Boksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.
|
|
- Sandra Simonsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Boksforsøg nr. 110 Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Juni 2010 Udarbejdet af Malene Jørgensen og Karen Margrethe Balle
2 Sammendrag Formålet med Boksforsøg nr. 110 var at undersøge betydningen af at reducere antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning med henblik på kyllingernes vækst, foder- og vandoptagelse, foderudnyttelse samt trædepudesundhed. Der indgik tre behandlinger, hvor der var fem drikkenipler i behandling 1, fire drikkenipler i behandling 2 og tre drikkenipler i behandling 3. Der var høj belægning i boksene indtil dag 30 (80 kyllinger pr. boks), hvorefter 12 kyllinger blev vejet ud af forsøget for at simulere en delslagtning. Antal kyllinger pr. drikkenippel i de tre behandlinger var: Behandling 1: 16,0 kyllinger pr. drikkenippel (13,6 kyllinger pr. drikkenippel efter delslagtning) Behandling 2: 20,0 kyllinger pr. drikkenippel (17,0 kyllinger pr. drikkenippel efter delslagtning) Behandling 3: 26,7 kyllinger pr. drikkenippel (22,7 kyllinger pr. drikkenippel efter delslagtning) Resultaterne i boksforsøgene viste, at der ikke var signifikant forskel på behandling 1 (kontrol) og behandling 2. Til gengæld var kyllingernes vægt, foder- og vandoptagelse i behandling 3 lavere indtil dag 30 sammenlignet med behandling 1 og 2. Kyllingernes vægt i de tre behandlinger var ikke længere signifikant forskellig ved afslutning af forsøget på dag 35. Dette skyldes kompensatorisk vækst, hvilket også medførte en forbedret foderudnyttelse i behandling 3. Trædepudescoren i forsøget var lavest i behandling 3. Dette hang sammen med det lavere vandforbrug, som blev registreret i denne behandling. Det samlede resultat af boksforsøget viser, at produktionsresultaterne forringes ved behandling 3: 26,7 kyllinger pr. drikkenippel (22,7 kyllinger pr. drikkenippel efter delslagtning). Afstanden til vandstrengene vil være større i konventionelle slagtekyllingestalde end i forsøgsboksene. De opnåede forskelle i produktionsresultaterne i dette forsøg vil derfor være endnu større i praksis. En reduktion i antallet af drikkenipler øger også risikoen for, at kyllingerne ikke får dækket deres vandbehov i varme perioder og ved et eventuelt udbrud af sygdomme. Der bør derfor ikke være flere end 26,7 kyllinger pr. drikkenippel (22,7 kyllinger pr. drikkenippel efter delslagtning). Normalt anbefales det, når der ikke anvendes delslagtning og afhængig af drikkenippeltype, at der er kyllinger pr. drikkenippel, når der ikke anvendes spildbakke. Ved drikkenipler med spildbakke anbefales det, at der er kyllinger pr. drikkenippel. 2
3 1 Indledning 1.1 Formål Formålet med Boksforsøg nr. 110 var at undersøge betydningen af en reduceret vandforsyning til slagtekyllinger ved høj belægning med henblik på kyllingernes vækst, foder- og vandoptagelse, foderudnyttelse samt trædepudesundhed. 1.2 Baggrund Resultater fra tidligere forsøg med forskellige drikkenippeltyper og forskellige vandprogrammer har vist, at vandforsyningen er altafgørende for en høj produktivitet hos slagtekyllinger. Landscentret, Fjerkræ (nu Videncentret for Landbrug, Fjerkræ) har tidligere vist i Boksforsøg nr. 98, 100 og 101, at især tilvæksten reduceres, hvis vandforsyningen ikke er tilstrækkelig. Siden 2002 har interessen for strøelse og trædepudesundhed været forøget. På baggrund af dette har flere producenter valgt at hæve de yderste vandstrenge i kyllingehuset i hele eller visse dele af produktionsperioden. Det har ligeledes været diskuteret, hvor mange vand- og foderfaciliteter, det er nødvendigt at etablere ved nybyggeri. Antallet af drikkenipler afhænger af kyllingerne vægt og drikkenippeltype. I nybyggede huse er antallet af kyllinger pr. drikkenippel i omegnen af kyllinger pr. drikkenippel (slagtevægt gram). Ved en slagtevægt på gram vil der i de samme huse være kyllinger pr. nippel. Ved delslagtninger ved gram vil antallet af kyllinger pr. drikkenippel være oppe omkring 22-24,5 kyllinger pr. drikkenippel. Ved delslagtning vil antallet af kyllinger pr. drikkenippel være kyllinger pr. drikkenippel indtil delslagtning. Det er derfor relevant at belyse, hvilken effekt antallet af drikkenipler har på produktionsresultater og trædepudesundhed. 2 Materiale og metoder 2.1 Dyremateriale og forsøgsopstilling Forsøget blev udført i 12 bokse opstillet på én række (boksrække 4) i hus 3 hos Henning Fynbo Madsen, Stenderup. Forsøget startede ved indsættelse den 20. oktober Forsøget sluttede på dag 35, den 24. november Alle kyllingerne blev leveret af DanHatch A/S. Kyllingerne var af Ross 308 afstamning og fra en forældredyrsflok på 48 uger. Hver forsøgsboks har et areal på 3,59 m 2, og der blev indsat 80 kyllinger (40 høner og 40 haner) i hver boks. Der blev i alle bokse anvendt fintsnittet hvedehalm som strøelsesmateriale svarende til en mængde på gram/m 2. På dag 30 blev der foretaget en udtynding, hvor 12 kyllinger (6 høner og 6 haner) blev udtaget fra alle bokse for at simulere en delslagtning. I forsøget indgik tre behandlinger og fire gentagelser (se tabel 1). Der er taget udgangspunkt i antallet af drikkenipler, som anvendes i praksis. I behandling 1 var der installeret fem drikkenipler pr. boks (kontrol). I behandling 2 var der installeret fire drikkenipler pr. boks og i behandling 3 var der installeret tre drikkenipler pr. boks. Indtil dag 30 svarede det til 16,0 20,0 og 26,7 kyllinger pr. drikkenippel i hhv. behandling 1, 2 og 3. Fra dag 30 og frem til slagtning (dag 35) var der, når der korrigeres for døde kyllinger i forsøget, 13,6, 17,0 og 22,7 kyllinger pr. drikkenippel i hhv. behandling 1, 2 og 3 (se tabel 1). 3
4 Tabel 1. De tre behandlinger i forsøget. Behandling Antal drikkenipler Antal kyllinger pr. boks* Kyllinger pr. drikkenippel Ved forsøgets start Efter udtynding** ,0 13, ,0 17, ,7 22,7 * Der blev foretaget en udtynding, når kyllingerne vejede gram (dag 30). ** Her er det forudsat, at ingen af kyllingerne dør i perioden. 2.2 Fodring Hver boks var forsynet med én fodersilo, og kyllingerne fik tildelt konceptfoder fra DLG (hhv. Optima Start, Optima Vokse og Optima Slut). Der blev tildelt startfoder på papir til og med dag 1 (dvs. 1½ dag). Der blev anvendt startfoder de første 8 dage, og på dag 9 blev der skiftet til voksefoder. Voksefoderet blev anvendt til og med dag 29, hvorefter der blev skiftet over til slutfoder på dag 30. Alle kyllingerne blev fodret ens og med stigende tildeling af hel hvede gennem produktionsperioden. Mængden af tildelt hvede gennem produktionsperioden kan ses i bilag Drikkenipler og vandtildeling Til hver boks var der etableret individuel vandforsyning. Drikkeniplerne var af typen Corti 110 og monteret med spildbakke. Bærerørets højde blev reguleret i forhold til kyllingernes størrelse. Vandprogrammet, som blev tilstræbt anvendt i alle tre behandlinger, er skitseret i bilag 2. Vandsøjlehøjden blev målt i cm fra bunden af trykregulatoren. 2.4 Registreringer Kyllingerne blev vejet på dag 7, 21, 30 og 35, og samtidig blev foder- og vandforbruget registreret for hver boks. På dag 7, 21 og 35 blev der foretaget trædepudebedømmelse på 20 tilfældige kyllinger pr. boks. Trædepudebedømmelserne blev udført i henhold til bekendtgørelse nr af 17. december 2001 Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion. Døde kyllinger blev registreret dagligt. 2.5 Statistisk analyse af data Produktionsresultaterne blev analyseret ved hjælp af GLM proceduren i programmet SAS (SAS 9.1). Der blev anvendt en model med systematisk effekt af antallet af drikkenipler (behandling). For hver behandling er gennemsnitsværdierne for de undersøgte egenskaber beregnet. Fishers Exact Test blev benyttet til at teste for en effekt af behandling på trædepudescore. Det antages, at der er en statistisk sikker effekt af behandlingerne, når sandsynligheden (pværdien) er mindre end eller lig med 0,05. 4
5 3 Resultater 3.1 Produktionsresultater og trædepudepoint På dag 7 vejede kyllingerne gennemsnitligt 211 gram, og der var ingen forskel mellem de tre behandlinger. Foderoptagelsen lå på gram pr. kylling, og der var ingen forskel mellem de tre behandlinger. Foderudnyttelsen var ligeledes ens for de tre behandlinger og lå på 0,87 kg foder/kg kylling. Der var heller ingen forskel på vandoptagelsen mellem de tre behandlinger (se tabel 2). På dag 21 var der en signifikant forskel på kyllingernes vægt i behandling 3 sammenlignet med behandling 1 og 2. Vægten i de tre behandlinger lå mellem gram pr. kylling. Kyllingerne vejede 21 gram mindre i behandling 3 end i behandling 1 og 2. Foderoptagelsen for de tre behandlinger lå mellem gram/kylling, og der var ingen forskel mellem behandlingerne. Foderudnyttelsen var ens i alle tre behandlinger og lå på 1,28 kg foder/kg kylling. Vandoptagelsen var heller ikke forskellig i de tre behandlinger (se tabel 2). På dag 30 var der ligeledes en signifikant forskel på kyllingernes vægt i behandling 3 sammenlignet med behandling 1 og 2. Vægten i de tre behandlinger lå mellem gram/kylling. Vægten var stort set ens i behandling 1 og 2, men i behandling 3 vejede kyllingerne 49 gram mindre end kontrollen. Foderoptagelsen i behandling 3 var 78 gram/kylling lavere end i behandling 1 og var signifikant forskellig. Foderudnyttelsen i de tre behandlinger var ikke forskellig og lå på 1,47 kg foder/kg kylling. Der var en tendens til (ikke signifikant forskellig), at vandforbruget pr. kylling var højere i behandling 1 end i behandling 3 (se tabel 2). Efter vejningen på dag 30 blev der foretaget en simulering af en delslagtning, hvorved antallet af kyllinger pr. boks blev reduceret. På dag 35 var der ingen signifikant forskel på kyllingernes vægt i de tre behandlinger. Til gengæld var der en signifikant forskel på kyllingernes foderoptagelse ligesom på dag 30, som lå på gram/kylling. Den laveste foderoptagelse blev registreret i behandling 3, hvor der var en forskel på 85 gram/kylling sammenlignet med behandling 1. Der var ingen forskel på foderudnyttelsen på dag 35. Vandoptagelsen lå mellem behandlingerne på 7,12-7,45 l/kg kylling og var signifikant forskellig. Kyllingernes vandoptag var højest i behandling 1 og lavest i behandling 3 (se tabel 2). Trædepudescoren på dag 7 var ens i alle tre behandlinger. På dag 21 var der signifikant forskel mellem de tre behandlinger. Den højeste score blev registreret i behandling 1 med 16 point, den næsthøjeste i behandling 2 med 5 point og den laveste score i behandling 3 med 1 point. På dag 35 afspejlede et faldende vandforbrug ved reducering af antallet af drikkenipler sig i trædepudesundheden hos kyllingerne. Trædepudescoren på dag 35 var 29 point i behandling 3, mens der var registreret henholdsvis 49 og 43 point i behandling 1 og 2. Trædepudescoren lå over, men dog tæt på den tilladte grænse på 40 point i behandling 1 og 2. Ved omregning til en fast levende vægt på gram ved slagtning var der ingen signifikante forskelle i alder og foderudnyttelse mellem de tre behandlinger. Der er ikke udarbejdet en økonomisk beregning for de tre behandlinger, da der ikke var nogen signifikant forskel på kyllingernes vægt og foderudnyttelse på dag 35. 5
6 Tabel 2. Gennemsnittet af kyllingernes vægt, foder- og vandforbrug, foderudnyttelse, andel helt korn tildelt, dødelighed og trædepudesundheden i forsøget. Behandling 1 Behandling 2 Behandling 3 p-værdi Kyllinger pr. drikkenippel 16 (13)* 20 (17,5)* 26,7 (23,3)* Antal bokse Vægt dg 7, g/kyll ,92 Foderopt. dg 0-7, g/kyll ,53 FU, dg 0-7, kg foder/kg kyll. 0,87 0,87 0,87 0,67 Vandopt. dag 0-7, ml/kyl ,23 Trædepudepoint dag ,95 Vægt dg 21, g/kyll a a b 0,03 Foderopt. dg 0-21, g/kyll ,08 FU, dg 0-21, kg foder/kg kyll. 1,28 1,28 1,28 0,68 Vand l/kg kylling dag ,48 2,47 2,44 0,79 Trædepudepoint dag a 5 b 1 ab <0,01 Vægt dg 30, g/kyll a a b 0,01 Foderopt. dg 0-30, g/kyll a a b <0,01 FU, dg 0-30, kg foder/kg kyll. 1,47 1,47 1,47 0,96 Vand l/kg kylling dag ,0 4,9 4,8 0,07 Vægt dg 35, g/kyll ,19 Foderopt. dg 0-35, g/kyll a a b <0,01 FU, dg 0-35, kg foder/kg kyll. 1,55 1,55 1,53 0,27 Vand l/kg kylling dag ,45 a 7,24 ab 7,12 b 0,046 Trædepudepoint dag a 43 ab 29 b 0,03 Vægt korrigeret til dag ,19 FU korrigeret til dag ,65 1,66 1,64 0,36 Alder ved gram 1 35,1 35,1 35,4 0,19 FU ved gram 1 1,61 1,61 1,60 0,67 Andel helt korn, % 17,9 18,0 17,8 - Dødelighed, % 4,0 2,6 2,2 - * Tallet i parentes angiver kyllinger pr. drikkenippel efter delslagtning. ab Værdier i én række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. 