Status for teknologierne - Biogas
|
|
|
- Mads Nygaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Status for teknologierne - Biogas Temadag om VEVE-gasser og gasnettet STATUS for TEKNOLOGIERNE BIOGAS energinet.dk Trinity HotelHotel- og Konferencecenter 5. oktober 20 Lars Ellegaard 5. okt. 2011
2 2 Hvad er VE Biogas? Methanholdig gas dannet ved anaerob (ilt fri) mikrobiel omsætning af organisk materiale Typisk sammensætning: Hovedbestanddele: Methan (CH 4 ) Kuldioxid (CO 2 ) Sporgasser: vol.% vol.% ppm Svovlbrinte (H 2 ) Kvælstof (N 2 ) 0-2% Andre få ppm
3 3 Gastekniske egenskaber: Gastype: MJ/Nm 3 Brænd Relativ Wobbe Methan værdi vægtf. Index tal Biogas (65% CH 4 ) ca. 130 Methangas Naturgas ca. 70
4 4 Kilder til VE Biogas: Biogasfællesanlæg baseret på gylle som hovedsubstrat Gårdbiogasanlæg baseret på gylle som hovedsubstrat Biogasanlæg baseret på spildevandslam Industrielle biogasanlæg Biogasanlæg baseret på organisk fraktion af husholdningsaffald mv. Losseplads biogas indvindingsanlæg (måske ikke rigtig VE gas) I det følgende f er fokuseret på gyllebaseret biogas, da det er her det største fremtidige VE potentiale findes. Primær r fokus er på biogasfællesanl llesanlæg.
5 5 Hovedemner: Historisk udvikling og nuværende planmæssigt stade Nuværende teknisk stade og karakteristika Udfordringer og udviklingsaspekter
6 6 Etablering af biogasfællesanl llesanlæg: Der blev i perioden fra slut 1980 erne til slut 1990 erne etableret knap 20 biogasfællesanlæg (2 mindre anlæg er siden lukket). De tidlige anlæg er etableret med ca. 20% anlægsstøtte, et elpristillæg på 27 øre/kwhe og afgiftsfritagelse på varmesiden. Siden er kun tilkommet enkelte nye biogasfællesanlæg, bl.a. Morsø og Biokraft samt forsøgsanlægget på Foulum. Enkelte anlæg er renoveret og udvidet indenfor de seneste år, bl.a. : Lemvig, Hashøj, Blåbjerg, Linkogas og flere overvejer. Måbjerg Biogas er under opførelse og forventes idriftsat ultimo 2011.
7 7 Vest Danmark (15): Vester Hjermitslev Vaarst / Fjellerad Biogasfællesanl llesanlæg i Danmark Vegger Morsø Lemvig Thorsø Hodsager Sinding-Ørre Studsgård Bånlev Blåbjerg Blåhøj Filskov Lintrup Ribe Øst Danmark (6): Biokraft Snertinge Hashøj Davinde Fangel Nysted
8 Status for Biogasfællesanl llesanlæg: 21 anlæg, overvejende placeret i Vest Danmark. Behandlingskapacitet per anlæg op til ca. 200,000 ton/år biomasse per anlæg. Der behandles pt. 2,2 2,4 mill ton biomasse/år, heraf ca. 2 mill ton gylle/husdyrgødning (resten er primært div. organisk affald). Gylle-mængde i Danmark er ca. 30 mill ton/år, dvs. 6-7% behandles i dag. En forholdsvis stor andel af oplagt organisk affald er allerede udnyttet. Energiproduktionen er af størrelsesorden 2 PJ / år, dvs. 0.25% af Danmarks brutto energiforbrug på ca. 800 PJ/år. Dvs. : VE Biogas er pt. en lille aktør på det danske energimarked, men med et stort fremtidigt potentiale!
9 9 Hovedemner: Historisk udvikling og nuværende planmæssigt stade Nuværende teknisk stade og karakteristika Proces Råvarer og udbytter Anlæg Karakteristika Udfordringer og udviklingsaspekter
10 10 ORGANISKE POLYMERER Hydrolyse Initiel hydrolyse GLUKOSE, AMINOSYRER, LANGKÆDEDE FEDTSYRER Anaerob oxidation Acidogenesis Acidogenese (syredannelse syredannelse) Elektron receptorer LACTAT,ETHANOL BUTYRAT, PROPIONAT Acetogenese (acetatdannelse acetatdannelse) Acetogenese ACETAT Methanogenese METHAN KULDIOID HYDROGEN KULDIOID Methanogenesis (metandannelse metandannelse) Acetat CO + CH 2 4 (hovedoms hovedomsætningsvej ca. 70%) 4H + CO 2 2 CH + 2H 4 2 O
11 11 Methanogenic Archae in biogas plant Vegger Red cells are methanogens, members of genus Methanosarcina 11
12 12 Status for teknologierne - Biogas Methanogenic Archae in biogas plant Grindsted Yellow-green cells are methanogens, members of genus Methanosaeta Lars Ellegaard 5. okt
13 13 Potentielle råvarer for VE Biogas: Stort set alt med et indhold af organisk stof og uden miljøfremmede stoffer. Af praktiske og procesmæssige årsager dog med visse bånd på blandingsegenskaber (TS niveau, N-indhold, balanceret kost, ph stabilitet, rimelig tidsmæssig stabilitet for blanding). Mest oplagte råvaretyper: Gylle (stabiliserende bæremedie for proces, rigelige mængder) Relativt våde biomasser (vanskelige for andre energiprocesser) Organiske affaldstyper (kan fås/lånes frem for købes) Mange små kilder (blanding/stordriftsfordele)
14 14 Teoretisk øvre methan potentiale (Buswel Buswel) a b n a b n a b C n H a Ob +(n - - )H 2O ( + - )CH 4 +( - + )CO B o,th ( = n a b + - ) n+ a +16b l CH 4 (STP g -VS ) Praktisk omsættelighed 50-90%
15 15 Enhedssubstrattyper, udbytter mv. TABEL 1 Generelt DTU model Udbyttetal mv. (excl. udvaskningstab) Antagen Buswel Max. Andel ift. Cellemasse + NH 3 /NH 4 Metanandel Org. mellemprodukter (model) nedbr.grad Metanudb. Metanudb. Buswel (C 5 H 7 NO 2 ) balance via H 2 /CO 2 (udover acetat, H 2 /CO 2 ) Komponentbetegn. Kemisk formel % nl-ch4/g-vs nl-ch4/g-vs % g/g-vs mg-n/g-vs % Cellulose (C 6 H 10 O 5 ) n 50% % % Glucose, Propionat, Butyrat Protein (Gelatine) CH 2.03 O 0.6 N 0.3 S % % % Aminosyrer, Prop., But., Valerat Lipid (Glycerin-tri-Oleat) C 57 H 104 O 6 100% % % LCFA, Propionat Opløst Glucose C 6 H 12 O 6 100% % % Propionat, Butyrat Acetat (Eddikesyre) CH 3 COOH 100% % % Ingen Propionat CH 3 CH 2 COOH 100% % % Ingen Butyrat (Smørsyre) CH 3 CH 2 CH 2 COOH 100% % % Ingen LCFA (Oleat) C 18 H 34 O 2 100% % % Ingen
16 16 Udbytteeksempler: Kvæggylle : 8% VS ~ 80 kg-vs/ton á 0.2 Nm 3 -CH 4 /kg-vs => Specifikt methangasudbytte : 16 Nm 3 -CH 4 /ton Slagteriaffald : 16% VS ~ 160 kg-vs/ton á 0.5 Nm 3 -CH 4 /kg-vs => Specifikt methangasudbytte : 80 Nm 3 -CH 4 /ton Energiafgrøde : 27% VS ~ 270 kg-vs/ton á 0.35 Nm 3 -CH 4 /kg-vs => Specifikt methangasudbytte : 95 Nm 3 -CH 4 /ton Fedtaffald : 80% VS ~ 800 kg-vs/ton á 0.90 Nm 3 -CH 4 /kg-vs => Specifikt methangasudbytte : 720 Nm 3 -CH 4 /ton Typisk aktuel produktion på biogasfællesanl llesanlæg : Nm 3 -CH 4 /ton ~ Nm 3 -biogas/ton
