betingelserne for registrering efter stk. 4 eller 5, skal virksomheden underrette told- og skatteforvaltningen. Stk. 9. Virksomheder, der på tidspunktet for ansøgning om registrering efter stk. 4 eller 5 er i restance med skatter og afgifter, kan ikke registreres i henhold til stk. 4 eller 5. Stk. 10. Såfremt virksomheden ikke har afgivet rettidig angivelse, har afgivet urigtig angivelse, ikke rettidigt har indbetalt skatter eller afgifter m.v. eller har været i restance med skatter og afgifter, kan told- og skatteforvaltningen inddrage registreringen efter stk. 4 eller 5. Virksomheder, der har fået inddraget registreringen efter stk. 4 eller 5, kan tidligst anmode om fornyet registrering efter stk. 4 eller 5 efter 12 måneder. Told- og skatteforvaltningen skal give et registreret kraftvarmeværk, omfattet af bilag 1 til denne lov, oplysning om inddragelse af registreringen efter stk. 4 eller 5. Stk. 11. En her i landet autoriseret oplagshaver er berettiget til under afgiftssuspensionsordningen at oplægge og modtage varer fra andre EU-lande samt at afsende varer til andre EU-lande. En autoriseret oplagshaver har tilsvarende adgang til at afsende varer efter loven til andre autoriserede oplagshavere her i landet. For at få autorisation som oplagshaver her i landet skal oplagshaveren hos told- og skatteforvaltningen stille sikkerhed for betaling af afgifter af afgiftspligtige varer. Stk. 12. Virksomheder, der af miljømyndighederne er godkendt til at indsamle og forarbejde spildolie med henblik på genbrug, skal autoriseres efter stk. 2. Stk. 13. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for administration af autorisation af oplagshaver her i landet og sikkerhedsstillelse efter stk , stk. 1, nr. 3, 4 og 5, affattes således:»3) varer til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskerifartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer, 4) varer til de i toldlovens 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer, eller

7 Page 7 of 60 5) varer til brug for udenlandske NATO-medlemslandes væbnede styrker og deres ledsagende civile personale eller til forsyning af deres messer eller kantiner, når styrkerne m.v. befinder sig her i landet.«3. I 9, stk. 2, ændres»19,7«til:»23,3«. 4. 9, stk. 4, affattes således:»stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varmekapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme (2015- niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3. I perioden er satserne som er nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 3. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter 32 a. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter 7, stk.7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«5. Efter 9 indsættes:» 9 a. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i 9, stk. 3. Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 3. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter 32 a. Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Stk. 3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen. Stk. 4. Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.«6. Overskriften til bilag 3 affattes således:»satser for elpatronordningen i mineralolieafgiftsloven.«5 I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (CO2-afgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006, som bl.a. ændret ved 5 i lov nr af 19. december 2007, 3 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, 4 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, 6 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, 5 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og senest ved 5 i lov nr af 21. december 2009, foretages følgende ændringer: 1. I 1 indsættes som stk. 2:»Stk. 2. Der svares endvidere en afgift af biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over kw.«2. 2, stk. 1, nr. 12, affattes således:»12) Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m 3 (Nm 3 ), 38,4 øre pr. Nm 3.«Naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m 3 (Nm 3 ), der anvendes eller er bestemt til

8 Page 8 of 60 anvendelse som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg 6,6 øre pr. Nm 3.«3. I 2, stk. 1, indsættes som nr. 17:»17) Biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over kw 1,2 kr./gj.«4. I 2, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:»der skal dog svares afgift efter 2, stk. 1, nr. 17 af den andel, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt over kw.«5. I 3 indsættes som nr. 5:»5) Virksomheder, som forbruger biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over kw. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.«6. I 5, stk. 1, nr. 3, ændres»og«til:»,«. 7. I 5, stk. 1, nr. 4, ændres»bygas. «til:»bygas og«8. I 5, stk. 1, indsættes som nr. 5:»5) for varer omfattet af 2, stk. 1, nr. 17, som den forbrugte mængde af biogas. Energiindholdet i biogassen skal verificeres, og virksomheden skal på forlangende kunne fremvise dokumentation for energiindholdet overfor told- og skatteforvaltningen. Hvis energiindholdet ikke kan dokumenteres, fastsættes det til 23,3 MJ/Nm3.«9. I 5 indsættes som stk. 6:»Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende dokumentation efter stk. 1, nr. 5.«10. I 7, stk. 1, nr. 2, ændres»nr. 9-12«til:»nr og 12, 1. pkt.« , stk. 4, 1. pkt., affattes således:»stk. 4. Bortset fra varer nævnt i 2, stk. 1, nr. 17, er biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, fritaget for afgift.«12. 7, stk. 7, affattes således:»stk. 7. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varmekapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 8, eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 8 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der overstiger 12,9 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kwh ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 12,9 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kwh ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 3. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter 11, stk. 17, i lov om afgift af elektricitet, 8, stk. 4, i lov om afgift af naturgas og bygas, 7, stk. 3, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller 9, stk. 4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«13. Efter 7 a indsættes:» 7 b. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 12,9 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kwh varme ab værk (2015- niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre energikilder, nedsættes de 12,9 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kwh varme ab værk (2015-niveau), forholdsmæssigt. Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 3. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-

9 Page 9 of 60 niveau) reguleres efter 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter 11 f i lov om afgift af elektricitet, 8 a i lov om afgift af naturgas og bygas, 7 b i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller 9 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Stk. 3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraftvarmekapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen. Stk. 4. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.«14. I 9 a, stk. 1, ændres», 9-13 og 16«til:», 9-11, 12, 1. pkt., 13 og 16«. 15. I 9 c, stk. 1, ændres»og 9-13«til:», 9-11, 12, 1. pkt., og 13«. 16. Efter 9 c indsættes:» 9 d. For nye eller for eksisterende stempelmotoranlæg i registrerede virksomheder, der enten har eller fremadrettet får foretaget tiltag, hvorved udledningen af andre klimagasser end CO 2 begrænses, kan der ydes godtgørelse. Godtgørelsen af afgift beregnes som den målte procentvise reduktion i udledningen af uforbrændt metan i forhold til en udledning af uforbrændt metan på 465 g/gj indfyret naturgas og/eller 323 g/gj indfyret biogas. Godtgørelsen kan ikke overstige afgiftsbetalingen. Stk. 2. Der ydes kun godtgørelse af afgift efter stk. 1, hvis der sker måling af den udledte mængde af uforbrændt metan. Stk. 3. Godtgørelsen efter stk. 1 skal for hver afgiftsperiode opgøres for hvert brændsel og for hvert motoranlæg for sig. Hvis der anvendes flere typer brændsler i samme motoranlæg samtidig, fordeles den mindre udledte mængde af metan for hvert brændsel på hvert motoranlæg for sig i forhold til energimængden af hvert af de indfyrede brændsler i hvert motoranlæg. Stk. 4. Afgiftsgodtgørelser under 500 kr. udbetales ikke. Afgiftsgodtgørelse kan dog, uanset beløbets størrelse, modregnes i skyldig afgift. Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter og regler om dokumentation for afgiftsfritagelse og godtgørelse. Endvidere kan skatteministeren fastsætte regler, der angiver de nærmere retningslinjer for, hvilke tiltag, der efter stk. 1 begrunder godtgørelse af afgiften. Endelig kan skatteministeren fastsætte regler for opgørelse og udbetaling af godtgørelsen efter stk. 1.«17. I 12, stk. 1, nr. 4, indsættes efter»nr. 12«:»og nr. 17«. 18. I 13, stk. 2, nr. 2, ændres»mv. og«til:»m.v.,«. 19. I 13, stk. 2, nr. 3, ændres»bygas. «til:»bygas og«. 20. I 13, stk. 2, indsættes som nr. 4:»4) for de af 2, stk. 1, nr. 17, omfattede varer bestemmelserne i 17 i lov om afgift af naturgas og bygas.«21. I 14, nr. 4, indsættes efter»nr. 12: og 17«. 22. I bilag 2 affattes nr. 12 således:»» 12) Naturgas og bygas med en nedre brænd-værdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m 3 (Nm 3 ). øre/nm 3 35,7 36,4 37,0 37,7 Naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 mega-joule (MJ) pr. normal m 3 (Nm 3 ), der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof øre/nm 3 6,1 6,2 6,3 6,5

10 Page 10 of 60 i stationære stempelmotoranlæg. ««23. I bilag 2 indsættes som nr. 17:»» 17) Biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret på effekt på over kw. kr./gj 1,1 1,1 1,1 1,1 ««24. Overskriften til bilag 3 affattes således:»satser for elpatronordningen i kuldioxidafgiftsloven.«6 I lov nr. 472 af 17. juni 2008 om afgift af kvælstofoxider, som ændret ved 7 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og 6 i lov nr af 21. december 2009, foretages følgende ændring: 1. I 3, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:»virksomheder, der leverer varer omfattet af bilag 1, nr. 11 og 12, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.«7 I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr af 8. november 2006, som ændret bl.a. ved 1 i lov nr. 549 af 6. juni 2007, 78 i lov nr af 27. december 2008, 1 i lov nr. 386 af 20. maj 2009 og senest ved 14 i lov nr af 21. december 2009, foretages følgende ændringer: 1. 9 a, stk pkt., affattes således:»en virksomhed, som producerer fjernvarme, betaler ikke beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter 8, stk. 2 og 3, for det elforbrug, som medgår til at producere fjernvarme til forbrugere ved hjælp af elektricitet, og for hvilket der sker tilbagebetaling af elafgift ifølge lov om elafgift.«2. 9 a, stk. 2, 2. pkt., ophæves a, stk. 3, ophæves. Stk. 4-6 bliver herefter stk I lov om afgift af spiritus m.m. (spiritusafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr af 22. oktober 2007, som ændret ved 92 i lov nr af 19. december 2008, 27 i lov nr af 19. december 2008 og senest ved 2 i lov nr af 21. december 2009, foretages følgende ændringer: 1. 15, stk. 1, nr. 3, 4 og 5, affattes således:»3) anvendes til fremstilling af varer, som ikke er afgiftspligtige efter loven, 4) leveres til de i toldlovens 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer, eller 5) leveres til brug for udenlandske NATO-medlemslandes væbnede styrker og deres ledsagende civile personale eller til forsyning af deres messer eller kantiner, når styrkerne m.v. befinder sig her i landet.«9 I lov om tobaksafgifter (tobaksafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 21. august 1998, som ændret bl.a. ved 3 i lov nr. 962 af 2. december 2003 og senest ved 3 i lov nr af 21. december 2009, foretages følgende ændringer: 1. 29, stk. 1, nr. 4, 5 og 6, affattes således:»4) varer, der hos en autoriseret oplagshaver eller fremstillingsvirksomhed eller under transport til og fra virksomheden er gået tabt som følge af varernes art eller ved brand, brækage eller lignende, jf. 33,

11 Page 11 of 60 5) varer til de i toldlovens 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer, eller 6) varer til brug for udenlandske NATO-medlemslandes væbnede styrker og deres ledsagende civile personale eller til forsyning af deres messer eller kantiner, når styrkerne m.v. befinder sig her i landet.«10 I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og vinafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 17. august 2006, som ændret ved 97 i lov nr af 19. december 2008, 30 i lov nr af 19. december 2008, 5 i lov nr. 524 af 12. juni 2009 og senest ved 4 i lov nr af 21. december 2009, foretages følgende ændring: 1. 11, stk. 1, nr. 3, 4 og 5, affattes således:»3) anvendes til fremstilling af varer, som ikke er afgiftspligtige efter loven, 4) leveres til de i toldlovens 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer, eller 5) leveres til brug for udenlandske NATO-medlemslandes væbnede styrker og deres ledsagende civile personale eller til forsyning af deres messer eller kantiner, når styrkerne m.v. befinder sig her i landet.«11 I lov nr. 520 af 7. juni 2006 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet Danmark, lov om planlægning, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter foretages følgende ændring: 1. 9, stk. 2, 2. pkt., ophæves. 12 Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af loven. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter, jf. dog stk Stk. 2. 2, stk. 1, litra e, i lov om afgift af elektricitet, som affattet ved denne lovs 1, nr. 1, træder i kraft den 1. juli Stk. 3. 1, stk. 2, 2, stk. 1, nr. 12 og 17, 2, stk. 3, 3. pkt., 3, nr. 5, 5, stk. 1, nr. 3-5, 5, stk. 6, 7, stk. 1, nr. 2, 7, stk. 4, 1. pkt., 9 a, stk. 1, 9 c, stk. 1, 9 d, 12, stk. 1, nr. 4, 13, stk. 2, nr. 2-4, 14, nr. 4 og bilag 2, nr. 12 og 17 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, som affattet eller ændret ved denne lovs 5, nr og 14-23, træder i kraft den 1. januar Stk , stk. 3, 5. og 6. pkt., og 11, stk. 6, pkt., i lov om afgift af elektricitet, som affattet eller ændret ved denne lovs 1, nr. 2 og 3, 8, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas, som affattet eller ændret ved denne lovs 2, nr. 1, 7, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., som affattet eller ændret ved denne lovs 3, nr. 1, 3, 9, stk. 1, nr. 3-5 og 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., som affattet eller ændret ved denne lovs 4, nr. 1-3, 3, stk. 3, 2. pkt., i lov om afgift af kvælstofoxider, som affattet eller ændret ved denne lovs 6, nr. 1, 15, stk. 1, nr. 3-5, i lov om afgift af spiritus m.m., som affattet eller ændret ved denne lovs 8, nr. 1, 29, stk. 1, nr. 4-6, i lov om tobaksafgifter, som affattet eller ændret ved denne lovs 9, nr. 1, og 11, stk. 1, nr. 3-5, i lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m., som affattet eller ændret ved denne lovs 10, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk og 9, stk. 1, nr. 3-5, i lov om energiafgift af minerealolieprodukter m.v., som affattet eller ændret ved denne lovs 4, nr. 1 og 2, samt 15, stk. 1, nr. 3-5, i lov om afgift af spiritus m.m, som affattet eller ændret ved denne lovs 8, nr. 1, 29, stk. 1, nr. 4-6, i lov om tobaksafgifter, som affattet eller ændret ved denne lovs 9, nr. 1, og 11, stk. 1, nr. 3-5, i lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m, som affattet eller ændret ved denne lovs 10, nr. 1, har virkning fra den 1. april Stk.6. Loven finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra lovens ikrafttræden udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medtages fra udlandet. Stk. 7. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancen, hvoraf der skal betales afgift. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger

12 Page 12 of Indledning 1.1. Ændringer i elpatronordningen 1.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning 1.3. Afgift på andre klimagasser end CO Øvrige mindre præciseringer og tilpasninger 2. Forslagets formål og baggrund 2.1 Elpatronordningen 2.2 Solcelleordning 2.3. Afgift på andre klimagasser end CO 2 3. Lovforslagets indhold 3.1. Ændringer i elpatronordningen Gældende ret Forslagets baggrund Forslagets indhold 3.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning Gældende ret Vindmøller Solceller Andre VE-anlæg Forslagets baggrund Forslagets indhold 3.3. Afgift på andre klimagasser end CO Gældende ret Forslagets baggrund Forslagets indhold 4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige 4.1. Skatteudgifter 4.2. Ændringer i elpatronordningen Baggrund Samlet provenuvirkning Permanent ordning for el Fjernvarmeværkerne og intern varme 4.3. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning 4.4. Afgift på andre klimagasser end CO Adfærdseffekter 5. Administrative konsekvenser for det offentlige 5.1. Ændringer i elpatronordningen Ændringer i el-afgiftens solcelleordning 5.3. Afgift på andre klimagasser end CO 2 6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet 6.1. Ændringer i elpatronordningen Ændringer i el-afgiftens solcelleordning 6.3. Afgift på andre klimagasser end CO 2 7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet 7.1. Ændringer i elpatronordningen 7.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning 7.3. Afgift på andre klimagasser end CO 2 8. Administrative konsekvenser for borgerne 9. Miljømæssige konsekvenser 9.1. Ændringer i elpatronordningen Ændringer i el-afgiftens solcelleordning

13 Page 13 of Forholdet til EU-retten Ændringer i elpatronordningen Ændringer i el-afgiftens solcelleordning Afgift på andre klimagasser end CO Hørte myndigheder og organisationer 12. Sammenfattende skema 1. Indledning 1.1. Ændringer i elpatronordningen Forslaget udmønter ændringer i elpatronordningen med baggrund i den politiske aftale om bedre integration af vind mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre fra oktober I den forbindelse foreslås justeringer af reglerne om godtgørelse af elafgift Ændringer i el-afgiftens solcelleordning Forslaget udmønter ændringer i el-afgiftens solcelleordning med baggrund i den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Afgift på andre klimagasser end CO 2 Forslaget om afgift på andre klimagasser end CO 2 har baggrund i aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkepartis om Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Med forslaget øges incitamentet til at udlede mindre CO Øvrigt, mindre præciseringer og tilpasninger Forslaget indeholder herudover mindre præciseringer af registreringsbestemmelserne i lov om afgift af kvælstofoxider (hjemmel til om registreringspligt for virksomheder, der leverer afgiftspligtig naturgas), præciseringer i elafgiftslovens bestemmelser om opgørelse af energiforbruget til komfortkøling, tilpasninger af energiafgiftslovenes angivelse af standardenergiindholdet i biogas, samt visse konsekvensrettelser og præciseringer i mineralolieafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven samt øl- og vinafgiftsloven, der skulle have været foretaget i den vedtagne lov nr af 21. december 2009 (Gennemførelse af EU-cirkulationsdirektiv), som endnu ikke vil være trådt i kraft på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. 2. Forslagets formål og baggrund 2.1. Elpatronordningen For bedre at kunne udnytte elektriciteten fra landets vindmøller, når det blæser meget, og på tidspunkter i døgnet, hvor der hidtil ikke er blevet brugt megen elektricitet, har regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgået en aftale vedrørende bl.a. den såkaldte elpatronlov. Aftalen indebærer bl.a., at de særligt lave afgiftssatser for brug af elektricitet i elpatroner (store dyppekogere) i forbindelse med fjernvarmeproduktion skal gælde permanent. På den måde sikres det, at klimavenlig elektricitet fra vindmøller bruges til opvarmning med fjernvarme i de danske husholdninger frem for at blive eksporteret som billig elektricitet til udlandet. Med dette lovforslag udmøntes de dele af aftalen, som kræver ændringer i energiafgiftslovene og CO 2 -afgiftsloven. Med lov nr af 21. december 2005 (elpatronloven) blev der vedtaget en ordning med nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varmeleverancer uden samtidig el-produktion, uanset om varmen produceres på basis af el, kul, olie eller gas. Det bemærkes, at ligesom loven kaldes for elpatronloven, benævnes selve ordningen elpatronordningen, selvom loven og ordningen gælder for andre varmeproducerende anlæg end elpatroner, og uanset om der bruges el, eller de afgiftspligtige brændsler er kul, olie eller gas. For kul, olie og gas er ordningen permanent, mens den har været tidsbegrænset for el. For el til varmeproduktion skulle ordningen således foreløbig kun gælde i fire år, idet partierne bag aftalen om ordningen ville tage stilling til en eventuel forlængelse på baggrund af en uafhængig analyse. Elpatronloven trådte i kraft den 1. januar Den foreløbige elpatronordning for el udløber således ultimo Elpatronordningen er nærmere beskrevet i forslaget til elpatronloven, Forslag til Lov om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove (Afgiftslempelser på fjernvarme m.v. som led i finanslovsaftalen for 2006, afgiftslempelser på kvælstof i lastbilers miljøfiltre samt mikrokraftvarme samt justeringer af forbrugsregistrering m.v.). Forslaget blev fremsat af skatteministeren den 16. november Det fremgår af de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1., til forslaget til elpatronloven fra 2005 (L 81 fremsat den 16. november 2005 af skatteministeren), at energi- og CO 2 -afgifterne på el og brændsler til fjernvarmeproduktion uden samtidig elproduktion ved forslaget reduceres ned mod niveauet for brændselsbaseret kraft-varme for fjernvarmeleverandører med kraftvarmekapacitet. Det fremgår videre, at med elpatronordningen rettes der op på tidligere uhensigtsmæssigheder, og at der opnås både en væsentlig samfundsøkonomisk gevinst og væsentlige miljømæssige fordele i form af lavere emission af CO 2, SO 2 og NO x. Det skyldes reduktion af de tidligere afgiftsmæssige incitamenter til en for stor elproduktion på

14 Page 14 of 60 kraftvarmeværkerne samt øget incitament til fornuftig indenlandsk anvendelse af elproduktionen frem for uøkonomisk eksport af el. Der henvises til den nærmere gennemgang af elpatronordningen i nævnte forslag til elpatronloven. EA Energianalyse og Risø DTU har den 9. juni 2009 færdiggjort ovennævnte uafhængige analyse i form af rapporten: Bedre integration af vind. Analyse af elpatronloven, treledstariffen for mindre kraftvarmeanlæg, afgifter og andre væsentlige rammebetingelser. På baggrund af analysens anbefalinger og med henblik på bedre at integrere vind i energisystemerne har regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgået nævnte aftale, som bl.a. vedrører ordningen i elpatronloven. Denne aftale har følgende indhold: 1. Elpatronloven gøres permanent. 2. Krav om ejerskab lempes så ordningen også gælder: Fjernvarmeværker uden egen kraftvarmekapacitet, der leverer til fjernvarmenet, hvor hovedparten af varmen kan forsynes fra kraftvarmeenheder. Virksomheder med kraftvarmekapacitet, hvor varmen bruges i samme interne varmesystemer. 3. Skatteministeren fremlægger inden den 1. juni 2010 en redegørelse om muligheder for og virkninger af ændrede afgifter på elektricitet med særlig henblik på bedre integration af VE (dynamiske afgifter). 4. Klima- og energiministeren fremlægger inden den 1. juni 2010 en redegørelse om muligheder for og virkninger af ændrede tariffer for elektricitet med særlig henblik på bedre integration af VE (dynamiske tariffer). 5. Energiaftalepartierne orienteres årligt om udviklingen i mindre kraftvarmeværkers overgang til markedsvilkår på baggrund af opgørelser fra Energinet.dk, første gang i juni De små værker kan dog fortsat anvende treledstariffen, hvis de måtte ønske det. 6. Energinet.dk undersøger mulighederne for at udvikle rammerne for regulerkraftmarkedet, således at elforbrug og andre mindre enheder kan indgå i regulerkraftmarkedet. Energinet.dk rapporterer herom inden den 1. juni Med dette lovforslag udmøntes punkt 1 og 2 i denne aftale. Det foreslås således, at ordningen med de særligt lave afgiftssatser for brug af elektricitet i elpatroner og eventuelle andre anlæg i forbindelse med varmeleverancer, som blev indført med elpatronloven, skal gælde permanent. Endvidere foreslås at ordningens krav om ejerskab lempes på to områder. Det betyder for det første, at de lave afgiftssatser for el og brændsler også skal gælde for varme, som momsregistrerede fjernvarmeværker uden kraftvarmekapacitet leverer til fjernvarmenet. Det kræves dog, at hovedparten af varmen i fjernvarmenettet kan forsynes fra momsregistrerede virksomheder med kraftvarmekapacitet. For det andet skal ordningen også gælde, hvis momsregistrerede virksomheder med kraftvarmekapacitet vælger at bruge den relevante varme direkte i deres interne varmesystemer. Efter den gældende ordning har det bl.a. været en betingelse, at de omfattede varmeleverancer skulle leveres til de kollektive fjernvarmenet. Der findes imidlertid også separate fjernvarmenet i forbindelse med større bebyggelser, som ligner de kollektive fjernvarmenet. Med dette lovforslag foreslås, at elpatronordningen, udover varmeleverancer til de kollektive fjernvarmenet, også kan gælde for varmeleverancer til andre lignende fjernvarmenet. Det stemmer med elpatronordningens karakter, at disse andre fjernvarmenet sidestilles med de kollektive fjernvarmenet. Endvidere foreslås justeringer af reglerne om godtgørelse af elafgift. 