Afgiftsvejledning Samlet overblik over

Transkript

1 Afgiftsvejledning 2016 Samlet overblik over afregning og godtgørelse af afgifter

2 Redaktionen er afsluttet december Afgiftsvejledning 2016 omhandler konkrete emner og forhold, som vi har udvalgt. Bogens indhold er derfor vejledende, og konkrete forhold kan kræve konsultation. Denne publikation er udarbejdet alene som en generel orientering om forhold, som måtte være af interesse, og gør det ikke ud for professionel rådgivning. Du bør ikke disponere på baggrund af de oplysninger, der er indeholdt i denne publikation, uden at indhente specifik professionel rådgivning. Vi afgiver ingen erklæringer eller garantier (udtrykkeligt eller underforstået), hvad angår nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der findes i publikationen, og, i det omfang loven tillader, accepterer eller påtager Pricewaterhouse Coopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, dets aktionærer, medarbejdere og repræsentanter sig ikke nogen forpligtelse, ansvar eller agtpågivenhedspligt for eventuelle konsekvenser, som følger af, at du eller andre handler eller undlader at handle i tillid til de oplysninger, der findes i publikationen, eller for eventuelle beslutninger truffet på baggrund af publikationen PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettig heder forbeholdes. I dette dokument refererer PwC til PricewaterhouseCoopers Stats autoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af Pricewaterhouse Coopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed. Kopiering af bogens materiale kan ske til eget brug til undervisning. Erhvervsmæssig udnyttelse af materiale i bogen kræver skriftlig tilladelse af PwC. Enhver anvendelse af materiale skal tydeligt angive kilde, samt at PwC har rettighederne til materialet. Udgiver: PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup Produktion: M&C Tryk: Cool Gray A/S Oplag: ISBN: ISSN:

3 Indhold Indledning....6 PwC s afgiftsgruppe kontaktoplysninger...7 Hvilke afgifter har vi i Danmark?....8 Energiafgifter Elektricitet Opdeling af forbruget af elektricitet...13 Elektricitet anvendt til proces det vil sige til fx belysning, drift af maskiner, edb-udstyr og ventilation Elektricitet anvendt til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling Måling af elektricitet Liberale erhverv specielle regler Brændsler olie, kul og gas Brændsler anvendt til proces Brændsler anvendt til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling Brændsler anvendt til særlige processer Måling af energi fra brændsler...22 Udlejningvirksomhed...25 Motorbrændstof...27 Landbrug m.m Væksthuse Afgift på affald Forbrænding af affald Affaldsvarmeafgift Tillægsafgift CO 2 -afgift på affald Deponering af affald NO X -afgift Metanafgift Svovlafgift...36 Overskudsvarme PwC s Afgiftsvejledning

4 Kraftvarmeværker og fjernvarmværker...38 El- og varmefremstilling kraftvarmeproduktion Stilstandsvarme...39 Varmeproduktion på spidslastkedler, elkedler og varmepumper Elfremstilling...41 Elfremstilling på små elproduktionsanlæg...41 Elfremstilling ved vedvarende energi, herunder solceller m.v CO 2 -kvoter Vand...44 Vandafledningsbidrag Trappemodel for betaling af vandafledningsbidrag...45 Spildevandsafgift Privatforbrug Dokumentation til brug for godtgørelse af energiafgifter Angivelse og betaling af energiafgifter Forældelse af afgiftskrav PwC s Afgiftsvejledning 2016

5 Bilag Bilag 1 Godtgørelse af elafgift...53 Bilag 2 Godtgørelse af energiafgift på brændsler Bilag 3 Godtgørelse af energiafgifter ved særlige processer Bilag 4 Godtgørelse af energiafgifter ved landbrug m.m Bilag 5 Godtgørelse af vandafgift Bilag 6 Satser for energi- og CO 2 -afgifter...58 Bilag 7 NO X -afgift Bilag 8 Metanafgift på naturgas og biogas Bilag 9 Max. afgiftsbelastning på fjernvarme ab værk Bilag 10 Bilaget til CO 2 -afgiftsloven (proceslisten) PwC s Afgiftsvejledning

6 Indledning Vi har udarbejdet denne afgiftsvejledning til støtte for virksomheder, der ønsker et overblik over reglerne for energiafgifter. Vores formål med vejledningen er at beskrive de primære regler om, hvilke energiafgifter virksomhederne kan få godtgjort og hvordan. I vejledningen har vi også kommenteret på reglerne for enkelte miljøafgifter. Vi har valgt at udarbejde vejledningen som et opslagsværk. Derfor giver den ikke svar på alle afgiftsmæssige spørgsmål vedrørende energiafgifter. Afgiftsvejledningen beskriver de regler, som er gældende for Du kan også finde den elektroniske version af afgiftsvejledningen samt kontaktoplysninger på Du er også velkommen til at kontakte vores team af specialister, som er fordelt på PwC s kontorer i Aarhus og København. Aarhus København PwC s Afgiftsvejledning 2016

7 PwC s afgiftsgruppe kontaktoplysninger Hvis din virksomhed har specielle forhold, anbefaler vi, at du kontakter os for oplysninger om, hvilke problemstillinger netop din virksomhed bør være særlig opmærksom på. Du kan kontakte os på eller via nedenstående kontaktoplysninger: Michael Troelsgaard Joan Faurskov Sebastian Houe Cordtz Aarhus København Aarhus E: mtg@pwc.dk E: jof@pwc.dk E: sho@pwc.dk T: T: T: Mette Kroer Anne Neerup Jensen København Aarhus E: mee@pwc.dk E: aps@pwc.dk T: T: PwC s Afgiftsvejledning

8 Hvilke afgifter har vi i Danmark? I Danmark er der afgift på en lang række varer og produkter. Afgifterne deles traditionelt op i følgende kategorier (listen er ikke udtømmende): Energiafgifter Elektricitet Naturgas Olieprodukter (benzin, bioolie, dieselolie, fuelolie m.m.) Kulprodukter (stenkul, jordoliekoks m.m.). Miljøafgifter Affald Batterier (lukkede NiCd-batterier) Bekæmpelsesmidler (pesticider) Blyakkumulatorer (startbatterier) Bæreposer af papir og plast Dæk til motorkøretøjer (gebyr på dæk) Emballager til drikkevarer Engangsservice (bestik, tallerkener m.m.) Glødelamper og sikringer Kvælstof i gødning Kvælstofoxider (NO X ) Kuldioxid (CO 2 ) Metan PVC og ftalater (blødgøringsmidler) Smøreolie Spildevand Svovl Vand. Afgift på nydelsesmidler (punktafgifter) Chokolade og sukkervarer Cigarer, cerutter, cigarillos, cigaretpapir, skrå, snus, cigaretter og røgtobak Kaffe og te Is (konsumis) Øl Vin Mandler, nødder, kokos, kerner m.m. Spiritus. Andre afgifter Registreringsafgift (på biler) Spil (konkurrencer, lotterier, væddemål, online kasino og spilleautomater) Tinglysning Skadesforsikringer Sand, sten, grus m.m. (råstofafgift). 8 PwC s Afgiftsvejledning 2016

