FORSKNINGSBASERET FORVALTNING AF KONFLIKTARTER
|
|
- Birthe Lindholm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 FORSKNINGSBASERET FORVALTNING AF KONFLIKTARTER Jesper Madsen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Kalø, Grenåvej 14, 8410 Rønde Indhold 1. Hvad er konfliktarter? 2. Hvad er forskningsbaseret forvaltning? 3. Tilgange til håndtering af konfliktarter 4. Struktureret beslutningsproces og adaptiv forvaltning 5. Problemformulering og målsætninger 6. Virkemidler 7. Bestandsmål 8. Vejen frem? 9. Dagens oplæg - spørgsmål 1
2 HVAD ER KONFLIKTARTER? Først: Hvad er egentlig en konflikt i naturforvaltning? To forskellige typer: 1) Konflikt mellem mennesker typisk mellem dem, som ønsker at beskytte arter og dem med andre mål/værdier ( menneske-menneske konflikt ) Kan afhjælpes ved forhandling, skabelse af tillid, som fører til kompromisvillighed 2) Den direkte interaktion mellem mennesker og arter ( menneske-art problem ) Kan gå begge veje; kan afhjælpes ved forskellige tekniske/lovgivningsmæssige tiltag Type 1 kan blokere for afbødning af Type 2 Type 2 kan føre til Type 1 HVAD ER KONFLIKTARTER? Først: Hvad er egentlig en konflikt i naturforvaltning? To forskellige typer: 1) Konflikt mellem mennesker typisk mellem dem, som ønsker at beskytte arter og dem med andre mål/værdier ( menneske-menneske konflikt ) Kan afhjælpes ved forhandling, skabelse af tillid, som fører til kompromisvillighed 2) Den direkte interaktion mellem mennesker og arter ( menneske-art problem ) Kan gå begge veje; kan afhjælpes ved forskellige tekniske/lovgivningsmæssige tiltag Type 1 kan blokere for afbødning af Type 2 Type 2 kan føre til Type 1 2
3 HVAD ER KONFLIKTARTER? Definition af konfliktart Arter som giver anledning til menneske-menneske konflikt Dvs der er uenighed mellem interessegrupper om hvordan en art skal opfattes og forvaltes Definition af problemart Arter som giver anledning til menneske-art interaktioner Dvs der er enighed om hvordan en art skal opfattes og forvaltes, og der er et reelt problem som kræver håndtering; HVAD ER KONFLIKTARTER? Definition af konfliktart Arter som giver anledning til menneske-menneske konflikt Dvs der er uenighed mellem interessegrupper om hvordan en art skal opfattes og forvaltes Definition af problemart Arter som giver anledning til menneske-art interaktioner Dvs der er enighed om hvordan en art skal opfattes og forvaltes, og der er et reelt problem som kræver håndtering; 3
4 MENNESKE-MENNESKE KONFLIKTER Eksempel fra Skotland: Blå kærhøgbeskyttelse versus jagtinteresser Eksempler fra Danmark: Ulv: venner vs fjender Kronvildt: divergerende jagtinteresser Steve Redpath, Aberdeen University MENNESKE-MENNESKE KONFLIKTER Steve Redpath et al. 2013, TREE 28:
5 MENNESKE-MENNESKE KONFLIKTER Mytedannelser Mistro Konfrontation Manglende gensidig respekt Facts Tillid Dialog Gensidig respekt MENNESKE-ART PROBLEMER Menneske-art problemer opstår fordi en art optræder på en måde og i en tæthed, der påvirker menneskelige interesser i et omfang, så den opfattet eller dokumenteret som problematisk ud fra et eller flere perspektiver: Økonomisk 5
6 MENNESKE-ART PROBLEMER Menneske-art problemer opstår fordi en art optræder på en måde og i en tæthed, der påvirker menneskelige interesser i et omfang, så den opfattet eller dokumenteret som problematisk ud fra et eller flere perspektiver: Økonomisk Sundhedsmæssigt / velvære MENNESKE-ART PROBLEMER Menneske-art problemer opstår fordi en art optræder på en måde og i en tæthed, der påvirker menneskelige interesser i et omfang, så den opfattet eller dokumenteret som problematisk ud fra et eller flere perspektiver: Økonomisk Sundhedsmæssigt / velvære Sikkerhedsmæssigt 6
7 MENNESKE-ART PROBLEMER Menneske-art problemer opstår fordi en art optræder på en måde og i en tæthed, der påvirker menneskelige interesser i et omfang, så den opfattet eller dokumenteret som problematisk ud fra et eller flere perspektiver: Økonomisk Sundhedsmæssigt / velvære Sikkerhedsmæssigt Æstetisk MENNESKE-ART PROBLEMER Menneske-art problemer opstår fordi en art optræder på en måde og i en tæthed, der påvirker menneskelige interesser i et omfang, så den opfattet eller dokumenteret som problematisk ud fra et eller flere perspektiver: Økonomisk Sundhedsmæssigt / velvære Sikkerhedsmæssigt Æstetisk Økologisk 7
8 Listen over konfliktarter er ikke statisk, tværtimod meget dynamisk, betinget af: Bestandenes udvikling (som ofte sker i respons til menneskeskabte forandringer af miljøet eller beskyttelsestiltag) Arter tilpasser sig Arealanvendelse / erhvervsudvikling Teknologiudvikling (fiskeredskaber, landbrugsteknik) Arters effekt (fra æstetiske til sikkerheds- og sundhedsrisici) Natursyn (andre positive interesser i en art) Lovgivningsmæssige rammer Eksempel med dværgcanadagås (cackling goose) fra Oregon, USA : Temadagen i dag omhandler kun arter som er hjemmehørende / naturligt forekommende; ikke invasive arter Forskellen er: For invasive arter er der en klar målsætning: reducér eller eliminér arten For naturligt forekommende arter er der en lovgivningsmæssig forpligtelse til at opretholde arter med gunstig bevaringsstatus (EU krav), men der er ofte divergerende opfattelser af problemer og deres løsning 8
9 HVAD ER FORSKNINGSBASERET FORVALTNING? Forskning løser ikke konflikterne! Men forskning kan bidrage til at: 1. Analysere årsager til konflikter (hvad er det egentlig vi skændes om?) 2. Dokumentere problemernes omfang og effekt 3. Forudsige effekter af forskellige afbødende foranstaltninger 4. Udrede risici 5. Systematisere effektvurdering Kræver integration af natur- og samfundsvidenskab Forskning/overvågning som integreret del af forvaltningsprocessen, men med armslængde TILGANGE TIL HÅNDTERING AF KONFLIKTARTER Springet fra ad hoc til strategiske, forskningsbaserede løsninger er besværligt Heller ikke altid nødvendigt: punktaktioner kan løse enkeltstående problemer Men når skalaen på problemet vokser, stiger kompleksiteten og punktaktioner forslår ikke, eller man flytter blot rundt på problemet 9
10 TILGANGE TIL HÅNDTERING AF KONFLIKTARTER Forvaltningsplaner er et middel til at løfte sig til det strategiske niveau Anvendelse af en struktureret beslutningsproces fremmer processen Adaptiv forvaltning er en del-komponent heraf STRUKTURERET BESLUTNINGSPROCES OG ADAPTIV FORVALTNING 10
11 MÅLSÆTNING PROBLEMFORMULERING OG MÅLSÆTNINGER Sværeste del af processen Hvem har interesse i sagen? Hvad er værdier og hvad er facts? Kan der opnås konsensus? - mutually least unhappiness (citat Ian Bainbridge, SNH) STRUKTURERET BESLUTNINGSPROCES OG ADAPTIV FORVALTNING HVORNÅR? Uenighed Konflikt- løsning Struktureret beslutningstagen Adaptiv forvaltning Søge facts Klare God forståelse Usikkerhed Omdiskuteret VIDEN OM SYSTEMET 11
12 MÅLSÆTNING STRUKTURERET BESLUTNINGSPROCES OG ADAPTIV FORVALTNING HVILKE ARTER? Uenighed Konflikt- løsning Struktureret beslutningstagen Adaptiv forvaltning Søge facts Klare God forståelse Usikkerhed Omdiskuteret VIDEN OM SYSTEMET VIRKEMIDLER Fire muligheder: Afværgeforanstaltninger Habitatforbedringer Bestandsregulering Tilskud/erstatning 12
13 VIRKEMIDLER Er samfundet villig til at betale for en løsning? Gåseforvaltning i Holland: politisk indstilling har ændret sig Er der en retfærdig byrdefordeling? Hvem skal betale for udførelsen? Har de skadesramte tilstrækkeligt med værktøjer til at håndtere problemerne? Konflikter udspringer ofte af mangel på mulighed for at agere og få hjælp I modsætning til de fleste af vore nabolande er der i Danmark (med enkelte undtagelser) ikke politisk opbakning til tilskudsordninger for at løse konflikter: holder det? BESTANDSMÅL At kontrollere en bestandsstørrelse for at opnå en målsætning anvendes implicit i dansk hjortevildt- og skarvforvaltning men er nyt som et eksplicit procesmål (kortnæbbet gås) Præmis: man kan dokumentere en sammenhæng mellem bestandsstørrelsen og problemets omfang does size matter? Giver interessenter med forskellige værdier mulighed for en mere kvalificeret dialog om villighed til at betale for eventuelle løsninger Et bestandsmål er derfor ikke mejslet i sten Kan anvendes lokalt, nationalt og internationalt 13