1. Vægt korrigeret til dag 38: Slutvægten på dag 35 er fratrukket et forventet faste og transportsvind på 81 g. Herefter er der foretaget omregning til korrigeret vægt på dag 38. Alder og FU ved gram er ligeledes korrigeret for faste og transportsvind, da den korrigerede vægt på dag 38 benyttes til at beregne alder v gram. 2. Korrigeret FU: Er beregnet ud fra den samlede foderoptagelse, justeret for antal døde samt den korrigerede vægt v. dag Produktionsresultater i perioden dage Som tidligere nævnt blev der foretaget en simulering af en delslagtning på dag 30, hvor 12 kyllinger blev fjernet fra hver boks. Resultaterne tyder på, at der er sket en kompensatorisk vækst hos kyllingerne i behandling 3 de sidste fem dage i produktionsperioden. Der er derfor 6
7 foretaget en beregning af kyllingernes gennemsnitlige vægt, tilvækst, foder- og vandoptag samt foderudnyttelsen i perioden dag (se tabel 3). På dag 30 er den gennemsnitlige vægt beregnet på baggrund af de kyllinger, der var tilbage i boksene efter udtyndingen. Der er få gram til forskel fra den gennemsnitlige vægt, der er beregnet på dag 30 i tabel 2 (se tabel 3). Der er derfor stadig signifikant forskel på kyllingernes vægt på dag 30 i behandling 3 sammenlignet med behandling 1 og 2. Som tidligere nævnt var der ingen forskel på kyllingernes vægt på dag 35. Til gengæld er der signifikant forskel på kyllingernes tilvækst i perioden dag 30-35, hvor der er 18 gram/kylling til forskel på behandling 3 og 1. Den største tilvækst blev registreret i behandling 3. Der var ingen forskel på foder- og vandoptagelse samt foderudnyttelse i perioden dag (se tabel 3). På trods af, at der ikke er signifikant forskel, ses en tendens til et lavere foderforbrug og en bedre foderudnyttelse i behandling 3 sammenlignet med behandling 1 og 2. Tabel 3. Gennemsnittet af kyllingernes vægt, foder- og vandforbrug samt foderudnyttelse i perioden dag (efter delslagtning). Behandling 1 Behandling 2 Behandling 3 p-værdi Kyllinger pr. drikkenippel Antal bokse Vægt dg 30, g/kyll a 1837 a 1792 b 0,02 Vægt dg 35, g/kyll ,19 Tilvækst samlet dg 30-35, g/kyll. 430 a 435 a 448 b 0,02 Foderopt. samlet dg 30-35, g/kyll ,50 Foderopt./dag, g/kyll ,50 FU, dg 30-35, kg foder/kg kyll. 1,95 1,97 1,84 0,14 Vandopt. dag 30-35, l/kyl. 1,49 1,44 1,48 0,62 ab Værdier i én række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. 4 Diskussion og konklusion Resultaterne fra dette forsøg viste, at der som forventet var en sammenhæng mellem foderog vandoptagelsen. Sammenhængen mellem kyllingernes vand- og foderoptagelse er også fundet i tidligere boksforsøg (98, 100, 101 og 106). Ved at reducere antallet af drikkenipler drikker kyllingerne mindre vand, og dermed æder de mindre foder. Dette resulterer i en mindre vægt og en længere produktionsperiode, inden de opnår den ønskede slagtevægt. Vægten på kyllingerne i behandling 3 er allerede signifikant mindre på dag 21 sammenlignet med behandling 1 og 2, hvilket naturligt nok gentager sig på dag 30, hvor kyllingerne vejede 49 gram mindre sammenlignet med behandling 1. Efter vejningen på dag 30 blev der foretaget en simulering af en delslagtning, hvorved antallet af kyllinger pr. boks blev reduceret. På dag 35 var der ikke længere signifikant forskel på vægten mellem de tre behandlinger. En separat opgørelse for perioden dag viste, at der var signifikant forskel på både kyllingernes vægt og på deres samlede tilvækst i behandling 3. Dette skyldes kompensatorisk vækst, som typisk ses, når kyllingerne underforsynes med næringsstoffer i en periode og derefter fodres i henhold til eller over behovet, hvorved kyllingernes tilvækst øges. Det interessante ved kompensatorisk vækst er, at foderudnyttelsen forbedres. Den forbedrede foderudnyttelse gør, at behandling 3 økonomisk formentlig ligger på niveau med behandling 1. Det vil derfor være interessant at se nærmere på kompensatorisk vækst i nye forsøg. Trædepudesundheden på dag 7 var ikke signifikant forskellig i de tre behandlinger. Der var til gengæld en signifikant forskel på trædepudesundheden på dag 21 og 35 i de tre behandlinger. 7
