Klima- og miljøregnskab Region Nordjylland. Opdatering for 2018 REGION NORDJYLLAND

Transkript

1 Klima- og miljøregnskab Region Nordjylland Opdatering for 2018 REGION NORDJYLLAND 28. MAJ 2019

2 Klima- og miljøregnskab Region Nordjylland Indhold Resumé 4 1 Baggrund og formål Ordliste Baggrund og formål 17 2 Klimaresultater for drift Klimaregnskab for Region Nordjylland som samlet virksomhed Klimaregnskab for Aalborg Universitetshospital Klimaregnskab for Regionshospital Nordjylland Klimaregnskab for Psykiatrien Klimaregnskab for Sygehusapoteket Klimaregnskab for Øvrig sundhed Klimaregnskab for Specialsektoren Klimaregnskab for Administration Klimaregnskab for Sundhedshusene (energi) 59 3 Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 60 4 Klimaresultater anlæg Anlæg Specialsektoren Anlæg Sundhedsområdet 66 5 Miljøregnskab Baggrund og formål Metode Resultater Vand og spildevand Resultater Kemikalier Lægemiddelstoffer Spildevandsmålinger 81 6 Konklusion og anbefalinger - klimaregnskab Konklusion 84 7 Metode Region Nordjyllands klimafodaftryk 88 2

3 Klima- og miljøregnskab Region Nordjylland Scope 1-, 2 & 3-udledning Datagrundlag klimafodaftryk Beregning - klimafodaftryk Region Nordjyllands klimarapportering til DN Udspecificering af datagrundlag Justering af IO-processer 93 8 Bilag til klimaregnskab Bilag 1 data til nøgletalsberegninger Bilag 2 Energiforbrug i bygninger 100 3

4 Resumé Nærværende rapport præsenterer Region Nordjyllands samlede klima- og miljøregnskab. Rapporten er inddelt i to overordnede dele: Regionens klimaregnskab (sektion 2-4 og 6-8), samt Regionens miljøregnskab (sektion 5). Resumé Klimaregnskab Klimaregnskabet har til formål at skabe overblik over samtlige kilder til klimapåvirkning fra Regionens aktiviteter også kaldet et klimafodaftryk. Helt konkret opgør klimafodaftrykket Regionens udledning af drivhusgasser (angivet i CO 2 ækvivalenter) 1, og skal derved hjælpe med at udpege indsatsområder til Regionens klimastrategi. Klimaregnskabet rapporterer for årene 2012 til Det første klimaregnskab blev udarbejdet for årene , og er sidenhen opdateret årligt. Klimaregnskabet er udarbejdet af NIRAS A/S ( Klimafodaftrykket for Region Nordjylland inkluderer både den direkte og indirekte udledning jf. drivhusgasprotokollen. Direkte udledninger er relateret til forbruget af brændsler i regionens eget udstyr og køretøjer (scope 1), hvor indirekte udledninger er associeret med fremstilling af indkøbt kollektiv energi (scope 2) og fremstilling af indkøbte varer og services (scope 3) jf. den Internationale Drivhusgas Protokol 2. Klimafodaftrykket er afgrænset til Regionen som virksomhed, dvs. der redegøres for den udledning som Regionens aktiviteter giver anledning til. Der angives et samlet resultat, samt resultatet fordelt på syv driftsenheder som angivet nedenfor i Figur 0.1. Figur 0.1 Region Nordjyllands klimaregnskab udgøres af otte driftsenheder: Administration, Sygehusapotek, Øvrig sundhed, Psykiatri, Specialsektor, Aalborg Universitetshospital, Regionshospital Nordjylland og Sundhedshusene. For sidstnævnte udspecificeres energiforbruget, mens øvrigt forbrug er indeholdt i de øvrige driftsenheders regnskaber. Mens Regionens drift og tilhørende udledninger er sammenlignelig fra år til år, varierer antallet og størrelsen af bygge- og anlægsaktiviteter fra år til år. Anlægsregnskabet er dermed separeret fra driftsregnskaber. For detaljering af klimafodaftrykket for Regionens anlægsregnskaber se sektion 4. 1 Klimapåvirkningen analyseres i henhold til IPCC s 1 karakteriseringsfaktorer og angives i CO 2e (CO 2 ækvivalenter). Øvrige indbefattede drivhusgasser (f.eks. CH 4, N 2O, NO) omregnes til den mængde CO 2, som ville medføre samme drivhuseffekt over en periode på 100 år. Hvor der i denne rapport er angivet CO2, menes altid CO 2e, med mindre andet er angivet. 2 Link til Drivhusgasprotokollen: 4

5 For hver driftsenhed opdeles udledningen på seks områder; Bygninger og arealer, Forplejning, Patientartikler, Service og administration, Transport samt Udstyr. For Øvrig sundhed medtages et syvende område kaldet Øvrig sundhed eksterne ydelser jf. Figur 0.2. Figur 0.2 For alle driftsenheder opdeles udledningen på områder: Bygninger og arealer, Forplejning, Patientartikler, Service og administration, Transport, Udstyr og Øvrig sundhed (sidstnævnte kun for driftsenheden Øvrig sundhed). Som del i Regionens klimastrategi er indgået en aftale med Dansk Naturfredningsforening (DN), hvori Regionen skal reducere udledningen med 2 % pr. år sammenlignet med Opgørelsen omfatter udledningen fra energiforbrug i bygninger og en del af Regionens transport. Der er metodiske forskelle i de to opgørelser (jf. DN s retningslinjer 3 ), hvilket betyder, at Regionens klimafodaftryk ikke er direkte sammenlignelig med opgørelsen til DN. I det følgende præsenteres en kort sammenfatning af Regionens samlede klimaregnskab samt DN-opgørelsen for Link til DN klima: 5

6 Resultater klimaregnskab Det totale klimafodaftryk for Region Nordjylland er stort set uændret fra 2017 til 2018, med en marginal stigning på 3 % jf. Tabel 0.1. I samme periode steg RNs indkøbsvolumen (dvs. det samlede beløb i danske kroner, som RN årligt bruger) med 6 %. Der er dermed sket en relativ afkobling mellem stigningen i forbrug rent økonomisk og stigningen i udledning af drivhusgasser, om end begge stigninger er så marginale, at den samlede konklusion er, at situationen er stort set uændret fra 2017 til Set pr. driftsenhed falder klimafodaftrykket for Administrationen, Specialsektoren og Regionshospital Nordjylland (RHN), mens udledningen er stort set uændret for Sygehusapoteket, Psykiatrien og Øvrig sundhed. Udledningen stiger for Aalborg Universitetshospital (AAUH) fra 2017 til Klimafodaftrykket falder for tre ud af syv driftsenheder og forbliver stort set uændret for tre enheder fra 2017 til Region Nordjylland total (ton CO2) Administrationen Sygehusapoteket Øvrig sundhed Psykiatrien Specialsektoren AAUH RHN Sundhedshusene 720 Total Tabel 0.1 Region Nordjyllands klimafodaftryk i absolutte tal (ton CO2) fordelt på driftsenheder. Som det fremgår af Region Nordjylland total (ton CO2) Administrationen Sygehusapoteket Øvrig sundhed Psykiatrien Specialsektoren AAUH RHN Sundhedshusene 720 Total Tabel 0.1, opstår den marginale stigning fra klimafodaftrykket som helhed primært pga. en stigning for AAUH på ca ton CO2. Stigningen for AAUH forekommer primært fra områderne Patientartikler, Service og Administration og Forplejning. Derudover ses en større reduktion i udledningen fra Transportområdet, pga. et fald i personalebefordring i fly samt fra ambulancekørsel. 6

7 Tabel 0.2 viser Regionens klimafodaftryk fordelt på områder. Klimafodaftrykket falder for områderne Bygninger og arealer, Transport og Øvrig sundhed. Udledningen stiger for områderne Forplejning, Patientartikler, Service og administration samt Udstyr. Den marginale stigning i Regionens klimafodaftryk er fordelt på flere områder, herunder Forplejning, Patientartikler, Service og administration samt Udstyr. Region Nordjylland total (ton CO2) Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Øvrig sundhed Total Tabel 0.2 Region Nordjyllands klimafodaftryk i absolutte tal (ton CO2) fordelt på områder. Patientartikler er det område, der bidrager med den største del af klimafodaftrykket (ca. 40 %). De primære kilder til CO2 for patientartikler for AAUH og RHN er relateret til indkøbskategorierne Medicin, Medicinske luftarter, Testmaterialer og kemikalier samt Medicinsk udstyr og apparater / lægemidler etc. For Regionen som helhed udgør køb af medicin over 30 % af udledningen fra Patientartikler, mens lægelige artikler, implantater, medicinsk udstyr og apparater / lægemidler samlet bidrager med ca. 53 % af udledningen. 4 Bygninger og arealer udgør 13 % af Regionens klimapåvirkning, og 75 % stammer fra energiforbrug i bygninger: Fjernvarmeforbrug (ca. 36 %), Elforbrug (ca. 35 %) og naturgas og olie (ca. 7 %). 10 % af klimapåvirkningen det samlede klimafodaftryk er fra Udstyr, der bl.a. består af Møbler og inventar (ca. 31 %), Leasing af udstyr (ca. 17 %), Materialer og reservedele (ca. 15 %) m.m. Forplejning udgør 8 % og består af bl.a. Forplejning, diæter og repræsentation samt køb af kostportioner (ca. 40 %), Kød- og pålægsprodukter (ca. 39 %), Mejeriprodukter (ca. 8 %) m.m. Transport bidrager med 7 % af Regionens totale klimafodaftryk, og udgøres af bl.a. ambulancekørsel (ca. 25 %), taxaservices (10 %), Patientkørsel i egen bil (9 %), Personalekørsel i egen bil (7 %), flytransport (7 %) m.m. 4 Note angående klimaregnskabet 2017: Stigningen fra 2016 til 2017 skyldes primært at databasen bag klimaregnskabet blev opdateret, som beskrevet i metodeafsnittet (sektion 7). Opdateringen har bevirket en stigning i emissionsfaktorerne for Patientartikler, hvilket dermed er den primære årsag til at klimapåvirkningen øges. Den nye database er mere tidssvarende og repræsentativ grundet højere detaljering og bedre datagrundlag, og det er derfor forventeligt at Regionens klimafodaftryk ville stige ved opdateringen. 7

8 Øvrig sundhed, der står for 7 %, er relateret til eksterne ydelser, fx eksterne hospitalsaktiviteter, og i mindre grad forbrug af forskellige medicinske klinikker og sundheds- og socialarbejde generelt. Forbruget af eksterne ydelser varierer fra år til år, hvilket indvirker på det samlede regnskab. I Figur 0.3 er Regionens CO2-udledning i 2018 opdelt i scopes jf. Drivhusgas Protokollen. De tre scopes giver en indikation af Regionens kontrol over klimapåvirkningen, hvor scope 1 er udledninger fra Regionens eget maskinel, og altså der hvor Regionen har størst mulighed for indflydelse og kontrol. Figuren viser at kun 1,3 % af Regionens samlede klimafodaftryk stammer fra forbruget af brændsler i Regionens eget udstyr og køretøjer (scope 1). 9,3 % af klimafodaftrykket stammer fra Regionens forbrug af kollektiv energi (scope 2). De resterende 89,4 % af Regionens klimafodaftryk stammer fra fremstillingen af indkøbte varer og services (scope 3). Dette viser vigtigheden i at arbejde med klimarelaterede krav i indkøb. Opgørelsen af Regionens CO2-udledning i scopes viser vigtigheden i at medtage scope 3, da det er her den største andel af klimafodaftrykket forekommer. Figur 0.3 CO2-udledningen fordelt på scope 1, 2 og 3. 8

9 Detaljering af scope 3 Klimapåvirkningen ved fremstilling af indkøbte varer og tjenester Detaljeres Regionens udledninger relateret til indkøb af varer og services (scope 3) på indkøbskategorier, kan der dannes en top-3 over de indkøbskategorier, der bidrager med den største klimapåvirkning for hver driftsenhed jf. Tabel 0.3. Driftsenhed Top-3 indkøbskategorier Administrationen Forplejning, diæter og repræsentation Overnatning og forplejning Møbler og inventar Sygehusapoteket Møbler og inventar Fødevarer Teknisk udstyr Øvrig sundhed Somatik Leasing Medicinsk udstyr og apparater/lægemidler Psykiatrien Køb af kostportioner Forplejning, diæter og repræsentation Honorar Specialsektoren Møbler/inventar Forplejning, diæter og repræsentation Øvrige bygningsomkostninger/udgifter AAUH Øvrige lægelige artikler Køb af medicin Implantater RHN Øvrige lægelige artikler Fødevarer Testmaterialer Tabel 0.3 Indkøbskategorier (Top-3) der bidrager med den største klimapåvirkning for de syv administrative enheder i I driftsenhedernes selvstændige klimaregnskaber er de største indkøbskategorier yderligere detaljeret og udvidet til en top-10. Dette giver Regionen mulighed for strategisk planlægning af indsatsområder, ift. at nedsætte udledningen fra indkøb af varer og services gennem krav til klimavenlige indkøb. 9

10 Resultater CO2 opgørelse til DN CO2 opgørelsen til Danmarks Naturfredningsforening (DN) omfatter de områder, som traditionelt er anset som værende væsentlige at monitorere på i forhold til klimaindsatsen, nemlig energiforbrug i bygninger og udledning fra transportområdet. Dog svarer den udledning, der afrapporteres til DN, kun til 11 % af Regionens samlede klimafodaftryk i DNrapportering (ton CO2) Energiforbrug i bygninger samlet Administratione n Ændring Ændring % -11% % -12% Specialsektoren % -44% Psykiatri % -11% Aalborg Universitetshosp ital Regionshospital et Nordjylland % -4% % -21% Sygehus Apotek % -7% Sundhedshusen e Transport (brændsler) i alt Brændsel, egne og leasede køretøjer Brændsel, medarbejdernes køretøjer Kollektiv transport i alt % 0% % 23% % -18% % 11% Fly % 11% I alt for Region Nordjylland Udledning ved årlig 2 % reduktion % -10% Tabel 0.4 viser den totale CO2-udledning for 2015 til 2018 jf. DN s retningslinjer, samt for baseline-året Udledningen stiger med 2 % fra 2017 til 2018, men samlet set falder den med 10 % fra baseline-året 2014 til Derved opnår Regionen en reduktion i udledningen på 2 % pr. år. hvilket svarer til de 2 % Regionen årligt har forpligtet sig til at nedsætte udledningen med. DNrapportering (ton CO2) Energiforbrug i bygninger samlet Administratione n Ændring Ændring % -11% % -12% 10

11 Specialsektoren % -44% Psykiatri % -11% Aalborg Universitetshosp ital Regionshospital et Nordjylland % -4% % -21% Sygehus Apotek % -7% Sundhedshusen e Transport (brændsler) i alt Brændsel, egne og leasede køretøjer Brændsel, medarbejdernes køretøjer Kollektiv transport i alt % 0% % 23% % -18% % 11% Fly % 11% I alt for Region Nordjylland Udledning ved årlig 2 % reduktion % -10% Tabel 0.4 Rapportering af CO2-udledning til Danmarks Naturfredningsforening: Udledning fra energi og transport opgives i absolutte tal med 2014 som baseline-år. Energiforbrug er graddagskorrigeret og udledningsfaktoren fastholdes på 2014-niveau, hvilket er i tråd med DN s retningslinjer. Sammenholdt med det samlede klimafodaftryk dækker ovenstående en mindre andel af den samlede udledning forårsaget af RNs aktiviteter. Det relative forhold mellem den afrapporterede DN-udledning og det samlede klimafodaftryk er illustreret i nedenstående figur. 11

12 3% 10% Bygninger og arealer - rest 1% DN: A1 kollektiv energi og brændsel til fyring 6% 10% 7% 8% Forplejning Patientartikler 15% Service og administration 40% Transport - rest DN: A2 Brændsler til transport (biler, fly og maskinpark) Udstyr Figur 0.4 Sammenhæng mellem det fulde klimafodaftryk (hele lagkage-diagrammet) og de detaljerede områder til DN (de fragmenterede stykker). Som det ses, udgør DN-rapportering ca. 11 % af udledningen fra det samlede klimafodaftryk. 12

13 Resumé - Miljøregnskab Miljøregnskabet for hospitalerne under Aalborg Universitetshospital (AAUH) og Regionshospital Nordjylland (RHN) har til formål at skabe overblik over udviklingen i forbrug af vand samt miljøpåvirkningen fra spildevandsafledning, herunder afledningen af kemikalier og lægemidler. Dette miljøregnskab er udarbejdet i forlængelse af tre tidligere miljøregnskaber ( ) og indgår som en del af Region Nordjyllands samlede klima- og miljøregnskab [6], [7] og [8]. Resultater miljøregnskab Vandforbrug For hvert af hospitalerne i Region Nordjylland er vandforbruget opgjort for 5-års perioden Generelt set er der sket en reduktion i vandforbruget fra 2014 til 2017 på de hospitaler, som hører under henholdsvis AAUH og RHN. Fra 2017 til 2018 har der samlet set for alle hospitalerne været et mindre fald i vandforbruget på 1,4%. Thisted Sygehus blev i 2018 rent administrativt flyttet fra RHN til AAUH. Denne ændring resulterede i en svag øgning af vandforbruget pr. sengedag og pr. udskrivning for AAUH, men forbruget for AAUH ligger fortsat under vandforbruget for RHN. Antallet af senge samt typen af specialer på de enkelte hospitaler influerer på vandforbruget. Kemikalier Der blev generelt registreret et væsentligt fald (mere end 90%) i forbruget af den samlede mængde af A-stoffer (se afsnit 5.2.1) i kemikalier fra 2017 til De eneste undtagelser er AAUH Syd og AAUH Farsø, hvor der skete en stigning i forbruget af A-stoffer. Det mest markante fald i mængden af A-stoffer ses for RHN Hjørring og RHN Skagen, hvor der ikke længere er et forbrug af A-stoffet natriumhypoklorit, som ofte benyttes til desinfektion af bassinvand. Bortset fra AAUH Farsø er forbruget af B-stoffer (se afsnit 5.2.1) i kemikalier faldet fra 2017 til Det samlede indkøb af B-stoffer indeholdt i kemikalier faldt med 44%. I 2018 fandt de største indkøb af kemikalier med B-stoffer sted på AAUH Farsø og AAUH Thisted. Lægemiddelstoffer For lægemiddelstoffer er der i årsrapporten inkluderet forbrugsdata fra 2016 og 2017, og dermed omfatter databehandlingen perioden De samlede mængder af A- og B-stoffer i forbrugte lægemiddelstoffer er opgjort, og nye lægemiddelstoffer taget i brug på de enkelte hospitaler i 2017 er identificeret i forhold til forbruget i I det omfang, der er data til rådighed, er de nye lægemiddelstoffer risikovurderet. Mængden af lægemidler med A-stoffer indkøbt på de enkelte hospitaler i årene 2015 til 2017 har været tilnærmelsesvist konstant, og tilsvarende gælder, at det samlede forbrug af B-stoffer på hospitalerne i Region Nordjylland har være konstant fra 2015 til Nøgletallene for forbruget af A- og B-stoffer i forhold til antal sengedage viser et fald i forbruget for AAUH og RHN fra 2014 til I de følgende år ses ikke længere nogen reel forskel i størrelsen af forbruget på de to administrative enheder AAUH og RHN. Der er identificeret tre nye lægemiddelstoffer (gemfibrozil, hydroxychloroquin og amisulprid), som anvendes på henholdsvis AAUH Thisted og RHN Hjørring. Hospitalernes bidrag til renseanlægsbelastningen med disse stoffer udgør over 2%, og den samlede estimerede udledning til vandområdet har en PEC/PNEC- 13

14 værdi større end 0,1, og dermed er der en potentiel risiko for miljøeffekter i vandområderne ud for renseanlæggene. Spildevandsmålinger På syv af regionens hospitaler blev der i 2018 gennemført online målinger af ph og temperatur i spildevandet samt udtaget prøver til analyse. På seks af hospitalerne måltes kortvarigt kravoverskridelser for ph. Derudover blev der på enkelte hospitaler i spildevandsprøver målt koncentrationer af olie/fedt, bundfældeligt stof, chlorid, bly, kviksølv, kobber, EDTA, nitrifikationshæmning og COD/BOD over tilslutningstilladelsernes kravværdier. Resistente bakterier i spildevand I Region Nordjylland blev der i gennemført en række undersøgelser for resistente bakterier på AAUH Syd, RHN Hjørring og RHN Thisted. Undersøgelsens resultater viste, at hospitalerne er væsentlige kilder til forekomsten af cephalosporin- og CPE-resistente bakterier i tilløb til renseanlæggene. I et igangværende projekt Varslingsværktøj til forebyggelse af spredning af antibiotikaresistens, som udføres i samarbejde med Herlev Hospital, viser foreløbige data, at hospitalerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland har en højere forekomst af resistente bakterier (VRE) sammenlignet med forekomsten i spildevandet fra de nordjyske hospitaler. 14

