PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE
|
|
|
- Frederikke Madsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE SIMON KRISTENSEN SIMON FINNEMANN JENSEN ANDERS PETER ADAMSEN INSTITUT FO R ING ENIØ RVIDENSKAB
2 OVERSIGT Udvinding af græsprotein generelt pilot anlæg i Foulum Hvad er udfordringerne?
3 PROTEINUDVINDING FRA GRØN BIOMASSE 3
4 PROTEINUDVINDING FRA GRØN BIOMASSE 4
5 TØRSTOF OG PROTEIN UDBYTTER 5
6 INDLEDENDE STUDIER Resultater fra Damborg (2014). 6
7 FLERE KVALITETER AF FODER PROTEIN Juice Proteinudfældning og separation Rest juice Våd protein pasta Opgradering af protein koncentration Inddampning Forsuring Tørring Tørring Tørt juicekoncentrat Konserveret våd proteinkoncentrat Tørt proteinkoncentrat Opgraderet tørt proteinkoncentrat Stigende procesomkostninger
8 PROJEKTER MED PROTEIN FRA GRØN BIOMASSE
9 MULTIPLANT FLERÅRIGE HØJVÆRDIAFGRØDER I ØKOLOGISK PLANTEPRODUKTION Udfordringer i økologisk planteavl: Lav frugtbarhed og ukrudt Udfasning af konventionel gylle Lav biodiversitet Potential løsning: Flerårige kvælstoffikserende mangeartsblandinger med højværdi i form af proteinudvinding, energi og kvalitetsgrovfoder Projektleder: Jørgen Eriksen, Foulum Mail: [email protected]
10 GRÆS BIORAFFINERING PILOTANLÆG Foulum Aarhus INSTITUT FO R ING ENIØ RVIDENSKAB
11 PILOTANLÆG FLOW DIAGRAM 15-25% TS Grøn Biomasse Biomasse input og blander Neddeling Shredder Fraktionering Skruepresse Fiber 25-35% TS Ensilering Kvæg foder 0-70% recirkulering Juice 6-12% TS Rest juice 3-8% TS Tank Protein koncentrat 20-40% TS Væske/ prote in separation Centrifuge Protein udfældning Varmeveksler Biogas Kraft/ Varme 11
12 INDFØDNING OG NEDDELING 12
13 BIOMASSE INDFØDNING 13
14 FRAKTIONERING 14
15 SKRUEPRESSE- PROTOTYPE 15
16 SKRUEPRESSE- PROTOTYPE 16
17 FRAKTIONERING 17
18 PROTEIN UDFÆLDNING OG SEPARATION 18
19 PROTEIN UDFÆLDNING OG SEPARATION 19
20 STATUS 20
21 UDFORDRINGER FOR IMPLEMENTERING
22 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Morten Ambye-Jensen
23 FØRSTE MODELLERING DECENTRAL ANLÆG
24 DECENTRAL ANLÆG BioBase 24
25 ØKONOMI - DECENTRAL ANLÆG
26 SENSITIVITY ANALYSIS BioBase 26
27 PROTEIN MANGEL ER IKKE KUN ET PROBLEM I ØKOLOGISK REGI HELE EU MANGLER ALTERNATIVER TIL SOJAPROTEIN BioBase 27
28 GLOBAL TRENDS BioBase 28
29 ARGUMENTS FOR USING GREEN BIOMASS PROTEIN BioBase 29
30 ORGANISERING AF MULTIPLANT
31 MARKFORSØG I MULTIPLANT
32 MARKFORSØG I MULTIPLANT
33
TEKNISKE LØSNINGER TIL UDVINDING AF PROTEIN FRA KLØVERGRÆS
overskriften ssata Light TEKNISKE LSNINGER TIL UDVINDING AF PROTEIN FRA KLVERGRÆS ANDERS PETER ADAMSEN, SIMON KRISTENSEN, SIMON FINNEMANN JENSEN OVERSIGT eroverskrift én linje nktopstilling på teksten
BIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN
BIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN Morten Ambye-Jensen Adjunkt, Center for Biorefining Technologies Department of Engineering Fællesseminar, BioValue, MultiPlant, SuperGrassPork, 17.09.2018 Lokalt og bæredygtigt
PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER
PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER Lene Stødkilde-Jørgensen, Vinni Damborg, Jørgen Eriksen, Trine Dalsgaard, Søren Krogh Jensen Resultater fra projekterne Biovalue-SPIR, Multiplant, Biobase og SuperGrassPork
Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein
Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Knud Erik Bach Knudsen Institut for Husdyrvidenskab [email protected] Punkter Præsentation af BioBase Præsentation af Grøn
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr
Proteinudnyttelse i græs
Proteinudnyttelse i græs Erfaringer fra udviklingsprojekter. Erik Fog, SEGES Økologi Innovation DLF Græsmarkskonference, 25. oktober 2017 Hvorfor udvinding af proteiner fra græs? Større selvforsyning med
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Bioraffinering. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES
Bioraffinering Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES Klimagas fra DK landbrug, 2015 = 10.411 kt. CO 2 -ækv. Flere principper at opgøre klimabelastningen på En øget lokal produktion af protein
Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase
Biobase Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering
SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering Projekt under Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Anne Christine Steenkjær Hastrup Sektionsleder
PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald
REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende
Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein
Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Af forsker Marie Trydeman Knudsen, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet Biomasse Presning/ fraktionering Grønsaft
Kan biomasse av kløver, luserne og raigras erstatte soya?
Kan biomasse av kløver, luserne og raigras erstatte soya? Knud Erik Bach Knudsen Professor Department of Animal Science [email protected] Punkter Baggrund Udfordringerne mht til proteinforsyning
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Biogaspotentialet i græspulp og restvæske fra et grønt bioraffinaderi
Acetate 70% Methanogens (aceticlastic) Complex Organic Materials/ Polymers Hydrolysis Fermentation acid synthesizing bacteria Monomers Intermediates: VFA Alcohols Acetogenesis CH4 Hydrolytic Bacteria Fermentative
HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER
HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig
Scenarier for fremtidens landbrug
Scenarier for fremtidens landbrug Af Tommy Dalgaard Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. DK-8830 Tjele, Danmark. Kontakt: [email protected] Tema 76: På sporet af fremtidens landbrug. Plantekongres
BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION
Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået
BIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016
BIOENERGYFARM - WORKSHOP Biogas anlæg i Nørager Hobro - området Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016 Program for workshoppen 9.30 Ankomst, kaffe og brød 9.45 Velkomst og introduktion til mødet v. Michael
HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
IDA -ARRANGEMENT CIRKULÆR BIOØKONOMI NYE MULIGHEDER OG NYE TEKNOLGIER
IDA -ARRANGEMENT CIRKULÆR BIOØKONOMI NYE MULIGHEDER OG NYE TEKNOLGIER ([email protected], TLF +4521356050) CENTER FOR BIOREFINERY TECHNOLOGIES, 0 2-0 1. Bioraffinering hvorfor og hvorhen Cirkulær bioøkonomi
Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere
Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere Karen Hamann IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 26. Maj
Biogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Majs i Danmark Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion Indhold Areal og klima Dyrkning Udfordringer 1 Majsareal 1000 hektar 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Majs til biogas Kernemajs Kolbemajs
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål
REnescience et affaldsraffinaderi
REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Eksempler på nye lovende værdikæder 1
Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner
Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle
Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Lidt om AgroTech og om fremtiden
Lidt om AgroTech og om fremtiden René Damkjer Den korte disposition så I ved, hvad der kommer Hvad er AgroTech? Lidt om de globale udfordringer og potentielle løsninger Eksempler Afrunding Præsentation
Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?
Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.
Proteinkvalitet i græs og bælgplanter
Proteinkvalitet i græs og bælgplanter Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres, Herning, 14. januar 2014 Hvad ønsker vi af græsmarksafgrøderne? Stort
Innovation på middagsbordet. ØSTJYSK TOPMØDE Mandag, den 23. november i Randers
Innovation på middagsbordet ØSTJYSK TOPMØDE Mandag, den 23. november i Randers Lidt om mig Fødevarer, eksport, innovation, vækst >30 års erfaring fra fødevarebranchen CEO i KMC Tidligere: Dandy A/S (STIMOROL),
Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Afgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø [email protected] 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING
UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENGINEERING BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING Claus Grøn Sørensen Operations Management Institut for Ingeniørvidenskab 1 Indhold Håndteringskæder for husdyrgødning
Konkrete muligheder og udfordringer Produkter af kartofler (Nicolai Hansen, KMC)
Konkrete muligheder og udfordringer Produkter af kartofler (Nicolai Hansen, KMC) Fremtidens landbrug i det biobaserede samfund Forskningscentret AU Foulum 8. Oktober 2013 KMC's struktur Brande Karup Toftlund
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Sam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas
Sam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas Søren Ugilt Larsen Teknologisk Institut - AgroTech Halmseminar Agro Business Park, 27. September 2017 Indhold Hvorfor sam-ensilering?
