Kemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald
|
|
|
- Magnus Rasmussen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald undersøgelse og demonstration af TLV-Ammon ************************************************************* Udarbejdet af Michael Jørgen Hansen, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret ************************************************************* Marts 2008
2 Titel: Forfatter Layout: Kemisk luftrensnig ved en slagtekyllngestald undersøgelse og demonstration af TLV-Ammon Konsulent Michael Jørgen Hansen AgroTech, Udkærsvej 15, 8200 Århus N, , Sekretær Gitte Bomholt Christenen, AgroTech
3 Kemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald Undersøgelse og demonstration af TLV-Ammon Af Michael Jørgen Hansen, AgroTech, udarbejdet for Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for FødevareErhverv har deltaget i finansieringen af denne aktivitet. Marts 2008
4 Indholdsfortegnelse 1. Sammendrag Baggrund Materiale og metode... 4 Udformning af afprøvningsstald... 4 Princip for TLV-Ammon... 5 Drift af TLV-Ammon i undersøgelsen... 6 Registreringer Resultater og diskussion... 6 Luftydelse og tryktab... 6 Ammoniakreduktion... 8 Driftsomkostninger Konklusion Referencer Appendiks: Demonstrationsdag Omtale i Dansk Erhvervsfjerkræ Omtale på AgroTech s hjemmeside Omtale på landmand.dk
5 1. Sammendrag Formålet med den nærværende undersøgelse var at undersøge ammoniakreduktionen for en kemisk luftrenser, TLV-Ammon fra Turbovent Environment A/S, ved en slagtekyllingestald. Undersøgelsen blev gennemført ved en stald til ca slagtekyllinger med en produktionstid på ca. 38 dage. Den maksimale luftydelse for luftrenseren var ca m 3 pr. time. Stalden var udformet med undertryksventilation fra Turbovent Agro A/S. Den maksimale luftydelse for ventilationsanlægget var ca m 3 pr. time. Strøelsesmaterialet i stalden var spåner. Målingerne blev foretaget i løbet af et hold slagtekyllinger i september/oktober måned. Der blev målt ammoniakkoncentration før og efter luftrenseren én gang ugentligt samt ved start og slut af holdet. Resultaterne viste, at luftrenseren var i stand til at reducere ammoniakkoncentrationen med mellem %. Til slut i holdet skete der en delvis tilstopning af luftrenseren med støv. Det forventes, at renseeffektiviteten vil være over 90 % gennem hele produktionsperioden, hvis tilstopning med støv kan undgås. 2. Baggrund Gennem de senere år er der gennemført en række undersøgelser af kemisk luftrensning i svinestalde. Det er blevet vist, at det er muligt at fjerne % af ammoniakemissionen [1], [2], [3]. Ifølge den nye miljølovgivning pr. 1. januar 2007 skal ammoniakemissionen reduceres med 15 % ved etablering, udvidelse og renovering af en fjerkræproduktion. Der er derfor også et behov for at finde frem til teknologier, som kan reducere ammoniakemissionen fra fjerkræstalde. Turbovent Environment A/S har gennem de senere år arbejdet på udviklingen af en kemisk luftrenser kaldet TLV-Ammon. TLV-Ammon er i første omgang udviklet til svinestalde, men det er forventningen, at den også kan anvendes til andre husdyrproduktioner. Den nærværende undersøgelse havde til formål at undersøge ammoniakreduktionen for en kemisk luftrenser, TLV-Ammon fra Turbovent Environment A/S, ved en slagtekyllingestald. 3. Materiale og metode Udformning af afprøvningsstald Undersøgelsen af TLV-Ammon blev foretaget ved en slagtekyllingestald med undertryksventilation fra Turbovent Agro A/S. Stalden var udformet til ca kyllinger med en produktionstid på ca. 38 dage. I stalden blev der anvendt spåner som strøelsesmateriale. Undersøgelsen blev gennemført i september/oktober måned og den aktuelle produktionsperiode var på 37 dage. 4
6 Tabel 1. Udformning af afprøvningsstald. Antal kyllinger ca stk. Produktionstid Ventilation Maksimal luftydelse Strøelse ca. 38 dage Undertryksventilation fra Turbovent Agro A/S ca m 3 pr. time Spåner Princip for TLV-Ammon TLV-Ammon placeres udenfor stalden og suger luften ud gennem væggen, se figur 1. Luften fra stalden vaskes med en svovlsyreopløsning. Svovlsyreopløsningen forstøves ud i befugtningskammeret ved hjælp af dyser. Efter befugtningskammeret separeres svovlsyreopløsningen fra luften i separeringskammeret og ledes tilbage til et centralt rensningsanlæg. I separeringskammeret er der placeret et dråbefang. I rensningsanlægget fjernes partikler over 200 μm, og der tilføres svovlsyre, så ph-værdien holdes på ca. 2. Figur 1. Udformning af TLV-Ammon. 5
