NATIONAL PLAN FOR ARTER

Transkript

1 NATURSTYRELSEN NATIONAL PLAN FOR ARTER REFERAT AF WORKSHOP - KGS. LYNGBY NOVEMBER 2014 DECEMBER 2014

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk NATURSTYRELSEN NATIONAL PLAN FOR ARTER REFERAT AF WORKSHOP KGS. LYNGBY NOVEMBER 2014 DECEMBER 2014 Denne rapport er bestilt af Naturstyrelsen og udgør en del af et større baggrundsmateriale, der sammen med andre materialer tænkes anvendt som baggrund for en kommende national plan for artsforvaltning i Danmark. Rapportens indhold og anbefalinger er udelukkende udtryk for forfatternes egne holdninger og beskriver således ikke Naturstyrelsens holdning. Eventuel citering bør kun ske med tydelig henvisning til den forfatter og leverandør, som har udarbejdet rapporten. PROJEKTNR. DOKUMENTNR. 1 VERSION 1 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT CPNX SBJ SLA

4

5 NATIONAL PLAN FOR ARTER 5 INDHOLD 1 Indledning Artsforvaltningsprojektet 7 2 Introduktion til workshop om artsforvaltning 9 3 Forvaltning af beskyttede arter Eksisterende tilgange/principper for forvaltningen af beskyttede arter De største udfordringer omkring den nuværende forvaltning Anbefalinger til den fremtidige forvaltning af beskyttede arter 12 4 Klimaændringer og arter Eksisterende tilgange/principper for forvaltningen af klimapåvirkede arter De største udfordringer for den nuværende forvaltning Anbefalinger for den fremtidige forvaltning af klimapåvirkede arter 15 5 Forvaltning af jagt- og fiskbare arter Overordnede tilgange/principper i den eksisterende vildtforvaltning Anbefalinger for den fremtidige vildtforvaltning 17 6 Forvaltning af konfliktarter fugle Eksisterende tilgange/principper for forvaltningen af fugle defineret som konfliktarter Anbefalinger til den fremtidige forvaltning 20

6 6 NATIONAL PLAN FOR ARTER 7 Forvaltning af konfliktarter pattedyr Eksisterende tilgange/principper for forvaltningen af pattedyr defineret som konfliktarter Anbefalinger til den fremtidige forvaltning 24 8 Forvaltning af invasive arter Eksisterende tilgange/principper for forvaltningen af invasive arter Anbefalinger til den fremtidige forvaltning af invasive arter 26 9 Artsforvaltning og støtteordninger Eksisterende tilgange/principper for forvaltningen af arter gennem støtteordninger Mulige barrierer og udfordringer Anbefalinger til tilpasninger/nye ordninger Gruppediskussioner Gruppe Gruppe Gruppe Gruppe Plenumdiskussioner Kommentarer til oplæggene Plenumdiskussion efter gruppediskussionerne 39 BILAG Bilag A Bilag B Program for workshoppen Deltagerliste

7 NATIONAL PLAN FOR ARTER 7 1 Indledning 1.1 Artsforvaltningsprojektet Naturstyrelsen har påbegyndt en proces, der skal føre frem til udarbejdelsen af en plan for artsforvaltningen i Danmark. Som baggrundsmateriale til planen har Naturstyrelsen iværksat en række fagligt baserede studier af, hvordan arter forvaltes i Danmark, på hvilket grundlag og med hvilken prioritering. Naturstyrelsen har identificeret en række tematiske områder i artsforvaltningen, som styrelsen har ønsket udredt og analyseret: Beskyttede arter (rødliste- og naturdirektivarter) Artsforvaltning og støtteordninger Arter påvirket af klimaændringer Arter som er genstand for jagt og fiskeri Konfliktarter Invasive arter Workshop De faglige analyser er nu under udarbejdelse med bistand fra en række fagspecialister. Analyserne gør status over de aktuelle forhold omkring artsforvaltningen, den udførte forvaltningsindsats og indeholder forslag til forvaltningsprincipper og prioriteringer. Som et led i dette analysearbejde har Naturstyrelsen afholdt en workshop, hvor resultaterne af disse tematiske studier har været genstand for drøftelser og videreudvikling i en bredere ramme. Workshoppen blev gennemført onsdag den 26. november 2014, hos COWI A/S, der har bistået Naturstyrelsen med gennemførelsen af artsforvaltningsprojektet. Det var formålet med workshoppen at: Præsentere de foreløbige resultater af de tematiske studier Drøfte de specificikke resultater af de tematiske studier Gennemføre en tværgående drøftelse af studier, på tværs af temaer.

8 8 NATIONAL PLAN FOR ARTER Workshoppen blev gennemført med korte oplæg fra hver af de involverede fagspecialister samt diskussioner af temaer og tværgående diskussioner. Nærværende dokument bringer en samlet fremstilling af de oplæg, der blev afholdt på workshoppen. Denne rapport er baseret på mundtlige indlæg på en workshop den 26. november 2014 afholdt hos COWI i Lyngby, København. Rapporten bygger alene på mundtlige fremstillinger af upubliceret materiale og deltagernes kommentarer i en dialogproces. Citering bør kun ske med tydelig henvisning til seminarets karakter af brainstorm. Indlæggene i rapporten er alene udtryk for oplægsholdere og deltageres egne holdninger, og beskriver således ikke Naturstyrelsens holdning.

9 NATIONAL PLAN FOR ARTER 9 2 Introduktion til workshop om artsforvaltning Af Michael Grell, Naturstyrelsen I april 2013 anbefalede Natur og Landbrugskommissionen en national planlægning og strategi inden for artsforvaltningen i Danmark. Følgende er udpluk fra anbefalingen: Klare mål og prioriteringer er også vigtige, når det gælder forvaltningen af de danske dyre og plantearter. Der er løbende gennemført indsatser og udarbejdet forvaltningsplaner for at forbedre vilkårene for sjældne eller truede arter. Men indsatserne er for få, og der mangler en samlet strategi med prioriteringer af indsatsen. Der skal udarbejdes en national strategi for, hvordan og hvornår målet om gunstig bevaringsstatus for beskyttede arter og naturtyper skal opfyldes i Danmark. Der skal udarbejdes en national plan for forvaltningen af de danske dyre- og plantearter. Formålet med en national forvaltningsplan er at skabe en strategisk ramme for artsforvaltningen ved at formulere statslige principper, udforme et prioriteringsværktøj og sætte mål for indsatsen. Med denne workshop vil Naturstyrelsen udrede den hidtil udførte indsats og lægge op til en diskussion af, hvordan vi evt. kan optimere forvaltningen af truede, jagtbare, skadevoldende, klimapåvirkede og invasive arter ved hjælp af tematiske studier. Workshoppen vil afdække følgende temaer: Beskyttede arter: Rødliste og direktivarter rummer fx også arter under genindvandring Klimapåvirkede arter: Hvordan kan vi være bedre forberedt, hvordan kan indsatser samtænkes, hvordan skal vi prioritere

10 10 NATIONAL PLAN FOR ARTER Jagt- og fiskbare arter: Bæredygtig udnyttelse, trivsel og mulighed for at høste overskud også i fremtiden Konfliktarter: Fugle og pattedyr. Skadevoldende vildt (skarv, sæler, krondyr & gæs) Invasive arter: Er de en stigende trussel? Vurdering af skadelighed Arter og støtteordninger: Udredning af barrierer for naturforvaltningen

