De gode gamle dage, eller?

Transkript

1 De gode gamle dage, eller? Måden verden og samfundet ser ud på i dag, ligger meget langt væk fra den måde verden og samfundet så ud på i gamle dage. Nu er gamle dage jo et enormt vidt begreb, så jeg vil tage udgangspunkt i en speciel periode, kaldet Det moderne gennembrud. Det moderne gennembrud varede ca. fra perioden , og under denne periode blev der sat mange revolutionære formgivninger igang. Der blev bl.a. ændret på synet på samfundet, synet på autoriteten, synet på Gud, synet på mennesket osv. Der var især en specifik forfatter, som for alvor fik revet alle de andre forfattere fra denne periode med på vognen. Hans navn var Georg Brandes. Han var nemlig en mand, som begyndte at stille krav til litteraturen den skulle være realistisk, den skulle være kritisk og den skulle generelt bygge på et naturalistisk menneskesyn. Gud var død, og mennesket et dyr, var bl.a. et af de temaer som dukkede op til debat under denne periode. Generelt kan man sige, at Det moderne gennembruds forfattere begyndte at rette deres skytset mod alt, der havde præg af magt i form af kirken, provsten, herremanden osv. I denne periode begyndte man også, at blotlægge samfundets og menneskets mere problematiske sygdomme så som sindssygen, fattigdommen, alkoholismen og kvindeundertrykkelsen her var det en nyuddannet psykolog ved navn Sigmund Freud, som rigtig kom på banen. Men denne artikels fokus, kommer mere til at vægte på undertrykkelse og frigørelse, som tema i Det moderne gennembruds litteratur. Til dette vil der blive taget fokus i et kort uddrag fra en roman, som Amalie Skram har skrevet. Teksten er et uddrag fra romanen Constance Ring fra Dette lille uddrag handler kort sagt om den meget unge Constance, som er gift med den 16 år ældre hr. Ring. Constance Ring Uddraget starter ud med, at fru. Ring nærmer sig sit hjem, men hun er ikke i stand til at komme ind af hoveddøren, da dørklokken er i stykker og hun har glemt sin nøgle. Så hun er derfor nød til, at benytte sig af bagvejen, som føre direkte ind i køkkenet. Da hun træder ind i køkkenet finder hun lampen stærkt osende (petroleumslampen), og vandkedlen så voldsomt i kog, at det ligefrem sprøjtede ud af den. Da hun ser dette, går hun straks ind i spisestuen for at bede husets tjenestepige om at rode bod på denne uorden. Men da hun træder ind i spisestuen støder hun på synet af hendes mand, som 1

2 står med ryggen til og med armene og hoved så dybt fremoverbøjet, at det så nærmest ud, som om at hans krop var hovedløs. Det næste hun så var to skikkelser som løsnede sig hinanden. Så kiggede hun på hendes mand, som blot stod med et slagt fjollet smil på. Derefter faldt hendes øjne på tjenestepigen, som var flammende rød i hovedet, havde hendes hår i uorden og som nervøst knyttede og klemte forklædet med den ene hånd. Ved synet af dette stivnede fru. Ring, og blev grebet af en underlig svimmelhed. Hun beslutter sig for, at opsøge hendes kusine Marie for rådgivning. fru. Ring fortæller hendes kusine hvorledes sagerne stod, og at hun ikke ville leve sammen med hr. Ring længere. Til at begynde med, kan kusinen godt lidt forstå hvorfor fru. Ring føler sig så stødt, men så ændre hun hurtigt sin mening til, godt at kunne forstå hr. Ring lidt. Og tilsidst bebrejder hun faktisk fru. Ring for, at hr. Ring nu har gjort som han har gjort, hvilket fru. Ring bliver meget oprørt over. Men efter en længere snak med kusinen, indser fru. Ring, at der ikke er noget at stille op Ja, for det er bare en Mandfolkestreg. Du kan endnu faa en udmærket Mand af ham, og det er jo en Kones, - jeg kan næsten sige Mission at virke godt paa sin Mand. En interrasant særtekst Fortælleren i dette uddrag, er faktisk en blanding af en jeg-fortæller og en 3. personsfortæller. jeg-fortælleren som gemmer sig bag en opdigtet jeg-person, hvor man ser og oplever alt gennem jegets øjne. Og 3. personsfortælleren hvor personens oplevelser og tanker er gennemgående i fortællingen. Og hvor fortælleren har indsigt i én eller flere af tekstens personer og nærmest lader læseren opleve begivenhederne med denne persons øjne. Men den tale der bliver anvendt til at fortælle historien med, er direkte tale. Et eksempel på direkte tale er b.la: Jeg vil ikke leve med Ring længere, - jeg kan det ikke. Denne form for fortæller og fortællerteknik, får historien til at virke meget troværdigt. Man kan sige at forfatteren benytter sig af appelformerne Ethos og Pathos. Ethos fordi at fortælleren kommer til at virke meget pålidelig og troværdig, og Pathos fordi at denne historie også lidt spiller på det følelsesmæssige plan, i form af, at man som læser næsten ikke kan lade vær med, at få lidt ondt af Constance (fru. Ring), og hendes magtesløshed i en sådan situation. 2

