Notat. Gaia Museums fremtidige organisering

Transkript

1 Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 11. maj 2011 Udf rdiget af: Anne E. Hegelund Vedrłrende: Gaia Museum Notatet sendes/sendt til: Direktionen, Gaia Museums bestyrelse, Socialudvalget Gaia Museums fremtidige organisering 1 Indledning Gaia Museum er en selvejende institution, der dels driver museums- og cafevirksomhed og dels driver uddannelses- og besk ftigelsestilbud for borgere med nedsat funktionsevne. Den prim re m lgruppe er udviklingsh mmede borgere. Gaia har i dag et budget p 4,4 mio. kr. Gaia driver et dagtilbud for 50 brugere og et STU-tilbud for 5 studerende. Gaia modtager i dag en takst pr. bruger svarende til det dagomr des takster. Huslejen betales i dag via dagomr det. Gaia har i dag driftsoverenskomst med Randers Kommune. Forvaltningen og Gaia har i et samarbejde undersłgt Gaias fremtidige organisering. Det dobbelte form l er At skabe de bedste betingelser for Gaias udviklings- og udvidelsesmuligheder. At sikre, at Gaia fortsat indg r i et t t samarbejde med Randers Kommune om den fortsatte drift og udvikling af Gaias besk ftigelses- og uddannelsestilbud. Gaia og Randers Kommune har et gensidigt behov for łget fleksibilitet for kommunen s vel som Gaia. Her t nkes eksempelvis p de forhold, at Gaia i dag er forpligtiget til at ansłge om kommunes godkendelse ved aftaler, der medfłrer v sentlige udgifter, og at kommunen er forpligtiget til at deponere ved optag af lejem l. Gaia har eksempelvis et łnske om at indg i et samarbejde med andre kommuner om at lave kunstskole for udviklingsh mmede. Dette er problematisk i forhold til Gaias nuv rende driftsoverenskomst med Randers Kommune, hvori Gaia bl.a. forpligter sig p at overholde kommunens politikker.

2 - 2 - I undersłgelsen af Gaias fremtidige organisering har der v ret set p to muligheder At Gaia bliver en socialłkonomisk virksomhed At Gaia forbliver en selvejende institution Der vil i n rv rende notat blive redegjort for de to organisationsformer samt hvilke fordele og ulemper de to organisationsformer har for Gaia og Randers Kommune. 2 Socialłkonomisk virksomhed 2.1 Hvad er en socialłkonomisk virksomhed Socialłkonomisk virksomhed (S V) er en ny form for virksomhed, som danner en hybrid mellem det offentlige og det private, idet virksomheden har et socialt form l kombineret med at fungere p markedsvilk r. Der er generelt to tendenser inden for udviklingen af S V. Virksomheder, der arbejder for eller med m lgruppen. GAIA vil i den forbindelse udm rke sig ved at opfylde begge form l. N r det er sagt er S V ikke et entydigt begreb. Der findes s ledes selvejende institutioner, der kalder sig S V, S V der fungerer som en S V, uden at kalde sig det osv. En socialłkonomisk virksomhed er karakteriseret ved: Arbejder efter et socialt, sundheds- eller miljłm ssigt form l S lger et produkt eller en ydelse Geninvesterer overskud i form let Organisatorisk uafh ngig af den offentlige sektor Derudover er S V ofte kendetegnede ved Brugerdrevne lłsninger Innovation Partnerskaber p tv rs af sektorer og brancher Lokal forankring 2.2 Gaia som socialłkonomisk virksomhed N r mulighederne for at głre Gaia til en socialłkonomisk virksomhed er undersłgt, er det ud fra et łnske om at skabe stłrst mulig autonomi for Gaia som muligt. Omdannelsen af Gaia til en S V vil głre Gaia til en uafh ngig aktłr med mulighed for at dyrke s rinteresser som for eksempel ekspansion ift. nye markeder, mulighed for frit at v lge samarbejdspartnere. For kommunen vil det have den fordel, at der i samarbejdet med Gaia kommer fokus p kerneydelsen, besk ftigelses- og uddannelsestilbud, samtidig med, at der sker en tydeliggłrelse af BUM-modellen. Det kan v re en udfordring at indpasse en selvejende institution i en kommunal organisering. Gaia har en forventning om, at omdannelsen til S V, vil give Gaia stłrre frihed til at udvikle p egen koncepter, stłrre chancer for at opn sponsering og projektmidler ved ikke at v re koblet til kommune. Ved den nuv rende organisering er der en stor grad af identificering mellem Gaia og handicapomr det hos omverdenen, der betyder at ringere vilk r for udfoldelsen af Gaias kulturvirksomhed Konsekvenser af at omdanne GAIA til en socialłkonomisk virksomhed Skal Gaia overg fra en selvejende institution til en S V, vil det kr ve, at Gaia oplłses som

