Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5

6 UDKAST NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME Tillæg til Planstrategi 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Side 6

7 Indholdsfortegnelse Forord - side 3 Fremtidens fritid og turisme - drivkraft for udvikling - side 4 Nye sommerhusområder - side 12 Nye udviklingsområder - side 20 Nye udviklingsmuligheder ved havne - side 26 Hotspots for friluftslivet ved kysterne - side 34 Forudsætninger, revision & planlægning siden sidst - side 36 Temaplanstrategien er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune, juni Side 2 - Nye muligheder for fritid og turisme Side 7

8 Forord Folketinget har vedtaget den nye planlov og den nye naturbeskyttelseslov. Det åbner for nye muligheder for at understøtte fritidsliv og turisme i kommunens havne, ved strandene og andre steder i kystnærhedszonen. Med offentliggørelsen af temaplanstrategi kan du læse, hvordan Ringkøbing-Skjern Kommune vil gribe de nye strategiske muligheder, og hvordan strategien er et supplement til kommunens planstrategi, visionen for kommunen - Naturens Rige - og målsætningen om at have en natur med pladsgaranti. Centralt i temaplanstrategien står Ringkøbing-Skjern Kommunes bestræbelser på at bane vejen for Søndervig Feriepark. Det skal ske dels ved at arbejde for udlæg af 500 nye sommerhusgrunde i forbindelse med ferieparken og dels ved at arbejde for udpegning af området som udviklingsområde. Offentliggørelsen af temaplanstrategien skal således også bane vejen for, at Ringkøbing-Skjern Kommune kan ansøge Erhvervsministeren om netop dette i efteråret. Jeg vil ønske rigtig god læselyst og ser frem til at modtage eventuelle bemærkninger til temaplanstrategien senest d. 23. august Iver Enevoldsen, Borgmester Nye muligheder for fritid og turisme - Side 3 Side 8

9 Fremtidens fritid og turisme - drivkraft for udvikling Turismen skaber mange arbejdspladser og er en vigtig drivkraft for udviklingen i vores kommune. Derfor ønsker vi at benytte os af lovgivningens nye muligheder for at styrke turismen. Vi har brug for flere overnatningsmuligheder til det stigende antal turister, der ønsker at holde ferie hos os, og vi har behov for at videreudvikle og samle vores mange tilbud til turisterne - alt sammen under hensyntagen til naturen og landskabet. Turismen skaber jobs, vækst og udvikling tegnet af, at 83 % af alle overnatninger finder sted i de Turismen spiller en afgørende rolle i Ringkøbing- Skjern Kommune. I 2013 var der 3,1 mio. registrerede overnatninger i kommunen. 82 % var udenlandske. Oven i de registrerede overnatninger kommer brug af eget feriehus, vennebesøg mv. I alt vurderes der at være godt 5 mio. årlige overnatninger i Ringkøbing- Skjern Kommune. Turisterne havde i 2012 et forbrug på 2,7 mia. kr. og skabte i størrelsesordenen fuldtidsjobs, hvilket svarer til knap 9 % af alle jobs i kommunen. Turismen i Ringkøbing-Skjern Kommune er kende- i ca feriehuse. Omkring 70 % er udenlandske overnatninger. Antallet af overnatninger har været i stærk vækst. I 2016 var der 3,6 mio. registrerede overnatninger svarende til en vækst på 16 % siden Især de sidste tre år har væksten været stor i Ringkøbing-Skjern Kommune. Overnatningerne sker hovedsageligt i de mange feriehuse og dernæst på campingpladserne, Udvikling i antal kommercielle overnatninger i Ringkøbing- Skjern Kommune fra 2008 til Turismeforbruget fordelt på kommuner Kilde: Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013, VisitDenmark, Side 4 - Nye muligheder for fritid og turisme Side 9

10 Fremtidens fritid og turisme - drivkraft for udvikling som har knap campingenheder. Ringkøbing- Skjern Kommune har flest feriehuse, den højeste udlejningsgrad og den største kapacitetsudnyttelse af alle kommuner langs Vestkysten. Der er således dokumentation for, at der aktuelt er et stort vækstpotentiale for turismen i området. For at udnytte dette potentiale og det aktuelle momentum er det afgørende, at rammerne for udvikling af turismen forbedres. Herunder er det afgørende, at overnatningskapaciteten forøges og at oplevelsesmulighederne for de mange turister udvikles og forbedres Planstrategi - Naturens Rige Den stærke position i dansk kystturisme er ikke kommet af sig selv. Turismen er sammen med fødevarer, produktionsvirksomheder og energi kommunens fire erhvervsmæssige styrkepositioner og de brancher, som Ringkøbing-Skjern Kommune prioriterer i det fremadrettede erhvervsfremmende arbejde. Turismen spiller også en hovedrolle i planstrategien, Naturens Rige, fra 2015, hvor der står: Det brusende hav, den levende fjord, de snoede åer og de vidstrakte naturområder holder åbent hus hver dag. Der er plads til alle. Vi skal dele de gode oplevelser og rige muligheder med så mange som muligt for at tiltrække turister og nye indbyggere. Temaplanstrategien for fritid og turisme ligger således i naturlig forlængelse af denne langvarige og målrettede satsning. Den strategiske indsats vil ikke bare styrke turismen på Vestkysten, men vil i lige så høj grad videreudvikle fritidslivet ved fjorden og dens bagland, som rummer en masse uudnyttede muligheder. Hovedrolle i dansk kystturisme Ringkøbing-Skjern Kommune spiller en hovedrolle i dansk kystturisme, som er det største af dansk turismes tre hovedprodukter. Ringkøbing-Skjern Kommune er sammen med Varde Kommune førende inden for dansk kystturisme med hensyn til besøgende, overnatninger mv. Fordeling af alle registrerede overnatninger i Danmark på forretningsområde i afrundede tal for Kilde: Turismens økonomiske betydning i Danmark Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne, Det Nationale Turismeforum, Den førende kystferiedestination Den politiske vision for kommunens turisme er, at destination Ringkøbing Fjord er blandt de foretrukne helårs-kystferiedestinationer i Nordeuropa. Visionen følges op af tre politiske målsætninger om kvalitetsudvikling, oplevelser året rundt og øget offentligt og privat samarbejde. De tre målsætninger har været og er rettesnor for den turistfremmende indsats. Nye muligheder for fritid og turisme - Side 5 Side 10

11 Fremtidens fritid og turisme - drivkraft for udvikling De lokale mål passer med de nationale mål Ringkøbing-Skjern Kommunes målrettede satsning om at udvikle turisme og fritid hænger godt sammen med Regeringens Vækstplan for dansk turisme. Kyst- og naturturismen er et af de tre prioriterede forretningsområder i dansk turisme. 74 % af alle registrerede overnatninger finder sted som kyst- og naturturisme, og 47 % af den samlede turismeomsætning kommer fra kyst- og naturturismen. Nationalt har der efter en periode med tilbagegang været fremgang for dansk turisme. I 2015 blev der registreret det højeste antal turister nogen sinde og en vækst på 10 % siden Regeringens nationale strategi for dansk turisme konkluderer imidlertid, at der er et fortsat behov for at udvikle dansk turisme, så Danmark kan få del i den globale vækst i turismen til gavn for vækst, velstand og udvikling i alle dele af landet. Det er målet, at antallet af turister i Danmark skal vokse med en tredjedel frem mod 2025, og de udenlandske turister skal være lige så tilfredse med ferien i Danmark som gennemsnittet for Nordeuropa. For at nå målet er der opstillet 10 anbefalinger, bl.a. at turismeerhvervet skal have gode rammer for vækst, at stærke destinationer skal drive turismevæksten, at turisterne skal møde kvalitetsoplevelser i Danmark, og at turismeerhvervet skal være kompetent og innovativt. Alt det indgår i Ringkøbing-Skjern Kommunes ambitioner og mål, og det skal temaplanstrategien for fritid og turisme bidrage til at virkeliggøre. Kilde: Kystturismeredegørelse, Ringkøbing-Skjern Kommune, Skjern Å er siden tilføjet som minidestination. Turismens kerneområder i kommunen Turismen i Ringkøbing-Skjern Kommune har høj intensitet i den nordlige del af Ringkøbing Fjord, på Holmsland Klit og ved de seks minidestinationer - Søndervig, Hvide Sande, Ringkøbing, Bork Havn, Vedersø Klit og Skjern Å. Koncentrationen illustreres af, at ud af kommunens godt feriehuse ligger ca på Holmsland Klit, ca ved Bork Havn, 160 ved Vedersø Klit og ved Skuldbøl, Skaven, Stauning og Halby. Det er kommunens politik, at udviklingen skal fokuseres i områder, hvor der allerede er høj koncentration. Det giver mulighed for at skabe permamente faciliteter Side 6 - Nye muligheder for fritid og turisme Side 11

12 Fremtidens fritid og turisme - drivkraft for udvikling af høj kvalitet og et højt serviceniveau. Det er her, der er størst interesse for at investere i turismen og på kort sigt øge vækst og beskæftigelse. Ved at koncentrere turismen og styrke minidestinationerne øges mulighederne for at skabe helårsturisme, lokal vækst og udvikling. Søndervig, Hvide Sande, Ringkøbing, Vedersø, Bork Havn og Skjern Å er i turistpolitikken udpeget som minidestinationer, hvor indsatsen for at udvikle det gode værtsskab for turisterne skal fokuseres. Søndervig, Hvide Sande, Ringkøbing, Vedersø og Bork Havn er byer med et varierende udbud af spisesteder, shopping, cafeliv, kulturoplevelser og fritidsaktiviteter, som områdets turister og alle lokale kan nyde godt af. Koncentration af udviklingen ved destinationerne giver mulighed for at omsætte turisternes efterspørgsel til lokalt forbrug, arbejdspladser og investeringer. Hvide Sande og Søndervig er blandt de 20 særlige feriesteder, som Videnscenter for Kystturisme har udpeget på landsplan, og som Ringkøbing-Skjern Kommune har udpeget som vækstmotorer i turistpolitikken. Udvikling af friluftspotentialer ved Ringkøbing Fjord Moderne mennesker prioriterer et aktivt udeliv højt. Derfor kan gode friluftsfaciliteter være med til at styrke bosætning og turisme. Ringkøbing-Skjern Kommune har et forgrenet net af støttepunkter for et aktivt friluftsliv. Det kommer borgerne til gode, og de mange turister får mulighed for et aktivt udeliv i ferien. Ringkøbing-Skjern Kommune satser målrettet på at videreudvikle og løfte friluftsfaciliteterne, så kommunen får et betydeligt løft som et attraktivt sted at leve og besøge. I den forbindelse satses der målrettet på at udnytte og udvikle det stor potentialer Ringkøbing Fjord området har for en lang række friluftsaktiviteter så eksempelvis surfing, kano, kajak, lystfiskeri, ride-, vandre- og cykelferier. Ringkøbing Fjord ligger som en stor indsø mellem Holmsland Klit og resten af kommunen. Fjorden har en unik natur og kulturhistorie, der har stor betydning for kommunens identitet. Rundt om fjorden er der stort vidnesbyrd om fjordens betydning for livsbetingelserne i området gennem tiderne. Små idylliske fjordhavne og små primitive hyttebebyggelser er eksempler på de levende kulturmiljøer og særlige kendetegn for området. Men fjordens unikke potentialer, udnyttes ikke i høj nok grad. Derfor satser Ringkøbing-Skjern Kommune på at fortsætte udviklingen af friluftstilbud, infrastruktur og besøgssteder i, på og ved Ringkøbing Fjord. På den måde skal der skabes nye autentiske oplevelsesog friluftsmuligheder af høj kvalitet. Udviklingen af havnene og de mange hotspots rundt om fjorden spiller en central rolle i udviklingen af frilufttilbud til fastboende samt i udviklingen af kystturismen i området. Plads til udvikling af en bæredygtig turisme Turismen er i en stærk position og i god vækst og spiller en helt afgørende rolle som primært erhverv og en stor arbejdsplads i Ringkøbing-Skjern Kommune. Men der er behov for bedre rammer for udvikling. Der er behov for at gøre strategien om en koncentreret udvikling i turismens kerneområde og ved de seks minidestinationer til virkelighed. Kun ved at skabe bedre muligheder for udvikling her kan der udvikles et turistprodukt, der endnu bedre matcher turisternes krav til udbud og kvalitet - nu og i fremtiden. Det er samtidig en turisme, som skaber lokale arbejdspladser Nye muligheder for fritid og turisme - Side 7 Side 12

13 Fremtidens fritid og turisme - drivkraft for udvikling og investeringer, og som understøtter udviklingen af vores byer og friluftsliv til fordel for alle. Langt størstedelen af kommunens turisme ligger inden for den 3 km brede kystnærhedszone, og det er her, der er behov for mere plads til udvikling og udvidelse af kapaciteten. Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker derfor mulighed for at bruge de nye muligheder i lovgivningen til at videreudvikle kystturismen. Kommunen arbejder målrettet for et markant løft af turismen i overensstemmelse med turist- og erhvervspolitikken samtidig med, at der er taget hensyn til landskab og natur. Samtidig med arbejdet med denne temaplanstrategi har kommunen gennemført en landskabsanalyse og sikret, at der samlet er tale om en afvejet strategi, som varetager og balancerer hensynet til vækst og udvikling på den ene side og beskyttelse af natur og landskab på den anden side. Landskabsanalysen er baseret på landskabskaraktermetoden og omfatter en systematisk gennemgang af kommunens forskellige landskabskarakterer og de værdier, som skal sikres i den videre udvikling af kystzonen. For den nærmere vurdering henvises til miljørapporten, der er udarbejdet i sammenhæng med temaplanstrategien. Søndervig Feriepark Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder kraftigt for at fremme etableringen af Søndervig Feriepark med nordeuropas største vandland. Søndervig Feriepark vil kunne bidrage til en væsentlig udvikling af kystturismen med kvalitet, sæsonudvidelse og potentiale for en stor stigning i antallet af både inden- og udenlandske overnatninger. Projektet vil indebære en investering på omkring 1 mia. kr. Feriecentret forventer årligt overnatninger og yderligere besøgende med en forventet omsætning på ca. 175 mio. kr. Centerfunktionerne omfatter bl.a. vandland, wellness, butikker og restauranter mv. Fuldt udbygget genererer dette ekstra overnatninger i omkringliggende områder og tilbud, samt en afledt effekt på op til arbejdspladser. Herunder en positiv afsmittende effekt på det lokale butiks- og serviceliv samt den lokale byggebranche. Søndervig Feriepark ligger ved Søndervig, der er udpeget som et af 20 særlige kystturismesteder i Danmark, hvor det er målet at koncentrere turismeudviklingen og skabe basis for turismen hele året. Det vil Søndervig Feriepark i høj grad understøtte. Vestkysten mangler i dag faciliteter, der kan understøtte de mange sommerhusturister med moderne og attraktive faciliteter som supplement til stand- og naturoplevelserne. Søndervig Feriepark kommer til at rumme en række fællesfaciliteter, herunder Nordeuropas største vandland, som turister i et stort omkringliggende opland vil benytte sig af. Søndervig Feriepark vil derfor give turismen et afgørende løft i et stort område langs Vestkysten. Søndervig Feriepark er i 2015 blevet udvalgt som forsøgsprojekt for kyst- og naturturisme af Miljø- og Fødevareministeriet (nu Erhvervsministeriet). Det skyldes især, at projektet, som beskrevet ovenfor, bidrager med stærk vækst i turismeerhvervet og understøtter udviklingen en allerede velkendt feriedestination i den internationale turisme. Side 8 - Nye muligheder for fritid og turisme Side 13

14 Fremtidens fritid og turisme - drivkraft for udvikling Investorkredsen er på plads i forhold til realisering af Søndervig Feriepark. Det har dog vist sig nødvendigt for finansieringen af projektet, at ferieparkens tilknyttede feriehuse opføres som sommerhuse frem for hotellejligheder. En problematik som Folketinget er bekendt med, idet en eventuel kommende forsøgsordning, i medfør af den nye planlov, også giver ministeren mulighed for at udlægge sommerhusområde i forbindelse med et forsøgsprojekt. Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder derfor på at opnå tilladelse til at Søndervig Feriepark etableres i et udlagt sommerhusområde med plads til 500 sommerhuse. Med den nye planlov kan dette ske gennem sommerhusombytningsordningen. Sommerhusombytningsordningen Den nye planlov giver kommunerne mulighed for med frist d. 15. oktober 2017 at ansøge staten om udlæg af nye sommerhusområder. Det fremgår af loven, at kommunerne til gengæld skal anvise uudnyttede sommerhusområder, der kan sløjfes, i forholdet 1:1, hvor det er muligt. På landsplan kan Erhvervsministeren udlægge sommerhusområder med i alt nye sommerhus grunde, mod at uudnyttede sommerhusområder med i alt sommerhusgrunde sløjfes. Ringkøbing-Skjern Kommune vil gå ind i sommerhusombytningsordningen med én klar førsteprioritet: At ansøge om 500 sommerhusgrunde til brug for Søndervig Feriepark til erstatning for de allerede 300 lokalplanlagte hotellejligheder. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der i alt 3 ikkepåbegyndte sommerhusområder, der kan indgå i sommerhusombytningsordningen efter identifikationskriterierne beskrevet i Erhvervsstyrelsens foreløbige vejledningsmateriale. Det gælder for de 3 områder, beliggende i de sydøstlige ende af Ringkøbing Fjord, at de alle er udlagt ved landsplandirektiv i oktober Områderne repræsenterer i alt 87 sommerhusgrunde. Det er således ikke muligt for Ringkøbing-Skjern Kommune at anvise ombytning i forholdet 1:1. Ringkøbing- Skjern Kommune er parat til om nødvendigt - at lade disse 3 områder indgå i ombytningen. Der skal dog ikke herske tvivl om, at områderne efter Ringkøbing-Skjern Kommunes opfattelse ikke er uaktuelle, og områderne indgår i satsningen på udviklingen af minidestinationen Bork Havn særligt netop sommerhusområdet ved Bork Havn. Siden landsplandirektivet fra 2010 har sommerhusmarkedet været underdrejet, og det har reelt ikke været muligt at udvikle de pågældende sommerhusområder før nu, hvor markedet ser ud til at vende på baggrund af konjunkturerne og nylig ikrafttræden af regler for finansiering. Ejerne af de pågældende sommerhusområder er i høj grad enige med kommunen i, at realiseringen af sommerhusområderne ikke er uaktuelle. Som beskrevet ovenfor er det imidlertid overordentlig højt prioriteret i udviklingen af turismeerhvervet i Ringkøbing-Skjern Kommune, at Søndervig Feriepark realiseres, hvilket er grunden til at kommunen - med ærgrelse - er parat til, om nødvendigt, at lade de tre områder indgå i ombytningensordningen. Som det fremgår senere kan en del af et sommerhusområde ved Vedersø Klit uden reelle byggemuligheder tilbageføres. Endelig har Ringkøbing-Skjern Kommune Nye muligheder for fritid og turisme - Side 9 Side 14