15 1 Baggrund og formål 1.1 Ordliste Betydningsliste og liste over forkortelser - klimaregnskab AAUH CDP DN EXIOBASE Drivhusgasser, CO 2e, CO2 IO-tabel IO-proces Klimafodaftryk/ klimaregnskab Aalborg Universitetshospital Carbon Disclosure Project. Som en af få offentlige virksomheder indrapporterer Regionen CO2-udledning til CDP, som er et internationalt CO2-indrapporteringsorgan. Danmarks Naturfredningsforening NIRAS beregner RNs klimafodaftryk ud fra et livscyklusperspektiv, hvor indkøbsdata kobles med livscyklusdatabasen EXIOBASE v3. Databasen kombinerer økonomiske Input-Output-tabeller (IO-tabeller) med detaljerede udledningsopgørelser, der alt i alt udgør 164 Input-Output-processer (IO-processer). Klimapåvirkningen analyseres i henhold til IPCC s 5 karakteriseringsfaktorer og angives i CO 2e (CO 2 ækvivalenter). Øvrige indbefattede drivhusgasser (f.eks. CH 4, N 2O, NO) omregnes til den mængde CO 2, som ville medføre samme drivhuseffekt over en periode på 100 år. Hvor der i denne rapport er angivet CO2, menes altid CO 2e, med mindre andet er angivet. Input-Output tabel: Nationaløkonomisk tabel, der angiver handel mellem sektorer i Danmark og import og eksport. I EXIOBASE er IO-tabellen udvidet med miljøpåvirkninger (fx CO2-udledning) forbundet med de økonomiske transaktioner. Input-Out proces udgør detaljerede udledningsopgørelser for 164 produktkategorier i EXIOBASE-databasen, der matches med RN s indkøbsposter. IO-processerne udgør fx transportmidler, maskiner, kontorartikler og fødevarer. Da databasen er baseret på økonomiske IO-tabeller inkluderes den opstrøms værdikæde dvs., når klimapåvirkningen ved fremstilling af 1 kg jomfruligt materiale vurderes, medregnes miljøpåvirkninger helt tilbage til udvindingen eller dyrkningen af materialet. Klimafodaftryk (klimaregnskab) er en betegnelse for den samlede udledning af drivhusgasser forårsaget af en persons, en virksomheds eller et samfunds aktiviteter. Klimafodaftrykket inkluderer således direkte og indirekte udledninger. F.eks. har Danmark som samfund en række indirekte udledninger i udlandet, fordi vi efterspørger udenlandske varer. Miljøforstærket Input-Output tabel Input-Output tabel hvor en række miljøpåvirkninger, herunder drivhusgasudledninger, er koblet på. RHN RN Regionshospital Nordjylland Region Nordjylland 5 Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), grundlagt af UN til at vurdere globale klimaforandringer: 15

16 Scope 1-udledning Direkte udledninger er f.eks. afbrænding af benzin i egne biler, naturgas i eget fyr eller udslip af metan fra eget dyrehold. De kaldes direkte udledninger, når en virksomhed har ejerskabet over de anlæg, køretøjer eller dyr, der forårsager udslippet. Scope 2-udledning Udledninger fra el- og fjernvarmeproduktion der finder sted, fordi virksomheder efterspørger energi. De kaldes indirekte udledninger, hvis virksomheden ikke ejer produktionsanlægget, som eksempelvis et kulkraftværk. Scope 3-udledning Indirekte fra øvrigt forbrug af varer og services. 16

17 1.2 Baggrund og formål Region Nordjylland (RN) vedtog i 2019 en ny klimahandlingsplan, som gælder for perioden Den er et udtryk for, at Region Nordjylland styrker den klimaindsats, som for alvor kom op i fart, da regionen blev udnævnt til Danmarks første KlimaRegion i For at nå det mål, skal også Region Nordjylland øge sin klimaindsats, og den nye klimahandlingsplan vil de kommende år sætte fokus på at styrke arbejdet med at nedbringe energiforbruget, gøre transport bæredygtig, nedbringe affaldsproduktion og øge genanvendelse samt nedbringe ressourceforbruget. Med udgangspunkt i lokale klimahandlingsplaner samt resultaterne fra nærværende rapport, kan væsentlige klimaindsatser og klimamålsætninger udpeges og dertil knyttede projekttiltag. Som KlimaRegion har RN indgået en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN), hvori Regionen skal reducere CO2 udledningen med 2 % pr. år. Denne rapport fungerer ligeledes som afrapportering for Rapporteringen til DN præsenteres i sektion 3. Regionen rapporterer endvidere til Carbon Disclosure Project 6 (CDP). CDP er en non-profit organisation, som siden år 2000 har indsamlet klimaregnskaber fra verdens største virksomheder. CDP rapporterne er således et værktøj, der anvendes til at vurdere, om virksomheder udgør en god, langsigtet investering for potentielle investorer. Regionen er en af få offentlige virksomheder, som afrapporterer til CDP. Afrapporteringen åbner endvidere mulighed for at deltage i CDPs supply chain program, hvor RN gennem et internationalt anderkendt og ensartet spørgeskema, kan efterspørge klimainformation fra de største leverandører. Formålet med nærværende klimaregnskab er at skabe overblik over samtlige kilder til klimapåvirkning fra Regionens aktiviteter dvs. Regionens klimafodaftryk, for at fokusere den vedtagne klimahandlingsplan. Klimafodaftrykket er afgrænset til Regionen som virksomhed, dvs. der redegøres for den udledning som Regionens aktivitet giver anledning til. I den forbindelse vil klimaregnskabet hjælpe Regionen med at identificere de områder, hvor der med fordel kan reduceres i udledningen og derigennem nedbringe Regionens klimafodaftryk. Klimafodaftrykket for Region Nordjylland inkluderer både den direkte og indirekte udledning jf. drivhusgasprotokollen. Direkte udledninger er relateret til forbruget af brændsler i regionens eget udstyr og køretøjer (scope 1), hvor indirekte udledninger er associeret med indkøb af kollektiv energi (scope 2) og indkøb af varer og services (scope 3) jf. den Internationale Drivhusgas Protokol 7. 6 Link til CDP: Link til Drivhusgasprotokollen: 17

18 Figur 1.1 Klimaregnskabet for RN inkluderer scope 1-, 2- og 3-udledninger, og dækker dermed både direkte og indirekte udledninger af drivhusgasser. Regionens klimaregnskab består af otte forskellige driftsregnskaber og to forskellige anlægsregnskaber for årene Udover at præsentere udledningen fordelt på områder for hver driftsenhed, er udledningen for hver driftsenhed beregnet i forhold til relevante nøgletal, herunder CO2/ansat, CO2/opvarmet areal etc., hvilket muliggør at benchmarke klimapåvirkningen år for år, korrigeret for produktionsændringer. 18

19 2 Klimaresultater for drift Klimafodaftrykket er afgrænset til Regionen som virksomhed, dvs. der redegøres for den udledning som Regionens aktiviteter giver anledning til. Der angives et samlet resultat, samt resultatet fordelt på otte driftsenheder: Administration, Sygehusapotek, Øvrig sundhed, Psykiatri, Specialsektor, Aalborg Universitetshospital, Regionshospital Nordjylland og Sundhedshusene. Udspecificeringen for Sundhedshusene er ny for 2018 og dækker energiforbruget. Øvrigt forbrug for Sundhedshusene indgår i klimaregnskabet for den driftsenhed, som det pågælende sundhedshus er tilknyttet. Driftsenhederne er illustreret i figuren nedenfor. Figur 2.1 Region Nordjyllands klimaregnskab udgøres af otte driftsenheder: Administration, Sygehusapotek, Øvrig sundhed, Psykiatri, Specialsektor, Aalborg Universitetshospital, Regionshospital Nordjylland og Sundhedshusene. For sidstnævnte udspecificeres energiforbruget, mens øvrigt forbrug er indeholdt i de øvrige driftsenheders regnskaber. Driftsregnskaberne hjælper til at få et billede af det generelle fodaftryk som følge af Regionens daglige virke. Der ses bort fra ekstraordinære udgifter til eksempelvis byggerier og indkøb af dyrt specialudstyr, som i stedet inddrages via anlægsregnskaberne. For hver driftsenhed opdeles udledningen endvidere i fem til seks områder: Bygninger og arealer, Forplejning, Patientartikler, Service og administration, Transport, Udstyr og Øvrig sundhed-eksterne ydelser (sidstnævnte område er kun gældende for driftsenheden Øvrig sundhed). Figur 2.2 For alle driftsenheder opdeles udledningen på områder: Bygninger og arealer, Forplejning, Patientartikler, Service og administration, Transport, Udstyr og Øvrig sundhed. I det følgende beskrives, hvad de enkelte områder dækker over. Bygninger og arealer Bygninger og arealer dækker over energiforbrug i bygninger (el, vand, fjernvarme, olie og gas), vedligehold af bygninger i form af renoveringsmaterialer og håndværkerudgifter, vedligehold af bygningsinstallationer, vedligehold af arealer, leje af lokaler samt forsikringer relateret til bygninger. 19

20 Forplejning Forplejning dækker over indkøb og produktion af kost, køb af catering og repræsentation ved møder. Patientartikler Patientartikler dækker over de produkter og ydelser, som er direkte relateret til patienten typisk engangsartikler. Dette er bl.a. medicin, lægelige artikler, medicinske luftarter, testmaterialer og kemikalier, proteser, hjælpemidler, implantater, personlige hygiejnemidler, beskæftigelsesmaterialer og aktiviteter. Service og administration Service og administration dækker over alt relateret til drift og service. Her ligger bl.a. linned og beklædning, som er en stor udgift på hospitalerne, og kontorartikler o. lign. som bruges i administrationen, men derudover dækker kategorien primært over køb af services som rengøring, vask og rensning, diagnostiske analyser og undersøgelser, vagt, konsulentbistand, tolkebistand, kontingenter og abonnementer, personaleudgifter (ekskl. løn), kursusafgifter, undervisningsmateriale, forsikringer, abonnementer, forskningsprojekter og andre projekter og øvrige administrationsudgifter. Transport Transport dækker over både patient- og personaletransport, indkøb af brændstoffer til drift af egen bilpark samt indkøb og vedligehold af transportmidler. Udstyr Udstyrsområdet dækker over indkøb, leje og vedligehold af inventar, møbler, apparatur, instrumenter, maskiner, kommunikations- og IT udstyr. Udledningen forbundet med udstyr er alene relateret til produktionen og vedligeholdelsen af udstyret, og altså ikke til energiforbruget i brugsfasen. Øvrig sundhed eksterne ydelser (private og offentlige) Indenfor Øvrig sundhed går en del udgifter til andre regioner, staten, hospitaler i udlandet og privathospitaler og -klinikker. Da klimapåvirkningen forbundet med disse aktiviteter ligger uden for RNs egne virksomheder, er det valgt at samle disse i en særskilt kategori, kaldet Øvrig sundhed eksterne ydelser. 20

21 2.1 Klimaregnskab for Region Nordjylland som samlet virksomhed Det totale klimafodaftryk er i 2018 på ca ton CO2, svarende til klimafodaftrykket for ca gennemsnitsdanskere. 8 Det totale klimafodaftryk for Region Nordjylland er stort set uændret fra 2017 til 2018, med en marginal stigning på 3 % (se Figur 2.1). Til sammenligning steg Regionens indkøbsvolumen (forbrugt beløb i danske kroner (DKK)) med ca. 6 % fra 2017 til Det kan derved siges, at den marginale stigning i CO2 i nogen grad er afkoblet stigningen i indkøbsvolumen. Regionens CO2-udledning i 2018 er opdelt i scopes (Figur 2.3) jf. Drivhusgas Protokollen. De tre scopes giver en indikation af Regionens kontrol over klimapåvirkningen, hvor scope 1 er udledninger fra Regionens eget maskinel, og altså der hvor Regionen har størst mulighed for indflydelse og kontrol. Figuren viser at kun 1,3 % af Regionens samlede klimafodaftryk stammer fra forbruget af brændsler i Regionens eget udstyr og køretøjer (scope 1). 9,3 % af klimafodaftrykket stammer fra Regionens forbrug af kollektiv energi (scope 2). De resterende 89,4 % af Regionens klimafodaftryk stammer fra fremstillingen af indkøbte varer og services (scope 3). Dette viser vigtigheden i at arbejde med klimarelaterede krav i indkøb. Sammenlignet med 2017 stiger scope 3 med 1 %, scope 2 falder med 1 %, mens scope 1 forbliver på samme niveau. Opgørelsen af Regionens CO2-udledning i scopes viser vigtigheden i at medtage scope 3, da det er her den største andel af klimafodaftrykket forekommer. Figur 2.3 CO2-udledningen fordelt på scope 1, 2 og 3. Set pr. driftsenhed falder klimafodaftrykket for Administrationen, Specialsektoren og Regionshospital Nordjylland (RHN), mens udledningen er stort set uændret for Sygehusapoteket, Psykiatrien og Øvrig sundhed. Udledningen stiger for Aalborg Universitetshospital (AAUH) fra 2017 til Ifølge den danske klimatænketank Concito udleder en gennemsnitsdansker ca. 17 ton CO2 om året. 21

22 Region Nordjylland total (ton CO2) Administrationen Sygehusapoteket Øvrig sundhed Psykiatrien Specialsektoren AAUH RHN Sundhedshusene 720 Total Tabel 2.1 Region Nordjyllands klimafodaftryk (ton CO2) fordelt på driftsenheder og total. Mens udledningen fra RHN falder, stiger den for AAUH, hvilket til dels skyldes at Thisted Sygehus fra 2018 indgår organisatorisk under AAUH, dels skyldes en generel stigning primært indenfor områderne Forplejning samt Service og administration for de to sygehuse tilsammen. Samlet set stiger udledningen for de to sygehuse med 6 % og samlet bidrager de to sygehuse (AAUH og RHN) med 67 % af CO2-udledningen i 2018, sammenlignet med 65 % i 2017 (Figur 2.4). De to sygehuse (AAUH og RHN) udgør den største andel af driften, og det er forventeligt, at de udgør det største CO2-bidrag til Regionens klimafodaftryk. 10% 0% 4% 1% 19% Administrationen Sygehusapoteket Øvrig sundhed Psykiatrien 5% Specialsektoren 4% 57% Aalborg Universitetshospital Regionshospital Nordjylland Sundhedshusene Figur 2.4 Den relative fordeling af klimafodaftrykket fordelt på driftsenheder. Tabel 2.2 viser udledningen fordelt på områder. Klimafodaftrykket falder for områderne Bygninger og arealer, Transport og Øvrig sundhed. Udledningen stiger for områderne Forplejning, Patientartikler, Service og administration samt Udstyr. 22

23 Region Nordjylland total (ton CO2) Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Øvrig sundhed Total Tabel 2.2 Region Nordjyllands klimafodaftryk i absolutte tal (ton CO2) fordelt på områder. Patientartikler er det område, der bidrager med den største del af klimafodaftrykket (ca. 40 %). De primære kilder til CO2 for patientartikler for AAUH og RHN er relateret til indkøbskategorierne Medicin, Medicinske luftarter, Testmaterialer og kemikalier samt Medicinsk udstyr og apparater / lægemidler etc. For Regionen som helhed udgør køb af medicin over 30 % af udledningen fra Patientartikler, mens lægelige artikler, implantater, medicinsk udstyr og apparater / lægemidler samlet bidrager med ca. 53 % af udledningen. 9 I nedenstående tabel gennemgås de primære kilder til klimapåvirkningen fra de syv områder. Område Fordeling af udledning Udledningen fra Bygninger og arealer falder med 7 % fra 2017 til Områdets største bidragsydere er: Fjernvarmeforbrug (ca. 36 %) Elforbrug (ca. 35 %) Afbrænding af naturgas og olie (ca. 7 %) Bygninger og arealer Samlet set udgør energiforbruget således 75 % af udledningen fra Bygninger og arealer. I sektion gennemgås udviklingen i energiforbruget yderligere. Den resterende udledning stammer bl.a. fra: Vedligeholdelse af bygninger (ca. 9 %) Diverse anlæg f.eks. luftregulering (ca. 3 %) Vandforbrug (ca. 2 %) Husleje (ca. 2 %) 9 Note angående klimaregnskabet 2017: Stigningen fra 2016 til 2017 skyldes primært at databasen bag klimaregnskabet blev opdateret, som beskrevet i metodeafsnittet (sektion 7). Opdateringen har bevirket en stigning i emissionsfaktorerne for Patientartikler, hvilket dermed er den primære årsag til at klimapåvirkningen øges. Den nye database er mere tidssvarende og repræsentativ grundet højere detaljering og bedre datagrundlag, og det er derfor forventeligt at Regionens klimafodaftryk ville stige ved opdateringen. 23

24 Område Forplejning Fordeling af udledning Udledningen fra Forplejning stiger med 18 % fra 2017 til Den største del af udledningen fra forplejning fremkommer via følgende indkøbsposter: Forplejning, diæter og repræsentation samt køb af kostportioner (ca. 40 %) Kød- og pålægsprodukter (ca. 39 %) Mejeriprodukter (ca. 8 %) Den resterende udledning udgøres bl.a. af frugt og grønt (ca. 3 %). Den samlede udledning fra Patientartikler stiger med 4% fra 2017 til De største bidragsydere er: Patientartikler Medicin (ca. 31 %) Øvrige lægelige artikler (ca. 34 %) Implantater (ca. 14 %) Testmaterialer og kemikalier (ca. 11 %) Medicinsk udstyr og apparater / lægemidler (ca. 6 %) Den samlede udledning fra Service og administration stiger med 15 % fra 2017 til Service og administration repræsenterer et bredt område, hvor de største bidragsydere udgøres af: Service og administration Forskellige Administrative udgifter fx honorarer, deltagergebyrer, kontingenter (ca. 21 %) Eksterne hospitals- og behandlingsaktiviteter, herunder behandlinger, andre laboratorier (ca. 17 %) Kontorartikler (ca. 5 %) Service og køkkenudstyr inkl. engangsservice (Ca. 5 %) Rengøring og vask samt Rengøringsmidler og vaskemidler (ca. 2 %) Beklædning og linned (2 %) Transport Udledningen fra transport falder med 15 % fra 2017 til Transporten er detaljeret i sektion Udledningen fra området Udstyr stiger for RN som helhed med 9 % fra 2017 til 2018, og de største bidragsydere består af: Udstyr Møbler og inventar (ca. 31 %) Leasing af udstyr (ca. 17 %) Materialer og reservedele (ca. 15 %) Apparatur og instrumenter (ca. 7 %), inventar og apparatur (ca. 4 %), samt Teknisk udstyr (ca. 4 %), samlet ca. 15 % IT-udstyr samt drift og vedligehold af IT udstyr (ca. 9 %) 24

25 Område Fordeling af udledning Øvrig sundhed Udledningen fra Øvrig sundhed falder med 2 % fra 2017 til Området er relateret til eksterne ydelser, fx eksterne hospitalsaktiviteter, og i mindre grad forbrug af forskellige medicinske klinikker og sundheds- og socialarbejde generelt. Forbruget af eksterne ydelser varierer fra år til år, hvilket har en mærkbar indvirkning på det samlede regnskab. Tabel 2.3 viser udviklingen i relevante nøgletal for Regionen som samlet virksomhed. Ton CO2/Ansat stiger 6 % pga. et fald i antal ansatte i Regionen som helhed. De to øvrige nøgletal (kg CO2/m2) og (g CO2/kr.) falder henholdsvis 5 % og 2 %. Region Nordjylland samlet, nøgletal Ton CO2/Ansat 14,72 15,45 14,08 13,81 14,67 17,89 18,88 Kg CO2/m2 296,78 310,04 279,64 269,50 288,86 391,65 372,77 g CO2/kr. 53,60 53,00 49,79 46,19 50,00 57,41 56,14 Tabel 2.3 Udviklingen i relevante nøgletal for Region Nordjylland som samlet virksomhed. Den nationale udledningsfaktor for el stiger med 10% fra 2017 til 2018, hvilket yderligere forøger klimapåvirkningen fra elforbruget i samme periode Detaljering af energiområdet Som det ses af Tabel 2.4 stiger energiforbruget fra 2017 til Både forbruget af fjernvarme, naturgas og el stiger. På grund af en stigning i den nationale udledningsfaktor 10 for el fra 2017 til 2018 udleder hver kwh 10 % mere CO2 i 2018 sammenlignet med 2017, hvilket sammen med det øgede elforbrug bidrager til en større klimapåvirkning for energi, som er en del af området Bygninger og arealer. Energiforbrug i bygninger, samlet Fjernvarme (MWh) Naturgas (MWh) Elektricitet (MWh) Tabel 2.4 Energiforbrug i bygninger, RN total Detaljering af transportområdet Regionens transport kan overordnet set opdeles i patienttransport, personaletransport og div. transport herunder godtgørelse af offentlig befordring. Personaletransport dækker over medarbejdernes kørsel i egen bil (personalebefordring), flytransport, samt i mindre grad brug og vedligehold af regionens egen vognpark. Personalebefordring, flytransport samt direkte 10 Bemærk at Energinet ved afslutningen af klimaregnskabet for 2018 endnu ikke har udgivet den endelige, nationale CO2-udledningsfaktor. Den anvendte faktor er foreløbig, men iflg. Energinet forventes den endelige udledningsfaktor at være meget tæt på den foreløbige. 25