3 Hvad, hvor og hvornår Teksten i sig selv er skrevet i 1885, og selv om der er lavet lidt om i teksten siden da (f.eks. så bogstavet k ikke ud som det gør i dag, det lignede mere et l med to streger for oven Gotiske bogstaver ), så kan man godt se det, at vi her har med en ældre tekst at gøre. Køkkenet staves f.eks. Kjøkkenet, å staves med dobbelt a (hvilket blev afskaffet i litteraturen efter 1948) og alle navneord starter med stort bogstav (ligesom i Tyskland). Men det er bestemt ikke fordi, at det er en kedelig tekst vi har med at gøre. Teksten i sig selv har en god komposition, og læseren føler sig hurtigt tryllebundet til at følge hendes givende situation til ende. Forfatteren benytter sig ikke helt vildt meget af billedsprog, symbolik mm. men det dukker dog stadig frem enkelte steder. Der bliver brugt farvesymbolik en enkelt gang i starten af uddraget, hvor hendes øjne beskuer tjenestepigen: hun var flammende rød - Den røde farve i tjenestepigens ansigt kan jo optræde som et symbol på kærlighed, blod, liv, lidenskab, stærke følelser, varme, ild og mod. Det er b.la. også i denne sammenhæng, at der bliver brugt billedsprog for første gang i uddraget Øjnene fo r raadvilde omkring. De andre eksempler på billedsprog optræder først på næste side: Constance følte sit Hjærte sammensnøres, At Marie skulde vende Angrebet mod hende, var noget, hun ikke havde tænkt sig og [..]ikke et af hundrede Ægteskaber er rent[..]. Undertrykkelse Kvinder har desværre været pålagt meget undertrykkelse gennem årene, og det var faktisk først helt oppe i slutningen af 1950érne og starten af 1960érne, at dette fænomen begyndte at blive afskaffet. Men selv om kvinder stadig var undertrykte under Det moderne gennembrud, begyndte de i den periode, at få nogle flere muligheder. Før Det moderne gennembrud gik kvinderne udelukkende derhjemme og passede børn, mens at mændene arbejdede. Men perioden kaldet Det moderne gennembrud, bliver også kaldt Industrialiseringen. Det var under Industrialiseringen, at der b.la. begyndte at dukke fabrikker op, som havde maskiner til at kunne masseproducere produkter, som før blev håndlavet. Det smarte ved mange af disse maskiner var, at de fleste også kunne betjenes af kvinder, hvilket førte til at rigtig mange kvinder kom i arbejde. Det var også i denne periode, at der begyndte at blive oprettet vuggestuer og børnehaver i 3

4 storbyerne fordi stortset hele familien arbejde dagen lang. Dette skete i sammenhæng med den Urbanisering, som kom under Industrialiseringen. Men generelt kunne livet godt være ret hårdt dengang - Levevilkårene var dårlige, boligerne var elendige, maden var dårlig, de blev ofte syge og børnene kom ud i arbejde i en 8-10 års alderen. Landarbejderne var desuden underkastet tyendeloven, hvilket gjorde at gårdsejerne kunne straffe sine ansatte. De hårdest ramte Men især kvinder var pålagt megen undertrykkelse dengang. Og dette kommer især til udtryk i det uddrag fra Amalie Skrams roman. Du har vel selvfølgelig allerede luret, hvorfor det er at fru. Ring opsøger sin kusine. Men det er fordi, hun tog manden på fast gerning i at kysse med tjenestepigen. Dette bliver hun forståeligt nok meget ked af, og søger derfor trøst og rådgivning hos sin kusine. Men man kan vel sige, at det er relativt, hvor meget trøst hun får. Hvis man nu benytter sproghandlinger, til at se på det kusinen faktisk siger mellem linjerne: Ja, naturligvis forstaar jeg godt, at det har gjort Dig græsseligt ondt, men det er da ikke noget at ta saadan paa Vej for., Et Mandfolk, som kysser en Tjenestepige. Det har ikke stort paa sig, Du. Hvorefter hun så siger [..]at jeg ikke havde troet, at Ring var saadan. Men Constance, er Du ganske vis paa, at Du ikke selv har Skyld? Så kan man faktisk sige, at hun indirekte siger Kvinde kend din plads, og Selvfølgelig har manden lov til at gøre sådan, men det ville være noget helt andet, hvis du gjorde sådan Afmagt Fru. Ring står magtesløs, bedrøvet og vred tilbage, men som kvinde i den tid hun lever i, er hun jo ikke istand til at stille noget op. Selvfølgelig er fru. Ring da meget forarget over en sådan begivenhed, og det kan man også godt forstå, da folk var meget religiøse dengang, og manden har jo stået i kirken sammen med hende og svoret hende evigt troskab hvilket han så åbenbart føler, at han med ro, mag og velbehag kan bryde. Hun nævner det også selv imellem linjerne, da hun laver en sammenligning: [..]hvorfor er da ikke denne Løgneinstitution afskaffet?[..] Hvis man sammenligninger denne tids begivenhed, med en lignede begivenhed den dag i dag, så vil man opdage, at der er en væsentlig forskel på kønsrollerne og de forskellige rettigheder man nu har. Heldigvis i 4

5 dag, har mænd og kvinder stortset præcis de samme rettigheder den dag i dag. Og hvis man som kvinde opdagede, at ens mand kyssede med tjeneste pigen så var det med at sparke ham ud på stedet ved samme lejlighed. 5