9 Vi beskriver i denne afgiftsvejledning udelukkende reglerne vedrørende energiafgifter og visse miljøafgifter. Har du behov for vejledning i forhold til afgifter på nydelsesmidler (punktafgifter) eller andre afgifter, er du altid velkommen til at kontakte én fra afgiftsgruppen. EU-harmoniserede afgifter Nogle afgifter er EU-harmoniserede. Det betyder, at produktet er afgiftspligtigt i alle EU-lande og er reguleret af fælles EU-regler. Dette gælder for følgende afgifter: Energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Energiafgift af naturgas Energiafgift af kul Energiafgift af elektricitet Afgift af spiritus Afgift af vin Afgift af øl Afgift af tobaksvarer. Elektronisk ledsagerdokument (EMCS) Registrerede virksomheder kan inden for EU fremstille, opbevare og handle indbyrdes med varer omfattet af de EU-harmoniserede afgifter, uden at afgiften skal betales. Afgiften skal således først betales, når varen overgår til forbrug. For at sikre en vis kontrol med ovenstående, skal varerne sendes via det fælles europæiske elektroniske EMCS-system. Dette medfører, at der til hver forsendelse mellem to EU lande skal udarbejdes et elektronisk ledsagedokument i EMCS-systemet. Det er vigtigt, at man er opmærksom på dette både som vareafsender (sælger) og varemodtager (køber). EU s minimumsafgifter For de EU-harmoniserede afgifter er der i EU fastsat minimumsafgifter. Dette medfører, at den af det enkelte land fastsatte afgiftsbetaling aldrig kan være under de i EU fastsatte minimumsafgifter. Det enkelte medlemsland kan dog vælge, at afgiften er højere end EU s minimumsafgifter. PwC s Afgiftsvejledning

10 Energiafgifter De fleste virksomheder har et forbrug af elektricitet og brændsler (fx naturgas) og betaler derfor energiafgifter. Energiprodukterne kan opdeles i følgende: Brændsler Olieprodukter som benzin, bioolie, dieselolie, fuelolie, gasolie m.v. (mineralolieafgiftsloven). Kulprodukter som stenkul, jordoliekoks, affaldsvarme m.v. (kulafgiftsloven). Naturgas, biogas og bygas (gasafgiftsloven). Brændsler er belastet med både energi- og CO 2 -afgift. Derudover skal der ofte betales NO X -afgift, svovlafgift og i nogle tilfælde metanafgift. Elektricitet Elektricitet (elafgiftsloven). Ændring af afgiftssatserne Satserne for elafgift, energi- og CO 2 -afgifter på de enkelte energiprodukter fremgår af bilag 6. Afgiftssatserne på svovl fremgår også af bilag 6. Afgiftssatserne på NO X af bilag 7 og afgiftssatserne på metan af bilag 8. Afgiftssatserne bliver ændret hvert år 1. januar enten baseret på afgiftssatser fastsat i lovgivningen eller på baggrund af nettoprisindekset. Godtgørelse af energiafgifter Virksomheder, der er momsregistrerede, kan ofte få godtgjort en andel af energiafgifterne. En del virksomheder kan også få godtgjort CO 2 -afgift og i visse tilfælde svovlafgift, NO X -afgift og metanafgift. 10 PwC s Afgiftsvejledning 2016

11 Hovedbetingelser for godtgørelse af energiafgifter I afgiftslovene er der fire hovedbetingelser, der skal være opfyldt, for at en virksomhed kan få godtgjort en andel af energiafgiften: 1. Energien skal være forbrugt af virksomheden. 2. Momsen på energiforbruget skal være fradragsberettiget. 3. Energien må ikke være anvendt til motorbrændstof. 4. Energien må som hovedregel ikke være anvendt til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. Der er stor forskel på, hvor meget virksomheder kan få godtgjort i energiafgifter alt efter virksomhedens aktiviteter, hvad energien anvendes til osv. Hvor stor en andel af energiafgiften, virksomhederne kan få godtgjort, fremgår af bilag 1-5. Ad 1) Energien skal være forbrugt af virksomheden Det er en betingelse for at få godtgjort energiafgifter, at virksomheden er den reelle forbruger af energien. Energi, som ikke kan anses for at være forbrugt af virksomheden, er fx: Energi indkøbt med henblik på videresalg. Energi, der anvendes af lejere i forbindelse med udlejning af fast ejendom dette gælder uanset, hvem der betaler for energien. Energi, der anvendes til fremstilling af varme eller kulde, som efterfølgende afsættes. Ad 2) Momsen på energiforbruget skal være fradragsberettiget Det er en betingelse for at få godtgjort energiafgifter, at virksomheden har fradrag for moms. Dette skyldes, at virksomheder kan få godtgjort energiafgifter i samme omfang, som den enkelte virksomhed har fradrag for moms. Det vil sige, at en virksomhed med delvis fradrag for moms kan få godtgjort energiafgifter delvist. Ad 3) Energien må ikke være anvendt til motorbrændstof Det er en betingelse for at få godtgjort energiafgifter, at virksomheden ikke har anvendt energien til motorbrændstof. Dette gælder alle former for motorbrændstof også motorbrændstof, der anvendes i stationære motorer. Virksomheder kan dog få godtgjort afgift af elektricitet, der anvendes i eldrevne motorer. Se afsnittet Motorbrændstof. Derudover gælder der specielle regler for virksomheder inden for landbrug herunder jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl. Se afsnittet Landbrug. PwC s Afgiftsvejledning

12 Ad 4) Energien må som hovedregel ikke være anvendt til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling Virksomheder kan som hovedregel ikke få godtgjort energiafgift af brændsler, der anvendes til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. Dette gælder, uanset om energiforbruget er baseret på olie, gas eller kul. Virksomheder, der anvender elektricitet til rumvarme, opvarmning af vand eller til komfortkøling, kan dog få godtgjort en andel af elafgiften, se bilag 1. Der er således forskel på, om en virksomhed anvender brændsler eller elektricitet til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. 12 PwC s Afgiftsvejledning 2016