11 NATIONAL PLAN FOR ARTER 11 3 Forvaltning af beskyttede arter - arter omfattet af den danske rødliste og arter på bilagene i habitatog fuglebeskyttelsesdirektiverne Af Martin Hesselsøe, Amphi Consult 3.1 Eksisterende tilgange/principper for forvaltningen af beskyttede arter I dag kan forvaltningen af beskyttede arter inddeles i hhv. aktive og passive forvaltningsprincipper: Pleje og genskabelse af levesteder (Aktiv) Fx Natura2000 planer, forvaltningsplaner med virkemidler, tilskudsordninger rettet mod arter Opformering og udsætning populationspleje (Aktiv) Anvendt i helt specielle situationer (klokkefrø, eghjort, bæver) Beskyttelse af levesteder (Passiv) Generel naturbeskyttelse via naturbeskyttelsesloven (NBL), generel beskyttelse af levesteder, baseret på forekomst af arter (Bilag IV) Beskyttelse af arter (Passiv) Artsfredningsbekendtgørelsen, Bilag IV arter

12 12 NATIONAL PLAN FOR ARTER 3.2 De største udfordringer omkring den nuværende forvaltning Rødlistede arter er ikke beskyttede arter! Generel beskyttelse af levesteder (fx NBL 3) sikrer ikke arter, som lever i andre naturtyper, fx gammel skov (specialiserede arter knyttet til gammel skov fylder meget på rødlisten). Generel beskyttelse af naturtyper eller levesteder for arter forhindrer ikke tilgroning (specialiserede arter knyttet til fx overdrev fylder meget på rødlisten). Der findes meget få arealer, hvor ensidig forvaltning af hensyn til særlige arter er hovedfokus (fx Tipperne). Mål og intentioner fra artsforvaltningsplaner gennemføres i begrænset omfang. 3.3 Anbefalinger til den fremtidige forvaltning af beskyttede arter Aktiv forvaltning (4 anbefalinger): 1 En række arter vil forsvinde fra DK, hvis der ikke udføres målrettet arealforvaltning. Disse arter skal defineres, og der bør sikres råderet over relevante arealer (bl.a. med udgangspunkt i det kommende planlægningsværktøj Biodiversitetskort 1.0, også betegnet som Det grønne Danmarkskort). 2 Forbedrede muligheder og vilkår for at sikre græsningspleje af lysåbne beskyttede naturtyper. 3 Aktiv opfølgning på tidligere og kommende artsforvaltningsplaner. 4 Populationspleje (udsætning og opformering) kan anvendes for nøje udvalgte arter, der ellers vil forsvinde fra den danske natur. Passiv forvaltning (2 anbefalinger): 5 Udvidelse af den generelle naturbeskyttelse: Generel naturbeskyttelse udvides til at dække biologisk værdifulde skovnaturtyper. 6 Beskyttelse af rødlistede arter: Der udarbejdes en liste over truede danske paraplyarter. Relativt få paraplyarter vil kunne dække store dele af rødlisten. Disse arter sikres en passiv beskyttelse fx svarende til arter på Habitatdirektivets bilag IV (artsbeskyttelse og levestedsbeskyttelse). Tilskudsmuligheder for pleje målrettes disse arter.

13 NATIONAL PLAN FOR ARTER 13 Case-eksempel på anbefaling nr. 1 Målrettet arealforvaltning: Tipperne Engryle kræver sen kreaturgræsning og åben vegetation Brushane kræver sen kreaturgræsning, gerne sent høslæt og et meget højt grundvandsniveau Arterne kræver derfor målrettet arealforvaltning Kun på arealer hvor artsforvalterne har fuld råderet, kan arternes levemuligheder sikres (hensyn kan ikke integreres i landbrugsdrift) Engryle og brushane er samtidig paraplyarter god artsforvaltning sikrer gode levemuligheder for de fleste andre fugle på engene Mange men ikke alle arter der kræver målrettet arealforvaltning er også paraplyarter Baggrund for anbefaling nr. 6 paraplyarter Ved at bevare en paraplyart tilgodeses det sameksisterende artssamfund (begrebet er brugt internationalt siden 1980-erne). Genvej til at sikre hele artssamfund. Anvendt på EU plan i Habitatdirektivet. Eksempler på paraplyarter i udlandet: Hvidrygget Flagspætte i finske løvskove Spotted Owl i PNW-USA. Eksempler på paraplyarter i DK: Lyngløber (Carabus arvensis ) - rødlistet (NT) Afhængig af kontinuitet og sammenhængende levesteder. Lokalt udbredt i den vestlige del af landet. Understøtter artssamfund knyttet til solåbne lyngheder. Bøghjort (Dorcus parallelepipedus) - rødlistet (NT) Knyttet til dødt ved i løvskov. Lokalt udbredt i den østlige del af landet. Levesteder er oftest ikke 3-beskyttede.

14 14 NATIONAL PLAN FOR ARTER 4 Klimaændringer og arter - tematisk studie om arter påvirket af klimaændringer Af Claus Goldberg, Orbicon 4.1 Eksisterende tilgange/principper for forvaltningen af klimapåvirkede arter Ingen decideret forvaltning af klimapåvirkede arter i DK i dag (klimaproblematikken er dog undtagelsesvist berørt i forvaltningsplanen for birkemus, der er knyttet til et køligt klima) Arter, der kommer ved egen drift pga. klimaændringer, opfattes som hjemmehørende Introduktion af ikke-hjemmehørende arter bør ikke under nogen omstændigheder finde sted 4.2 De største udfordringer for den nuværende forvaltning 25 % af arter udviser moderat til ekstrem høj sårbarhed over for klimaændringer (70 % af padder) For habitatdirektivarter % af arter Kumulative effekter Manglende viden Klimaændring er et nyt aspekt, der skal indarbejdes Planlægning uden biodiversitetshensyn ift. klimaændringer Robuste habitater, netværk

15 NATIONAL PLAN FOR ARTER Anbefalinger for den fremtidige forvaltning af klimapåvirkede arter Prioriteter: Mest truede artsgrupper frem for enkelt-arter Sikre arter både in og ex situ Vælg flagskibsarter Omkostningseffektivt? Vælg vifte af taksonomiske enheder Inkluder truede nye klimaarter i eksisterende forvaltningsplaner Arter med lille spredningspotentiale Mulige tiltag: Skab funktionelle netværk Integrer biodiversitetshensyn i fysisk planlægning vedr. klimaændringer Reducer negativ generel påvirkning Inkluder klima i artsforvaltning Skab mere viden Flyt arter aktivt Skab robuste habitater, + pleje, + bufferzoner Internationalt samarbejde (habitat direktivet, del indsats) (Dilemmaer? Mange arter få penge!)

