Opgave 1. Dennis pudsede King på Carl, der faldt om og blev bidt flere steder, hvorefter Dennis og Erik sparkede løs på Carls skridt.

Transkript

1 2 Opgave 1 Da de to 6-årige piger Anne og Betina legede på legepladsen, kom børnelokkeren Carl forbi på sin knallert. Han kaldte på pigerne og forklarede, at han havde lovet deres fædre at køre dem hjem. Anne skyndte sig at løbe væk, men Betina tog med ham. Han kørte hende til en lade i nærheden, hvor han havde planlagt at gennemføre samleje med dem. Anne var i mellemtiden løbet efter hjælp. Hendes far Dennis, der straks forstod alvoren, fik fat i hunden King og vennen Erik. Efter ca. 10 minutters søgen fandt de laden, hvor Betina og Carl befandt sig. Carl havde lynet sine bukser ned og stod og kiggede på Betina. Han blev enig med sig selv om, at han ikke gad alligevel. Kort efter kom Erik og Dennis ind i laden. Betina, der var uskadt, stak straks af og gemte sig. Dennis pudsede King på Carl, der faldt om og blev bidt flere steder, hvorefter Dennis og Erik sparkede løs på Carls skridt. På hospitalet udviklede Carl som følge af hundebiddene en alvorlig bakteriel infektion, der medførte langvarig indlæggelse og en alvorlig hjerneskade med kronisk invaliditet til følge. Carls kone, Dorthe, der ikke ville leve med skammen og med en svært handicappet mand, opsøgte Carl på hospitalet medbringende en luftfyldt sprøjte og en kanyle. Hun stak kanylen ind i en blodåre i Carls hånd. Der var 10 ml luft i sprøjten, og hun troede, at injektionen ville medføre Carls øjeblikkelige død. Men da hun trykkede på sprøjten, brast åren i Carls hånd, og da blodet begyndte at sprøjte, stak hun af. Under straffesagen mod Dorthe henvendte forsvareren sig til en retsmediciner, der oplyste, at der normalt skal indsprøjtes ca. 100 ml luft i en blodåre i hånden for at fremkalde døden, og at 10 ml var ufarligt. 1. Der ønskes en redegørelse for de impliceredes strafansvar. 2. Måtte Dorthes forsvarer henvende sig til retsmedicineren? Kan forsvareren i givet fald fremlægge erklæring fra retsmedicineren, og hvordan kunne han ellers have tilvejebragt oplysningerne? fortsættes næste side

2 3 Straffelovens 222, stk. 1 og 2: 222. Den, som har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil 8 år. Stk. 2. Har barnet været under 12 år, eller har gerningsmanden skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år.