17 17 Hovedprocesdiagram - Typisk Termofilt Biogasanlæg ton biomasse per døgn Modtage/lagertanksfacilitet: - BLT : 800 m 3 - FLT : 2x1750 m 3 - ILT : 400 m 3 Udrådningsanlæg: - RT : 2x6500 m 3 - ERT : 3200 m 3 16 dgn HRT (80/20%) 12 timer MGRT (pumpesekv.) min o C Udkørselslager/gaslager: - ELT : 2x2350 m 3 Gaslager: - 1 x 1400 m 3 (1 time) eller - 2 x 6250 m 3 (9 timer) FLT 1 RT 1 Tankvognsbaner BLT ERT ELT 1 + Gaslager/ga sindv. Modtagehal FLT 2 RT 2 Bagtip/ combi bane ILT Procesluft indsamling Kompost lugtfiltre Gasmåling & behandling Læsn./udkørsel via modtagehal ELT 2 (evt. gaslager) Proces varme Kedel eller egen KV omsætn. Tryk forøgelse Eloverskud Lavtrykseksport èt eller flere eksterne kraftvarmeværker
18 18 (KVV gasmotorer & fliskedel) BLAABJERG, t/år (Biogasanlæg) Forlager Gas fakkel Teknik - Personale Gas behandling Biogasreaktorer Rådnetanke KVV Industriaffald Blande Tank Modtagehal Seperation / Fiber Efterlager / Gaslager
19 19 Teknisk stade og karakteristika (anno 2011): t/r vejtransport af biomasse, primært i flydende form med 30 m 3 tankvogne Termofil (~55 o C) eller mesofil (~37 o C) proces, dgn. primær oph.tid. Valg afhænger af N belastning, hygiejnisering mv. Varierende type hygiejnisering!? Reaktorer op til ca m 3 væskevolumen Serieudrådning af varierende koncept Op til 75% varmegenvinding Biologisk svovlbrinterensning til typisk ppm H 2 S Næsten udelukkende ekstern omsætning i gasmotorer Transmission op til 10 km Egenopvarmning primært ved anden biomasse eller egen gasmotor Men : Der er store forskelle og ikke 2 anlæg der er ens
20 20 Hovedemner: Historisk udvikling og nuværende planmæssigt stade Nuværende teknisk stade og karakteristika Udfordringer og udviklingsaspekter
21 21 Udviklingsaspekter/trends (anno 2011): Tendens til meget store anlæg (1000 ton/dag plus) aht. økonomi => Transport og gasafsætningsproblemer! Decentral separation, biomasse pumpning, omladning mhp. minimering af transportomkostninger Flerstrenget og alternativ gasomsætning (længere transmission, opgradering til NG net, etc.) Højere grad af egenomsætning (evt. uden fuld varmeproduktion) For- eller efterbehandling mhp. større effektivitet/udbytte Nye biomassetyper med stort udbytte (energiafgrøder mv.) Efterseparation af udrådnet biomasse Nye opgraderingsprocesser mhp. lavere opgraderingsomkostning Stjerneanlæg med lokalt biogas net til større byer eller central opgradering Det stritter stritter i mange retninger!
22 22 Udfordringer for fremdrift (anno 2011): Afhængig af støtteelement i en eller anden form Uafklarede fremtidige rammevilkår (og flere modeller i spil) Afgiftsmæssige barrierer for alternativ gasanvendelse Usikkerhed omkring omkostning og afregning ifm. afsætning til NG net Financiering og garantistillelse (typisk ingen eller begr. kommunegaranti) Vanskelige aftaleforhold omkring varmeafsætning Placeringsvanskeligheder ift. planlov og lokale myndigheder Fortsat uafklarede forhold omkring hygiejniseringsforhold (fortolkning af EU biproduktforordning) Der er store, såvel politiske som tekniske, udfordringer i at få f sat VE Biogas eksprestoget på skinner og få f det op i fart! År 2020 nærmer sig med hastige skridt!
