Søskende og sundhed. Temadag Databasen Børns Sundhed 10. Januar Temarapport skoleåret 2017/18

Transkript

1 Søskende og sundhed Temarapport skoleåret 2017/18 Temadag Databasen Børns Sundhed 10. Januar 2019 Trine Pagh Pedersen Projektleder Databasen Børns Sundhed Ph.d., cand.scient.san.publ. National Statens Institute Institut for of Public Folkesundhed Health

2 National Institute of Public Health Udarbejdet for Databasen Børns Sundhed af: Trine Pagh Pedersen, Sofie Weber Pant, Janni Ammitzbøll & Pernille Due

3 Introduktion Søskenderelationer er de relationer, som varer længst i de flestes liv Livsvilkår 90 % af de danske børn har søskende Alle kan forholde sig til det at have eller ikke have søskende Søskendeforhold udvikler sig gennem livet Fokus på søskende ifht. psykologiske emner fx placering i søskendeflokken og senere karrierevalg Fortrinsvis psykologisk og sociologisk forskning på området

4 Litteraturen Tilknytningsteori Psykologiske og sociologiske teorier The Confluence Model Ressource Dilution Theory

5 Litteraturen Relativt få studier, der undersøger søskendes betydning for børn og unges sundhed og trivsel Det område, der er bedst belyst er overvægt, hvor der findes systematiske reviews Små studiepopulationer og konklusionerne i studierne er for flere faktorer forskellige

6 Rapportens formål Rapporten har derfor disse tre konkrete formål: 1. At beskrive forekomsten af børn og unge, der har søskende og de sociodemografiske mønstre i søskenderelationerne 2. At undersøge, hvorvidt der er forskelle i børn og unges udvikling, helbred, sundhed og trivsel ved ind- og udskolingsalderen afhængigt af søskenderelationer 3. At undersøge, hvorvidt der er forskelle i unges risikoadfærd ved udskolingsalderen afhængigt af søskenderelationer

7 Datamateriale børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2017/ unge udskolingsundersøgt i skoleåret 2017/18 16 kommuner indgår i rapporten: Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal*, Gentofte, Glostrup, Gribskov*, Herlev, Hvidovre*, Høje-Taastrup, Køge, Roskilde, Rødovre, Tårnby & Vejle * Indgår kun med indskolingsbørn

8 Hvordan defineres søskenderelationer? Søskende defineres i denne rapport som værende børn/unge med én eller to fælles juridiske forældre. Det vil sige, at søskende i denne rapport er afgrænset til hel- og halvsøskende inklusiv adopterede søskende, men at stedsøskende ikke medtages Søskenderelationer beskrives ved tre struktur variable: 1. Antal søskende 2. Aldersforskel til nærmeste søskende 3. Placering i søskendeflokken

9 Børn og unge med søskende Andelen af børn ved indskolingsundersøgelsen opdelt på antal søskende Andelen af unge ved udskolingsundersøgelsen opdelt på antal søskende 11,2 % 9,2 % 19,0 % 5,4 % 27,2 % 52,4 % 32,9 % 42,7 % Enebarn Én søskende To søskende Tre eller flere søskende Enebarn Én søskende To søskende Tre eller flere søskende

10 Sociodemografiske faktorer

11 Antal søskende ved indskolingsundersøgelsen opdelt efter forældrenes herkomst % ,3 8,5 27,6 55,2 7,8 Begge forældre dansk herkomst 21,9 52,7 16,9 Én forælder dansk herkomst og én forælder indvandrer eller efterkommer 21,9 29,1 39,2 9,9 Begge forældre indvandrere eller efterkommere Enebarn Én søskende To søskende Tre eller flere

12 Antal søskende ved indskolingsundersøgelsen opdelt efter forældrenes højst gennemførte uddannelsesniveau ,8 9,8 15,5 13,5 23, ,9 27,3 23,5 27,2 23,7 % ,3 54,8 49,2 47,4 40, ,0 8,1 11,8 11,9 12,8 Lang videregående uddannelse Kort eller mellemlang videregående uddannelse Almen eller erhvervsgymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Enebarn Én søskende To søskende Tre eller flere Grundskole

13 Søskenderelationer og sammenhænge med sundhed og trivsel ved indskolingsalderen

14 Søskenderelationer og børns udvikling

15 Bemærkninger til motorik Antal søskende* (N=5.532) Enebarn Én søskende To søskende Tre eller flere søskende 10,1 10,5 12,5 14,4 Aldersforskel til nærmeste søskende (N=5.017) Flerfødt 0-1 år 2-3 år 4-5 år 6 år eller mere Placering i søskendeflokken (N=5.017) Førstefødte Mellembarn Sidstfødte 12,6 10,9 10,4 9,8 11,0 11,2 11,1 9, %

16 Søskenderelationer og børns helbred og sundhed

17 Overvægt Antal søskende* (N=7.150) Enebarn Én søskende To søskende Tre eller flere søskende 11,5 11,8 15,4 17,2 Aldersforskel til nærmeste søskende* (N=6.487) Flerfødt 0-1 år 2-3 år 4-5 år 6 år eller mere 6,8 12,6 10,8 12,8 20,5 Placering i søskendeflokken (N=6.487) Førstefødte Mellembarn Sidstfødte 11,3 11,7 12, %

18 Fysisk aktiv mindre end én time dagligt Antal søskende (N=6.490) Enebarn Én søskende To søskende Tre eller flere søskende Aldersforskel til nærmeste søskende* (N=5.893) Flerfødt 0-1 år 2-3 år 4-5 år 6 år eller mere Placering i søskendeflokken (N=5.893) Førstefødte Mellembarn Sidstfødte 4,5 3,2 3,4 4,9 1,6 4,7 2,9 3,6 5,7 3,6 3,8 3, %

19 Søskenderelationer og børns trivsel

20 Lav skoletrivsel Antal søskende (N=6.825) Enebarn Én søskende To søskende Tre eller flere søskende 13,0 11,4 11,8 10,9 Aldersforskel til nærmeste søskende* (N=6.187) Flerfødt 0-1 år 2-3 år 4-5 år 6 år eller mere 10,1 11,9 10,8 12,3 13,8 Placering i søskendeflokken (N=6.187) Førstefødte Mellembarn Sidstfødte 11,0 11,3 11, %

21 Søskenderelationer og børns sociale relationer

22 Bemærkning til forældre-barn relationen Antal søskende* (N=5.473) Enebarn Én søskende To søskende Tre eller flere søskende Aldersforskel til nærmeste søskende* (N=4.959) Flerfødt 0-1 år 2-3 år 4-5 år 6 år eller mere Placering i søskendeflokken* (N=4.959) Førstefødte Mellembarn Sidstfødte 5,0 4,2 6,1 3,3 4,9 4,2 5,3 4,0 5,0 5,5 8,6 9, %

23 Søskenderelationer og sammenhænge med sundhed og trivsel ved udskolingsalderen

24 Søskenderelationer og unges helbred og sundhed

25 Overvægt Antal søskende* (N=5.228) Enebarn Én søskende To søskende Tre eller flere søskende 15,0 16,6 21,0 23,1 Aldersforskel til nærmeste søskende* (N=4.951) Flerfødt 0-1 år 2-3 år 4-5 år 6 år eller mere 15,8 14,7 15,3 18,8 23,2 Placering i søskendeflokken* (N=4.951) Førstefødte Mellembarn Sidstfødte 14,0 18,7 18, %

26 Søskenderelationer og unges risikoadfærd

27 Bemærkning til rygning Antal søskende* (N=5.173) Enebarn Én søskende To søskende Tre eller flere søskende 4,3 4,9 7,2 6,8 Aldersforskel til nærmeste søskende* (N=4.894) Flerfødt 0-1 år 2-3 år 4-5 år 6 år eller mere 2,7 4,7 4,0 6,5 8,4 Placering i søskendeflokken* (N=4.894) Førstefødte Mellembarn Sidstfødte 3,5 6,0 6, %

28 Rapportens tre hovedfund: 1) Første hovedfund er, at størstedelen af børnene og de unge ved ind- og udskolingsalderen har én søskende, mens det for børn i indskolingsalderen er hvert tiende barn og ved udskolingsalderen er hvert tyvende barn, der er enebarn. 2) Det andet hovedfund er, at der er sociodemografiske mønstre i søskenderelationer. De mest fremtrædende fund viser, at andelen af børn og unge med tre eller flere søskende er højere blandt børn og unge der bor sammen med deres ene forælder hvis forældre er indvandrere eller efterkommere hvis forældre har grundskole som højest gennemførte uddannelse hvis begge forældre ikke er i erhverv. 3) Det tredje hovedfund er, at der er sammenhænge mellem søskenderelationer og børn og unges sundhed og trivsel. Særligt enebørn, sidstfødte og børn og unge med seks år til nærmeste søskende har øget forekomst af bemærkninger til sundhed og trivsel.

29 Fortolkning af fundene Hvorfor er det særligt enebørn, børn med seks år eller mere til nærmeste søskende og sidstfødte, der får bemærkninger til sundhed og trivsel? Fund ifht. de tidligere beskrevne teorier stemmer overens for fundene med seks år eller mere til nærmeste søskende og sidstfødte, men teorierne kan ikke anvendes til at forklare fundene for enebørn Fundene for enebørn og overvægt forklares af andre forskere med, at børn med søskende i højere grad har mulighed for leg og fysisk udfoldelse end enebørn Der kan argumenteres for at børn med seks år eller mere til nærmeste søskende i nogen grad kan betragtes som enebørn

30 Implikationer for praksis Rapporten bidrager til sundhedsplejerskernes baggrundsviden om betydningen af søskenderelationer for sundhed og trivsel Denne viden kan sundhedsplejersken inddrage i deres daglige arbejde med vejledning og rådgivning af børn, unge og deres familier Rapporten indikerer, at sundhedsplejens ydelser også er vigtige i familier med flere børn og familier har brug for vejledning og rådgivning i sundhedsrelaterede problemstillinger, selvom man har erfaring fra ældre børn

31 Tak for opmærksomheden Rapporten er frit tilgængelig på under Databasen Børns Sundhed