26 udledninger ved afbrænding af benzin og diesel i regionens egne biler er medtaget og detaljeret i kortlægningen til DN. Det skal bemærkes, at der er metodemæssige forskelle i emissions-beregningerne for DN og for klimafodaftrykket. For DN er energiforbrug graddagskorrigeret og udledningsfaktoren fastholdes på 2014-niveau, hvilket er i tråd med DN s retningslinjer. Patienttransport opdeles i følgende transporttyper: Planlagt ambulance kørsel, Ambulancekørsel, Taxaservices (herunder siddende patientbefordring), Paramediciner samt Kørselsgodtgørelse, som enten går til patientkørsel i egen bil, offentlig befordring eller fly. Tabellen nedenfor viser udviklingen i Regionens transport fra 2015 til Samlet set falder regionens klimapåvirkning fra transportområdet med 15 % fra 2017 til Transportform Patientkørsel i egen bil (godtgørelse) Personalekørsel i egen bil (godtgørelse) Planlagt ambulancekørsel (D-kørsel) Forskel % Andel % ton CO2 ton CO2 ton CO2 ton CO % 9% % 7% % 3% Paramediciner % 2% Ambulancekørsel (ABCkørsel + læge- og sengeambulancer) Medarbejdernes flytransport % 20% % 6% Patientbefordring med fly ,7 28% 1% Afbrænding af brændsler i egne transportmidler Taxaservices, herunder siddende patientbefordring Div. transportudgifter, inkl. godtgørelse af offentlig befordring I alt for Region Nordjylland % 6% % 10% % 36% % 100% Tabel 2.5 Detaljering af transportområdet. Den absolutte udledning i 2018 for Ambulancekørsel (ABC), Patientbefordring med fly og Taxaservices forbliver på niveau med udledningen i

27 Det samlede fald i udledningen fra transport skyldes primært et fald i udledningen fra Patientkørsel i egen bil, Ambulancekørsel 11 (D-kørsel og Paramediciner), Medarbejdernes flytransport og Afbrænding af brændsler i Regionens egne transportmidler. Øvrig sundhed (41 %) samt Aalborg Universitetshospital (32 %) er de to driftsenheder, der står for størstedelen af Regionens transportforbrug, hvilket er i overensstemmelse med opgørelsen i Administrationen bidrager med 11 %, RHN med 8 %, mens Psykiatrien og Specialsektoren bidrager med hhv. 4 % og 3 % af udledningen fra transportområdet. 11 I forbindelse med udarbejdelsen af klimaregnskabet for 2018 er der fundet en fejl i tidligere fremsendt data for de foregående år, hvilket er med til at forklare, at udledningen er lavere i

28 Ton CO2 2.2 Klimaregnskab for Aalborg Universitetshospital I 2018 udgør Aalborg Universitetshospital (AAUH) 57 % af Regionens samlede klimafodaftryk, sammenlignet med 53 % i Udledningen stiger 11 % sammenlignet med I 2018 er Thisted Sygehus lagt organisatorisk under AAUH, hvilket er med til at forklare denne stigning. AAUH (ton CO2) Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Total Tabel 2.6 AAUH s klimafodaftryk i absolutte tal (ton CO2) fordelt på områder. Figur 2.5 viser at udledningen stiger for samtlige områder på nær Transport og Udstyr. Stigningen for Patientartikler og Service og administration kan primært tilskrives tilføjelsen af Thisted Sygehus. Den markante stigning for Patientartikler fra 2016 til 2017 tilskrives øget indkøb (forbrugt beløb i danske kroner (DKK)), samt at udledningsfaktoren for patientartikler stiger i EXIOBASE-databasen sammenlignet med den tidligere anvendte database. Stigningen for Forplejning skyldes ligeledes delvist tilføjelsen af Thisted Sygehus, delvist at en større post relateret til forplejning i 2018 er flyttet fra Service og administration til Forplejning på grund af mere uddybet regnskabsdata. På trods af dette stiger den samlede udledning fra Service og administration, hvilket skyldes et generelt større forbrug indenfor området (en stigning i indkøbsvolumen på 35 %). Der er sket en jævn stigning i generelle udgifter og især stigende udgifter til honorar (ekstern konsulentbistand) samt stigende udgifter til vask og rensning. Faldet for transport skyldes primært et fald i personalebefordring i fly samt et fald i udledning fra ambulancekørsel Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Figur 2.5 Udviklingen i AAUH s klimafodaftryk i absolutte tal fordelt på områder. 28

29 Som det ses i Tabel 2.7 falder naturgasforbruget med 1 % mens elektricitet og fjernvarme stiger med hhv. 14 % og 11 %. Denne stigning skyldes overvejende tilføjelsen af Thisted Sygehus. Tages denne enhed fra, er fjernvarmeforbruget og elforbruget stort set uændret fra 2017 til På grund af en stigning i den nationale udledningsfaktor for el (se sektion 0) udleder hver kwh mere CO2 i 2018 sammenlignet med 2017, hvilket yderligere forøger CO2-udledningen for energiforbruget. AAUH, energiforbrug i bygninger Opvarmet areal (m2) Fjernvarme (MWh) Naturgas (MWh) Elektricitet (MWh) Tabel 2.7 Energiforbrug i bygninger. Figur 2.6 viser den relative fordeling af områdernes bidrag til AAUHs klimafodaftryk i Området Patientartikler fylder næsten 60 % af klimafodaftrykket i % 4% 6% 11% Bygninger og arealer 7% 58% Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Figur 2.6 Den relative fordeling af AAUHs klimafodaftryk på områder. Tabel 2.8 viser top-10 indkøbsposter, der bidrager med mest CO2 til AAUHs klimafodaftryk. Her medtages alle varer og services, der indkøbes, dvs. alle forbrug på nær energiforbrug og den del af transportforbruget, som er opgjort ud fra fysiske opgørelser af brændstofforbrug og tilbagelagte km. I tilfælde hvor regnskabsposter har samme indhold, men hvor navne ikke har været identiske, er der oprettet indkøbsposter hvorunder indkøb af samme navn grupperes: EX 1: Kontorartikler posteres både som kontorartikler, Andet, Kontorartikler m.m. og Kontorhold. Her er oprettet indkøbsposten Kontorartikler hvorunder alle fire posteringer indgår. 29

30 EX 2: Annoncer posteres både som Annoncer, Annonceudgifter, Annoncer/rekruttering og Annoncer i telefonbøger. Her er oprettet indkøbsposten Annoncer hvorunder alle fire posteringer indgår. Efter nedenstående tabel detaljeres en række af indkøbsposterne, for at skabe overblik over indholdet. Nr. Top-10 indkøbsposter* 2018 (ton CO2) 1 Øvrige lægelige artikler Køb af medicin Implantater Testmaterialer og kemikalier Fødevarer Behandlinger Materialer og reservedele Øvrige udgifter Rengøring og vask Div. transportudgifter Total Andel (%) af total CO2 fra AAUH 70 % Tabel 2.8 Top 10 indkøbsposter for AAUH i *I tilfælde hvor regnskabsposter har samme indhold, men ikke-identiske navn, er oprettet en fælles indkøbspost. Øvrige lægelige artikler (1) er en stor regnskabspost og er samtidig den største indkøbspost i forhold til CO2-udledning. Posten er matchet med en IOproces der repræsenterer fremstilling af forskelligt lægemiddeludstyr, hvilket involverer plastik og andre råmaterialer (fx jern og metal) der bidrager til CO2- fodaftrykket. Køb af medicin (2) udgør den andenstørste indkøbspost (CO2-bidrag). Den oprindelige IO-proces for kemikalier indeholder både medicin, medicinske luftarter o.a. Denne proces er blevet disaggregeret til flere produktkategorier, heriblandt medicin og medicinske luftarter, for bedre at repræsentere disse produkter (læs mere om disaggregerede IO-processer i metodeafsnittet sektion 7.7). Implantater (3) er ligesom lægelige artikler matchet med en IO-proces, der dækker over lægemiddeludstyr. Testmaterialer og kemikalier (4) er matchet med en disaggregeret IOproces, der repræsenterer den type kemikalier, som forbruges i kategorien (læs mere om disaggregerede IO-processer i metodeafsnittet sektion 7.7). Det ses at Lægelige artikler (1), Køb af medicin (2), Implantater og Testmaterialer og kemikalier (3) udgør nogle af de største indkøbsposter (CO2- bidrag). Udover at disse er store regnskabsposter, har de matchede IO-processer samtidig en høj udledningsfaktor pr. anvendt DKK (danske kroner). 30

31 Fødevarer (5) repræsenterer indkøb af fødevarer som råvarer opgjort af Regionen i fysiske mængder. For denne indkøbspost, bidrager forbruget af kød og pålæg til den største CO2-udledning. Behandlinger (6) er matchet med en af de disaggregerede IO-processer, der er udarbejdet til RN, og som repræsenterer en kombination af hospitalsaktiviteter (læs mere om disaggregeringer i sektion 7.7). Materialer og reservedele (7) er den femte-største indkøbspost og da det ikke er nærmere specificeret hvad det er for typer materialer, er denne er matchet en IO-proces, der repræsenterer fremstilling af forskellige typer produkter og materialer. For regnskabsposten Øvrige udgifter (8) kan der ikke entydigt redegøres for, hvad indkøbsposten indeholder. Derfor er skabt en IO-proces, som repræsenterer en gennemsnitsudledning for indkøb af varer og tjenester i Regionen. Rengøring og vask (9) er ligeledes en stor post i klimaregnskabet og denne indkøbspost dækker over: Rengøring og vinduespolering Vask og rensning Denne post er matchet med en IO-proces, der specifikt dækker over disse typer services. Div. transportudgifter (10) dækker over de transportudgifter der ikke er detaljerede af øvrige datasæt, herunder befordringsgodtgørelse fra offentlig befordring, varekørsel og lignende. Denne indkøbspost er en af de største, da transport udleder CO2 ved afbrænding af fossile brændsler (benzin og diesel). Div. transportudgifter er bl.a. grupperet af følgende indkøbsposter: Anden personalebefordring Transportudgifter i forbindelse med SPV-vagter Konsulentbistand, rejseudgifter (ex. taxakørsel) Befordringsgodtgørelse, offentlig befordring Øvrig varekørsel Overordnet set er der stor lighed mellem de største indkøbsposter for Aalborg Universitetshospital og for Regionshospitalet, hvilket er forventeligt, da de to driftsenheder repræsenterer de overordnede hospitalsfunktioner. Tabel 2.9 viser udviklingen i relevante nøgletal for AAUH. Samtlige nøgletal er nogenlunde stabile fra 2017 til 2018, hvilket underbygger at den beregnede stigning i klimafodaftrykket for AAUH skyldes tilføjelsen af Thisted Sygehus, som medvirker til, at aktivitetsdata (antal ansatte, opvarmet areal osv.) stiger nogenlunde tilsvarende. 31

32 AAUH, nøgletal Ton CO2/Ansat 12,20 12,14 12,35 11,11 12,00 19,30 19,44 Kg CO2/m2 258,02 263,83 261,90 246,36 274,24 457,67 439,39 Kg CO2/sengedag 231,61 249,03 249,78 244,88 281,27 470,51 467,61 Kg CO2/Ambulant besøg 126,93 122,87 118,41 101,45 103,96 168,43 166,12 Kg CO2/Udskrivning g CO2/kr. 52,67 50,85 46,27 43,12 44,95 66,01 65,70 Tabel 2.9 Udviklingen i relevante nøgletal for AAUH. 32

33 Ton CO2 2.3 Klimaregnskab for Regionshospital Nordjylland I 2018 udgør Regionshospital Nordjylland (RHN) 10 % af Regionens samlede klimafodaftryk. I 2017 var andelen ca. 13 %. For RHN som selvstændig driftsenhed falder klimafodaftrykket med 15 % fra 2017 til Dette skyldes primært et fald i CO2-udledningen fra områderne Patientartikler, Bygninger og arealer og dels Transport. For alle tre områder ses et tilsvarende fald i indkøbsvolumen (forbrugt beløb i danske kroner (DKK)). Dette stemmer overens med at Thisted Sygehus organisatorisk flyttes til AAUH. RHN (ton CO2) Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Total Tabel 2.10 RHN s klimafodaftryk i absolutte tal (ton CO2) fordelt på områder. Figur 2.7 viser at klimapåvirkningen enten falder eller er stort set uændret for alle områder Udstyr Transport Service og administration Patientartikler Forplejning Bygninger og arealer Figur 2.7 Udviklingen i RHN s klimafodaftryk i absolutte tal fordelt på områder. Det ses af Tabel 2.11, at det opvarmede areal falder med 11 % fra 2017 til 2018, sandsynligvis som følge af Thisted Sygehus fra 2018 hører til AAUH og ikke RHN. Tilsvarende falder fjernvarme- og elforbruget med hhv. 12 % og 17 %. På grund af en stigning i den nationale udledningsfaktor for el (se sektion 0) udleder hver kwh mere CO2 i 2018 sammenlignet med 2017, hvilket delvist modsvarer faldet i elforbrug. Samlet set ses dog et fald i udledning fra energi for RHN, hvilket bidrager til det samlede fald i udledning for Bygninger og arealer. 33

34 RHN, energiforbrug i bygninger Opvarmet areal (m2) Fjernvarme (MWh) Naturgas (MWh) Elektricitet (MWh) Tabel 2.11 Energiforbrug i bygninger. Figur 2.8 viser den relative fordeling af områdernes bidrag til RHNs klimafodaftryk. Patientartikler er det område med den største klimapåvirkning på 33 %. 6% 9% 23% Bygninger og arealer Forplejning 18% 11% Patientartikler Service og administration Transport Udstyr 33% Figur 2.8 Den relative fordeling af RHN s klimafodaftryk på områder. Tabel 2.12 viser top-10 indkøbsposter der bidrager med mest CO2 til RHNs klimafodaftryk. Her medtages alle varer og services, der indkøbes, dvs. alle forbrug på nær energiforbrug og den del af transportforbruget, som er opgjort ud fra fysiske opgørelser af brændstofforbrug og tilbagelagte km. I tilfælde hvor regnskabsposter har samme indhold, men hvor navne ikke har været identiske, er der oprettet indkøbsposter hvorunder indkøb af samme navn grupperes: EX 1: Kontorartikler posteres både som kontorartikler, Andet, Kontorartikler m.m. og Kontorhold. Her er oprettet indkøbsposten Kontorartikler hvorunder alle fire posteringer indgår. EX 2: Annoncer posteres både som Annoncer, Annonceudgifter, Annoncer/rekruttering og Annoncer i telefonbøger. Her er oprettet indkøbsposten Annoncer hvorunder alle fire posteringer indgår. Efter nedenstående tabel detaljeres en række af indkøbsposterne, for at skabe overblik over indholdet. 34

35 Nr. Top-10 indkøbsposter* 2018 (ton CO2) 1 Øvrige lægelige artikler Fødevarer Testmaterialer og kemikalier Køb af medicin Materialer og reservedele Honorar Rengøring og vask Vedligehold inventar og apparatur Behandlinger Apparatur og instrumenter 469 TOTAL Andel (%) af total CO2 fra RHN 57 % Tabel 2.12 Top 10 indkøbskategorier for RHN i *I tilfælde hvor regnskabsposter har samme indhold, men ikke-identiske navn, er oprettet en fælles indkøbspost. Øvrige lægelige artikler (1) er en stor regnskabspost og er samtidig den største indkøbspost i forhold til CO2-udledning. Posten er matchet med en IOproces der repræsenterer fremstilling af forskelligt lægemiddeludstyr, hvilket involverer plastik og andre råmaterialer (fx jern og metal) der bidrager til CO2- fodaftrykket. Fødevarer (2) repræsenterer indkøb af fødevarer som råvarer opgjort af Regionen i fysiske mængder. For denne indkøbspost, bidrager forbruget af kød og pålæg til den største CO2-udledning. Testmaterialer og kemikalier (3) er matchet med en disaggregeret IOproces, der repræsenterer den type kemikalier, som forbruges i kategorien (læs mere om disaggregerede IO-processer i metodeafsnittet sektion 7.7). Køb af medicin (4) udgør den fjerdestørste indkøbspost. Den oprindelige IOproces for kemikalier indeholder både medicin, medicinske luftarter o.a. Denne proces er blevet disaggregeret til flere produktkategorier, heriblandt medicin og medicinske luftarter, for bedre at repræsentere disse produkter (læs mere om disaggregerede IO-processer i metodeafsnittet sektion 7.7). Det ses at Lægelige artikler (1), Køb af medicin (4) og Testmaterialer og kemikalier (3) udgør nogle af de største indkøbsposter (CO2-bidrag). Udover at disse er nogle store regnskabsposter, har de matchede IO-processer samtidig en høj udledningsfaktor pr. anvendt DKK. Materialer og reservedele (5) er den femtestørste indkøbspost. Indkøbsposten er ikke nærmere specificeret ift. typer af materialer, og den er derfor matchet en IO-proces, der repræsenterer fremstilling af forskellige typer produkter og materialer. 35

36 For regnskabsposten Honorar (6) er det antaget, at det drejer sig om honorar til forskellig former for konsulent-bistand og posten er matchet en IO-proces, der dækker over sådanne services. Rengøring og vask (7) er ligeledes en stor post i klimaregnskabet og denne indkøbspost dækker over: Rengøring og vinduespolering Vask og rensning Denne post er matchet med en IO-proces, der specifikt dækker over disse typer services. I 2018 havde RHN en stor regnskabspost indenfor Vedligehold inventar og apparatur (8) som derfor kommer med på top 10. Regnskabsposten er en samling af flere mindre poster. Behandlinger (9) er matchet med en af de disaggregerede IO-processer, der er udarbejdet til RN, og som repræsenterer en kombination af hospitalsaktiviteter (læs mere om disaggregeringer i sektion 7.7). Apparatur og instrumenter (10) er matchet med en IO-proces, der repræsenterer produktion af medicinsk udstyr. Overordnet set er der stor lighed mellem de største indkøbsposter for Aalborg Universitetshospital og for Regionshospitalet, hvilket er forventeligt, da de to driftsenheder repræsenterer de overordnede hospitalsfunktioner. Tabel 2.13 viser udviklingen i relevante nøgletal for RHN. På nær kg CO2/m2, ses en stigning i samtlige nøgletal på trods af den faldende CO2-udledning for driftsenheden. Dette skyldes at faldet i at antal ansatte (27 %), antal sengedage (27 %), antal ambulante besøg (26 %), antal udskrivninger (28 %) samt indkøbsvolumen (forbrugt beløb i danske kroner (DKK) (26 %) er endnu større end faldet i CO2-udledning. Disse fald kan formodes delvist at stamme fra den organisatoriske ændring, hvor Thisted Sygehus fra 2018 hører til AAUH. Udviklingen i nøgletal for AAUH bør derfor tages med i betragtning, når der ses på udviklingen fra 2017 til RNH, nøgletal Ton CO2/Ansat 13,81 14,07 13,94 12,40 9,35 11,51 13,81 Kg CO2/m2 175,33 179,80 169,73 151,62 132,34 180,56 175,33 Kg CO2/sengedag Kg CO2/Ambulant besøg Kg CO2/Udskrivning 235,05 247,81 249,55 228,82 175,63 232,25 235,05 147,55 149,43 128,46 111,68 88,48 103,47 147,55 943, , ,03 876,25 596,71 799,23 943,81 g CO2/kr. 95,72 94,94 85,30 71,10 56,95 65,13 95,72 Tabel 2.13 Udviklingen i relevante nøgletal for RHN. 36

37 Ton CO2 2.4 Klimaregnskab for Psykiatrien Psykiatriens andel af Regionens samlede klimafodaftryk udgør 5 % i 2018, svarende til samme andel som i Den samlede udledning for Psykiatrien er stort set uændret fra 2017 til Der har dog været nogle organisatoriske flytninger indenfor Psykiatrien, der gør at det samlede areal for psykiatrien falder med 10 %, hvilket gør at udledningen af CO2/m 2 stiger tilsvarende 10 %. Derudover ses forskydninger af klimafodaftrykket indenfor de enkelte områder. Psykiatri (ton CO2) Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Total Tabel 2.14 Psykiatriens klimafodaftryk i absolutte tal (ton CO2) fordelt på områder. Som det ses i Figur 2.9 forekommer et fald indenfor Bygninger og arealer på 33 %, hvilket skyldes en kombination af færre udgifter til Bygninger og arealer (fx vedligehold) samtidig med en reduktion i energiforbruget kombineret med den fornævnte reduktion i antal bygninger og dermed det opvarmede areal. Der ses en stigning indenfor Udstyr, hvilket skyldes en stigning i indkøb af inventar, og indenfor Forplejning, hvilket skyldes at udgifter til "Køb af ekstern mødeforplejning" dels er flyttet fra Service og administration til Forplejning, dels er steget væsentligt fra 2017 til Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Figur 2.9 Udviklingen i Psykiatriens klimafodaftryk i absolutte tal fordelt på områder. Energiforbruget udgør en stor del af klimapåvirkningen fra Bygninger og arealer. Som det ses i Tabel 2.15 faldt naturgas- og fjernvarmeforbruget i 2018, samtidig 37