2.2 Solcelleordning I den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance indgik en analyse af vilkår for husstandsmøller uden for områder med kollektiv varmeforsyning. Analysen blev gennemført af Skatteministeriet og efterfølgende blev det aftalt mellem skatteministeren og aftaleparternes energipolitiske ordførere, at der skulle etableres en teknologineutral ordning, således at ejere af anlæg baseret på vedvarende energi (VE- anlæg) med en eleffekt på 6 kw eller derunder får mulighed for at»lagre«elektricitet på elnettet i lighed med den gældende ordning for små solcelleanlæg Afgift på andre klimagasser end CO 2 Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti indgik den 1. marts 2009 en aftale om Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. I aftaledelen»et grønnere skatte- og afgiftssystem«er det bl.a. aftalt, at:»der indføres en afgift på andre klimagasser end CO 2 ved energianvendelse. Satsen ækvivalerer CO 2 -afgiften på 150 kr. pr. ton CO 2. Med forslaget sidestilles den afgiftsmæssige behandling af andre klimagasser med CO 2 -udledningen. Det øger incitamentet til at udlede mindre CO 2. Initiativet træder i kraft den 1. januar 2011.«Nærværende lovforslag udmønter denne del af aftalen. 3. Lovforslagets Indhold 3.1. Ændringer i elpatronordningen Gældende ret Elpatronordningen indebærer, at afgifterne i energiafgiftslovene og CO 2 -afgiftsloven på el og brændsler til fjernvarmeproduktion uden samtidig elproduktion er reduceret ned mod niveauet for brændselsbaseret kraftvarme for fjernvarmeleverandører med kraftvarmekapacitet. Afgiftsnedsættelsen omfatter kun momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der leverer fjernvarme til de kollektive fjernvarmenet.

15 Page 15 of 60 Det er en betingelse, at varmeproducenten har eller den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet, eller at der er tale om et centralt værk, jf. listen over centrale værker i bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Efter energiafgiftslovene og CO 2 -afgiftsloven har en momsregistreret varmeproducent kraftvarmekapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Endvidere skal mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden udgøres af elektricitet. Elpatronordningen gælder dermed ikke for almindelige fjernvarmeværker, dvs. værker uden kraftvarmekapacitet. Ordningen gælder heller ikke for de omfattede varmeproducenters eget forbrug af varme. For så vidt angår el, men ikke brændsler, blev ordningen gjort forsøgsvis i en 4-årig periode fra tidspunktet for elpatronlovens ikrafttrædelse, som var den 1. januar Efter elpatronloven udløber ordningen for el således ved udgangen af Samtidig med elpatronordningen i elafgiftsloven er der ved en ændring af elforsyningsloven indført en fritagelse for PSObidrag af brug af elektricitet i elpatroner og lignende i forbindelse med varmeleverancer. Også fritagelsen for PSO-bidrag er begrænset til 4 år. I forbindelse med, at CO2-afgiften er nedsat i 4 år for forbrug af elektricitet til egenproduktion af varme til nærmere angivne tunge processer, er der tillige ved en ændring af elforsyningsloven indført en fritagelse i 4 år for PSO-bidrag af dette elforbrug. PSO-bidrag er et beløb, som betales af elforbrugerne, når de køber el, til dækning af omkostninger til fremme af miljøvenlig elektricitet m.v., som påhviler Energinet.dk i medfør af elforsyningsloven Forslagets baggrund Forslaget om ændringer i elpatronordningen har som nævnt under 1.1. baggrund i den politiske aftale om bedre integration af vind. I den forbindelse foreslås justeringer af reglerne om godtgørelse af elafgift Forslagets indhold Det foreslås, at elpatronordningen med de særligt lave afgiftssatser for brug af elektricitet i elpatroner og lignende i forbindelse med varmeleverancer i en 4-årig periode, som blev indført med elpatronloven, skal gælde permanent, ligesom ordningen allerede gælder permanent for afgiftspligtige brændsler. Det foreslås, at elpatronordningens lave afgiftssatser for både el og brændsler også skal gælde for varme, som almindelige fjernvarmeværker leverer til fjernvarmenet. Det stilles dog som betingelse, at hovedparten af varmen i det pågældende fjernvarmenet kan forsynes fra momsregistrerede virksomheder med kraftvarmekapacitet og centrale værker. Det foreslås at ordningen også skal gælde, hvis de allerede omfattede momsregistrerede varmeproducenter, men ikke de almindelige fjernvarmeværker, bruger varme direkte i deres interne varmesystemer. Endvidere foreslås, at elpatronordningen, udover varmeleverancer til de kollektive fjernvarmenet, også kan gælde for varmeleverancer til andre lignende fjernvarmenet. Det foreslås også, at reglerne om godtgørelse af elafgift justeres med henblik på, dels at reglerne skal stemme overens med de almindelige principper og regler for afgiftsgodtgørelse i energiafgiftslovene, og dels at der ikke opstår væsentlig afgiftsmæssig forskel på, om der bruges el eller brændsel i forbindelse med benyttelse af elpatronordningen. CO 2 -afgiften er blevet nedsat i 4 år for forbrug af elektricitet til egenproduktion af varme til nærmere angivne tunge processer. Denne begrænsning på 4 år foreslås ophævet. Tillige foreslås ændringer af elforsyningsloven, hvorved fritagelsen for betaling af PSO-bidrag af brug af elektricitet i elpatroner og lignende i forbindelse med varmeleverancer og i egenproduktion af varme til nærmere angivne tunge processer gøres permanent Ændringer i el-afgiftens solcelleordning Gældende ret Vindmøller Elektricitet fremstillet ved vedvarende energi, herunder vindkraft, og som forbruges direkte af producenten er fritaget for den almindelige afgift på elektricitet. For overskydende elektricitet, der tilføres det kollektive elnet, forfalder der afgift ved forbrug, uanset hvem det er, der forbruger den pågældende elektricitet Solceller El, der fremstilles ved vedvarende energi, og som forbruges direkte af producenten selv, er fritaget for el-afgift. El, der leveres fra det kollektive elnet, er pålagt elafgift. Elektricitet fremstillet på et solcelleanlæg er under visse betingelser undtaget fra den almindelige afgift på elektricitet af hele den producerede mængde. Når produktionen er mindre end forbruget leveres den manglende el fra det kollektive net, og når produktionen er større end forbruget, leveres overskudsproduktionen ud på nettet. En solcelleanlægsejer kan dermed populært sagt»lagre«overskydende produktion på nettet. Med den eksisterende solcelleordning opgøres det efter et år, hvor meget der netto er leveret fra eller til nettet, svarende til den normale forbrugsaflæsningsperiode. Da solceller har langt størstedelen af produktionen i sommerperioden, mens elforbruget er nogenlunde konstant over året, gør ordningen det muligt at modregne overskudsproduktionen om sommeren i forbruget om vinteren. Langt de fleste solcelleanlæg er dog relativt små, hvorfor de kun producerer el svarende til en del af det årlige elforbrug. Den årlige opgørelse sker enten ved anvendelse af en elmåler, der kan»løbe baglæns», når der er overskudproduktion, eller ved en separat måling af henholdsvis den el som leveres fra nettet og til nettet, hvorefter nettoforbruget er forskellen mellem de to målte værdier. Med solcelleordningen er ejeren altså i modsætning til alle andre fritaget for at betale energiafgifter af den el som leveres til nettet og som efterfølgende modregnes i forbruget, hvorfor der kun betales afgifter mv. af nettoforbruget. Værdien af produktionen svarer således til de sparede omkostninger inklusiv afgifter, tariffer mv. til køb af en tilsvarende elmængde.