23 23 Tak for opmærksomheden! VE gasser går en lysende fremtid i møde! Spørgsm rgsmål?
HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER
HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig
Modelstudier vedrørende biogasoptimering
Modelstudier vedrørende biogasoptimering 1. Indledning Med forbedret elafregning for elproduktion på basis af biogas, fornyede biogas ambitioner og forventede tiltag ifm. regeringens Grøn Vækst Vision,
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr
010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012)
010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) Husdyrgødning Fiberfraktion Forbehandling Biogas SECTION FOR SUSTAINABLE BIOTECHNOLOGY
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald
Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald Ioannis Fotidis, Dimitar Karakashev og Irini Angelidaki Anaerob udrådning (AD) er en af de mest succesfulde vedvarende energiteknologier
REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald
REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet
Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--
Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet
2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi
ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg
ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg Gert Petersen, EnviDan A/S 1.November 2013 Døgnkursus 2013 1 Udviklingsprojektet: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål
Om brændværdi i affald
Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet
BioVækst - Aikan Technology. Teknologichef Morten Brøgger Kristensen [email protected]
BioVækst - Aikan Technology Teknologichef Morten Brøgger Kristensen [email protected] Aikan karakteristika: Designet til stabil og fleksibel affaldsbehandling Anvendt til at opnå stort udbytte af kildesorteret
Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre?
De små fede syrer (VFA) Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre? Martin Hjorth Andersen Videnskabelig assistent Liping Hao og Per H. Nielsen CENTER FOR MICROBIAL
Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen
Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S
Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca
Biogaspotentialet i græspulp og restvæske fra et grønt bioraffinaderi
Acetate 70% Methanogens (aceticlastic) Complex Organic Materials/ Polymers Hydrolysis Fermentation acid synthesizing bacteria Monomers Intermediates: VFA Alcohols Acetogenesis CH4 Hydrolytic Bacteria Fermentative
Et skridt nærmere online overvågning af biogasanlæg
Foreningen for Danske Biogasanlæg, driftsledermøde, Foulum, 30. oktober 2007 Et skridt nærmere online overvågning af biogasanlæg - Anvendende avanceret sensorteknologi og kemometri Michael Madsen Forskningsassistent,
Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget.
Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget. Konsekvens 40 % reduktion af husdyrproduktionen 34,6 k g P /ha Røgrenser Situation
Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået
Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, [email protected] Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn
Dansk Vand Konference 2012. Erfaring med separat udrådning af biologisk overskudsslam. Søren Brønd. Udrådning af slam. Efterklaring.
Dansk Vand Konference 12 Erfaring med separat udrådning af biologisk overskudsslam Søren Brønd Udrådning af slam Primærtank Biologi Efterklaring Returslam Biologisk overskudsslam, COD/SS ~ 1,1 Slamkoncentrering
Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren
Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører
BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas
BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i
KWI 28 03 2012. GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet
KWI 28 03 2012 GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet Om GreenHydrogen.dk aps Etableret i 2007 Ejere: Strandmøllen, Hollensen Energy, Dantherm Power, Nordtec Optomatic, Innovation MidtVest Beliggenhed:
Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Forord...3. Sammenfatning, resume...4. Indledning og baggrund for undersøgelser...7. Præsentation af anlæg...9. Kemiske karakteristika...