38 med at det opvarmede areal falder, da nogle bygninger flyttes væk fra Psykiatrien som organisatorisk enhed i Psykiatrien, energiforbrug i bygninger Opvarmet areal (m2) Fjernvarme (MWh) Naturgas (MWh) Elektricitet (MWh) Tabel 2.15 Energiforbrug i bygninger. Forbruget af elektricitet forbliver på samme niveau fra 2017 til 2018, men på grund af en stigning i den nationale udledningsfaktor for el (se sektion 0) udleder hver kwh mere CO2 i 2018 sammenlignet med Det betyder at CO2- udledningen fra elektricitet stiger, på trods af uændret elforbrug. Figur 2.10 viser den relative fordeling af områdernes bidrag til Psykiatriens klimafodaftryk, der følger fordelingen fra Bygninger og arealer 14% Forplejning 6% 13% 28% Patientartikler Service og administration Transport 4% Udstyr 35% Figur 2.10 Den relative fordeling af Psykiatriens klimafodaftryk på områder. Tabel 2.16 viser top-10 indkøbsposter der bidrager med mest CO2 til Psykiatriens klimafodaftryk. Her medtages alle varer og services, der indkøbes, dvs. alle forbrug på nær energiforbrug og den del af transportforbruget, som er opgjort ud fra fysiske opgørelser af brændstofforbrug og tilbagelagte km. I tilfælde hvor regnskabsposter har samme indhold, men hvor navne ikke har været identiske, er der oprettet indkøbsposter hvorunder indkøb af samme navn grupperes: EX 1: Kontorartikler posteres både som kontorartikler, Andet, Kontorartikler m.m. og Kontorhold. Her er oprettet indkøbsposten Kontorartikler hvorunder alle fire posteringer indgår. 38

39 EX 2: Annoncer posteres både som Annoncer, Annonceudgifter, Annoncer/rekruttering og Annoncer i telefonbøger. Her er oprettet indkøbsposten Annoncer hvorunder alle fire posteringer indgår. Efter nedenstående tabel detaljeres en række af indkøbsposterne, for at skabe overblik over indholdet. Nr. Top-10 indkøbsposter* 2018 (ton CO2) 1 Køb af kostportioner Forplejning, diæter og repræsentation Honorar Vedligeholdelse af bygninger Møbler og inventar Køb af medicin Materialer og reservedele Div. transportudgifter IT-udstyr Overfaldsalarmer 178 TOTAL Andel (%) af total CO2 fra Psykiatrien 59 % Tabel 2.16 Top 10 indkøbspost for Psykiatrien i *I tilfælde hvor regnskabsposter har samme indhold, men ikke-identiske navn, er oprettet en fælles indkøbspost. Køb af kostportioner (1) samt Forplejning, diæter og repræsentation (2) udgør de største indkøbsposter. Køb af kostportioner er en stor regnskabspost i sig selv, mens Forplejning, diæter og repræsentation er en gruppering af følgende regnskabsposter: Forplejning og diæter Repræsentation Køb af ekstern mødeforplejning Som det ses dækker indkøbsposten over køb af forplejning, og er således matchet med IO-processen for produktion og tilberedning af måltider. Da der er stor klimapåvirkning fra fødevareproduktion er resultatet ikke overraskende. For regnskabsposten Honorar (3) er det antaget, at det drejer sig om honorar til forskellig former for konsulentbistand og posten er matchet en IO-proces, der dækker over sådanne services. Vedligeholdelse af bygninger (4) dækker over løbende håndværkerassistance og dertilhørende materialer, og vil variere med behovet for vedligeholdelse i den daglige drift. Indkøbsposten er bl.a. grupperet af følgende indkøbsposter: Maler Murer Blikkenslager 39

40 Tømrer og snedker Andre arb. vedr. bygn. og lokaler Indvendig vedligeholdelse Møbler og inventar (5) udgør den fjerdestørste indkøbspost (CO2-bidrag) for Indkøbsposten er matchet med den IO-proces der repræsenterer udledningen forbundet med produktion af møbler og lignende. Størrelsen af denne indkøbspost vil sandsynligt variere på årsbasis, afhængig af raten for udskiftning af inventar. Køb af medicin (6) er også en relativt stor post for Psykiatrien. Den oprindelige IO-proces for kemikalier indeholder både medicin, medicinske luftarter o.a. Denne proces er blevet disaggregeret til flere produktkategorier, heriblandt medicin og medicinske luftarter, for bedre at repræsentere disse produkter (læs mere om disaggregerede IO-processer i metodeafsnittet sektion 7.7). Materialer og reservedele (7) er matchet en IO-proces, der repræsenterer fremstilling af forskellige typer produkter og materialer. Div. transportudgifter (8) dækker over de transportudgifter der ikke er detaljeret af øvrige datasæt, herunder befordringsgodtgørelse fra offentlig befordring, varekørsel og lignende. Denne indkøbspost er en af de største, da transport udleder CO2 ved afbrænding af fossile brændsler (benzin og diesel). Div. transportudgifter er bl.a. grupperet af følgende indkøbsposter: Anden personalebefordring Transportudgifter i forbindelse med SPV-vagter Konsulentbistand, rejseudgifter (ex. taxakørsel) Befordringsgodtgørelse, offentlig befordring Øvrig varekørsel Som det ses er IT-udstyr (9) også på top 10. IT-udstyr er koblet til en IOproces der repræsenterer fremstilling af div. kontormaskiner og computere. Fremstillingen kræver plastik og andre råmaterialer (fx jern og metal), hvilket bidrager til klimapåvirkningen. Indkøbsposten er grupperet af følgende regnskabsposter: IT for eget budget Kopimaskiner Køb af IT-udstyr Overfaldsalarmer (10) er matchet med proces for produktion af forskelligt teknisk udstyr. Tabel 2.17 viser udviklingen i relevante nøgletal for Psykiatrien. Udledningen pr. ansat og pr. m2 stiger med hhv. 4 % og 10 %, hvilket skyldes et fald i antal ansatte og i opvarmet areal. Antal sengedage falder mens antal ambulante besøg stiger fra 2017 til 2018, hvilket reflekteres i nøgletallene, da CO2-udledningen er stort set konstant. 40

41 Udledningen pr. kr falder 8 %, hvilket skyldes en stigning i indkøbsvolumen samtidig med at udledningen er stabil. Det er således værd at bemærke, at til trods for at den totale udledning fra Psykiatrien er stort set konstant, falder klimafodaftrykket pr. anvendt kr. Psykiatrien, nøgletal Ton CO2/Ansat 9,95 10,94 9,32 9,16 9,65 10,19 10,60 Kg CO2/m2 130,35 145,06 126,16 123,91 154,58 167,93 185,40 Kg CO2/sengedag Kg CO2/Ambulant besøg 117,15 131,84 116,91 118,74 129,46 140,85 143,39 142,15 136,42 106,26 104,06 104,13 107,37 105,56 g CO2/kr. 89,33 91,31 88,98 90,74 107,11 104,61 95,75 Tabel 2.17 Udviklingen i relevante nøgletal for Psykiatrien. 41

42 Ton CO2 2.5 Klimaregnskab for Sygehusapoteket I 2018 udgør Sygehusapotekets klimafodaftryk 1 % af Regionens samlede klimafodaftryk, hvilket svarer til andelen i Sygehusapotekets selvstændige klimafodaftryk stiger med 4 % fra 2017 til 2018, og er dermed stort set uændret. Sygehusapotek (ton CO2) Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Total Tabel 2.18 Sygehusapotekets klimafodaftryk i absolutte tal (ton CO2) fordelt på områder. Som det ses i Tabel 2.18 og Figur 2.11 stiger udledningen fra Transport, hvilket skyldes en stigning i diverse transportudgifter, samt at en større post (Konsulentbistand inkl. Taxakørsel) er blevet allokeret til Transport i 2018 (regnskabsposten var tidligere under Service og administration) Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Figur 2.11 Udviklingen i Sygehusapotekets klimafodaftryk i absolutte tal fordelt på områder. Figur 2.12 viser den relative fordeling af områdernes bidrag til Sygehusapotekets klimafodaftryk, hvor Bygninger og arealer bidrager med den største del (46 %), efterfulgt af Udstyr (23 %) og Service og administration (17 %). 42

43 Bygninger og arealer 23% Forplejning 7% 46% Patientartikler Service og administration Transport 17% Udstyr 6% 1% Figur 2.12 Den relative fordeling af Sygehusapotekets klimafodaftryk på områder. Tabel 2.19 viser Sygehusapotekets energiforbrug fra 2015 til Det opvarmede areal forbliver konstant, mens elforbruget og fjernvarmeforbruget falder. Naturgasforbruget er stort set uændret siden På grund af en stigning i den nationale udledningsfaktor for el (se sektion 0) udleder hver kwh mere CO2 i 2018 sammenlignet med Samlet set falder CO2-udledningen for energiforbruget dog med 7 % fra 2017 til Sygehusapoteket, energiforbrug i bygninger Opvarmet areal (m2) Fjernvarme (MWh) Naturgas (MWh) Elektricitet (MWh) Tabel 2.19 Energiforbrug i bygninger Tabel 2.20 viser top-10 indkøbsposter, der bidrager med mest CO2 til Sygehusapotekets klimafodaftryk, og en række af indkøbsposterne detaljeres nedenfor. Her medtages alle varer og services, der indkøbes, dvs. alle forbrug på nær energiforbrug og den del af transportforbruget, som er opgjort ud fra fysiske opgørelser af brændstofforbrug og tilbagelagte km. I tilfælde hvor regnskabsposter har samme indhold, men hvor navne ikke har været identiske, er der oprettet indkøbsposter hvorunder indkøb af samme navn grupperes: EX 1: Kontorartikler posteres både som kontorartikler, Andet, Kontorartikler m.m. og Kontorhold. Her er oprettet indkøbsposten Kontorartikler hvorunder alle fire posteringer indgår. EX 2: Annoncer posteres både som Annoncer, Annonceudgifter, Annoncer/rekruttering og Annoncer i telefonbøger. Her er oprettet indkøbsposten Annoncer hvorunder alle fire posteringer indgår. 43

44 Efter nedenstående tabel detaljeres en række af indkøbsposterne, for at skabe overblik over indholdet. Nr. Top-10 indkøbsposter* 2018 (ton CO2) 1 Møbler og inventar 84 2 Fødevarer 84 3 Teknisk udstyr 83 4 Vedligeholdelse af bygninger 61 5 Div. transportudgifter 59 6 Diverse 58 7 Rengøring og vask 58 8 Materialer og reservedele 50 9 IT-udstyr Deltagergebyr 32 TOTAL 607 Andel (%) af total CO2 fra Sygehusapoteket 44 % Tabel 2.20 Top 10 indkøbspost for Sygehusapoteket i *I tilfælde hvor regnskabsposter har samme indhold, men ikke-identiske navn, er oprettet en fælles indkøbspost. Møbler og inventar (1) udgør den største indkøbspost (CO2-bidrag) for Indkøbsposten er matchet med den IO-proces, der repræsenterer udledningen forbundet med produktion af møbler og lignende. Størrelsen af denne indkøbspost vil sandsynligt variere på årsbasis, afhængig af raten for udskiftning af inventar. Fødevarer (2) repræsenterer indkøb af fødevarer som råvarer opgjort af Regionen i fysiske mængder. For denne indkøbspost, bidrager forbruget af kød og pålæg til den største CO2-udledning. Teknisk udstyr (3) udgør den tredjestørste indkøbspost (CO2-bidrag). Historisk set er denne indkøbspost bl.a. grupperet af nedenstående indkøbsposter, der er matchet med IO-processen for produktion af teknisk udstyr og maskiner: Vandbehandlingsanlæg Kompressor Ventilation ren Ventilation uren Destillationsanlæg GEV PFD Vedligeholdelse af bygninger (4) dækker over løbende håndværkerassistance og dertilhørende materialer, og vil variere med behovet for vedligeholdelse i den daglige drift. Indkøbsposten er bl.a. grupperet af følgende indkøbsposter: Mindre ombygninger Andre arb. vedr. bygn. og lokaler 44

45 Indvendig vedligeholdelse Div. transportudgifter (5) dækker over de transportudgifter der ikke er detaljeret af øvrige datasæt, herunder befordringsgodtgørelse fra offentlig befordring, varekørsel og lignende. Denne indkøbspost er en af de største, da transport udleder CO2 ved afbrænding af fossile brændsler (benzin og diesel). Div. transportudgifter er bl.a. grupperet af følgende indkøbsposter: Anden personalebefordring Øvrig transport For regnskabsposten Diverse (6) kan der ikke entydigt redegøres for, hvad indkøbsposten indeholder. Derfor er skabt en IO-proces, som repræsenterer en gennemsnitsudledning for indkøb af varer og tjenester i Regionen. Rengøring og vask (7) er matchet med en IO-proces, der specifikt dækker over disse typer services. Materialer og reservedele (8) er matchet en IO-proces, der repræsenterer fremstilling af forskellige typer produkter og materialer. IT-udstyr (9) er matchet med en IO-proces der repræsenterer fremstilling af div. kontormaskiner og computere. Indkøbsposten er grupperet af følgende indkøbsposter: Køb af IT-udstyr IT for eget budget Kopimaskiner Deltagergebyrer mv. (10) er matchet med en IO-proces for forskellige administrative aktiviteter. Tabel 2.21 viser udviklingen i relevante nøgletal for Sygehusapoteket. For nøgletallene Ton CO2/ansat og g CO2/kr. ses et fald i 2018 sammenlignet med Udviklingen skyldes antal ansatte og indkøbsvolumen (forbrugt beløb i kroner) stiger mere end CO2-udledningen. Da det opvarmede areal forbliver konstant forekommer en mindre stigning Kg CO2/m2. Sygehusapoteket, nøgletal Ton CO2/Ansat 13,70 13,02 12,75 10,41 10,30 8,08 7,98 Kg CO2/m2 243,20 240,67 248,14 203,77 202,74 160,18 167,22 g CO2/kr. 80,21 105,13 99,49 79,33 111,72 99,74 98,99 Tabel 2.21 Udviklingen i relevante nøgletal for Sygehusapoteket. 45

46 Ton CO2 2.6 Klimaregnskab for Øvrig sundhed I 2018 udgør Øvrig Sundhed 19 % af Regionens samlede klimafodaftryk, tilsvarende andelen i Klimafodaftrykket for Øvrig Sundhed stiger marginalt med 4 % fra 2017 til Stigningen skyldes primært en stigning i CO2- udledningen fra områderne Service og administration og Udstyr, og for begge områder ses en tilsvarende stigning i indkøbsvolumen (forbrugt beløb i danske kroner (DKK)) mens Transport, Forplejning og Øvrig sundhed falder. Øvrig sundhed (ton CO2) Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Øvrig sundhed Total Tabel 2.22 Øvrig sundheds klimafodaftryk i absolutte tal (ton CO2) fordelt på områder. Som det ses i Figur 2.13 falder udledningen fra området Øvrig sundhed med mere end 60 % fra 2016 til 2017, mens indkøbsvolumen (forbrugt beløb i danske kroner (DKK)) fra dette område falder med 20 %. Ligeledes tredobles udledningen fra Patientartikler i samme periode, hvilket tilskrives øget indkøb (forbrugt beløb i danske kroner (DKK)), samt at udledningsfaktoren for patientartikler stiger i EXIOBASE-databasen sammenlignet med den tidligere database. I kontrast hertil forekommer ingen væsentlige udsving fra 2017 til Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Øvrig sundhed Figur 2.13 Udviklingen i Øvrig sundheds klimafodaftryk i absolutte tal fordelt på områder. Figur 2.14 viser den relative fordeling af områdernes bidrag til Øvrig sundheds klimafodaftryk. Øvrig Sundhed udgør 36 %, og dette område dækker udgifter til Somatik samt udgifter inden- og udenfor 79 Fritvalgsramme. 46

47 0% 18% 36% 12% 16% 17% Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Øvrig sundhed Figur 2.14 Den relative fordeling af Øvrig sundheds klimafodaftryk på områder. Tabel 2.23 viser top-10 indkøbsposter der bidrager med mest CO2 til Øvrig sundheds klimafodaftryk. Her medtages alle varer og services, der indkøbes, dvs. alle forbrug på nær energiforbrug og den del af transportforbruget, som er opgjort ud fra fysiske opgørelser af brændstofforbrug og tilbagelagte km. I tilfælde hvor regnskabsposter har samme indhold, men hvor navne ikke har været identiske, er der oprettet indkøbsposter hvorunder indkøb af samme navn grupperes: EX 1: Kontorartikler posteres både som kontorartikler, Andet, Kontorartikler m.m. og Kontorhold. Her er oprettet indkøbsposten Kontorartikler hvorunder alle fire posteringer indgår. EX 2: Annoncer posteres både som Annoncer, Annonceudgifter, Annoncer/rekruttering og Annoncer i telefonbøger. Her er oprettet indkøbsposten Annoncer hvorunder alle fire posteringer indgår. Efter nedenstående tabel detaljeres en række af indkøbsposterne, for at skabe overblik over indholdet. Nr. Top-10 indkøbsposter* 2018 (ton CO2) 1 Somatik Leasing Medicinsk udstyr og apparater / lægemidler Møbler og inventar Regionernes akutlægehelikopter, Landingsplads Aalborg Medicinske luftarter Vokseninstitutioner Øvrige omkostninger/udgifter Tekniske disponenter AMK-VC Falck Fritvalgsramme TOTAL Andel (%) af total CO2 fra Øvrig sundhed 72 % Tabel 2.23 Top 10 indkøbsposter for Øvrig sundhed i *I tilfælde hvor regnskabsposter har samme indhold, men ikke-identiske navn, er oprettet en fælles indkøbspost. 47

48 Som det ses udgør Somatik (1) den største indkøbspost (CO2-bidrag). Somatik er matchet med IO-processen der repræsenterer forskellige lægelige behandlinger og aktiviteter forbundet hermed. RNs indkøbsdata indeholder ikke yderligere detaljering af denne indkøbspost. NIRAS anbefaler at regionen til klimaregnskabet 2019 undersøger om der er behov for at opdele denne relativt store indkøbspost. Leasing (2) dækker over leje af udstyr og apparater og er ligeledes en stor post på klimaregnskabet, da dette udstyr kræver både fremstilling og vedligehold. Medicinsk udstyr og apparater/lægemidler (3) er en kategori der dækker over en række regnskabsposter, herunder: Eksemallergenprøver Rekvisition af medicinsk udstyr Proteser, optræningsmateriel, bandager og mindre hjælpemidler Sonderemedier Prøvetagnings utensilier Sygeplejeartikler Implantater Apparatur og instrumenter Proteser, optræningsmateriel, Bandager og mindre hjælpemidler Røntgenfilm- og fotoartikler Øvrige lægelige artikler Kategorien er matchet med en IO-proces der repræsenterer fremstilling af forskelligt lægemiddeludstyr, hvilket involverer plastik og andre råmaterialer (fx jern og metal) der bidrager til CO2-fodaftrykket. Møbler og inventar (4) udgør den fjerdestørste indkøbspost (CO2-bidrag) for Indkøbsposten er matchet med den IO-proces der repræsenterer udledningen forbundet med produktion af møbler og lignende. Størrelsen af denne indkøbspost vil sandsynligt variere på årsbasis, afhængig af raten for udskiftning af inventar. Regionernes akutlægehelikopter (Landingsplads Aalborg) (5) er endvidere i top-10 over Øvrig sundheds regnskabsposter for klimapåvirkning. Grundet en anden opdeling af Regionens udleverede regnskabsdata, er denne regnskabspost tidligere matchet med en anden IO-proces med en lavere klimapåvirkning. Regnskabsposten er for 2017 og 2018 tilskrevet den IO-proces der repræsenterer luftfart. Medicinske luftarter (6) udgør den sjettestørste indkøbspost. Den oprindelige IO-proces for kemikalier indeholder både medicin, medicinske luftarter o.a. Denne proces er blevet disaggregeret til flere produktkategorier, heriblandt medicin og medicinske luftarter, for bedre at repræsentere disse produkter (læs mere om disaggregerede IO-processer i metodeafsnittet sektion 7.7). Udledningen forbundet med Vokseninstitutioner (7) er en del af området Øvrig Sundhed og indkøbsposten er matchet med en disaggregeret IO-proces, der præsenterer aktiviteter på sociale institutioner på voksenområdet (læs mere om disaggregerede IO-processer i metodeafsnittet sektion 7.7). For regnskabsposten Øvrige omkostninger/udgifter (8) kan der ikke entydigt redegøres for, hvad indkøbsposten indeholder. Derfor er skabt en IO- 48

