En ny national plan for for for artsforvaltning
|
|
|
- Maria Mogensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En ny national plan for for for artsforvaltning Biodiversitetssymposium januar 2015 Af Michael Grell Naturstyrelsen, Biodiversitet og arter
2 NLK Anbefaling 1: Klare mål og strategier for naturen i Danmark (april 2013) Klare mål og prioriteringer er også vigtige, når det gælder forvaltningen af de danske dyre og plantearter. Der er løbende gennemført indsatser og udarbejdet forvaltningsplaner for at forbedre vilkårene for sjældne eller truede arter. Men indsatserne er for få, og der mangler en samlet strategi med prioriteringer af indsatsen. Der skal udarbejdes en national strategi for, hvordan og hvornår målet om gunstig bevaringsstatus for beskyttede arter og naturtyper skal opfyldes i Danmark. Der skal udarbejdes en national plan for forvaltningen af de danske dyre- og plantearter. NATURSTYRELSEN National plan for artsforvaltning SIDE 2
3 Styrket indsats for vilde dyr og planter Indsats 13. Regeringen vil udarbejde en national plan, der skal målrette og prioritere den langsigtede indsats for de danske dyreog plantearter. En samlet plan for den nationale artsforvaltning vil ikke være en plan for specifikke arter men overordnede retningslinjer og principper for artsforvaltningen. Med artsforvaltningsplanen vil midlerne til artsforvaltningen kunne prioriteres, hvor den biologisk og samfundsmæssigt har størst effekt. NATURSTYRELSEN - National plan for artsforvaltning SIDE 3
4 Nationale mål og rammer EU s 2020 mål for biodiversitet: Standse tabet af biodiversitet Naturdirektiverne (målet om at sikre en gunstig bevaringsstatus) EU forordning om invasive arter National lovgivning på naturområdet (fx også jagt og vildt) NATURSTYRELSEN - National plan for artsforvaltning SIDE 4
5 En national plan for arter Formål: At skabe en strategisk ramme for artsforvaltningen ved at sætte mål for indsatsen og formulere statslige principper, som kan ligge til grund for et prioriteringsværktøj. Bl.a. fordi: Klimaændringer skaber særlige udfordringer Flere konfliktarter stortrives NATURSTYRELSEN National plan for artsforvaltning SIDE 5
6 Helhedssyn på artsforvaltningen o Et helhedssyn på artsforvaltningen fra helikopteren o Erfaringer og udfordringer ved nuværende forvaltning o Principper og prioritering o Vidensbehov NATURSTYRELSEN National plan for artsforvaltning SIDE 6
7 Tematiske studier Fokuserer på 7 temaer som hver har ens lignende forvaltningsmæssige problemstillinger og for hvilke der kan formuleres fælles principper: Truede og beskyttede arter Arter påvirket af klimaændringer Konfliktarter Jagtbare arter Invasive arter Almindelige arter Artsforvaltning og støtteordninger NATURSTYRELSEN - National plan for artsforvaltning SIDE 7
8 Eksempel 1: Arter som påvirkes af ændret klima o 70 % af EU truede arter udviser moderat til kritisk sårbarhed overfor klimaændringer o Men vi får også mange nye arter! o Skal arter med kritisk sårbarhed overfor klima prioriteres lavere i forvaltningen end arter for hvem klima har mindre væsentlig betydning? o Hvis vi skal prioritere blandt de klimapåvirkede arter skal vi så fokusere på kritisk truede arter, flagskibsarter, paraplyarter eller økologiske nøglearter? o Vidensbehov: Et early warning system eller afklaring af, hvilke forvaltningsmetoder der er de mest virkningsfulde til at afbøde klimaeffekter på biodiversiteten? NATURSTYRELSEN National plan for artsforvaltning SIDE 8
9 Eksempel 2: Invasive arter o Der bliver flere invasive arter og de koster stadig flere ressourcer o Ny EU forordning stiller nye krav o Skal vi prioritere de invasive arter som har dokumenteret og væsentlig skadelighed på hjemmehørende biodiversitet eller samfundsøkonomisk fremfor arter, der ikke har nogen åbenlys skadelighed? o Vidensbehov: Udredning af invasive arters dokumenterede skadelighed og redskaber til prioritering (kriterier for vægtning af arter)? NATURSTYRELSEN National plan for artsforvaltning SIDE 9
10 Hvordan udvikler vi planen? Syntese: Statslige principper og prioritering Statslig proces -> national plan vers. 1 Første drøftelse i følgegruppe Mål: Gerne koncensus -> national plan vers. 2 Anden drøftelse i følgegruppe Minister -> national plan vers. 3 Offentliggørelse (september 2015) Implementering i 2016 NATURSTYRELSEN National plan for artsforvaltning SIDE 10