16 Page 16 of 60 Værdien af solcelleproduktionen er således også afhængig af producentens eget elforbrug. Betingelserne er, at solcelleanlægget har en installeret effekt på højst 6 kw pr. husstand, og at anlægget er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i anden ikke-erhvervsmæssig benyttet bebyggelse. Det er en forudsætning for, at måleren kan løbe baglæns, at elselskabet afregner solcelleproduceret elektricitet fra el-producenten og leverer elektricitet til elproducenten til samme pris pr. kwh. Endelig må der ikke være tilsluttet elinstallationen anden form for el-produktionsanlæg. Solcelleordningen for husstandsanlæg kræver, at husstandens elmåler skal kunne måle og registrere el modtaget fra det kollektive elnet og el leveret til det kollektive elnet. Måleren kan enten indeholde to tællere, som registrerer el henholdsvis modtaget fra nettet og leveret til nettet, eller den kan indeholde en tæller, der registrer den samlede el leveret til og fra nettet (en måler som kan løbe begge veje). Solcelleordningen blev indført ved lov nr. 437 af 26. juni 1997 og trådte i kraft d. 1. januar Formålet var at fremme anvendelsen af mindre solcelle-anlæg med en maksimal effekt på 6 kw. Afgiftsfritagelsen blev ved sin indførelse oprindeligt begrænset til alene at gælde i 4 år. Tidsbegrænsningen blev efterfølgende forlænget ad flere omgange, og den blev helt ophævet fra og med 1. januar Ordningen giver en markant bedre afregning til solcelle-kunden end den almindelige afregning af overskudsproduktion fra solceller. Med skattereformen øges fordelen. Solcelleanlæggene under ordningen er kun sjældent over 2 kw. Et anlæg på 1 kw giver typisk en årsproduktion på 800 kwh. Med et årsforbrug på 4000 kwh vil der på årsbasis kun være overskudsproduktion i ekstreme tilfælde, fx hvis huset står ubeboet hovedparten af året. Dette er sammen med det beskedne antal anlæg - årsagen til, at ordningen hidtil ikke har givet større problemer, idet problemerne hovedsageligt opstår ved overskudsproduktion. De få og små solcelle-anlæg skyldes, at solceller indtil videre er ret investeringstunge. Med en årsproduktion på 800 kwh pr. kw og en elpris på 150 øre/kwh er den simple tilbagebetalingstid år uden hensyn til drift og vedligehold. En stor del af anlæggene er da også etableret i forsøgsprojekter med betydelige anlægstilskud Andre VE-anlæg Fritaget for el-afgift er elektricitet, som fremstilles ved vandkraft, biogas eller anden vedvarende energi, og som forbruges af producenten direkte fra anlægget. Overskydende produktion der tilføres elnettet afgiftsbelægges, uanset hvem forbrugeren af den pågældende elektricitet er Forslagets baggrund Forslaget om ændringer i el-afgiftens solcelleordning har som nævnt under 1.2. baggrund i den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Forslagets indhold Det foreslås, at der gennemføres generelle regler for den afgiftsmæssige behandling af egenproducenters forbrug af elektricitet produceret på små husstandsanlæg. Efter forslaget sondres der mellem mindre og større vedvarende energianlæg. Samtidig knytter forslaget sig til de gældende ordninger, der allerede i dag gælder for mindre solcelleanlæg. De foreslåede ordninger omfatter de vedvarende energianlæg, der er omfattet af 2, stk. 2 og stk. 3, i lov nr. 192 af 27. december 2008 om fremme af vedvarende energi. Efter 2, stk. 2, forstås ved vedvarende energikilder bl.a. vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi samt geotermisk varme. Efter 2, stk. 3, kan klima- og energiministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke energiformer, der kan betegnes som vedvarende energi. Ved at henvise til 2, stk. 3, fremtidssikres ordningen, så også vedvarende energikilder, der efterfølgende bliver omfattet af lov om vedvarende energi, automatisk bliver omfattet af de foreslåede ordninger. Efter forslaget sondres mellem anlæg med en kapacitet på over eller under 6 kw. Grænsen på 6 kw installeret effekt pr. husstand uanset teknologi er aftalt, fordi dette er den gældende grænse for solcelle-ordningen i dag. Dermed udbredes den nuværende solcelle-ordning til andre VE-teknologier. Anlægget skal være tilsluttet elinstallationen i boliger eller i ikkeerhvervsmæssig benyttet bebyggelse. Ordningen omfatter ikke anlæg som den fysiske person alene ejer en andel i. Det har dog ikke i praksis den store betydning, da bl.a. de vindmøller, der ejes af vindmøllelaug har en væsentlig større effekt end 6 kw. Herudover åbnes der i elafgiftsloven mulighed for, at en husstand kan have tilsluttet flere VE-anlæg, fortsat med en samlet effekt på 6 kw, hvilket er en lempelse i forhold til de nuværende solcelleregler, hvor husstanden ikke må have tilsluttet flere elproducerende anlæg end solcellen. Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet (Nettoafregnings-bekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr af 15. december 2004, ændres i forlængelse af dette forslag. Det vil være en forudsætning for afgiftsfritagelsen i elafgiftslovens 2, stk. 1, litra e, at der afregnes efter reglerne i den nye bekendtgørelse Baggrund for krav om afregning efter nettoafregningsbekendtgørelsen Elmarkedet Solcelleordningen blev indført i 1998 før elmarkedet blev liberaliseret. Dengang blev elpriserne fastsat for perioder på op til et år på baggrund af forventede omkostninger. Efter overgangen til markedsvilkår fastsættes elprisen nu time for time på baggrund af udbud og efterspørgsel. Der er stor variation i priserne fra time til time samt over tid. Hele elhandelssystemet er nu baseret på, at elforbrug og -produktion håndteres på timebasis. Der er derfor hos forbrugere med et stort årligt forbrug installeret fjernaflæste målere, som registrerer forbruget time for time. Tilsvarende måles produktionen fra produktionsanlæg på timebasis. For de mindre forbrugere uden timeaflæsning opgøres time-for-time-forbruget efter skabeloner, og afregningen sker ud fra

17 Page 17 of 60 dette i stedet for ud fra en måling af forbruget. På engrosmarkedet for el er der en række elhandelsselskaber (balanceansvarlige aktører, der sikrer at der er balance mellem udbud og forbrug af elektricitet), som, på vegne af producenter og forbrugere, køber og sælger el på timebasis samt sørger for betaling, herunder også for en løbende betaling til dækning af de ubalancer, som opstår, når faktisk forbrug eller produktion afviger fra det angivne ved markedsprisfastsættelsen. For andre små VE-anlæg end solcelleanlæg vil det typisk være Energinet.dk, der, som balanceansvarlig, håndterer elproduktionen, afsætter den på spotmarkedet, og udbetaler pristillæg efter VE-lovens bestemmelser. For de forbrugere, som afregnes efter markedspriser, vil der være en økonomisk tilskyndelse til at flytte forbruget fra timer med høje priser til timer med lave priser eller gennemføre besparelsesforanstaltninger med sigte på at reducere det dyreste forbrug. Selvom der er frit leverandørvalg med mulighed for at skifte ved et månedsskift, så får langt den overvejende del af husholdningerne elektricitet fra den virksomhed, der har forsyningspligten i det konkrete område. Elprisen i forsyningspligtselskaberne fastsættes forud for hvert kvartal som en konstant pris baseret på markedets forventninger til de fremtidige priser. Da forbrugerne således ikke får et varierende prissignal, har de ingen tilskyndelse til at udnytte prisvariationer eller på anden måde agere "intelligent" i forhold til elmarkedet Markedsudvikling En række netvirksomheder med tilsammen omkring 1,6 mio. forbrugere er i gang med eller har besluttet at installere nye fjernaflæste elmålere. Overslagsmæssigt kunne omkring danske elforbrugere fjernaflæses ved udgangen af I de kommende år er der planlagt installation af yderligere over fjernaflæste målere. Med de nye målere bliver det muligt at fjernaflæse elforbruget med korte tidsintervaller, og det bliver attraktivt at lade forbrugerne betale efter faktisk elforbrug på månedsbasis frem for efter en skabelon og én årlig aflæsning. Samtidig giver målerne mulighed for, at forbrugerne på sigt kan få afregning på timebasis og dermed få øget opmærksomhed på sammenhængen mellem elforbrug og -pris og de tilhørende muligheder for at agere prisfleksibelt, herunder flytte forbrug fra perioder med høje priser til perioder med lavere priser, spare på energien i de perioder, hvor forbruget generelt er størst, samt medvirke til bedre indpasning af mere vedvarende energi. Solcelleordningen, hvor forbruget ikke opgøres på timebasis, giver ikke mulighed for at forbrugeren kan agere på timepriserne, da der alene afregnes for den samlede produktion og forbrug på årsbasis. Det er således ikke muligt for forbrugeren at være prisfleksibel, herunder at få økonomiske fordel af at flytte forbruget, hvorfor en stor udbredelse af ordningen kan hæmme den tilstræbte øgede fleksibilitet i elmarkedet Tidligere forslag (høringsforslaget) med nettoafregning på månedsbasis En uændret udvidelse af solcelleordningen med nettoafregning af flere VE-anlæg på årsbasis er, som nævnt, ikke i overensstemmelse med den tilstræbte øgede fleksibilitet i elmarkedet. Hertil kommer at vindmøller og biomasseanlæg mv. på op til 6 kw typisk har en større elproduktion end den tilsvarende størrelse solcelleanlæg, hvorfor der er øget sandsynlighed for, at der på årsbasis vil være en nettoproduktion, som ingen umiddelbart er ansvarlig for. I stedet for en uændret udvidelse af den nuværende solcelleordning blev der derfor udarbejdet et lovforslag (høringsforslaget), som i en vis grad blev tilpasset de nuværende og forventede markedsvilkår. Forslaget indebar, at anvendelsen af den VE-baserede elproduktion blev målt og opgjort på månedsbasis efter samme princip, som gælder for den eksisterende nettoafregning på timebasis. Dette ville medføre, at solcelleanlæggene fik begrænset muligheden for at "lagre" på nettet til en måned, mens de øvrige VE-anlæg ikke hidtil har haft en så gunstig ordning. Forslaget indebar desuden, at anlæggene skulle registreres hos Energinet.dk og få den i VE-loven gældende afregning med støtte (60 øre/kwh) for nettoleverancer til nettet for hver måned. Med forslaget blev nettoproduktionen fra de små anlæg kendt og kunne afsættes i elmarkedet efter de gældende regler, og der kunne foretages leverandørskift og afregning af faktisk forbrug hver måned. Det gav dog ikke mulighed for, at forbrugerne med tiden kan få en forbrugsafregning baseret på timepriserne. For nogle af de eksisterende solcelleanlæg ville der ske et fald i værdien af egenproduktionen, fordi anlæggene producerer meget om sommeren og lidt om vinteren. Dette forhold medførte en række kritiske høringssvar, hvorfor det efterfølgende blev besluttet at udarbejde et nyt forslag svarende til den gældende solcelleordning Nyt forslag med nettoafregning på årsbasis I det fremsatte lovforslag sker nettoafregningen på årsbasis, og som følge heraf er der ikke krav om fjernaflæst måler. Hermed er kritikken af det forslag, der blev sendt på høring, imødekommet. I dette forslag er nettoafregning på årsbasis underlagt nogle betingelser, som vil fremgå af en ændring af bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet (Nettoafregningsbekendtgørelsen). Betingelserne vil være at anlægget eller anlæggene er: tilsluttet det kollektive elforsyningsnet i egen forbrugsinstallation 100 pct. ejet af forbrugeren beliggende på forbrugsstedet alene anvender vedvarende energikilder i et eller flere elproduktionsanlæg, som har en samlet nominel effekt på eller under 6 kw pr husstand forsyner boliger eller anden ikke erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse med elektricitet eller varme og elektricitet. For ikkeerhvervsmæssigt benyttet bebyggelse svarer 100 m2 bebygget areal til en husstand registeret i stamdataregisteret

18 Page 18 of 60 I forbindelse med ændringen af nettoafregningsbekendtgørelsen sikres Energinet.dk hjemmel til at fastsætte retningslinjer for opgørelse af egenproducentens køb og salg af elektricitet på elmarkedet. Desuden sikres der en rimelig periode på 1 år, inden for hvilken netvirksomheder har pligt til at indberette de eksisterende anlæg til stamdataregisteret (anlægs- og ejeroplysninger mv.). For nye anlæg forventes indberetningen at ske automatisk som led i nettilslutningen. Energinet.dk opkøber evt. overskudsproduktion ved årsaflæsningen samt på skæringstidspunktet, hvis der skiftes elleverandør i løbet af året. Der udbetales pristillæg for overskudsproduktionen efter VE-lovens bestemmelser. Pristillægget indsættes på ejerens nemkonto. Da det ikke er muligt at håndtere et produktionsbalanceansvar på årsbasis, vil en evt. overskudsproduktion ikke blive solgt i elmarkedet, men blive foræret til netvirksomheden til dækning af nettab og således blive håndteret rent finansielt (betalt over PSO-tariffen) uden om elmarkedet. Registreringen i stamdataregisteret medfører, at udbredelsen af denne type anlæg kan følges og analyseres, at elleverandører får mulighed for at se, at kunden er egenproducent, samt at Energinet.dk i samarbejde med netvirksomhederne sikrer korrekte måledata og udbetaling af pristillæg. Der er ikke skærpede målekrav. For de eksisterende og nye solcelleanlæg medfører forslaget således kun den ændring i forhold til den gældende solcelleordning, at de skal registreres, samt at de får udbetalt pristillæg for en evt. overskudsproduktion på årsbasis og ved et evt. leverandørskift. For de øvrige VE-anlæg vil ordningen medføre en betydelig forbedring af støtten, idet en større del af produktionen nu får en ca. 3 gange så høj værdi som tidligere. Det skal desuden bemærkes, at Planlovgivningen i regi af Miljøministeriet skal overholdes i forbindelse med opsætning af nye vindmøller o.lign Virkning af»solcellereglerne«ejerne af små VE-anlæg, herunder husstandsmøller, vil opnå økonomiske fordele, fordi de ikke skal købe den andel af deres forbrug af elektricitet, som VE-anlægget producerer indenfor året, til almindelige elpriser. Baggrunden