3 4 Opgave 2 En dag ringer det på døren hos ægteparret Sonja og Vilhelm i deres hus i Åbenrå. På trappestenen står et andet par, der præsenterer sig som Peter og Gitte. Peter og Gitte beder om at komme indenfor et øjeblik for, som de siger, at fortælle om deres forbindelser med det hinsides. Sonja sværmer lidt for det overtroiske og inviterer Peter og Gitte ind. Efter et kvarters tid beder Gitte om at låne toilettet, og mens Peter fortæller videre, går Gitte ud af stuen i den retning, hun bliver anvist af Sonja. Men i stedet for at gå på toilettet, går Gitte ind i parrets soveværelse, hvor hun finder en kuvert indeholdende Sonja og Vilhelms pas og kr. samt et smykkeskrin med bl.a. et par værdifulde guldarmbånd. Gitte lægger hurtigt det hele i en inderlomme i sin jakke. Da hun kommer tilbage, tilkendegiver hun, at hun er kommet i tanke om en tandlægetid, og at hun og Peter må skynde sig af sted. Peter undskylder og forærer Sonja og Vilhelm en bog om universets uendelighed som tak for interessen. Vilhelm undrede sig lidt over den hurtige exit og havde tillige bemærket, at han ikke havde hørt toiletdøren blive lukket, hvilket ellers altid kan høres, da den går lidt stramt. Han gik en runde i huset og opdagede med det samme, at kuverten var væk, og at smykkeskrinet lå tomt på sengen. Han løb ud på fortovet og indhentede Peter og Gitte et par hundrede meter væk fra huset. Vilhelm greb fat i Gittes jakke. Gitte væltede omkuld, hvorved hun forstuvede en lillefinger, men hun kom lynhurtigt på benene igen og løb sammen med Peter de sidste 100 meter hen til deres bil, som de havde parkeret rundt om et hjørne. Vilhelm nåede at se bilens indregistreringsnummer, som han skrev ned, før han ringede til politiet. Ved hjælp af bilens indregistreringsnummer kunne politiet hurtigt identificere ejeren, som var Peter. Så da Peter og Gitte vendte hjem til deres hus i Bramdrupdam, blev de modtaget af politiet. I huset, som parret gav politiet en skriftlig tilladelse til at undersøge, fandt politiet en del smykker og mindre, men værdifulde prydgenstande samt i alt ca kr. i danske kroner, Euro og ca. 100 eksemplarer af den bog, Peter havde foræret Sonja og Vilhelm. Alt det nævnte blev beslaglagt, og efter nogle dage havde politiet identificeret ejerne af cirka en tredjedel af smykkerne og de andre genstande samt de danske penge. Alle ejere bekræftede, at de havde haft besøg af et charmerende ægtepar med forbindelser til det hinsides kort tid før, de havde opdaget, at deres ejendele henholdsvis kontanter var væk. Efter en henvendelse til politiet i Flensborg og et par afhøringer af Peter og Gitte blev det klarlagt, at de resterende smykker og genstande samt de Euro hidrørte fra helt tilsvarende aktiviteter i Flensborg-området. Peter og Gitte tilstod i samtlige tilfælde og fortalte om tilegnelse af i hvert fald kr. og Euro yderligere. Disse beløb havde de levet for i de seneste ca. 8 måneder, hvor deres hovedbeskæftigelse havde været at aflægge besøg hos ubekendte på samme måde som hos Sonja og Vilhelm. Den bog, Peter havde foræret Sonja og Vilhelm, havde han købt for et år

4 5 siden. Han havde bestilt 500 bøger til 80 kr. pr. stk. hos en forhandler i København til levering pr. efterkrav på en adresse, som han på det tidspunkt var ved at fraflytte. Han havde ikke til hensigt at betale for bøgerne. 1. Der ønskes en redegørelse for de impliceredes eventuelle strafansvar. 2. Kan Peter og Gitte dømmes i Danmark for de forhold, der er begået syd for grænsen til Tyskland? 3. Anklageren ønskede at fremme sagen efter retsplejelovens 831. Er dette muligt?

5 6 Bemærkninger til opgave 1 (Børnelokkeren Carl Knallert) Vintereks. 2011/12 PSS/ Der foreligger ikke tvang eller frihedsberøvelse, da Carl kører bort med Betina. Frihedsberøvelse kan diskuteres der bør dog i givet fald højst statueres forsøg, jf. 261, stk. 1, jf. 21. Carl er ikke trådt frivilligt tilbage herfra. Carls forsøg på at opnå samleje med pigerne, bør bedømmes som forsøg på samleje med et barn under 12 år, jf. strl. 222, stk. 2, jf. 21. Strl. 222 er ikke pensum og derfor medtaget i opgaven. Carl træder ikke frivilligt tilbage fra forsøget over for Anna, men derimod over for Betina, jf. U H. Da Dennis pudser sin hund på Carl, er der tale om vold omfattet af strl. 245, stk. 1, jf. bl.a. TfK V. Det bør drøftes, om Erik medvirker hertil, og begge skal straffes for sparkene, der efter omstændighederne tillige bør betragtes som omfattet af strl. 245, stk. 1. I lyset af den efterfølgende bakterielle infektion bør straffelovens 246 diskuteres. I den forbindelse bør studenten bemærke, at skaden objektivt er alvorlig, og at følgen alene skal kunne tilregnes Erik og Dennis som uagtsom, jf. strl. 20. Der er årsagssammenhæng mellem volden og skaden. Det bør overvejes, om skaden er en påregnelig følge af volden. Det bør diskuteres, om angrebet med hunden og sparkene er nødværge. Da Betina havde forladt rummet, var handlingerne ikke nødvendige og forsvarlige. 13, stk. 1, bør derfor afvises. Straffelovens 13, stk. 2, skal diskuteres. Dorthes handling er et strafbart utjenligt forsøg på manddrab. Dorthe er ikke trådt frivilligt tilbage herfra. En forsvarer har naturligvis ret til at stille retsmedicineren et generelt spørsmål. Om forsvarerens adgang til at foretage efterforskning, herunder at indhente konkrete oplysninger, se Straffesagens gang, s. 62 f. med omtale af U Ø. Forsvareren kunne i stedet have anmodet politiet om at stille spørgsmål.

6 7 Bemærkninger til opgave 2 (Kontakt med det hinsides) Vintereks. 2011/12 AS/rev Gitte og Peter: Gitte er den, der tilegner sig værdierne, men i tæt samarbejde med Peter. Begge ifalder strafansvar for tyveri efter 276 af såvel pas, penge som smykker hos Sonja og Vilhelm. Alt tyder på, at Peters forsæt rækker til tyveri af alt det stjålne. Men det er fint, hvis hans forsæt til det hele nævnes som en forudsætning. Efter at være blevet indhentet og væltet omkuld af Vilhelm, foretager Gitte sig ikke andet end at komme på benene og løbe. Forholdet udvikler sig ikke til røveri. Der gives tilstrækkeligt mange oplysninger om forudgående tyverier, begået efter samme opskrift, til, at det er forsvarligt at statuere tyveri. I hvert fald f.s.v.a. alle tyvekoster, der findes på bopælen, og som der findes ejermænd til. Det er ikke irrelevant at overveje, hvorvidt de tilføjede tilståelser af tyveri af kr. og Euro er tilstrækkeligt konkrete. Peter: Har bestilt 500 bøger pr. efterkrav uden at have til hensigt at betale de kr., bøgerne kostede. Dette er bedrageri efter 279. Der er ikke grundlag for at statuere medvirken for Gitte. Hæleri kan overvejes. Vilhelm: Løber efter Gitte og Peter og når at gribe fat i Gittes jakke, så hun falder. Det skal drøftes, om dette er omfattet af 244. Situationen kan tolkes på 2 måder. Dels kan den ses som Vilhelms forsøg på at få det stjålne tilbage. Så er hans indgriben hjemlet i 13, stk. 1. Hvis han derimod antages at ville afholde Gitte, er hjemlen i 13, stk. 3. Der kan også henvises til Rpl. 755, stk. 2. Tyverier i Tyskland: Peter og Gitte er bosat i Danmark. Tyveri er utvivlsomt strafbart i Tyskland. Der kan ske retsforfølgning og pådømmelse i Danmark i medfør af straffelovens 7, stk. 1, nr. 1. Meget kan tyde på, at tyverierne er planlagt i Danmark. Hvis dette lægges til grund, kan det anføres, at 9, stk. 4, anvendes. Kan sagen fremmes efter retsplejelovens 831: Betingelserne for at fremme sagen fremgår af 831, stk. 1. Det bør nævnes, at der er flere betingelser, men under forudsætning af at de andre punkter indfries, er det relevante her, hvorvidt den supplerende tilståelse af tilegnelse af henholdsvis kr. og Euro er tilstrækkeligt bestyrket ved de i øvrigt foreliggende oplysninger. Emnet er behandlet i Straffesagens gang, s. 117 f.