11 Hvem skal bruge planen og til hvad? Transparent værktøj til at prioritere arter (og indsatser) Brugbart for alle der udøver artsforvaltning og skal prioritere mellem arter Forventning: Staten selv, gerne også kommuner og evt. private naturforvaltere Vi er fælles om indsatsen kun gennem samarbejde og fællesskab kan de nødvendige indsatser virkeliggøres. Det vil artsforvaltningsplanen også lægge op til.. NATURSTYRELSEN National plan for artsforvaltning SIDE 11
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Natura 2000-plan
Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,
STRATEGI FOR BIODIVERSITET
STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: [email protected] Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring
Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
STRATEGI FOR BIODIVERSITET
STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: [email protected] Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring
ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?
18. MAJ 2017 ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU HVORDAN HAR NATUREN DET? Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver EU mål: gunstig bevaringsstatus
OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog
Grønt Danmarkskort - set med kommunale briller Lars Linneberg, biolog set med kommunale briller AGENDA Hvad er Grønt Danmarkskort? Ikast-Brande Kommune Fra regionplan til kommuneplan Forslag til nye udpegninger
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44
Flagermus og Vindmøller
Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 164 Offentligt J.nr. NST-4101-00479 25. juni 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. R stillet af Folketingets Udvalg for landdistrikter
Naturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der
Udredning om en model for et nationalt naturnetværk
Udredning om en model for et nationalt naturnetværk Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Klima, Energi og Bygningsministeriet Udredning om en model for et nationalt naturnetværk
Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune
Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme
NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
Naturkommuner Giv naturen plads
Naturkommuner Giv naturen plads Ofte stillede spørgsmål 1. Hvad er formålet projektet? 2. Hvordan bliver man naturkommune? 3. Hvorfor er det vigtigt med en kommunal politik for natur og biodiversitet?
Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan
VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Økonomi Samlet budget: 130 mio. kr. EU medfinansierer projektet med 60 %. 40 % egenfinansiering: 33 mio. kr. fra Naturpakken - staten. 8 mio. kr. fra de
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-
På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.
Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.
Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
NATIONAL PLAN FOR ARTER
NATURSTYRELSEN NATIONAL PLAN FOR ARTER REFERAT AF WORKSHOP - KGS. LYNGBY - 26. NOVEMBER 2014 DECEMBER 2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW
FORSKNINGSBASERET FORVALTNING AF KONFLIKTARTER
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 FORSKNINGSBASERET FORVALTNING AF KONFLIKTARTER Jesper Madsen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Kalø, Grenåvej 14, 8410 Rønde Indhold 1. Hvad er konfliktarter?
Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007
Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 Om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter Juni 2011 Kolofon Titel: Vejledning til bekendtgørelse
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé
Status for udvikling af den danske bæverbestand
Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen ÅLBÆK SKYDETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Ålbæk Skydeterræn, Natura 2000-resumé af drifts-
Kortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel
Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Jesper Madsen og Hans Peter Hansen Center for Adaptiv Naturforvaltning
Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet
Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer
