Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Transkript

1 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard, beløbsordning, eller forskerordning, bidrager i gennemsnit med kr. pr. person årligt til stat- og kommunekassen, når alle indtægter og udgifter er trukket fra. Østeuropæere bidrager med kr. pr. person. Danskere giver derimod underskud. Personer fra 3. lande, der kommer til Danmark via en erhvervsordning, og deres familier, bidrager i gennemsnit med kr. til de offentlige kasser i En anden stor gruppe indvandrere nemlig østeuropæere bidrager ligeledes positivt til de offentlige kasser, dog i mindre omfang. Sammenlignet med det, er danske statsborgere i gennemsnit en underskudsforretning på kr., jf. tabel 1.

2 Beregningerne er et øjebliksbillede af gruppernes bidrag til de offentlige kasser, f.eks. via indkomstskatter og momsbetalinger ved varekøb, og eventuelle træk på offentlige kasser, f.eks. indkomstoverførsler og udgifter til hospitaler, skoler m.v. i Forskellen i indtægter og udgifter skyldes i høj grad gruppens aldersfordeling. Opgørelsen indeholder også omkostninger, der ikke er personrelaterede, f.eks. udgifter til forsvar, politi og infrastruktur. Disse udgifter er fordelt ligeligt over hele befolkningen. Opgørelsen afspejler, at nogle grupper har været kort tid i landet på målingstidspunktet, mens andre grupper har været her i en længere periode. Analysen følger metoden fra en tidligere analyse af DA (2014) samt DREAM s principper for fordeling af indtægter og udgifter, jf. DREAM (2013). Beregningsmetoderne svarer også til dem, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har anvendt i en lignende undersøgelse, jf. Rockwool (2014). Beregninger af denne art er forbundet med usikkerhed og bygger blandt andet på antagelser om, hvor meget udlændinge benytter forskellige offentlige serviceydelser. De er alene udtryk for påvirkningen af økonomien i et enkelt år, og giver ikke det fulde billede af, hvordan indvandring påvirker samfundsøkonomien på længere sigt. Samme indtægter som danskere - men lavere udgifter På indtægtssiden betaler danske statsborgere i gennemsnit næsten det samme i indkomstskat som personer fra 3. lande med ophold til erhverv ( kr. mod kr.). Momsbetalingerne er noget lavere for personer fra 3. lande med ophold til erhverv. Vi kender ikke det faktiske forbrug for denne gruppe af personer, derfor er momsbetalingerne baseret på et skøn for, hvor stor en andel af deres indkomst, de forbruger i Danmark, i forhold til hvor stor en andel de sender til deres hjemland. Det er antaget, at denne gruppes forbrug deles ligeligt mellem Danmark og hjemlandet. Det giver dermed i gennemsnit færre offentlige indtægter fra moms, vægtafgifter og øvrige afgifter i forhold til danske statsborgere, jf. Sådan har vi regnet.

3 Forskellene i gruppernes betalinger og træk på det offentlige skyldes i høj grad forskelle i aldersfordelingen. Hvor personer fra 3. lande med ophold til erhverv, der kommer til Danmark, generelt er i den arbejdsdygtige alder, er danske statsborgere ikke overraskende fordelt mere ligeligt i alle aldersgrupper. Personer med ophold til erhverv fra 3. lande er i høj grad i alderen år, mens østeuropæere er lidt yngre, jf. figur 1. Figur 1. Udlændinge med ophold til erhverv er yngre Andel af gruppen, pct., 2013 this.ma.parentelement is undefined Anm.: Analysens population opgjort i helårspersoner. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Indkomstregister 2013, vandringsregistret, befolkningsregistret, opholdsregistret samt DREAM (2013). Øvrige indtægter (herunder øvrige afgifter til husholdningerne, selskabsskatter m.v.) afspejler ligeledes, at en langt større del af gruppen af 3. landes borgere med ophold til erhverv er i den erhvervsaktive alder og dermed bidrager mere, jf. desuden Sådan har vi regnet. På udgiftssiden af beregningen koster danske statsborgere i gennemsnit kr., mens personer fra 3. lande på en erhvervsordning koster kr. Hvor danskere modtog kr. i overførselsindkomster i 2013, modtog personer fra 3. lande med ophold til erhverv blot kr. Forskellen skyldes især pensioner, hvilket naturligvis afspejler, at det kun er en meget lille del af personer fra 3. lande på en erhvervsordning, der er i pensionsalderen. Men også udgifter til ydelser som dagpenge og kontanthjælp er markant lavere, jf. tabel 2.

4 Nogle erhvervsrettede ordninger (som f.eks. beløbsordningen) er bundet op på, at personen skal have et job for at opholde sig i Danmark. Desuden skal personer på f.eks. greencard kunne forsørge sig selv, mens de er jobsøgende i Danmark. Det er derfor kun en mindre andel af gruppen, der overhovedet er berettiget til de forskellige offentlige ydelser. Udgifterne til individuelt offentligt forbrug afspejler også aldersprofilen, hvor de største udgifter er for børn og unge til uddannelse o.lign., og ældre grupper, der benytter hospitaler, plejehjem m.v. i højere grad end andre aldersgrupper. Det kollektive forbrug er fordelt ligeligt ud over personerne i de tre grupper, jf. Sådan har vi regnet. Sådan har vi regnet Beregningerne er baseret på en kobling af registerdata fra Danmark Statistiks Indkomstregister, Befolkningsregister og Vandringsregister. Oplysninger om befolkningens køn, alder, statsborgerskab og herkomst er for 2013 og 2014, mens indkomstoplysningerne alene stammer fra Alle data i analysen er fremskrevet til 2016-niveau på baggrund af satsreguleringen, jf. Moderniseringsstyrelsen. Indkomstregistret er anvendt til at beregne gruppernes gennemsnitlige indkomstskattebetalinger, herunder kommuneskat, kapital- og ejendomsbeskatning, og deres træk på indkomstoverførsler, som dagpenge, kontanthjælp og førtidspension. Det er i disse tilfælde de faktiske indtægter og udgifter på personniveau, der benyttes. De danske regler for pensionsbeskatning indebærer, at skatten først skal betales på udbetalingstidspunktet. Det betyder, at indtægten først vil blive indregnet, når personen går på pension, hvorfor der vil være en undervurdering for især personer fra 3. lande på erhvervsordninger og østeuropæere i en her-og-nu -beregning som denne, der i opgørelsen har en relativ lav gennemsnitsalder. Til at opgøre øvrige indtægter og udgifter, er der anvendt en særkørsel fra DREAM-modellen og benyttet samme metode ved fordelingen af indtægter og udgifter, der ikke direkte kan henføres til enkeltindivider, jf. DREAM (2013). Dette gælder f.eks. oplysninger om moms og vægtafgifter samt offentligt forbrug til bl.a. sundhed og undervisning. Data fra DREAM er opgjort i 2013-niveau på baggrund af en fremskrivning fra I DREAM-modellen er oplysninger fordelt på køn, alder og herkomst. Herkomst er i dette tilfælde opgjort som henholdsvis danskere, vestlige og ikke-vestlige indvandrere og svarer således ikke præcis til opdelingen på statsborgerskab, som er anvendt i denne analyse. Vi har antaget, at personer fra 3. lande med ophold til erhverv har et aldersfordelt offentligt forbrug, der svarer til det som vestlige indvandrere har haft historisk. Forskellen på 3. landes borgere med ophold til erhverv's og østeuropæeres offentlige forbrug er således udelukkende afspejlet i