49 proces, som repræsenterer en gennemsnitsudledning for indkøb af varer og tjenester i Regionen. Indkøbsposten Tekniske disponenter AMK-VC Falck (9) er historisk set matchet med fremstilling af forskelligt udstyr og maskineri og dette er fastholdt i Det anbefales at regionen til klimaregnskabet 2019 bekræfter at udspecificerer indholdet af indkøbsposten, så der sikres et korrekt match. Indholdet af indkøbsposten 79 Fritvalgsramme (10) er ligesom de foregående år tilskrevet en disaggregeret IO-proces, der repræsenterer overordnede hospitalsaktiviteter 12. Tabel 2.24 viser udviklingen i relevante nøgletal for driftsenheden Øvrig sundhed. Udledningen pr. ansat stiger i 2018, da antallet af ansatte falder med 16 %. Samtidig stiger indkøbsvolumen med 10 % og da den totale udledning kun stiger med 4 %, betyder det et fald i g. CO2 pr. anvendt kr. Øvrig sundhed, nøgletal Ton CO2/Ansat 135,63 151,13 98,85 91,97 104,33 96,73 118,81 g CO2/kr. 44,39 44,53 42,28 39,43 44,51 33,45 31,64 Tabel 2.24 Udviklingen i relevante nøgletal for Øvrig sundhed. 12 NIRAS anbefaler at regionen leverer en beskrivelse af indkøbskategorien til fremtidigt klimaregnskab. 49

50 Ton CO2 2.7 Klimaregnskab for Specialsektoren Specialsektorens andel af Regionens samlede klimafodaftryk udgør 4 % i 2018, sammenlignet med 5 % i Specialsektorens selvstændige klimaregnskab falder med 12 % fra 2017 til Faldet er jævnt fordelt over alle områder på nær Patientartikler, som stiger, men udgør en relativt lille del af totalen. Specialsektor (ton CO2) Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Total Tabel 2.25 Specialsektorens klimafodaftryk i absolutte tal (ton CO2) fordelt på områder. Som det ses i Figur 2.15 falder udledningen for fem ud af seks områder. For Bygninger og arealer falder klimapåvirkningen med 16 % fra 2017 til Dette skyldes til dels at omkostninger til Bygninger og arealer falder 21 % Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Figur 2.15 Udviklingen i Specialsektorens klimafodaftryk i absolutte tal fordelt på områder. 50

51 Faldet for Bygninger og arealer understøttes af et fald i fjernvarmeforbruget, mens elforbruget stiger, hvilket ses i Tabel Det opvarmede areal stiger som følge af tilføjelse af nye bygninger i Specialsektoren. Disse bygninger har enten intet eller et lavt fjernvarmeforbrug eller bruger el til opvarmning. Specialsektoren, energiforbrug i bygninger Opvarmet areal (m2) Fjernvarme (MWh) Naturgas (MWh) Elektricitet (MWh) Tabel 2.26 Energiforbrug i bygninger. Figur 2.16 viser den relative fordeling af områdernes bidrag til Specialsektorens klimafodaftryk. Udstyr, Bygninger og arealer samt Service og administration udgør det største områder. Bygninger og arealer 30% 5% 26% 16% Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr 21% 2% Figur 2.16 Den relative fordeling af Specialsektorens klimafodaftryk på områder. Tabel 2.27 viser top-10 indkøbsposter der bidrager med mest CO2 til Specialsektorens klimafodaftryk. Her medtages alle varer og services, der indkøbes, dvs. alle forbrug på nær energiforbrug og den del af transportforbruget, som er opgjort ud fra fysiske opgørelser af brændstofforbrug og tilbagelagte km. I tilfælde hvor regnskabsposter har samme indhold, men hvor navne ikke har været identiske, er der oprettet indkøbsposter, hvorunder indkøb af samme navn grupperes: EX 1: Kontorartikler posteres både som kontorartikler, Andet, Kontorartikler m.m. og Kontorhold. Her er oprettet indkøbsposten Kontorartikler hvorunder alle fire posteringer indgår. 51

52 EX 2: Annoncer posteres både som Annoncer, Annonceudgifter, Annoncer/rekruttering og Annoncer i telefonbøger. Her er oprettet indkøbsposten Annoncer hvorunder alle fire posteringer indgår. Efter nedenstående tabel detaljeres en række af indkøbsposterne, for at skabe overblik over indholdet. Nr. Top-10 indkøbsposter* 2018 (ton CO2) 1 Møbler og inventar Forplejning, diæter og repræsentation Øvrige bygnings-omkostninger/udgifter IT-udstyr Vedligeholdelse af bygninger Kontorartikler Inventar og apparatur Husleje Diverse beboerudgifter- og indtægter Rengøring og vask 134 TOTAL Andel (%) af total CO2 fra Specialsektoren 67 % Tabel 2.27 Top 10 indkøbsposter for Specialsektoren i *I tilfælde hvor regnskabsposter har samme indhold, men ikke-identiske navn, er oprettet en fælles indkøbspost. Møbler og inventar (1) udgør den største indkøbspost (CO2-bidrag) for Indkøbsposten er matchet med den IO-proces der repræsenterer udledningen forbundet med produktion af møbler og lignende. Størrelsen af denne indkøbspost vil angiveligt variere på årsbasis, afhængig af raten for udskiftning af inventar. Forplejning, diæter og repræsentation (2) udgør den næststørste indkøbspost. Indkøbsposten er bl.a. grupperet af følgende indkøbsposter: Kurser Mødeudgifter Repræsentation Forplejning Som det ses dækker indkøbsposten over køb af forplejning, og er således matchet med IO-processen for produktion og tilberedning af måltider. Da der er stor klimapåvirkning fra fødevareproduktion er resultatet ikke overraskende. Øvrige bygnings-omkostninger/udgifter (3) og Vedligeholdelse af bygninger (5) dækker over løbende håndværkerassistance og dertilhørende materialer, og vil variere på årsbasis med behovet for vedligeholdelse i den daglige drift. IT-udstyr (4) samt Inventar og apparatur (7) (som dækker over øvrige anskaffelser) er matchet med en IO-proces der repræsenterer fremstilling af div. 52

53 kontormaskiner og computere. Fremstillingen kræver plastik og andre råmaterialer (fx jern og metal), hvilket bidrager til CO2-fodaftrykket. Kontorartikler (6) er endvidere en af de 10 største bidrag til CO2 for Specialsektoren. Kontorartikler er matchet med en IO-proces der repræsenterer fremstilling af både papir- og plastikprodukter. Husleje (8) er knyttet til en IO-proces der repræsenterer udledningen forbundet med en række bygnings- og administrative aktiviteter. Udledningen forbundet med Diverse beboerudgifter- og indtægter (9) er matchet med processer der præsenterer aktiviteter på institutioner på børne- og voksenområdet. Rengøring og vask (10) er matchet med en IO-proces, der specifikt dækker over disse typer services. Tabel 2.28 viser udviklingen i relevante nøgletal for Specialsektoren. Det opvarmede areal stiger, mens indkøbsvolumen (forbrugt beløb i kroner) og antal ansatte er stort set uændret fra 2017 til Da klimafodaftrykket falder, betyder det dermed et fald for alle tre nøgletal. Specialsektoren, nøgletal Ton CO2/Ansat 6,25 7,12 5,94 6,45 5,70 8,06 7,23 Kg CO2/m2 166,55 169,00 149,57 152,11 134,70 195,91 151,63 g CO2/kr. 65,59 89,58 73,35 69,85 66,31 91,40 79,32 Tabel 2.28 Udviklingen i relevante nøgletal for Specialsektoren. 53

54 2.8 Klimaregnskab for Administration I 2018 udgør Administrationens klimafodaftryk 4 % af Regionens samlede klimafodaftryk, sammenlignet med 5 % i Ud over en faldende andel af Regionens samlede klimafodaftryk, falder Administrationens selvstændige klimafodaftryk med 13 % fra 2017 til Det skyldes primært et fald i CO2- udledningen fra områderne Bygninger og arealer samt Service og administration. For Service og administration skyldes faldet primært, at der i 2017 var medtaget indkøbsposten personalegoder, hvilket ikke er tilfældet i Administrationen (ton CO2) Bygninger og arealer Forplejning Service og administration Transport Udstyr Total Tabel 2.29 Administrationens klimafodaftryk i absolutte tal (ton CO2) fordelt på områder. For Administrationens Bygninger og arealer udgør energiforbruget i 2018 ca. halvdelen af udledningen (46 %), mens den anden halvdel stammer fra indkøb af ydelser relateret til drift og vedligehold af bygninger. Historisk set er der større fluktueringer i indkøb relateret til Bygninger og arealer, og fra 2017 til 2018 sker der så et fald i indkøb på dette område. Som det ses i Tabel 2.30 fastholdes energiforbruget i bygninger på samme niveau fra 2015 til Men grundet et overordnet fald i den nationale udledningsfaktor for el (se sektion 0) udleder hver kwh mindre CO2 i 2018 sammenlignet med Det betyder at CO2-udledningen fra energi falder, på trods af stort set uændret forbrug. Administrationen, energiforbrug i bygninger Opvarmet areal (m2) Fjernvarme (MWh) Naturgas (MWh) Elektricitet (MWh) Tabel 2.30 Energiforbrug i bygninger og arealer. Figur 2.17 viser udviklingen i Administrationens klimafodaftryk fordelt på områder. For områderne Forplejning og Transport ses en mindre stigning fra 2017 til Forplejning stiger primært som følge af opdaterede regnskabsdata for 2018, som muliggjorde at udgifter som tidligere var allokeret til Service og administration (primært mødeforplejning) I 2018 er allokeret til Forplejning. 13 I 2017 udgjorde personalegoder en udledning på ton CO2. Da personalegoder udgør forskellige personalekøb gennem Regionens personalegodeordning og dermed kan betragtes som en lønomkostning, er det besluttet at tage posten ud af regnskabet i

55 Ton CO Bygninger og arealer Forplejning Service og administration Transport Udstyr Figur 2.17 Udviklingen i Administrationens klimafodaftryk i absolutte tal fordelt på områder. Figur 2.18 viser den relative fordeling af de fem områders bidrag til Administrationens klimafodaftryk, hvor Service og administration bidrager med den største andel (38 %). 10% 18% Bygninger og arealer Forplejning 19% 15% Service og administration Transport 38% Udstyr Figur 2.18 Den relative fordeling af Administrationens klimafodaftryk på områder. 55

56 Tabel 2.31 viser top-10 indkøbsposter der bidrager med mest CO2 til Administrationens klimafodaftryk. Her medtages alle varer og services, der indkøbes, dvs. alle forbrug på nær energiforbrug og den del af transportforbruget, som er opgjort ud fra fysiske opgørelser af brændstofforbrug og tilbagelagte km. I tilfælde hvor regnskabsposter har samme indhold, men hvor navne ikke har været identiske, er der oprettet indkøbsposter, hvorunder indkøb af samme navn grupperes: EX 1: Kontorartikler posteres både som kontorartikler, Andet, Kontorartikler m.m. og Kontorhold. Her er oprettet indkøbsposten Kontorartikler hvorunder alle fire posteringer indgår. EX 2: Annoncer posteres både som Annoncer, Annonceudgifter, Annoncer/rekruttering og Annoncer i telefonbøger. Her er oprettet indkøbsposten Annoncer hvorunder alle fire posteringer indgår. Efter nedenstående tabel detaljeres en række af indkøbsposterne, for at skabe overblik over indholdet. Nr. Top-10 indkøbsposter* 2018 (ton CO2) 1 Forplejning, diæter og repræsentation Overnatning og forplejning Møbler og inventar Fødevarer Tidskrifter, bøger m.m Kontingenter og abonnementer Udenfor kategori (modelleret som gennemsnit) Drift /vedligehold IT/kommunikationsudstyr Vedligeholdelse af bygninger Papirforbrug 318 TOTAL Andel (%) af total CO2 fra Administrationen 51 % Tabel 2.31 Top-10 indkøbsposter for Administrationen i *I tilfælde hvor regnskabsposter har samme indhold, men ikke-identiske navn, er oprettet en fælles indkøbspost. Som det ses, udgør Forplejning, diæter og repræsentation (1) den største indkøbspostpost (målt i CO2-bidrag). Indkøbsposten dækker over køb af forplejning, og er således matchet med IO-processen for produktion og tilberedning af måltider. Da der er stor klimapåvirkning fra fødevareproduktion er resultatet ikke overraskende. Indkøbsposten er bl.a. grupperet af følgende regnskabsposter: Forplejning og diæter Afholdelse af kurser Køb af intern mødeforplejning Køb af ekstern mødeforplejning Kurser Møder, kurser og uddannelse 56

57 Konsulenttræf Mødeudgifter Møder og repræsentation Overnatning og forplejning (2) udgør den næststørste indkøbspost. Overnatningsdelen udgøres af de elementer der bidrager til klimapåvirkningen fra øvrig hoteldrift, herunder energiforbrug. Indkøbsposten er således matchet med en IO-proces der både repræsenterer forplejning og overnatning. Indkøbsposten er bl.a. grupperet af følgende regsnkabssposter: Tjenesterejser i.f.m. møder Hotelophold Ophold og forplejning Møbler og inventar (3) er matchet med den IO-proces, der repræsenterer udledningen forbundet med produktion af møbler og lignende. Størrelsen af denne indkøbspost vil angiveligt variere på årsbasis, afhængig af raten for udskiftning af inventar. Denne post var således ikke ligeså dominerende i Fødevarer (4) adskiller sig fra Forplejning, diæter og repræsentation ovenfor, da den repræsentere indkøb af fødevarer som råvarer opgjort af Regionen i fysiske mængder. For denne indkøbspost, bidrager forbruget af kød og pålæg til den største CO2-udledning. For Tidskrifter, bøger m.m. (5) er matchet med en IO-proces, der repræsenterer fremstilling af papir og tryksager. Kontingenter og abonnementer (6) dækker over alle former for kontingenter og abonnementer samt Kontingent til Danske Regioner. Denne indkøbspost er matchet med en IO-proces, der repræsenterer medlemsorganisationers aktiviteter (dvs. udledningen kommer indirekte fra disse organisationers forbrug af varer og services). Udledningen fra denne kategori er relativt lav i intensitet, men kommer til at fylde meget i regnskabet, da Region Nordjylland bruger mange økonomiske midler på kontingenter. For regnskabsposten Udenfor kategori (7) kan der ikke entydigt redegøres for, hvad indkøbsposten indeholder. Derfor er skabt en IO-proces, som repræsenterer en gennemsnitsudledning for indkøb af varer og tjenester i Regionen. Drift /vedligehold IT/kommunikationsudstyr (8) er knyttet til en IOproces der repræsenterer udledningen forbundet med drift og vedligehold af computere og andet IT-udstyr. Indkøbsposten dækker bl.a. over følgende regnskabsposter: Drift og vedligeholdelse af IT- og kommunikationsudstyr IT-Netværk Servicekontrakter, IT-systemer Servicelicenser hardware/printere Vedligeholdelse af kommunikationsudstyr Servicekontrakter Servicelicenser 57

58 Vedligeholdelse af bygninger (9) dækker over løbende håndværkerassistance og dertilhørende materialer, og vil variere med behovet for vedligeholdelse i den daglige drift. Indkøbsposten er matchet med en IO-proces, som repræsenterer byggeri og bygningsarbejdere. Indkøbsposten dækker bl.a. over håndværksydelser (murer, maler, blikkenslager osv.) og er desuden en gruppering af følgende regnskabsposter: Vedligeholdelse af bygninger Vedligehold Udvendig Indvendig Indvendig vedligeholdelse Forebyggende Oprettende Papirforbrug (10) er endvidere en af de 10 største bidrag til CO2 for Administrationen. Papirforbrug er matchet med en IO-proces der repræsenterer fremstilling af papir. Indkøbsposten er en gruppering af bl.a. følgende regnskabsposter: Blanketter Indkøb af papir Papirforbrug Tabel 2.32 viser udviklingen i relevante nøgletal for Administrationen. Udledningen pr. ansat og pr. kr falder med hhv. 7 % og 16 % fra 2017 til Dette skyldes et fald i antallet af ansatte, samt en stigning i indkøbsvolumen (forbrugt beløb i danske kroner) samtidig med et fald i CO2-udledningen. Udledningen pr. m2 falder med 13 % fra 2017 til 2018, hvilket skyldes det overordnede fald i udledningen, kombineret med at det opvarmede areal fastholdes på samme niveau. Administrationen, nøgletal Ton CO2/Ansat 12,39 10,17 11,92 12,13 15,35 13,81 12,85 Kg CO2/m2 381,69 259,73 280,99 274,39 537,98 491,91 428,14 g CO2/kr 63,16 56,16 65,18 66,27 67,71 65,11 54,95 Tabel 2.32 Udviklingen i relevante nøgletal for Administrationen. 58

59 2.9 Klimaregnskab for Sundhedshusene (energi) I klimaregnskabet for 2018 er Sundhedshusene oprettet som særskilt enhed og deres energiforbrug opgøres separat. Da deres økonomiske regnskab og dermed alle øvrige forbrug ikke er adskilt fra de øvrige enheder, er det kun energiforbruget, der udspecificeres her. Udledningerne fra energiforbruget er medtaget under det samlede klimafodaftryk for området Bygninger og arealer. Sundhedshusene (SHH), energiforbrug i bygninger Opvarmet areal (m2) Fjernvarme (MWh) Naturgas (MWh) Elektricitet (MWh)

60 3 Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening I den indgåede aftale mellem Danmarks Naturfredningsforening (DN) og RN, har RN som klimaregion forpligtiget sig til at reducere CO2-udledningen med minimum 2 % per år på udpegede indsatsområder. Dette gælder i første omgang for Regionens egne virksomheder. Opgørelsen til DN inkluderer kun en delmængde af Regionens samlede klimafodaftryk, nemlig energi i bygninger og dele af transporten. Der er desuden metodiske forskelle i de to opgørelser (jf. DN s retningslinier 14 ), der betyder, at rapporteringen til DN ikke er direkte sammenlignelig med Regionens samlede klimafodaftryk har hidtil fungeret som baseline-år for de foregående års opgørelser. I starten af 2016 fik Regionen udarbejdet en rapport som viser den udvikling der har været i Regionens aktiviteter fra 2009 til Siden Regionen begyndte at indrapportere til DN er der imidlertid sket markante ændringer på Regionens daværende sygehuse: Terndrup, Brovst, Dronninglund og Nykøbing Sygehuse er lukkede hen over perioden. Samtidig er der nybygget AMA i Hobro, Akutmodtagelser i Thisted og Hjørring, samt væsentlige ombygninger på Aalborg Universitetshospital. Udledningen kan derfor ikke længere direkte sammenlignes med opgørelsen fra Regionen vil igen gennemgå markante forandringer når det nye Aalborg Universitetshospital tages i brug omkring Regionen og DN har derfor indgået en aftale om at udledningen sammenholdes med 2014 som nyt baseline-år. Ud fra energi- og transportdata udleveret af RN, er der i det følgende udarbejdet et detaljeret klimaregnskab efter DN s vejledning. I aftalen fremgår det, at CO2- udledningen skal opgøres for: A1. Regionens energiforbrug (el, fjernvarme og brændstof til fyring): I de af Regionens bygninger, som er i anvendelse til Regionens aktiviteter, uanset om bygningerne er ejet eller lejet af Regionen, hvilket indbefatter Regionshuset, institutioner og sygehuse. I denne rapport er afrapporteringen opdelt i driftsenheder, som indgår i den fulde klimafodaftryksanalyse. A2. Energiforbrug (brændstof) i forbindelse med transport, herunder: Brændsel, egne og leasede køretøjer og maskinpark til drift af arealer Brændsel, medarbejdernes køretøjer Brændsel, kollektiv befordring, alene udgjort af flytransport Sammenholdt med det samlede klimafodaftryk dækker ovenstående en mindre andel af den samlede udledning forårsaget af RNs aktiviteter. Det relative forhold mellem den del af forbruget, der afrapporteres til DN og det samlede klimafodaftryk er illustreret via de to fragmenterede stykker i nedenstående figur (Figur 3.1). 14 Link til DN klima: 60