8 Den højeste score blev registreret i behandling 1, den næsthøjeste i behandling 2 og den laveste i behandling 3. Dette hænger sammen med det lavere vandforbrug, som blev registreret på dag 35 i behandling 2 og 3 sammenlignet med behandling 1. Trædepudescoren var i behandling 1 og 2 over de tilladte 40 point registreret på dag 35. Tidligere boksforsøg har vist, at halm giver dårligere trædepudescore, end når der anvendes spåner. I dette forsøg blev der anvendt halm, og trædepudescoren havde derfor sandsynligvis været lavere, hvis der havde været anvendt spåner i forsøget. Det samlede resultat af dette boksforsøg viser, at der ikke var signifikant forskel på behandling 1 (kontrol) og behandling 2, bortset fra kyllingernes vandoptagelse på dag 35, hvor der var signifikant forskel mellem de to behandlinger. Produktionsresultaterne var dårligst i behandling 3, hvor antallet af drikkenipler var reduceret til 26,7 kyllinger pr. drikkenippel (22,7 kyllinger pr. drikkenippel efter delslagtning). En reduktion i antallet af drikkenipler øger risikoen for, at kyllingerne ikke får dækket deres vandbehov i varme perioder og ved et eventuelt udbrud af sygdomme. Kyllinger har kun mulighed for at komme af med varmen ved at hyperventilere, hvilket også kræver et vandindtag. Desuden vil afstanden til vandstrengene være større i konventionelle slagtekyllingestalde end i forsøgsboksene. Der bør derfor ikke være flere end 26,7 kyllinger pr. drikkenippel før delslagtning og 22,7 kyllinger pr. drikkenippel, hvis der ikke foretages delslagtning. Normalt anbefales det, når der ikke anvendes delslagtning og afhængig af drikkenippeltype, at der er kyllinger pr. drikkenippel, når der ikke anvendes spildbakke. Ved drikkenipler med spildbakke anbefales det, at der er kyllinger pr. drikkenippel. Rapporterne fra de andre boksforsøg, der er refereret til i denne rapport, findes på 5 Anerkendelser Hermed tak til Henning Fynbo Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne i boksforsøget. Tak til Landmeco A/S for sponsorering af udstyr til individuel måling af vand i boksene. Boksforsøg 110 blev finansieret af midler fra Fjerkræafgiftsfonden. 8
9 Bilag Bilag 1. Hvedeprogram. Tabel A. Procent tildelt hvede i alle tre behandlinger i forsøget. Hel hvede Levedag (%)
10 Bilag 2: Vandtryksprogram Figur A. Kurven grøn (normalt vandprogram) viser det planlagte vandtryksprogram i forsøget. Den røde kurve viser den gennemsnitlige målte vandsøjlehøjde (cm) i forsøget. 10
Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011
Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne
Læs mereOpsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer
Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer 2012 vfl.dk Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler,
Læs mereBoksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater
Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater 2012 vfl.dk Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på
Læs mereBoksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2
Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2 2011 vfl.dk Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2 Udgivet: September 2011 Rapporten er udarbejdet af: Malene Jørgensen Videncentret for
Læs mereBoksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1
Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1 Udgivet: August 2011 Rapporten er udarbejdet af: Malene Jørgensen Videncentret for
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereForsøg med Easy-Strø