3 - 3 - selvejende institution og herefter danne en erhvervsdrivende fond eller et aps. Gaia vil dermed blive en fuldst ndig selvst ndig virksomhed, der kan lave en samarbejdsaftale med kommunen. Reglerne for en S V er dermed de samme som en almindelig virksomhed. Personalem ssige konsekvenser De personalem ssige konsekvenser fłlger virksomhedsoverdragelsesloven. Personalet overg r automatisk til ny virksomhed og bibeholder lłn og ans ttelsesvilk r det fłrste r. Gaia skal herefter inden for det fłrste r beslutte, om de overfor KL vil frasige sig den kommunale overenskomst. Gaia er forpligtet af kommunes MED-aftale, at informere medarbejderne om planerne for organisations ndringer s tidligt i processen som muligt og dermed give personalet mulighed for at tilkendegive et hłringssvar. konomiske konsekvenser Ved en ndring af Gaia til S V vil Gaia f det fulde łkonomiske ansvar. Randers Kommune vil s ledes ikke indst for et eventuelt driftsunderskud. Gaia vil en overdragelse overtage huslejeforpligtigelsen. Randers Kommune vil ikke l ngere varetage Gaias regnskabsfłring eller beregning og udbetaling af lłn til personalet. Organisatoriske konsekvenser Ved oph velsen af driftsoverenskomsten er Gaia ikke l ngere forpligtiget af Randers Kommunes politikker og regler. Dog g lder offentligheds- og forvaltningsloven fortsat i forhold til de opgaver der lłses af kommunen. S rligt om stłtte fra kulturel forvaltning Kommunen m som udgangspunkt ikke yde łkonomisk stłtte til aktiviteter, som kommune ikke selv kunne udfłrer. Kommunen kan fortsat yde kulturel stłtte til Gaias udstillingsvirksomhed, hvis Gaia overg r til at v re en privat virksomhed. Det skal dog i den forbindelse sikres, at pengene łrem rkes lige netop det form l. Hvilket ogs betyder, at Gaia skal tilvejebringe den nłdvendige regnskabsm ssige dokumentation for, at tilskuddet alene er g et til den aktivitet, som kommunen lovligt kan stłtte. Socialłkonomiske virksomheders muligheder for at yde tilbud efter serviceloven En markedsliggłrelse af Gaia, vil betyde, at de ydelser kommunen pt. kłber ved Gaia ikke l ngere kan betragtes som inhouse. Med inhouse menes de tilf lde, hvor kommunen har fuld kontrol over, hvad der sker i virksomheden. En selvejende institution med driftsoverenskomst med kommunen hłrer ind under dette. Omdannes Gaia til en socialłkonomisk virksomhed, sidestilles Gaia med enhver anden virksomhed. Det betyder, at de g ldende regler for udbud tr der i kraft, s fremt kommunen łnsker at lade en privat virksomhed varetage et besk ftigelsestilbud. Konsekvensen er, at ydelser, der łnskes varetaget af en ikke-kommunal virksomhed er udbudspligtig, s fremt kontraktsummen overstiger kr. i kontraktperioden. Da der her er tale om den forventelige kontraktsum, sammenholdt med Gaia leverede ydelser til dagomr det i 2010 for ca. 1,8 mio. kr., vil der v re tale om et udbud. Det typiske vil v re et udbud for en to rig periode med mulighed for to rs forl ngelse. Her er det v sentligt, at udbud af 103 ydelse defineres som en bilag 2b ydelse, hvilket d kker over, at ydelsen falder ind over det, der kaldes social v sen. Det betyder, at udbuddet ikke er EU-pligtigt. Men der er annonceringpligt i udbudsavis/hjemmeside.