61 3% 10% Bygninger og arealer - rest 1% DN: A1 kollektiv energi og brændsel til fyring 6% 10% 7% 8% Forplejning Patientartikler 15% Service og administration 40% Transport - rest DN: A2 Brændsler til transport (biler, fly og maskinpark) Figur 3.1 Sammenhæng mellem det fulde klimafodaftryk (hele lagkagediagrammet) og de detaljerede områder til DN (de fragmenterede stykker). Som det ses, udgør det forbrug, der afrapporteres til DN ca. 11 % af udledningen fra det samlede klimafodaftryk. Det ses at den del af forbruget, der afrapporteres til DN (de to fragmenterede stykker) udgør ca. 11 % af udledningen fra Regionens samlede klimafodaftryk. Det ses, at A1 (el, fjernvarme og brændsler til fyring) fylder en stor del af området Bygninger og arealer, mens A2 brændsler til Transport (biler, fly og maskinpark) kun fylder en mindre del af transportområdet. Den resterende del af transportområdet omfatter ambulancekørsel, taxaservices (herunder patientbefordring) samt diverse transportudgifter inklusiv offentlig befordring og vedligehold af transportmidler. Transportområdet er detaljeret i sektion Resultatet for beregningerne er samlet i de to nedenstående tabeller (Tabel 3.1 og Tabel 3.2). Den første tabel er udført efter DN s retningslinjer. Her er udledningsfaktorerne for el og fjernvarme fastholdt på 2014-niveau og varmeforbruget er klimakorrigeret. Dette gøres for at vise udviklingen renset for udefrakommende ændringer i udledningsfaktorer og korrigeret for kolde og varme år. Tabellerne viser de obligatoriske felter, som alle er udfyldte. Dertil kommer de blå felter, som er frivillige, hvoraf feltet for flytransport er udfyldt. Til klimakorrigering er der brugt en fordeling på 65/35 efter anvisning af Energistyrelsens Energistatistik (dvs. at kun 65 % af energiforbruget går til opvarmning og det er derfor kun denne del, der klimakorrigeres. De øvrige 35 % antages at gå til opvarmet brugsvand). Tabellerne viser den totale CO2-udledning for 2014 til 2018, samt baseline-året Bemærk at udledningen for Brændsel, egne og leasede køretøjer er tilbagekorrigeret for 2017, da der var fejl i den data Regionen udleverede det pågældende år. I 2017 var bilernes samlede antal km opgjort forkert for Thisted Sygehus, som sidenhen er flyttet organisatorisk til AAUH. Km var i 2017 opgjort som køretøjets samlede forbrug af km, ikke det årlige forbrug 61

62 DNrapportering (ton CO2) Energiforbrug i bygninger samlet Administratione n Ændring Ændring % -11% % -12% Specialsektoren % -44% Psykiatri % -11% Aalborg Universitetshosp ital Regionshospital et Nordjylland % -4% % -21% Sygehus Apotek % -7% Sundhedshusen e Transport (brændsler) i alt Brændsel, egne og leasede køretøjer Brændsel, medarbejdernes køretøjer Kollektiv transport i alt % 0% % 23% % -18% % 11% Fly % 11% I alt for Region Nordjylland Udledning ved årlig 2 % reduktion % -10% Tabel 3.1 Rapportering af CO2-udledning til Danmarks Naturfredningsforening: Udledning fra energi og transport opgives i absolutte tal med 2014 som baseline-år. Energiforbrug er graddagskorrigeret og udledningsfaktoren fastholdes på 2014-niveau, hvilket er i tråd med DN s retningslinier for indrapportering. Det ses at udledningen stiger med 2 % fra 2017 til 2018, men samlet set falder med 10 % fra baseline-året 2014 til Derved opnår Regionen en reduktion i udledningen på 2 % pr. år, hvilket svarer til de 2 % Regionen årligt har forpligtet sig til at nedsætte udledningen med. Det er væsentligt at se på udviklingen over en årrække, da udsving et enkelt år kan skyldes en stigning eller et fald i aktivitetsniveau, f.eks. som følge af organisatoriske ændringer, hvor bygninger og aktiviter tilføjes eller fjernes. Det er dermed også væsentligt at se, at emissioner fra energiforbruget falder mellem 2 og 13 % for de fleste enheder. Tabel 3.2 er medtaget med for at vise, hvor stor forskel der er ved at benytte opdaterede udledningsfaktorer og ved ikke at inkludere klimakorrigering. I 2018 ses et fald på 23 % ift for energiforbruget, hvor ovenstående DN afrapportering viser et fald på 11 %. Det skyldes bl.a. at emissionsfaktoren for el for Forskellen udlignes dog delvist ved, at der i 2018 er indhentet data fra flere køretøjer end for 2017 for AAUH og i Psykiatrien. Desuden er udledningen for Psykiatrien for 2017 opdateret, da der var opgjort et forkert fjernvarmeforbrug for to adresser. 62

63 samt for flere af fjernvarmeanlæggene er faldet, hvilket ikke afspejles når emissionsfaktoren fra 2014 fastholdes i DN opgørelsen. Når det vælges i DN afrapporteringen at fastholde emissionsfaktoren og klimakorrigere varmeforbruget, er det for at kunne sammenligne fra år til år uden at tage højde for de udsving, der sker som følge af kolde/varme år samt hvorvidt der på nationalt plan produceres mere eller mindre el fra vedvarende energikilder. Ikke korrigeret forbrug (ton CO2) Energiforbru g i bygninger samlet Administration en Specialsektore n Ændring Ændring % -23% % -23% % -49% Psykiatri % -14% Aalborg Universitetsho spital Regionshospit alet Nordjylland Sygehus Apotek Sundhedshuse ne Transport (brændsler) i alt Brændsel, egne og leasede køretøjer Brændsel, medarbejdern es køretøjer Kollektiv transport i alt % -19% % -36% % -14% % 0% % 23% % -18% % 11% Fly % 11% I alt for Region Nordjylland Udledning ved årlig 2 % reduktion % -21% Tabel 3.2 Udledningen indenfor energi og transport i absolutte tal fordelt på områder med 2014 som baseline-år. I denne tabel er forbruget ikke klimakorrigeret, og der er anvendt opdaterede emissionsfaktorer. Ved at sammenligne tabellen med den foregående tabel (DN-rapporteringen) ses forskellen ved at anvende metoden for DN og metoden for Regionens klimafodaftryk. 63

64 4 Klimaresultater anlæg Anlægsregnskabet er meget følsomt overfor hvilke år, der er foretaget investeringer. Anlægsregnskabet kan derfor med fordel afskrives over en periode, hvis det ønskes at opstille målsætninger på anlægsdelen. Denne periode kan variere efter typen af investering, men bygninger afskrives typisk over år, mens hospitalsudstyr har en kortere afskrivningsperiode. Det vigtigste ved at inkludere anlæg i sit klimaregnskab er bevidstheden om de muligheder, der ligger for at vælge klimavenlige materialer og produkter ved større investeringer, hvad end det gælder opførelse og renovering af bygninger eller investeringer i udstyr og inventar. I forbindelse med de store anlægsinvesteringer, der skal foretages de kommende år, er det særligt relevant at arbejde med at nedbringe klimapåvirkningen, f.eks. ved at stille krav til valg af beton og andre materialer. Udledningerne forbundet med anlæg udgør i 2018 ca. 25 % af de samlede udledninger fra både anlæg og drift. Den relativt store udledning fra anlægsdelen skyldes store investeringer i nybyggeri, herunder Nyt Aalborg Universitetshospital. Ses på udledningen fra tidligere år, udgør anlægsdelen normalt ca %. Driften bidrager altså til størstedelen af udledningen, hvilket betyder at indsatser, der kan give energi- og ressourcebesparelser i driften er af mindst lige så stor betydning, når der skal lægges en grøn indkøbsstrategi for renovering og nybyggeri. Anlægsregnskabet er delt op i to enheder: Sundhedsområdet Specialsektoren Som i driftsregnskabet er resultatet fordelt på mulige indsatsområder. Disse er for anlæg: Bygge og vedligeholdsarbejder Udstyr, inventar og produkter De to områder dækker over følgende: Bygge og vedligeholdsarbejder Denne kategori dækker over udgifter til arkitekter, ingeniører, håndværkere, byggepladskontor, advokatbistand, rejsegilde samt udgifter som går direkte til byggematerialer, bygningselementer eller bygningsinstallationer, som f.eks. elevatorer, VVS anlæg, kloakanlæg, vinduer og døre, facader, dørtelefoner, tekniske anlæg og installationer, gulve og køkkener. Udstyr, inventar og produkter Denne kategori dækker over diverse anskaffelser, som f.eks. inventar, apparatur og IT-udstyr. 64

65 Ton CO2 4.1 Anlæg Specialsektoren Klimafodaftrykket fra Specialsektorens anlægsregnskab er på ca ton CO2 i Kun en lille del af klimafodaftrykket stammer fra Udstyr, inventar og produkter, mens størstedelen stammer fra Bygge- og vedligeholdelsesarbejde. For gennemsnitligt byggeri i Danmark stammer en stor del af udledningen fra følgende forbrug (baseret på IO-processen, der repræsenterer byggeri i Danmark): Cement, beton m.m. (ca. 17%) Produkter af jern, stål og andet metal (ca. 18 %) Transport (ca. 21 %) Rådgivning (brug af byggerådgivere, arkitekter, advokater, tekniske rådgivere mm) (ca. 6 %) Energi (ca. 6 %) Produktion af maskiner og udstyr (ca. 5 %) Mursten, klinker og andre ler-baserede produkter (ca. 4 %) Specialsektor anlæg (ton CO2) Bygge- og vedligeholdelsesarbej de Udstyr, inventar og produkter Total Tabel 4.1 Klimapåvirkning fordelt på områder for Specialsektoren. Som det ses på Figur 4.1 varierer udledningen for anlægsregnskabet fra år til år på niveau med udsving i anlægsbudgettet, afhængig af om der udføres større renoveringsarbejder eller nybyggeri. Tabel 4.2 Klimapåvirkning fordelt på områder for anlægsarbejder i Specialsektoren Udstyr, inventar og produkter Bygge og vedligeholdsarbejde Figur 4.1 Udviklingen i klimapåvirkningen fordelt på områder for anlæg i Specialsektoren. 65

66 Ton CO2 4.2 Anlæg Sundhedsområdet Klimafodaftrykket fra Sundhedsområdets anlægsregnskab er på ca ton CO2 i Kun en lille del af klimafodaftrykket stammer fra Udstyr, inventar og produkter, mens størstedelen stammer fra bygge- og vedligeholdelsesarbejde. For gennemsnitligt byggeri i Danmark stammer en stor del af udledningen fra følgende forbrug (baseret på IO-processen, der repræsenterer byggeri i Danmark): Cement, beton m.m. (ca. 17%) Produkter af jern, stål og andet metal (ca. 18 %) Transport (ca. 21 %) Rådgivning (brug af byggerådgivere, arkitekter, advokater, tekniske rådgivere mm) (ca. 6 %) Energi (ca. 6 %) Produktion af maskiner og udstyr (ca. 5 %) Mursten, klinker og andre ler-baserede produkter (ca. 4 %) Sundhedsområdet anlæg (ton CO2) Bygge- og vedligeholdelsesarbejde Udstyr, inventar og produkter Total Tabel 4.3 Klimapåvirkning fordelt på områder for anlægsarbejder på Sundhedsområdet. Som det ses på Figur 4.2 varierer udledningen for anlægsregnskabet fra år til år på niveau med udsving i anlægsbudgettet afhængig af om der udføres større renoveringsarbejder eller nybyggeri. I 2018 er der investeret massivt i nybyggeri i forbindelse med byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital, hvilket forklarer den store stigning i 2018 sammenlignet med de øvrige år Udstyr, inventar og produkter Bygge og vedligeholdsarbej de Figur 4.2 Udviklingen i klimapåvirkningen fordelt på områder for anlæg på Sundhedsområdet. 66

67 5 Miljøregnskab 5.1 Baggrund og formål Region Nordjylland har siden 2010 udarbejdet et klimaregnskab, som skal skabe overblik over samtlige kilder til klimapåvirkning fra regionens aktiviteter. På samme måde har regionen ønsket at skabe et overblik over vandforbrug og spildevandsmængder samt vandmiljøpåvirkninger fra hospitalerne i regionen. Svarende til klimaregnskabet er miljøregnskabet derfor en opgørelse af vand og spildevand samt afledning af kemikalier og lægemiddelstoffer fra Region Nordjyllands hospitaler. Det årlige forbrug af kemikalier er opgjort for hvert enkelt af regionens hospitaler og danner basis for en vurdering af hospitalernes miljøpåvirkninger i form af afledning af miljøskadelige stoffer. Forbrug af lægemidler på hospitalerne rapporteres årligt af Sygehusapotek Region Nordjylland, som indberetter forbrugsdata til Sundhedsdatastyrelsen. På baggrund af disse forbrugsdata er der foretaget en vurdering af mulige miljøpåvirkninger fra lægemiddelstoffer fra det enkelte hospital. 5.2 Metode Kemikaliekortlægning Region Nordjylland har på baggrund af regionens indkøbssystem og sikkerhedsdatablade opgjort mængden af de enkelte indholdsstoffer i kemikalier, som er indkøbt til regionens hospitaler. I indkøbssystemet er varerne bl.a. inddelt i kategorier som f.eks. rengøringsmidler, maskinopvaskemidler og desinfektionsmidler. I 2015 blev opgørelsen udelukkende udført for varerne i kategorien rengøringsmidler, mens opgørelserne i også har indeholdt varer fra kategorierne maskinopvaskemidler og desinfektionsmidler. Indholdsstofferne i kemikalierne er vurderet i forhold til tilslutningsvejledningens ABC-principper for vurdering af organiske stoffers miljøfarlighed ved tilledning til offentlige spildevandsanlæg 16. Disse principper bygger på en inddeling af stoffer i tre kategorier på baggrund af stoffernes potentielle humane skadevirkning, biologiske nedbrydelighed og potentielle effekt over for vandlevende organismer: A-stoffer har egenskaber, som gør, at de er uønskede i afløbssystemet. Stofferne bør erstattes eller reduceres til et minimum. B-stoffer er stoffer, der ikke bør forekomme i så store mængder i det afledte spildevand, at miljømæssige effektgrænser overskrides. For udvalgte stoffer er der fastsat grænseværdier. Stofferne skal tillige reguleres efter princippet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. C-stoffer er stoffer, som i kraft af deres egenskaber ikke giver anledning til fastsættelse af grænseværdier i afledt spildevand. Disse stoffer reguleres efter princippet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) med lokalt fastsatte kravværdier svarende hertil. 16 Miljøstyrelsen, Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2,

68 5.2.2 Lægemidler Opgørelse af miljøpåvirkninger fra lægemidler udføres ud fra det enkelte hospitals forbrug af lægemidler, som årligt rapporteres. DHI beregner ud fra viden om indholdet af aktivstoffer i det enkelte lægemiddel, hvor meget af det specifikke lægemiddels aktivstof(fer) der afledes. Herefter har DHI foretaget en vurdering af potentielle miljøpåvirkninger fra lægemiddelstofferne. Den første lægemiddelkortlægning, DHI udarbejdede for hospitalerne i Region Nordjylland, var baseret på forbrugsdata fra Lægemiddelkortlægningen blev udført efter principperne i Forslag til administrationsgrundlag for lægemiddelstoffer i hospitalsspildevand - Anbefalede maksimale koncentrationer ved tilslutning til kloak 18 og Hospitalsspildevand værktøj til tilslutningstilladelser 19, som også bygger på principperne fra Tilslutningsvejledningen. 20 Forbrugsdata fra Sundhedsdatastyrelsen bliver med knap et års forsinkelse leveret til DHI, som derefter har gennemført en yderligere bearbejdning for at kunne præsentere forbruget af aktivstoffer, som det er gjort i denne rapport. Lægemiddelkortlægningen har været gennemført siden I slutningen af 2018 modtog DHI data fra Sundhedsdatastyrelsen for både 2016 og Det betyder, at forbrugsdata i denne rapport dækker årene Lægemidlerne er opdelt i forbrugte A- og B-stoffer, og der er tillige gennemført en vurdering af, hvilke lægemiddelstoffer der er miljøkritiske. Til forskel fra ABCvurderinger af kemikalier udføres risikovurderingen af lægemiddelstoffer for både A- og B-lægemiddelstoffer, idet lægemiddelstoffer ikke umiddelbart kan substitueres eller udfases grundet deres anvendelse til sygdomsbehandling. De miljøkritiske lægemiddelstoffer for hvert hospital er de stoffer, som har en potentiel effekt i vandmiljøet ud for det lokale renseanlæg, og som hospitalet er punktkilde til. Hvis hospitalets forbrug udgør mere end 2 % af det samlede forbrug af stoffet i oplandet til det lokale renseanlæg, betragtes hospitalet som en punktkilde. Den potentielle miljøeffekt i vandområdet vurderes ud fra forholdet mellem PEC vandområde (Predicted Environmental Concentration i vandområdet) og PNEC (Predicted No-Effect Concentration i vandmiljøet). I denne rapport defineres et stof som miljøkritisk, hvis PEC/PNEC-forholdet er større end 0,1. De beregnede vandmiljøkoncentrationer (PEC) skal betragtes som årsmiddelværdier, idet tallene er baseret på årsforbruget af lægemiddelstoffer og den årlige spildevandsmængde. Det betyder, at de faktiske lægemiddelstofkoncentrationer i perioder kan være større end middelværdien, og derfor er der af sikkerhedsmæssige årsager valgt et PEC/PNEC-forhold på 0,1 som grænsen for, hvornår et lægemiddel er miljøkritisk. C-stoffer kategoriseres ikke som miljøkritiske stoffer, da de er let nedbrydelige. 17 Region Nordjylland, Lægemiddelkortlægning på sygehuse i Region Nordjylland. Rapport udarbejdet af DHI, juni Kommunernes Landsforening, Forslag til administrationsgrundlag for lægemiddelstoffer i hospitalsspildevand - Anbefalede maksimale koncentrationer ved tilslutning til kloak. Rapport udarbejdet af DHI, Arbejdsgruppen om kommunal regulering af lægemiddelstoffer i tilslutningstilladelser under Kommunernes Landsforening (KL), Hospitalsspildevand værktøj til tilslutningstilladelser. December Miljøstyrelsen, Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2,

69 5.3 Resultater Vand og spildevand Tabel 5.1 viser udviklingen i vandforbruget på de administrative enheder Aalborg Universitetshospital (AAUH) og Regionshospital Nordjylland (RHN) i perioden Desuden er vist vandforbruget fordelt på de enkelte matrikler. Vandforbruget udgør det afregnede forbrug af ledningsvand leveret til hospitalerne fra de lokale forsyningsselskaber. Det er antaget, at spildevandsmængden er lig med vandforbruget. I 2016 blev der nedlagt to hospitaler: Dronninglund og Nykøbing Mors Sygehus, der tilhørte hver sin administrative enhed - henholdsvis Aalborg Universitetshospital og Thy-Mors Sygehus. Efterfølgende blev de administrative enheder Vendsyssel Sygehus og Thy-Mors Sygehus lagt sammen til RHN. De to sygehuses vandforbrug indgår i det samlede vandforbrug for AAUH og RHN i årene De nedlagte sygehuses vandforbrug fremgår af Tabel 3 2. I 2018 flyttede Thisted Sygehus fra den administrative enhed RHN til AAUH (se Tabel 5.1). Tabel 5.1 Vandforbrug ( ) på Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland fordelt på de enkelte sygehuse i regionen. I 2016 blev sygehusene Dronninglund og Nykøbing Mors nedlagt. I 2018 flyttede Thisted Sygehus fra den administrative enhed RHN til AAUH. Tabel 5.2 Vandforbrug på nedlagte sygehuse Nøgletal Udviklingen i relevante nøgletal for vandforbrug på hospitalerne tilknyttet de to administrative enheder AAUH og RHN er vist i Tabel 5.3 og Tabel 5.4 samt i Figur 5.1 og Figur 5.2. Generelt har der været en tendens til et fald i vandforbruget i forhold til antallet af udskrevne patienter og i forhold til antallet af sengedage i perioden fra 2014 til For AAUH ses en svag stigning fra 2017 til 2018, som alene kan henføres til, at Thisted Sygehus rent administrativt er flyttet fra RHN til 69

70 AAUH samtidig med, at der har været en svag stigning i vandforbruget for Thisted Sygehus. Også tidligere er der nedlagt hospitaler og ændret i de administrative enheders struktur, hvilket har haft indflydelse på de opgjorte vandmængder, antal udskrevne patienter og antallet af sengedage pr. administrativ enhed. Disse ændringer resulterer i udsving i de beregnede nøgletal sammenlignet med en situation uden organisatoriske ændringer. Vandforbruget for de to administrative enheder AAUH og RHN tilsammen faldt med 1,4 % fra 2017 til Tabel 5.3 Udviklingen i vandforbrug pr. udskrevet patient i perioden De to enheder Vendsyssel og Thy-Mors blev slået sammen efter Tabel 5.4 Udviklingen i vandforbrug pr. sengedag i perioden De to enheder Vendsyssel og Thy-Mors blev slået sammen efter Figur 5.1 Udviklingen i vandforbrug pr. udskrivning i perioden