7 Drift af TLV-Ammon i undersøgelsen Luftrenseren var indstillet, så den rensede en delstrøm af ventilationsluften fra slagtekyllingestalden. I den første tid efter indsættelse af kyllingerne var luftrenseren indstillet til at yde ca m 3 pr. time. Luftrenseren var koblet sammen med ventilationsanlægget, og ved et større ventilationsbehov end de m 3 pr. time blev luftydelsen for luftrenseren øget til ca m 3 pr. time. I et forsøg på at undgå tilstopning med støv var der isat dyser i separeringskammeret, som vaskede dråbefanget med rent vand. Dyserne blev automatisk aktiveret fire gange dagligt. I afkastet på TLV-Ammon var der monteret en 90 graders bøjning, der vendte væk fra staldbygningen. Registreringer Den primære registreringsparameter i undersøgelsen var ammoniakkoncentration før og efter luftrenseren samt i alle staldens aktive ventilationsafkast. Ammoniakkoncentrationen blev målt ved hjælp af detektionsrør af typen Kitagawa 105SD. I løbet af en produktionsperiode blev ammoniakkoncentrationen målt én gang hver uge samt ved start og slut af produktionsperioden. Hver gang der blev målt ammoniakkoncentration, blev der ligeledes aflæst el- og vandforbrug. Syreforbruget blev aflæst løbende. Luftydelsen for luftrenseren samt den totale luftmængde for stalden blev målt ved hjælp af målevinger fra Fancom B.V. En gang i minuttet blev tryktabet over luftrenseren og luftydelsen logget ved hjælp af VengSystem. 4. Resultater og diskussion Luftydelse og tryktab I figur 2 ses luftydelsen for TLV-Ammon i løbet af undersøgelsen. Det ses af figur 2, at luftydelsen var jævnt faldende fra ca m 3 pr. time til ca m 3 pr. time i løbet af undersøgelsen. I figur 3 ses tryktabet over TLV-Ammon i løbet af undersøgelsen. Tryktabet over luftrenseren var under 30 Pa i de første 14 dage, hvorefter tryktabet steg til omkring 95 Pa i løbet af en uges tid. Herefter var tryktabet stabilt på ca. 95 Pa. Årsagen til det øgede tryktab over luftrenseren i løbet af undersøgelsen var primært tilstopning af dråbefanget med støv. Til trods for at tryktabet over luftrenseren steg ret markant i løbet af undersøgelsen, havde det kun en begrænset effekt på luftydelsen. Dette skyldtes, at ventilatoren i luftrenseren var relativ trykstabil. I separeringskammeret var der indsat dyser, som skulle vaske dråbefanget. Til trods for afvaskningen skete der alligevel en tilstopning af dråbefanget. Det bør derfor undersøges, om det er muligt at anvende et tilsætningsstof, som kan hjælpe med at løsne støvet i dråbefanget. 6
8 Figur 2. Luftydelse for TLV-Ammon i løbet af en produktionsperiode på 37 dage (timemiddel). Figur 3. Tryktab over TLV-Ammon i løbet af en produktionsperiode på 37 dage (timemiddel). 7
9 Ammoniakreduktion I figur 4 ses ammoniakreduktionen for TLV-Ammon i løbet af en produktionsperiode i en slagtekyllingestald. I starten af perioden var ammoniakreduktion tæt på 100 %, eftersom der kun blev målt en meget lav ammoniakkoncentration i staldluften før luftrenseren. Mellem dag 15 til 21 var ammoniakreduktionen ca. 90 %, og fra dag 28 til 37 var ammoniakreduktionen ca. 80 %. Det tidspunkt i produktionsperioden, hvor ammoniakreduktionen blev reduceret til ca. 80 %, var sammenfaldende med det tidspunkt, hvor tilstopningen med støv begyndte at tiltage. Der kan være flere årsager til den lavere ammoniakreduktion, men delvis tilstopning af dråbefanget og dyserne, som forstøver svovlsyre ud i befugtningskammeret, med støv, var formentligt de primære årsager. Tilstoppede dyser vil resultere i en dårligere forstøvning af svovlsyre og derved mindre kontakt mellem luft og svovlsyre. Det er derfor væsentligt, at tilstopning med støv undgås, hvis ammoniakreduktionen skal være over 90 % i hele produktionsperioden. Figur 4. Ammoniakreduktion for TLV-Ammon ved en slagtekyllingestald. Samtidig med måling af ammoniakkoncentrationen før og efter luftrenseren blev der målt ammoniakkoncentration i alle aktive afkast i slagtekyllingestalden. Dette blev gjort for at finde frem til, hvornår i produktionsperioden det er nødvendigt, at luftrenseren er aktiv. Det er illustreret i figur 5, at ammoniakemissionen er meget begrænset i de første to uger af produktionsperioden, hvorefter ammoniakemissionen øges betydeligt indtil slutningen af produktionsperioden. Dette betyder, at det kun er nødvendigt at anvende luftrenseren i de sidste ca. tre uger af produktionsperioden i en slagtekyllingestald. 8