13 Elektricitet Afgiften på elektricitet (elafgiften) består fra 1. januar 2014 af kun én afgift kaldet elafgift. Tidligere bestod afgiften på elektricitet af energiafgift, tillægsafgift, energispareafgift, eldistributionsbidrag og energieffektiviseringsbidrag. Elafgiftssatsen, der er gældende fra 1. januar 2016, fremgår af bilag 6. Opdeling af forbruget af elektricitet Virksomheders forbrug af elektricitet anses som procesenergi, medmindre elektriciteten er anvendt til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. Virksomheder kan som hovedregel få godtgjort størstedelen af elafgiften af forbruget af elektricitet til proces. For den del af virksomhedernes elforbrug, der er anvendt til rumvarme, opvarmning af vand (fx i elradiatorer og elvandvarmere), eller anvendt til komfortkøling, kan virksomhederne få godtgjort en mindre andel af elafgiften. Elektricitet anvendt til proces det vil sige til fx belysning, drift af maskiner, edb-udstyr og ventilation Virksomheder kan som hovedregel få godtgjort størstedelen af elafgiften for elektricitet anvendt til proces. Se hvor stor en andel virksomheder kan få godtgjort i bilag 1. Hvornår er der tale om procesenergi? Procesenergi er fx: Drift af maskiner, værktøj og produktionsanlæg. Belysning og edb-udstyr. Pumper og motorer. Ventilation i virksomhedernes lokaler (dog ikke komfortkøling). Elektricitet anvendt til pumper og ventilatorer i forbindelse med levering af varme og kulde. PwC s Afgiftsvejledning

14 Elektricitet anvendt til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling Virksomheder kan få godtgjort en mindre andel af elafgiften for elektricitet, der anvendes: til opvarmning af varmt vand i vandvarmere og varmepumper, i elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg beregnet til rumopvarmning og/eller til fremstilling af komfortkøling (fx aircondition). Den andel af elafgiften, som virksomhederne kan få godtgjort, fremgår af bilag 1. Midlertidig rumvarme Virksomheder, der anvender elektricitet i rumvarmeaggregater, der midlertidigt placeres i et lokale for at dække et kortvarigt rumvarmebehov, kan få godtgjort afgift af elektricitet efter de almindelige regler for procesenergi. For at rumvarmen kan anses for midlertidig, er det en betingelse, at den midlertidige rumvarme supplerer den eksisterende rumvarme (varmeforsyning), eller at der er tale om opvarmning af lokaler, hvor der normalt ikke er behov for rumvarme. Elektricitet anvendt til varmetæpper Virksomheders opvarmning af indgangspartier i fx forretninger og portsluser til lagerlokaler med luftvarme såkaldte varmetæpper anses for rumopvarmning, og virksomhederne kan få godtgjort en mindre andel af elafgiften af elektricitet anvendt hertil. Elektricitet anvendt til airconditionanlæg Virksomheder kan ligeledes få godtgjort en mindre andel af elafgiften af elektricitet, som anvendes til nedkøling i fx klimaanlæg eller airconditionanlæg, når nedkølingen sker af hensyn til de ansattes eller kundernes komfort. Der vil ikke være tale om elektricitet anvendt til komfortkøling, hvis der sker nedkøling af et rum, hvor der ikke opholder sig medarbejdere, fx serverrum og lignende, samt lokaler, hvor kølingen primært sker af hensyn til varerne. Her vil dog skulle foretages en konkret vurdering af formålet med køling i det enkelte lokale. Elektricitet anvendt til hårde hvidevarer m.v. Virksomheder kan efter procesreglerne få godtgjort afgift af elektricitet, der er anvendt til drift af elapparater og hårde hvidevarer, fx almindelige vaske- og opvaskemaskiner, og til opvarmning af vand, hvis varmelegemet er en integreret del af vaske- eller opvaskemaskinen. 14 PwC s Afgiftsvejledning 2016

15 Måling af elektricitet Hvis virksomheder anvender elektricitet til både rumvarme, opvarmning af vand, komfortkøling og proces, skal de, for at få godtgjort elafgiften af elforbruget til proces, som udgangspunkt måle deres forbrug af elektricitet. Forbruget skal kunne opdeles i: proces og rumvarme, opvarmning af vand samt komfortkøling. Ved en manglende måling kan der anvendes en standardmetode fastsat i lovgivningen. Anvendes en standardmetode vil det ofte medføre, at virksomheden kun får godtgjort en mindre del af elafgiften i forhold til, hvis forbruget af elektricitet var målt. Se afsnittet Standardmetoder. Blandet forbrug af elektricitet til proces og rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling Virksomheder, der har et blandet forbrug af elektricitet til proces og rumvarme, opvarmning af vand samt komfortkøling, og som ikke kan foretage en fordeling ved måling af elforbruget, kan ved hjælp af standardmetoder beregne det afgiftsbeløb, som de ikke kan få godtgjort. Standardmetoder Virksomheder, som ikke måler elforbruget til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling, kan i stedet vælge at opgøre elforbruget efter standardmetoder. Der er fire standardmetoder til at opgøre den elafgift, som virksomhederne ikke kan få godtgjort: 1. Rumvarmeafgift på 10 kr. pr. m 2 pr. måned i 12 måneder dækker både rumvarme og komfortkøling, men ikke opvarmning af vand. 2. Den fremstillede mængde varme opgjort efter varmemåler, ganget med 1,1 og omregnet til kwh. 3. Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned i 12 måneder dækker både rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling. 4. Den installerede effekt ganget med den faktisk målte driftstid dækker både rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling. PwC s Afgiftsvejledning

16 Eksempel efter punkt 3 (2016-satser) Betalt elafgift ( kwh 88,50 øre = kr. pr. kwh) Andel af elafgiften, der ikke kan godtgøres ( kwh 0,4 øre = 400 kr. pr. kwh) Fradrag for rumvarme (2.000 Watt¹ 350 timer = kr. 12 mdr. 88,10 øre pr. kwh) Tillæg for rumvarme (2000 Watt¹ 350 timer = kr. 12 mdr. 50,20 øre pr. kwh) Elafgift virksomheden kan få godtgjort = kr. 1) Effekt Det vil ofte koste op til tre gange så meget at anvende metode 1-3 i forhold til, hvis virksomhederne vælger at måle forbruget af elektricitet til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. Denne løsning giver således ikke en optimal godtgørelse af elafgift, hvorfor vi anbefaler, at disse standardmetoder kun anvendes, hvis etablering af målere er dyr og/eller teknisk vanskelig. Komfortkøling i sommermånederne Virksomheder, der kun anvender komfortkøling i maksimalt fire kalendermåneder i løbet af et kalenderår, og som ikke samtidigt anvender elektricitet til rumvarme i samme lokaler, kan vælge kun at betale 10 kr. pr. m 2 i månederne maj, juni, juli og august for de rum, hvor der anvendes komfortkøling. Dette gælder uanset, at virksomhederne anvender elektricitet til komfortkøling i andre kalendermåneder, så længe de maksimalt anvender komfortkøling i fire kalendermåneder i løbet af et kalenderår. De fire kalendermåneder fastsættes ud fra påbegyndte kalendermåneder. Det vil sige, at anvender virksomhederne komfortkøling to dage i juli, vil virksomhederne have anvendt komfortkøling i juli måned, altså én kalendermåned. Virksomheder, der anvender denne standardmetode, skal kunne dokumentere, at der kun er foretaget komfortkøling i fire måneder i kalenderåret. Dette kan ske ved en log eller ved en erklæring fra en energikonsulent eller lignende. Måleresultater kan anvendes for tidligere perioder Virksomheder, der har anvendt ovennævnte standardmetoder til at opgøre den andel af forbruget af elektricitet, virksomhederne ikke kan få godtgjort, har mulighed for efterfølgende at opsætte målere og anvende 12 måneders måleresultater til at få godtgjort yderligere elafgift for de tre foregående år. 16 PwC s Afgiftsvejledning 2016