14 Tilskud pr. år (mio NOK) Bestandsstørrelse Bestandsmål hos kortnæbbet gås sammensat af biologiske facts og værdier hos aktører Øvre mål: Reducere skader (landbrug og tundra) Bestandsmål Nedre mål: Sikkerhedsnet under bestanden År SIZE MATTERS Tilskud udbetalt til norske landmænd for at huse kortnæbbede gæs Tundra-påvirkning på Svalbard tiltager med stigende bestandsstørrelse Bestandsstørrelse (x 1000) 14
15 VEJEN FREM? En proaktiv forvaltning af konfliktarter kræver processer med bred repræsentation af interessenter, klare, realistiske mål, bred vifte af værktøjer, som er tilstrækkelige til at opnå målene, og løbende evaluering Integreret naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig tilgang Bliver det ikke dyrt? Jo nok, men overvej alternativet som er symptombehandling og vedvarende eskalering af konflikter Adaptive, inddragende forvaltningsplaner giver et bedre resultat, større tilfredshed og lovlydighed end at lade stå til Kræver prioritering: kriterier er brændende platforme, hvor en indsats kan gøre en forskel, og hvor der er en vilje til at gøre det nødvendige Drag fordel af internationalt samarbejde og vidensudveksling DAGENS OPLÆG - SPØRGSMÅL Hvori består konflikten? Hvad ved vi om problemernes faktuelle omfang? I hvilken grad kan problemerne løses via: Afværgeforanstaltninger Habitatforbedringer Bestandsregulering Tilskud/kompensation Har vi en stabil situation? Hvilke forhold er vigtige at få belyst fremover? 15
16 HVIS DU VIL VIDE MERE.. 16
Adaptiv forvaltning Proaktiv tilgang til forvaltning af natur under forandring
Foto: Bjarke Huus Jensen AARHUS Adaptiv forvaltning Proaktiv tilgang til forvaltning af natur under forandring 1. Nogle definitioner 2. Foreløbige erfaringer 3. Perspektiver Jesper Madsen, Bioscience Kalø,
Læs mereFRA TRUET TIL SUCCES TIL PROBLEM
INSTITUT FOR BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITET BIODIVERSITETSSYMPOSIET 1.-2. FEBRUAR 2017 FRA TRUET TIL SUCCES TIL PROBLEM NYE VEJE TIL FORVALTNING AF STIGENDE BESTANDE AF GÆS Jesper Madsen & Anthony D. Fox
Læs mereΣ = i begyndelsen af 1960 erne
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 BRAMGÆS Tony Fox, Preben Clausen, Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Kalø, Grenåvej 14, 8410 Rønde Hugh Boyd
Læs mereAdaptiv vildt- og naturforvaltning
Adaptiv vildt- og naturforvaltning Nyt buzzword? Gammel NYT vin BUZZWORD? på nye flasker? GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER? Definition af Adaptiv Forvaltning Ganske kort: AF er en tilgang hvor man forbedrer ressourceforvaltningen
Læs mereGåsejægeres motivation og frivillige jagtorganisering
UNIVERSITET Gåsejægeres motivation og frivillige jagtorganisering James H. Williams, Ph.d. studerende Jesper Madsen, Professor, D.Sc. Aarhus Universitet 1 Mandag, 29-09-2014 Bestandsstørrelse Voksende
Læs mereStruktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel
Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Jesper Madsen og Hans Peter Hansen Center for Adaptiv Naturforvaltning
Læs mereFoto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET
Foto: Magnus Elander Institut for Bioscience Projekt Forbedret Gåsejagt Lokal organisering af jagt som led i den internationale forvaltningsplan for kortnæbbet gås Samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet
Læs mereFRA PROBLEMART TIL KONFLIKTART
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 ULV Peter Sunde Institut for Bioscience FRA PROBLEMART TIL KONFLIKTART jagten på ulven fra Ansbach, Tyskland (Anonym 1685) 1 HVORI BESTÅR KONFLIKTEN? Ulv versus