16 16 NATIONAL PLAN FOR ARTER 5 Forvaltning af jagt- og fiskbare arter Af Niels Kanstrup, Dansk Jagtakademi I dette afsnit afdækkes den jagtlige forvaltning af jagtbare arter (og den fiskerimæssige forvaltning af fiskbare arter). Der er således ikke fokus på den øvrige forvaltning dog understreges betydningen af levestedsforvaltningen for alle arter. Der lægges kun begrænset vægt på fiskbare arter og nærmest ingen vægt på erhvervsfiskbare arter. 5.1 Overordnede tilgange/principper i den eksisterende vildtforvaltning En stærk tradition og positiv historie Forholdsvist mange ressourcer inklusive forskning/viden Rutinebetonet Skarp opdeling af hhv. jagt, regulering og bekæmpelse Truer jagten bestande af arter, der er genstand for jagt? Talmæssigt betragtet nej (dog med nogle usikkerheder). Men en trussel kan også måles på: Adfærd hos den jagtbare eller andre arter Bestandssammensætning Oplevelsesværdi

17 NATIONAL PLAN FOR ARTER Anbefalinger for den fremtidige vildtforvaltning Mere dynamisk og eksperimenterende forvaltning. Mere fokus på jagtens effekt (forstyrrelser). Enstrenget forvaltning og opgør med reguleringsfænomenet med afsæt i bedre målsætning og afklaring af motiv, regler og metoder. Udbygget forskning fx flywayorienteret og i jægeradfærd. Nogle konkrete arter/artsgrupper: Gæs: Adaptiv forvaltning. Kronvildt: Forvaltningsplan e.l. og afsæt i 5. Hare: Biotoplaner, hvis hare fortsat skal kunne jages Agerhøne: Forbud mod udsætning. Lystfiskeri: Ressort fra Fødevare- til Miljøministeriet. Erhvervsfiskeri: Mere ministeriel samordning. Forslag til ny forståelse af vildtforvaltningen Fjernelse af opdelingen mellem jagt og Regulering kald det hele jagt (eller bedre: efterstræbelse ) Mere åbenhed om motiver for jagt Fastsættelse af en klar målsætning for hver artsgruppe/art (eller individ, hvor dette er relevant og muligt) på et relevant niveau Fastlæggelse af regler og metoder Nedenstående skema indeholder forslag til en ny forståelse af den jagtlige vildtforvaltning i DK: Artsgruppe/ art/individ Målsætning Motiv Regler og metoder

18 18 NATIONAL PLAN FOR ARTER Hjortevildt Lokal jf. plan for hjortevildt i forvaltningsområde Primært rekreation. Sekundært begrænsning af bestande lokalt (vildtskade + trafik). Udgangspunkt i de nuværende jagtregler og metoder (evt. med kvote-/licensordning), udvidelse af jagttid (fx smaldyr og unge hjorte om foråret) mulighed for jagt på natjagt etc. Ræv Ejendomsbaseret eller lokalt Primært begrænsning (prædation). Sekundær rekreation. Generelle jagtmuligheder som nu plus jagt efter nuværende reguleringsregler (fri eller på dispensation). Ænder Flyway Rekreation Generelle regler (fx svarende til nuværende jagt). Gæs Flyway og lokalt Primært rekreation Sekundær begrænsning Generelle regler (fx svarende til nuværende jagt). Krav til jagtens effektivitet (afskydning/forstyrrelse). Baseres på adaptiv vildtforvaltning. Særlige dispensationer til yderligere efterstræbelse m.h.p. bestandsreduktion på flywayniveau eller lokalt. Invasive arter Flyway og nationalt Begrænsning/ udryddelse Alle etisk holdbare metoder, evt. særlig dispensationspraksis, hvis der er risiko for bifangst af danske arter (slagfælder m.v.).

19 NATIONAL PLAN FOR ARTER 19 6 Forvaltning af konfliktarter fugle Af Hans Skotte Møller Af 470 danske fuglearter er 14 fremhævet som konfliktarter, der i medfør af Bekendtgørelse om vildtskader (Bkg. Nr. 443 af 06/05/2014) kan nedlægges efter forudgående dispensation fra de generelt fastsatte jagttider. I 2012/13 blev der med dispensation nedlagt min ( ) fugle svarende til % af det samlede fuglevildtudbytte flest ringduer og råger, desuden gæs, krager og husskader. Næsten alle arter, der for tiden kan reguleres, har stabile eller stigende bestande i Danmark såvel som i det øvrige Europa. Undtagelser er stæren og fiskehejren. 6.1 Eksisterende tilgange/principper for forvaltningen af fugle defineret som konfliktarter 1. Konflikter bør primært søges løst ved: Information og rådgivning (konsulenter, hjemmeside, pjecer, presse) almindeligt anvendt Afværgeforanstaltninger skræmmemidler (katalog) almindeligt anvendt Ændret arealforvaltning muligheder? sjældent anvendt Økonomisk kompensation anvendes næsten ikke 2. Regulering efter vildtskadebekendtgørelsen (dispensation efter ansøgning (fugle)): Imødegå fare/risiko for mennesker eller menneskers sundhed, smitte af mennesker eller dyr, luftfartssikkerheden

20 20 NATIONAL PLAN FOR ARTER Beskytte flora og fauna Hindre omfattende skader på afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt, eller fiskeri- og andre vandområder 3. Dispensationer må ikke være i konflikt med generelle bestemmelser om fuglebeskyttelse i Danmark 4. Reguleringer må ikke påføre fuglene unødige lidelser, f.eks. regulering af ynglefugle, mens de har unger Diskussion af den aktuelle praksis for reguleringen Den aktuelle praksis for regulering er i god overensstemmelse med den nationale lovgivning, de internationale regelsæt (EF Fuglebeskyttelsesdirektivet, Bonnkonventionen) samt IUCNs og den nationale Rød Liste. (Undtagelse: regulering af ringduer i sep.-okt.). Naturstyrelsen har siden 2010 digitaliseret sagsbehandlingen af dispensationsansøgningerne (VILREG). Styrelsen modtog i 2013 i alt ansøgninger om regulering af skadevoldende vildt. Der blev givet tilladelser og afslag. Digitaliseringen er generelt brugervenlig og formentlig omkostningseffektiv. Der er behov for stikprøvekontroller af ansøgningernes validitet. Begreberne omfattende skader på afgrøder og fare for mennesker eller menneskers sundhed er svagt definerede. Informationsmateriale om afværgeforanstaltninger foreligger på Naturstyrelsens hjemmeside og i Vildtinfo. Katalog om afværgeforanstaltninger varslet i 2012 er endnu ikke udkommet. En handlingsplan for reduktion af gæs og svaners markskader er fra Forvaltningsplaner forligger for skarv (national plan) og kortnæbbet gås (international adaptiv plan, Vandfugleaftalen (AEWA)). Klimaændringerne de næste år vil næppe få større betydning for konfliktarterne; ringduer og gæs kan få bedre yngleforhold. Nogle konfliktarter, f.eks. stære og bramgæs er til glæde for friluftslivet. 6.2 Anbefalinger til den fremtidige forvaltning 1. Der bør etableres en officiel definition af hvad en konfliktart er 2. Aktuelle behov for at få revideret Vildtskadebekendtgørelsen:

21 NATIONAL PLAN FOR ARTER 21 Ringdue: Ændre dispensationsmulighed til jagt i september oktober Krage og husskade: Ændre dispensationsmulighed til regulering i april Fiskehejre: Vurdere reguleringsmulighederne i VILREG Stær: Ændre dispensationsmulighed ift. bestandsnedgangen 3. Systematisk revision af vildtskadebekendtgørelsen (evt. 4. år); stikprøvekontroller ved automatisk udstedelse af dispensationer til regulering 4. Undersøgelse af omkostningseffektivitet i forbindelse med Naturstyrelsens digitalisering af sagsbehandlingen af dispensationsansøgninger samt information om forebyggelse af konflikter 5. Behov for forskningsprojekter, der analyserer baggrund, indhold og resultater af alle ansøgninger om dispensation i henhold til vildtskadebekendtgørelsen 6. Behov for forskning og udredning til at skabe et bedre beslutningsgrundlag ved vurdering af markskadebegrebet. Nyt informationsmateriale. Nye skræmmemidler. Handlingsplaner 7. Reguleringsværktøjer på internationalt niveau forvaltningsplaner, men komplicerede med flere lande behov for flere? 8. Nyt værktøj til konfliktløsning økonomisk kompensation? EUs landbrugsstøttemidler? Naturerhvervsstyrelsen Naturlandbrug? Jagttegnsmidler? 9. Øgning af vedvarende græs- og engarealer (tilpasning til klimaændringerne; Naturplan Danmark, Naturstyrelsen & Naturerhvervsstyrelsen) 10. Konfliktarter eller bonusarter

22 22 NATIONAL PLAN FOR ARTER 7 Forvaltning af konfliktarter pattedyr Af Thomas Secher Jensen, Naturhistorisk Museum - Aarhus Konflikter mellem mennesker og vildtlevende pattedyr kan opstå inden for mange forskellige områder, såsom dyrkning af afgrøder, husdyrhold, sundhed og beskyttelse af andre arter. Eksempler på kendte konfliktarter i DK er rotter og mus, vildsvin, ulv, rådyr og gråsæl. 7.1 Eksisterende tilgange/principper for forvaltningen af pattedyr defineret som konfliktarter De pattedyr, der er medvirkende til konflikter, forvaltes efter en række love og bekendtgørelser i DK og i EU: Lovgrundlag for forvaltningen Centrale regelsæt i DK relateret til konfliktarter: Bekendtgørelse om vildtskader: BKG nr. 443 af 06/05/2014 om vildtskader LBK nr. 951 af 03/07/2013 af lov om naturbeskyttelse Jagt- og vildtforvaltningsloven: LBK nr. 735 af 14/06/2013 af lov om jagt og vildtforvaltning EU-forordninger relateret til konfliktarter: EF-Habitatdirektivet: Bilag II: Dyre- og plantearter af fællesskabsinteresse, hvis beskyttelse kræver udpegning af særlige beskyttelsesområder (habitatområder) Bilag IV: Dyre- og plantearter af fællesskabsinteresse, som kræver streng beskyttelse.

23 NATIONAL PLAN FOR ARTER 23 Bilag V: Dyre- og plantearter af fællesskabsinteresse Bern-Konventionen: Appendiks II: Strengt beskyttede arter Appendiks III: Beskyttede arter Bonn-Konventionen: Appendiks I: Truede, trækkende arter Appendiks II: Trækkende arter med særlige aftaler Forvaltnings- og Handlingsplaner i DK: Forvaltningsplan for odder i Danmark Forvaltningsplan for bæver i Danmark Forvaltningsplan for spættet sæl og gråsæl i Danmark Forvaltningsplan for flagermus Forvaltningsplan for ulv Midlertidig ordning til regulering af gråsæl Handlingsplan for beskyttelse af marsvin Diskussion af den nuværende tilgang til forvaltningen af konfliktarter Forvaltningsprincipper: Gunstig bevaringsstatus Ingen bekæmpelse/regulering i yngletiden Der foreligger især for de ikke-jagtbare pattedyrarter kun i begrænset omfang viden om bestandsudvikling, og heller ikke viden om effekt af regulering på bestandsudvikling. Anvendelse af antikoagulante rodenticider har en væsentlig negativ konsekvens gennem ophobning af disse stoffer i vildtlevende rovdyr.

24 24 NATIONAL PLAN FOR ARTER 7.2 Anbefalinger til den fremtidige forvaltning Vildtskadebekendtgørelsen bør ændres, således at ræv og andre arter ikke kan reguleres i yngleperioden. Naturforbedringer bør ikke være en gyldig grund til regulering af hjemmehørende pattedyrarter. Husmår kan let (selv af øvede) forveksles med den totalfredede, sjældne skovmår, og det anbefales derfor at frede husmår på den frie jagt bane, hvor forvekslingsmulighed er stor, men bevare muligheden for regulering. Vildsvin bør som en hjemmehørende art tillades fri genindvandring, og jagt og regulering bør standses. Vildkanin er i Danmark formentlig meget fåtallig, og en bestandsvurdering bør iværksættes og reguleringsmuligheden sættes ud af kraft, indtil det vides, om arten har en gunstig bevaringsstatus. Behov for forskning og udvikling af alternative bekæmpelsesmetoder til bekæmpelse af rotter. Udfasning af antikoagulante rodenticider bør iværksættes. Naturoplevelser for befolkningen bør ikke begrænses af reguleringer.

25 NATIONAL PLAN FOR ARTER 25 8 Forvaltning af invasive arter Af Hans Peter Ravn, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning En invasiv art er en ikke-hjemmehørende art, som efter at have etableret sig i det introducerede område breder sig og har en negativ indflydelse på den biologiske mangfoldighed og økosystemers funktion, socio-økonomiske værdier eller menneskets sundhed. 8.1 Eksisterende tilgange/principper for forvaltningen af invasive arter Der findes ikke en samlet retlig ramme for forebyggelse og bekæmpelse af invasive arter i Danmark i dag. Der findes derimod i forskellige dele af sektorlovgivningen en række bestemmelser med relevans for håndteringen af invasive arter. Disse retter sig mod såvel naturorienterede som erhvervsorienterede formål. Forvaltningen foregår hhv. i ministerier (Miljøministeriet, Naturstyrelsen og Fødevareministeriet, NaturErhvervsstyrelsen), der administrerer reguleringer vedrørende import, handel og udsætning af plante- og dyrearter), og inden for forskellige naturog arealforvaltende myndigheder, organisationer og brancher med ansvar og interesser for natur, miljø og arealanvendelse Lovgrundlag for forvaltningen af invasive arter Biodiversitetskonventionen (retningslinier for udvikling af effektive strategier for reduktion af effekterne af invasive arter) Bonnkonventionen (udryddelse af fremmede arter, der truer trækkende og vildtlevende arter) Ramsarkonventionen (kortlægning, trusselsidentifikation og prioritering af fremmede arter i vådområder)