4 - 4 - Konsekvensen er, at Gaia ved en selvst ndiggłrelse ikke er sikret, at Randers Kommune fortsat vil benytte Gaia til at drive beskyttet besk ftigelse, idet resultatet af et udbud kan v re. Udbudspligten betyder at der bnes op for andre udbydere af samme ydelse, hvilket som udgangspunkt er i kommunens interesse, udfra hensynet om at f den mest kvalificerede ydelse til den laveste pris. Omvendt er det i Randers Kommunes interesse at bevare og udvikle det eksisterende samarbejde med Gaia. 3 Gaia forbliver en selvejende institution Da omdannelsen af Gaia fra en selvejende virksomhed til en S V, skaber en r kke udfordringer for Gaia og Randers Kommune, er det blevet undersłgt, hvorledes der kan ndre p rammevilk rene for Gaia som en selvejende institution samt samarbejdsformen med Randers Kommune. Gaia har i dag en hłj integration med Randers Kommune. Fordelen ved dette er, at kommunen er sikret, at Gaia fłlger kommunes beslutninger og rammer som g lder for det samlede dag- og besk ftigelsesomr de. Kommunen har en interesse i at forts tte det gode samarbejde med Gaia. Omvendt er fordelen for Gaia, at de kan tr kke p kommunens ressourcer. Gaia har som selvejende institution mulighed for at hjemtage administrationen, s ledes at Gaia modtager et administrationsbidrag fra kommunen svarende til de besparede ressourcer ved ikke at skulle administrere dem. Det vil i princippet lłse Gaia fra kommunens procedurer og retningslinjer p omr det, idet de selv vil v re ansvarlig for regnskab, lłnadministration mv. Administrationsbidraget vil dog i realiteten v re s begr nset, at det ikke er muligt for Gaia at st for administration alene med de ressourcer. Fordelen ved at samarbejde med en selvejende institution kan v re, at den selvejende institution har en anden tilgang til opgavelłsningen, og at de derved tilfłre Randers et andet perspektiv p den kommunale opgave. Omvendt er konsekvensen af en nuv rende hłje integration mellem Gaia og Randers Kommune, at der er lav grad af fleksibilitet for kommune s vel som Gaia i forhold til udviklings- og udvidelsesmuligheder. 4 Gaia som en kombination af en selvejende institution og en socialłkonomisk virksomhed En tredje mulighed er at skabe en hybrid mellem en selvejende institution og en socialłkonomisk virksomhed. Med forslaget her łnskes der at styrke betingelserne for det andet perspektiv samtidig med at samarbejdet sikres. Forslaget g r p at ndre Gaias vedt gter, s ledes at Gaia bliver en selvejende institution med flere afdelinger med mulighed for at oprette flere afdelinger efter behov. Gaia vil fortsat skulle indg en driftsoverenskomst med Randers Kommune for de afdelinger, der samarbejder med Randers Kommunes socialafdeling. Driftsoverenskomsten vil betyde, at Gaia fortsat indg r i et t t samarbejde med Randers Kommune omkring kerneydelserne p Randers Kommunes socialomr de. Forvaltningen foresl r dog, at mulighederne for at udvide Gaias frihedsgrader indenfor driftsoverenskomstens ramme undersłges. Derudover vil konstruktionen give Gaia mulighed for at starte nye afdelinger op p markedslignende vilk r, uden byr dets godkendelse. Nye afdelinger vil kunne opstartes som

5 - 5 - selvst ndige słv-lignende virksomheder. Det vil skabe en gennemsigtighed i forhold til de enkelte virksomheder i Gaia. Det vil ydermere give Gaia flere platforme for samarbejde og partnerskaber samt łge mulighederne for produktudvikling og markedsudvidelser. Modellen med flere afdelinger/virksomheder i Øn vil endvidere mindske risikoen for et samlet konkurs. Gaias nye afdelinger/tilbud vil som n vnt skulle fungere p markedslignende vilk r og vil derfor skulle konkurrere i udbud med andre potentielle leverandłrer som beskrevet tidligere i notatet. De nye afdelinger vil v re under ledelse af Gaias bestyrelse og daglige leder. Styrken ved dette vil v re, Gaia fortsat vil have en t t samarbejdsrelation med Randers Kommune i forhold til de kerneydelser, de leverer p nuv rende tidspunkt p besk ftigelse og uddannelsesomr det til borger med s rligt behov. Omvendt vil Gaia opn frihed til at udvide forretningsomr der, som ikke vedrłrer Randers Kommune.