Forsøg med Easy-Strø Afprøvning af Easy-Strø, træspåner og halm som strøelsesmateriale til slagtekyllinger Easy Strø Træspåner Halm November 2009 v/ Karen Margrethe Balle Sammendrag Formålet med dette
Læs mereBoksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (2)
Boksforsøg nr. 100 Sammenligning af drikkenipler (2) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (dobbelt-stanset model), Impex 10025-2 og Impex 10012. Udført for Dansk Slagtefjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708
Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger
Læs mereBoksforsøg nr. 98. Sammenligning af drikkenipler
Boksforsøg nr. 98 Sammenligning af drikkenipler Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (stanset model), Impex 80 samt Lubing 4077. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober
Læs mereBoksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (3)
Boksforsøg nr. 101 Sammenligning af drikkenipler (3) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Big Dutchman (top nipple orange), Ziggity og Lubing snap Udført for Dansk Slagtefjerkræ September
Læs mereBoksforsøg nr. 87 Sammendrag
Boksforsøg nr. 87 Sammendrag Betydningen af smuldret foder for slagtekyllingers vækst Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej
Læs mereBoksforsøg nr. 105 og 106
Boksforsøg nr. 105 og 106 Sammenligning af drikkenipler og vandprogrammer - Hvad kan IB gøre ved et forsøg (BF 105) - Afprøvning af Corti Stempel (model 110 drejet) under to vandprogrammer og Impex (10025-2)
Læs mereBoksforsøg nr Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009
Boksforsøg nr. 109 Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009 af Karen Margrethe Balle Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Læs mereBoksforsøg nr. 75. Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet
Boksforsøg nr. 75 Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet November 23 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Det var formålet
Læs mereBoksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden
Boksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden 2012 vfl.dk Boksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden
Læs mereØkoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre
Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre 2012 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre Udgivet: Marts 2013 Rapporten er
Læs mereBoksforsøg nr Linieafprøvning 4. Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. Januar 2010
Boksforsøg nr. 111 Linieafprøvning 4 Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308 Finaieret af Fjerkræafgiftsfonden Januar 2010 af Karen Margrethe Balle og Malene Jørgeen Sammendrag I dette boksforsøg er Ross
Læs mereBoksforsøg nr. 82. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 2
Boksforsøg nr. 82 Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine Drikkeventilforsøg nr. 2 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning
Læs mereØkoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst
Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst 2014 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst. Udgivet: Juni 2014 Rapporten er udarbejdet af: M.Sc.,
Læs mereBoksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave
Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet
Læs mereBoksforsøg nr. 83. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 3
Boksforsøg nr. 83 Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine Drikkeventilforsøg nr. 3 Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning
Læs mereNår der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101
Når der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101 Udført for Dansk Slagtefjerkræ i 2007 / 2008 Camilla Fisker og Simon Bahrndorff Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr. 85. Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005
Boksforsøg nr. 85 Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Læs mereBoksforsøg nr. 80. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.
