remtidens biogas med høj tørstof

Transkript

1 en vision remtidens biogas med høj tørstof Aske Palsberg - [email protected] Tyge Kjær - [email protected] Roskilde Universitet

2 + Problemstillingen 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i En øge biogasudbygning skaber øget efterspørgsel og konkurrence på organisk industriaffald. Det er derfor interessant for eksisterende biogasanlæg og afgørende for realisering af biogasudbygningen at udnytte potentialet for landbrugets rest- og biprodukter, herunder halm. Det er en forudsætning at halm forarbejdes for at kunne anvendes til biogasformål. Strategisk indsats for forbedret udnyttelse af halm Metanudbytte Forbehandlingsteknologi Halmpris Optimering af høst- og presningsteknologi Jordkvalitet Værdi af forbedret jordkvalitet i landbrugt Tørstof & Opholdstid Anlægsteknologien Rammevilkår Alternative afsætningskoncepter Transport Proces

3 + Systemet

4 + Forsøg BMP-metoden Metanpotentiale og kulstof Gør det muligt at afholde mange forsøg over en begrænset periode Sikrer høj sammenlignelighed mellem replikaterne CSTR-forsøg

5 + Forsøg Forbehandling Hammermølle (EUROmilling A/S) -Transportbånd og opriver -For-hammermølle 23,00 kwh / ton -Hammermølle 81,50 kwh / ton -Premixer I alt -Kr og øre I alt 11,70 kwh / ton 8,80 kwh / ton 125,00 kwh / ton 0,53 dkk / kwh 66,67 dkk / ton

6 + Forsøg Gasudbyttet Partikelstørrelse halmtype

7 +" Økonomi,, Dækningsbidrag,,

8 2aAMeH Jå LNJJFeKeHde okaahcle GaMeKCaFe - DaAMeH ek LFNM - BaFG ek FøLHCHAeH 0aLNdbyMMe Kubikmeter biogas pr. tons råvare i forhold til mængden af anden organisk materiale aFG: Grundlag for en videreudvikling af teknologien Tre gode grunde til højere tørstof: 1) Anlægsomkostninger 2) Fleksibilisering: indpasning af biogasanlægget 3) Driftsøkonomi Kubikmeter biogas pr. tons råvare Biokraft Lemvig Blåbjerg Ribe Vegger Snertinge Thorsø Vaarst/ Fjellerad Hashøj Lintrup Nysted Morsø Filskov Blåhøj Procent andel af organisk affald 0 % 0% 10 10% % 20 20% % 3030% % 40% %

9 UdOCEFCHA af OedOaKeHde ehekac 7GLMCFFCHA MCF OedOaKeHde ehekac For0entet u%0ikling: 2 12: - 24,2% vedvarende energi 2 2 : - 4 % 0e%0aren%e energi GWh GWh GWh Transport Transport Transport Varme Varme 2 35: - 71,0% vedvarende energi - 100% vedvarende energi i elektricitet og opvarmning Fossil transport Fossil varme Fossil elektricitet Vedvarende transport Vedvarende varme Vedvarende elektrictet El El Varme Varme El El El Varme

10 1øDeKe MøKLMof FaOeKe ahfsalogeolmhchaek Organisk tørstof AHFSALoGEoLMHCHAeK fok BCoAaL For biogas med forskellig tørstofindhold og vindmøller AHFSALLNG i kroner pr. produceret MWh Anlægssum pr. produceret MWh Biogasanlæg Biogas 5% kr Kystnære møller kr Landmøller kr Biogas 20% kr Biogas 15% kr Biogas 10% 2003 kr % 15,1% 15% 11,2% 10% 7,4% 5% 3,5%

11 :CAMCA Ged FaOe ahfsalogeolmhchaek Omstilling: 4,2 Mio MWh 8aGFede CHOeLMeKCHAeK 40% :.: 6 %-8 6 5Ca EK Kapacitet MW MW Udbygning af anlægskapacitet af vedvarende energi angivet i MW Mål i klimaplaner * MW Mål MW 40% vedvarende energi MW Nyinvesteringer MW Reinvesteringer 980 MW Ny-investeringer: 3,6-4,8 Mia. kroner Re-investeringer: 2,9-3,8 Mia. kroner 980 MW År * Beregnet på følgende måde: Der tages udgangspunkt i alle kommuners klimaplaner. Hvis målene skal nås, så skal der frem til 2020 ske en reduktion af drivhusgasser på 1,5 mio. tons. Det kræver etablering af en ny kapacitet på MW vind og biomasse. Målsætningerne i klimaplanerne er således højere end de 40%.

12 UdOCEFCHALLMKaMeAC: 7JLEaFeKCHA: 8MoKe ahfsa - 6eD BøDeKe MøKLMoUHdBoFd -e FaHAe MKaHLJoKMeK Alternativ: Fleksibilitet og højere tørstof MoHL AyFFe Transportafstand max. 10 km MoHL AyFFe Transportafstand max. 30 km

13 UdOCEFCHALLMKaMeAC: 7JLEaFeKCHA LMoKe ahfsa - 6eD BøDeKe MøKLMoUHdBoFd 0aLNdbyMMe - øeohogcndbymme Gylle - økonomisk belastet af transporten 400 Dækningsbidrag pr. tons EG 17 3 EG kr Gylle 125 kr Græs 341 kr Halm -3 kr Gylle 117 kr Græs 332 kr Halm -100

14 UdOCEFCHALLMKaMeAC: 7JLEaFeKCHA LMoKe ahfsa - 6eD BøDeKe MøKLMoUHdBoFd 0aLNdbyMMe - øeohogcndbymme Beregningerne

15 /okdc OC EaH - OC BaK BaFGeH AHOeHdeFLeH af BaFG - GCH./Gax. Ikke anvendt halm Tilvækst på 2,1 mio til 2,8 mio. MWh tons Biomasse til industriprodukter tons 100 olielandsbyer Udbygning med større energianlæg fjernvarme, kraftvarme, pyrolyse Nye biogasanlæg Kulstof tilført markerne: til tons 0 Minimum Maximum Eksisterende anvendelse

16 5eKe VeELCbCFCMeM C JFaceKCHA oa dcgehlcohekcha /KeGMCdeHL bcoaal Ged BøD MøKLMof Tre hovedgrunde: 1) Højere gasudbytte - øget forsyningssikkerhed, hvis der anvendes halm som supplerende organisk materiale 2) Billiggørelse af anlæg i forhold til produceret mængde vedvarende energi - vigtig i den samlede VE-omstilling 3) Høj tørstof med halm (græs o.lign.) sikrer større fleksibilitet i placeringen af anlæggene (i forhold til den gasmængde, der kan opnås). Halmen er umiddelbart tilgængelig. Høj tørstofindhold i biogasanlæggene giver mange nye udfordringer - anlæggenes teknik - udbringning af de mere tørre restprodukter, osv. BCoceF BCoJeKcoFaM -KaHco 1aaLe 4CHde-3,A :afokaa

17 Tak for opmærksomheden