10 Figur 5. Ammoniakemission fra en slagtekyllingestald i forhold til antal dage fra indsættelse. Driftsomkostninger I tabel 2 er der lavet en opgørelse af driftsomkostningerne i den nærværende undersøgelse som forbrug pr. dag. Vandforbruget er angivet for dag 14-37, idet forbruget i de første 14 dage ikke var repræsentativt. Vandforbruget var højere i de første 14 dage, eftersom der blev foretaget nogle justeringer af dyserne i separeringskammeret. El- og syreforbrug er både opgjort for 37 og 24 dage. Som før nævnt vil det kun være nødvendigt at rense på luften fra en slagtekyllingestald i de sidste tre uger af produktionsperioden. I tabel 2 er der angivet en beregning af driftsomkostningerne for én TLV-Ammon, når den er aktiv fra dag 1 eller fra dag 14 i produktionsperioden, det vil sige 38 eller 24 dage pr. hold. Det ses af tabel 2, at driftsomkostningerne reduceres med ca. 25 %, når luftrenseren først aktiveres fra dag 14 i produktionsperioden. Med hensyn til elforbruget er der ikke taget højde for, at luftrenseren erstatter en del af ventilationsydelsen i det eksisterende ventilationsanlæg. Derfor er det reelle ekstra elforbrug til TLV-Ammon mindre end angivet. 9
11 Tabel 2. Driftsomkostninger for TLV-Ammon ved en driftstid på 38 og 24 dage i en slagtekyllingestald. Driftsomkostning Enhedspris, kr. Forbrug pr. dag Omkostning ved 38 dage, kr. Omkostning ved 24 dage, kr. Vandforbrug 5,45 0,119 m Elforbrug 0,70 Syreforbrug 2,70 35 kwh* 41 kwh** 1,8 kg* 2,4 kg** I alt * For en driftstid på 38 dage ** For en driftstid på 24 dage 5. Konklusion Den nærværende undersøgelse har vist, at TLV-Ammon fra Turbovent Environment A/S er i stand til at reducere ammoniakemissionen fra en slagtekyllingestald. Resultaterne viste, at TLV-Ammon reducerede ammoniakkoncentrationen i afgangsluften med ca %. Det forventes, at renseeffektiviteten vil være over 90 % gennem hele produktionsperioden, hvis tilstopning med støv kan undgås. 6. Referencer [1]: Riis, A.L. (2007): Bovema S-air to-trins luftrenser afprøvet i en smågrisestald under sommerforhold. Meddelelse nr Dansk Svineproduktion, Den Rullende Afprøvning. [2]: Pedersen, P. (2007): Delrensning med to-trins Bovema S-air luftrenser i en slagtesvinestald. Meddelelse nr Dansk Svineproduktion, Den Rullende Afprøvning. [3]: DLG Signum test (2006): Zweistufige abluftreinigungsanlage "Chemowäsher (+)". DLG-Prüfbericht nr DLG e.v. Technik & Betriebsmittel. 10
12 Appendiks: Demonstrationsdag Den 18. september 2007, kl , blev der afholdt åbent hus for alle interesserede på Åhusevej 59, 7470 Karup J, hvor luftrenseren var opsat. Der kom ca. 30 personer i løbet af dagen. De besøgende var fjerkræproducenter, kommunale miljømedarbejder og ansatte i den agroindustrielle sektor. Arrangementet blev omtalt i fagmagasinet for fjerkræproducenter (Dansk Erhvervsfjerkræ), på landmand.dk ( og på AgroTech s hjemmeside ( Omtale i Dansk Erhvervsfjerkræ 11
13 Omtale på AgroTech s hjemmeside Åbent hus om luftrensning Den nye miljølovgivning pr. 1. januar 2007 stiller krav om, at ammoniakemissionen skal reduceres med 15 % ved etablering, udvidelse eller renovering af en fjerkræproduktion. En af mulighederne for reduktion af ammoniakemission er kemisk luftrensning. På demonstrationsdagen vil der være mulighed for at se en kemisk luftrenser fra Turbovent Agro A/S i funktion ved en slagtekyllingestald. Tirsdag den 18. september 2007, kl Gdr. Karin og Heinz Lieder Åhusevej Karup J Turbovent Agro A/S og AgroTech A/S vil være til stede til at svare på spørgsmål om mulighederne for luftrensning og andre miljøteknologier. Desuden vil Landscentret, Fjerkræ være til stede til at fortælle om den nye miljølovgivning. Der vil være præsentation og rundvisning kl , 11.30, og Yderligere information Konsulent Michael Jørgen Hansen, AgroTech. Baggrund Kemisk luftrensning er fortrinsvist blevet afprøvet ved svineproduktion. Der har derfor været et behov for at afprøve kemisk luftrensning i en fjerkræproduktion med hensyn til ammoniakreduktion, driftssikkerhed og driftsomkostninger. I løbet af sommeren 2007 har en kemisk luftrenser fra Turbovent Agro A/S været opsat ved en slagtekyllingestald med plads til ca slagtekyllinger og en produktionstid på ca. 38 dage. I forbindelse med luftrenseren har AgroTech A/S opsat måleudstyr til kontinuerlig måling af ammoniakkoncentrationen før og efter luftrenseren samt luftydelsen gennem luftrenseren. Publiceringsdato:
14 Omtale på landmand.dk 6. september 2007 Åbent hus om luftrensning i kyllingestald Se et bud på, hvordan du imødekommer miljølovens krav til reduceret udledning af ammoniak. Nu har du chancen for at se et kemisk luftrensningsanlæg i aktion hos en fjerkræproducent. Det sker, når Karin og Heinz Lieder i Karup J tirsdag den 18. september kl holder åbent hus i deres slagtekyllingestald. Dagen vil byde på præsentation af anlægget og rundvisning på bedriften. Værtsparret vil blive suppleret af repræsentanter fra Turbovent Agro A/S og AgroTech A/S, parate til at besvare spørgsmål om luftrensning og andre miljøteknologier. Har du derfor planer om at etablere, udvide eller renovere en fjerkræproduktion, er dette arrangement et must. Her kan du finde inspiration til, hvordan du matcher den nye miljølovs krav om at nedbringe udledningen af ammoniak. Allerede i år skal udledningen af ammoniak nedbringes med 15 procent, målt efter bedste staldsystem. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier. Åbent hus om luftrensning af fjerkræstald Temaside om ammoniakfordampning Temaside om ammoniak og lugt Turbovent Environment AgroTech A/S Tilbage til Landmand.dk's forside 13
AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport
AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret,
AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING
Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt
Kemisk luftrensning med syre - slagtekyllinger
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Slagtekyllinger Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Kemisk luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 15 Kemisk luftrensning med syre - slagtekyllinger
AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING
AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING Anders Leegaard Riis, miljøteknologichef EnviNa Landbrugsårsmøde 28. september 2017 AGENDA SEGES og test af miljøteknologier
Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Lugtreducerende tiltag
Lugtreducerende tiltag Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Teknisk reduktion af staldlugtemission Hvis det kan dokumenteres, at en teknisk løsning kan reducere staldlugtemissionen, kan der foretages
Indholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ
Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kemisk luftrensning... 2 2.1 Anlægsinvesteringer... 3 2.2 Driftsomkostninger... 3 2.2.1
Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,
Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)
Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis
Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION
MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater
UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD
UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (
Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion
Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Kravene til landbruget skærpes konstant, og der er stor fokus på at minimere miljøbelastningen. Især ammoniak- og lugtemissionen skal
Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning
Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning
FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT
FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT MEDDELELSE NR. 953 I perioden 2002-2009 blev der installeret forsuring og luftrensning i 112 danske svinebesætninger. Driften af disse anlæg blev undersøgt ved telefonisk
Miljøteknologi til svinestalde
Miljøteknologi til svinestalde Kongres for svineproducenter 2011 Herning Kongrescenter 26. oktober 2011 Seniorprojektledere Anders Leegaard Riis & Kristoffer Jonassen Disposition Teknologiblade Teknologilisten
Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde
Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde
Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt
Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt
Biologisk luftrensning
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Smågrise Dato: 29.04.2011 Teknologitype: Staldindretning, luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 12 Biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt
FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER
FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til
10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET
10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52
Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø
Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S
SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer
UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE
UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE Af: Niels Provstgård, Landscentret, Fjerkræ og Amparo Gomez Cortina, AgroTech A/S December 2009 Sammendrag
Biologisk luftrensning