Læs mereDCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Grænsebrydende gæs. Kevin K. Clausen & Jesper Madsen. Temadag om grænseløst vildt 24.
Grænsebrydende gæs Overvintringsstrategierne er meget dynamiske. Vigtigheden af forskellige rasteområder er i konstant forandring. Når trækmønstrene ændrer sig Trækkende gæs bekymrer sig ikke om landegrænser.
Læs mereEn ny national plan for for for artsforvaltning
En ny national plan for for for artsforvaltning Biodiversitetssymposium 28.-29. januar 2015 Af Michael Grell migre@nst.dk Naturstyrelsen, Biodiversitet og arter NLK Anbefaling 1: Klare mål og strategier
Læs mereErfaringer med dannelse af markvildtlav
Erfaringer med dannelse af markvildtlav Sabina Rohde, biolog Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø 1 Markvildtprojektet Markvildtet tilbage på marken! Støttet med midler fra
Læs mereSkarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
Læs mereNATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det
Læs mereReintroduktion af arter Tivoli eller hjælp til selvhjælp? DN s Overvejelser
Reintroduktion af arter Tivoli eller hjælp til selvhjælp? DN s Overvejelser Oplæg 12: Udsåning af vilde planter og reintroduktion af dyrearter. Er det en hjælpende hånd eller tivolisering af naturen? I
Læs mere20. december Side 1
20. december 2016 Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet mellem Region Midtjylland, VIA University College, VIA Sundhed og Aarhus Universitet, Health
Læs mereRammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser
Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.
Læs mereDialogbaseret styring
Dialogbaseret styring Indledning Furesø er kendetegnet ved aktive, kreative borgere og velfungerende stærke lokalsamfund. Den politiske styring afspejler en tradition og kultur i Furesø, der bygger på
Læs mereSpørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 164 Offentligt J.nr. NST-4101-00479 25. juni 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. R stillet af Folketingets Udvalg for landdistrikter
Læs mereJagttidsrevision for udvalgte arter 2020
Jagttidsrevision for udvalgte arter 2020 Opdatering af notat om målsætninger for vildtbestande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. marts 2019 Jesper Madsen Institut for Bioscience
Læs mereSAMARBEJDE I VANDRÅDENE
SAMARBEJDE I VANDRÅDENE Morten Graversgaard, Ph.d.-studerende Institut for Agroøkologi, Foulum. PROGRAM FOR MILJØ SESSION 39. VANDRÅD - HVAD LÆRTE VI? Del 1 Samarbejde i vandrådene. v/ Morten Graversgaard
Læs mereDen gode Proces for forskningsbaseret rådgivning
Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc
Læs mereKokkedal Hvad kan vi lære af projektet? Dorthe Hedensted Lund
Kokkedal Hvad kan vi lære af projektet? Dorthe Hedensted Lund Agenda Forskningsmæssig rammesætning Hvad har vi undersøgt? Hvad har vi lært? Mobilisering og forankring Styringslogikker Planlæggerroller/projektledelse
Læs mereKlimatilpasning i byer og kommuner
12, august 2015 Klimatilpasning i byer og kommuner Anne Jensen og Helle Nielsen Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet UNI VERSITET Oversigt Introduktion Klimatilpasning i NAS Klimatilpasning
Læs mereVelkommen til Nationalparkskolen
Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mereSOCIALE KONSEKVENSER I VVM
23/05/17 SOCIALE KONSEKVENSER I VVM SEMINAR: FREMTIDENS VVM RAMBØLL APRIL 2017 S A N N E VA M M E N L A R S E N D E T D A N S K E C E N T E R F O R MILJØVURDERING Forskningsprojektet VVMplus Formål med
Læs mereFælles mål eller egen vinding? Mads Flinterup Danmarks Jægerforbund
Fælles mål eller egen vinding? Mads Flinterup Danmarks Jægerforbund Konflikter? Konflikter eksisteret ikke mellem hjortevildt og mennesker. Konflikter eksistere kun mellem mennesker med forskellige holdninger.