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Rethink Sludge Optimering af slamafvandingen via onlinesensorer kombineret med kamerateknologi
Rethink Sludge Optimering af slamafvandingen via onlinesensorer kombineret med kamerateknologi Morten Bormann Nielsen, konsulent, ph.d. Hanne Løkkegaard, seniorprojektleder, ph.d. Teknologisk Institut,
KOD - Set fra biogas anlæggenes side. Biomassechef PhD Bioenergy Jacob Wagner Jensen
KOD - Set fra biogas anlæggenes side Biomassechef PhD Bioenergy Jacob Wagner Jensen 1 Unik liste over referencer Mere end 40 referencer verden over Fra Finland til Israel Fra USA til Japan Første anlæg
Markforsøg med afgasset gylle
Markforsøg med afgasset gylle Torkild Birkmose Planteavl Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Landbrugsmæssige fordele
Protein til nykælvere - produktionsforsøg
Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag
Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark
Kom godt i gang med biogasanlæg Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Energi, klima- og miljøeffekter, selvforsyning MT1 Recirkulering, ns. optimering, højere produktivitet ->
Synergi mellem grøn bioraffinering og biogasproduktion
Synergi mellem grøn bioraffinering og biogasproduktion Biogas2020 Skandinaviens Biogaskonference, 8/11-2017, Skive Indlæg ved Thorkild Qvist Frandsen, Teknologisk Institut Disposition Hvorfor raffinering
Omsættelig tørstof (VS) VS/TS % Gasproduktion ved lav/høj TSinterval Type husdyrgødning. Tørstof (TS) % VSL pct af VS
Biogaspotentiale i nedenstående skema tager udgangspunkt i enten en mesofil proces (38 C) med 25 dages opholdstid eller termofil proces (53 C) 17 dages opholdstid samt 10 dage i efterlagertank (inkl 10
Marie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR
FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR Professor Flemming Besenbacher Chairman of Carlsberg A/S and the Carlsberg Foundation Aarhus Universitet Center for Cirkulær Bioøkonomi, Foulum den 23. maj 2017 21 ST CENTURY
Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive [email protected]
Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive [email protected] Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan
EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Stort potentiale i blandinger med mange arter Udbytte Ædelyst Foderkvalitet
Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen
Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med
Hvad er Biogas? Knud Tybirk [email protected]
Hvad er Biogas? Knud Tybirk [email protected] Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
Gylleseparering. - teknologier og koncepter. Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter
Gylleseparering - teknologier og koncepter Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl Hvordan separerer man gylle? Filtrering/sibånd Sedimentation Fældning Skruepresse Centrifugering Inddampning NH 3
Biogas som økologisk columbusæg
Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation
Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne
Lars Holdensen, L&F, Økologi Slagtekyllinger og økologireglerne Økologiske principper Økologiprincippet Sundhedsprincippet Forsigtighedsprincippet Retfærdighedsprincippet 01.12.2009 / Organisation / afsender
MUSLING ER SO M FO DERMIDDEL
24. APRIL 2014 MUSLING ER SO M FO DERMIDDEL JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTO R INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FLEMMING G ERTZ LANDSKONSULENT PLANTEPRODUKTION, NATUR, MILJØ OG LANDSKABJAN.
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele [email protected]
G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning
G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres
Halm skal da i biogasanlæg Julie Houge Hansen PhD studerende, Syddansk Universitet
Halm skal da i biogasanlæg Julie Houge Hansen PhD studerende, Syddansk Universitet Økonomiseminar, Billund. december 6 Økonomiseminar Billund. december 6 Hvem er jeg/vi? Julie Houge Hansen PhD i energi-
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø [email protected] 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