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 23.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Biologisk luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Biologisk luftrensning Resumé To forskellige
Biologisk luftrensning
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer Dato: 29.04.2011 Teknologitype: Staldindretning, luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 16 Biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt
Ny rugeægsstald i Lørslev ved Hjørring
Ny rugeægsstald i Lørslev ved Hjørring Efter oplæg fra Troels Grønbæk, redaktør Landbrugsforlaget Miljøgodkendelse og finansiering var kæppe i hjulet, men i dag står en stald med flere nyskabelser klar
SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION
SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab
Sådan reduceres staldemissionen billigst
Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier
Gyllekøling BAT-konference
Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge
Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL
EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL ERFARING NR. 1312 Afprøvning i klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj viste, at ammoniak- og lugtemissionen var henholdsvis 51 og
Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,
UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN
UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN EN NY START FOR GRØN VÆKST - HVORDAN OG HVORNÅR? Agro Business Park 18. september 2013 Anders Peter S. Adamsen Anders Feilberg
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Vores varmeveksler er mere end bare varm luft
Vi har fokus på klima og energi Vores varmeveksler er mere end bare varm luft rokkedahl-energi.dk Om Rokkedahl Energi 50% Vi går op i besparelser. Derfor kan du altid forvente op til 50% i energibesparelse
HOT OM MILJØ. Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia
HOT OM MILJØ Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia EMNER Luftrensning Forsuring af gylle Emissioner fra drægtighedsstalde 2.. LUFTRENSNING Fuld luftrensning/delrensning Punktudsugning Munters - MAC 2.0
Energivenlig ventilation til fjerkræ
Energivenlig ventilation til fjerkræ Climate for Growth Energioptimal ventilation Ventilation er en forudsætning for at kunne skabe et sundt staldmiljø, og for at give dyrene de optimale betingelser. SKOV
Energivenlig ventilation til fjerkræ
Energivenlig ventilation til fjerkræ Climate for Growth Energioptimal ventilation V entilation er en forudsætning for at kunne skabe et sundt staldmiljø, og for at give dyrene de optimale betingelser.
Fjerkræ nr FarmTest. Måling af lys i slagtekyllingestalde
Fjerkræ nr. 5 2006 FarmTest Måling af lys i slagtekyllingestalde Måling af lys i slagtekyllingestalde Af Lars Harritsø og Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling
Energivenlig ventilation til svineproduktion
Energivenlig ventilation til svineproduktion Climate for Growth Energivenlig ventilation Energivenlig ventilation Ventilation er en forudsætning for at kunne skabe et sundt staldmiljø og for at give dyrene
SPACE MÅNEGRIS PROJEKT
SPACE MÅNEGRIS PROJEKT SPACE Syst ems Månegris Projektet Bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har besluttet, hvem der skal bygge modelstalden i Månegrisprojektet og dermed
JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV
JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 932 INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN KIM ALBRECHTSEN UDGIVET: 7. MARTS
Forsøg med Easy-Strø
Forsøg med Easy-Strø Afprøvning af Easy-Strø, træspåner og halm som strøelsesmateriale til slagtekyllinger Easy Strø Træspåner Halm November 2009 v/ Karen Margrethe Balle Sammendrag Formålet med dette
FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING
Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE
PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE MEDDELELSE NR. NR. 940 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t pr. gris medførte en markant forbedret luftkvalitet i
Test og demonstration af Proxy Composting
Test og demonstration af Proxy Composting kompostering af gylle i overdækket lagertank * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Boksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.
Boksforsøg nr. 110 Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Juni 2010 Udarbejdet af Malene Jørgensen og Karen Margrethe Balle Sammendrag
HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION ERFARING NR. 1321 Afprøvningen viste, at lugtemission
