Kvalitetsstandard for ledsagerordninger.

Transkript

1 Kvalitetsstandard for ledsagerordninger. 1

2 Kvalitetsstandard for ledsagerordninger Omr de Ledsagerordning til personer mellem 18 og 67 r, som p grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan f rdes p egen h nd uden for hjemmet. Lovgrundlag og form l med indsatsen: Ledsagelse bevilges i henhold til Servicelovens 97. Randers Kommune skal tilbyde 15 timers ledsagelse om m neden til personer under 67 r, der ikke kan f rdes alene p grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Form let med ledsagelse er at medvirke til normalisering og integration i samfundet af personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Ledsageordningen skal ses som et led i bestr belserne p at łge handicappedes muligheder for selvst ndighed, valgfrihed og ansvar for egen tilv relse. Personer med handicap har som andre behov for at kunne komme hjemmefra, głre indkłb og deltage i kulturelle og sociale aktiviteter uden at skulle bede familie, venner eller medarbejdere i bomiljłet om hj lp. B de for personer, der lever et relativt aktivt liv og for andre, der lever mere isoleret, vil ordningen kunne medvirke til, at de kan deltage i aktiviteter uden for hjemmet efter eget valg. Borgere, der er visiteret til ledsagelse fłr folkepensionsalderen, bevarer retten til ledsagelse efter overgang til folkepension. Borgeren kan opspare timer inden for en periode p 6 m neder. Borgeren har ret til udgifter til ledsagerens befordring, og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen kan d kkes med et belłb p op til 775 kr. rligt. Takst Aflłnningen af hj lperen har udgangspunkt i lłntrin 11 i FOA overenskomsten. 2

3 M lgruppe: Personkredsen omfatter borgere mellem 18 og 67 r, som p grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan f rdes uden for hjemmet uden ledsagelse. Ved vurdering af, om en person er berettiget til ledsager l v gt p gges At ansłgeren ikke kan f rdes alene uden for hjemmet p grund af en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. At ansłgeren efterspłrger individuel ledsagelse uden socialp dagogisk indhold. At ansłgeren kan give udtryk for - ikke nłdvendigvis verbalt - et łnske om at deltage i forskellige aktiviteter, og om ansłgeren er bevidst om indholdet i aktiviteten. Personer der opfylder betingelserne for ledsageordningen, har ret til ledsagelse uanset boform. Det skal indg i vurderingen af ledsagelse i hvilket omfang der i forvejen ydes individuel ledsagelse som et led i det samlede tilbud, der ydes den p g ldende f.eks i form af bof llesskab eller anden stłtte i hjemmet. Det forhold, at ledsagelse foreg r i sm grupper (f.eks. 2-4 personer), udelukker ikke, at dette kan betegnes som individuel ledsagelse, s fremt de enkelte borgere selv har valgt den p g ldende aktivitet med ledsagelse. Et eksempel kunne v re, at en borger łnsker at g i biografen. S fremt en anden borger i samme bof llesskab har samme łnske, fratager dette ikke ledsagelsen dens individuelle karakter. Der vil v re en r kke borgere, der af egen drift vil ansłge om ydelsen. Erfaringen viser imidlertid, at der vil v re nogle personer, der klart opfylder betingelserne, men som ikke efterspłrger ordningen p grund af lang tids isolation eller mangel p muligheder, og hvor der kr ves opsłgende arbejde for at f den enkelte til at głre brug af tilbuddet. For borgere, der i forvejen modtager ledsagelse som en del af et samlet servicetilbud i eget hjem eller i et botilbud, tages der ved vurdering af, om der er et ledsagerbehov, hensyn til den hj lp, der i łvrigt ydes den p g ldende. Det kan f.eks dreje sig om borgere, der har handicap, som bevirker, at de har behov for en meget beskyttet boform, men som alligevel er i stand til at efterspłrge individuel ledsagelse, f.eks. til deltagelse i aftenskole, danseskole, biograf, idr t eller andre aktiviteter. Ved tilrettel ggelse af ledsagelsen skal der tages hensyn til den j lp, der i łvrigt ydes den p g ldende som en integreret del af otilbuddet. Det betyder, at beboere, der i forvejen modtager ndividuel ledsagelse til en aktivitet, som de selv har valgt, men som 3

4 Visitation og klassifikation: Der visiteres p baggrund af et ansłgningsskema. Hvis borgeren skłnnes at opfylde ledsagerordningens kriterier, meddeles dette borgeren skriftligt. Igangs tning, opfłlgning og afslutning Borgere, som er berettiget til ledsagelse, har ret til selv at udpege en person til at udfłre opgaven. Randers Kommune skal godkende og ans tte den udpegede person. Borgeren kan v lge selv at ans tte sin ledsager eller f ledsagelse formidlet gennem Randers Kommunes ledsagekorps. S fremt borgeren selv łnsker at v lge ledsageren, tilbydes borgeren at Randers Kommune varetager lłnadministrationen. Der kan normalt ikke udpeges personer som har en meget n tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse. r Randers Kommune kan beslutte at tilbyde personer, som er berettiget til ledsagelse, at f ydelsen udbetalt som et kontant tilskud til en ledsager, som borgeren selv antager. Det er frivilligt for den berettigede at benytte tilbuddet. Der fłlges lłbende minimum Øn gang rligt op p : om borgeren fortsat opfylder ordningens kriterier om borgeren benytter ordningen om borgeren foretager opsparing 4

5 Ans ttelsesforhold, aflłnning samt łvrige udgifter Ledsagerne skal modtage introduktion til arbejdet. Ledsageren błr have handicapkendskab, samt kendskab til etik og praktiske f rdigheder i at udłve hj lpen, som f.eks. lłfteteknik. Ved valg af ledsagelse til den enkelte bruger skal der s vidt muligt tilstr bes et interessef llesskab med brugeren, og s vidt muligt benyttes den samme ledsager til den enkelte bruger. Ledsageordningen tilrettel gges s ledes at Randers Kommune i videst mulige omfang imłdekommer borgerens łnsker, men ogs s ledes at ordningen bliver mulig at administrere. Det betyder, at tilrettel ggelse af arbejds- og ans ttelsesforhold for ledsagerne kan głre det nłdvendigt for borgerne at indstille sig p, at ledsagelsen m foreg p et af de tidspunkter, hvor der er ledig kapacitet. Borgerne m v re indstillet p, at det i s rlige belastningssituationer kan v re vanskeligt at imłdekomme alles łnsker om bestemte tidsm ssige placeringer. Udgifter til aktiviteter og befordring Borgeren afholder i udgangspunktet sine egne og ledsagerens udgifter til befordring under ledsagelsen. Ligeledes afholder borgeren og egne samt ledsagerens udgifter til den konkrete aktivitet, s fremt borgeren łnsker ledsagerens tilstedev relse. Randers Kommune yder tilskud til d kning af udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med op til 775 kr. rligt (pristalsreguleres). Belłbet udbetales Øn gang rligt p baggrund af sandsynliggjorte merudgifter, svarende til den opgłrelsesmetode, som anvendes til beregning af merudgifter efter servicelovens 100. Randers Kommune kan herudover efter en konkret vurdering yde tilskud til udgifter til ledsagerens befordring i forbindelse med en ledsagelse. Hvis ledsagerens tilstedev relse i det konkrete tilf lde skłnnes nłdvendig, kan Randers Kommune endvidere v lge at afholde ledsagerens udgifter til biografbilletter, til spisning m.v. inden for rimelige gr nser. Det rlige belłb p 775 kr. rligt (pristalsreguleres) skal ikke v re opbrugt, fłr Randers Kommune yder hj lp i forbindelse med enkelte ledsageopgaver. 5

6 Stłttens omfang Omfanget af stłtten er op til 15 timers ledsagelse om m neden. Borgeren kan inden for en periode p 6 m neder spare timer sammen til eksempelvis l ngere ture eller ferier. Timer, der er opsparet, men ikke forbrugt, bortfalder efter 6 m neder. Ved opsparingsordningen foruds ttes det s ledes, at ikke forbrugte timer, der overstiger et antal p falder bort, 90 automatisk alle timer i den indev rende m ned skal anvendes, inden den opsparede tid bruges, brugen af den opsparede tid skal ske i r kkefłlge fra den n rmest foreg ende m ned og videre m nedsvis bagud inden for de seks m neder, og at ikke forbrugte timer fra den fłrste af de 6 m neder vil falde v k efter udlłbet af 6 m neders perioden, s fremt de ikke er blevet anvendt. Det betyder, at borgeren inden for en 6 m neders periode maksimalt kan disponere over 90 timer til forbrug eller opsparing og s ledes ikke i en given m ned kan have mere end 90 timer til r dighed. Opsparingsaftalen kan indg s, n r der er behov for det og s ledes ogs hen over et rsskifte. Ledsagetimer kan ikke bruges p forskud. Borgerens forbrug af ledsagetimer til den enkelte ledsageopgave beregnes, s antallet af timer som udgangspunkt svarer til det antal timer, hvor der i forbindelse med den enkelte ledsageopgave ydes lłn til ledsageren. Det betyder, at borgere, der łnsker ledsagelse til rejser, głres opm rksomme p, at den ekstra tid, der medg r til ledsagerens tilbagerejse, fratr kkes i borgerens ledsagetimer. Under ledsageopgaver inden for lokalomr det g lder dette ikke. Hvis der i forbindelse med rejser er ventetid eller overnatning, som ikke honoreres som ledsagetimer, skal dette fratr kkes borgerens ledsagetimer. Dette antal timer kan dog ikke overstige et tilsvarende antal timer efter omregning til fulde lłntimer. 6

7 Indhold og kvalitetsm l Borgeren bestemmer, hvortil ledsagelsen skal ske, og hvilke aktiviteter der skal ledsages til. Ledsagelsen omfatter ikke socialp dagogisk bistand. Ledsageren kan ben vnes som en levende stok. Dette betyder, at ledsageren ikke skal fungere som kontakt- og stłtteperson eller besłgsven. Ledsageren skal s ledes v re opm rksom p, at tiden ikke bruges til at sidde hjemme, men i stedet medvirke til opfyldelsen af det egentlige form l, nemlig at ledsage til aktiviteter. Ledsageopgaven er forskellig i forhold til personer med forskellige handicap og forskellige ledsagebehov. For fysisk handicappede kan ledsageren f.eks.: stłtte brugeren, n r denne skal udendłrs, finde varer under indkłb og tage dem ned fra hylderne og b re indkłbte varer hjem. hj lpe til med kłrestolen ved besv rlige passager, hj lpe brugeren p toilettet, kłre bil for brugeren, tage med ud i naturen, i biograf eller andre forlystelser. For personer f.eks. spastikere eller andre, der har sv rt ved at głre sig forst elig over for fremmede, kan ledsageren hj lpe til med kommunikationen. For blinde eller svagtseende kan der ligeledes hj lpes til med indkłb af dagligvarer eller tłj og gaver, eller med andre aktiviteter, hvor brugeren skal bruge hj lper, f.eks. motionere p tandemcykel, v re med ved svłmning eller andre fritidsaktiviteter. Ledsageren m v re opm rksom og klar til at słrge for hj lp, hvis brugeren f r anfald eller bliver d rlig. Randers Kommune har pligt til at yde ledsagelse i form af en decideret leverance af timer, medmindre brugeren v lger at benytte sig af muligheden for selv at udpege en ledsager eller f udbetalt et kontant belłb til ans ttelse af en ledsager. Ved leverancen af timer har Randers Kommune arbejdsgiveransvaret, og dermed den administration, der vedrłrer ordningen, herunder udarbejdelse af ans ttelseskontrakt, lłn, forsikring og arbejdsforhold. Ledsagertimerne leveres i praksis af Randers Kommunes ledsagekorps. En aftale om den konkrete ledsagelsesopgave kan indg s direkte mellem borger og ledsageren. Borgeren skal opgłre timeforbruget til kommunen. Randers Kommune skal vurdere, om den udpegede ledsager kan anses for egnet til opgaven. Borgeren błr tilstr be s idt muligt at begr nse antallet af ledsagere. Begge muligheder giver brugeren af ledsagerordningen en 7

8 S rlige forhold Ordningen omfatter ikke personer med nedsat funktionsevne som fłlge af sindslidelse eller af sociale rsager. Borgere tildelt ydelser i form af borgerstyret personlig assistance jfr. Servicelovens 96 kan ikke ydes ledsagelse efter denne bestemmelse. Afledte effekter: Det skal bem rkes, at Randers Kommune i tildeling af ledsagetimer til bosteder regulerer betalingen til botilbuddet i forhold til det antal ledsagertimer, der anvendes. Dette forhold omhandler s ledes ikke kvalitetsstandarden for ledsagelse direkte, men oplyses som afledt effekt med henblik p at give et samlet billede af botilbuddet. 8

9 9