Processtabilitet og Restpotentiale i Danske Biogasanlæg Miljø & Ressourcer DTU, november Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Forord...3 Sammenfatning, resume... Indledning og baggrund for undersøgelser...7
National strategi for biogas
National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre
Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager
Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution
BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING AF BIOGAS 7. DECEMBER 2015 NIELS BAHNSEN
BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING AF BIOGAS 7. DECEMBER 2015 NIELS BAHNSEN [email protected] DAGSORDEN Hvad Hvorfor Hvordan Værktøj Baggrund Præsentation af værktøj Testeksempel CO 2 beregning Spørgsmål HVAD Er bæredygtighedscertificering
Biogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem
Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø [email protected]
NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1
NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet
remtidens biogas med høj tørstof
en vision remtidens biogas med høj tørstof Aske Palsberg - [email protected] Tyge Kjær - [email protected] Roskilde Universitet + Problemstillingen 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. En øge
Københavns Universitet. Regulering af produktionen i biogasanlæg Hjort-Gregersen, Kurt; Møller, Henrik B. Publication date: 2014
university of copenhagen Københavns Universitet Regulering af produktionen i biogasanlæg Hjort-Gregersen, Kurt; Møller, Henrik B. Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark
AFFALDETS ENERGIRESSOURCE OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER Tore Hulgaard - Rambøll Denmark Affaldsmængder Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser AFFALD TIL FORBRÆNDING Orient. fra
Forgasning af biomasse
Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden
Velkommen til. Økonomiseminar for biogasanlæg. Seneste økonomiske resultater fra fællesanlæggene
Velkommen til Økonomiseminar for biogasanlæg 1. December 212 Seneste økonomiske resultater fra fællesanlæggene Kurt Hjort-Gregersen Økonomiseminar for biogasanlæg har 2 års jubilæum HURRA Der er også andre
Årets Gaskonference den 1. november 2017 Fremtidens Gasforsyning
Årets Gaskonference den 1. november 2017 Fremtidens Gasforsyning Kl. 13.00 Udbygning af og forventninger til biogas Henrik Vestergaard Laursen, vicedirektør, Bigadan 17/00926-18 / NSN 46 Udbygning af og
Strukturudvikling og beslutningsstøtte til placering af fremtidens biogasanlæg
Strukturudvikling og beslutningsstøtte til placering af fremtidens biogasanlæg Økonomiseminar, Foreningen for Danske Biogasanlæg, 10. december 2012 PhD kandidat: Mikkel Bojesen, Københavns Universitet,
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.
Hvad er Biogas? Knud Tybirk [email protected]
Hvad er Biogas? Knud Tybirk [email protected] Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
Biogas. Vidundermiddel eller mere svineri? NOAHs Forlag
Biogas Vidundermiddel eller mere svineri? Vi producerer mange svin i Danmark. Cirka 25 millioner årligt. De afleverer hvert år millioner af ton gylle, som bliver spredt ud over marker i hele Danmark. Men
NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016
NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 23-05-2016 AGENDA Om Nature Energy Status på biogasanlæg Vores partnerskabsmodel Nature Energy Holsted
Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?
Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken [email protected] Agenda Hvor skal
Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose
Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose Indhold Hvad vil det sige at opgradere biogas til naturgaskvalitet Krav
Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet
Brint Brintproduktion, Elektrolyseanlæg Praktisk anvendelse af brint Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet Brint Brint 1 uge 0,1 kg 3,5 kwh 2,5 time 12 km ¾ af universets
Spor 3 - Renseanlæg. Udnyttelse af kapacitet i rådnetanke
Spor 3 - Renseanlæg Udnyttelse af kapacitet i rådnetanke Camp 2: Bæredygtig behandling af organisk dagrenovation på Sjælland d. 16. november 2015 B!ngs, Vesterbrogade 149, 1620 Kbh V 1 Indhold 1. Baggrund
Hvad vil et naturgasselskab med biogas?
Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases
Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.
Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager [email protected] Bionaturgas
Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse
Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne
Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson
Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas
Biogas til nettet. Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. Følgegruppemøde for FORSKNG projekter 18.
Biogas til nettet Torben Kvist Jensen, DGC Biogas til nettet Faseopdeling af projekt Fase 1: Rammebetingelser for afsætning af biogas via gasnettet. Projektperiode 01.04.2008-31.12.2008. Fase 2: Opsætning
Indregulering af gasapparater nu og I fremtiden Hvad skal man gøre??
Indregulering af gasapparater nu og I fremtiden Hvad skal man gøre?? Kursusindhold Naturgassen nu og i fremtiden og konsekvenserne heraf Ny indreguleringsmetode for kedler med premixbrændere Ny indreguleringsmetode
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens
PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE
PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE SIMON KRISTENSEN SIMON FINNEMANN JENSEN ANDERS PETER ADAMSEN INSTITUT FO R ING ENIØ RVIDENSKAB OVERSIGT Udvinding af græsprotein generelt pilot anlæg i Foulum Hvad
Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer
Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale
