Bevaringsstatus for naturtyper og arter Oversigt over Danmarks Artikel 17-rapportering til habitatdirektivet 2019
|
|
- Maria Bertelsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bevaringsstatus for naturtyper og arter Oversigt over Danmarks Artikel 17-rapportering til habitatdirektivet 2019 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6. september 2019 Jesper Fredshavn 1, Bettina Nygaard 2, Rasmus Ejrnæs 2, Christian Damgaard 2, Ole Roland Therkildsen 2, Morten Elmeros 2, Liselotte Sander Johansson 2, Anette Baisner Alnøe 2, Karsten Dahl 2, Erik Haar Nielsen 2, Helle Buur Pedersen 2, Signe Sveegaard 2, Anders Galatius 2 & Jonas Teilmann 2 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 10 Faglig kommentering: Flemming Skov Kvalitetssikring, centret: Hanne Bach AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: dce@au.dk
2 Indhold Oversigt over Artikel 17-rapporteringen Naturtyper 4 Marine naturtyper 4 Søer og vandløb 5 Strande og strandenge 5 Kystklitter 5 Indlandsklitter, hede og krat 5 Overdrev, eng og klipper 6 Moser 6 Skove 6 Arter 7 Pattedyr 8 Flagermus 8 Havpattedyr 8 Fisk og krebsdyr 9 Padder og krybdyr 9 Insekter og mosskorpion 9 Snegle, muslinger og igler 10 Karplanter, mosser og laver 10 2
3 Oversigt over Artikel 17-rapporteringen 2019 Hvert sjette år skal Danmark jf. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportere bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU-kommissionen. Dette notat giver et kort overblik over rapporteringen fremsendt i august 2019 for perioden Miljøstyrelsen fremsender rapporteringen til EU-kommissionen som ansvarlig myndighed og DCE bidrager med dataanalyser og fagligt grundlag. Rapporteringen i 2019 er sket på grundlag af rådgivning og metodevalg fastlagt af DCE, Aarhus Universitet. Der vil senere i september 2019 udkomme en videnskabelig rapport, der i detaljer beskriver vurderingen af bevaringsstatus for naturtyper og arter i Danmark. DCE har i 2019 anvendt de samme metoder som ved sidste rapportering i 2013, men opdaterede retningslinjer fra EU og et forbedret datagrundlag har i flere tilfælde gjort sammenligningen vanskelig. I flere tilfælde er der tilbagegange for både naturtyper og arter at spore og i nogle tilfælde har der ingen udvikling været siden sidst. For de fleste naturtyper og arter gælder at det endnu er for tidligt at angive en udviklingstendens. Vurderingerne af bevaringsstatus for naturtyper og arter er resultatet af flere underliggende statusvurderinger. Vurderingerne foretages inden for hver af de to biogeografiske regioner (Figur 1), den atlantiske og den kontinentale region, der findes i Danmark. Grænsen mellem de to regioner går midt ned gennem Jylland. De marine naturtyper og arter inddeles i to marine regioner, den marin atlantiske region og den marin baltiske region, hvor grænsen går gennem den sydlige del af Kattegat. DCE har foretaget en statusvurdering af hhv. Udbredelsesareal, Forekomstareal samt Struktur og funktion for Naturtyperne, og for Udbredelsesareal, Bestandsstørrelse og Habitatkvalitet for Arterne. Miljøstyrelsen har på baggrund heraf foretaget en statusvurdering af Fremtidsudsigterne, og for hhv. naturtyper og arter sammenfattes de til den endelige Bevaringsstatus. Figur 1. Afgrænsning af Danmarks to biogeografiske regioner og to marine regioner. 3
4 Naturtyper I Danmark findes 60 naturtyper, der er listet på habitatdirektivets Bilag I. Der er otte marine naturtyper, otte ferskvandsnaturtyper og 44 terrestriske naturtyper, hvoraf 10 er skovnaturtyper. For naturtyperne indgår fire statuselementer i den samlede bevaringsstatus: Udbredelsesareal, Forekomstareal, Struktur og funktion samt Fremtidsudsigter. Figur 2 viser det samlede resultat, hvor den procentvise fordeling af alle habitatnaturtyperne på de fire statuskategorier, gunstig (grøn), moderat ugunstig (gul), stærkt ugunstig (rød) og ukendt (grå) er vist. Hovedparten af naturtyperne forekommer i to biogeografiske regioner og de tæller dobbelt i statusvurderingerne. Samlet betyder det at der er foretaget 111 statusvurderinger på de 60 naturtyper. Samtidig er vist udviklingen i seneste 12 års periode som hhv. fremgang (grøn), stabil (lys grøn), tilbagegang (rød) eller ukendt (grå). Figur 2. Venstre: Bevaringsstatus for 60 habitatnaturtyper i to biogeografiske regioner, i alt 111 vurderinger. Gunstig bevaringsstatus (grøn), moderat ugunstig (gul) og stærkt ugunstig (rød). Der er ingen naturtyper med ukendt bevaringsstatus. Højre: Udviklingen i bevaringsstatus i perioden Fremgang (grøn), stabil (lys grøn), tilbagegang (rød) og ukendt (grå). Bevaringsstatus 5% 77% FV U1 U2 18% 50% StatusTrend 5% + =? 13% 33% Af figur 2 fremgår, at 5 %, svarende til 6 statusvurderinger, var gunstige, og 95 % var ugunstige. Heraf var 18 % moderat ugunstige og 77 % stærkt ugunstige. De tilsvarende tal for Artikel 17-rapporteringen i 2013 var 5 % gunstige, 22 % moderat ugunstige, 68 % stærkt ugunstige og i 2013 var 5 % ukendt. Andelen af ugunstige er altså steget fra 90 % til 95 %, og der er ikke længere naturtyper med ukendt bevaringsstatus. Udviklingen i bevaringsstatus i den seneste 12 års periode, , viser at 5 % af naturtyperne, tre marine naturtyper, er vurderet at være i fremgang, 13 % er stabile og 33 % er vurderet at være i tilbagegang. For halvdelen af naturtyperne kan der endnu ikke angives en udviklingstendens. Marine naturtyper De marine naturtyper er alle stærkt ugunstige på nær havgrotte på Bornholm, der har gunstig bevaringsstatus. De marine naturtyper er endnu ret mangelfuldt kortlagt, og fortrinsvist i de udpegede Natura 2000-områder. Status for sandbanker, laguner og baltiske bugte vurderes at være i fremgang, og de øvrige marine naturtyper er enten stabile eller udviklingen er ukendt. Der er fortsat for store udledninger af næringssalte til marine områder, og invasive arter er et problem, særligt i nogle områder. Fiskeri med bundslæbende redskaber som trawl og muslingeskrabere fjerner vigtige nøglearter og kan føre til skader på revstrukturer, der ikke er beskyttet. Tilsvarende påvirkes arealer med sandbanker af marin råstofindvinding. 4
5 Søer og vandløb Sønaturtyperne har alle moderat ugunstig eller stærkt ugunstig bevaringsstatus. Lobeliesøerne er den mest sårbare af alle sønaturtyperne. I disse søer vil øget eutrofiering ændre vegetationens sammensætning, så de ikke længere er lobeliesøer, og derfor er lobeliesøer kun vurderet i moderat ugunstig bevaringsstatus. De tre vandløbstyper er alle vurderet stærkt ugunstige. Der er mange nye data for søer og vandløb i forhold til 2013-vurderingen, så den overordnede udvikling i bevaringsstatus over tid kan ikke vurderes. Den største trussel mod sønaturtyperne er generelt eutrofiering. Vandløbstyperne påvirkes af grødeskæring og bundoprensning samt næringstilførsel fra naboarealer. Strande og strandenge Seks ud af syv strand- og strandengstyper har moderat eller stærkt ugunstig bevaringsstatus. Det er således kun vadegræssamfund, som forekommer i begge regioner, der har gunstig bevaringsstatus. Strandeng er den mest udbredte terrestriske habitatnaturtype i Danmark med en stærkt ugunstig bevaringsstatus i den kontinentale region og en moderat ugunstig i den atlantiske region. De vigtigste påvirkningsfaktorer for strand- og strandengstyperne er begrænsninger af den naturlige dynamik som følge af kystbeskyttelse, fravær af græssende dyr (der medfører tilgroning), næringsbelastning, afvanding og andre ændringer af naturlig hydrologi samt forekomst af invasive arter. Kystklitter Kystklitterne rummer den mest uberørte natur i Danmark, men kun i forklitterne i den atlantiske region er bevaringsstatus gunstig. Hvid klit og klithede har moderat ugunstig bevaringsstatus ligesom grårisklit i den atlantiske region. Alle øvrige klittyper har stærkt ugunstig bevaringsstatus. De vigtigste påvirkningsfaktorer for kystklitterne er begrænsninger af den naturlige dynamik i form af kystsikring, næringsbelastning (særligt atmosfærisk deposition), fravær af græssende dyr (der medfører tilgroning og tab af levesteder for varme- og lyskrævende arter) samt forekomst af invasive arter (særligt rynket rose og bjergfyr). Indlandsklitter, hede og krat I atlantisk region har alle seks naturtyper stærkt ugunstig bevaringsstatus. I kontinental region har de to indlandsklittyper med dværgbuske moderat ugunstig bevaringsstatus, medens græsindlandsklit, heder og enekrat er vurderet stærkt ugunstige. De vigtigste påvirkningsfaktorer for indlandsklitter, heder og enekrat er fravær af græssende dyr (der medfører tilgroning og tab af levesteder for varme- og lyskrævende arter), næringsbelastning (særligt atmosfærisk deposition), samt forekomst af invasive arter (især bjergfyr og rynket rose). 5
6 Overdrev, eng og klipper De tre overdrevstyper og tidvis våd eng har stærkt ugunstig bevaringsstatus i begge biogeografiske regioner. Bevaringsstatus for indlandsklipperne er vurderet gunstig om end der er utilstrækkelig viden om deres struktur og funktion. De vigtigste påvirkningsfaktorer for overdrev, eng og indlandsklipper er fravær af græssende dyr (der medfører tilgroning og tab af levesteder for varme- og lyskrævende arter), intensiv sommergræsning, der begrænser blomstring og frøsætning, næringsbelastning, samt afvanding og andre ændringer af naturlig hydrologi (i tidvis våd eng). Moser Med undtagelse af aktiv højmose i kontinental region, hvor Tofte Mose udgør hovedparten af arealet samt hængesæk i den atlantiske region, der begge er vurderet moderat ugunstige, er bevaringsstatus vurderet stærkt ugunstig for alle mosetyperne i begge biogeografiske regioner. For hængesæk, kildevæld og rigkær er der ydermere tegn på en forværring af tilstanden. De vigtigste påvirkningsfaktorer for mosetyperne er fravær af græssende dyr (der medfører tilgroning og tab af levesteder for varme- og lyskrævende arter), næringsbelastning, afvanding og andre ændringer af naturlig hydrologi samt invasive arter. Skove For samtlige ti skovtyper er bevaringsstatus vurderet stærkt ugunstig i begge biogeografiske regioner og der er tegn på en forværring af tilstanden i bøg på mor, bøg på muld, bøg på kalk, ege-blandskov, stilkegekrat og skovbevokset tørvemose, mens udviklingen er usikker for de øvrige fire skovtyper. De vigtigste påvirkningsfaktorer i skovene er intensiv hugst, fældning af store træer, udtynding af bevoksninger, fjernelse af dødt ved og døende stammer, konvertering af skov, flisning af ved samt afvanding. Skovklit (2180) er påvirket af kystbeskyttelse og sanddæmpende foranstaltninger, der hæmmer de naturlige dynamiske processer i kystklitterne. 6
7 Arter I Danmark findes 84 arter, der optræder på Habitatdirektivets Bilag II, IV og V. Desuden optræder nogle få arter så sporadisk at de ikke afrapporteres her. Arterne lever i havet, i de ferske vande og på landjorden, og spænder lige fra større pattedyr til undseelige mosskorpioner og snegle. For arterne indgår fire statusvurderinger i den samlede bevaringsstatus: Udbredelsesareal, Bestandsstørrelse, Habitatkvalitet og Fremtidsudsigter. Figur 3 viser det samlede resultat, hvor den procentvise fordeling af alle arterne på de fire statuskategorier, gunstig (grøn), moderat ugunstig (gul), stærkt ugunstig (rød) og ukendt (grå) er vist. Hovedparten af arterne forekommer i to biogeografiske regioner og de tæller dobbelt i statusvurderingerne. Samlet betyder det at der er foretaget 130 statusvurderinger på de 84 arter. Samtidig er vist udviklingen i seneste 12 års periode som hhv. fremgang (grøn), stabil (lys grøn), tilbagegang (rød) eller ukendt (grå). Figur 3. Venstre: Bevaringsstatus for 84 habitatarter i to biogeografiske regioner, i alt 130 vurderinger. Gunstig bevaringsstatus (grøn), moderat ugunstig (gul), stærkt ugunstig (rød) og ukendt (grå). Højre: Udviklingen i bevaringsstatus i perioden Fremgang (grøn), stabil (lys grøn), tilbagegang (rød) og ukendt (grå). Af figur 3 fremgår at 18 %, svarende til 23 statusvurderinger er gunstige, og 57 % er ugunstige. Heraf er 25 % moderat ugunstige og 32 % stærkt ugunstige. 24 % af artsvurderingerne har ukendt bevaringsstatus. De tilsvarende tal for Artikel 17-rapporteringen i 2013 var 30 % gunstige, 12 % moderat ugunstige, 27 % stærkt ugunstige og i 2013 var 31 % ukendte. Andelen af ugunstige er altså steget fra 39 % til 57 % og der er færre gunstige og ukendte. Udviklingen i bevaringsstatus i den seneste 12 års periode, , viser at 25 % af habitatarterne er vurderet at være i fremgang, 17 % er stabile og 22 % er vurderet at være i tilbagegang. For godt en tredjedel af arterne kan der ikke angives en udviklingstendens endnu. 7
8 Pattedyr Hasselmus har stærkt ugunstig bevaringsstatus i den kontinentale region. Birkemus vurderes fortsat ukendt i begge regioner. Bevaringsstatus for odder er vurderet gunstig i den atlantiske region, mens der findes en lille, men stigende bestand på øerne i den kontinentale region, hvilket gør at arten vurderes at have moderat ugunstig bevaringsstatus. Bæver har moderat ugunstig bevaringsstatus pga. den lave bestandsstørrelse og udbredelse, men begge parametre er stigende for forekomsten i Jylland. Hverken skovmår eller ilder overvåges. Ud fra ekspertvurderinger vurderes bevaringsstatus for skovmår ukendt og for som moderat ugunstig i begge biogeografiske regioner. De stærkt fragmenterede bestande af hasselmus har formentlig ikke tilstrækkeligt med levesteder i krat, hegn og underskov, og birkemus er påvirket af intensiv landbrugsdrift og habitatfragmentering. Flagermus De fleste flagermusarter har gunstig bevaringsstatus. Undtagelserne er pipistrelflagermus og dværgflagermus, der er vurderet moderat ugunstige i den atlantiske region. De er dog formentlig under spredning i regionen. Skægflagermus, frynseflagermus og nordflagermus er vurderet moderat ugunstige i den kontinentale region pga. begrænset udbredelse eller lave bestandsstørrelser. Også Bechsteins flagermus, der findes på Bornholm i primært èt skovområde, har moderat ugunstig bevaringsstatus. Ukendt status har frynseflagermus og langøret flagermus i den atlantiske region og bredøret flagermus og Leislers flagermus i den kontinentale region. Brandts flagermus har ukendt bevaringsstatus i begge regioner. Trusler mod flagermus er primært fældning af egnede træer med yngle- og rastemuligheder eller en hindring i at de opstår. Desuden renovering af bygninger med yngle- og rastesteder. Alle flagermusarter reagerer negativt på menneskelig forstyrrelse på deres permanente opholdssteder. Havpattedyr Bevaringsstatus for spættet sæl vurderes som gunstig i begge marine regioner. Bestandene i Vadehavet og Kattegat er store og langsigtet levedygtige, mens bestandene i Limfjorden og Østersøen er mindre og mere sårbare. Gråsælens status vurderes som stærkt ugunstig, da forekomst og yngleaktivitet i Danmark vurderes at være meget langt fra tidligere niveauer. Tilstanden er dog i bedring i begge marine regioner. Bevaringsstatus for marsvin er vurderet gunstig i den marine atlantiske region. I den baltiske region lever to bestande, Bælthavsbestanden, med en gunstig bevaringsstatus og Østersøbestanden med en stærkt ugunstig bevaringsstatus, og tilsammen vurderes de at have stærk ugunstig bevaringsstatus. Bestanden i Østersøen betragtes også som kritisk truet af IUCN. Hvidnæse og vågehval er vurderet at have gunstig bevaringsstatus i den atlantiske region. Spækhugger, langluffet grindehval og finhval er kun sporadisk tilstede i danske farvande og deres status er ukendt. Skibsfart, anlægsarbejder og fritidsaktiviteter påvirker alle havpattedyrarterne i form af støj, habitatreduktion og fysiske forstyrrelser. Fiskeri reducerer tilgængelig fødemængde og giver utilsigtet bifangst. Miljøfremmede stoffer som fx organokloriner og perfluorerede stoffer kan påvirke helbred og forplantning hos alle havpattedyrarter. 8
9 Fisk og krebsdyr Forbedringerne af vandløbene har øget levestederne for bæklampret og bevaringsstatus vurderes at være gunstig i begge regioner. Bevaringsstatus for både hav- og flodlampret er derimod stærkt ugunstig, og bestandene er faldende og meget lave. Pigsmerling har moderat ugunstig bevaringsstatus i den kontinentale bioregion. Udsætningen af lakseyngel og smolt i de jyske åer har båret frugt, men udsætningerne fortsætter og bevaringsstatus for laks vurderes at være moderat ugunstig i den atlantiske bioregion, og stærkt ugunstig i den kontinentale region. Bevaringsstatus for stalling er stærkt ugunstig i begge regioner, fordi bestandene er små og i stadig tilbagegang. Den samlede bestand af snæbel er endnu meget lav, og bevaringsstatus for snæbel vurderes at være stærkt ugunstig. Helt og heltling har ukendt bevaringsstatus. I søerne vurderes forurening med næringsstoffer at være en vigtig negativ påvirkningsfaktor, der reducerer sigtbarheden. I vandløbene er krebsdyr og fisk dog generelt mest påvirket af fysiske forringelser i form af uddybning/udretning af naturlige vandløb samt etablering af anlæg, der forhindrer vandringer til og fra gydepladserne. Skarven kan være en alvorlig trussel mod stalling og laks. Padder og krybdyr Bevaringsstatus for klokkefrø, butsnudet frø, spidssnudet frø, løvfrø, springfrø og stor vandsalamander er vurderet som moderat ugunstig i de biogeografiske regioner, hvor de forekommer. Løgfrø, grønbroget tudse og strandtudse har alle stærkt ugunstig bevaringsstatus i de regioner, hvor de forekommer. Latterfrø og grøn frø overvåges ikke og bevaringsstatus er derfor ukendt. Markfirben er vidt udbredt i begge biogeografiske regioner, men overordnet har der været en negativ udvikling og arten er forsvundet fra et større antal lokaliteter i Jylland og på Fyn. Bevaringsstatus er derfor vurderet som stærkt ugunstig for markfirben i begge biogeografiske regioner. De fleste paddearter har størst ynglesucces i vandhuller beliggende i tilknytning til større, udyrkede eller ekstensivt drevne arealer eller i rene naturområder. Eutrofiering, opfyldning og dræning af vandhuller samt tilgroning påvirker paddebestandene negativt. Opsplitning af bestandene medfører øget indavlsrisiko. Insekter og mosskorpion På trods af en fremgang i levesteder har både grøn kølleguldsmed og grøn mosaikguldsmed moderat ugunstig bevaringsstatus i begge bioregioner. Stor kærguldsmed, der kun findes i den kontinentale region, er ligeledes vurderet som moderat ugunstig. Hedepletvinge er gået frem, men har fortsat kun moderat ugunstig bevaringsstatus i den kontinentale region, og vurderes som stærkt ugunstig i den atlantiske region, hvor den kun er registreret på én lokalitet. Sortplettet blåfugl på Møn er vurderet som stærkt ugunstig. Bevaringsstatus for både bred vandkalv og lys skivevandkalv, som kun er fundet på ganske få lokaliteter, er vurderet som stærkt ugunstig, ligesom eremit er vurderet som stærkt ugunstig. Stellas mosskorpion er svær at overvåge og er kun fundet på ganske få lokaliteter. Bevaringsstatus er derfor ukendt. Guldsmede er generelt følsomme over for eutrofiering, opfyldning og dræning af vandhuller m.v. Hedepletvinge og sortplettet blåfugl er under påvirkning af eutrofiering, tilgroning og manglende afgræsning samt fragmentering af bestande med øget risiko for indavl. Vandkalve er generelt følsomme over for eutrofiering af vandhuller. Eremit og Stellas mosskorpion kræver gamle, hule træer, der er en mangelvare på de fleste lokaliteter. 9
10 Snegle, muslinger og igler Sumpvindelsnegl er vidt udbredt og bevaringsstatus vurderes som gunstig i den kontinentale region. Skæv vindelsnegl har en mere usammenhængende udbredelse og bevaringsstatus vurderes derfor som moderat ugunstig i den kontinentale region. Kildevældsvindelsnegl har ligesom den tilknyttede naturtype stærkt ugunstig bevaringsstatus i begge bioregioner. Tykskallet malermusling har en meget begrænset udbredelse, og bestanden er i tilbagegang ligesom dens værtsfisk, elriste. Bevaringsstatus for arten er derfor stærkt ugunstig. Flodperlemusling, vinbjergsnegl og lægeigle overvåges ikke i NO- VANA, og bevaringsstatus er derfor vurderet som ukendt. Alle tre arter af vindelsnegle er påvirket af eutrofiering og tilgroning. Tykskallet malermusling er følsom over for tilslamning af den sandbund, hvor de unge muslinger lever helt nedgravet og forekomsten af værtsfisk (elritse). Flodperlemuslingen har lignende krav til larvernes levested, men kræver i stedet ørred og laks i den rette størrelse som værtsfisk. Karplanter, mosser og laver Øget kendskab til de to mosarter, blank seglmos og grøn buxbaumia har øget antallet af fund og bevaringsstatus for blank seglmos er nu vurderet moderat ugunstig i begge regioner. Tilsvarende for grøn buxbaumia i den kontinentale region. Enkelt månerude og gul stenbræk har stærkt begrænsede forekomster i den kontinentale region og deres bevaringsstatus er stærkt ugunstig. Vandplanterne vandranke og liden najade er begge kun fundet i den atlantiske zone. Bevaringsstatus for vandranke er vurderet til at være moderat ugunstig og for liden najade stærkt ugunstig. Bevaringsstatus for fruesko og mygblomst er vurderet som henholdsvis stærkt ugunstig og moderat ugunstig i den kontinentale region. Krybende sumpskærm, guldblomme, almindelig hvidmos, tørvemosser, rensdyrlaver og arter af ulvefod overvåges ikke i NO- VANA, men deres bevaringsstatus er vurderet som stærkt ugunstig, primært fordi de naturtyper de vokser i har stærkt ugunstig bevaringsstatus. Generelt er de stedbundne karplanter, mosser og laver nemlig påvirket af de samme påvirkningsfaktorer som de naturtyper, de vokser i. Arter med meget små og spredte bestande er genetisk isolerede, fx fruesko, og dermed offer for indavl. 10
Bilag IV-arter. Projektets betydning for Bilag 4 arter. Ingen påvirkning. påvirkning. Pattedyr
Bilag IV-screening ifm. tilladelse til indvinding af råstoffer Navn på graveområde Dato for screeningen Screenet af Bilag IV-arter Arter Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Damflagermus
Læs mereBilag IV-arter. Projektets betydning for Bilag 4 arter. Ingen påvirkning. påvirkning. Pattedyr
Bilag IV-screening ifm. tilladelse til indvinding af råstoffer Navn på graveområde Dato for screeningen Screenet af Bilag IV-arter Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Damflagermus (Myotis
Læs mereDanmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn
Læs mereBeregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereNOVANA Overvågning af arter & Naturtyper
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Naturovervågning hvorfor og hvordan? 2. Marts 2013 NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Aarhus Universitet Naturovervågning
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28.
Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. januar 2008 Seniorforsker Rasmus Ejrnæs (naturtyper). Biolog Bjarne Søgaard (arter). En status over naturens tilstand
Læs mereOVERVÅGNING AF ARTER
AARHUS UNIVERSITET AFDELING FOR VILDTBIOLOGI OG BIODIVERSITET TEMADAG: REGISTRERING OG VURDERING AF NATURENS TILSTAND 15. DECEMBER 2009 OVERVÅGNING AF ARTER OGLEVESTEDSVURDERINGER Afd. for Vildtbiologi
Læs mereBilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)
Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening for 3 husstandsvindmøller Dato for screeningen 20.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella
Læs mereBilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)
Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening: solfangerfelt, Myrekærvej 3, 4652 Hårlev Dato for screeningen 13.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret
Læs mereDer er i udført en omfattende undersøgelse af flagermus i Stevns Kommune.
Bilag til SMV-screening Navn på plan Spildevandstillæg 6 Dato for screeningen 08.09.16 Screenet af Steen Roed Generelt for flagermus Der er i 2012-2014 udført en omfattende undersøgelse af flagermus i
Læs mereBEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering AARHUS UNIVERSITET
BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 98 2014 AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER
Læs mereDanske habitatnaturtyper og -arter i internationalt perspektiv
Danske habitatnaturtyper og -arter i internationalt perspektiv 1 v. Louise Imer Nabe-Nielsen Medlemslandenes N2000 dækning - terrestrisk 2 Medlemslandenes N2000 dækning - terrestrisk 3 Biogeografiske regioner
Læs mereNatura 2000-planlægning ( )
Natura 2000-planlægning (2016-21) Møde med Fugleværnsfonden 23. april 2014 Almindelig ryle - Værnengene 1. Velkomst Dagsorden 2. Natura 2000 lidt om baggrunden 3. Hvad sker der lige nu og hvad kommer der
Læs mereForslag til Natura 2000-plan 2009-2015
Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster
Læs mereBEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering AARHUS UNIVERSITET
BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER 2019 Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 340 2019 AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT
Læs mereBeregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering
Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereNaturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs mereArealberegninger af terrestriske habitattyper
Arealberegninger af terrestriske habitattyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. marts 2017 Bettina Nygaard og Rasmus Ejrnæs Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereHVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?
2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience
Læs mereMøde den 13/ med foreninger / organisationer om forberedelsen til Natura 2000-planer for
Møde den 13/3 2014 med foreninger / organisationer om forberedelsen til Natura 2000-planer for 2016-21 Naturstyrelsen Fyn v/ Skovrider Søren Kirk Strandgaard Biolog Erik Vinther Biolog Leif Bisschop-Larsen
Læs mereNatura 2000-planproces ( ) Dialog med lodsejere, foreninger og kommune
Natura 2000-planproces (2016-21) Dialog med lodsejere, foreninger og kommune Naturstyrelsen Bornholm og Storstrøm Christians Høj Kroen, Almindingen den 2. april 2014 Dagsorden 1. Velkomst og indledning
Læs mereVurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer
Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar
Læs mereBilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler
Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 1095 Havlampret Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Sandvandring Miljøvenlig vandløbspleje Mulige
Læs mereNaturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift
Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015
Læs mereBilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler
Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 134 1014 Skæv vindelsnegl Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler til truslen: Naturpleje Tilgroning
Læs mereForslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede
Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård
Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj
Læs mereGrundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme
Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. september 2018 Jesper L. Bak Institut for Bioscience
Læs mereBilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler
Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 1095 Havlampret Vurderet Ugunstig Genopretning af gunstig status Spærringer i vandløb Genskabelse af naturlig dynamik
Læs mereHabitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen
Silkeborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen RESUMÉ AF FULD KONSEKVENSVURDERING Rekvirent Silkeborg Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer
Læs mereBidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet
Bidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. oktober 2017 Rasmus Ejrnæs, Bettina Nygaard & Christian
Læs mereRegistrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017
Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Indhold Metode... 3 Screening... 3 Feltarbejde... 3 Registrering af beskyttet natur... 3 Registrering af bilag IV-arter -
Læs mereNaturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift
Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.
Læs mereAFGØRELSE. Afgørelse: VVM-screening af gyllebeholder hvori der ønskes opbevaring af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg.
AFGØRELSE 24. SEPTEMBER 2016 JOURNALNUMMER 01.16.04-G01-1-16 SKREVET AF LILIAN SCHMIDT Afgørelse: VVM-screening af gyllebeholder hvori der ønskes opbevaring af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg.
Læs mereNatura 2000-planproces ( ) Indledende dialog med foreninger og organisationer
Natura 2000-planproces (2016-21) Indledende dialog med foreninger og organisationer Aalborg den 5. marts 2014 Dagsorden 1. Velkomst og indledning 2. Direktivforpligtelser 3. Præsentation af basisanalyserne
Læs mereNatur- og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer
og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. oktober 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om
Læs mereNatura 2000-planproces ( ) Dialog med foreninger og kommuner. Naturstyrelsen Storstrøm Nykøbing F den 12. marts 2014
Natura 2000-planproces (2016-21) Dialog med foreninger og kommuner Naturstyrelsen Storstrøm Nykøbing F den 12. marts 2014 Dagsorden 1. Velkomst og indledning 2. Det sker der nu proces 3. Forpligtigelser
Læs mereBilag IV Arter. Lokalplan 193 for Stevnshallen. Dato for screeningen Generelle betragtninger:
Bilag IV Arter Navn på plan Lokalplan 193 for Stevnshallen Dato for screeningen 11-07-2019 Screenet af Mads Brinck Lillelund Generelle betragtninger: Kommunalbetyrelsen har besluttet at igangsætte udarbejdelse
Læs mereBilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler
Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 171 og Klinteskov kalkgrund 1016 Sumpvindelsnegl Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Tilgroning med
Læs mereNatura 2000 handleplaner
Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides
Læs mereNY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING
FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige
Læs mereNatura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark
Natura 2000 Status SNS, Nordsjælland Juni 2010 v/ida Dahl-Nielsen Europæisk Natur Overalt i Europa er naturen under pres, og dyr og planter går tilbage i antal og udbredelse. Medlemslandene i EU har udpeget
Læs mereSærligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for
Læs mereMøde den 27/ med lodsejere med væsentlige interesser i Natura 2000-planerne. Forberedelsen til Natura 2000-planer for
Møde den 27/3 2014 med lodsejere med væsentlige interesser i Natura 2000-planerne Forberedelsen til Natura 2000-planer for 2016-21 Naturstyrelsen Søhøjlandet v/ Skovrider Niels Juhl Bundgaard Biolog Lasse
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N10, Holtemmen, Højsande og Nordmarken
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N10, Holtemmen, Højsande og Nordmarken Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereHvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne?
Fotos: Henriette Bjerregaard og Chr. A. Jensen, NatureEyes Naturplaner for Natura 2000-områder Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne? Henriette Bjerregaard, Biolog Naturkontoret, Natura
Læs mereMiljørapport for Rosborg Sø (N37)
Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten skal indeholde oplysninger,
Læs mereSMV-screening af planer og programmer
SMV-screening af planer og programmer Generelle oplysninger Navn på plan Lokalplan 177 Område til fritids- og turismeformål ved Stevns Fyr Dato for screeningen 24. juni 2016. Justeret 28. november 2016
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten
Læs mereBiodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt AARHUS Biodiversitet
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs merePræsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe
Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N43, Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N43, Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober
Læs mereVurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer
Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 235 Jægerspris Skydeterræn Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.
Læs mereNatura 2000-planproces ( ) Dialog med lodsejere Naturstyrelsen Storstrøm Nykøbing F den 9. april 2014
Natura 2000-planproces (2016-21) Dialog med lodsejere Naturstyrelsen Storstrøm Nykøbing F den 9. april 2014 Tamosen, Tystrup Sø, Suså (N163) Dagsorden 1. Velkomst og indledning v/ Claus Jespersen 2. Det
Læs mereForslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114
Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Teglstrup Hegn og Hammermølle
Læs mereNatura 2000 basisanalyse 2016-2021
Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Natura 2000-område nr. 139, Habitatområde H123, Fuglebeskyttelsesområde F109 Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2015-2021
Læs mereNatura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.
Læs mereMøde den 10. april med lodsejere med væsentlige interesser i Natura planerne
Møde den 10. april med lodsejere med væsentlige interesser i Natura 2000- planerne Naturstyrelsen Himmerland Bendt E. Andersen, Maria Pécseli, Ole Hyttel Dagsorden 1. Velkomst 2. Natura 2000 baggrund Stil
Læs mereOPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
Læs mereMiljørapport for Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde Natura 2000-område nr. N88
Miljørapport for Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde Natura 2000-område nr. N88 Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereBilag IV Arter. Dato for screeningen Generelle betragtninger: Formålet med tillæg 10 til Stevns Kommunes Spildevandsplan er:
Bilag IV Arter Navn på plan Tillæg 10 til spildevandsplan 2012-2020, Revison af separatkloakering for dele af Strøby Egede (Etape B), inkl. og regnvandsbassin ved og for Nimgården og Strandroseparken Dato
Læs mereTillæg 9 til spildevandsplan , Revision af separatkloakering for dele af Strøby Egede (Etape A), inkl. og regnvandsbassin ved Solgårdsparken.
Bilag IV Arter Navn på plan Tillæg 9 til spildevandsplan 2012-2020, Revision af separatkloakering for dele af Strøby Egede (Etape A), inkl. og regnvandsbassin ved Solgårdsparken. Dato for screeningen 12-09-2019
Læs mereAnalyse og prioritering af indsatsen for biodiversitet
Naturstyrelsen Analyse og prioritering af indsatsen for biodiversitet - særligt på NST arealer Erik Buchwald, Erhvervs-PhD-studerende, Biodiversitetssymposiet 2. februar 2017 PhD projekt: Analyse og prioritering
Læs mereBilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler
Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 143 0 Sandbanker med lavvandet vedvarende Vurderet Ugunstig Genopretning af gunstig status dække af havvand Næringsstofbelastning
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N19, Lundby Hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N19, Lundby Hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22.