herfor er, at man ved at bruge elektriciteten selv sparer både elpris, afgift og moms, hvilket er mere, end man tjener ved salg af elektriciteten, hvor man kun får elprisen inkl. pristillæg, der dog er mindre end afgifterne Afgift på andre klimagasser end CO Gældende ret Udledninger af metan indgår i opgørelsen af de samlede udledninger af drivhusgasser fra Danmark, men er hverken kvotebelagt eller pålagt afgift. Udledninger af metan er ikke reguleret. Emissionen af uforbrændt kulbrinte er imidlertid reguleret ved bekendtgørelse nr. 621 af 23. juni 2005 om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid mv. fra motorer og turbiner. Alt afhængig af brændselskvaliteten vil emissionen af metan udgøre en større eller mindre del af emissionen af uforbrændt kulbrinte Forslagets baggrund Forslaget om afgift på andre klimagasser end CO 2 har som anført ovenfor under 1.3. baggrund i regeringens og Dansk Folkepartis aftale Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. En af de væsentlige kilder til udledningen af uforbrændt metan er produktion af el og varme. Udledningen af uforbrændt metan fra produktion af el og varme udgør ca. 0,7 mio. tons CO 2 -ækvivalenter I kraftvarmeværker udleder de pågældende stempelmotorer en lagt større del af den indfyrede gas end andre kraftvarmeværker. I praksis bør en afgift på andre klimagasser end CO 2 (uforbrændt metan) ved energianvendelse være en afgift på gas brugt i stationære stempelmotoranlæg. Der kommer ca. 11 kg CO 2 -ækvivalenter pr. GJ naturgas brugt i motoranlæg. For at tilskynde til reduktion i udledningen af uforbrændt metan bør det være muligt at få nedsat eller godtgjort afgiften, i det omfang anlægget er forsynet med en eller flere foranstaltninger, der reducerer udledningerne af uforbrændt metan. Udledningen er imidlertid både afhængig af den konkrete motorteknologi og eventuelle foranstaltninger til reduktion af udledningen. En godtgørelse af afgift bør derfor være betinget af en måling af den konkrete udledning Forslagets indhold Forslaget går ud på, at indføre afgift på andre klimagasser end CO 2 (uforbrændt metan) ved energianvendelse, der udledes fra stationære stempelmotorer, f.eks. til kraftvarmeformål eller som drivmiddel i en mekanisk proces. Afgiften opkræves af den mængde naturgas og biogas, der anvendes i de pågældende stempelmotoranlæg. Ved stationære stempelmotoranlæg forstås ikke gasturbiner. Medens stempelmotoranlæg rummer mekanisk fungerende stempler, indgår disse ikke i en gasturbine. Afgiftssatsen for udledningen af uforbrændt metan fastsættes ud fra den forventede pris for CO 2 -kvoter sammenholdt med det forhold, at metan er en 21 gange kraftigere drivhusgas end CO 2, når virkningen beregnes over en periode på 100 år. Energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof, er i medfør af gældende lovgivning ikke omfattet af afgiftsfritagelsen for energiprodukter, der direkte medgår til produktion af et tilsvarende energiprodukt, som er produceret på virksomhedens område. Forbruget af biogas der anvendes, (og for naturgas vedkommende anvendes eller er bestemt til anvendelse) som motorbrændstof i stempelmotoranlæg, er således ikke omfattes af den pågældende afgiftsfritagelse. 4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

19 Page 19 of 60 Dette lovforslag er dels en udløber af Energiaftalen fra februar 2008 (solcelleordningen) og Aftale om bedre integration af vind (ændringer i elpatronordningen) og desuden et element af Forårspakke 2.0 vækst, klima og lavere skat (afgift af metan). Ændringerne i elpatronordningen og udvidelsen af solcelleordningen medfører ingen nævneværdige provenumæssige konsekvenser, hverken for stat eller kommuner. Den nye afgift af metan ved energianvendelse skønnes at medføre et varigt finansieringsbidrag til Forårspakke 2.0 vækst, klima, lavere skat på ca. 20 mio. kr. i forbrugerpriser efter tilbageløb i 2009-niveau. Der skønnes ingen umiddelbare konsekvenser for kommuner. Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser for det offentligt fremgår af tabellen nedenfor: Lovforslagets samlede provenuvirkning Mio kr. Varig virkning Provenuvirkning af ændringerne i elpatronordningen Provenuvirkning af udvidelsen af solcelleordningen Provenuvirkning af den nye afgift på andre klimagasser end CO Konsekvens for erhverv, pct Skatteudgifter Hverken ændringen af elpatronordningen eller den nye afgift af metan medfører nye skatteudgifter. Udvidelse af tilbageløbsordningen vil øge skatteudgifterne i et omfang svarende til provenueffekterne, hvilket vil sige i ikke nævneværdigt omfang. Ved en skatteudgift forstås en afvigelse fra det generelt accepterede eller normale skattesystem, der indebærer en positiv særbehandling af bestemte typer af aktiviteter eller grupper af skatteydere Ændringer i elpatronordningen I det følgende behandles provenuvirkninger som følge af den foreslåede forlængelse af elpatronordningen for elektricitet og de nye muligheder for at benytte ordningen Baggrund Ved elpatronordningen, der blev vedtaget i slutningen af 2005, og som trådte i kraft 1. januar 2008, fastsættes en lavere afgift end den sædvanlige for fjernvarme. Den særlige sats er dog højere end eller lig afgiften på kraftvarme. Blandt andet på grund af, at der er lavere afgift på kraftvarme end på fjernvarme, blev langt hovedparten af varmen i kraftvarmeområder fremstillet sammen med el som kraftvarme og kun en mindre del alene som ren fjernvarme. Derfor var der et forholdsvis lille umiddelbart provenutab, når satsen for fjernvarme blev sat ned alene i kraftvarmeområder. Og det umiddelbare provenutab blev i betydeligt omfang neutraliseret ved, at mindre kraftvarme med den laveste sats blev erstattet af fjernvarme med en højere sats, som dog ikke var så høj som før. Regeringen foreslog oprindelig, at ordningen skulle gælde permanent for både el og brændsler, og at PSO afgiften i den forbindelse skulle afskaffes for el til varme i kraftvarmeområder. Oppositionen havde dog forlig om PSO afgiften. Kompromisset blev, at hele regeringens forslag blev vedtaget, men dog således at ordningen for el skulle gælde i en forsøgsperiode på 4 år, hvilket blev vedtaget ved et ændringsforslag. Ordningen for el kunne eventuelt forlænges efter gennemførelse af en uafhængig undersøgelse. Nu er den uafhængige undersøgelse gennemført. Her anbefales blandt andet, at ordningen gøres permanent også for el, og at visse ejerskabsbegrænsninger lempes. Det er på baggrund af analysens anbefalinger og med henblik på bedre at integrere vind i energisystemerne, at regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre har indgået en aftale, som vedrører ordningen i elpatronloven. Der henvises til ovenstående afsnit 1.1. og Samlet provenuvirkning Samlet set vil forslaget om at gøre elpatronordningen permanent for el og slække på ejerskabskrav m.v. næppe medføre nogen nævneværdig provenumæssige effekter. Nedenfor omtales de enkelte elementer i forslaget vedrørende elpatronordningen.

20 Page 20 of Permanent ordning for el For så vidt de foreslåede ændringer af elpatronordningen er der størst effekt af, at ordningen gøres permanent for el. I det oprindelige lovforslag (L 81 fremsat den 16. november 2005 af skatteministeren), hvor ordningen blev introduceret, blev der udførligt gjort rede for provenu-, miljø-, og erhvervsvirkninger under forudsætning af, at ordningen var permanent. Efter fremsættelsen foregik der politiske drøftelser. De mundede ud i, at ordningen vedrørende el i første omgang blev vedtaget som gældende i en periode af 4 år. Men samtidig blev aftalt, at ordningen vedrørende el skulle gøres permanent under visse forudsætninger. Der var ikke knyttet provenubemærkninger til ændringsforslaget, der gjorde ordningen midlertidig. Det skyldtes den underliggende aftale om, at ordningen senere ville blive gjort permanent under visse forudsætninger. Der blev regnet med, at disse forudsætninger ville blive opfyldt. Forslaget om at gøre ordningen permanent vil således genskabe forudsætningerne for de oprindelige provenubemærkninger. Isoleret set vil forslaget føre til et merprovenu, selv om satserne sættes ned. Det skyldes, at afgifterne på el før lempelserne ved ordningen er så høje, at de med kraftvarmekapacitet kun i begrænset omfang eller i sjældne tilfælde vil benytte elvarme til fremstilling af fjernvarme. Ved ordningen sættes afgifterne ned til et niveau, der er lig med eller lidt over de afgifter, der gælder for kraftvarme fremstillet ved brændsel. Det vil føre til et vist forbrug af el og således til en større afgiftsindtægt ved en given varmemængde. Dette er under forudsætning af, at der ikke ved de permanente afgifter for el vil komme eldrevne varmepumper i kraftvarmeområder i større udstrækning. Størrelsen af merprovenuet og det samtidige fald i varmeprisen vil afhænge af, hvor ofte det vil kunne betale sig at fremstille fjernvarme ved el i forhold til at fremstille fjernvarmen ved brændsel (kul eller gas). Det afhænger af, hvor høj prisen inklusive afgifter og kvoteomkostninger er for el henholdsvis gas og kul. Hvis elselskaberne vil belaste el anvendt til elvarme i områder med kraftvarmekapacitet med normale eltariffer, vil elvarme alene blive anvendt sporadisk i forbindelse med ekstrem lave elpriser eller som led i levering af balanceydelser. Ekstremt lave elpriser opstår ved en kombination af forskellige forudsætninger, herunder ofte stor dansk vindkraftproduktion, samtidig med begrænsninger i mulighederne for udenrigshandel med el. I takt med, at der kommer flere vindmøller, vil disse situationer oftere opstå. Modsat vil udbygning af internationale transmissionsledninger mindske hyppigheden. Ligeledes vil der blive anvendt el til varme som led i visse værkers deltagelse i det såkaldte regulerkraftmarked. Det vil dog alene ske sporadisk. Måtte det derimod gælde, at elselskaberne i visse situationer vil belaste brug af el til fjernvarme med en lavere tarif end den normale under henvisning til, at elvarmen i disse situationer snarere end at påføre eldistribution ekstra omkostninger ikke påfører distributionen omkostningerne eller endog aflaster distributionen for omkostninger, vil der kunne komme længere perioder, hvor elvarme vil være konkurrencedygtig med brændselsvarme. Der vil f.eks. opstå sådanne perioder, når nedbørsmængderne i Norge er særligt store, og når gasprisen, der i en vis udstrækning følger olieprisen, er særlig høj. En sådan ændring i tarifpolitikken kan næppe forventes overalt, men eventuelt alene i visse områder, og i givet fald vil det tage tid at ændre elselskabernes tarifpolitik. Det vil i praksis også kræve, at der er udsigt til at tarifændringen vil have en betydelig effekt. Selv om der i sådanne tilfælde kan blive tale om et stort forbrug af el, vil det dog isoleret ikke have nogen større provenuvirkning, jf. at elvarmen da i praksis vil erstatte varme fremstillet ved brændsel på en kedel, der alene fremstiller el. Selv om afgiftsindtægterne stort set vil være identiske, vil staten dog få et merprovenu i det omfang elvarme erstatter brændselsvarme uden for CO 2 kvotesektoren, jf. at varmen da vil blive fremstillet med færre udledninger af CO 2, og staten derfor ikke vil have behov for køb af helt så mange CO 2 kvoter/kreditter. For hver gang der måtte blive fremstillet 1 PJ = knap 0,3 mia. kwh fjernvarme ved el i stedet for 1 PJ fjernvarme ved naturgas udenfor kvotesektoren, vil der blive udledt ca. 0,06 mio. ton mindre CO 2 udenfor kvotesektoren. Ved en kvotepris svarende til CO 2 afgiftssatsen på ca. 155 kr./t vil gevinsten være på ca. 10 mio. kr. Aktuelt er kvoteprisen dog under 100 kr./t. Modsat vil et større forbrug af el end ellers føre til højere priser på el, hvilket reducerer det almindelige forbrug af el med normal afgift. Indirekte vil fravær af perioder med særligt lave elpriser særligt komme dem, der har vindmøller, til gode. Det vil indirekte komme statens finanser til gode, at det ved givne tilskud bliver lettere at opfylde VE forpligtelser. Ser man bort fra virkningen af højere elpriser på overskuddet i elselskaber, der delvist er ejet af staten og andre tilsvarende afledte indirekte virkninger, vil nettoeffekten på statens finanser formentlig være begrænset om end positiv Fjernvarmeværkerne og intern varme Det andet element i forslaget er, at ordningen udvides, således at den kan benyttes af flere. Udvidelsen af ejerkredsen gælder såvel el som brændsel. Ordningen udvides på to måder. For det første vil ordningen nu også kunne benyttes af selskaber, der ikke selv har kraftvarmekapacitet, men dog fortsat under forudsætning af, at fjernvarmen leveres til net, der hovedsagligt forsynes af selskaber med kraftvarmekapacitet. Det vil normalt gælde, at selskaberne med kraftvarmekapacitet, der forsyner fjernvarmenettet også har en betydelig fjernvarmekapacitet eller mulighed for såkaldt bypass. I det omfang fjernvarmeværker uden kraftvarmekapacitet vil benytte ordningen vil det derfor gælde, at den fjernvarme, de producerer, hovedsagligt vil erstatte ren fjernvarme fremstillet af selskaberne med egen kraftvarmekapacitet. Netto vil ordningen derfor næppe blive brugt ret meget mere. Da afgiftssatserne bliver identisk for fjernvarme fra virksomheder med kraftvarmekapacitet og virksomheder uden kraftvarmekapacitet har det ikke nogen virkning på statens afgiftsindtægter. Der er dog sandsynligvis i et meget begrænset omfang fremstillet fjernvarme på værker, der ikke selv har kraftvarmekapacitet. Derfor kan man ved uændret adfærd forvente et meget lille provenutab. For det andet vil ordningen blive udbredt til produktionsvirksomheder med kraftvarmekapacitet. Der var ikke behov for særlige regler her tidligere, jf. at afgifterne i praksis var næsten identiske hvad enten virksomhedernes varmeforbrug blev fremstillet på den ene eller den anden måde. Det var fordi det almindelige afgiftsniveau for virksomheder var lavt både for kraftvarme og for kedelvarme, når der var tale om tung proces. Og de fleste virksomheder med kraftvarme samtidig har tung