17 Ønsker virksomheden at anvende denne mulighed, skal følgende betingelser være opfyldt for, at en regulering kan finde sted: Regulering kan kun ske med tilladelse fra SKAT. Regulering kan maksimalt ske for afgiftsperioder op til tre år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Reguleringen skal være baseret på en måling af mindst 12 måneders varighed. Virksomheden skal betale kr. for at foretage en regulering det vil sige, at det kun vil være beløb over kr., der udbetales. Reguleringsbeløb over kr. skal være attesteret af en revisor. Der skal fremlægges månedsvise registreringer af målervisninger i den pågældende 12-måneders-periode. Virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold skal være uændrede. For virksomheder der tidligere har fået godtgjort for meget i elafgift er det en betingelse, at det beløb, virksomhederne vil få godtgjort ved måling, udgør mindst 75 % af den elafgift, som virksomhederne tidligere har fået godtgjort. Dette betyder, at har virksomhederne anvendt en af ovenstående standardmetoder vil de som udgangspunkt have fået godtgjort for lidt i elafgift og betingelsen vil derfor altid være opfyldt. PwC s Afgiftsvejledning

18 Liberale erhverv specielle regler Følgende virksomheder (liberale erhverv) kan som udgangspunkt ikke få godtgjort elafgiften af deres elforbrug. Advokater Arkitekter Bureauer (dog ikke rejsebureauer, turistkontorer og ejendomsadministration) Forlystelser, herunder teater- og biografforestillinger Landinspektører Mæglere Reklamevirksomheder Revisorer Rådgivende ingeniører. Hvis virksomhederne både har ovenstående aktiviteter og andre aktiviteter, kan virksomhederne få godtgjort en del af elafgiften. Der skal derfor ske en fordeling af forbruget af elektricitet mellem de ovenstående aktiviteter og de andre momspligtige aktiviteter. Hvis virksomhederne ikke har foretaget en fordeling af forbruget ud fra måling, kan en fordeling som udgangspunkt ske ud fra omsætningen. Liberale erhverv kan dog få godtgjort en del af elafgiften af den elektricitet, der anvendes til opvarmning af vand, rumvarme og komfortkøling, se afsnittet Blandet forbrug af elektricitet til proces og rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling. Se satserne vedrørende godtgørelse af elafgift i bilag PwC s Afgiftsvejledning 2016

19 PwC s Afgiftsvejledning

20 Brændsler olie, kul og gas Hvilke afgifter er der på brændsler? Brændsler er belastet med både energi- og CO 2 -afgift. Derudover vil brændsler ofte være belastet med NO X -afgift, og i nogle tilfælde svovl- og metanafgift. Opdeling af forbruget af brændsler Brændsler betragtes som udgangspunkt for anvendt til rumvarme og opvarmning af vand. Kun hvis anvendelsen er direkte beskrevet i loven som procesenergi, kan virksomheder få godtgjort energiafgiften. Brændsler anvendt til proces Virksomheder kan få godtgjort størstedelen af energiafgiften på brændsler, der anvendes til procesformål. Hvornår er der tale om procesenergi? Et brændsel vil som udgangspunkt være anvendt til procesformål, såfremt energien er anvendt til følgende: energien er anvendt til en produktion, hvor varen undergår en forandring, og energien er anvendt til fremstilling af en vare, der er bestemt til afsætning. Eksempler på procesforbrug Energi anvendt til følgende formål anses blandt andet for procesenergi: Produktion og forarbejdning af varer. Opvarmning af særlige rum eller særlige procesanlæg. Nedkøling af serverrum og andre lokaler, hvor medarbejderne ikke har en fast arbejdsplads. Hvor meget kan man få godtgjort i energiafgift? Virksomheder kan få godtgjort størstedelen af energiafgiften. Den del af energiafgiften, som virksomhederne ikke kan få godtgjort, fremgår af bilag 2. Kan man få godtgjort CO 2 -afgift? Virksomheder kan som hovedregel ikke få godtgjort CO 2 -afgift på brændsler. Dog godtgøres CO 2 -afgiften, når brændslerne anvendes til procesformål i virksomheder, der har tilladelse til udledning af CO 2 (i henhold til CO 2 -kvoteordningen). 20 PwC s Afgiftsvejledning 2016

21 Tilsvarende godtgøres CO 2 -afgiften af varmeleverancer fra kvoteomfattede virksomheder, når varmen anvendes til procesformål (fx opvarmning af malekabiner med fjernvarme). Se afsnittet CO 2 -kvoter. Ikke-kvoteomfattede virksomheder omfattet af proceslisten har mulighed for at få et bundfradrag i betalingen af CO 2 -afgift på brændsler, se bilag 10. Brændsler anvendt til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling Virksomheder kan som udgangspunkt ikke få godtgjort afgiften på brændsler, der er anvendt til rumvarme, opvarmning af vand samt komfortkøling. Hvis en række specifikke forhold er opfyldt, behandles brændsler, der anvendes til fx rengøring, som anvendt til proces. Og virksomhederne kan få godtgjort energiafgiften efter de almindelige regler, se afsnittet Brændsler anvendt til proces. Brændsler anvendt til rumvarme Ved rumvarme forstås brændsler, som virksomheder anvender til at opvarme lokaler, der anvendes til: Produktion Lager Salg Kontorer Pakkerier. Brændsler anvendt til opvarmning af vand Ved opvarmning af vand forstås i denne forbindelse vand, som virksomheder sælger eller fx anvender til: Rengøring af lokaler og produktionsanlæg Bad Opvask Vask af hænder. Brændsler anvendt til komfortkøling Ved komfortkøling forstås fx klimaanlæg eller airconditionanlæg, hvor kølingen sker af hensyn til de ansattes eller kundernes komfort. Brændsler anvendt til særlige processer Virksomheder kan som nævnt ovenfor få godtgjort størstedelen af energiafgiften. Der skal ikke ske en nedsættelse af virksomhedernes godtgørelse, hvis der er tale om særlige processer. PwC s Afgiftsvejledning