Læs mereNatura 2000 område nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested, Nørre Ådale samt Skravad Bæk
Resumé Natura 2000 område nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested, Nørre Ådale samt Skravad Bæk Området omfatter Habitatområde H30 og Fuglebeskyttelsesområderne F14 og F24 Områdebeskrivelse
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Den enkelte
Læs mereA4 Basisregistrering af padder og markfirben på de danske projektområder
Rapport A4 Basisregistrering af padder og markfirben på de danske projektområder Version nr. 4, 1. juni 2017 Udarbejdet af Niels Damm og Peer Ravn Ansvarlig partner: Amphi International ApS Baggrund Denne
Læs mereNørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde Natura 2000-område nr. 88 Habitatområde H77 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Nørholm
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober
Læs mereNatura 2000-planproces ( ) Foreningsmøde NST Vadehavet
Natura 2000-planproces (2016-21) Foreningsmøde NST Vadehavet Dagsorden 1. Velkomst og indledning 2. Direktivforpligtelser 3. Præsentation af basisanalyserne 4. Den videre proces 5. Eventuelt 6. Afrunding
Læs mereFAGLIGT GRUNDLAG FOR VURDERING AF BEVARINGSSTATUS FOR TERRESTRISKE NATURTYPER
FAGLIGT GRUNDLAG FOR VURDERING AF BEVARINGSSTATUS FOR TERRESTRISKE NATURTYPER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 118 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER
Læs mereSAGSANSVARLIG Peter Jannerup
NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i
Læs mereNatura 2000-planproces ( ) Dagsorden
Natura 2000-planproces (2016-21) Dagsorden Roskilde 6. marts 2014 Dagsorden 1. Velkomst og indledning 2. Direktivforpligtelser 3. Præsentation af basisanalyserne 4. Den videre proces 5. Spørgetime spørgsmål
Læs mereDispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat
Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018 Jonas Teilmann Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal
Læs mereNaturrådets kommentarer til Forslag til supplerende udpegning af Habitatområder
Dato: 11.06.2001 Ref. tnp Journal. nr. 01-021-0017/1 Tel. dir.: 33 95 57 92 e-mail: tnp@naturraadet.dk Naturrådets kommentarer til Forslag til supplerende udpegning af Habitatområder Naturrådet har i forbindelse
Læs mereMiljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 232 Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose
Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 232 Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer
Læs merePRIOR et nyt redskab til brug for forvaltningen
FOTO: JESPER FREDSHAVN DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Jesper Fredshavn, DMU, AU Plantekongres 2011 PRIOR et nyt redskab til brug for forvaltningen En generel metode til vurdering af naturtilstand
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 12 Store Vildmose. Habitatområde nr. 12. Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereUdvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild
Udvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild Projektbeskrivelse 9 standpladser (2 nye) Max højde 330 m (+ 80) 2 yderste dog fortsat max 250 m Ny offentlig adgangsvej Yderligere skovrydning
Læs mereNatura 2000 planlægning
Natura 2000 planlægning 2016-21 Naturstyrelsen: Vadehavet, Trekantsområdet, Sønderjylland og Blåvandshuk Dagsorden Velkomst Hvad er Natura 2000? En kort introduktion til Natura 2000 og begreberne. Hvem
Læs mereNatura 2000-planproces ( ) Foreningsmøde NST Søhøjlandet
Natura 2000-planproces (2016-21) Foreningsmøde NST Søhøjlandet Dagsorden 1. Velkomst og indledning 2. Direktivforpligtelser 3. Diskussion af igangværende 4. Proces fremadrettet 5. Kort pause 6. Præsentation
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 142 Saltholm og omkringliggende hav Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin
Læs mereNotat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD. 1 Baggrund...
Notat Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD 29. Oktober 2015 Projekt nr. 220849 Dokument nr. 1217667297 Version 1 Udarbejdet
Læs mereAngående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet
Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. maj 2012 Karsten Dahl Ole R. Therkildsen Institut
Læs mereForslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde. Natura 2000-område nr. 88 Habitatområde H77
Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde Natura 2000-område nr. 88 Habitatområde H77 3 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Natura 2000-område
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm.
Læs mereOversigt over nye Natura 2000-, Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder
NOTAT Arter og Naturbeskyttelse J.nr. MST-824-00251 August 2018 Oversigt over nye Natura 2000-, Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder Baggrund Aftaleparterne bag Naturpakken har i juni 2018 ønsket at udvide
Læs merePlanlovstilladelse til etablering af en ny sø ved Ormstrupvej 9, 7500 Holstebro
Side 1/7 Anders Hedegaard Gransgårdvej 19 7620Lemvig Dato: 22-11-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-76-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.: 9611 7557 teknik.miljoe@holstebro.dk
Læs mereUdgået dokument - se ny version 6. juni 2018
Titel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina Dokumenttype: Teknisk anvisning til intensiv overvågning TA. nr.: A15 Version: 2 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Bjarne Søgaard¹ & Kåre Fog² Gyldig fra:
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse
Læs mereTitel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina
Titel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina Dokumenttype: Teknisk anvisning til intensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ & Kåre Fog² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet ² Amphi Consult
Læs mereBIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?
12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,
Læs mereSønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse
Sønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 3 3. Foreløbig trusselsvurdering... 3 4. Modsatrettede interesser... 9 5. Naturforvaltning og pleje...
Læs mere