Boksforsøg nr. 80 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr. 102. Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008
Boksforsøg nr. 102 Linieafprøvning 2 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708 Ross 308 Ross 708 Udført for Dak Slagtefjerkræ November 2008 af Karen Margrethe Balle Dak Landbrugsrådgivning
Læs mereBoksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten
Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der
Læs mereBoksforsøg nr. 81. Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity
Boksforsøg nr. 81 Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity Udført for Dansk Slagtefjerkræ September 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Læs mereBoksforsøg nr. 79. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.
Boksforsøg nr. 79 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr. 70. Anvendelse af rapshalm, hør-skætterester, spåner og hvedehalm som strøelse til slagtekyllinger
Boksforsøg nr. 70 Anvendelse af rapshalm, hør-skætterester, spåner og hvedehalm som strøelse til slagtekyllinger Udført for Dansk Slagtefjerkræ Januar 2003 Landskontoret for Fjerkrærådgivning Landbrugets
Læs mereØkoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA 757 og ColorYield fra avlsselskabet Hubbard
Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA 757 og ColorYield fra avlsselskabet Hubbard 2014 0 vfl.dk Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA
Læs mereBoksforsøg nr Linieafprøvning 3. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708, fodret med hhv. normal og høj andel hel hvede
Boksforsøg nr. 108 Linieafprøvning 3 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708, fodret med hhv. normal og høj andel hel hvede Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2009 af Karen Margrethe
Læs mereBoksforsøg nr. 74. Udvikling af trædepudevenligt startfoder
Boksforsøg nr. 74 Udvikling af trædepudevenligt startfoder Pilotforsøg udført for Dansk Slagtefjerkræ og Hamlet Protein A/S i samarbejde med DLG Oktober 2003 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning
Læs mereAFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET
Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND
Læs mere4. Byggeri, teknik og Miljø
4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og
Læs mereOpstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne
Tirsdag, d. 28. februar 2017 Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne JETTE SØHOLM PETERSEN BAGGRUND Mange producenter spørger: 1) Hvilken opstarts temperatur er optimal for kyllingerne?
Læs mereØkoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder hel hvede i foder til økologiske slagtekyllinger 2010
Økoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder i foder til økologiske slagtekyllinger 2010 vfl.dk 1 Økoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder i foder til økologiske slagtekyllinger Udgivet:
Læs mereBoksforsøg nr. 99. Linieafprøvning. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala.
Boksforsøg nr. 99 Linieafprøvning Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala. Ross 308 Ross 708 Hubbard Flex Udført for Dansk Slagtefjerkræ Februar
Læs mereBoksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003
Boksforsøg nr. 71 Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører Marts 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Af Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr. 84. Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005
Boksforsøg nr. 84 Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mere4 Byggeri, teknik og miljø
4 Byggeri, teknik og miljø 4.1 Boksforsøg viste at Ross 708 er et nyt guldæg, at måltidsfodring kan spare foder og hvilke drikkenipler der dur! Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ
Læs mereScreeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388
Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388
Læs mereProduktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion
DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske
Læs mereForbedret udnyttelse af fosfor i foder til slagtekyllinger
Forbedret udnyttelse af fosfor i foder til slagtekyllinger Afprøvning af nye minimumsnormer hos kyllinger opdrættet i forsøgsbokse i et kommercielt slagtekyllingehus Januar 2007 Karen Margrethe Balle &
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,
Læs mereGrøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning
Grøn Viden Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet Karin Strudsholm og John Erik Hermansen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 I
Læs mereAnsvarlig Oprettet 21/ Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve.
Forsøgsrapport Ansvarlig AK Projekt: Oprettet 21/11 2014 Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve. Side 1 af 38 I denne rapport præsenteres de
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt
Læs mereGræsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport
Græsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport Projekttitel: Økologiske vinterkyllinger baseret på ensilagefodring og et klimastald/verandasystem J. nr.: 93S-2462-Å98-00686 Bevillingsmodtager: Jens
Læs mereAMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport
AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret,
Læs mereLokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten
Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Punktvejninger får i sig selv selvfølgelig ikke tilvæksten til at stige. Det punktvejningerne kan, er at finde frem til relevante indsatsområder
Læs mereMuligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter
Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage
Læs mereFjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde
Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereFodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Læs mereFjerkræ nr FarmTest. Måling af lys i slagtekyllingestalde
Fjerkræ nr. 5 2006 FarmTest Måling af lys i slagtekyllingestalde Måling af lys i slagtekyllingestalde Af Lars Harritsø og Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling
Læs mereMåling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereFODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ
Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ ØKOLOGISK SLAGTEFJERKRÆ Kyllinger Ænder Pekingænder / Berberiænder Andre ænder Gæs Kalkuner Perlehøns
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,
Læs mereFODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE
Læs mereBeregning af leveringsdato
Beregning af leveringsdato Af Anni Ullits Søndergaard, Kammerherre Hereford, mail: kammerherre@kammerherre.dk. Et godt slagtedyr for en hereford tyr kræver en god færdigfedning og slagtevægt på ca. 650kg,
Læs mereMilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning
MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mereAmmekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint
Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint af Finn Strudsholm 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Et nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at kalve som er fravænnet ved 3 måneder klarer sig mindst
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereProduktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger
DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business
Læs mereGødningsfordeling og normtal
Gødningsfordeling og normtal I etageanlæg 2011 Af: Niels Provstgård Projektet er støttet af Fjrekræafgiftsfonden vfl.dk Gødningsfordeling og normtal i etageanlæg SIDE Indhold Formål... 3 Sammendrag...
Læs mereSvend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI?
Kongres for Svineproducenter, 25. okt. 2016 Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI? MAVESÅR HVAD VED VI? 3.. DAGSORDEN Spiserør Mavens
Læs mereBusiness Check Slagtekyllinger 2012
Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.
Læs mereDrivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011
Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten
Læs mereØvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereRapport 13. juni 2018
Rapport 13. juni 2018 Projektnr. 2004300-16 Version 1 Init. HDLN/DBN/MT Vandbindeevne i ferske, ikke-marinerede fileter fra to danske kyllingeslagterier i 2016 Sammenfatning af resultater fra uge 9 og
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereGrovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner
Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fremmer hønernes velfærd Grovfoder gør hønsene rolige Grovfoder reducerer fjerpilning og kannibalisme Grovfoder reducerer ph
Læs mereFirst Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk
First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning
Læs mereFODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER
FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER STRATEGIER OG GENOTYPER Sanna Stenfeldt, Anne Louise Frydendahl Hellwing Aarhus Universitet AU Foulum Susanne Therkildsen, DLG Nye produktionssystemer: Integreret
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereFORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
Læs mereVådfoder - Udnyt potentialet
Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling
Læs mereENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE
ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereSådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion. v/ Jørgen Møller Andersen
Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion v/ Jørgen Møller Andersen Jeg er 45 år. Har en faglig bred uddannelse på flere landbrug i Danmark USA og England. Har driftsleder uddannelse
Læs mereKALVES BEHOV FOR VAND
KALVES BEHOV FOR VAND Terese Myhlendorph-Jarltoft Slagtekalverådgiver SAGRO & DLBR Slagtekalve Tlf: 2311 8618 Email: tja@sagro.dk Mogens Vestergaard Seniorforsker & Chefkonsulent AU & DLBR Slagtekalve
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereHVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK?
HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK? Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg Hotel, den 26. september 2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser
Læs mere