26 26 NATIONAL PLAN FOR ARTER Bernkonventionen (kontrol med indførsel af ikke-hjemmehørende arter) Havretskonventionen (alle nødvendige foranstaltninger mod indførsel af skadelige fremmede eller nye arter) Ballastvandkonventionen (eliminering af risikoen for indførsel af skadelige akvatiske arter) Plantebeskyttelseskonventionen IPPC (hindre introduktion og spredning af planteskadegørere) WTO/SPS (beskyttelsestiltag i forbindelse med samhandel med dyr, planter og produkter) EU-forordning træder i kraft 1. januar 2015 Lister over invasive arter i DK og EU Sortlisten - 54 arter som betragtes som invasive i Danmark Observationslisten 43 arter der enten er kendt som invasive i vores region, eller som forekommer i Danmark i forholdsvis begrænset antal, men som vurderes at kunne optræde invasivt på længere sigt Karantæne skadegørere - ca. 250 arter, som EU ikke vil have importeret 8.2 Anbefalinger til den fremtidige forvaltning af invasive arter Fælles fora for samarbejde og koordinering nationalt og internationalt Anvend fælles accepteret europæisk vurderingsmetode Gennemsigtighed i prioriteringsprocessen Kendte og erkendte invasive arter fra nabolande prioriteres Klargør de øgede risici ved den helt fri mobilitet inden for EU og handlemuligheder Bedre ressource-udnyttelse gennem et risikobaseret moniteringssystem Indsatsen bør skærpes overfor introduktionsveje frem for enkeltarter Udnyt kendskab til transportveje til effektivisering af indsats-stedet Udnyt forbedrede og forenklede moniteringsmetoder

27 NATIONAL PLAN FOR ARTER 27 Styrk offentlighedens opmærksomhed det er ofte skolebørn og ældre, der opdager invasive arter Udnyt dokumenterede, konkrete eksempler på vellykkede indsatser i formidlingen Sikre at lovgivning understøtter forvaltningen af erkendte invasive arter Anlæg et nøgternt, videnskabeligt grundlag for valg af bekæmpelsesmetoder Prioriter en tidlig indsats Udarbejd beredskabsplaner for, når der opdages etablerede populationer af invasive arter Opstil kriterier for hvornår en indsats er for sen og derfor bør opgives

28 28 NATIONAL PLAN FOR ARTER 9 Artsforvaltning og støtteordninger Af Heidi Buur Holbeck, Videncentret for Landbrug 9.1 Eksisterende tilgange/principper for forvaltningen af arter gennem støtteordninger Siden årtusindskiftet er fokus i støtteordningerne ændret fra at være meget generelle ordninger med et bredt sigte mod primært næringsstoffjernelse til i de seneste 7-8 år at være mere målrettede ordninger rettet mod levesteder. I dag prioriteres eller tilgodeses flere arter i forskellige ordninger end tidligere. Der er ingen klare principper for forvaltningen af arter i støtteordningerne. Det er primært bilag IV arter, der tilgodeses, og navnligt arter med særlige behov. Skemaet herunder giver et indblik i, hvilke arter der tilgodeses i de forskellige støtteordninger. Ordning Arter Pleje af græs- og naturarealer Grønbroget tudse og strandtudse Prioritering at tilskud for disse arter Natur- og miljøprojekter Stor Vandsalamander, Spidssnudet Frø, Løgfrø, Løvfrø, Klokkefrø, springfrø, grønbroget tudse, strandtudse, markfirben - Projekter for særlige levesteder Tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Hasselmus, samt bier og andre bestøvende insekter Projekter til gavn for disse arter tilgodeses Tilskud til særlig drift Hasselmus og 14 flagermusarter Særlig ordning rettet mod disse arter

29 NATIONAL PLAN FOR ARTER 29 Tilskud til skovnaturtyper og arter i Natura 2000-områder Damflagermus, Odder, Stor vandsalamander, Eremit, Stellas mosskorpion, Skæv vindelsnegl, Kildevælds vindelssnegl, Sump vindelssnegl, Fruesko, Grøn buxbaumia og fugle nævnt i Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Særlig ordning rettet mod disse arter Tilskud til beskyttelse og udvikling af den akvatiske fauna og flora Ål - Tilskud til udsætning Foreningspuljen for vandløbsrestaurering Ørred - Vandløbsrestaurering Tilskudsordning Plant for vildtet Hasselmus og birkemus Ekstra tilskud LIFE projekter Fuglebeskyttelsesdirektivet bilag 1 og Habitatdirektivets bilag II, IV og V - Konkrete projekter Tilgodeses arterne nævnt i støtteordningerne? I natur- og miljøprojektordningen udgør 9 11pct. af det samlede ansøgte beløb tilskud til særlige levesteder Specifikke faglige krav til udformning af levesteder Tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger: kun 1 pct. af ansøgere har valgt tilplantning til gavn for hasselmus Pleje af græs- og naturarealer kun prioriteringsredskab Generelt lille søgning til ordninger med en målrettet indsats Hvad er incitamentet for lodsejere? Hvad er de administrative omkostninger versus effekten? Generelle ordninger kan godt have en positiv effekt for sjældne og truede arter, men: Der bliver ikke foretaget konkrete effektmålinger (kun i LIFE-projekter) Levestedsforvaltning f.eks. Natura 2000 projekter for det meste faglig vurdering fra naturmyndighed Ingen rådgivning følger med

30 30 NATIONAL PLAN FOR ARTER 9.2 Mulige barrierer og udfordringer Generelle ordninger: Svært at lave konkret artsforvaltning, og ofte forsvinder ordninger for enkeltarter i de generelle ordninger Specifikke ordninger: Ordninger med fokus på enkelt arter bliver meget komplekse og stiller mange specifikke krav, der medfører ekstra restriktioner og kontrol, hvilket fører til øget bekymring hos lodsejerne Få arter tilgodeses direkte i de nuværende ordninger Ordningerne er midlertidige (både en fordel og en ulempe) Der følger ingen rådgivning med Optimal pleje er ikke altid forenelig med støtteordningen 9.3 Anbefalinger til tilpasninger/nye ordninger Indsatsen bør målrettes i nogle særlige ordninger rettet mod artsforvaltning Evt. udvidelse af natur- og miljøprojektordningen for særlige arter Udvikling af særlige indsatsprogrammer for sjældne og truede arter evt. som national ordning (inkl. rådgivning) Monitering/effektmåling bør foretages Se på den svenske model Opmærksomhed omkring dilemma i forbindelse med restriktioner for landbrugsproduktionen

31 NATIONAL PLAN FOR ARTER Gruppediskussioner 10.1 Gruppe Deltagere 1. Karen Post, Landbrug og Fødevarer 2. Kasper Thorup, Københavns Universitet 3. Thomas Secher Jensen, Naturhistorisk Museum, Aarhus 4. Ole Noe, Danmarks Jægerforbund 5. Erik Buchwald, Naturstyrelsen 6. Niels Kanstrup, Dansk Jagtakademi 7. Michael Grell, Naturstyrelsen Diskussion Følgende dilemma blev lagt til grund for gruppens diskussioner: Der viser sig en politisk mulighed for at gøre en indsats for truede arter. Der er behov for et hurtigt svar på hvilke(n) art(er), vi skal udvælge til indsatsen. Hvilke(n) art(er) skal prioriteres og ud fra hvilke kriterier? Udtalelser fra gruppens deltagere: Har vi ansvaret eller ej? Der er masser andre steder at sætte ind. Har den en økologisk nøglefunktion? Klimaarter kommer selv. Der er klimaarter, der forsvinder af sig selv, det skal accepteres. De arter, der kommer, skal prioriteres stringent, så de ikke forsvinder. De arter, der forsvinder pga. habitatændringer, skal prioriteres højere. Man skal passe på at tage klimadiskussionen med som styrende faktor for hvad vi skal forvalte efter.