22 Hvornår er der tale om særlige processer? Definitionen for særlige processer er fastsat i lovgivningen. Der er anvendt brændsler til særlige processer, når brændslet er anvendt til følgende processer: Brændsler, der anvendes til kemisk reduktion og i elektrolyse. Brændsler, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer. Brændsler, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer. Ved ovenstående processer kan virksomheder få godtgjort energiafgiften fuldt ud. Det er dog yderligere en betingelse, at energiforbruget anvendes direkte til processer omfattet af proceslisten, se bilag 10. Vedrørende godtgørelse af CO 2 -afgift, se afsnittet Kan man få godtgjort CO 2 -afgift?. Kemisk reduktion og elektrolyse Ved kemisk reduktion forstås elektronoptagelse, der sker som et led i produktionsprocessen (pkt. 23 på proceslisten). Ved elektrolyse udskilles stoffer ved hjælp af elektricitet, fx ved aluminiumsfremstilling (fx pkt. 23 på proceslisten). Metallurgiske processer Ved metallurgiske processer forstås opvarmning af metaller, hvor der sker en forandring af metallets indre fysiske struktur (pkt. 30 på proceslisten). Mineralogiske processer De mineralogiske processer omfatter fx fremstilling af glas og glasprodukter, fremstilling af keramiske produkter, fremstilling af mursten, teglsten og bygge-materialer af brændt ler, fremstilling af cement, kalk og gips samt fremstilling af produkter af beton, gips og cement m.m. (punkt 10, 11a og b, 12, 13, 29 og 30 på proceslisten). Måling af energi fra brændsler Hvis hele energiforbruget ikke anvendes til procesformål, skal virksomhederne som udgangspunkt måle sit energiforbrug til procesformål, for at få godtgjort energiafgiften af energiforbruget til procesformål. Dette er fx tilfældet, hvis virksomhederne anvender brændsler i anlæg, som fremstiller varme/kulde, der anvendes til både: proces og rumvarme, opvarmning af vand og/eller komfortkøling. Ved manglende måling, vil virksomhederne som hovedregel ikke være berettiget til at få godtgjort energiafgifter. 22 PwC s Afgiftsvejledning 2016

23 Der er dog en række undtagelser, hvor virksomhederne kan undgå at opsætte målere og i stedet anvende standardmetoder til at opgøre energiafgifter af energiforbruget til rumvarme eller opvarmning af vand og/eller komfortkøling. Standardmetoder Virksomheder kan undlade at opsætte målere og i stedet vælge at opgøre energiafgiften af forbruget til rumvarme og komfortkøling eller energiafgiften af forbruget til opvarmning af vand efter følgende standardmetoder: Rumvarme og komfortkøling: Rumvarmeafgift på 10 kr. pr. m 2 pr. måned (omfatter ikke energiforbruget til opvarmning af vand). Opvarmning af vand: Forbruget af varmt vand kan skønnes, når forbruget til varmt vand er under 50 GJ pr. år. Forbruget kan som udgangspunkt fastsættes til 0,2 GJ varmt vand pr. ansat pr. måned. Hvis det varme vand også bruges til badning, skal der regnes med et større forbrug. På baggrund af ovenstående standardmetoder kan virksomhederne beregne det beløb, som deres godtgørelse af energiafgift skal reduceres med. Måleresultater kan anvendes for tidligere perioder Virksomheder, der ikke tidligere har målt det godtgørelsesberettigede energiforbrug, har mulighed for at opsætte målere og anvende et helt års måleresultater til at få godtgjort yderligere energiafgifter for de tre foregående år. De tre foregående år fastsættes fra det tidspunkt, hvor der sker en korrekt direkte måling. Ønsker virksomheden at anvende denne mulighed, skal følgende betingelser være opfyldt for, at en regulering kan finde sted: Regulering kan kun ske med tilladelse fra SKAT. Regulering kan maksimalt ske for afgiftsperioder op til tre år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Reguleringen skal være baseret på en efterfølgende måling af mindst 12 måneders varighed. Virksomhederne skal betale kr. for at foretage en regulering det vil sige, at det kun vil være beløb over kr., der udbetales. Reguleringsbeløb over kr. skal være attesteret af en revisor. Der skal fremlægges månedsvise registreringer af målervisninger i den pågældende 12-måneders-periode. Virksomhedernes produktions- og afgiftsmæssige forhold skal være uændrede. Det er desuden en betingelse, at det beløb, virksomhederne vil få godtgjort ved måling, udgør mindst 75 % af den energiafgift, som virksomhederne tidligere har fået godtgjort. Denne betingelse vil reelt set kun være aktuel såfremt virksomhederne har PwC s Afgiftsvejledning

24 fået godtgjort for meget i energiafgifter. Dette skyldes, at har virksomhederne anvendt en af ovenstående standardmetoder vil de som hovedregel have fået godtgjort for lidt i energiafgifter og betingelsen vil derfor være opfyldt. Særregel for fordeling Der kan ses bort fra hovedreglen om måling af energiforbruget til procesformål, hvis: anlægget har en fremløbstemperatur på over 90 C (hedtvandsanlæg og dampanlæg) energiforbrug på andre anlæg til rumvarme, varmt vand og kulde, som ikke kan godtgøres, udgør under 10 % af den samlede fremstillede mængde energi energiforbrug på andre anlæg til rumvarme, opvarmning af vand og produktion af kulde, som ikke kan godtgøres, udgør mindre end 200 GJ årligt, og energiforbruget skal kunne sandsynliggøres. Der gælder helt særlige regler for opgørelse af energiforbruget i disse anlæg, som ikke beskrives i denne vejledning. 24 PwC s Afgiftsvejledning 2016

25 Udlejningsvirksomhed Virksomheder, der udlejer fast ejendom, kan ikke få godtgjort afgifter af fx elektricitet og vand, som forbruges af lejerne. Dette uanset, om lejerne betaler for forbruget eller ej. Det er den virksomhed, der forbruger vand og energi, der kan få godtgjort afgiften. Det er derfor lejer, der i givet fald kan få godtgjort afgifter. Virksomheder, der som led i erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom leverer elektricitet, vand og varme, skal mindst én gang årligt udfærdige en specifikation af afgifterne til lejeren. Det er herefter forholdene ved lejer, der er afgørende for, om lejer kan få godtgjort afgifter helt eller delvist. Fakturering af elektricitet og vand direkte fra forsyningsvirksomhed Hvis lejeren modtager en faktura på sit el- og vandforbrug direkte fra forsyningsvirksomheden, gælder de almindelige regler for godtgørelse af energiafgifter. Elektricitet og vand opkrævet via huslejen Hvis lejer bliver opkrævet betaling for elektricitet, vand m.v. via huslejen, kan lejer anvende den specifikation af energiforbruget eller afgiftsbeløbene, som udlejer fremsender minimum én gang årligt til at få godtgjort el-, vand- og energiafgifter. Udlejers godtgørelse Udlejer kan få godtgjort el- og vandafgift for forbruget på fællesarealer fx trappeopgange og p-plads hvor udlejer ikke har udspecificeret afgifterne for lejer. Feriehoteller, svømmehaller, forsamlingshuse m.m. Feriehoteller, feriecentre, hoteller, moteller, idrætshaller, svømmehaller, udstillingshaller, forsamlingshuse og medborgerhuse, som har forbrugt elektricitet og vand i forbindelse med momspligtig udlejning, kan få godtgjort el- og vandafgift efter de almindelige regler i samme omfang, som de har fradrag for moms. Dette uanset, at der er tale om udlejning. PwC s Afgiftsvejledning

26 26 PwC s Afgiftsvejledning 2016

27 Motorbrændstof Virksomheder kan som hovedregel ikke få godtgjort miljø- og energiafgifter af olie, LPG-gas og naturgas, der anvendes som motorbrændstof. Eksempler på forbrug af motorbrændstof, hvor der ikke ydes godtgørelse, er drift af: Registrerede motorkøretøjer, fx person-, vare- og lastbiler Stationære motorer, fx kølemaskiner Entreprenørmateriel m.v. Trucks Motorkompressorer. Trucks Virksomheder kan ikke få godtgjort miljø- og energiafgifter af motorbrændstof, som anvendes i trucks. Virksomheder kan dog få godtgjort elafgift for forbrug af elektricitet i eldrevne trucks efter de almindelige regler, se afsnittet Elektricitet. PwC s Afgiftsvejledning

28 28 PwC s Afgiftsvejledning 2016

29 Landbrug m.m. Elektricitet anvendt til landbrug m.m. Virksomheder inden for jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl, som anvender elektricitet til dette formål, kan få godtgjort elafgift efter de almindelige regler. Se afsnittet Elektricitet samt bilag 1. Brændsler anvendt til landbrug m.m. For energiforbrug inden for ovenstående typer erhverv nedsættes godtgørelsen af energiafgiften for forbrug til procesformål med en mindre procentandel, se bilag 4. Der bør foretages en konkret vurdering af, hvorvidt en virksomheds aktiviteter kan henføres til en af ovenstående typer erhverv. Motorbrændstof anvendt til landbrug m.m. Virksomheder, der har momspligtige aktiviteter inden for landbrug m.m., er omfattet af specielle regler i forhold til godtgørelse af energiafgifter på motorbrændstof. Dette medfører, at disse landbrugsvirksomheder m.m. kan få godtgjort energiafgiften på motorbrændstof efter særlige regler, der gælder for landbrugssektoren m.m. Disse virksomheder kan dog ikke få godtgjort afgifter på motorbrændstof, der er anvendt i fx personbiler og lastbiler. Virksomhederne kan ikke få godtgjort CO 2 -afgift, svovlafgift og NO X -afgift af energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof. PwC s Afgiftsvejledning

30 Væksthuse Elektricitet anvendt til væksthuse Væksthuse kan få godtgjort elafgift efter de almindelige regler. Se afsnittet Elektricitet samt bilag 1. Brændsler anvendt til væksthuse Nedsættelsen af godtgørelsen af energiafgift af brændsler i forbindelse med procesformål gælder ikke for energiforbrug af brændsler i væksthuse. Væksthuse kan i stedet få godtgjort hele energiafgiften undtaget den andel der udgør EU s minimumsafgift. EU s minimumsafgift afhænger af hvilket type brændsel der anvendes. Dette skyldes, at der gælder særlige regler for brændsler, anvendt til opvarmning af væksthuse. CO 2 -afgiften på brændsler godtgøres som udgangspunkt ikke. Væksthuse kan i stedet opnå et fast bundfradrag i betalingen af CO 2 -afgift på brændsler, som baseres på historiske data. Er væksthuset kvoteomfattet, kan væksthuse få godtgjort CO 2 - afgiften på brændsler anvendt til proces. Dette gælder ligeledes for CO 2 -afgift af varme anvendt til proces, der leveres fra en produktionsvirksomhed med tilladelse til udledning af CO 2, se afsnittet CO 2 -kvoter. 30 PwC s Afgiftsvejledning 2016

31 Afgift på affald Afgift på affald kan deles op i følgende: forbrænding af affald og deponering af affald. Forbrænding af affald Brændbart affald betragtes i dag som et brændsel på lige fod med fx olie, kul eller gas. Afgiften på affald, der forbrændes, er derfor fastsat med udgangspunkt i niveauet for de fossile brændsler som fx olie, kul og gas. Afgiften på brændbart affald er opdelt i tre afgifter: Affaldsvarmeafgift afgift på den mængde varme, der leveres fra affaldsforbrændingsanlægget, og den varme, som virksomheden selv anvender fra anlægget til rumvarme og varmt vand. Tillægsafgift der skal betales en tillægsafgift pr. GJ produceret varme. Tillægsafgiften beregnes i princippet ud fra energiindholdet i det brændbare affald. CO 2 -afgift på ikke-bionedbrydeligt affald der skal betales en afgift af mængden af CO 2 -indholdet i affaldet. Afgiften beregnes i princippet ud fra energiindholdet i det brændbare affald. Der skal desuden beregnes NO X -afgift og i mange tilfælde svovlafgift ved forbrænding af affald, se afsnittene NO X -afgift og Svovlafgift. Affaldsvarmeafgift Varme produceret ved forbrænding af affald pålægges affaldsvarmeafgift. Der er således tale om en afgift på den leverede eller udnyttede varme. Afgiftssatserne ændres hvert år, se bilag 6. Fritaget for affaldsvarmeafgift Under visse forudsætninger er følgende affald fritaget for affaldsvarmeafgift: Biomasseaffald Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning Affald uden indhold af ikke-bionedbrydeligt affald (fx plast, mineralolieprodukter mv.) i hele selvstændige læs. PwC s Afgiftsvejledning

32 Kan man få godtgjort affaldsvarmeafgiften? Virksomheder, der anvender varme til procesformål, kan få godtgjort affaldsvarmeafgiften efter de almindelige regler for godtgørelse af energiafgift af brændsler, se afsnittene Brændsler anvendt til proces og Brændsler anvendt til særlige processer. Tillægsafgift Tillægsafgiften er en afgift på den brændværdi, der er i affaldet, og skal betales, uanset om energien udnyttes eller ej. Som eksempel, skal der også betales tillægsafgift af bortkølet varme. Den effektive afgiftssats er fastsat på baggrund af den producerede mængde varme, se bilag 6. Fritaget for tillægsafgift Følgende affald er under visse forudsætninger fritaget for tillægsafgift: Biomasseaffald. Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald. Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning Affald uden indhold af ikke-bionedbrydeligt affald (fx plast, mineraloliepprodukter mv.) i hele selvstændige læs. Talolie og VE-affald (fx træaffald, husdyrgødning m.m.). Kan man få godtgjort tillægsafgiften? Visse virksomheder, der anvender varme til procesformål og som indgår en aftale med varmeproducenten, kan få godtgjort tillægsafgiften efter de almindelige regler for godtgørelse af energiafgift af brændsler, se afsnittene Brændsler anvendt til proces og Brændsler anvendt til særlige processer. CO 2 -afgift på affald Der skal betales CO 2 -afgift af ikke-bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel. Afgiftssatserne ændres hvert år, se bilag PwC s Afgiftsvejledning 2016

33 Fritaget for CO 2 -afgift Følgende affald er under visse forudsætninger fritaget for CO 2 -afgift: Biomasseaffald. Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald. Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning. Talolie og VE-affald (fx træaffald, husdyrgødning m.m.). Affald med et vægtindhold af ikke-bionedbrydeligt affald på mindre end 1 %. Deponering af affald Der skal ligeledes betales afgift ved deponering af affald. Afgiften fremgår af bilag 6. Afgiften ved deponering af affald gælder ligeledes for affald, der deponeres med henblik på senere forbrænding. PwC s Afgiftsvejledning

34 NO X -afgift Udledning af NO X Der skal betales NO X -afgift af brændsler, hvor der ved forbrænding sker udledning af NO X (NO 2 -ækvivalenter) til luften. Størstedelen af udledningerne af NO X kommer fra forbrænding af fossile brændstoffer som fx naturgas, afbrænding af biomasse og fra en række forskellige produktionsprocesser. Registrering for NO X -afgift og måling af udledningen af NO X Energi- og affaldsanlæg samt industrianlæg med en indfyret effekt på mere end 10 MW, der forbrænder kvælstofholdige produkter, skal som udgangspunkt registres for NO X -afgift hos SKAT. Disse virksomheder skal foretage måling af udledningen af NO X til luften og betale NO X -afgift på baggrund af den udledte mængde, se bilag 7. Målergrænsen på 10 MW er dog kun gældende, hvis en lignende målergrænse skal overholdes efter Miljøstyrelsens regler. Standardsatser og ingen måling af udledningen af NO X Hvis virksomheder ikke foretager (og ikke skal foretage) måling af den udledte mængde NO X, betales NO X -afgiften ud fra standardsatser på de enkelte brændsler, se bilag 7. Der er fremsat et lovforslag om, at NO X -afgiften nedsættes til det niveau NO X -afgiften havde da den blev indført. Det betyder at afgiften nedsættes til 5 kr. pr. kg. Vedtages lovforslaget i sin nuværende form, vil NO X -afgiften blive nedsat fra 1. juli Godtgørelse af NO X -afgift Virksomheder kan normalt ikke få godtgjort NO X -afgift. Virksomheder, der igennem røgrensning eller ved andre tekniske tiltag foretager en reduktion af deres udledning af NO X, kan dog anmode om at få godtgjort en del af NO X -afgiften. Endvidere er der i særlige tilfælde mulighed for at opnå et bundfradrag i betalingen af NO X -afgift. Der er fremsat et lovforslag, hvoraf det fremgår at muligheden for at opnå et bundfradrag ophæves Lovforslaget er ved redaktionens afslutning ikke færdigbehandlet. 34 PwC s Afgiftsvejledning 2016

35 Metanafgift Der skal betales metanafgift af naturgas og biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg. Metanafgiften er bl.a. relevant for kraftvarmeværker. Gasturbiner anses ikke for at være stempelmotorer, hvorfor forbrug af natur- og biogras i gasturbineanlæg ikke er berørt af metanafgiften. Godtgørelse af metanafgift Det er i visse tilfælde muligt for virksomheder at få godtgjort en andel af den betalte metanafgift, såfremt virksomhedernes faktiske emission af uforbrændt metan ligger under de standarder, som er fastsat i lovgivningen. Metanafgift af naturgas Metanafgift af naturgas opkræves af leverandøren af naturgas, medmindre virksomhederne er registreret for metanafgift. I sidstnævnte tilfælde skal virksomhederne selv afregne metanafgiften. Metanafgift af biogas Virksomheder, der anvender biogas, skal registreres hos SKAT og afregne metanafgift. Afgiftssatsen Se bilag 8 for en oversigt over afgiftssatserne på metan. PwC s Afgiftsvejledning

36 Svovlafgift Udledning af svovl Der skal betales svovlafgift af brændsler, hvor der ved forbrænding sker udledning af svovl til luften. Der skal alene betales afgift af brændsler med et svovlindhold på over 0,05 %. Omfattet af afgiftspligten er bl.a. kul- og mineralolieprodukter, affald, halm, træpiller med et svovlholdigt bindemiddel og andre brændsler, der har et svovlindhold på over 0,05 %. Afgiftssatsen Afgiftssatsen afhænger af produktet og kan beregnes efter produktets vægt, indholdet af svovl i brændslet eller af den mængde svovl, der rent faktisk udledes ved forbrænding af produktet, se bilag 6. Godtgørelse af svovlafgift Virksomheder kan normalt ikke få godtgjort svovlafgiften. Hvis der sker binding af svovl, kan virksomhederne dog få godtgjort en andel af svovlafgiften. Virksomheder, der forbruger kul- eller olieprodukter til energitunge processer, kan i visse tilfælde opnå et særligt bundfradrag ved beregning af svovlafgiften. 36 PwC s Afgiftsvejledning 2016

37 Overskudsvarme Udnyttelse af overskudsvarme fra procesformål Virksomheder skal betale afgift af overskudsvarme, hvis de ved særlige installationer udnytter overskudsvarme fra procesformål til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. Det gælder fx varme og varmt vand fra procesformål, der nyttiggøres i rør- og radiatorsystemer til rumopvarmning eller opvarmning af vand. Der er således tale om overskudsvarme fra en produktionsproces, som efterfølgende udnyttes til ikke-procesformål. Der kan eksempelvis være tale om overskudsvarme fra damp anvendt til papirfremstilling eller overskudsvarme fra virksomhedens procesovne. Udnyttelse i samme rum, som varmen produceres i Virksomheder skal ikke betale afgift af overskudsvarme, som stammer fra procesformål, motorer eller køleanlæg, når varmen umiddelbart anvendes til opvarmning af det samme rum, som varmen produceres i. Der er specielle regler for opgørelse af afgiftsbeløb for varm procesluft, der nyttiggøres i andre lokaler, se bilag 6. Betaling af overskudsvarmeafgift Virksomhedernes betaling af overskudsvarmeafgift sker ved at modregne afgift af overskudsvarme i den afgift, som virksomhederne ellers kan få godtgjort til procesformål. Afgiftens størrelse er afhængig af, hvilken proces overskudsvarmen vedrører. De forskellige afgiftssatser fremgår af bilag 6. Kun betaling af overskudsvarmeafgift i vinterhalvåret Virksomheder skal kun betale afgift af nyttiggjort overskudsvarme i vinterhalvåret, det vil sige i perioden fra 1. oktober til 31. marts. I sommerhalvåret er der ikke et ret stort varmeforbrug til rumvarme, men der forbruges ofte varmt vand, fx til rengøring, bad m.v. Afgiftsmæssigt er det derfor ofte en stor fordel at anvende overskudsvarmen til fremstilling af varmt brugsvand i fx administrationsbygninger. Salg af overskudsvarme Der skal afregnes overskudsvarmeafgift hele året, hvis overskudsvarmen sælges. Ved afsætning af overskudsvarmen udgør afgiften ofte en fast procentdel af det vederlag, som virksomhederne får for varmeleverancen. Procentdelen fremgår af bilag 6. PwC s Afgiftsvejledning

38 Kraftvarmeværker og fjernvarmeværker El- og varmefremstilling kraftvarmeproduktion Der gælder særlige regler for kraftvarmeværker, der fremstiller elektricitet og fjernvarme. Nedenfor har vi kort beskrevet reglerne. Vær opmærksom på, at der er tale om yderst komplicerede regler, og vi anbefaler, at der tages kontakt til PwC ved konkrete spørgsmål og problemstillinger. Der gælder andre regler for anlæg, der udelukkende producerer elektricitet, se afsnittet Elfremstilling. Fordeling af forbruget af brændsler til el- og varmeproduktion Fordelingen af forbruget af brændsler (fx naturgas, olie eller kul) til henholdsvis elog varmeproduktion udgør grundlaget for kraftvarmeværkernes betaling af miljø- og energiafgifter. Kraftvarmeværkerne kan vælge mellem to metoder til at foretage fordelingen af brændsler. De to metoder er benævnt: 1. Varmevirkningsgrad 1,20 2. Elvirkningsgrad 0,67. Kraftvarmeværkerne skal vælge metode forud for ét kalenderår ad gangen. Godtgørelse af energiafgift på brændsler Kraftvarmeværkerne kan få godtgjort hele energiafgiften på brændsler, som kan henføres til elproduktionen. Derimod skal der betales fuld energiafgift på brændsler, som kan henføres til fjernvarmeproduktionen. Godtgørelse af CO 2 -afgift på brændsler For alle kraftvarmeværker skal der betales fuld CO 2 -afgift af brændsler, som kan henføres til fjernvarmeproduktionen. For brændsler, som kan henføres til elproduktionen, er det afgørende for godtgørelsen af CO 2 -afgiften, om kraftvarmeværket er omfattet af CO 2 -kvoteordningen. Kraftvarmeværker inden for kvotesektoren er fritaget for CO 2 -afgift af brændsler til elproduktion. Kraftvarmeværker uden for kvotesektoren skal derimod betale fuld CO 2 -afgift af brændsler til elproduktion. 38 PwC s Afgiftsvejledning 2016

39 Elforbrug til fremstilling af elektricitet ved samtidig produktion af varme Elforbrug, der anvendes direkte til elfremstilling, er fritaget for elafgift. Dette gælder bl.a. for elforbrug, der kan henføres til elfremstilling på kraftvarmeværker. For det elforbrug, der kan henføres til varmefremstilling, godtgøres elafgiften efter de almindelige procesregler. Godtgørelse af NO X - og metanafgift Det er i visse tilfælde muligt for værkerne at få godtgjort NO X -afgift og metanafgift. Der henvises til afsnittene NO X -afgift og Metanafgift. Stilstandsvarme Stilstandsvarme og opvarmning af kedler og olietanke m.v. anses for procesenergi. Det betyder, at kraftvarmeværker og fjernvarmeværker kan få godtgjort energiafgifter af dette energiforbrug efter de almindelige regler vedrørende procesforbrug. Det kræves dog, at forbruget er målt. Varmeproduktion på spidslastkedler, elkedler og varmepumper Kraftvarmeværker kan få godtgjort en del af elafgiften og energiafgiften på brændsler, der anvendes til fremstilling af varme på andre anlæg end kraftvarmeenheden (den såkaldte elpatronordning ). Der vil typisk være tale om varmefremstilling på spidslastkedler og elkedler eller i varmepumper. PwC s Afgiftsvejledning

40 Krav til værkerne For at opnå godtgørelse af elafgift og energiafgift på brændsler gælder der følgende krav: 1. Momsregistreret varmeproducent med kraftvarmekapacitet Virksomheder har kraftvarmekapacitet, når den samlede varmeleverance i mindst 75 % af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 % af energiproduktionen i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. 2. Anlægget leverer varme til det kollektive fjernvarmenet eller andre lignende fjernvarmenet Ordningen kan således ikke anvendes for interne varmenet m.v. 3. Anlægget drives af den virksomhed, der har kraftvarmekapaciteten Det er således et krav, at den virksomhed, som råder over kraftvarmeenheden, står for indkøb af brændsler og er ansvarlig for driften af det varmeproducerende anlæg (fx spidslastkedler). Det er dog ikke en betingelse, at der er tale om samme juridiske enhed. Hvis værkerne opfylder alle ovenstående krav, kan værkerne få godtgjort en andel af elafgiften og energiafgiften på brændsler samt eventuelt en andel af CO 2 -afgiften. Godtgørelse af miljø- og energiafgifter opgørelsen Der skal ske en samlet opgørelse af den andel af elafgiften eller energi- og CO 2 - afgiften på brændsler, som værkerne kan få godtgjort. Der vil ikke skulle foretages en modregning i godtgørelsen af energiafgiften hvis grænsen for godtgørelse af CO 2 - afgift er højere end den betalte CO 2 -afgift for det anvendte brændsel. Se bilag 6 og bilag 9 for de aktuelle satser. 40 PwC s Afgiftsvejledning 2016