15 Fremtidens fritid og turisme - drivkraft for udvikling udlagt et uudnyttet sommerhusområde uden for kystnærhedszonen ved Skuldbøl. Som lavest prioriteret ønsker Ringkøbing-Skjern Kommune et mindre område med plads til 15 sommerhus udlagt ved Vedersø Klit. Nye udviklingsområder Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at gøre brug af den nye planlovs muligheder for at udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen. Udviklingsområder er områder i kystnærhedszonen, hvor kommunen ønsker mulighed for at planlægge for udvikling af byer og landsbyer, samt ønsker at give tilladelse til virksomheder og anlæg. I udviklingsområder, skal planlægningen ikke leve op til de krav, der i øvrigt er knyttet til beliggenhed i kystnærhedszonen. Temaplanstrategien for fritid og turisme stiller skarpt på tre velegnede udviklingsområder. Det primære fokus er Søndervig Feriepark, der fremadrettet ønskes understøttet, så ferieparken fortsat kan udvikles med nye tiltag, også efter ferieparken er sat i drift. Adventure Park Ringkøbing og Søndervig ønskes ligeledes understøttet som udviklingsområde til dækning af fremtidige behov for nye aktivitetstilbud til områdets turister. Ved Bjerregård ønsker vi at understøtte muligheden for at etablere et nyt feriecenter, der kan blive knudepunkt for turismen i den sydlige del af Holmsland Klit. De tre udviklingsområder ligger alle i området med intensiv turisme på Holmsland Klit og ved Søndervig. Udvikling af havne Muligheden for at søge om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på havne og på arealer mellem havn og by, ønskes udnyttet i forbindelse med ansøgningsrunden herom sommeren I den forbindelse vil ophævelse på Ringkøbing Havn og Bork Havn have første prioritet. Men også Skaven Havn og muligvis Stauning Havn, alt efter hvorledes ansøgningskriterierne endeligt bliver formuleret af Kystdirektoratet, vil indgå i ansøgningen. Endelig vil vi frem mod ansøgningsfristen drøfte med Kystdirektoratet, hvorledes Velling Pramhavn, der endnu ikke er anlagt, kan og skal indgå i ansøgningen. Velling Pramhavn, der er plangodkendt, men endnu ikke anlagt, indgår i projektet Søvejen mod vest og dermed et vigtigt led i at understøtte kommunens produktionsvirksomheder. Ved de eksisterende havne har ønsket om ophævelse til formål, at muliggøre en fortsat udvikling af havnene til turismeudvikling og byudvikling. Hotspots for friluftslivet ved kysterne Endelig forventer Ringkøbing-Skjern Kommune, at udnytte Naturbeskyttelseslovens nye mulighed for at understøtte friluftslivet med mindre faciliteter ved strandene. Dette indebærer, at kommunen skal gennemføre en kommuneplanlægning, der udstikker retningslinier herfor. Disse retningslinier skal give Kystdirektoratet grundlag for at give dispensation til kommende konkrete anlæg, og for kommunens lokalplanlægning, i det omfang lokalplanlægning er påkrævet. Temaplanstrategien omfatter ikke konkrete anlæg eller forslag til retningslinier, men med temastrategien gives borgere mulighed for at indmelde synspunkter om behov, muligheder og hensyn, der skal tages. Side 10 - Nye muligheder for fritid og turisme Side 15

16 Side 16

17 Nye sommerhusområder Ringkøbing-Skjern Kommune vil gå ind i sommerhusombytningsordningen med én klar førsteprioritet: At ansøge om 500 sommerhusgrunde til brug for Søndervig Feriepark til erstatning for de allerede 300 lokalplanlagte hotellejligheder. Det er overordentlig højt prioriteret i udviklingen af turismeerhvervet i Ringkøbing-Skjern Kommune, at Søndervig Feriepark realiseres, hvilket er grunden til at kommunen - med ærgrelse - er parat til, om nødvendigt, at lade tre uudnyttede sommerhusområder indgå i ombytningensordningen. Endelig ønsker Ringkøbing-Skjern Kommune - om muligt - et mindre område med plads til 15 sommerhus udlagt ved Vedersø Klit. Det ønsker vi Turismen i Ringkøbing-Skjern Kommune har været i vækst de senere år og kapacitetsudnyttelsen er høj. Der er derfor behov for større overnatningskapacitet, hvis vi skal have mulighed for at omsætte den stigende efterspørgsel til lokal vækst og flere arbejdspladser. Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at forøge overnatningskapaciteten ved udpegning af nye sommerhusområder samtidig med, at andre ubenyttede sommerhusområder udtages. Samlet ønskes der mulighed for udlæg af 515 nye sommerhusgrunde. 500 grunde indgår i Søndervig Feriepark og er afgørende for realiseringen af det samlede projekt, der bliver en væsentlig drivkraft for hele Vestkystturismen. De 15 grunde udlægges i forlængelse af det eksisterende sommerhusområde ved Vedersø Klit. Som led i planlovens regler for omplacering af sommerhusgrunde foreslås 4 eksisterende, men ubebyggede områder med samlet rummelighed på 87 sommerhusgrunde udtaget. Arealerne ligger ved Stauning, Skaven Strand, Bork og ved Vedersø Klit, jf. oversigtskortet. Som nævnt indgår forslaget om udtagning i retningslinjerne for omplacering af sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, men vi mener, at der er tale om velplanlagte områder, som det senere vil blive relevante at udvikle. Området med 500 grunde ved Søndervig Feriepark er beliggende i det primære turismeområde på Holmsland klit og ved Søndervig og understøtter dermed strategien om at udvikle turismen, hvor der allerede er størst koncentration. De fire områder, der foreslås udtaget ligger alle i de sekundære områder med lavere koncentration. Det nye område ved Vedersø Klit er et mere attraktivt alternativ til et eksisterende område ved Vedersø Klit, der foreslås udtaget, da det er omfattet af klitfredning. Hensyn vi vil tage I den eventuelle videre planlægning for de to nye sommerhusområder vil Ringkøbing-Skjern Kommune indpasse bebyggelsen under hensyntagen til de konkrete natur- og landskabsinteresser. Hvor det er muligt, vil kommunen endvidere sikre, at områderne planlægges og udvikles i samspil med Det grønne Danmarkskort, så der skabes de bedst mulige betingelser for kommende naturområder og økologiske forbindelser for planter og dyr. Resultater vi forventer Muligheden for 500 sommerhuse ved Søndervig Feriepark er af afgørende betydning for virkeliggørelsen af det samlede projekt. Ferieparken bliver en stor turismeinvestering og et feriested af internationalt format, som vil bidrage stærkt til realisering af kommunens strategi for udvikling af turisterhvervet. Søndervig Feriepark vil styrke helårsturismen ved Søndervig og udvikle området som minidestination. Det øgede antal turister vil skabe en særdeles positiv effekt for turisterhvervet, lysten til at investere og i jobskabelsen, da alle områdets turister have adgang til ferieparkens mange faciliteter og tilbud året rundt. Side 12 - Nye muligheder for fritid og turisme Side 17

18 Nye sommerhusområder Nye sommerhusområder (+) og områder, der kan udtages (-) Nye muligheder for fritid og turisme - Side 13 Side 18

19 Nye sommerhusområder Søndervig Feriepark To nye sommerhusområder Søndervig Feriepark Der ansøges om mulighed for at udlægge 500 sommerhusgrunde til erstatning for 300 allerede lokalplanlagte hotellejligheder. På den måde understøttes udviklingen og potentialet af den kommende store feriepark, og der kan sikres et bæredygtigt samspil med turismen i Søndervig By. Søndervig er lokalcenterby i kommunens bymønster og én af de 5 minidestinationer i kommunens turismestrategi. Søndervig Feriepark er i 2015 blevet udvalgt som forsøgsprojekt for kyst- og naturturisme af Miljø- og Fødevareministeriet (nu Erhvervs- og Vækstministeriet). Det skyldes især, at projektet vil kunne bidrage til en væsentlig udvikling af kystturismen med kvalitet og potentiale for en stor stigning i antallet af udenlandske overnatninger. Ferieparken forventer årligt overnatninger og yderligere besøgende med en forventet omsætning på ca. 175 mio. kr. Centerfunktionerne omfatter bl.a. vandland, wellness, butikker og restauranter mv. Fuldt udbygget kan dette betyde ekstra overnatninger i omkringliggende områder og tilbud samt en afledt effekt på op til arbejdspladser. Det er således Ringkøbing-Skjern Kommunes forventning, at Søndervig Feriepark vil aflede en mærkbar vækst i turisme-, handels- og serviceerhvervene i Ringkøbing-Skjern Kommune samt i de omkringliggende kommuner. Yderligere forventes det, at etableringen af Søndervig Feriepark vil skabe vækst i beskæftigelsen i den lokale byggebranche. Det nye sommerhusområde udgør ca. 69 ha og ligger umiddelbart bag Søndervig By og det eksisterende sommerhusområde set ift. Vestkysten. Et mindre areal i det sydøstlige hjørne har fået dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til projektet. Der er ingen væsentlige natur- og landskabsinteresser på selve arealet. Konkret er der nogle mindre beskyttede vandhuller, som forventes bevaret. Landskabsinteresserne i de landskaber, der omgiver ferieog fritidslandskabet ved Søndervig Feriepark, er i høj grad orienteret væk fra dette landskab. Den visuelle påvirkning fra et nyt sommerhusområde vil derfor ikke eller kun i mindre grad påvirke landskabsinteresserne. En del af arealet er lokalplanlagt til et tidligere pro- Plan- og landskabsforhold Naturforhold Side 14 - Nye muligheder for fritid og turisme Side 19

20 Nye sommerhusområder jekt for Søndervig Feriepark fra Da projektet siden er udvidet og ændret, udarbejdes der ny lokalplan og kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurdering/ VVM. Herigennem fastlægges og reguleres feriecentrets udformning og miljøpåvirkningerne vurderes nærmere. Vedersø Klit Et andet nyt sommerhusområde ønskes udpeget ved Vedersø Klit. Arealet har en rummelighed til 15 grunde. Realiseringen af det nye område vil styrke den eksisterende turisme i det populære område med nye overnatningsenheder, og det vil få positivt af smittende effekt på det lokale butiksliv og andre turismeorienterede virksomheder. I anlægsfasen vil der endvidere blive skabt nye jobs for lokale byggefirmaer mv. Arealet ligger i umiddelbar forlængelse af det eksisterende sommerhusområde ved Vedersø Klit, langs Husby Klitvej og på kanten til det åbne klitlandskab, hvor der kun er spredte bebyggelser og beplantninger. Arealet er forholdsvist fladt og ligger i ca. kote 2 m. Klitlandskabet udgør en del af et kommuneplanlagt bevaringsværdigt land skabsområde og geologisk interesseområde. Trods de væsentlige landskabsinteresser vurderes det muligt, at etablere nye sommerhuse i området uden at påvirke landskabskarakteren væsentligt. Der er ingen væsentlige naturinteresser inden for arealet, og det vil ikke indgå i Grønt Danmarkskort. Arealet ligger uden for klitfredningslinjen og grænser op til Natura 2000 områderne ved Husby Klit og Stadil Fjord. Foto der illustrerer sommerhuse Rsk leverer Alternativ: Et luftfoto Plan- og landskabsforhold Naturforhold Vedersø Klit Nye muligheder for fritid og turisme - Side 15 Side 20

21 Nye sommerhusområder Sommerhusområder, der tilbydes udtaget Foto der illustrerer sommerhuse Naturforhold Ringkøbing-Skjern Kommune vil som en del af ombytningsordningen - om nødvendigt - tilbyde at udtage sommerhusområder på følgende 4 lokaliteter: Rsk leverer - Stauning - Skaven Strand - Bork - Vedersø Klit. Alternativ: Et luftfoto Der er i den forbindelse igangsat en indledende dialog med alle grundejerne. Plan- og landskabsforhold Stauning Et areal ved landsbyen Stauning foreslås udtaget som sommerhus område. Arealet, der er på ca. 2,5 ha med en rummelighed til 10 grunde, udgøres af kommuneplanramme nr. 43so010. Arealet er udlagt ved landsplandirektiv i 2010, men er ikke lokalplanlagt. Arealet ligger i direkte tilknytning til både landsbyen og et eksisterende sommerhusområde. Fremadrettet vurderes arealet at være velegnet til både sommerhuse eller f.eks. boliger. Stauning Side 16 - Nye muligheder for fritid og turisme Side 21

22 Nye sommerhusområder Skaven Strand Et areal ved Skaven Strand foreslås udtaget som sommerhus område. Arealet, der ligger centralt i det eksisterende sommerhusområde, udgør ca. 5 ha og har en rummelighed til 15 grunde. Arealet er udlagt ved landsplandirektiv i 2010 og omfattet af kommuneplanramme nr. 38so009, men det er ikke lokalplanlagt. Plan- og landskabsforhold Foto der illustrerer sommerhuse Rsk leverer Alternativ: Et luftfoto Arealets placering betyder, at det fremadrettet fortsat vurderes at være både attraktivt og velegnet som sommerhusområde. Naturforhold Skaven Strand Nye muligheder for fritid og turisme - Side 17 Side 22

23 Bork Nye sommerhusområder Bork Et areal ved Bork Havn foreslås udtaget af sommerhusområde. Arealet ligger i baglandet til det eksisterende sommerhusområde og er på ca. 23 ha med en rummelighed til 62 grunde. Arealet er udlagt ved landsplandirektiv i 2010 og omfattet af kommuneplanramme nr. 03so028, men er ikke lokalplanlagt. Arealet vurderes fortsat at være attraktivt som sommerhusområde, og ejerne har konkrete planer for dets udnyttelse. Rammelagt areal i klitfredningszonen (Vedersø Klit) Et areal ved Vedersø Klit foreslås udtaget af sommerhus område. Arealet er på ca. 60 ha og er en del af kommuneplanramme nr. 51so004. Arealet er ikke lokalplanlagt. Arealet har ikke rummmelighed til sommerhuse, men er ubebygget klit inden for klitfredningslinjen og kan derfor ikke udnyttes. Plan- og landskabsforhold Plan- og landskabsforhold Naturforhold Naturforhold Side 18 - Nye muligheder for fritid og turisme Rammelagt areal i klitfredningszonen Side 23

24 Side 24

25 Nye udviklingsområder Vi skal være endnu bedre til at tilbyde turisterne gode og spændende aktiviteter og oplevelser. Derfor ønsker vi mulighed for at udpege tre nye udviklingsområder. Søndervig Feriepark og Adventure Park Ringkøbing kan på den måde sikres rammer for fremtidige udviklingstiltag, og ved Bjerregaard kan der åbnes mulighed for et nyt feriecenter. Det ønsker vi Hensyn vi vil tage Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at udnytte de nye muligheder i planloven for at udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen, hvor der kan planlægges og udvikles for nye turisme- og fritidsanlæg til tværgående gavn for turismen, friluftslivet og beskæftigelsen. Der peges på tre mulige udviklingsområder - Søndervig Feriepark, Adventure Park Ringkøbing og Bjerregård. Områderne er placeret i tæt tilknytning til Søndervig By og Holmsland Klit og understøtter strategien om at samle turismeudviklingen, hvor turismen i forvejen er koncentreret. Søndervig er i dag knudepunkt for områdets turisme og er udpeget som vækstmotor for turismen. Udviklingsområderne ved Søndervig Feriepark og den nærtliggende Adventure Park Ringkøbing vil være vigtige bidrag til udviklingen af Søndervig som turistknudepunkt året rundt. Hele Holmland Klit er omfattet af kystnærhedszonen og har som smal landtange ikke noget bagland. Der er derfor et behov for at afsøge muligheden for et nyt udviklingsområde på Holmsland Klit. I forbindelse med udarbejdelsen af temaplanstrategien har det været overvejet om campingpladserne tillige skulle søges udlagt som udviklingsområde. Overvejelserne er resulteret i, at der ikke i første omgang vil blive ansøgt herom. Campingpladserne har fantastiske beliggenheder, og udviklingen af campingpladser sker derfor bedst på baggrund af konkrete projekter, der er tilpasset denne beliggenhed. Ringkøbing-Skjern Kommune vil ganske som hidtil bistå i udviklingen af sådanne projekter. Påvirkningerne af landskab og natur er søgt minimeret ved, at de tre foreslåede udviklingsområder er placeret i eller ved eksisterende bebyggelser. Ved den konkrete planlægning skal der sikres god landskabelig indpasning af bygninger og anlæg (bygningshøjde, terrænregulering og beplantningsbælter mv.), ligesom det søges sikret, at udviklingen af områderne også styrker friluftslivet via anlæg af stier og anden offentlig adgang mv. Hvor det er muligt vil kommunen også sikre samspillet med Det grønne Danmarkskort. Resultater vi forventer Udviklingsområdet ved Søndervig Feriepark vil give plads til at tænke nye attraktioner ind i det samlede projekt - attraktioner som både vil være til fordel for ferieparken og for regionens turisme som helhed - også efter at ferieparken er sat i drift. Udviklingsområdet ved Bjerregaard vil give mulighed for et nyt feriecenter i den sydlige del af Holmland Klit. Kommunen har i dag ingen feriecentre af væsentlig størrelse, kun få hoteller og ingen hoteller ved Vesterhavet. Udviklingsområdet ved Bjerregård vil give mulighed for et feriecenter tæt på stranden og tilbyde fællesfaciliteter, som både kan understøtte nye ferieformer og servicere de mange sommerhuse i området. Mht. Adventure Park Ringkøbing vil der blive skabt mulighed for at videreudvikle parken med nye tilbud til turisterne. Side 20 - Nye muligheder for fritid og turisme Side 25

26 Nye udviklingsområder Oversigt over placeringen af de 3 mulige udviklingsområder Figurtekst... Nye muligheder for fritid og turisme - Side 21 Adventure Park Side 26

27 Nye udviklingsområder Beskrivelse af de enkelte områder Søndervig Feriepark Området ved Søndervig Feriepark foreslåes udpeget som nyt udviklingsområde. Hensigten er at sikre basis for realisering af fremtidige udviklingstiltag, som vil kunne styrke det samlede koncept og sikre en bæredygtig og langtidssikret investering. Flere projektidéer fra lokale erhvervs- og udviklingsfolk i Søndervig vil eksempelvis være velegnede at lokalisere i sammenhæng med ferieparkens faciliteter. Sådanne tilbud vil styrke feriecentrets tilknytning til lokalområdet, så området i højere grad blander forskellige turismetilbud og bliver et mangefacetteret aktiv for egnen. Hovedattraktionen består af et vandland, som bliver nordeuropas største. Konkret vil nuværende og fremtidige attraktioner blive kraftigt styrket af at ligge side om side med feriecentrets forventede overnatninger og yderligere besøgende. At planlægge feriecentrets område som udviklingsområde vil yderligere styrke udbuddet af lokale arbejdspladser inden for turisme, men også med afsmittende effekt på det lokale byliv og arbejdsstyrken. Arealet udgør ca. 69 ha og ligger umiddelbart bag Søndervig by og det eksisterende sommerhusområde set i forhold til kysten. Der er ingen væsentlige natur- og landskabsinteresser på arealet. Se endvidere den uddybende beskrivelse af Søndervig Feriepark under afsnittet Nye sommerhusområder på side Plan- og landskabsforhold Foto der illustrerer et udviklingsområde Rsk leverer Alternativ: Et luftfoto Naturforhold Søndervig Feriepark Side 22 - Nye muligheder for fritid og turisme Side 27

28 Nye udviklingsområder Adventure Park, Ringkøbing Området ved Adventure Park Ringkøbing er velegnet som udviklingsområde, da der er tale om et turismeanlæg, hvor der løbende opstår nye projekter. Adventure Park omfatter i dag indendørs aktiviteter som f.eks. legeland, spillehal, café og butik samt udendørs aktiviteter som f.eks. minigolf, fodbold- og håndboldgolf, mv. I 2009 er der kommune- og lokalplanlagt et areal til planteskole og oplevelseshave mv. i tilknytning til parken. Udvikling af Adventure Park vil sikre lokale jobmuligheder inden for turismeerhvervet og anlægsgartnerbranchen, da parken løbende udvikler sig med nye tilbud, der indrettes landskabeligt tilpasset inden for den parklignende have med store rekreative kvaliteter. Det foreslåede areal er ca. 3 ha stort og ligger i landzone. Arealet ligger - set i forhold til kysten - bag Søndervig Landevej og bag en række eksisterende landejendomme ved Gammelsogn. Arealet ligger nord for Ringkøbing Fjord i slettelandskabet, der udgør en del af kommuneplanlagt bevaringsværdigt landskabsområde og geologisk interesseområde. Arealet er forholdsvist fladt og ligger i ca. kote 3. På grund af omgivende beplantningsbælter er parken ikke særlig synlig set fra omgivelserne. Der er ingen væsentlige naturinteresser på eller omkring arealet, og arealet er ikke egnet til at indgå i Grønt Danmarkskort. Plan- og landskabsforhold Naturforhold Adventure Park, Ringkøbing Nye muligheder for fritid og turisme - Side 23 Side 28

29 Nye udviklingsområder Bjerregård, Holmsland Klit Ved ejendommen Sønder Klitvej 214 peges på et muligt udviklingsområde, der omfatter et areal med en større samling udtjente landbrugsbygninger. Arealet udgør ca. 8,2 ha og ligger i landzone. Herudover ligger arealet umiddelbart syd for sommerhusområdet ved Bjerregård, op mod Sønder Klitvej og på kanten til det åbne klitlandskab, hvor der kun er spredte bebyggelser og beplantninger. Arealet ligger således på grænsen mellem klit- og fjordlandskabet på Holmsland Klit, der udgør en del af kommuneplanlagt bevaringsværdigt land skabsområde og geologisk interesseområde. Terrænmæssigt syner arealet forholdsvist fladt og ligger i ca. kote 2. Hensigten er, at etablere et feriecenter med nye overnatningsenheder og understøttende faciliteter med udgangspunkt i de bebyggede arealer. Udvikling af et nyt feriecenter vil sikre nye lokale jobmuligheder inden for turismeerhvervet og vil desuden kunne understøtte driften og attraktionen af de tilstødende sommerhusområder. Der er ingen væsentlige naturinteresser inden for arealet, men det grænser op til 3 hede og Natura 2000 området Ringkøbing Fjord. Hensyn til natur- og landskabsinteresser vil blive varetaget på sædvanlig vis gennem en plan- og projektfase. I den forbindelse vil der blive stillet detaljerede krav til udformning af både eksisterende og ny bebyggelse, friarealer osv., så påvirkningen reduceres til et minimum. Plan- og landskabsforhold Foto der illustrerer et udviklingsområde Rsk leverer Alternativ: Et luftfoto Naturforhold Eksisterende bebyggelse på arealet ved Bjerregård. Bjerregård, Holmsland Klit Side 24 - Nye muligheder for fritid og turisme Skaven Strand Camping Side 29

30 Side 30

31 Nye udviklingsmuligheder ved havne Vores havnene rummer store kvaliteter og store muligheder for udvikling. Dem skal vi forstå at udnytte. I den forbindelse vil ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på Ringkøbing Havn og Bork Havn have førsteprioritet. Men også Skaven Havn og muligvis Stauning Havn - alt efter hvorledes ansøgningskriterierne endeligt bliver formuleret af Kystdirektoratet - vil indgå i ansøgningen. Endelig vil vi frem mod ansøgningsfristen drøfte med Kystdirektoratet, hvorledes Velling Pramhavn, der endnu ikke er anlagt, kan og skal indgå i ansøgningen. Det ønsker vi Hensyn vi vil tage Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at udnytte de nye muligheder for at søge om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på og ved havne. Ønskerne omfatter potentielt fem havneområder, som alle ligger langs østsiden af Ringkøbing Fjord: Ringkøbing Havn, Stauning Havn, Skaven Havn, Bork Havn og Velling Pramhavn. Alle med det primære formål at skabe vækst og udvikling samt en øget kvalitet og bredde i friluftslivet. Afhængigt af ansøgningskriterierne kan flere eller færre havnearealer komme i spil. Udviklingen af Ringkøbing Havn har et bredt formål om at udvikle arealerne foran rådhuset, så det kan spille en langt mere aktiv rolle end i dag og blive en integreret del af det levende havnemiljø. Målet ved Stauning Havn, Skaven Havn og Bork Havn er, at understøtte turisme og friluftslivet ved de små, historiske by- og havnemiljøer ved fjorden. Herved åbnes mulighed for at udfolde nogle af de mange uudnyttede muligheder ved vores unikke fjord. En ophævelse i Velling har til formål at understøtte områdets produktionsvirksomheder, hvilket også er idéen bag Søvejen mod vest, som bl.a. skal muliggøre transport af vindmøller over Ringkøbing Fjord til udskibning fra Hvide Sande Havn (se side 28-29). Flere af havneområderne er allerede lokalplanlagte og rummer uudnyttede bygge- og anlægsmuligheder. Udviklingsområderne ved Ringkøbing Havn, Stauning Havn, Skaven Havn og Bork Havn ligger ved eksisterende havne i områder, hvor der allerede er bebyggelse. Der ønskes mulighed for at udvikle de by- og havnemiljøer, som allerede findes og forstærke de kvaliteter, som områderne byder på. Under den konkrete planlægning vil kommunen lægge vægt på, at oplevelsen og kvaliteten af kulturmiljøerne ved havnene forstærkes, at oplevelsen af kystlandskabet ikke forringes, og at områderne bliver offentligt tilgængelige med nye muligheder for både borgere og turister. Der er givet alle de nødvendige tilladelser til etableringen af Velling Pramhavn. I forbindelse med nye udviklingstiltag vil der blive lagt vægt på, at havnen tilpasser sig landskabet bedst muligt, og også at havnen bliver et levende og flot symbol på nutidens behov for søtransport. Resultater vi forventer Mulighed for udvikling ved de fem havne har forskellige formål, men de vil alle på hver sin måde bidrage til at skabe vækst og udvikling i lokalområdet. To vigtige erhverv - produktionserhverv og turisme - understøttes af projekterne samtidig med, at friluftslivet og dermed også bosætningen styrkes. Side 26 - Nye muligheder for fritid og turisme Side 31

32 Nye udviklingsmuligheder ved havne Havne, hvor strandbeskyttelseslinjen potentielt ønskes ophævet Oversigtskort kommunen De 5 havne Nye muligheder for fritid og turisme - Side 27 Side 32

33 Nye udviklingsmuligheder ved havne Beskrivelse af de enkelte områder Plan- og landskabsforhold På de kommende sider gives en nærmere beskrivelse af de 5 løst afgrænsede arealer ved havne, hvor strandbeskyttelsen foreslåes ophævet: Foto der illustrerer havne Rsk leverer Ringkøbing Havn Et areal ved Ringkøbing Havn ønskes udtaget af strandbeskyttelselseslinje til brug for nye bymæssige formål. Arealet ligger i byzone og er omfattet af lokalplan nr fra Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til offentlige formål i form af kontorformål (rådhus), bibliotek samt anden offentlig anvendelse, festplads og lignende. Arealet ligger umiddelbart foran den centrale del af Ringkøbing by. Arealet er velegnet til nye funktioner, som i højere grad skaber et attraktivt tilgængeligt område centralt i byen, og som i højere grad knytter byen sammen med de to havne. Der er ingen væsentlige natur- og landskabsinteresser på arealet. Ny anvendelse og bebyggelse vil blive vurderet nærmere og der vil blive sikret en konkret landskabelig indpasning i forhold til den kystnære del af byzonen og byprofilen. Alternativ: Et luftfoto Naturforhold Velling Pramhavn Et areal ved Velling Pramhavn ønskes potentielt udtaget af strandbeskyttelselseslinje til brug for nye erhvervsmæssige udviklingsformål. Arealet er en vigtig del af projektet Søvejen mod vest. Projektets hovedmål er at muliggøre transport af gods fra vindmølleindustrien og andre industrier på pramme tværs Ringkøbing Havn Side 28 - Nye muligheder for fritid og turisme Side 33

34 Nye udviklingsmuligheder ved havne over Ringkøbing Fjord med henblik på omlastning og udskibning fra Hvide Sande Havn. Arealet ligger i landzone og er omfattet af lokalplan nr. 300 fra 2011 samt tilhørende VVM-tilladelse. Lokalplanen muliggør realiseringen af en pramhavn og en omlastningsplads, der begrænses til det funktionelt nødvendige. Udformningen af nye diger og ny beplantning vil bidrage til, at anlægget falder naturligt ind i landskabet. Arealet rummer både landskabelige og rekreative interesser. Området indgår desuden i Natura 2000-området nr. 69, Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Derfor er det en forudsætning, at kystlandskabet og områdets plante- og dyreliv påvirkes så lidt som muligt i forbindelse med realisering af lokalplanen. Endelig sikrer projektet offentlighedens fortsatte stiadgang til og langs med kysten. Søvejen mod vest gennemføres som et bæredygtigt projekt med stor fokus på energi, klima og natur- og miljøhensyn. Projektet understøtter både lands-, regional- og lokalpolitiske målsætninger på disse områder. Projektet indebærer også væsentlige samfundsøkonomiske aspekter. Når landevejstransport erstattes af søtransport reduceres samfundets omkostninger til 1/6. Søvejen mod vest er på én gang et erhvervsudviklingsprojekt og et infrastrukturprojekt, der ikke kun vil bidrage til at fastholde, men også udvikle erhvervs- - og beskæftigelsesmulighederne i kommunen. De nærmere muligheder for udvikling ved pramhavnen tænkes defineret i tæt dialog med Kystdirektoratet. Plan- og landskabsforhold Naturforhold Foto der illustrerer havne Rsk leverer Alternativ: Et luftfoto Princip for pramhavnens rolle i Søvejen mod vest. Velling Pramhavn Nye muligheder for fritid og turisme - Side 29 Side 34

35 Nye udviklingsmuligheder ved havne Stauning Havn Et areal ved Stauning Havn foreslåes - afhængigt af kriterierne - udtaget af strandbeskyttelselseslinje til brug for udvikling af nye faciliteter for fritid og turisme. Arealet ligger i landzone og er velegnet til udvikling af det eksisterende turisme- og friluftsmiljø i området med nye funktioner, som i højere grad knytter byen sammen med havnen. Arealet rummer landskabelige interesser og indgår des uden i Natura 2000-området nr. 69, Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Derfor er det en forudsætning, at kystlandskabet og områdets plante- og dyreliv påvirkes så lidt som muligt i forbindelse med realisering af eventuelle nye projekter. Hensynene vil blive nøje varetaget i den efterfølgende plan- og projektfase. Plan- og landskabsforhold Foto der illustrerer havne Rsk leverer Alternativ: Et luftfoto Naturforhold Stauning Havn Side 30 - Nye muligheder for fritid og turisme Side 35

36 Nye udviklingsmuligheder ved havne Skaven Havn Tilsvarende foreslåes et areal ved Skaven Havn udtaget af strandbeskyttelselseslinje med henblik på ny udvikling inden for fritid og turisme. Arealet ligger i sommerhusområde og er velegnet til udvikling af det eksisterende turisme- og friluftsmiljø i området med nye funktioner, som i højere grad knytter sommerhusområdet sammen med havnen. Arealet er omfattet af lokalplan nr. 2 fra 1978, der udlægger flere byggefelter omkring havnen. Området kan anvendes til havnerelaterede formål, herunder offentlige formål samt hotel- og restaurationsformål, men mulighederne i planen er endnu ikke realiseret. Der er ingen væsentlige natur- og landskabsinteresser på arealet, men arealet grænser op til Natura 2000-området nr. 69, Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Derfor er det forudsætning at kystlandskabet og områdets plante- og dyreliv påvirkes så lidt som muligt i forbindelse med realisering af eventuelle nye projekter. Plan- og landskabsforhold Naturforhold Foto der illustrerer havne Rsk leverer Alternativ: Et luftfoto Skaven Havn Nye muligheder for fritid og turisme - Side 31 Side 36

37 Nye udviklingsmuligheder ved havne Bork Havn Endelig ønskes et areal ved Bork Havn udtaget af strandbeskyttelselseslinje, så der skabes rammer for nye udviklingstiltag til styrkelse af kommunens turisme og fritidsliv. Arealet ligger i byzone og er velegnet til udvikling af de eksisterende tilbud i området - fx et særdeles aktivt surfermiljø - med nye funktioner. Der kan fokuseres på udviklingstiltag som i højere grad knytter sommerhusområdet sammen med havnen. Arealet er omfattet af lokalplan nr. 52 fra 1993 og Byplanvedtægt nr. 16 fra 1977, der rummer flere muligheder for udvikling af området. Arealet rummer landskabelige interesser og ligger i tæt tilknytning til Natura 2000-området nr. 69, Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Derfor er det forudsætning, at kystlandskabet og områdets planteog dyreliv påvirkes så lidt som muligt i forbindelse med realisering af eventuelle nye tiltag. Plan- og landskabsforhold Foto der illustrerer havne Rsk leverer Alternativ: Et luftfoto Naturforhold Bork Havn Side 32 - Nye muligheder for fritid og turisme Side 37

38 Side 38

39 Hotspots for friluftslivet ved kysterne Kommunens kyster rummer allerede i dag en perlerække af oplevelses- og aktivitetsmuligheder, som benyttes af lokalbefolkningen og som tiltrækker turister og gæster fra nær og fjern. Kvaliteterne kan imidlertid udvikles yderligere via de ændringer i Naturbeskyttelsesloven, der giver mulighed for nye faciliteter ved såkaldte strandhotspots. Mål for indsatsen Det ønsker vi planlægningen bedst tilrettelægges. Til dette har vi brug for borgernes idéer og forslag, så der opnås det bedst mulige afsæt for bæredygtige projekter, som evner at balancere hensynet til turismeudvikling og beskyttelsen af vores strande. Hensyn vi vil tage Strand- og klitlandskaber har ofte en stor landskabelig Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker mulighed for at styrke rammerne for friluftslivet på en række velvalgte lokaliteter ved vores strande. Fornyelsen af Naturbeskyttelsesloven åbner mulighed for at indpasse nye friluftsfaciliteter ved eksisterende turisme- og friluftsaktiviteter, som ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og i klitfredningszonen foran klitten. Hensigten er, at muliggøre faciliteter rettet mod en mere målrettet kreds af brugere i fx foreninger og institutioner og ikke kun til bredt offentligt brug. Ønsket harmonerer godt med kommunens generelle intention om at udfolde potentialet ved fjorden og dens bagland bedre. Hotspots skal sikre rammerne for et varieret og kvalitetsfyldt friluftsliv og understøtte turismeerhvervet Hotspots skal udvikles i balance med beskyttelse af natur og landskab betydning, hvorfor der er restriktive krav til placering og indpasning af nye faciliteter. Blandt andet skal placeringen begrundes med behovet for at ligge helt tæt ved vandet eller særlige brugergrupper. Herudover vil der for alle projekter skulle redegøres nøje for varetagelsen af natur- og landskabsinteresser. Dette sker ifm. udarbejdelse af kommuneplanretningslinjer og evt. lokalplan, hvor der også anmodes om dispensation fra Kystdirektoratet. Hotspots skal indarbejdes i planlægningen, så der løbende sikres de nødvendige udviklingsmuligheder Resultater vi forventer Arbejdet med hotspots vil kunne skabe god synergi ift. vores eksisterende flagskibe inden for turisme. Herved skabes afsæt for vækst i turismeerhvervet og dermed flere arbejdspladser. Endvidere giver det os en enestående mulighed for at koncentrere og styre turismen, så vores landskaber og naturområder forstyrres mindst muligt. Eksempler på hotspots er Røjklit Havn, Sydstranden i Hvide Sande og Bagges Dæmning, som kan være fremtidige knudepunkter for et styrket udbud af faciliteter. Mulige eksempler på nye faciliteter er: Faciliteter til sejlsport evt. kajakskure Faciliteter til vinterbadning evt. badebroer eller sauna Faciliteter i forbindelse med fiskeri Faciliteter ifm. naturaktiviteter - evt. ridestier, fold Faciliteter til surferaktiviteter evt. surfercafé Vi mener, at der er flere hotspots og faciliteter end de nævnte - og nye kan opstå. En vigtig del af arbejdet med temaplanstrategien er derfor, at få identificeret lokaliteter og potentialer for nye faciliteter ved vores havne og strande samt anbefalinger til, hvorledes Som udgangspunkt skal hotspots udvikles på havne, hvor det er muligt. Side 34 - Nye muligheder for fritid og turisme Side 39

40 Hotspots for friluftslivet ved kysterne Eksempler på lokaliteter for strandhotspots Nye muligheder for fritid og turisme - Side 35 Side 40

41 Forudsætninger, revision & planlægning siden sidst Der stilles en række formelle krav i forbindelse med udarbejdelsen af en planstrategi - herunder planprocessen, oplysning om revisionsbeslutning og en beskrivelse af planlægningen siden sidst. Sideløbende er der endvidere udarbejdet landskabsanalyse og miljøvurdering, som følger temaplanstrategien og udgør en væsentlig del af forudsætningsgrundlaget. Erhvervsstyrelsen har givet kommunerne mulighed for at igangsætte arbejdet med en ny planstrategi i 2017 med henblik på at ansøge om nye sommerhusområder og udviklingsområder i kystnærhedszonen, evt. i form af et tematillæg. Temaplanstrategien Nye muligheder for fritid og turisme er derfor udarbejdet som et tillæg til Ringkøbing-Skjern Kommunes planstrategi Naturen Rige, der blev vedtaget i Sideløbende - og som en vigtig forudsætning for strategiarbejdet - er der udarbejdet en landskabsanalyse. Analysen baserer sig på Landskabskaraktermetoden og omfatter en systematisk gennemgang af landskabet i de berørte områder af kystzonen. Analysens resultater anvendes bl.a. i den til temaplanstrategien hørende miljørapport, hvor de udpegede lokaliteter for bl.a. nye sommerhusområder og udviklingsområder og øvrige strategiske indsatser er vurderet nærmere i forhold til en række afgrænsede miljøtemaer - herunder landskabs- og naturinteresser. Miljørapporten Miljøvurdering af tillæg til Planstrategi Nye muligheder for fritid og turisme forelægger som et særskilt dokument. Side 36 - Nye muligheder for fritid og turisme Side 41

42 Forudsætninger, revision & planlægning siden sidst Kommuneplanlægning siden sidst - tillæg mv. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 1 Område til offentligt formål og boliger og erhverv ved Holmegaardsvej i Ringkøbing - 04 Feb 2014 Tillæg nr. 2 Område til centerformål ved Bredgade, Skjern - 16 Dec 2013 Tillæg nr. 3 Område til erhvervsformål ved Ølstrupvej, Spjald - 06 Maj 2014 Tillæg nr. 4 For et område til teknisk anlæg (solcelleanlæg), Arnborgvej, øst for Skjern - 06 Maj 2014 Tillæg nr. 7 Område til rekreative formål ved Holmsland Klitvej, Søndervig - 01 Apr 2014 Tillæg nr. 8 Område til boligformål ved Ommegårdvej, Grønbjerg - 01 Apr 2014 Tillæg nr. 10 Område til erhvervsformål ved Farverivej og Nykærsvej, Skjern - 07 Jan 2014 Tillæg nr. 12 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg), Nørhede/Hjortmose - 12 Nov 2013 Tillæg nr. 13 Område til havneerhverv, Beddingvej, Hvide Sande - 01 Apr 2014 Tillæg nr. 14 Område til havneerhverv, Mamrelund, Hvide Sande - 01 Apr 2014 Tillæg nr. 18 Område til centerformål ved Toldbodgade, Hvide Sande, 12 Nov 2013 Tillæg nr. 19 Område til campingplads med fiskesø ved Finderupvej i Herborg - 01 Apr 2014 Tillæg nr. 20 For områder til boliger og erhverv, Holstebrovej i Ringkøbing - 02 Dec 2013 Tillæg nr. 22 Retningslinjer for tekniske (energi)anlæg i det åbne land, herunder solcelleanlæg - 12 Nov 2013 Tillæg nr. 23 For Mejericluster Vestjylland, Arla Foods Amba - 16 Jan 2014 Tillæg nr. 25 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind - 17 Jun 2014 Tillæg nr. 26 For et område til offentligt formål, Vedersø - 18 Dec 2014 Tillæg nr. 27b Område til vindmøller ved Faster-Astrup - 17 Jun 2014 Tillæg nr. 28a Område til vindmøller i Rindum Enge - 17 Jun 2014 Tillæg nr. 31 Område til Rekreative natur- og fritidsformål og boligformål ved Ringkøbing - 17 Feb 2015 Tillæg nr. 34 Områder til centerformål i Søndervig - 10 Nov 2015 Tillæg nr. 35 Område til erhvervsformål ved Trykkerivej, Skjern - 23 Sep 2014 Tillæg nr. 36 Område til offentlige formål (kirke, kirkehus og parkering) ved Tarm Kirke - 05 Aug 2014 Tillæg nr. 37 Retningslinjer og rammer for område til teknisk formål (biogasanlæg) øst for Spjald - 16 Dec 2014 Tillæg nr. 38 Tre områder til teknisk formål (biogasanlæg) i den sydlige del af kommunen - 14 Apr 2015 Tillæg nr. 39 Områder til boligformål og offentligt formål ved Vanting Sø, Ølstrup - 12 Maj 2015 Nye muligheder for fritid og turisme - Side 37 Side 42

43 Forudsætninger, revision & planlægning siden sidst Tillæg nr. 41 Område til Teknisk formål (tankanlæg) ved Vardevej, Tarm - 21 Okt 2014 Tillæg nr. 42 For områder til offentligt formål og erhvervsformål ved Enghavevej, Ringkøbing - 21 Apr 2015 Tillæg nr. 44 Område til blandet bolig- og erhvervsformål ved Adelvej, Højmark - 02 Dec 2014 Tillæg nr. 45 For et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande - 25 Aug 2015 Tillæg nr. 47 For et område til erhvervsformål ved Birkevej, Spjald - 08 Dec 2015 Tillæg nr. 48 For tre områder til centerformål i Tarm - 16 Jun 2015 Tillæg nr. 49 Særlig pladskrævende butikker ved Brogårdsvej, Videbæk - 21 Apr 2015 Tillæg nr. 50 Område til boligformål mv. ved Højsagervej, Videbæk - 06 Okt 2015 Tillæg nr. 53 Med VVM redegørelse for landanlæggene til Vesterhav Syd Havmøllepark - 16 Jan 2017 Tillæg nr. 54 Område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork - 03 Nov 2015 Tillæg nr. 59 Område til erhvervsformål ved Tøstrupvej syd for Ådum - 12 Apr 2016 Tillæg nr. 61 For et område til rekreativt formål ved Skolegade, Tarm - 29 Mar 2016 Tillæg nr. 64 Område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav ved Holstebrovej, Skjern - 13 Dec 2016 Tillæg nr. 65 For et område til boligformål, Ringkøbing K - 06 Sep 2016 Tillæg nr. 71 Område til bolig- og centerformål i Troldhede - 16 Maj 2017 Tillæg nr. 72 For et område til boliger ved Mosegårdsvej, Skjern - 13 Dec 2016 Tillæg nr. 74 For et område til centerformål, Nygade, Skjern - 24 Jan 2017 Tillæg nr. 76 For et område til blandet bolig- og erhvervsformål ved Skelmosevej, Stadil - 23 Maj 2017 VVM-redegørelse for Videbæk Biogas A/S - 06 Sep 2016 Side 38 - Nye muligheder for fritid og turisme Side 43

44 Side 44

45 Giv os dine bemærkninger og gode råd... Send senest 23. august 2017 dine idéer og forslag til: Fotos og layout: Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Side 45

46

47 JUNI 2017 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Miljøvurdering af 'Tillæg til Planstrategi Nye muligheder for fritid og turisme' MILJØRAPPORT UDKAST 19. JUNI 2017 Side 47

48 Side 48

49 ADRESSE COWI A/S Visionsvej Aalborg TLF FAX WWW cowi.dk JUNI 2017 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Miljøvurdering af 'Tillæg til Planstrategi Nye muligheder for fritid og turisme' MILJØRAPPORT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT juni 2017 JNBZ, HSLY LLKR HSLY Side 49

50 Side 50

51 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME 5 INDHOLD 1 Indledning 8 2 Sammenfatning ikke teknisk resume Landskabsinteresser Socioøkonomiske konsekvenser Naturinteresser Afværgeforanstaltninger Overvågning 12 3 Miljørapportens indhold Indholdsmæssig afgræsning (scoping) Høring af berørte myndigheder Metode Detaljeringsgrad Alternativer Miljøvurderingens opbygning 15 4 Strategiens indhold og forholdet til andre planer Temaplanstrategiens indhold og hovedformål Forholdet til statslige planer 20 5 Landskabsinteresser, kystnærhed og visuel indvirkning Miljøstatus og mål Fire berørte landskabskarakterer Miljøvurdering Afværgeforanstaltninger Overvågning 39 6 Socio-økonomiske forhold Miljøstatus og mål 40 Side 51

52 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME Miljøvurdering Afværgeforanstaltninger Overvågning 43 7 Naturinteresser Miljøstatus og mål Miljøvurdering Afværgeforanstaltninger Overvågning 49 8 Referencer 50 Side 52

53 Side 53

54 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME 8 1 Indledning Denne miljørapport er udarbejdet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 1. Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af de planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen omfatter Ringkøbing-Skjern Kommunes Tillæg til Planstrategi 2015 Nye muligheder for fritid og turisme. I planstrategien, som dækker hele kommunens område, foreslås en række væsentlige ændringer af det eksisterende plangrundlag, som vurderes at kunne have væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor miljøvurderingen er foretaget. I sagens natur er konsekvensvurdering af en planstrategi afgrænset til vurderinger på et overordnet niveau, hvor nærmere vurdering af de konkrete konsekvenser vil afhænge af den efterfølgende mere detaljerede planlægning. Disse efterfølgende planer vil ligeledes skulle screenes iht. miljøvurderingsloven. Miljøvurderingen bygger på ændringerne i det eksisterende plangrundlag, som kommunen vil gennemføre med ' Tillæg til Planstrategi 2015 Nye muligheder for fritid og turisme' og der er således ikke tale om en miljøvurdering af kommuneplanens samlede indhold, idet allerede gældende planlægning ikke er miljøvurderet her. Baggrunden for udarbejdelsen af temaplanstrategien er de nye muligheder for at udvikle bl.a. kystturismen, som der er åbnet op for med revisionen af planloven og naturbeskyttelsesloven. Temaplanstrategien skal bl.a. udgøre en del af grundlaget for konkrete ansøgninger til Erhvervsstyrelsen, med frist d. 15. oktober 2017, om mulighed for at omplacere og udlægge nye sommerhusområder samt udlæg af udviklingsområder i kystnærhedszonen. I planstrategien er endvidere beskrevet, hvorledes Ringkøbing-Skjern Kommune agter at forholde sig til mulighederne for at ansøge om ophævelse af strandbeskyttelse på havne og bynære havnearealer i sommeren Og endelig fremgår det, hvorledes Ringkøbing-Skjern Kommune vil arbejde med muligheden for at understøtte friluftslivet med mindre faciliteter på strandene ved brug af de nye dispensationsregler fra strandbeskyttelses- og klitfredningsbestemmelserne. Temaplanstrategien omfatter i hovedtræk en vurdering og strategi for den kommunale turismeudvikling, herunder en beskrivelse, visning eller indikation af, hvilke arealer, der ønskes medtaget eller udtaget af planlægningen. 1 LOV nr. 425 af 18. maj 2016 med de ændringer der følger af med de ændringer, der følger af 90 i lov nr af 27. december 2016 og 5 i lov nr. 204 af 28. februar Side 54

55 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME 9 Temaplanstrategien omhandler fire centrale emner for turismeudviklingen, der udspringer af lovforslaget til ny planlov og ny naturbeskyttelseslov, samt følgende foreliggende vejledninger mv. om emnerne på nuværende tidspunkt: Ombytning af sommerhusområder Udviklingsområder Ophævelse af strandbeskyttelse på havne og bynære havnearealer 'Strandhotspots' Der er gennemført en konkret afgrænsning af miljørapportens indhold og som fastlægger de ændringer af plangrundlaget, der indgår i miljøvurderingen samt de miljøparametre, ændringerne kan påvirke. Miljøvurderingen er afgrænset til de planmæssige ændringer, som er vurderet væsentlige miljømæssigt. Afgrænsningen af planændringer og miljøparametre for miljøvurderingen er dels sket i en intern proces i kommunen og dels gennem høring af berørte myndigheder i henhold til miljøvurderingslovens 32. Miljørapporten er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune. Side 55

56 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME 10 2 Sammenfatning ikke teknisk resume I det følgende givet et kort resumé af miljøvurderingens vurderinger i forhold til de vurderede temaer, samt behov for afværgeforanstaltninger og overvågning. 2.1 Landskabsinteresser Miljørapportens landskabelige vurderinger er dels baseret på kommuneplanens inddeling i overordnede landskabstolkninger (karakterområder) og dels en systematisk beskrivelse af de berørte landskabskarakterområder i kystnærhedszonen med afsæt i de parametre, der jf. landskabskaraktermetoden definerer landskabets karakter: Geologiske karaktertræk, kulturbetingede karaktertræk og visuelle karaktertræk. Endvidere inddrages kommuneplanens områdeudpegninger. De foreslåede nye sommerhusområder er placeret i tilknytning til eksisterende områder, og derfor vil den visuelle påvirkning af omgivelserne som følge af etablering af flere sommerhuse ikke opleves som dominerende. De nye områder vil dog blive visuelt synlige i landskabet i større eller mindre grad, og den nærmere vurdering af de konkrete konsekvenser vil afhænge af den efterfølgende, mere detaljerede planlægning i form af kommuneplanrammer og lokalplaner for sommerhusprojekterne. Det store projekt Søndervig Feriepark ligger umiddelbart bag Søndervig by og det eksisterende sommerhusområde i forhold til Vestkysten. En del af arealet er lokalplanlagt til et tidligere projekt for Søndervig Feriepark fra Da projektet siden er udvidet og ændret udarbejdes der ny lokalplan og kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurdering og VVM. Herigennem fastlægges feriecentrets udformning nærmere og påvirkninger vil blive nærmere reguleret og vurderet i den kommende planlægning. Det forudsættes derfor, at projektet kan gennemføres uden at tilsidesætte væsentlige kystlandskabelige interesser. For området ved Stauning Havn vurderes det, at der kan indpasses beskedne anlæg og funktioner uden at tilsidesætte de kystlandskabelige interesser. Det forudsættes, at ny anvendelse og bebyggelse af arealet vil blive nærmere vurderet i den kommende planlægning for området og der vil blive sikret en konkret landskabelig indpasning i forhold til den kystnære del af byzonen og byprofilen. For arealet ved Ringkøbing Havn gælder det, at der ikke er væsentlige landskabsinteresser på arealet, og det vurderes, at der kan indpasses bymæssige funktioner uden at tilsidesætte landskabelige interesser i den kystnære del af byzonen. Det forudsættes, at ny anvendelse og bebyggelse af arealet vil blive nærmere vurderet i den kommende planlægning for området og der vil blive sikret en konkret landskabelig indpasning i forhold til den kystnære del af byzonen og byprofilen. For områderne ved Velling Pramhavn, Stauning Havn og Bork Havn er der tale om udnyttelse af eksisterende lokalplanlagte bygge- og anvendelsesmuligheder. Det vurderes, at en realisering af et projekt i overensstemmelse med lokalplanerne kan ske uden at tilsidesætte væsentlige kystlandskabelige interesser. Den landskabelige påvirkning af strandhotspots afhænger af de konkrete projekters placering, form og indhold, som endnu ikke er fastlagt. En nærmere vurdering af de konkrete konsekvenser vil afhænge af den efterfølgende, mere detaljerede planlægning og projektgodkendelse. Side 56

57 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME Socioøkonomiske konsekvenser Temaplanstrategiens tiltag vil kunne udvikle turismen i kommunen, og resultere i flere overnatningsenheder og faciliteter, der vil kunne tiltrække flere turister til området. Dette vil kunne forbedre grundlaget for de store dele af erhvervslivet i området, der har relation til turismen, herunder bl.a. detailhandelen. I særlig grad vil realiseringen af Søndervig Feriepark kunne medføre et markant løft til områdets turisme, idet der forventes årligt nye overnatninger og yderligere besøgende og en forventet omsætning på 175 mio. kr. Centerfunktionerne omfatter bl.a. vandland, wellness, butikker og restauranter mv. Fuldt udbygget kan dette betyde ekstra overnatninger i omkringliggende områder, samt en effekt på op til arbejdspladser. Ferieparken forventes således at få en afsmittende effekt på butikker, restauranter og servicefunktioner, samt andre overnatnings- og turismetilbud både lokalt i og omkring Søndervig by, men også i et langt større del af egnen ved Ringkøbing og vestkysten. Opførelsen af nye sommerhuse og faciliteter vil resultere i flere arbejdspladser i såvel anlægsfasen som driftsfasen. Skønnet ud fra Miljøministeriet rapport fra , kan der blive skabt midlertidige og 50 varige arbejdspladser alene på baggrund af godt 500 sommerhusgrunde. Dertil kommer arbejdspladser som følge af udviklingsområder, havneområder mv. Generelt er sommerhuse i Ringkøbing-området præget af stor efterspørgsel og høj grad af belægning og udlejning, hvilket derfor kan medføre flere arbejdspladser end gennemsnittet i Danmark. Derfor vil eventuel udtagelse af eksisterende sommerhusområder fjerne en forventet mulighed for udvikling af overnatningskapaciteten ved de pågældende lokaliteter. For udviklingsområderne gælder, at der er tale om at samle og koncentrere aktiviteter og anlæg, som tilgodeser forskellige målgrupper som f.eks. familier med børn, unge og ældre, aktive turister mv. Herved skabes bedre muligheder for en rentabel drift og skabelse af vækst og arbejdspladser til gavn for lokalområdet og kommunen. Den nærmere effekt afhænger af de konkrete udviklingsprojekters indhold og omfang. Udvikling af nye faciliteter ved de 5 fjordhavne vil generelt gavne udviklingen af de lokale samfund, turismen og erhvervslivet og dermed have en positiv socio-økonomisk effekt på lokalsamfundene. Arealet ved Velling Pramhavn skal bruges som led i det højt prioriterede erhvervsudviklingsprojekt Søvejen mod vest', som bl.a. skal give muligheder for at transportere gods fra vindmølleindustrien og andre industrier over Ringkøbing Fjord til udskibning fra Hvide Sande Havn. Projektet er et stort og vigtigt erhvervsudviklings- og infrastrukturprojekt, der skal medvirke til at udvikle erhvervs- og beskæftigelsesmulighederne i området. 2.3 Naturinteresser For de foreslåede nye sommerhusområder og udviklingsområder vurderes det, at der her kan realiseres projekter uden at tilsidesætte naturmæssige interesser. Alle områder ligger uden for naturmæssige bindinger og rummer ikke naturmæssige værdier. Der vil således ikke være nogen naturmæssige konsekvenser i forhold til nuværende miljøstatus. Det store projekt Søndervig Feriepark ligger i et ferie- og fritidspræget landskab uden væsentlige naturinteresser, men med enkelte 3-vandhuller inden for området, som forudsættes bevaret. Arealet berører ikke Na- 2 Miljøministeriets rapport som grundlag for udpegning af 8000 sommerhusgrunde i 2004, udgivet januar Side 57

58 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME 12 tura 2000-områder. I forbindelse med den kommende planlægning og miljøvurdering/vvm vil det blive vurderet, om projektet kan påvirke flyvende trækfugle og bilag IV-arter i området. Det vurderes, at en realisering af et projekt som planlagt kan ske uden at tilsidesætte væsentlige naturbeskyttelsesinteresser. Temaplanstrategien omfatter endvidere potentielt arealer ved Ringkøbing Havn, Velling Pramhavn, Stauning Havn, Skaven Havn og Bork Havn, hvor strandbeskyttelsen ønskes ophævet. De fleste af havnearealerne ligger i tæt tilknytning til Natura 2000-området nr. 69, Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Derfor er det forudsætning, at områdets plante- og dyreliv påvirkes så lidt som muligt i forbindelse med realisering af nye projekter og at disse hensyn bliver nøje varetaget gennem den efterfølgende plan- og projektfase. Den naturmæssige påvirkning af strandhotspots afhænger af de konkrete projekters placering, form og indhold, som endnu ikke er fastlagt. En nærmere vurdering af de konkrete konsekvenser vil afhænge af den efterfølgende, mere detaljerede planlægning og projektgodkendelse. 2.4 Afværgeforanstaltninger Der foreslås ingen særlige afværgeforanstaltninger i forbindelse temaplanstrategiens forslag til udpegninger på overordnet niveau. I forbindelse med realiseringen af strategien forudsættes det, at projekterne udformes og etableres under hensyntagen til de omkringliggende landskaber, byprofil og lokal byggestil. Ringkøbing-Skjern Kommune rummer meget store landskabsværdier ved klitter og fjord, og der skal ved den konkrete planlægning sikres konkret landskabelig indpasning af de enkelte bygninger og anlæg, f.eks. gennem krav til bygningshøjde, materialer og farver samt terrænregulering og beplantningsbælter. Det forudsættes ligeledes, at projekterne udformes og etableres under hensyntagen til de konkrete naturinteresser, beskyttelser og målsætninger. 2.5 Overvågning Der foreslås ikke opstillet et særskilt overvågningsprogram i forbindelse med temaplanstrategien. Opfølgningen vil primært ske i forbindelse med udarbejdelse og administration af kommuneplanrammer, lokalplaner, miljøvurderinger mv., samt ved administration efter sektorlovgivningen. Side 58

59 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME 13 3 Miljørapportens indhold Miljøvurderingen er foretaget med hjemmel i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Miljøvurderingsloven LBK nr. 448 af 10/05/2017), som fastsætter kravene til miljøvurderingens proces og indhold. 3.1 Indholdsmæssig afgræsning (scoping) Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemført en scoping, hvor det vurderes, at miljøvurderingen skal belyse konsekvenserne i forhold til følgende emner: Landskabsinteresser, kystnærhed og visuelle konsekvenser. Socioøkonomiske forhold. Naturinteresser. Derudover vurderes relevante kumulative effekter mellem disse emneområder. Den indholdsmæssige afgræsning er foretaget med udgangspunkt i miljøvurderingslovens brede miljøbegreb. Grundlaget for vurderingen er de miljøfaktorer, en miljøvurdering jf. lovgivningens krav skal indeholde, dvs. den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser og arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet samt det indbyrdes forhold mellem disse faktorer. Det er for nogle miljøfaktorer generelt en begrænsning, at miljøindvirkningen ikke kan vurderes på det overordnede niveau som strategien har, fordi indvirkningen alene afhænger af det konkrete indhold i den efterfølgende detaljerede planlægning. Det gælder fx trafikale forhold, støj, arkæologi, luft- og jordforurening mv. Den indholdsmæssige afgræsning har derfor ikke påvist indvirkning på disse forhold. 3.2 Høring af berørte myndigheder Med henblik på den endelige fastlæggelse af miljørapportens indhold og detaljeringsniveau har resultatet af afgræsningen været sendt til høring hos en række myndigheder og organisationer i perioden 29. maj 2017 til og med den 9. juni Følgende er hørt i forbindelse med temaplanstrategien: Erhvervs- og vækstministeriet, Erhvervsstyrelsen Kystdirektoratet Region Midtjylland Holstebro Kommune Herning Kommune Varde Kommune Der er ikke indkommet bemærkninger. Side 59

60 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME Metode Miljørapportens indhold er baseret på lovens anvisninger, og opfylder de krav om miljøvurdering, som stilles til gennemførelse af en temaplanstrategi. Som grundlag for konsekvensvurderingen er der som udgangspunkt anvendt aktuel viden på tidspunktet for udarbejdelse af planforslaget, dvs. foreliggende planer og rapporter mv, samt arealinformationer fra bl.a. Plansystem.dk og miljøportalen. Derudover har NIRAS gennemført en landskabsanalyse 3, der indeholder overordnede beskrivelser af landskabskarakterer og -interesser inden for kystnærhedszonen i Ringkøbing- Skjern Kommune, og en nærmere vurdering af de foreslåede områder i temaplanstrategien. Inden for de scopede emneområder, er der beskrivelser af relevante miljøstatus og -mål, konsekvensvurdering af planforslaget, afbødende foranstaltninger og overvågningstiltag. 3.4 Detaljeringsgrad Ifølge miljøvurderingsloven skal miljørapporten kun indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder og til, hvor detaljeret planen eller programmet er, hvad planen eller programmet indeholder, på hvilket trin i et beslutningsforløb planen eller programmet befinder sig, og hvor vidt bestemte forhold vurderes bedre på et andet trin i det pågældende forløb. I sagens natur vil miljøvurderingen derfor være afgrænset til vurderinger på et overordnet niveau, hvor den nærmere vurdering af de konkrete konsekvenser vil afhænge af den efterfølgende, mere detaljerede planlægning. Temaplanstrategien følges op af bl.a. kommuneplantillæg og lokalplaner for ændrede arealudlæg, hvor det vil være op til kommunen at foretage en miljøvurdering af påvirkninger og afværgeforanstaltninger på et mere konkret niveau. Temaplanstrategien følges ligeledes op af konkrete ansøgninger for projekter inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjer, hvor der i hver enkelt tilfælde vil skulle varetages konkrete foranstaltninger til at afbøde og minimere de miljømæssige påvirkninger, hvilket vurderes i forbindelse med enkeltsagsbehandlingen. Konsekvensvurderingen af temaplanstrategien vil derfor være afgrænset til vurderinger på et overordnet strategisk niveau, men areal- og indholdsmæssigt konkretiseret i tilstrækkeligt omfang til at det kan danne grundlag for opfølgende kommune- og lokalplanlægning. 3.5 Alternativer Miljørapporten skal ifølge miljøvurderingsloven indeholde en beskrivelse af 0-alternativet, samt vurdere om der er andre rimelige alternativer, der bør miljøvurderes. Ringkøbing-Skjern Kommune finder ikke behov for at vurdere alternativer til temaplanstrategiens indhold. Der er ikke i høringen af berørte myndigheder indkommet forslag til belysning af alternativer. Det kan nævnes, at Ringkøbing-Skjern Kommune på tidspunktet for scopingen haft flere arealer i betragtning til bl.a. udviklingsområder, men har fravalgt områder på grund af store landskabsinteresser. 3 Landskabsanalyse, Udviklingsområder og nye udlæg til sommerhusområder i kystnærhedszonen, NIRAS, 2. juni Side 60

61 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME 15 0-alternativet beskriver det scenarie, at planstrategiens forslag til planlægningsmæssige ændringer ikke gennemføres, således at eksisterende anvendelse og planer forbliver/videreføres. Under hvert emne i miljørapporten gives en beskrivelse af den nuværende miljøstatus. Denne miljøstatus udgør en beskrivelse af miljøtilstanden ved 0-alternativet, og udgør dermed en referenceramme for beskrivelsen af de potentielle konsekvenser ved gennemførelse af planstrategiens forslag og tiltag. 3.6 Miljøvurderingens opbygning Miljøvurderingen indledes med en redegørelse for temaplanstrategiens hovedindhold, samt forholdet til den statslige planlægning. Miljøvurderingen er afgrænset til at belyse de miljømæssige konsekvenser for følgende miljøfaktorer: Landskabsinteresser og kystnærhed, herunder visuelle forhold. Socioøkonomiske forhold. Naturinteresser. Miljøvurderingen er opbygget på baggrund af disse temaer og for hvert af temaerne er først udarbejdet en beskrivelse af miljøstatus og eventuelt relevante miljømål. Miljøstatus svarer til 0-alternativet, hvis strategien ikke gennemføres, og udgør dermed referencerammen for de potentielle konsekvenser ved gennemførelse af strategien. Dernæst er planens miljøkonsekvenser samlet beskrevet for hvert af planens hovedemner: Nye sommerhusområder Nye udviklingsområder Nye udviklingsmuligheder ved havne Hotspots for friluftslivet ved kysterne For hvert tema er miljøpåvirkningen vurderet med angivelse af: Påvirkningens omfang og karakter, herunder eventuelle kumulative effekter, Forslag til afværgende foranstaltninger, der kan afbøde eller minimere miljøpåvirkningerne, og Eventuelle forslag til overvågning. I det ikke-tekniske resume (kapitel 2) er strategiens indvirkning på miljøet opsummeret med angivelse af forslag til afhjælpende foranstaltninger og overvågning. Side 61

62 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME 16 4 Strategiens indhold og forholdet til andre planer Som led i miljøvurderingen af Ringkøbing-Skjern Kommunes 'Tillæg til Planstrategi 2015 Nye muligheder for fritid og turisme' foretages en skitsering af planens indhold, hovedformål og forbindelser til andre relevante planer. 4.1 Temaplanstrategiens indhold og hovedformål Temaplanstrategien omhandler fire centrale emner for turismeudviklingen, der udspringer af ønsket om at udnytte de nye udviklingsmuligheder inden for kystnærhedszonen, der er kommet med den nye planlov og den nye naturbeskyttelseslov, samt foreliggende vejledninger mv. om emnerne, der foreligger på nuværende tidspunkt. Strategien omfatter således udviklingsønsker for: Nye sommerhusområder Nye udviklingsområder Nye udviklingsmuligheder ved havne Hotspots for friluftslivet ved kysten Temaplanstrategien er kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen inden for fritid og turisme i Ringkøbing-Skjern Kommune. Strategien består af en række fremtidige ønsker til arealudpegninger, visioner og mål som vil blive realiseret efterfølgende gennem ansøgninger til Erhvervsstyrelsen iht. de gældende regler, samt gennem den kommende kommuneplanlægning. Side 62

63 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME 17 Figur 4.1: Lokalisering af planstrategiens indsatsområder Nye sommerhusområder Den moderniserede planlov giver mulighed for udlæg af nye sommerhusområder med op til nye sommerhusgrunde inden for kystnærhedszonen under forudsætning af, at kommunalbestyrelserne lader områder med mindst ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen tilbageføre til landzone. Hensigten er at forbedre kvaliteten af de udlagte sommerhusområder ved at mindre attraktive områder tilbageføres, og der samtidig skabes mulighed for at udlægge nye områder på mere attraktive placeringer. Ringkøbing-Skjern Kommune ansøger om en andel på 500 sommerhusgrunde ved Søndervig Feriepark og 15 sommerhusgrunde i et mindre område ved Vedersø Klit. Kommunerne skal - om muligt - tilbageføre et tilsvarende antal ubebyggede sommerhusgrunde til landzone. Det vil være større, ubebyggede sommerhusområder, som hverken er blevet bebygget, byggemodnet eller udstykket. Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at tilbageføre alle de større sammenhængende og uudnyttede sommerhusområder, der er i kommunen. Herved kan tilbageføres 4 arealer svarende til ca. 87 ubenyttede sommerhusgrunde. Side 63

64 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME 18 De to nye sommerhusområder ligger ved: Søndervig Feriepark Vedersø Klit De sommerhusområder, som kommunen om nødvendigt er parat til at udtage af planlægningen ligger ved: Stauning Skaven Strand Bork Havn Yderligere udtages et rammelagt areal i klitfredningszonen ved Vedersø Klit Nye udviklingsområder Med moderniseringen af planloven åbnes der også mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder. Udviklingsområder er områder i kystnærhedszonen, hvor kommunerne får større adgang til at planlægge for udvikling af byer og landsbyer samt give tilladelse til anlæg, med henblik på at fremme vækst og udvikling og styrke jobpotentialet i de kystnære områder, samtidig med, at rammen for at sikre udvikling af sammenhængende naturområder styrkes. Udpegningen af udviklingsområder vil ske gennem et landsplandirektiv, på baggrund af ansøgninger fra de enkelte kommunalbestyrelser. Efter udstedelsen af landsplandirektivet indarbejder kommunalbestyrelsen de udpegede udviklingsområder i den kommende kommuneplan parallelt med udpegningen af Grønt Danmarkskort. Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at fremme turismen gennem udpegning af tre nye udviklingsområder, hvor der kan planlægges og udvikles for nye turisme-og fritidsanlæg til helhedsorienteret gavn for turismen, friluftslivet og beskæftigelsen. De tre nye udviklingsområder giver mulighed for både at udvikle nye samt eksisterende turisme- og fritidsanlæg. Områderne kan hver især i kraft af deres karakter og placering medvirke til på forskellig vis at udvikle turismen og friluftslivet i kommunen. Udviklingsområder udpeges ved: Søndervig Feriepark. Adventure Park, Ringkøbing. Bjerregård, Holmsland Klit. Side 64

65 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME 19 Generelt for udviklingsområderne gælder, at der er tale om at samle og koncentrere aktiviteter og anlæg, som tilgodeser forskellige målgrupper som f.eks. familier med børn, unge og ældre, aktive turister mv. Herved samles anlæggene i stedet for at spredes på flere mindre enheder i landskabet, og der skabes bedre muligheder for rentabel drift og skabelse af vækst og arbejdspladser til gavn for lokalområdet og kommunen Nye udviklingsmuligheder ved havnene Kommuner, der har havne omfattet af strandbeskyttelse, får på baggrund af ændringerne i naturbeskyttelsesloven mulighed for at søge om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på havnen og på arealer mellem byen og havnen. Herved åbnes mulighed for at planlægge for nye relaterede aktiviteter, f.eks. faciliteter til overnatning, butiksliv og turismeformål. Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker således at styrke turismen og friluftslivet ved ansøgning om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på udvalgte havnearealer, hvor der ønskes bedre mulighed for indpasning af nye faciliteter til gavn for vækst og udvikling af turisme og friluftsliv. De 5 potentielle områder ligger ved: Ringkøbing Havn Velling Pramhavn Stauning Havn Skaven Havn Bork Havn For de fire af områderne ønskes mulighed for at binde by og havn bedre sammen, mens arealet ved Velling Pramhavn spiller en central rolle i det højt prioriterede erhvervsudviklingsprojekt 'Søvejen mod vest' 4. Flere af arealerne er allerede omfattet af lokalplan. 4 Søvejen mod vest, projektbeskrivelse, Styregruppen bag Søvejen mod vest, Side 65

66 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME Hotspots for friluftslivet ved kysterne Som en ændring i naturbeskyttelsesloven, bliver det muligt at opnå dispensation til at opføre mindre faciliteter langs strandene, der opføres til brug for en begrænset kreds. Herved vil det blive lettere for bl.a. foreninger og institutioner at etablere supplerende faciliteter som omklædningsrum, skure til opbevaring af f.eks. kajakker eller fiskeudstyr, bålhytter, madpakkehytter, shelters mv. Dog er det en forudsætning, at det sker i tilknytning til allerede eksisterende anlæg ved stranden, f.eks. ved en parkeringsplads eller vejnedkørsel. Det forudsættes endvidere, at sådanne faciliteter placeres så tilbagetrukket som muligt inden for strandbeskyttelseslinjen og foran klitten ved klitfredningslinjen. Dog skal placeringen understøtte aftalens formål om at give bedre mulighed for faciliteter, der understøtter aktiviteter på stranden, således at der f.eks. alene er kort gåafstand med udstyr ned til vandet, eller at omklædningsfaciliteter til vinterbadere placeres i kort gåafstand til vandet. Det er ligeledes en forudsætning, at der alene er tale om byggeri til brug for aktiviteter, der fordrer en beliggenhed tæt på havet, eller til brug for børn og unges friluftsliv. Dette gælder også, hvis bygningen overdrages til en anden ejer eller bruger. Opførelse af sådanne byggerier kræver dispensation fra kystdirektoratet, og skal være baseret på kommuneplanretningslinjer og evt. efterfølgende udarbejdelse af lokalplan. Herved sikres en lokal stillingtagen til, hvor på kysten sådanne aktiviteter bedst lokaliseres. Lokaliseringen skal ske, så de åbne kyststrækninger altid bevares, og så faciliteterne udformes og placeres, hvor de falder naturligt ind i stedets natur og landskab, og så offentlighedens frie adgang til strandene ikke hindres eller vanskeliggøres. Temaplanstrategien angiver strategi og mål for den kommende planlægning for konkrete arealer til strand hotspots' i kommuneplanen, ved angivelse af potentielle egne/områder til formålet. 4.2 Forholdet til statslige planer Temaplanstrategien er et udtryk for kommunens fremtidige ønsker, visioner og mål for den fremadrettede udvikling inden for fritid og turisme. I det efterfølgende vurderes det, om realisering af strategien kan være i strid med andre statslige planer og miljømål Vandområdeplaner Vandområdeplanerne er samlet en plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. Vandområdeplanerne for anden planperiode er baseret på en opdatering og videreførelse af vandplanerne for første planperiode og gælder fra Vandområdeplanerne er et informationsredskab, der beskriver, hvordan Danmark implementerer EU's vandrammedirektiv. Det bindende indhold i implementeringen af vandrammedirektivet er udmøntet i blandt andet bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer. Vandområdeplanen for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn fastsætter målsætninger for blandt andet en lang række vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster. Som en del af vandområdeplanerne er oplistet de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som omfatter de påvirkninger, som har størst indvirkning på miljøtilstanden i Danmarks vandløb, søer, kystvande og Side 66

67 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME 21 grundvand, og som i større eller mindre udstrækning er medvirkende til, at nogle vandområder ikke kan opfylde vandrammedirektivets mål om god tilstand. Stofpåvirkning af vandkvalitet Fysiske påvirkninger Andre påvirkninger Vandløb Dambrug, renseanlæg og regnbetingede udløb Spredt bebyggelse Okker Miljøfarlige forurenende stoffer fra bl.a. husholdninger og erhverv Fosfor Reguleringer og rørlægning af vandløb Vandløbsvedligeholdelse Opstemning af vandløb Spærringer, der hindrer fri faunapassage Sandtransport Påvirkninger af vandføring: Vandindvinding Søer Dambrug, renseanlæg og regnbetingede udløb Næringsstoffer fra åbent land (landbrugs- og baggrundsbidrag) Næringsstoffer fra spredt bebyggelse Frigivelse af ophobede næringsstoffer fra søbunden Udsætning og fodring af ænder Miljøfarlige forurenende stoffer fra bl.a. husholdninger og erhverv Vandindvinding Påvirkninger af biologisk struktur: Biologisk ubalance Kystvand Vandbårne næringsstoftilførsler af kvælstof og fosfor fra landbrug samt spildevandstilførsler fra punktkilder, herunder husholdninger, industri og havbrug Luftbårne næringsstoftilførsler, samt vandbårne tilførsler fra andre lande Frigivelse af ophobede næringsstoffer fra havbunden Miljøfarlige forurenende stoffer fra bl.a. husholdninger, skibsfart, havbrug og øvrige erhverv Termisk påvirkning fra kølevandsudledning Fiskeri med bundskrabende redskaber herunder muslingeskrab Sejladsrelaterede aktiviteter, herunder oprensning af sejlrender, klapning og havneanlæg/aktiviteter Råstofindvinding og kystfodring Påvirkninger fra andre tekniske anlæg på søterritoriet Slusedrift Påvirkning af biologisk struktur: Påvirkning af økosystemet/biologisk ubalance bl.a. som følge af fiskeri Grundvand Vandbårne næringsstoftilførsler af kvælstof (og fosfor) fra landbrug Miljøfarlige forurenende stoffer fra bl.a. husholdninger, landbrugsdrift og andre erhverv, herunder brug af sprøjtegifte og udvaskning fra gamle industrigrunde mv. Vandindvinding Råstofindvinding under grundvandsspejl Figur 4.2: Oversigt over betydende påvirkninger i vandområdedistrikt Jylland og Fyn, fra Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn Side 67

68 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME 22 Det vurderes at temaplanstrategien ikke er i strid med den statslige vandplanlægning, da temaplanstrategien udelukkende beskriver overordnede udviklingsønsker, mål og lokaliteter for turisme og fritid i Ringkøbing- Skjern Kommune. Strategien behandler ikke i sig selv de på figur 4.3 oplistede aktiviteter, som har størst indvirkning på miljøtilstanden i vandløb, søer, kystvande og grundvand. Forholdet til vandplanlægningen forudsættes imidlertid vurderet nærmere ved den efterfølgende konkrete planlægning for de enkelte planer/projekter og vil afhænge af indholdet og udførelsen heraf Natura 2000-planer De internationale naturbeskyttelsesområder omfatter fuglebeskyttelsesområder, habitatområder og Ramsarområder. Fuglebeskyttelsesområder er særlige naturområder, der skal hjælpe til at opretholde og sikre levesteder for ynglefugle, rastepladser for fugletræk og overvintringssteder for vintergæster og strandfugle. Fuglebeskyttelsesområderne er beskyttet efter EU s fuglebeskyttelsesdirektiv. Habitatområder er naturområder, der er beskyttet efter EU s Habitatdirektiv. Hvert område udpeges for at beskytte bestemte naturtyper og arter af planter og dyr. Ramsarområder er vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning og skal beskyttes, i henhold til Ramsar-konventionen. Fuglebeskyttelses- og habitatområder indgår i det sammenhængende europæiske, økologiske netværk, som betegnes Natura Ved udpegning af internationale naturbeskyttelsesområder på land og på havet sigter lovgivningen på målrettet beskyttelse af natur; planter og dyr. Formålet er at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der udpeget en række Natura 2000-områder. Det drejer sig om følgende områder: Fuglebeskyttelses-, habitat og Ramsarområde - Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Fuglebeskyttelses- og Ramsarområde - Ringkøbing Fjord Fuglebeskyttelsesområde og habitatområde - Borris Hede Habitatområde - Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Habitatområde - Skjern Å Habitatområde - Lønborg Hede Habitatområde - Husby Sø og Nørresø Habitatområde - Husby klit Habitatområde - Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø Habitatområde - Kimmelkær Landkanal For hvert af Natura 2000-områderne er der udarbejdet en Natura 2000-plan, som indeholder konkrete anvisninger på, hvordan man her skal behandle naturen, for at den kan udvikle sig positivt. Side 68

69 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME 23 Beskyttelsen af Natura 2000-områderne indebærer, at myndighederne i deres administration ikke må gennemføre planer, projekter eller lignende, der kan skade de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte. Natura 2000-område nr. 66 Det foreslåede nye sommerhusområde ved Vedersø Klit grænser op til Natura 2000-område nr. 66 'Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord'. Natura 2000-området består af et habitatområde (H59) og et fuglebeskyttelsesområde (F41). Området er karakteriseret ved sine fire store vandflader, som er selve Stadil Fjord samt de tre svagt brakke Søndre-, Mellem- og Nordre Dyb, der tilsammen udgør Vest Stadil Fjord. Området udgør et meget vigtig raste- og fourageringsområde for en lang række træk- og ynglefugle. Stadil Fjord afvander til Ringkøbing Fjord via Vonåen. Den vestlige del af habitatområde H59 grænser op til Vesterhavet med Husby Klit liggende imellem området og havet. De lysåbne naturtyper består af få spredte arealer med surt overdrev, klithede, grå/grøn klit samt våd og tør hede. Natura 2000-område nr. 66 er specielt udpeget på grundlag af en væsentlig tilstedeværelse af følgende naturtyper og arters levesteder: Grå/grøn klit, klithede, surt overdrev, samt odder, vandranke, rørdrum, rørhøg, sortterne og en række træk- og rastefugle bl.a. kortnæbbet gås. grågås, bramgås, krikand, skeand, spidsand, hjejle og pomeransfugl. Natura 2000-område nr. 69 Det foreslåede udviklingsområde ved Bjerregård og flere af havneområderne ved fjorden grænser op til eller ligger inden for Natura 2000-område nr. 69 'Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen'. Natura 2000-området består af et habitatområde (H62) og et fuglebeskyttelsesområde (F43). Området omfatter hele den sydlige del af Ringkøbing Fjord samt nærliggende landområder, herunder Tipperhalvøen, de yderste dele af Skjernåens delta samt kystnære arealer syd for Nymindegab. Fjorden udgør et af landets vigtigste yngle- og rasteområder for en lang række fugle, der er knyttet til fjorden og de omkringliggende arealer på forskellig vis. Målsætningen for Natura 2000-område nr. 69 er at sikre fortsat velplejede og uforstyrrede raste- og fourageringspladser for ænder og gæs på udpegningsgrundlaget. De terrestriske naturtyper omkring Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen sikres en god-høj naturtilstand. Områdets truede naturtyper og arter prioriteres højt. Det gælder især arealer med strandeng og grå/grøn klit som arealmæssigt udgør et stort areal på biogeografisk niveau. Også områdets mindre forekomster af våd hede, surt overdrev og rigkær sikres en god-høj naturtilstand. Ligeledes prioriteres levesteder for den nationale ansvarsart vandranke samt for de truede ynglefugle skestork, alm. ryle, brushane, splitterne, plettet rørvagtel, mosehornugle og for trækfuglearterne knopsvane, sangsvane, pibesvane, grågås, kortnæbbet gås, mørkbuget knortegås, gravand, krikand, pibeand, spidsand og pomeransfugl. Arealet af ovennævnte naturtyper og levesteder øges, og hvor det er muligt skabes sammenhæng mellem forekomsterne. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Det vurderes at Temaplanstrategien ikke er i strid med de i Natura 2000 planerne fastsatte målsætninger for Natura 2000 områderne, da temaplanstrategien udelukkende indeholder overordnede udviklingsønsker, mål og lokaliteter for turisme og fritid og ikke konkrete projekter eller lignende, som vil kunne skade de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte. Forholdet til Natura-2000 forudsættes imidlertid vurderet nærmere ved den efterfølgende planlægning for de enkelte planer/projekter og vil afhænge af indholdet og udførelsen heraf. Side 69

70 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME Grundvandsinteresser De statslige krav til kommunal planlægning, de tidligere retningslinjer 40 og 41, er moderniseret og videreføres gennem bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse. Fokus for den nye administrationsmodel bestående af bekendtgørelsen og den tilhørende vejledning er fortsat, at kommunerne gennem deres kommuneplanlægning skal friholde OSD og indvindingsoplande for virksomhedstyper og anlæg, der sædvanligvis har oplag af, anvender eller frembringer forurenende stoffer eller stofgrupper, der er mobile i forhold til grundvandet, hvor virksomhedstypen medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Administrationsmodellen har som udgangspunkt, at forurening af grundvandet fortsat skal forebygges, og at der sikres en tilstrækkelig grundvandsdannelse samtidig med, at kommunernes muligheder for byudvikling mv. ikke vanskeliggøres unødigt. Dette har resulteret i en forenkling af virksomhedslisterne i den tidligere trinmodel og dermed en lettelse af kommunernes administration. Fokus er på at friholde områder med særlige drikkevandssinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse for virksomhedstyper eller anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet, samt at friholde afgrænsede boringsnære beskyttelsesområder til almene vandforsyninger for udlæg af nye arealer til en arealanvendelse, der vil medføre øget fare for forurening af grundvandet. Der er i vejledningen opstillet én liste over de grupper af virksomhedstyper, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Listen er ikke udtømmende, og der kan være virksomheder og anlæg, som ikke er medtaget på listen, men hvor kommunens kendskab til produktionen begrunder, at denne medfører en væsentlig fare for forurening. Det vurderes at temaplanstrategien ikke er i strid med de statslige retningslinjer for beskyttelse af grundvandet, da temaplanstrategien udelukkende beskriver overordnede udviklingsønsker, mål og lokaliteter for turisme og fritid i kommunen, og ikke i sig selv muliggør etablering af virksomhedstyper og lignende aktiviteter, som er oplistet i vejledningens bilag 1 - eksempelvis jordrenseanlæg, benzinstationer, asfaltfabrikker, kemiske virksomheder, glas- og mineraluldsfabrikker, metalstøberier, flyvepladser, transportcentre, godsbanestationer o.l. Forholdet til grundvand forudsættes imidlertid vurderet nærmere ved den efterfølgende planlægning for de enkelte planer/projekter og vil afhænge af indholdet og udførelsen heraf Statslige interesser i Kommuneplanlægningen 2017 Hvert fjerde år offentliggør erhvervs- og vækstministeren en oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen. Oversigten giver et overblik over de statslige interesser med fokus på de interesser, der har indvirkning på den fremtidige arealanvendelse og den fysiske udvikling i Danmark. Heraf fremgår blandt andet, at det er en statslig interesse at medvirke til at understøtte en samlet udvikling af landets turismeerhverv, skabe mulighed for friluftsliv og give mulighed for anlæg af ferie- og fritidsanlæg, herunder at sikre en balance mellem vækst, natur, landskab og borgernes adgang til kysterne. Det er ligeledes en statslig interesse, at ferie- og fritidsanlæg indpasses så godt i landskabet som muligt, og at nye anlæg indgår i samspil med større ferie- og fritidsbebyggelser eller eksisterende bysamfund. Side 70

71 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME 25 Turisme er et vigtigt erhverv i Danmark og udgør et væsentligt bidrag til den danske samfundsøkonomi. Ikke mindst kyst- og naturturisme bidrager til at understøtte udvikling og beskæftigelse i alle landets egne. Gode frilufts- og rekreative muligheder er en del af velfærden i samfundet og er vigtige for lokalbefolkningen, erhvervslivet og turisterne. Der er derfor opstillet følgende krav til kommunernes planlægning for ferie- og fritidsanlæg inden for og uden for kystnærhedszonen og til kommunernes planlægning for sommerhusområder: Ferie- og fritidsanlæg inden for kystnærhedszonen skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser Nye ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, og nye ferie- og fritidsanlæg inden for kystnærhedszonen skal også lokaliseres efter hovedprincipperne for planlægning i kystnærhedszonen Der må ikke planlægges for nye sommerhusområder i kystnærhedszonen, og eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål Nye lystbådehavne må ikke placeres i det åbne kystlandskab Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformål herunder kolonihaver og andre rekreative formål. Det er ligeledes en statslig interesse, at værdifulde landskaber bevares og styrkes, herunder at kysterne fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource, og at vigtige geologiske områder af national betydning ikke på sigt går tabt. Dette er væsentlige interesser for staten at varetage, da landskabet udgør en vigtig del af livskvaliteten for mennesker, uanset om de bor på landet eller i byer, og da det danske landskab er under stadig forandring og under pres af bebyggelse og anlæg. Derfor fastsættes følgende krav til den kommunale planlægning for at sikre og bevare landskabet: Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer til sikring af bevaringsværdige landskaber, som friholder dem for byggeri og anlæg Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer til sikring af større, sammenhængende landskaber, som friholder dem for større byggerier og tekniske anlæg, der slører landskabssammenhænge eller har konsekvenser for det karakteristiske og oplevelsesrige i nabolandskaberne. Bevaringsværdige landskaber, herunder større sammenhængende landskaber, skal som udgangspunkt ikke reduceres Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer, der bidrager til at sikre indbyrdes overgange og sammenhænge i de værdifulde geologiske områder, herunder beliggenheden af nationale geologiske interesseområder og de 99 udpegede nationale kystlandskaber, mod indgreb, der kan forstyrre den naturlige dynamik, der er grundlag for udpegningen. Det er ligeledes en national interesse, at de åbne kyster friholdes og ikke opsplittes, så de fortsat kan udgøre landskabelige helheder. Derfor er der fastsat følgende principper, som skal følges ved lokalisering af ny byzone, tekniske anlæg og ferie og fritidsanlæg i kystnærhedszonen: Der kan kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for arealer i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, og at planlægningen sker på grundlag af hovedprincipperne for planlægning i kystnærhedszonen I kystnærhedszonen gives der kun tilladelse til bebyggelse og anlæg af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystnærhedszonen Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges Kun aktuelle reservationer til byudvikling, tekniske anlæg og ferie- og fritidsanlæg skal fastholdes. Side 71

72 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME Der skal foretages en afvejning af behovet for kystnær lokalisering i forhold til de beskyttelseshensyn, som skal varetages i kystnærhedszonen Der kan kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse Ved lokalisering af ny byzone, tekniske anlæg og ferie og fritidsanlæg i kystnærhedszonen skal følgende principper følges: - at nye udlæg til byformål lokaliseres i umiddelbar tilknytning til eksisterende byzone i størst mulig afstand fra kystlinjen, og fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse. - at tekniske anlæg placeres i tilknytning til eksisterende byzone, bebyggelse eller tekniske anlæg. - at ferie- og fritidsanlæg placeres i tilknytning til eksisterende byer eller større ferie- og fritidsanlæg. - at byvækst og tekniske anlæg indpasses i landskabet, så den øvrige åbne kystnærhedszone påvirkes mindst muligt. Det vurderes overordnet, at temaplanstrategien ikke er i modstrid med de statslige interesser, herunder for sommerhusområder, natur, landskaber og kystnærhedszonen. Det forudsættes, at der i forbindelse med den konkrete planlægning og projektfase for de enkelte områder og tiltag, vil ske en nærmere vurdering af de konkrete landskabelige og naturmæssige forhold i relation til de statslige interesser. Side 72

73 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME 27 5 Landskabsinteresser, kystnærhed og visuel indvirkning I dette afsnit beskrives og vurderes de mulige landskabelige og visuelle konsekvenser, hvis temaplanstrategiens forslag til lokaliteter og anvendelser gennemføres og realiseres. 5.1 Miljøstatus og mål Dette afsnit giver en beskrivelse af den nuværende miljøstatus for landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune og særligt inden for kystnærhedszonen. Denne miljøstatus udgør en referenceramme for at forstå de potentielle konsekvenser ved gennemførelse af temaplanstrategien. Beskrivelsen bygger dels på kommuneplanens inddeling i overordnede landskabstolkninger (karakterområder) og dels en systematisk beskrivelse udført af Niras af de berørte landskabskarakterområder i kystnærhedszonen med afsæt i de parametre, der jf. landskabskaraktermetoden definerer landskabets karakter: Geologiske karaktertræk, kulturbetingede karaktertræk og visuelle karaktertræk. Landskabet er resultatet af en geologisk og samfundsmæssig udvikling gennem årtusinder. Landskabet er oplevelsen af det samspil, der er mellem naturgrundlag (terræn, jordtype med videre), kulturgrundlag (byggeri, skov, landbrug med videre) og landskabets udseende. Landskabet er under konstant forandring på grund af aktiviteter som nybyggeri, skovrejsning, gravning af råstoffer, udviklingen af nye friluftsmuligheder eller anden ændret anvendelse og pleje. Alle disse forandringer ændrer i større eller mindre grad landskabers karakter og kvaliteter. Landskabsområder, der er særligt sårbare over for forandringer, er de landskaber, der vidner om Danmarks geologiske dannelse. Dette er eksempelvis ådale, kyst- og fjordlandskaber og bakkeformationer fra næstsidste istid. Landskaber er ikke uforanderlige, og områder med landskabelige værdier, herunder større sammenhængende landskaber, skal derfor beskyttes. Landskabelige værdier er primært de visuelle oplevelser, man kan få i landskabet. Landskabsoplevelsen kan være sammensat af forskellige landskabselementer som terrænformationer (f.eks. ådale, bakkeformationer, hedeslette), beplantning (f.eks. læhegn, skov), natur (eng, hede, overdrev, mose, å, sø), udsigter, fysisk struktur af bebyggelse, infrastruktur (veje, jernbaner, master med videre) og marker eller landbrugsområder med videre. Alle landskaber har egne karakteristika, men nogle skiller sig ud på grund af et særligt kraftigt udtryk af disse landskabselementer. Kommunen indeholder flere forskellige karakteristiske landskaber og rummer varierede landskaber sammensat af mange landskabselementer, hvilket typisk findes i de kuperede morænelandskaber i den nordlige del af kommunen. Slettelandskabet i dele af den sydlige del af kommunen og fjordkystlandskabet er mere enkle landskaber. Ringkøbing-Skjern Kommune indeholder en stor variation af landskaber, der hver for sig har deres særpræg og karakteristika. Kommunens landskabsinteresseområder Kommunens landskaber er i kommuneplanen inddelt i overordnede landskabstolkninger (karakterområder) på baggrund af kommunens geologi og morfologi. Landskabstolkningerne kan kategoriseres i: 1. Morænelandskaber Storbakkede morænelandskaber har typisk store bakker og jævnt kuperede til flade landskaber, mens småbakkede morænelandskaber er kendetegnet ved små bakker til jævnt kuperede landskaber Side 73

74 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME Slettelandskab Flade storskala landskaber og flade beplantningsinddelte landskaber 3. Kystlandskab Klitlandskabet langs Vestkysten og fjordkystlandskabet (områderne ved Ringkøbing Fjord, Stadil og Vest Stadil Fjord). Karakteriseret ved forbindelsen og oplevelsen af terrænets overgang til vandet 4. Overgangslandskaber Landskaber mellem to forskellige landskabstyper 5. Ådale Gennemgående og karaktergivende landskabselementer. Ofte markante og værdifulde landskaber i stor skala over stor afstand 6. Tekniske landskaber Landskaber, domineret af tekniske anlæg, hvorved landskabets oprindelige karakter er nedtonet Inden for de overordnede landskabstyper skal etablering og tilpasningen af byggeri og anlæg samt ændringer i arealanvendelsen så vidt muligt ske under hensyntagen til landskabets karakteristika. I kommuneplanen er udpeget bevaringsværdige landskaber. Disse landskaber er særligt karakteristiske på grund af deres naturgrundlag (f.eks. terræn, jordtype -), kulturgrundlag (f.eks. byggeri, skov landbrug) eller rumlige og visuelle fremtoning. Udpegningen af bevaringsværdige landskaber kan være både store og mindre landskabsområder med særlige, særprægede eller sjældne landskaber. Det kan være særligt varierede landskaber eller landskabstræk, der bryder et ellers monotont område. Det kan være landskaber, hvor der er et samspil med kulturmiljøer. I bevaringsværdige landskabsområder tillægges landskabelige værdier særlig stor vægt, hvorfor ønsker om etablering af byggeri og anlæg samt ændringer af arealanvendelse, der kan forringe landskabets karakter, skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende. Klit- og Fjordkystlandskabet I Ringkøbing-Skjern Kommunes arealer inden for kystnærhedszonen er klit- og fjordlandskaberne dominerende. Kyststrækningen i Ringkøbing-Skjern Kommune er en del af Danmarks længste udligningskyst, hvor der ved bølgernes påvirkning sker en kystparallel materialetransport, som er blandt de største i verden. Store sandmængder har medført tangedannelsen ud for Ringkøbing Fjord med marint forland på østsiden af tangen og har betydet, at Ringkøbing Fjord i dag er blevet lukket inde bag den nuværende Holmsland Klit. Ringkøbing Fjord markeres på vestsiden helt ud mod Vesterhavet af kystklitter i et uregelmæssigt klitlandskab med markante toppe og stejle læsider. Nord for Ringkøbing ligger karakteristiske strandsøer, det vil sige næsten tillukkede fjorddannelser, som kun adskilles fra havet af smalle, langstrakte landtanger. De åbne kyster er karakteriseret ved forbindelsen og oplevelsen af terrænets overgang til vandet. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der langt overvejende tale om to slags kystlandskaber: Klitlandskabet med marint forland langs Vesterhavet, der strækker sig 1-2,5 kilometer ind i landet og er præget af den kystnære beliggenhed. Længst mod vest grænser en bred forstrand op til cirka meter brede klitter blandet med klithede og fugtige klitlavninger. Fjordkystlandskabet er åbent og giver flere steder lange udsyn over fjorden og de lave strandenge. Bakkeøerne mod øst tegner sig svagt over fjorden, mens klitrækker afgrænser landskabet mod vest. Side 74

75 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME 29 Fjordene opleves ikke tydeligt fra de flade områder, og de markeres ikke af bevoksning. Set fra det lave terræn virker landskabsrummet næsten uendeligt og kun med klitrækken som barriere. Oppe fra klitrækken kan det helt særlige landskab fornemmes. Landskabsskalaen i fjordkyst og klitlandskabet er overvejende stor på grund af det generelt sparsomt beplantede og flade terræn med lange kig. Nye elementer kan blive visuelt synlige over længere afstande. Afhængigt af, hvilke landskabselementer der i øvrigt er i nærheden, vil nye elementer have en stor visuel indflydelse på dets omgivelser og syne mere eller mindre dominerende. Ved etablering af bygninger, anlæg med videre herunder anlæg møntet på turisme og friluftsliv - skal de landskabelige forhold indgå i den samlede vurdering. 5.2 Fire berørte landskabskarakterer Temaplanstrategien omfatter forslag til arealudpegninger i fire landskabskarakterområder i kommunen, der i det følgende beskrives. Beskrivelserne har til formål at give overblik over de bærende karaktertræk og har derfor et niveau, der tilsigter dette. Beskrivelserne er en systematisk beskrivelse med afsæt i de tre parametre, der jf. landskabskaraktermetoden definerer landskabets karakter: Geologiske karaktertræk, kulturbetingede karaktertræk og visuelle karaktertræk. Oversigtskort over landskabskarakterområder i kystnærhedszonen, baseret på NIRAS' landskabsanalyse, juni Side 75

76 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME Klitlandskabet Klitlandskabet strækker sig langs Vestkysten og er afgrænset som et landskab domineret af høje og lave klitter og klithede. Geologiske karaktertræk Særligt karakteristisk for klitlandskabets geologiske karakter er de høje klitter, der rejser sig som en markant struktur langs Vestkysten og dominere hele klitlandskabet. Klitterne er dannet gennem årtusinder som resultat af havets og vindens processer, der har aflejret sand langs kysten og blæst flyvesand sammen i disse karakteristiske klitter. Klitternes underlag er strandvolde, der er dannet langs kysten som resultat af de enorme kræfter og med tiden har skabt Danmarks største udligningskyst. Kulturbetingede karaktertræk Klitlandskabets kulturbetingede karaktertræk udspringer især af sandflugtsbekæmpelse, men også turisme i form af sommerhus-/feriebebyggelse. Sandflugtsbekæmpelsen er udtrykt i klitternes bevoksningsstruktur, der er domineret af marehalm på de forreste klitter og klithede længere væk fra kysten. Områdets turismepåvirkning er især afspejlet i bebyggelsesstrukturen, der er præget af sommerhusbebyggelser langs kysten og stedvist dominerer landskabet. Særligt udtalt er det omkring Søndervig. Hvide Sande ligger midt på Holmsland Klit som en lille havneby, der strækker sig nord og syd for Hvide Sande Kanal, der forbinder Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Klitlandskabet rummer kun få større tekniske anlæg: Ud for Hvide Sande står tre store vindmøller, og et mindre højspændingstrace forløber mellem Sønder Lyngvig nord for Hvide Sande og Tyvemose syd for Søndervig, hvorfra tracéet forløber mod nordøst. Visuelle karaktertræk Klitlandskabet har en meget enkel og åben karakter, der især er bestemt af den brede sandstrand på kysten og klitterne præget af et småkuperet terræn og lysåben vegetation. Dermed er landskabet præget af vidtrækkende udsigter, der er styret af de høje klitter langs med Vestkysten, der skaber en visuel barriere. Vest for klitterne er udsigterne præget af Vesterhavets store vandflader og ubrudte horisont samt samspillet mellem kysten og vandet. Øst for klitterne er udsigterne præget af de meget karakteristiske klitheder, der på grund af den åbne karakter ofte byder på vidtrækkende udsigter. Oppe fra klitterne er der udsigt over både klitlandskabet det omgivende landskab. Mod øst er der udsigt på tværs af fjordlandskabet med bakkeøerne i horisonten. Klitlandskabet fremstår generelt uden visuel påvirkning fra tekniske anlæg. Lokalt optræder vindmøllerne ved Hvide Sande og højspændingstracéet i udsigterne, ligesom udsigterne fra klitterne mod øst lokal præges af vindmøller i de omgivende landskaber. Den mest betydende visuelle påvirkning vurderes at komme fra sommerhusområderne de steder, hvor overgangen mellem sommerhusområdet og klitheden ikke er afstemt med landskabets karakter Stadil Fjordlandskab Området ligger i den nordvestlige del af kommunen og omfatter landskabet omkring Stadil og Vest Stadil Fjorde, der er kendetegnet ved et fladt terræn og en meget åben karakter. Side 76

77 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME 31 Geologiske karaktertræk De geologiske karaktertræk udspringer af områdets udprægede lavbundskarakter. Fjordlandskabet har forud for dannelsen af klitlandskabet mod vest været åbne kystbugter. Efter afgrænsningen fra Vesterhavet har fjordene bag klitterne været forbundet - Nissum Fjord, Stadil Fjord og Ringkøbing Fjord men det har skiftende tiders afvandings- og genopretningsprojekter ændret på. I dag er de geologisk karaktertræk især et fladt, lavtliggende terræn, der brydes af store og små vandflader. Forbindelserne mellem Ringkøbing Fjord og Stadil Fjord er i dag væsentligt reduceret i landskabets udtryk. Den vestlige forbindelse ved Lodbjerg Hede og Søndervig er i dag sløret af udviklingen omkring Søndervig og derfor ikke afgrænset som en del af fjordlandskabet. Mere tydelig er den østlige forbindelse ved Ringkøbing, der tager afsæt i fladen omkring Vornå. Men også denne forbindelse er i nogen grad sløret af det omgivende landbrugslandskab. Kulturbetingede karaktertræk De kulturbetingede landskabstræk i Stadil Fjordlandskab udspringer dels af tidligere tiders omfattende arbejde med at afvande og opdyrke landskabet og dels nyere tids arbejde med at genoprette fjordlandskabet som vådområde. Dette afspejles især i landskabets dyrkningsstruktur, der er domineret af afgræssede enge men også i høj grad præget af dyrkede marker. Særligt karakteristisk for landskabet er et næsten fuldstændigt fravær af hegn eller anden høj bevoksning. Store dele af landskabet er fri for bebyggelse. I den nordøstlige del af området ligger perlerækker af små og store gårde langs veje, der peger ud i det åbne landskab. De markerer overgangen mellem de store lavbundsflader og de svagt hævede bakkeøer mod øst. Området indeholder kun få tekniske anlæg. Et højspændingstracé forløber på tværs af den nordøstlige del af området, en gruppe vindmøller står ved Grønkær nær kommunegrænsen og der til kommer enkelte husstandsmøller. Visuelle karaktertræk Landskabet har en meget åben karakter på grund af det flade terræn, fraværet af høj bevoksning og den meget sparsomme bebyggelse. De store flader af vand, eng og mark definerer et landskab i stor skala, der er kendetegnet ved meget vidtrækkende udsigter både på tværs af området og mod de omgivende landskaber. Særlige udsigter knytter sig især til den sydlige og vestlige del af området, men hele landskabet vurderes at have særlige udsigter at byde på. Landskabet er generelt ikke præget af elementer, der visuelt påvirker oplevelsen af landskabet negativt. Den største påvirkning kommer fra vindmøller, der på grund af landskabets åbne karakter ses på lang afstand. Derfor er landskabet også præget af vindmøller, der står i de omgivende landskaber Stadil landbrugsflade Området ligger i den nordvestlige del af kommunen, hvor det er afgrænset omkring Stadil Fjordlandskab som et mere bevoksningspræget landbrugslandskab. Landskabet lige øst for Søndervig er afgrænset som delområde. Geologiske karaktertræk Side 77

78 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME 32 Særligt karakteristisk for Stadil landbrugsflade er et næsten fladt terræn, der er svagt hævet over de lavbundsflader, der omgiver Stadil og Vest Stadil Fjorde. Landskabets geologiske oprindelse som bakkeø fra forrige istid er indikeret af jordart og let hævede terræn, men opleves ikke tydeligt. Næsten års påvirkning af landskabet gennem skiftende geologiske perioder har i høj grad nedbrudt bakkeøerne. På Holmsland falder terrænet svagt mod Stadil Fjord mod nord samt mod Vonå mod øst og Lodbjerg Hede mod vest. Tilsvarende er de øvrige dele af bakkeøen svagt orienteret mod de lavbundsflader, der udgør Stadil Fjordlandskab. Kulturbetingede karaktertræk De kulturbetingede landskabstræk udspringer af den landbrugsmæssige udnyttelse af landskabet. Det er afspejlet i et intensivt dyrket landbrugslandskab præget af marker, der delvist afgrænses af enkeltrækkede, vindblæste hegn, som bryder landbrugsfladen. Hegnene er overvejende orienteret nord-syd, men står her ud over ikke i et erkendeligt mønster. Derfor varierer markstørrelsen fra små til store markflader. Overvejende er skalaen dog middel. Bebyggelsesstrukturen er tegnet af spredt beliggende store og små gårde og landsbyer. Landsbyerne ligger generelt tæt på overgangen mellem bakkeøen og lavbundsflader enten i Stadil Fjordlandskab eller ådale, der udspringer i bakkelandskabet mod øst. Gårde og husmandssteder ligger spredt langs områdets veje uden et tydeligt mønster. Landskabet indeholder flere større tekniske anlæg. I den vestlige del af området står flere vindmøllegrupper og et stort højspændingstracé fra nord forløber øst om Stadil Fjord til Station Søndervig mellem Søndervig og Kloster. Herfra forløber to tracéer, hvoraf ét forløber mod Ringkøbing. Visuelle karaktertræk Den spredte struktur af hegn skaber en skiftende skala og afgrænsning af landskabet. Generelt skaber hegnene en transparent afgrænsning af landskabet i middelstore landskabsrum. Det betyder at det mange steder er muligt at se på tværs af landskabet, men at bevoksning i nogen grad begrænser udsigterne. Eksempelvis ved at man ser gennem de ofte vindblæste hegn eller ved at den brudte struktur skaber udsigtskiler på tværs af landskabet. Landskabet er derfor generelt ikke præget af vidtrækkende udsigter. De fleste steder er den visuelle oplevelse af landskabet i nogen grad præget af tekniske anlæg. På Holmsland er det især transformerstationen Station Søndervig og de højspændingstracéer, der udspringer her fra. I den nordlige og østlige del af området er det i højere grad vindmøller og højspændingsmaster, der præger landskabet. Delområde: Søndervig ferie- og fritidslandskab Landskabet lige øst for Søndervig adskiller sig væsentligt fra det øvrige landbrugs- og fjordlandskab, fordi landskabet her i høj grad er præget af sommerhuse, golfbane og Søndervig bymidte, der giver landskabet karakter af ferie- og fritidslandskab. Området ligger i overgangen mellem klitlandskabet og Holmsland i den terrænlavning, der forbinder Ringkøbing Fjord og Vest Stadil Fjord ved Lodbjerg Hede. Landskabets karakter er i høj grad præget af, at området indrammes af sammenhængende sommerhusbebyggelse mod øst og vest. Inden for denne ramme er landskabet mod syd præget af et stort golfbaneareal, mens landskabet mod nord er tydeligere knyttet til fjordlandskabet mod nord med afgræssede marker og få hegn. Side 78

79 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME 33 Landskabets visuelle karakter er i høj grad præget af sommerhuse og Søndervig bymidte, der påvirker oplevelsen af landskabet og udsigterne på tværs af området. Dette har betydning for, at landskabet er defineret som et ferie- og fritidslandskab, hvor de karaktertræk, der præger de omgivende landskaber, fortsat kan erkendes men er trådt lidt i baggrunden Ringkøbing Fjordlandskab Ringkøbing Fjordlandskab ligger i den sydvestlige del af kommunen og er afgrænset som det mest kystnære landskab omkring fjorden, hvor landskabet i høj grad er præget af strandeng. Kystlandskabet mellem Ringkøbing og Søndervig samt halvøen Tipperne er afgrænset som delområder. Geologiske karaktertræk Lige som Stadil Fjordlandskab udspringer de geologiske karaktertræk i dette landskabsområde af, at fjorden tidligere har været en havbugt, der er blevet afgrænset fra Vesterhavet ved dannelsen af Holmsland Klit. Skjern Åens udløb var derfor tidligere ud til åbent hav. I dag er landskabets geologiske karaktertræk især en lukket kystlinje omkring Ringkøbing Fjord, der tegnes af lavbundsflader langs kysten. Kulturbetingede karaktertræk De kulturbetingede karaktertræk har en landbrugsmæssig karakter, der især udspringer af de gamle strandfogedgårde på Holmsland Klit. Omkring den sydlige og vestlige del af fjorden har også turismeudviklingen afsat sit præg på karakteren. På grund af områdets afgrænsning, er landskabskarakteren i høj grad præget af strandenge langs kysten. På Holmsland Klit er landskabets grænse bestemt af overgangen til klitlandskabet. Derfor ligger marker og enge på Holmsland Klit inden for dette landskabsområde. Bebyggelsesstrukturen er præget af dels gamle strandfogedgårde på Holmsland Klit. De er en væsentlig del af landskabets kulturhistorie og udgør et særligt værdifuldt kulturmiljø, men også større gårde præger her bebyggelsesstrukturen. På Holmsland Klit ligger de fleste sommerhusområder i klitlandskabet. Derfor er sommerhusområder især kendetegnende for den sydøstlige og i nogen grad den østlige del af fjordlandskabet. Mod nordøst præger Ringkøbing fjordlandskabet, idet byen ligger helt ud til kystlinjen. Landskabet er næsten frit for tekniske anlæg. I Hvide Sande står en vindmølle på Nørby Hage og sydøst for Søndervig krydser et højspændingstracé landskabet ved Baggers Dæmning mellem Tyvmose og Kloster. Visuelle karaktertræk Landskabet har en helt åben karakter, hvor især udsigter på langs af kysten og på tværs af Ringkøbing Fjord er helt centralt for landskabets karakter. På Holmsland Klit skaber bebyggelse og bevoksning i nogen grad visuelle barrierer, der lokalt begrænser udsigterne og præger landskabsoplevelsen. Den største visuelle påvirkning af landskabet opleves netop på Holmsland Klit, hvor udsigterne over de stor lavbundsflader visse steder påvirkes af landbrugsbyggeri, der i sin karakter ikke harmonerer med landskabets udtryk. Det påvirker udsigternes kvalitet og oplevelsen af samspillet mellem kysten og vandet. Fra Holmsland Klit er udsigterne på tværs af fjorden desuden i nogen grad præget af vindmøller, der står i landskabet nord og øst for fjorden. På grund af afstanden til møllerne er denne påvirkning af mindre betydning. Side 79

80 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME 34 Delområde: Holmsland Sønderby Den del af landskabsområdet, der ligger syd for Søndervig Landevej er afgrænset som delområde. På grund af landskabets orientering mod Ringkøbing Fjord er det vurderet at være en del af dette landskabsområde. Samtidig betyder det hævede terræn og de dyrkede marker, at karakteren er anderledes en i resten af Ringkøbing fjordlandskab. Geologisk set er området en del af den bakkeø, der udgør Holmsland, og de kulturbetingede landskabstræk i form af dyrkede marker og små landsbyer langs vejene skaber et landbrugspræget landskab, der både strukturmæssigt og visuelt er orienteret mod Ringkøbing Fjord. Delområde: Værnengene og Tipperne I den sydlige del af fjorden breder Værnengene og Tipperne sig ud i fjorden som et stort lavbundsområde, der på grund af sin størrelse og karakter adskiller sig fra det øvrige fjordlandskab. Området er dannet i løbet af de sidste 400 år som følge af sandflugt og ændrede vandstrømme. For 400 år siden var udløbet fra Ringkøbing Fjord til Vesterhavet lige nord for Tipperne, men det sandede til og sandet herfra føg mod øst og dannede Tipperne og Værnengene. De geologiske karaktertræk er derfor et fladt til småbakket terræn, der udspringer af en kombination af lavbundsflader/vådområder samt klitter og klithede. De kulturbetingede karaktertræk knytter sig især til de afgræssede enge, der i historisk perspektiv har været et væsentligt indtægtsgrundlag for beboerne på Holmsland Klit, idet hø her fra blev skibet ud som handelsvarer. I dag er afgræsning og høslæt væsentlig naturpleje. Bebyggelse er et begrænset element. Tre steder på Værnengene er gennem tiden anlagt områder med små, primitive jagt- og fiskerhytter, der i dag har karakter af sommerhusområder alternativ Med 0-alternativet videreføres den nuværende planlægning, hvilket er ensbetydende med, at der ikke vedtages en ny strategi for udviklingen af turisme og fritidsfaciliteter i Ringkøbing-Skjern Kommune. Herunder bl.a. overordnede placeringer for nye sommerhusområder og udviklingsområder, samt oplistning af prioriterede eksisterende sommerhusområder, som ønskes udtaget af planlægningen. Det betyder, at de ønskede initiativer og projekter ikke kan iværksættes, og at der dermed ikke vil ske hverken positiv eller negativ påvirkning af kystlandskabet som følge af visuelle ændringer. 5.3 Miljøvurdering Overordnet betragtet påvirker temaplanstrategien i sig selv ikke de landskabelige interesser, da den ikke muliggør realisering af konkrete projekter, men udelukkende fastlægges nye overordnede udviklingsønsker, mål og overordnede lokaliteter for turisme og fritidsfaciliteter i Ringkøbing-Skjern Kommune. Strategien omfatter udviklingsønsker for: Nye sommerhusområder Nye udviklingsområder Nye udviklingsmuligheder ved havne Hotspots for friluftslivet ved kysterne På baggrund af disse er det muligt at foretage en overordnet vurdering af en mulig påvirkning ved realisering af planer og projekter inden for disse områder. Påvirkningen afhænger imidlertid af de konkrete planer og Side 80

81 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME 35 projekters geografiske afgrænsning og placering, form og indhold, som endnu ikke er fastlagt. Derfor vil vurderingen være på et overordnet niveau, hvor den nærmere vurdering af de konkrete konsekvenser vil afhænge af den efterfølgende, mere detaljerede planlægning og projektudformning Ombytning af sommerhusområder Sommerhusområder, der foreslås udtaget af planlægningen På 3 lokaliteter ved hhv. Stauning, Skaven Strand og Bork Havn ønsker Ringkøbing-Skjern Kommune at udtage en række allerede planlagte men uudnyttede sommerhusområder. Alle tre sommerhusområder ligger i bevaringsværdigt landskab. Hvis sommerhusområderne tilbageføres til landzone, og muligheden for at etablere sommerhuse i områderne ophører, vil en negativ landskabelige påvirkning som følge af etablering af sommerhuse i disse områder ikke finde sted. Nye sommerhusområder De nye sommerhusområder tænkes placeret i tilknytning til eksisterende områder, og derfor vil den visuelle påvirkning af omgivelserne som følge af etablering af flere sommerhuse ikke opleves som dominerende. De nye områder vil dog blive visuelt synlige i landskabet i større eller mindre grad, og den nærmere vurdering af de konkrete konsekvenser vil afhænge af den efterfølgende, mere detaljerede planlægning i form af kommuneplanrammer og lokalplaner for sommerhusprojekterne. Søndervig Feriepark Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at udpege et nyt sommerhusområde med 500 grunde på en del af arealet til Søndervig Feriepark. Arealet er ca. 69 ha og ligger umiddelbart bag Søndervig by og det eksisterende sommerhusområde i forhold til Vestkysten. En del af arealet er lokalplanlagt til et tidligere projekt for Søndervig Feriepark fra Da projektet siden er udvidet og ændret udarbejdes der ny lokalplan og kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurdering og VVM. Herigennem fastlægges feriecentrets udformning nærmere og påvirkninger vil blive nærmere reguleret og vurderet i den kommende planlægning. Der er tale om et ferie- og fritidspræget landskab uden væsentlige natur- og landskabsinteresser. Landskabet er en del af den geologiske fortælling om fjordlandskaberne nord og syd for Holmsland, men udviklingen i området har svækket denne fortælling således, at den ikke tydeligt opleves i landskabet i dag. Området ligger uden direkte tilknytning til Vestkysten samt Stadil og Veststadil Fjorde. Ændringer i området vil enten ikke være synlige eller vil blive set i sammenhæng med den sommerhusbebyggelse, der adskiller området og kysterne. Området ligger derimod tæt på Ringkøbing Fjord og ændringer i området vi være synligt fra dele af kystlandskabt omkring fjorden. Det vurderes især at være landskabet omkring Baggers Dæmning, men større ændringer må forventes også at påvirke andre dele af kystlandskabet. Landskabsinteresserne i de landskaber, der omgiver ferie- og fritidslandskabet er i høj grad orienteret væk fra dette landskab. Selv om etablering af 500 nye sommerhuse eller andre nye fritidsfaciliteter vil have en visuel indvirkning på de omgivende landskaber, vurderes dette ikke eller kun i mindre grad at påvirke landskabsinteresserne. Endvidere vil der i den detaljerede kommune- og lokalplanlægning ske tilpasning af de enkelte projekter, så bl.a. landskabshensynet varetages bedst muligt. Vedersø klit Et areal ved Vedersø Klit ønskes udpeget som nyt sommerhusområde med rummelighed til 15 grunde. Arealet ligger umiddelbart syd for et allerede etableret sommerhusområde ved Vedersø Klit, op mod Husby Klitvej og på kanten til det åbne klitlandskab, hvor der kun er spredte bebyggelser og beplantninger. Side 81

82 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME 36 Konkret ligger området i overgangen mellem klitlandskabet og Stadil Fjordlandskab. Begge landskaber vurderes som værende særligt karakteristiske, oplevelsesrige og kendetegnet ved vide udsigter i både klitlandskab og fjordlandskab. Dermed ligger området i et landskab præget af væsentlige landskabsinteresser. Centralt for karakteren af området er imidlertid, at bebyggelsen i området er de egnskarakteristiske sommerhuse, der præger Husby og Vedersø Klit. Det vurderes derfor, at der kan etableres nye sommerhuse på arealet uden at påvirke landskabsinteresserne væsentligt Nye udviklingsområder Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at fremme turismen gennem udpegning af nye udviklingsområder, hvor der kan planlægges og udvikles til gavn for turismen, friluftslivet og beskæftigelsen. Strategien omfatter udviklingsområder ved Søndervig Feriepark, Adventure Park Ringkøbing samt ved Bjerregård, Holmsland Klit. Generelt for udviklingsområderne gælder, at den ønskede udvikling består i at samle og koncentrere aktiviteter og anlæg, som tilgodeser forskellige målgrupper som f.eks. familier med børn, unge og ældre, aktive turister mv. Herved samles anlæggene i stedet for at spredes på flere mindre enheder i landskabet. Men forskellen er marginal på grund af arealernes begrænsede synlighed. Søndervig Feriepark Arealerne ved Søndervig Feriepark udpeges som nyt udviklingsområde for at sikre, at udviklingen af det kommende store feriecenter sker i tæt samspil med turismen og de eksisterende tilbud i Søndervig By. Vurderingen af den forventede landskabelige visuelle påvirkning fremgår af afsnit Adventure Park, Ringkøbing I forhold til kysten ligger Adventure Parken og det ønskede nye udviklingsområde bag Søndervig Landevej og bag en række eksisterende landejendomme ved Gammelsogn. På grund af omgivende beplantningsbælter er parken ikke særlig synligt set fra omgivelserne. Arealet ligger nord for Ringkøbing Fjord i et slettelandskabet, der udgør en del af kommuneplanlagt bevaringsværdigt landskabsområde og geologisk interesseområde. Konkret ligger området i landskabsområdet Stadil landbrugsflade. Landskabet er her vurderet som karakteristisk uden særlige oplevelsesværdier. Syd for Søndervig Landevej er landskabet vurderet som værende et kystorienteret landskab præget af fine udsigter mod Ringkøbing Fjord. Landskabet her har kulturbetinget oplevelsesværdi i forhold til formidling af landbrugshistorien i området. Dermed ligger området uden for, men på grænsen til kystrelaterede landskabsinteresser. Nye anlæg og faciliteter, der etableres i udviklingsområdet vil have en visuel indvirkning, men disse vurderes ikke at være væsentlige ift. landskabsinteresserne. Endvidere forudsættes det, at eventuelle større anlæg/tiltag i området vil blive kommune- og lokalplanlagt og i den forbindelse miljøvurderet i forhold til sikring af landskabsinteresserne. Bjerregård, Holmsland Klit Arealet ligger umiddelbart syd for det eksisterende sommerhusområde ved Bjerregård, op mod Sønder Klitvej og på kanten til det åbne klitlandskab. Konkret ligger arealet på grænsen mellem klit- og fjordlandskabet på Holmsland Klit, der er præget af spredte bebyggelser og beplantninger. Området udgør en del af kommuneplanlagt bevaringsværdigt land skabsområde og geologisk interesseområde. Klitlandskabet vurderes som særligt karakteristisk, oplevelsesrigt og præget af fine udsigter over især klitlandskabet og mod Vesterhavet, men også udsigter mod øst mod Ringkøbing Fjordlandskab. Området ved Side 82

83 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME 37 Bjerregård har dermed en betydelig relation til kysten og ligger i tilknytning til landskaber, der vurderes at være sårbare over for ændringer, der påvirker landskabernes karakter og/eller oplevelsen af landskaberne. Udviklingstiltag som etablering af et feriecenter med afsæt i de bebyggede arealer se nedenstående foto - vurderes at være foreneligt med landskabsinteresserne, såfremt der er tale om små (visuelle) ændringer, der ikke påvirker de omgivende landskaber og deres unikke karakter. I den detaljerede kommune- og lokalplanlægning vil der ske tilpasning af projekter, så bl.a. landskabshensynet varetages bedst muligt. Eksisterende bebyggelse i området ved Bjerregård Nye udviklingsmuligheder ved havnene Som et led i den fremtidige udvikling af turismen og friluftslivet ønsker kommunen at ansøge om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på udvalgte havneområder, hvor der skal sikres mulighed for nye understøttende faciliteter samt bedre mulighed for at binde by og havn sammen. Strategien omfatter arealer ved Ringkøbing Havn, Velling Pramhavn, Stauning Havn, Skaven Havn og Bork Havn. Ringkøbing Havn Et areal ved Ringkøbing Havn ønskes udtaget af strandbeskyttelseslinjen til brug for nye bymæssige formål. Arealet ligger i byzone og er omfattet af lokalplan nr fra Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til offentlige formål i form af kontorformål (rådhus), bibliotek samt anden offentlig anvendelse, festplads og lignende. Arealet ligger umiddelbart foran den centrale del af Ringkøbing by. Arealet er velegnet til nye funktioner, som i højere grad skaber et attraktivt offentligt område centralt i byen, og som i højere grad knytter byen sammen med de to havne. Der er ingen væsentlige landskabsinteresser på arealet, og det vurderes, at der kan indpasses bymæssige funktioner uden at tilsidesætte landskabelige interesser i den kystnære del af byzonen. Det forudsættes, at ny anvendelse og bebyggelse af arealet vil blive nærmere vurderet i den kommende planlægning for området og der vil blive sikret en konkret landskabelig indpasning i forhold til den kystnære del af byzonen og byprofilen. Side 83

84 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME 38 Velling Pramhavn Et areal ved Velling Pramhavn ønskes udtaget af strandbeskyttelseslinjen til brug for erhvervsmæssige formål, herunder aktiviteter relateret til projektet Søvejen mod vest. Arealet ligger i landzone og er omfattet af lokalplan nr. 300 fra Lokalplanen muliggør realiseringen af en pramhavn og en omlastningsplads, der begrænses til det funktionelt nødvendige. Udformningen af nye diger og ny beplantning vil bidrage til, at anlægget falder naturligt ind i landskabet. Endelig skal projektet sikre offentlighedens fortsatte stiadgang til og langs med kysten. Projektet er VVM-vurderet i Det vurderes, at en realisering af projekter i overensstemmelse med lokalplanen kan ske uden at tilsidesætte væsentlige kystlandskabelige interesser. Stauning Havn Et areal ved Stauning Havn ønskes udtaget af strandbeskyttelseslinjen til brug for nye turisme- og fritidsformål. Arealet ligger i landzone og er velegnet til udvikling af det eksisterende turisme og fritidsmiljø i området med nye funktioner, som i højere grad knytter byen sammen med havnen. Det vurderes, at der kan indpasses beskedne anlæg og funktioner uden at tilsidesætte de kystlandskabelige interesser. Det forudsættes, at ny anvendelse og bebyggelse af arealet vil blive nærmere vurderet i den kommende planlægning for området og der vil blive sikret en konkret landskabelig indpasning i forhold til den kystnære del af byzonen og byprofilen. Skaven Havn Et areal ved Skaven Havn ønskes udtaget af strandbeskyttelseslinjen til brug for nye turisme- og fritidsformål. Arealet ligger i sommerhusområde og er velegnet til udvikling af det eksisterende turisme og fritidsmiljø i området med nye funktioner, som i højere grad knytter sommerhusområdet sammen med havnen. Arealet er omfattet af lokalplan nr. 2 fra 1978, der udlægger flere byggefelter omkring havnen, der kan anvendes til havnerelaterede formål, herunder offentlige formål, samt hotel- og restaurationsformål, men som ikke er realiseret. Det vurderes, at en realisering af projekter i overensstemmelse med lokalplanen kan ske uden at tilsidesætte væsentlige kystlandskabelige interesser. Bork Havn Et areal ved Bork Havn ønskes udtaget af strandbeskyttelseslinjen til brug for nye turisme- og fritidsformål. Arealet ligger i byzone og er velegnet til udvikling af det eksisterende turisme og fritidsmiljø i området med nye funktioner, som i højere grad knytter sommerhusområdet sammen med havnen. Arealet er endvidere omfattet af lokalplan nr. 52 fra 1993 og Byplanvedtægt nr. 16 fra 1977, der rummer forskellige muligheder for udvikling af området. Det vurderes, at en realisering af projekter i overensstemmelse med lokalplanen kan ske uden at tilsidesætte væsentlige landskabelige interesser i den kystnære del af byzonen Hotspots for friluftslivet ved kysterne Påvirkningen afhænger af de konkrete projekters placering, form og indhold, som endnu ikke er fastlagt. En nærmere vurdering af de konkrete konsekvenser vil afhænge af den efterfølgende, mere detaljerede planlægning og projektgodkendelse. Side 84

85 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME Afværgeforanstaltninger I forbindelse med realiseringen af strategien forudsættes det, at projekterne udformes og etableres under hensyntagen til de omkringliggende landskaber, byprofil og lokal byggestil. Ringkøbing-Skjern Kommune rummer meget store landskabsværdier ved klitter og fjord, og der skal ved den konkrete planlægning sikres konkret landskabelig indpasning af de enkelte bygninger og anlæg, f.eks. gennem krav til bygningshøjde, materialer og farver samt terrænregulering og beplantningsbælter. 5.5 Overvågning Der foreslås ikke opstillet et særskilt overvågningsprogram for landskabstemaet. Opfølgningen vil primært ske i forbindelse med udarbejdelse og administration af kommuneplanrammer, lokalplaner, miljøvurderinger mv. - herunder udarbejdelse af visualiseringer - samt ved administration efter sektorlovgivningen. Side 85

86 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME 40 6 Socio-økonomiske forhold I dette afsnit beskrives og vurderes de mulige socioøkonomiske konsekvenser, hvis temaplanstrategiens forslag til lokaliteter og anvendelser gennemføres og realiseres. 6.1 Miljøstatus og mål Ringkøbing-Skjern Kommune har Danmarks største overnatningskapacitet uden for København, Århus og Aalborg, og 80% udgøres af sommerhuse, hvilket gør Ringkøbing-Skjern til Danmarks største sommerhuskommune. Overnatningskapaciteten er hovedsageligt centreret på Holmsland Klit, som har omtrent sommerhuse placeret i store og små sommerhusområder langs med den tre kilometer brede tange. Derudover findes omkring sommerhuse ved Bork Havn i fjordens sydlige ende, foruden cirka ved Skuldbøl, Skaven, Stauning og Halby langs fjordens østlige side. Ringkøbing-Skjern Kommune har 3,1 mio. registrerede turismeovernatninger og 5,1 mio. estimerede overnatninger 5. Herved står turismen for 8,3% af al værditilvækst og 8,7% af alle job i Ringkøbing-Skjern Kommune 6. Turismen spiller en vigtig rolle i Ringkøbing-Skjern Kommune, og har afgørende betydning for beskæftigelsen, indtjeningen og serviceniveauet, som har stor betydning for lokalbefolkningen. Der er ca arbejdspladser i kommunen pr. 2013, hvoraf turismerelaterede brancher som handel, information, ejendomshandel og udlejning mv har en forholdsvis høj andel sammenlignet med andre kommuner. 7 Antallet af arbejdspladser i kommunen er reduceret med ca siden den økonomiske krise indtraf, herunder særligt inden for industri, finansiering og forsikring. Udvikling i antal arbejdspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune fra 2008 til Samlet ses en tilbagegang på over arbejdspladser i perioden, men med store variationer inden for brancherne. Turismen har stor indflydelse på detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Detailhandelsanalysen fra viser således, at der er et stort handelsoverskud i butikkerne set i forhold til befolkningsgrundlaget i området. Særligt i Holmsland Klit-området langs vestkysten, men også i områderne omkring Ringkøbing og Skjern er den store turisme med til at opretholde en høj omsætning i områdets butikker og en forholdsvis god butiksforsyning. Dette har betydning for områdets attraktivitet som destination og overnatningslokalitet, samt for områdets kvaliteter som helårsbeboelse. 5 Kystturismeredegørelse 2014, Ringkøbing-Skjern Kommune. 6 Turismens økonomiske betydning i Ringkøbing-Skjern Kommune, VisitDenmark, Fra beskæftigelsesplan 2016, Ringkøbing-Skjern Kommune. 8 Detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune udviklingsmuligheder og scenarier, ICP, nov Side 86

87 MILJØVURDERING AF TILLÆG TIL PLANSTRATEGI NYE MULIGHEDER FOR FRITID OG TURISME 41 Handelsbalancen for hhv. dagligvarer og udvalgsvarer i 2014, opdelt på 5 områder i kommunen. Handelsbalancen udtrykker forholdet mellem omsætning og forbrug. Et tal på 41 % i Tarm udtrykker fx at en del forbrugere får handler uden for Tarm-området, mens et tal over 100 % udtrykker at områdets butikker tiltrækker forbrugere fra andre egne, herunder turister. De høje procenter for Holmsland Klit, og for udvalgsvarer i Ringkøbing og Skjern kan alene forklares med turismen. Mål Byrådet har i kommuneplanen sat en række strategiske mål for turismeudviklingen, som skal medvirke til at fastholde Ringkøbing-Skjern Kommune som et af landets største turistområder. Gennem en bevidst strategi og afbalancerede retningslinjer skal turisterhvervet udvikles, samtidig med at lokalbefolkningen og natur- og miljøinteresser skal tilgodeses i de forskellige egne af kommunen. Det forudsætter en helhedsorienteret tilgang og et bredt samarbejde med andre offentlige, internationale og private aktører. Der lægges med kommuneplan op til konkrete initiativer og indsatser, der skal medvirke til at udnytte turismens store udviklingspotentiale. Vesterhavet, Ringkøbing Fjord og Skjern Å-systemet er tre stærke turistmagneter i kommunen. Derfor skal turismeudviklingen tage udgangspunkt i disse tre centrale turistmæssige styrker og potentialer. Det er her, turisterne er, det er her, turismeerhvervet findes, og det er her, der er et særligt stort potentiale for vækst. Gennem kommuneplanlægningen prioriteres turismen primært i disse områder og i de fem udpegede minidestinationer Bork Havn, Hvide Sande, Søndervig, Ringkøbing og Vedersø Klit, som har et særligt udviklingspotentiale. På disse steder er der i forvejen et varieret udbud af overnatnings- og servicetilbud. Byrådet vil satse på, at nye turismeanlæg primært udvikles og lokaliseres i tilknytning til de eksisterende byer, ferieområder herunder Holmsland Klit og turismeanlæg, så der sker et positivt samspil med eksisterende handelsliv og besøgssteder. Herigennem optimeres muligheden for synergieffekter i den samlede indsats med kommuneplanen som den koordinerende fysiske plan. Udbygningen af for eksempel infrastruktur, detailhandel og friluftsanlæg kommer såvel lokalbefolkningen som turisterne til gavn og forbedrer serviceniveau og udviklingsmuligheder i bred forstand. Turismeudvikling spiller en stor rolle for de økonomiske vækstmuligheder i kommunen. Derfor vil byrådet støtte op om turismetiltag, som fremmer helårsturisme. En satsning på helårsturisme lægger op til en bedre forrentning af kapitalapparatet og en minimeret risiko for store sæsonudsving på grund af dårligt vejr i sommerperioden. Samtidig styrkes kortferiemarkedet, som er i fortsat vækst. Helårsturismen er ligeledes med til Side 87