71 Figur 5.2 Udviklingen i vandforbrug pr. sengedag i perioden

72 5.4 Resultater Kemikalier Region Nordjylland har indhentet oplysninger for 2018 om specifikke indholdsstoffer i kemikalier indkøbt af regionens hospitaler. DHI har kategoriseret indholdsstofferne i A- og B-stoffer og opgjort mængden af A-og B-stoffer i kemikalier indkøbt i (se Tabel 5.5). I 2015 blev opgørelsen udelukkende udført på baggrund af varerne i kategorien rengøringsmidler. Opgørelserne fra indeholder også kemikalier og varer fra kategorierne maskinopvaskemidler og desinfektionsmidler. Tilføjelsen af de to ekstra kategorier betød en stigning i mængden af både A- og B-stoffer fra 2015 til Fra 2016 til 2017 skete der et fald i det samlede forbrug af i A- stoffer, mens forbruget af B-stoffer steg fra 2016 til 2017 (se Tabel 5.5 samt Figur 5.3 og Figur 5.4). Indholdet af de enkelte stoffer er på sikkerhedsdatablade ofte opgivet i intervaller (%), og derfor er mængden i tabellen også vist som intervaller. Produkterne indkøbt i et år bliver ikke nødvendigvis anvendt samme år. Dette kan give nogle markante stigninger eller fald i mængderne sammenlignet med det faktiske forbrug, der bliver udjævnet over årene. Tabel 5.5 Mængden af A- og B-stoffer i kemikalier indkøbt i perioden på hospitaler i Region Nordjylland. Mængden af A- og B-stoffer indkøbt på de enkelte hospitaler er illustreret i Figur 5.3 og Figur 5.4. I begge figurer er anvendt de maksimale mængder af aktivstoffer beregnet ud fra procentandelen, der som nævnt kan variere. Der er generelt noteret et væsentligt fald (mere end 90 %) i forbruget af den samlede mængde af A-stoffer fra 2017 til De eneste undtagelser er AAUH Syd og AAUH Farsø, hvor der er sket en stigning i forbruget af A-stoffer. Det mest markante fald i mængden af A-stoffer ses for RHN Hjørring, hvor der ikke længere 72

73 er et forbrug af A-stoffet natriumhypoklorit, som ofte benyttes til desinfektion af bassinvand. Figur 5.3 Udviklingen i forbruget (kg/år) af A-stoffer indeholdt i kemikalier fra 2015 til Figur 5.4 Udviklingen i forbruget (kg/år) af B-stoffer indeholdt i kemikalier fra 2015 til I alt indgår 13 aktivstoffer kategoriseret som A- og B-stoffer i de indkøbte kemikalier. Syv af aktivstofferne er A-stoffer og seks er B-stoffer. B-stofferne: Benzensulfonsyre og dodecylbenzensulfonat kategoriseres som LAS. Alle aktivstoffer kategoriseret som A-stoffer er nævnt i Tabel 5.6, og af tabellen fremgår, hvilke hospitaler der anvender de enkelte stoffer. Bortset fra AAUH Farsø er forbruget af B-stoffer faldet fra 2017 til De største indkøb af B-stoffer skete på AAUH Farsø og AAUH Thisted i Det samlede indkøb af B-stoffer faldt med (44 %) fra 2017 til

74 Tabel 5.6 Oversigt over A-stoffer i kemikalier indkøbt på de enkelte hospitaler. Af Tabel 5.7 fremgår den beregnede miljørisiko (PEC/PNEC). B-stoffet benzalkonium chloride overskrider de miljømæssige effektgrænser i vandområderne ud for renseanlæggene Aalborg Vest, Stistrup og Skagen, der er tilknyttet henholdsvis hospitalerne AAUH Nord og Syd, AAUH Farsø og RHN Skagen. Miljørisikoen er beregnet ud fra de anvendte mængder af aktivstoffer, det årlige flow på renseanlæggene samt en antagelse om, at der ikke sker fjernelse på renseanlæggene. Hvis PEC/PNEC er større end 0,1, er der risiko for miljøeffekter i vandområdet. *) Ingen beregninger **) Der er anvendt gennemsnitlige årsvandmængder oplyst af renseanlæggene ***) Der er regnet med en større fortyndingsfaktor, idet Mariagerfjord Renseanlæg udleder til Kattegat 74

75 Tabel 5.7 Oversigt over beregnet PEC/PNEC-forhold for B-stofferne. 75

76 5.5 Lægemiddelstoffer Forbrugsdata fra Sundhedsdatastyrelsen leveres med knap et års forsinkelse til DHI, som derefter gennemfører en yderligere bearbejdning for at kunne præsentere data, som det er gjort i denne rapport. Lægemiddelkortlægningen dækker nu årene 2012 til og med 2017, idet DHI i slutningen af 2018 modtog lægemiddelforbrugsdata for både 2016 og Her er dog kun medtaget de seneste 5 års data dvs. fra 2013 til og med 2017 Mængden af forbrugte lægemiddelstoffer kategoriseret som A- og B- stoffer er vist i Tabel 5.8, hvor også antallet af miljøkritiske lægemiddelstoffer er vist. Kriterierne for udpegning af miljøkritiske stoffer er beskrevet i afsnit Risikovurderingen af lægemiddelstofferne resulterede i et antal potentielt miljøkritiske lægemidler for hvert hospital. Risikoen er beregnet i forhold til miljømæssige effektgrænser, der er baseret på miljødata for det enkelte stofs effekter på akvatiske organismer (f.eks. alger, krebsdyr og fisk). Disse miljødata er i nogle tilfælde begrænsede, og derfor er risikoen her fastlagt som en potentiel risiko. Med udgangspunkt i opgørelsen af indkøbte A- og B-lægemiddelstoffer og Kommunernes Landsforenings værktøj 21 kan hospitaler rangeres som en større eller mindre forureningskilde. Ved anvendelse af denne metode rangeres AAUH Syd som en større kilde, mens de øvrige hospitaler udgør mindre kilder. Mængden af A- og B-stoffer indkøbt på de enkelte hospitaler er illustreret i Figur 5.5 og Figur 5.6. Af disse fremgår det, at forbruget af A-stoffer i årene 2015 til 2017 har været tilnærmelsesvist konstant, og tilsvarende gælder, at det samlede forbrug af B-stoffer på hospitalerne i Region Nordjylland har være konstant fra 2015 til Det samlede antal miljøkritiske lægemiddelstoffer har på alle hospitaler været svagt faldende de seneste tre år. Tabel 5.8 Mængden af A- og B-stoffer i lægemidler forbrugt på regionens hospitaler i samt antallet at potentielt miljøkritiske lægemidler udledt fra de enkelte hospitaler. 21 Arbejdsgruppen om kommunal regulering af lægemiddelstoffer i tilslutningstilladelser under Kommunernes Landsforening (KL), Hospitalsspildevand værktøj til tilslutningstilladelser. December

77 Figur 5.5 Udviklingen i forbruget (kg/år) af A-stoffer indeholdt i lægemiddelstoffer fra 2013 til Figur 5.6 Udviklingen i forbruget (kg/år) af B-stoffer indeholdt i lægemiddelstoffer fra 2013 til

78 Figur 5.7 Antallet af miljøkritiske lægemiddelstoffer forbrugt på hospitalerne fra 2013 til Beregnes mængden af anvendte A- og B-stoffer på baggrund af antal sengedage (Tabel 5.9) ses, at forbruget for både AAUH og RHN faldt fra 2014 til 2015, dog især for AAUH. I de følgende år ses ikke længere nogen reel forskel i størrelsen af forbruget på de to administrative enheder AAUH og RHN. Forbruget af A-stoffer var i 2017 henholdsvis 1,0 og 1,1 g/sengedag, mens forbruget af B-stoffer var henholdsvis 3,4 og 3,2 g/sengedag for de to administrative enheder. Tabel 5.9 Mængden målt som kg/år og g/sengedag af A- og B-stoffer forbrugt på de to enheder Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland i årene Figur 5.8 og Figur 5.9 illustrerer udviklingen i forbruget af A- og B-stoffer beregnet som g/sengedag. Som det også fremgår af Tabel 5.9, har der de seneste tre år ( ) stort set været det samme forbrug af A- og B-stoffer pr. sengedag på de to administrative enheder. Før 2015 var forbruget af både af A- og B-stoffer størst på AAUH sammenlignet med RHN. 78

79 Figur 5.8 Mængden af A-stoffer (g/sengedag) indeholdt i lægemiddelstoffer anvendt på AAUH og RHN i årene Figur 5.9 Mængden af B-stoffer (g/sengedag) indeholdt i lægemiddelstoffer anvendt på AAUH og RHN i årene Nye lægemiddelstoffer I henhold til vilkårene i tilslutningstilladelserne for hospitalerne i Region Nordjylland skal der hvert år udarbejdes en opgørelse og vurdering af nye lægemidler, som er introduceret på hospitalerne siden sidste opgørelse. I dette miljøregnskab er inkluderet nye lægemiddelforbrugsdata for både 2016 og Det betyder, at nye lægemiddelstoffer er udpeget ved at sammenligne de enkelte hospitalers forbrug i 2016 med forbruget i I EMA s Guideline 22 for miljøvurdering af lægemiddelstoffer er aktionsgrænsen for lægemiddelstofkoncentrationer i vandområder sat til 0,01 µg/l. Denne 22 EMA (European Medical Agency), Guideline on the environmental risk assessment of medical products for human use. EMEA/CHMP/SWP/4447/00, June

80 koncentration er baseret på beregnede koncentrationer ud fra forbrugsdata og en konservativ antagelse om, at der ikke sker omsætning i renseanlæggene. Der blev identificeret i alt 8 nye lægemidler på hospitalerne baseret på kriteriet om, at PEC (Predicted Environmental Concentration) er >0,01 µg/l i vandområdet samtidig med, at belastningen fra hospitalet udgør mere end 2 % af renseanlægsbelastningen. Dermed betragtes hospitalet som en punktkilde. De lægemidler, som er nye på ét hospital, kan allerede være i brug på de andre hospitaler. Der er også enkelte lægemiddelstoffer, som ikke er nye, men optræder med en ny ATC-kode, fordi lægemiddelstoffet benyttes til andre sygdomme end tidligere. Dette gælder f.eks. for ibuprofen. I Tabel 5.10 er miljørisikoen beregnet som forholdet mellem PEC og PNEC i vandmiljøet. Det er ikke alle nye lægemiddelstoffer, for hvilke der eksisterer PNEC-værdier. F.eks. eksisterer der ingen PNEC for voriconazol, som i 2018 blev taget i brug på RHN Hjørring. Det er vigtigt at være opmærksom på, at usikkerheden på PNEC varierer fra lægemiddelstof til lægemiddelstof. Der er tre lægemiddelstoffer (gemfibrozil, hydroxychloroquin og amisulprid) anvendt på henholdsvis AAUH Thisted og RHN Hjørring, hvor hospitalets bidrag udgør over 2%, og hvor den samlede estimerede udledning af lægemiddelstoffer har en PEC/PNEC-værdi større end 0,1. Som nævnt ovenfor er der på nuværende tidspunkt ikke tilgængelige miljødata for voriconazol, der gør det muligt at vurdere miljørisikoen. *) PNEC er ikke umiddelbart tilgængelig. Tabel 5.10 Oversigt over nye lægemiddelstoffer taget i anvendelse i 2017 sammenlignet med lægemiddelstoffer i anvendelse i Der er kun vist lægemiddelstoffer, hvor koncentrationen i vandområdet er beregnet til at være >0,01 µg/l, og hvor hospitalernes %-andel er >2%. Miljørisikofaktorer (PEC/PNEC) >0,1 er markeret med fed skrift, og de tilhørende lægemiddelstoffer er markeret med gråt. 80

81 5.6 Spildevandsmålinger I hospitalernes tilslutningstilladelser er der stillet vilkår om, at der skal udføres målinger på spildevandet for almindelige spildevandsparametre, tungmetaller, miljøfarlige stoffer og indhold af lægemiddelstoffer. I 2018 blev der gennemført egenkontrolprogrammer på syv af regionens hospitaler. Heraf har fem af hospitalerne mere end én målebrønd, hvor spildevandet karakteriseres (se Tabel 5.11). Temperatur og ph karakteriseres ved hjælp af online målinger. Karakteriserede døgnprøver er eventuelt sammensat af prøver fra flere brønde og analyseret for mellem 10 og 17 kemiske parametre. På AAUH Nord blev der d målt forhøjede koncentrationer af olie/fedt i de tre brønde S (55 mg/), Ø (63 mg/l) og P1 (57 mg/l). Grænseværdien er 50 mg olie/fedt/l. Den samme dag måltes forhøjede koncentrationer af bundfældeligt stof i brøndene B og Ø. Koncentrationerne var henholdsvis 62 og 60 ml/l. Disse værdier skal sammenlignes med grænseværdien på 50 ml/l. Desuden blev der i brønd S målt forhøjede koncentrationer af bly (160 µg/l) og kviksølv (5,7 µg/l), hvor grænseværdierne er henholdsvis 100 µg/l og 3 µg/l. Endelig måltes koncentrationer af LAS (2000 mg/l) og EDTA (4500 mg/l) over grænseværdier i henholdsvis brønd Ø og P1. Grænseværdien for LAS er 700 mg/l og for EDTA 2000 mg/l. Ved en efterfølgende prøvetagning i Brønd K d blev der målt bundfældeligt stof i en koncentration på 150 ml/l, hvor grænseværdien er 50 ml/l. På AAUH syd har der i to af målebrøndene 902 og 903 været målt ph-værdier uden for grænseværdi-intervallet (6,5-9,0) i fem måledøgn. I Brønd 901 blev i et enkelt døgn målt ph værdier uden for grænseværdiintervallet. Desuden lå koncentrationen af olie/fedt i en blandprøve fra d på 68 mg/l - det vil sige over grænseværdien på 50 mg/l. Ved AAUH Hobro blev der d udført ph-målinger i én målebrønd, hvor der blev registreret ph-værdier uden for grænseværdi-intervallet. På de to dage, hvor der blev udtaget prøver ved AAUH Farsø, blev der målt overskridelser af ph og EDTA (grænseværdi 2000 mg/l). De to analyser for EDTA viste koncentrationer på henholdsvis mg/l og mg/l. Endelig blev der d målt en chlorid koncentration på mg/l, hvor grænseværdien er mg/l. I to blandprøver fra de tre målebrønde ved AAUH Thisted blev der d og d målt forhøjede værdier for henholdsvis nitrifikationshæmning (58%) og EDTA (2200 mg/l) Grænseværdierne er henholdsvis 20% og 2000 mg/l. I alle tre brønde lå ph i perioder uden for intervalgrænserne. I de analyserede blandprøver fra tre brønde ved RHN Hjørring blev der målt forhøjede koncentrationer for henholdsvis nitrifikationshæmning (79%), kobber (130 µg/l) og COD/BOD (3,13). Grænseværdierne for de tre parametre er henholdsvis 20%, 100 µg/l og 3. Derudover blev der registreret ph-værdier uden for grænseværdi-intervallet i tre af de fire målebrønde. RHN Frederikshavn har to målebrønde, hvor der blev målt forhøjede temperaturer og ph-værdier. Temperaturerne lå i intervallet fra 14 C til 65 C, hvor den tilladte maksimum-temperatur er 35 C. I tilslutningstilladelsen for RHN Hjørring indgår et vilkår for COD/BOD-forholdet, som skal ligge under 3. I to blandprøver var COD/BOD henholdsvis 3,75 og 3,2, og i blandprøven fra d var koncentrationen af suspenderet stof 450 mg/l, hvor grænseværdien er 300 mg/l. RHN Brønderslev har i tilslutningstilladelsen ingen vilkår vedrørende prøvetagning eller online målinger af spildevandsafledningen. 81

82 Tabel 5.11 Oversigt over prøvetagninger på hospitaler i regionen i 2018 samt kommentarer til parametre, der har være forhøjet i forhold til tilslutningstilladelsernes kravværdier Resistente bakterier Forekomsten af resistente bakterier på hospitaler er et stort samfundsmæssigt fokuspunkt. Spredning af resistente bakterier via spildevand og i vandmiljøet udgør en potentiel risiko for kloakarbejdere, medarbejdere på renseanlæg samt alle, som er i kontakt med vandmiljøet (badegæster, fiskere m.fl.). Antibiotikaresistens opstår typisk i naturen og kan overføres til menneskers tarm via fødevarer og vand. I tarmen hos patienter, der behandles med antibiotika, selekteres også for de resistente bakterier, som spredes via afføring til spildevand. Ved tilstedeværelse af antibiotika i spildevand hæmmes væksten af følsomme bakterier, og resistente bakterier selekteres. På hospitaler anvendes meget antibiotika, og det er derfor nærliggende at forvente, at en stor andel af resistente bakterier stammer fra spildevand fra hospitaler. Der er på nuværende tidspunkt kun i begrænset omfang udført undersøgelser af forekomsten af antibiotikaresistente bakterier i spildevand fra danske hospitaler. I Region Nordjylland blev der i gennemført en række undersøgelser for 82

83 resistente bakterier på AAUH Syd, RHN Hjørring og RHN Thisted 23. Undersøgelsens resultater indikerede, at hospitalerne er væsentlige kilder til forekomsten af cephalosporin- og CPE-resistente bakterier i tilløb til renseanlæggene i Thisted, Hjørring og Aalborg. I projektet Varslingsværktøj til forebyggelse af spredning af antibiotikaresistens undersøges spildevandet fra Herlev Hospital og Nordsjællandshospital Hillerød i øjeblikket for resistente bakterier. Projektet er støttet af Det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrations Program (MUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet og udføres af DHI i samarbejde med de Klinisk Mikrobiologisk Afdelinger på de to nævnte hospitaler. Projektet afsluttes i Projektets foreløbige resultater viser en tæt sammenhæng mellem forekomsten af vancomycin-resistente Enterokokker (VRE) i spildevandet og forekomsten hos patienterne på Herlev Hospital. De specifikke resistente bakterie-kloner, som giver kritisk hospitalserhvervet smitte, og som måles i patienternes blod, fæces og urin, kan også måles i spildevandet. Undersøgelserne viser altså, at de mest kritiske bakterier fra hospitalerne spredes til spildevandet. I projektet er der samtidigt gennemført en sammenligning af forekomsten af VRE i spildevandet på tværs af danske hospitaler. Denne foreløbige sammenligning viser et billede af, hvor problemet med resistente bakterier er størst. Hospitalerne i Region Hovedstaden (Herlev og Hillerød hospitaler) og i Region Sjælland (Slagelse Sygehus) har den højeste forekomst i spildevandet, hvilket stemmer overens med forekomsten i de kliniske prøver. Forekomsten er målt lavest i Region Nordjylland (AAUH Syd, RHN Hjørring og RHN Thisted). Metoden med sammenligning af resistens i kliniske prøver og spildevandsprøver kan fremover benyttes i arbejdet med at identificere kilderne til resistens og reducere spredningen. 23 Region Nordjylland, Resistente bakterier i spildevand fra Region Nordjylland Screeningsmålinger på sygehuse og kommunale renseanlæg i Thisted, Hjørring og Aalborg. Rapport udarbejdet af DHI, januar

84 6 Konklusion og anbefalinger - klimaregnskab 6.1 Konklusion Region Nordjylland præsenterer et ambitiøst klimaregnskab, der inkluderer både scope 1-, 2-, og 3-udledninger. Klimapåvirkningen fra Regionens brug af brændsler i eget udstyr og køretøjer (Scope 1) samt fra Regionens forbrug af kollektiv energi (scope 2) udgør ca. 10 % af det samlede klimaregnskab for drift. Mens klimapåvirkningen ved fremstilling af indkøbte varer og services (scope 3) udgør ca. 90 % af udledningen. Fra 2017 til 2018 falder klimafodaftrykket for tre driftsenheder (Administrationen, Specialsektoren og Regionshospital Nordjylland (RHN)), er stort set uændret for tre af enhederne (Sygehusapoteket, Psykiatrien og Øvrig sundhed) og stiger for Aalborg Universitetshospital (AAUH). Faldet i udledning for RHN og stigningen i udledning for AAUH skyldes til dels at Thisted Sygehus flyttes til at ligge organisatorisk under AAUH fra Samlet set stiger det totale klimafodaftryk fra ca ton CO2 i 2017 til ton CO2 i 2018, svarende til en marginal stigning på 3 %. Klimafodaftrykket falder for områderne Bygninger og arealer, Transport og Øvrig sundhed. Udledningen stiger for områderne Forplejning, Patientartikler, Service og administration samt Udstyr. For hvert driftsenhed er angivet en Top-10 over de indkøbsposter, der bidrager med den største klimapåvirkning i Dette er et strategisk redskab, der sikrer at Regionen kan udvælge relevante indsatsområder for nedbringelse af klimafodaftrykket fremadrettet. Udledningen, der afrapporteres til Danmarks Naturfredningsforening (DN), stiger med 2 % fra 2017 til 2018, men falder samlet set med 10 % fra baseline-året Derved opnår Regionen en reduktion i udledningen på 2 % pr. år, hvilket lever op til de 2 %, Regionen årligt har forpligtet sig til at nedsætte udledningen med. Opgørelsen omfatter nogle af de områder, som traditionelt anses som værende væsentlige at monitorere i forbindelse med klimaindsatsen, nemlig energiforbrug i bygninger og udledning fra transportområdet. Dette svarer dog kun til 11 % af Regionens samlede CO2-udledning i Dermed er der incitament for at se på om der er andre typer af forbrug, hvor der kan opnås større besparelser, hvilket er årsagen til at Regionen arbejder med det fulde klimaregnskab i deres klimastrategi. 84

85 6.1.1 Anbefalinger Gennemgang af top-10 CO2-bidragere pr. driftsenhed For klimaregnskabet 2018 er udarbejdet en top-10 over de regnskabsposter der bidrager med den største klimapåvirkning pr. driftsenhed, og det er beskrevet hvilke IO-processer indkøbsposterne er matchet med. Det anbefales at at de enkelte afdelinger i forbindelse med udarbejdelsen af de lokale klimahandlingsplaner gennemgår disse regnskabsposter med henblik på at igangsætte initiativer der adresserer de største bidrag af CO2. Eksempler på initiativer: Smartere forbrug af møbler og inventar kan reducere forbrug Indkøb af Møbler og inventar er i Top-10 for flere enheder. For at undersøge potentialet for at nedbringe forbruget fra denne indkøbspost, kan Regionen undersøge følgende: Er der lokaliteter med stort forbrug, og hvad skyldes forbruget? Kan udvalget af møbler og inventar begrænses? Er der potentiale for at opsætte systemer der i højere grad kan bevare møbler i kredsløb, fx gennem reparation og genbrug? Nye, cirkulære forretningsmodeller kan understøtte bedre økonomi og nedsætte forbrug af forskelligt udstyr IT-udstyr, Apparatur og instrumenter, Teknisk udstyr m.m. er i Top-10 over klimapåvirkningen for flere driftsenheder. Regionen kan iværksætte en undersøgelse der sikrer, at: Indkøb ikke overstiger faktiske behov? Dette kan eksempelvis understøttes ved at overgå til lejet IT-udstyr, hvor regionen lejer det udstyr der løbende er behov for. Dette har potentiale for at understøtte: Overblik over det udstyr der er i kredsløb At udstyr ikke glemmes og forældes At udstyr der ikke længere anvendes returneres til den udlejende virksomhed, som sørger for at produkterne genanvendes så vidt muligt. Indkøb af brugt IT-udstyr (hvis dette understøttes i Regionens indkøbspolitik). På linje med IT-udstyr anbefaler NIRAS, at det undersøges, om andet teknisk udstyr eksempelvis kan lejes eller købes brugt. Helt konkret anbefales, at de største indkøbsposter detaljeres med henblik på at klargøre hvilket udstyr der er det væsentligste, for derved at afsøge mulighederne. Videresalg af brugt udstyr er i tråd med tankegangen indenfor Cirkulær Økonomi, der handler om at ændre Producer-brugsmid væk -tankegangen, og i stedet holde ressourcer i kredsløb. Videresalg af brugt udstyr kan nedsætte Regionens klimafodaftryk Regionen har oplyst, at der videresælges brugt udstyr (udstyr, apparater, maskiner etc.) til eksterne aftagere. Ved videresalg af udstyr kan det siges, at regionen medvirker til, at der produceres en mindre mængde udstyr andetsteds. Produktion af udstyr involverer råmaterialer, forarbejdnings- og fremstillingsprocesser etc., alt sammen noget der har en klimapåvirkning. Hvis RN videresælger brugt udstyr, er Regionen således med til at nedsætte produktion og salg af nyt udstyr (og dertilhørende klimapåvirkning) andetsteds. Videresalg af udstyr er i tråd med tankegangen indenfor Cirkulær Økonomi, der handler om at 85

86 ændre Producer-brug-smid væk -tankegangen, og i stedet holde ressourcer og produkter i kredsløb. NIRAS anbefaler derfor, at Regionen arbejder på at indhente data om videresalg, til brug i beregningen af klimafodaftrykket for Monitorering af energiforbrug i bygninger og forbrug af brændsler i transportmidler I fremtiden anbefales det at Regionen arbejder på at forbedre datagrundlaget for monitorering af energiforbrug i bygningerne samt forbrug af brændsler i egne transportmidler. I tillæg til klimaregnskabet er udarbejdet et indtastningsværktøj, der skal hjælpe Regionen med at monitorere energiforbrug i bygninger. Historisk set har der været fejl i energidata for enkelte lokaliteter, fx grundet fejlaflæsninger i angivne energienheder (fx MWh i stedet for kwh). I tillæg til klimaregnskabet er der siden 2017 udarbejdet en excelmappe med detaljer for energiforbrug fordelt på Regionens lokaliteter (på adresseniveau) for 2015 til Formålet med excelmappen er, at Regionen på adresseniveau - kan kaste et mere kritisk blik på energiforbruget, ved at sammenholde forrige års forbrug med forbruget fremadrettet. På den måde sikres kvaliteten af data, og muliggør at regionen fx kan igangsætte energirenoveringer og/eller bedre styring af energiforbrug for lokaliteter med høje energiforbrug. Yderligere fremtidige tiltag inkluderer et energihåndteringssystem, der digitalt og automatisk kan overvåge og indsamle forbrugsdata for vand, varme mv. På sammen måde kan data på transportområdet optimeres, f.eks. ved Regionens egne biler bruger et benzinkort-system, hvor forbrug af drivmidler kan trækkes ud fra. Detaljering af affaldsområdet kan skabe muligheder for symbioser På linje med energi-, transport- og fødevareforbrug, ønsker Regionen at udskifte regnskabsdata for affald med affaldsopgørelser i fysiske enheder. Efter en grundig gennemgang af affaldsdata for 2017 blev det besluttet at data fortsat er for mangelfuldt til at repræsentere Regionens affaldsmængder, og dermed erstatte regnskabsposterne for renovation. I stedet har NIRAS anvendt en fordelingsnøgle for klimapåvirkningen for affald fra Region Midtjylland, der er blevet koblet til udgifterne for renovation. NIRAS anbefaler, at der fortsat arbejdes på at forbedre datagrundlaget for affald. I symbiosesamarbejder identificeres specifikke affaldsfraktioner der kan indgå som råmaterialer andetsteds, og dermed dække et ressourcebehov hos interesserede aftagere, og potentielt afføde CO2-kreditter i Regionens klimafodaftryk. Ved fremadrettet at detaljere affaldsområdet, er der dels potentiale for at forbedre datagrundlaget for beregning af klimapåvirkningen fra affald, dels potentiale for at identificere affaldsfraktioner der kan indgå i potentielle symbiosesamarbejder. I symbiosesamarbejder identificeres specifikke affaldsfraktioner der kan indgå som råmaterialer andetsteds, og dermed dække et ressourcebehov hos interesserede aftagere, og potentielt afføde CO2-kreditter i Regionens klimafodaftryk. Her tænkes på alle de typer affald der opstår ved hospitalsdrift altså både tørre fraktioner som glas, plastik mm. men også madaffald. Der er potentiale for at identificere affaldsmængder fra hospitals til indgåelse af symbiosesamarbejder med eksterne aftagere. 86

87 NIRAS anbefaler at der tilsvarende indtastningsværktøjet for energi, udarbejdes et indtastningsværktøj for affald, hvilket vil tydeliggøre for Regionen hvilket data der skal indsamles. Indsamling af madaffald til vedvarende energiproduktion Flere danske virksomheder tilbyder at indsamle madaffald fra storkøkkener og lignende. Madaffaldet omdannes til energi, og der udvindes nærringsstoffer til gødningsformål. Region Nordjylland har potentiale til at indsamle store mængder madaffald og iværksætte en indsamlingsordning. NIRAS anbefaler at Regionen kontakter en aftagervirksomhed med henblik på at synliggøre potentialet for at omdanne affaldet. 87

88 7 Metode I følgende afsnit præsenteres de anvendte metoder og datagrundlaget for udarbejdelsen af indeværende opgørelse af påvirkning på det globale klima. 7.1 Region Nordjyllands klimafodaftryk Et klimafodaftryk (eller klimaregnskab) er en kortlægning over, hvor meget en virksomhed påvirker det globale klima gennem sine aktiviteter 24. I mange virksomheders kortlægninger ligger fokus på el- og varmeforbrug, og evt. direkte afbrænding af brændsler i forbindelse med transport (benævnt den direkte CO2- udledning ). RNs opgørelse begrænser sig imidlertid ikke til energi og transport. Alle de varer og services som RN forbruger for at opretholde sin virksomhed, primært hospitalsdrift, har en effekt på det globale klima, og er derfor indeholdt i opgørelsen. Hvad enten der er tale om en senge, byggematerialer, medicin eller andet, indgår der materialer til produktion, transport af materialer, transport af færdige produkter, energiforbrug i forbindelse med afskaffelse osv. osv. I hvert led af produktets såkaldte livscyklus-faser forekommer udledning af drivhusgasser til atmosfæren. Nedenfor ses et eksempel på en livscyklus for en fødevare. Figur 7.1 Livscyklus for et fødevareprodukt. I hver livscyklusfase udledes drivhusgasser, herunder drivmidler til landbrugsmaskiner under høst, energi til forarbejdningsprocesser, transport af det færdige produkt, energiforbrug til køling og opvarmning af fødevaren osv. Hvis en klimakortlægning udelukkende fokuserer på el- og varmeforbrug, svarer det til, at der i ovenstående eksempel kun tages højde for det energiforbrug der er forbundet med afkøling og opvarmning af fødevaren. Således medtages der ikke drivhusgasser forbundet med produktets øvrige livscyklusfaser (benævnt den indirekte CO2-udledning ). For virksomheder der har arbejdet med miljø og klima gennem længere tid, er det derfor et naturligt næste skridt både at kortlægge den direkte og indirekte udledning fra virksomhedens aktiviteter. For RN ses det at 24 Drivhusgasserne analyseres i henhold til IPCCs karakteriseringsfaktorer og angives i CO2- e. 88

89 mere end 90 % af klimapåvirkningen stammer fra den indirekte CO2-udledning. Dette understreger vigtigheden i at inkludere samtlige aktiviteter forårsaget af virksomhedens virke, for at opnå et retvisende billede af klimafodaftrykket. 7.2 Scope 1-, 2 & 3-udledning I tråd med den Internationale Drivhusgas Protokol kategoriseres udledningen i scope 1-, 2, og 3. Scope 1 er den direkte udledning forårsaget af kilder, som virksomheden ejer eller kontrollerer. Den indirekte udledning opstår derimod som konsekvens af virksomhedens forbrug af netbaseret energi (scope 1), samt indkøb af produkter og ydelser (scope 3). Dvs. fra kilder som virksomheden ikke har direkte kontrol eller ejerskab over. Scope 1: Alle direkte udledninger forårsaget af virksomheden, f.eks. afbrænding af brændsler i egne biler og i egne kedler til energiproduktion. Scope 2: Alle indirekte udledninger forårsaget af virksomhedens indkøb af energi, herunder el og fjernvarme. Scope 3: Alle andre indirekte udledninger forårsaget af virksomhedens indkøb af varer og services, f.eks. indkøb af IT-udstyr, konsulentydelser, mad, outsourcede aktiviteter, rejser, reklamer, marketing, affald osv. Figur 7.2 Figuren illustrerer udledninger fordelt på scope 1, 2 og 3. Figuren er lånt fra IPCC. For de fleste virksomheder udgør scope 3-udledningen den største post i klimafodaftrykket. Dette gælder også hospitalsvirksomheder som RN, da der udover energiforbrug (scope 1 og 2) indkøber og anvendes store mængder produkter og services (scope 3) for at kunne levere sundhedsydelser. Scope 3- udledningen er traditionelt set den sværeste udledning at kortlægge, da det kan være vanskeligt at finde data på mængderne af de enkelte forbrug og ikke mindst udledningen forbundet med produkterne gennem deres livscyklus. Regnskabsdata dvs. en udskrift af virksomhedens årlige forbrug (forbrugt beløb i danske kroner 89

90 (DKK)) af varer og services er ofte den eneste måde til at få et overblik over kilderne til den indirekte udledning. 7.3 Datagrundlag klimafodaftryk NIRAS beregner RNs klimafodaftryk ud fra et livscyklusperspektiv, hvor indkøbsdata kobles med livscyklusdatabasen EXIOBASE v3 25. Databasen kombinerer økonomiske Input-Output-tabeller (IO-tabeller) med detaljerede udledningsopgørelser, der alt i alt udgør 164 Input-Output-processer (IOprocesser). En IO-tabel er en økonomisk opgørelse over handelstransaktioner mellem sektorer i ind- og udland. I EXIOBASE er IO-tabellen udvidet med miljøpåvirkninger (fx CO2-udledning) forbundet med de økonomiske transaktioner. IO-processerne udgør fx transportmidler, maskiner, kontorartikler og fødevarer. Fra og med 2017 anvendes EXIOBASE-databasen, mens der for årene 2011 til 2016 anvendtes FORWAST, der er forløberen for EXIOBASE. EXIOBASE opererer i 2011-prisniveau, og alle indkøbsposter omregnes til EUR2011. Da databasen er baseret på økonomiske IO-tabeller inkluderes den opstrøms værdikæde dvs., når klimapåvirkningen ved fremstilling af 1 kg jomfruligt materiale vurderes, medregnes miljøpåvirkninger helt tilbage til udvindingen eller dyrkningen af materialet. Udgangspunktet for beregningen af klimafodaftrykket bygger på data fra Regionens økonomiske regnskaber, samt RNs opgørelse af el, varme, fødevarer og transport i samme periode. Metoden er således en hybrid metode der både anvender økonomiske og fysiske data. Økonomiske udgifter forbundet med skatter, afgifter, investeringer og lønninger bidrager ikke til Regionens klimafodaftryk og medtages derfor ikke i opgørelsen. Metoden der til dels er baseret på indkøbsdata, er afgørende for at kunne opgøre scope 3-udledningen fra RN. For at opnå en større nøjagtighed i klimafodaftrykket, anvendes som beskrevet data i fysiske enheder, hvor sådan data kan fremskaffes. For Region Nordjylland udskiftes økonomiske data for transport, energi og forplejning med data i fysiske enheder. For data i fysiske enheder beregnes specifikke CO2- udledningsfaktorer, herunder den aktuelle udledningsfaktor for el og udledningsfaktorer for relevante brændsler. Et vigtigt element i brug af ovenstående metode er at undgå dobbelttælling i forhold til de datasæt som supplerer indkøbsdata. Eksempelvis kan der opstå dobbelttælling, hvis udledningen relateret til et varmeforbrug udregnes både gennem indkøbsdata og et datasæt med varmeforbrug i kwh. Derfor er alle poster der enten ligger udenfor systemgrænserne eller bliver talt med ud fra supplerende datasæt, fjernet fra indkøbsdata. Dette princip er illustreret nedenfor. 25 EXIOBASE web: 90

91 Figur 7.3 Beregningen af RN s klimafodaftryk tager en hybrid tilgang hvor data i fysiske enheder kombineres med regnskabsdata i danske kroner (DKK). 7.4 Beregning - klimafodaftryk Selve beregningen af RNs klimafodaftryk foretages i SimaPro, der er et anerkendt livscyklus software. SimaPro muliggør analysen baseret på EXIOBASE databasen, samt hybridisering med data i fysiske enheder og eksternt indhentede udledningsfaktorer for fx el og brændsler. 7.5 Region Nordjyllands klimarapportering til DN Som del i Regionens klimastrategi er indgået en aftale med Dansk Naturfredningsforening (DN), hvori Regionen skal reducere udledningen med 2 % pr. år sammenlignet med Opgørelsen der omfatter udledningen fra energiforbrug i bygninger og en del af Regionens transport, er således ikke ligeså omfattende som Regionens samlede klimafodaftryk. Der er desuden metodiske forskelle i de to opgørelser (jf. DN s retningslinier 26 ), der betyder, at Regionens klimafodaftryk ikke er direkte sammenligneligt med opgørelsen til DN. Nedenfor specificeres hvilke kilder til CO2-udledning der medregnes i DN-opgørelsen. Betegnelserne A1 og A2 refererer til RNs aftale med DN. A1 Energiforbrug (el og varme) i bygninger A1 Brændsel til fyring i bygninger A2 Brændsel, egne og leasede køretøjer og maskinpark A2 Brændsel, medarbejderkøretøjer A2 Kollektiv transport Udspecificering af datagrundlag Nedenfor udspeificeres datagrundlaget for Regionens klimafodaftryk og klimarapportering til DN. Betegnelserne A1 og A2 refererer til RNs aftale med DN. Scope 1-udledning (den direkte udledning): Scope 1-udledningen bygger på data for Regionens forbrug af brændsler. RN forbruger både brændsler til lokal energiproduktion, dvs. afbrænding af brændsler til fyring, og som brændstof til 26 Link til DN klima: 27 I RN afrapporteringen til DN inkluderes fly i kollektiv transport. 91

92 transportmidler og maskinpark. Forbruget af brændsler til fyring er opgjort i liter eller m 3, mens brændsler til transport og maskinpark dels er beregnet på baggrund af økonomiske data, dels på baggrund af fysiske datasæt i liter. Set i relation til RNs aftale med DN, er beregningen af Regionens scope 1-udledning udført på baggrund af følgende data: A1 Brændsel til fyring Olie (l) Gas (m 3 ) A2 Brændstof i egne og leasede køretøjer samt i maskiner til drift af arealer Diesel/benzin (liter) Scope 2-udledning (den indirekte udledning fra netbaseret energi): Scope 2-udledningen bygger på data for forbrug af el og fjernvarme i RN fordelt på driftsenhederne. Til DN afrapporteringen er data leveret på bygningsniveau for de enkelte virksomheder, da udledningen per m 2 er påkrævet. Til beregning af udledningen for kollektivt energiforbrug bruges følgende datainput: A1 kollektiv energi El (kwh) Fjernvarme (kwh) Scope 3-udledning (den indirekte udledning fra øvrigt forbrug): Scope 3 udledningen bygger primært på data fra Regionens økonomiske regnskab. Indenfor transportområdet har Regionen gradvist forbedret deres datasæt så mere og mere opgives i km og liter brændstof. Data i form af km findes for kørselsgodtgørelse, ambulancekørsel, planlagt ambulance kørsel, paramediciner samt fly. Dette er meget positivt da kørselsgodtgørelse og fly står for den største del af de samlede udgifter til personaletransport i Regionen. Da det ikke er muligt at udspecificere personaletransport i bus, tog og færge er kollektiv transport i denne afrapportering lig med flytransport. Scope 3-udledningen er beregnet på baggrund af følgende datasæt: A2 Brændstof ved medarbejderes kørsel i privat bil Antal kørte km A2 Brændstof ved kollektiv transport (fly) Antal km der er fløjet Øvrige emissioner forbundet med transport og alt øvrigt forbrug Kr. Opgørelse af indkøb af fødevarer Kg Siden klimaregnskabet for 2013 har Regionen leveret fødevareopgørelser i kilo for samtlige enheder, der indkøber råvarer til madproduktion. Opgørelserne dækker store vareindkøb der hovedsageligt anvendes til patient- og personalemad. Før 2013 fandtes kun opgørelser i kr. med undtagelse af 2012, hvor visse driftsenheder havde en opgørelse. Det forbedrede datasæt har betydet større præcision i klimaberegningen for forplejning. Kiloopgørelserne indgives som ét samlet tal for hele Regionen, og fordeles på baggrund af driftsenhedernes øvrige 92

93 forbrug af varer og services. For øvrige madvarer og forplejning opgøres fødevareindkøb i kr. 7.7 Justering af IO-processer Når en IO-proces matches med en regnskabspost antages det, at den pågældende regnskabspost aftager et gennemsnitsprodukt fra denne produktkategori. Dette medfører en usikkerhed, som er afhængig af hvor godt matchet er mellem regnskabsposten og IO-processen. Den produktkategori der bedst repræsenterer regnskabsposten vælges, men er regnskabsposten meget generel og indeholder mange forskellige produkttyper, er usikkerheden stor. Det omvendte kan også være tilfældet, hvis en regnskabspost er meget specifik og IO-processen repræsenterer en lang række produkter indenfor en bestemt produktgruppe. Der kan således være behov for at justere visse IO-processer, så de bedre matcher RNs regnskabsposter, enten ved at dissaggregere en overordnet IO-proces til flere specifikke processer. I andre tilfælde udskiftes regnskabsposter med data i fysiske enheder, og der skabes derved en hybrid tilgang der både anvender økonomiske og fysiske nøgletal Detaljering af IO-processer Transport I forbindelse med klimafodaftrykket for 2011 er den del af Regionens transport som omhandler patientbefordring blevet detaljeret. På baggrund af den overordnede IO-proces, som dækker over alle typer landtransport er der designet en ny proces, som dækker mere specifikt over persontransport med taxa og lignende. Denne proces bruges direkte til at repræsentere siddende patientbefordring. I 2012 er dataene blevet yderligere detaljeret og der er designet tre nye processer, som repræsenterer den planlagte ambulancekørsel (D-kørsel), ambulancekørsel samt paramediciner kørsel. Dette ses i nedenstående figur og tabel. Figur 7.4 Detaljerede transportprocesser for RNs klimafodaftryk. Til processerne anvendes nedenstående parametre for takster og brændstofforbrug. Disse varierer fra år til år, da de er baserede på gennemsnitsforbrug for de enkelte år. Parametrene i nedenstående tabel er baseret på 2015 data. 93