Læs mereForebyggelse og forskning i samarbejde
Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION SJÆLLAND 16.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til en fælles
Læs mereInformation og drøftelse
Information og drøftelse Budgetbehandlingen i MED-organisationen skal følge de generelle krav om information og drøftelse i henhold til MED-rammeaftalens 7. Budgetbehandlingen skal desuden leve op til
Læs mereVirksomhedens sociale kapital
Virksomhedens sociale kapital Kristian Gylling Olesen, Eva Thoft & Peter Hasle Arbejdsmiljørådet 17. September 2008 Udgangspunkt i social kapital Putnam, 1995: Egenskaber ved en social organisation som
Læs mereArbejde og sundhed - mulige virkemidler
Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget
Læs mereStrategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets
Læs mereForslag Borgerinddragelsespolitik
Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse
Læs mereForslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar
Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereDebatoplæg RASKnatur
RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del
Læs mereAnskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016
Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:
Læs mereGodkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger
Punkt 6. Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger 2016-011001 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at forvaltningen
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereBrug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne
Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes
Læs mereERFARINGER FRA FORRIGE VANDRÅDSARBEJDE
TEMADAG OM VANDRÅDSARBEJDET NYBORG STRAND HOTEL OG KONFERENCECENTER ERFARINGER FRA FORRIGE VANDRÅDSARBEJDE MORTEN GRAVERSGAARD Institut for Agroøkologi Morten.Graversgaard@agro.au.dk PROGRAM Erfaringer
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaministeriet forventer at meddele tilsagn om støtte og afslag på ansøgninger inden udgangen af 2017.
Støtte til initiativer, der fremmer integration mellem forskellige forsyningssektorer Kontor/afdeling Energikontor II Dato 6. juli 2017 J nr. 2017-2254 /Mvi, Jawih Indkaldelse af ansøgninger til Smart
Læs mereLandbruget i landskabet
Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,
Læs mereFORSKNINGSBASERET MYNDIGHEDSBETJENING VEDR. KONFLIKARTER VED AU
FORSKNINGSBASERET MYNDIGHEDSBETJENING VEDR. KONFLIKARTER VED AU PETER SUNDE 23 MAY 2018 SENIOR RESEARCHER FORSKNINGSBASERET MYNDIGHEDSBETJENING: KONFLIKTARTER Goscinny & Uderzo (1967) ETISK KODEKS FOR
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereKommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune
Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et
Læs mereLandbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land
Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:
Læs mereVelkommen til Nationalparkskolen
Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab
Læs mereFremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé
Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,
Læs mereMYNDIGHEDSBETJENINGEN VED AARHUS UNIVERSITET
MYNDIGHEDSBETJENINGEN VED Rammeaftaler med Miljøministeriet og Fødevareministeriet 4 årige rammeaftaler med sektorministeriet DCE primært sammen med Miljøvidenskab og Bioscience DCA - primært sammen med
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereDialogbaseret planlægning perspektiver og metode. Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet
Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede landskaber Behov
Læs mereForvaltningens svar på budgetdelen af høringen
Forvaltningens svar på budgetdelen af høringen Indholdsfortegnelse Kontingentfrihed... 1 Grundbeløb... 1 Nye pladspriser... 2 Sociale normeringer... 2 Aktivitetspuljen... 3 Konsekvensen for pladspriserne
Læs mereArbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde
Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både
Læs mereVærdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse
Værdimetoden Hvordan bruger du bygherrens identitet som et aktiv for byggeprocessen? Hvordan sikrer du, at bygherrens strategiske behov og mål fastholdes igennem hele byggeprojektet? Hvordan kan du let
Læs mereFokus for energianalyser 2016
4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereSundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau
Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland PROFESSOR Patientinvolvering hvad er det, hvorfor er det vigtigt og hvad kræver
Læs mereIndstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune
Indstilling Til Byrådet Den 21-09-2013 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Århus har i de senere år oplevet en øget grad af internationalisering, og forventes at fortsætte i de kommende år,
Læs mereIndholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...
Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...
Læs mereReferat af tredje møde i Rådgivningspanelet for DCE Nationalt Center for
Møde den 26. juni 2014 kl. 10.00 14.00 Sted: Høgh-Guldbergs Gade 4, Bygning 1653, 8000 Aarhus C Til stede: Prodekan Kurt Nielsen; Direktør Hanne Bach; Direktør Carl-Emil Larsen; Chefkonsulent Carl Åge
Læs mereVirksomhedens sociale kapital
Virksomhedens sociale kapital FTF arbejdsseminar d. 16.09.08 Hotel Frederik d. II, Slagelse Danmark kan noget særligt med mennesker Der er høj social kapital Tillid i hvor høj grad stoler folk på hinanden?
Læs mereArbejdsmiljøstrategi 2014-2018
Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET
2. FEBRUAR 2009 2. FEBRUAR 2009 FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV SØREN E. FRANDSEN FUNGERENDE SDIREKTØR, PROREKTOR FOR DET STRATEGISKE OMRÅDE FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV
Læs mereDialogbaseret planlægning perspektiver og metoder
Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Lone Kristensen og Jørgen Primdahl Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede
Læs mereAALBORG UNIVERSITET DESIGNANALYSE
AALBORG UNIVERSITET DESIGNANALYSE AAU: DESIGNANALYSE 8 JUNE 2012 SLIDE 2 - VÆRDIER & STRATEGISK FOKUS - KORT OPSUMMERING & ET DESIGN PERSPEKTIV - DESIGNANALYSE - SET UD FRA DET DESIGN STRATEGISKE FOKUS
Læs merePilotpartnerskab - sekundavand. Kontorchef Jakob Møller Nielsen
Pilotpartnerskab - sekundavand Kontorchef Jakob Møller Nielsen Agenda 1. Velkomst v. Jakob Møller Nielsen, Naturstyrelsen 2. Oplæg om forstudie v. Annette Raben, Rambøll 3. Ramme for partnerskabet v. Karen
Læs mereSignifikant 1. Omfattende påvirkning (positiv/negativ) 2. Moderat påvirkning (positiv/negativ) 3. Mindre påvirkning (positiv/negativ)
Notat Vurderingsmetode 13. december 2010 Udarbejdet af HHK, ESB, LRM Kontrolleret af HHK, ESB Godkendt af HHK Metode til vurdering af miljøpåvirkninger (Virkninger på Miljøet, VVM) En vurdering af miljøpåvirkninger
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet SAS seminar den 5. maj 2011 Strategisk ressourcestyring i staten Stig Juhl Madsen Underdirektør Økonomi og regnskab Risø Campus Lindholm DANA Høvsøre Lyngby Campus SCION-DTU
Læs mereHandleplanen som ordreseddel
Gør tanke til handling VIA University College Handleplanen som ordreseddel Fra mål til udvikling veje til procesbaseret dokumentation 1 Mål med workshoppen Workshops skal kaste lys på konkrete elementer
Læs mereKøbenhavns Universitet. Fiskeriforskningens udfordringer i økonomisk belysning Frandsen, Søren E. Publication date: 2007
university of copenhagen Københavns Universitet Fiskeriforskningens udfordringer i økonomisk belysning Frandsen, Søren E. Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for
Læs mere2. Tilskudsordninger, der er i gang
2. Tilskudsordninger, der er i gang 10 Fælles indsatser indenfor fiskeriet 11 Fælles indsatser indenfor fiskeriet Formålet med at yde tilskud til projekter indenfor fælles indsatser fiskeri er, at bidrage
Læs merePRIOR et nyt redskab til brug for forvaltningen
FOTO: JESPER FREDSHAVN DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Jesper Fredshavn, DMU, AU Plantekongres 2011 PRIOR et nyt redskab til brug for forvaltningen En generel metode til vurdering af naturtilstand
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereVI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED
VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED Borgeren og kerneopgaven i centrum Anklagemyndighedens virksomhedsstrategi 2019 MISSION OG VISION Anklagemyndigheden arbejder for at skabe retssikkerhed og tryghed samt sikre,
Læs mereUddybende kommentarer til opdatering af forvaltningsplan for ulv
Uddybende kommentarer til opdatering af forvaltningsplan for ulv Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. august 2018 Aksel Bo Madsen Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Læs mereHar EU taget magten over energipolitikken? Hvem kan reelt gennemføre det, der er behov for? Hvordan skal rollefordelingen være?
Har EU taget magten over energipolitikken? Hvem kan reelt gennemføre det, der er behov for? Hvordan skal rollefordelingen være? Hvem styrer hvad: EU, medlemslandene og kommunerne Jørgen S. Madsen, EU-chef,
Læs mereNaturstyrelsen Att.: c.c.: 21. oktober Vedr.: Høring over forslag til EU's skovstrategi
Naturstyrelsen Att.: clj@nst.dk c.c.: niboe@nst.dk nps@nst.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk www.skovforeningen.dk 21. oktober 2013 Vedr.: Høring over
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereLæseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereKonklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer
Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer Jørgen Axelsen Aarhus Universitet Institut for Bioscience Udredningen var bestilt af: Miljøstyrelsen Udarbejdet
Læs mereParticipatory Budgeting
Participatory Budgeting Borgerinddragelse i budgetlægning Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Hvad er participatory budgeting? Participatory budgeting (PB) er en demokratisk proces, hvor borgere inddrages
Læs mereBARRIERER OG DRIVKRÆFTER FOR EN SAMARBEJDENDE PLANKULTUR. Tirsdag d. 3 juni
BARRIERER OG DRIVKRÆFTER FOR EN SAMARBEJDENDE PLANKULTUR Tirsdag d. 3 juni Hvorfor er der behov for en ændring af plankulturen? Plans are nothing, but planning is everything (Eisenhover) OVERSIGT Vigtige
Læs mereHøringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde
Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere
Læs mereKoncern HR MidtSim Region Midtjylland
Koncern HR MidtSim Region Midtjylland Strategi Mission, vision, værdier og strategiske indsatsområder 2017-2019 Koncern HR MidtSim Træning i Virkeligheden Udarbejdet juli 2016 Koncern HR MidtSim Indholdsfortegnelse
Læs mereInvasive species in Denmark: Evaluation on perspectives, climate change and management
Invasive species in Denmark: Evaluation on perspectives, climate change and management Rikke Juul Monberg & Maya Sepehri www.skovognatur.dk/natur/invasivearter/ Debat om invasive arter Kategorisering:
Læs mereGreve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor LP-modellen?...3 LP-modellens oprindelse og perspektiv...4 LP-modellen
Læs mereEr det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering
Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ
Læs mereSOCIAL PRAKSIS. i byggeriet
social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal
Læs mereAPV: Det psykiske arbejdsmiljø
1 TEMA: Arbejdsmængde Tidspres, modsatrettede krav, håndtering af følelsesmæssige krav, kvalitet mm. 2 TEMA: Interne relationer Samarbejde, støtte fra leder og kolleger, faglige uenigheder, omgangstone,
Læs mereBeskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.
21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mere2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse
Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereStrukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET
Strukturreformer Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner Visionerne bag reformen Styrke den internationale gennemslagskraft Understøtte satsning på uddannelse og forskning Skabe stærkere
Læs mereBilag om dansk forskeruddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse
Læs merePLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET
PLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET GRIBES AN? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Planlægning for og med landskabet
Læs mere