32 32 NATIONAL PLAN FOR ARTER Vi ved sandsynligvis endnu for lidt til at forvalte målrettet efter klimaændringerne; der er fortsat stor usikkerhed om vigtige forhold som spredning. Klimamodeller laves efter om arter kan spredes eller ikke kan. Fugle har ikke nødvendigvis det største spredningspotentiale. Måske har vi for stor fokus på spredning. De arter der skal fokuseres på, er ikke nødvendigvis være de letteste at forbedre forhold for. Prioritering bør også involvere økonomi. Kan vi gøre noget med relativt få midler? Der kan komme politisk bevilgede midler, som der skal handles ud fra. Det rette grundlag for forvaltning skal tilvejebringes på det nuværende grundlag. Når der er penge og prioriteringer på plads, skal der handles på det pågældende grundlag. Der skal laves analyser ud fra det nuværende datagrundlag. Med Naturplan Danmark skal der laves artsforvaltning på basis af data. Det Grønne Danmarkskort sammenstiller dataene. Der er ikke lagt et bundfilter ind sådan som IUCN s rødliste tilskriver i forhold til det lokale (= nationale) niveau. Hvilket virkemidler skal vælges? Hvad er grundlaget? Urørt skov, driftformer etc. Hvor skal indsatsen lægges? Har indsatsen folkelig appel? Er det en art med store øjne eller tænder. Der er usikkerhed på om hvorvidt den nuværende forvaltning er gunstig. Kan der analyseres mere ud fra data? Der bør samles mere op på vidensbaseret forvaltning. Det har været et fravalg og bør tages op igen. Der gives ressourcer til ny natur, men ingen penge til effektovervågning. Overvågning af restaurering og pleje skal til for at fokusere på hvad vi har fået ud af det. Det er centralt hvad der er interesse for. Forståelsen hvorfor tingene skal gennemføres. Uanset om der er penge eller ej. Kassen med penge kan udvides med prioritering. Kan det bevises at noget virker, kan der findes penge. Det er velkendt at redde specielle arter er ressoucetungt. Vi kan skaffe penge til de ting som folk interesserer sig for. Brandmandens lov: Hvor skal der slukkes ild? Hvor kan indsatsen gøres bedst med de tilgængelige midler. Skovrejsning prioriteres, men virker ikke her og nu. Man bør ikke tage fat i de lavthængende frugter, som fx. rødlistede arter, da der her ikke er taget hensyn til prioriteringsfilteret. Omkring habitatændringer: Landskabsstrukturen er afgørende ændret, og arter tilknyttet til tidligere tiders drift af landskabet forsvandt eller er under pres - det åbne kulturlandskab er kommet af historisk overudnyttelse. Skal vi holde gang i arter som lever her pga. menneskeskabte landskabsstrukturer?

33 NATIONAL PLAN FOR ARTER Gruppe Deltagere 1. Claus Goldberg, Orbicon 2. Heidi Buur Holbeck, Videnscenter for Landbrug 3. Helene Nyegaard Hvid, Naturstyrelsen 4. Jesper Madsen, Aarhus Universitet 5. Knud Flensted, Dansk Ornitologisk Forening 6. Morten Vincents, Roskilde Kommune 7. Søren Kirk Strandgaard, Naturstyrelsen 8. Thor Hjarsen, WWF Verdensnaturfonden Diskussion Følgende overskrifter blev fulgt for gruppens diskussioner: Den fælles ramme Grundlag og viden Principper Prioriteringer Udtalelser fra gruppens medlemmer: Fælles ramme Det anbefales at bibeholde 'grupperingen' af arterne, som anvendt i artsforvaltningsprojektet, især af praktiske årsager. En samlet artsplan må især fokusere på truede arter, men bør beholde problemstillingerne/grupperinger som anvendt i artsforvaltningsprojektet Der er behov for et samlet analyseapparat (fx årsag til trusler), på tværs af artsgrupperne, som grundlag for beslutning om tiltag. I mangel af konkrete erfaringer fra Danmark kan det være nyttigt at bruge internationale erfaringer. Vær realistisk, og hold hele tiden sigte på fagligheden og nødvendigheden. Gør brug af den eksisterende internationale ramme, herunder internationale konventioner og IUCNs globale rødliste. Grundlag og viden Det er vigtigt for natur- og artsforvaltningen at der er en forståelse i befolkningen, samt at befolkningen støtter op om beskyttelsesarbejdet. Det vil være svært at opnå et optimalt og objektivt beslutningsværktøj.

34 34 NATIONAL PLAN FOR ARTER Fagligheden er afgørende, på tværs af artsgrupper. Med fagligheden kommer objektiviteten. Principper Som udgangspunkt må man prioritere regionalt og globalt truet arter, således at den danske indsats har et klart blik for arternes status uden for Danmarks grænser. Cost benefit-perspektiver er vigtige at få med i debatten, men det er helt afgørende, hvordan de analyseres. Hvis man fx opgør snæbelprojektet i omkostnign per snæbel, vil det se meget dyrt ud. Men hvis det gøres op i forbedringer for fx vandløbsorganismer og vandløbsmiljø, så er omkostningen per meter vandløb beskeden. Der vil altid være værdikriterier i spil ved prioritering af artsforvaltningstiltag. Men det er vigtigt, at værdien er erkendt på grundlag af faglige kriterier, så rene politiske valg undgås. Prioriteringer Brug ikke knappe ressourcer på bekæmpelse af invasive arter, der er etableret i Danmark. Brug hellere ressourcer på at beskytte mod indvandring og spredning af nye invasive arter. Vil det være muligt at opstille et flowdiagram eller et software, baseret på principper for arsforvaltning, som støtte til valg af prioriteringer og beslutninger? Med henblik på at sikre objektivitet i beslutningsprocessen vil det være godt at kunne definere præmisser, der kan skabe transparens omkring beslutninger og prioriteringer. Fagligheden vil også her være en afgørende parameter Gruppe Deltagere 1. Lars Dinesen, Naturstyrelsen 2. Bo Håkansson, Danmarks Naturfredningsforening 3. Martin Hesselsøe, Amphi Consult 4. Lars Bruun, Syddjurs Kommune 5. Martin Brink, NaturErhvervsstyrelsen 6. Hans Ulrik Skotte Møller, freelance 7. Kristian Kjeldsen, Naturstyrelsen Diskussion Følgende overskrifter blev fulgt for gruppens diskussioner:

35 NATIONAL PLAN FOR ARTER 35 Den fælles ramme Grundlag og viden Principper Prioriteringer Udtalelser fra gruppen: Fælles ramme Det blev diskuteret, hvordan en 'fælles ramme' skal forstås. Dækker det både et fælles lovgrundlag og virkemiddelkatalog? Det blev foreslået at indføre en generel biodiversitetslov, som skal forpligte kommunerne til at indtænke biodiversiteten. Det blev understreget at det er vigtigt, at en eventuel ny lov medfører forpligtelser og ikke kun hensigtserklæringer. Loven ville kunne bruges i forbindelse med godkendelse af kommuneplaner, således at en kommuneplan "dumper", hvis den ikke lever op til biodiversitetsloven. Der var bred enighed om i gruppen, at reguleringen skal ske lokalt (på kommunalt niveau), hvor man ved mest om, hvilke arter der er i området og hvad der er brug for. Det nye biodiversitetskort som en del af Naturplan Danmark blev nævnt. Selvom det ikke giver svarene på hvordan udfordringerne skal løses, så giver det en god idé om, hvilke geografiske områder, der er vigtige. Der blev stillet spørgsmålstegn ved, om man kan forvalte beskyttede arter sammen med f.eks. jagtbare arter, eller om der skal være to separate forvaltninger (én for arter vi ønsker at beskytte, og én for arter vi ønsker at regulere). Flertallet i gruppen mente, at det giver fin mening at lave en samlet forvaltningsplan, selvom nogle artsgrupper ønskes fremmet og andre ønskes reguleret. Principper Målsætninger for arter eller artsgrupper blev foreslået, konkrete målsætninger og beskrivelser af, hvilke virkemidler der skal tages i brug, for alle arter eller artsgrupper. Det er vigtigt at mål og midler hænger sammen. Paraplyarter foreslåes som begreb og forvaltningsgrundlag, således at man sætter ind overfor få arter, men får en effekt for mange arter. Problemarter foreslås vurderet på lokalt/kommunalt plan. Der blev stillet spørgsmålstegn ved, om det er arterne der skal forvaltes efter, eller om det er bedre med en områdetilgang. Spørgsmålet er helt centralt og går igen i flere diskussioner.

36 36 NATIONAL PLAN FOR ARTER Bedre grundlag Der er bred enighed i gruppen om, at der er brug for bedre viden om hvilke virkemidler, der skal bruges i hvilke situationer. Prioritering Internationalt truede arter bør prioriteres højest, og dernæst bør arter, der alene er truet i Danmark prioriteres. Fokus bør være på truede arter, og kun i mindre grad på invasive arter. Klimapåvirkede arter, jagtbare arter og konfliktarter blev ikke drøtet i gruppen Gruppe Deltagere 1. Hans Peter Ravn, Københavns Universitet 2. Lars Iversen, Amphi Consult 3. Sven Norup, Naturstyrelsen 4. Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening 5. Hans Erik Svart, Naturstyrelsen 6. Jan Fischer Rasmussen, Odsherred Kommune 7. Lars Malmborg, Aage V Jensen Naturfond 8. Anna Bodil Hald, Dansk Botanisk Forening Diskussion Følgende dilemmaer blev lagt til grund for gruppens diskussioner: Klimaændring betyder, at nogle nye arter etablerer sig i Danmark. De er fåtallige og udsat for trusler i form af indsamling eller utilsigtet ødelæggelse af levesteder og har derfor svært ved at få fodfæste i Danmark. Samtidig er en rødlistet art på vej til at forsvinde fra Danmark pga. klimaændringer. Der er i en årrække ofret betydelige ressourcer på at fastholde arten i Danmark, men alligevel er bestanden vigende. Efter hvilke principper skal der prioriteres, når det forudsættes, at der kun er ressourcer til at sikre én art? Bestanden af et rovpattedyr er vokset markant i vore nabolande. Arten er fredet og på habitatdirektivets liste 2 og 5. Landene har hver deres forvaltningspraksis; nogle bekæmper arten, andre ønsker den beskyttet. Arten indvandrer nu til Danmark i stigende antal, hvor den konflikter stadig mere med et traditionelt erhverv, der i øvrigt foregår naturskånsomt og sikrer lokale arbejdspladser. Politisk ønsker man at finde en løsning, der imødekommer erhvervet - økonomisk kompensation er dog udelukket. Hvordan og efter hvilke principper skal vi forvalte bestanden? Udtalelser fra gruppens medlemmer:

37 NATIONAL PLAN FOR ARTER 37 Vigtigt at principperne for artsforvaltningen er fagligt funderet, dækkende på tværs af organismegrupper. De skal være konkrete (ikke overordnede), vejledende råd, og de skal være målbare. Levestederne er vigtige da der her er en samling af arter, som passer til de abiotiske forhold på det sted. Fokus på levesteder i artsbeskyttelsen. Vigtigt at stille rammer op, dvs. skabe store beskyttede områder, med robuste naturtyper. Ikke artsforvaltning, men basis for sikring af naturtyper, der kan understøtte de arter, der gennem dynamiske forhold kommer eller går. Der bør være et nationalt fokus på store sammenhængende områder. Artsforvaltning kan samtidig foregå på lokalt plan, men de store naturområder skal bevare biodiversiteten i DK. Flyvende insekter og fugle med god spredningsevne bliver understøttet ved at sikre store naturområder, men mange arter bliver ikke sikret på den måde. Man skal være påpasselig med at konkludere, at det er klimaændringer, der er årsagen til tilbagegangen. Grunden til, at arter er sårbare overfor klimaændringer er, at deres levesteder i forvejen er under pres. De nuværende spredningsmuligheder er næppe tilstrækkeligt for at sjældne, truede arter kan komme til DK ad naturlig vej. Et internationalt samarbejde er nødvendigt, hvis man effektivt vil sikre arter, der flytter sig pga. klimaforandringer. Herunder kunne der etableres samarbejde omkring arternes spredningsdynamik og de habitatkrav, arterne vil udvide. Et sådant samarbejde kunne måske sikre spredning, og man kunne aftale, hvilke arter, man regionalt ville 'opgive', da de alligevel er på vej ud og på vej til en anden region. Invasive arter, der rykker nordpå pga. klimaforandringer, skal ikke bekæmpes. De hører hjemme i DK. Naturen er foranderlig, og det vil være naturligt, at vi grundlæggende satser på: Store, robuste naturområder, dynamik, naturlig hydrologi, etc. Det er artsforvaltning at sikre levestederne, evt. suppleret med pleje for enkelte arter i lokalområdet. Vi mangler dynamikken i landskabet. Ild, etc. der kan skabe dynamik, så der er plads til pionerarter. Større områder skal efterlades urørt, i stedet for eksempelvis at fokusere på forvaltning af enkelte træer i skoven. Naturlig dynamik kræver fuldstændig råderet over et stort areal. Dem har vi kun et vist antal af i DK. Derudover er arealerne små, hvilket sætter begrænsning for artsforvaltningen. Naturstyrelsens arealer skal være bærende for artsforvaltning.

38 38 NATIONAL PLAN FOR ARTER 11 Plenumdiskussioner 11.1 Kommentarer til oplæggene Diskussionerne efter de syv oplæg på workshoppens første del samledes især om nedenstående emner og synspunkter: Paraplyarter er måske vejen frem med så mange rødlistede arter, men vær opmærksom på særligt krævende arter, der ikke lader sig forvalte sammen med mange andre arter. Facilitering og promovering af støtteordninger er vigtige for at sikre yderligere ressourcer til artsforvaltningen, og som incitamenter til igangsætning af nye initiativer. Indhente internationale erfaringer, der kan supplere den danske artsforvaltning, hvor national viden er sparsom. Brug endvidere den globale rødliste, udarbejdet af IUCN, der kan hjælpe med at sætte prioriteringer ud fra et bredere perspektiv. Vidensbehovet er stort og må konstant være i fokus. Målrettet arealforvaltning, herunder konkrete naturplaner på forskellige geografiske niveauer, evidensbaseret forvaltning, adaptiv forvaltning. Kampen om kvadratmeteren, en helt central udfordring i dansk naturforvaltning er den intensive arealudnyttelse og den høje befolkningstæthed. Dette giver få frihedsgrader for naturudvikling og forvaltning. Politiske prioriteringer omkring arealanvendelsen og ressourcer skal ske på et oplyst og transparent grundlag, herunder gennem et solidt vidensgrundlag. Mangler/huller i lovgivningen skal dækkes, så der konstant er fuld overenstemmelse mellem lovgivning og forvaltningsbehov og muligheder.

39 NATIONAL PLAN FOR ARTER 39 Større aktørinddragelse (kommuner, organisationer mv) kan bidrage til en bredere forankring af naturforvaltningstiltag Plenumdiskussion efter gruppediskussionerne De afsluttende plenumdiskussion efter gruppediskussionerne gik på tværs af temaerne i gruppediskussionerne. Nøgleelementerne i denne diskussion er søgt gengivet nedenfor i stikordsform: Om muligt bør kommunerne fokusere i højere grad på de truede/rødlistede arter, der findes i den pågældende kommune. Beskyttelse af rødlistede arter bør sikres som bilag IV-arter. Det Grønne Danmarkskort skal forpligte kommunerne i deres naturbeskyttelsesarbejde, feks. gennem en naturkvalitetsplan i kommunerne. En biodiversitetslov bør komme under overvejelse men glem ikke kulturhistorie, landskab, friluftsliv mv, som nu ligger i naturbeskyttelsesloven. Sæt større fokus på økosystemer, med virkemidler begrundet i artsforvaltningen. Koordinering af artsforvaltningen på tværs af kommunerne og i et større perspektiv bør være en statslig opgave. Arbejd i større udstrækning med begrebet 'gunstig bevaringsstatus', der er vel indarbejdet i Natura 2000-forvaltningen. Rødlistede arter er klumpet fordelt i Danmark, se det nye biodiversitetskort. Udfordringen er at se, hvor blandt disse klumper forvaltningen ikke er optimal. Der efterlyses en elegant metode til at vurdere dette. Er rødlisten det gode værktøj til at priotere efter; opdateres den efter bedste viden? Et kvalitetssikringsarbejde er gået i gang. Der er behov for at sikre småskalaområderme, der er væsentlige for rigtig mange rødlistearter. En større fokus bør rettes på økosystemtjenester, også de tjenester, der gives af konfliktarter. Der ligger et stort potentiale for en større forståelsesmæssig forankring her. Natura 2000-forvaltning er et udtryk for fokuseret artsforvaltning, der også gavner en lang række andre arter.

40 40 NATIONAL PLAN FOR ARTER Sigt mod en fælles ramme for viden, og for mål for arter. Herved kan opstilles fælles principper, der kan give bedre sammenhæng mellem mål og midler, hvilket i sidste ende gavner muligheder for at prioritere korrekt. Der er behov for at udvikle 'early warning systemer', der bedre kan advare om kritiske bestandsnedgange for ellers almindelige arter (andre end fugle), og systemer, som kan advare mod indvandring af potentielt skadelige invasive arter. Der skal arbejdes mere med at sikre en bredere befolkningsforståelse for 'arter' og 'artsforvaltning'. Som eksempel på utilstrækkelig indsats omkring forvaltningen af en art: Indsatsen omkring den sjældne sommerfugl hedepletvinge er ikke i tilstrækkeligt omfang blevet fulgt op af ingen effektovervågning. Dette giver ikke tilstrkkelig forståelse for indsatsen og dens effekt - og dermed manglende engagement. Vigtigt også at benytte vidensdeling, herunder oplyse lodsejere om foranstaltninger, effekter mv. Det er vigtigt at sikre ejerskab til konkrete indsatser.

41 NATIONAL PLAN FOR ARTER 41 Bilag A Program for workshoppen Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Ankomst, registrering og morgenmad Velkommen og rammesætning Oplæg om beskyttede arter v/ Amphi Consult Oplæg om klimapavirkede arter v/ Orbicon Oplæg om jagt- og fangstbare arter v/ Dansk Jagtakademi Kaffepause Oplæg om konfliktarter v/ Naturhistorisk Museum Aarhus Oplæg om invasive arter v/ Københavns Universitet Oplæg om artsforvaltning og støtteordninger v/ Videncentret for Landbrug Frokost Fælles diskussion 1: Tilbageblik og erfaringer Diskussion i fire grupper (a 8-10 personer), kaffe og kage Fælles diskussion 2: Fremtidens artsforvaltning Opsamling og 'tak for i dag'

42 42 NATIONAL PLAN FOR ARTER Bilag B Deltagerliste Navn Tilknytning Michael Grell Naturstyrelsen [email protected] Helene Nyegaard Hvid Naturstyrelsen [email protected] Hans Erik Svart Naturstyrelsen [email protected] Lars Dinesen Naturstyrelsen [email protected] Erik Buchwald Naturstyrelsen [email protected] Trine Fugmann Naturstyrelsen [email protected] Mette Marcker Christiansen Naturstyrelsen [email protected] Sven Norup Naturstyrelsen [email protected] Kristian Kjeldsen Naturstyrelsen [email protected] Søren Kirk Strandgaard Naturstyrelsen [email protected] Signe Nepper Larsen COWI [email protected] Steffen Brøgger-Jensen COWI [email protected] Linda Bistrup Halvorsen COWI [email protected] Niels Kanstrup Dansk Jagtakademi [email protected] Claus Goldberg Orbicon [email protected] Martin Hesselsøe Amphi Consult [email protected] Lars Iversen Amphi Consult [email protected] Thomas Secher Jensen Naturhistorisk Museum, Aarhus [email protected] Heidi Buur Holbeck Videnscenter for Landbrug [email protected] Hans Ulrik Skotte Møller Freelance [email protected] Hans Peter Ravn Institut Geovidenskab og Naturforvaltning, Entomologisk Forening [email protected] Carsten Rahbek Københavns Universitet [email protected] Kasper Thorup Københavns Universitet [email protected] Peter Sunde Aarhus Universitet [email protected] Jesper Madsen Aarhus Universitet [email protected] Ole Noe Danmarks Jægerforbund [email protected] Knud Flensted Dansk Ornitologisk Forening [email protected] Bo Håkansson Danmarks Naturfredningsforening [email protected] Anna Bodil Hald Dansk Botanisk Forening [email protected] Flemming Rune Svampeforeningen [email protected] Thor Hjarsen WWF Verdensnaturfonden [email protected] Jan Eriksen Friluftsrådet [email protected] Lars Malmborg Aage V Jensen Naturfond [email protected] Marie-Louise Bretner Dansk Skovforening [email protected] Karen Post Landbrug og fødevarer [email protected] Morten Vincents Roskilde Kommune, Kommunernes Landsforening [email protected] Katrine Morville NaturErhvervsstyrelsen [email protected] Martin Brink NaturErhvervsstyrelsen [email protected] Anita Pedersen Guldborgsund Kommune [email protected] Lars Bruun Syddjurs Kommune [email protected] Jan Fischer Rasmussen Odsherred Kommune [email protected] Marianne Lund Ujvari Vejdirektoratet [email protected] Ann-Katrine Garn Blom Zoologisk Have [email protected]