5 deres alders- og kønsforskelle. Indtægter fra skatter og afgifter, herunder selskabsskatter, der er pålagt virksomhederne, er i DREAM-modellen fordelt ligeligt blandt den voksne befolkning (over 16 år). Moms og øvrige afgifter pålagt husholdninger er generelt fordelt på baggrund af den disponible indkomst eksklusiv renter, som er et udtryk for den enkeltes umiddelbare forbrugsmuligheder. Da det i DREAM-modellen er antaget, at husholdningerne udglatter deres forbrugsmuligheder over et livsforløb betyder det bl.a., at momsbetalingen er relativt større i de yngre aldersgrupper. Korrektion af moms og øvrige afgifter på husholdningerne I beregningerne korrigeres der for østeuropæeres og 3. lande borgeres bidrag til moms og afgifter. Helt overordnet er det i analysen antaget, at forbrugskvoten for personer fra 3. lande på erhvervsordninger og østeuropæere svarer til forbrugskvoten for vestlige indvandrere fordelt på køn og alder. Beregningerne overfører med andre ord den andel moms og øvrige afgifter udgør af den disponible indkomst for vestlige indvandrere til de to grupper på hvert alderstrin og fordelt på køn. Indtægter fra moms og øvrige afgifter er dog korrigeret i beregningerne for at tage højde for, at herboende personer fra 3. lande, der har ophold i Danmark via en erhvervsordning, kan vælge at placere dele af deres forbrug i hjemlandet. Det er antaget, at halvdelen af forbruget placeres i hjemlandet, og samme antagelse er benyttet for østeuropæere. Det er ikke noget, der foreligger empirisk data for. Personer fra 3. lande, som er kommet via en erhvervsordning, er ofte i landet i en kortere periode og er her nogle gange uden familie. Efter 4 år i Danmark er godt halvdelen af gruppen fortsat i landet, figur 2.

6 Figur 2. Halvdelen er rejst igen efter fire år Andel indvandrere fra 3. lande på erhvervsordninger, der er i Danmark årene efter ankomst, pct. this.ma.parentelement is undefined Anm.: Figuren følger personer fra 3. lande, der er indvandret til Danmark på en erhvervsordning i perioden Personer, der er indvandret flere gange, kan godt indgå flere gange. Længen af indvandreres ophold i Danmark kan være overvurderet. Dette skyldes usikkerhed i forbindelse med udvandringsdato, idet indvandrere ikke nødvendigvis melder deres udrejse, når de forlader landet. Kilde: Danmarks Statistik (OPHGIN, Vandringsregisteret) og forløbsdatabasen DREAM. Offentligt forbrug og øvrige offentlige udgifter Individuelt offentligt forbrug som sundhed, uddannelse m.v. er fordelt på baggrund af køn, alder og herkomst i DREAM s hovedmodel. Igen er det antaget, at personer fra 3. lande med ophold til erhverv har et aldersfordelt individuelt offentligt forbrug, der svarer til det som vestlige indvandrere har haft historisk. Kollektivt offentligt forbrug er fordelt fuldstændigt ligeligt for befolkningen, og det gennemsnitlige udgiftstræk er derfor det samme for alle personer. Da disse udgifter højst sandsynligt var blevet afholdt uanset, om disse udlændinge var kommet til Danmark eller ej, vil beregningerne undervurdere det reelle bidrag fra udlændinge fra tredjelande, der har fået ophold til erhverv i Danmark. Dele af øvrige offentlige udgifter er fordelt ligeligt på den voksne befolkning (over 16 år), herunder kapitaloverførsler til husholdningerne, hvilket giver et lidt højere udgiftstræk for personer fra 3. lande med opholdsgrundlag til erhverv. Afgrænsningen af personer fra 3. lande med opholdsgrundlag til erhverv De tre grupper i analysen er alle defineret på baggrund af personernes statsborgerskab. Alle personer er omregnet til helårspersoner på baggrund af længden af deres ophold i Danmark i Længden af opholdet i Danmark er formentlig overvurderet, da registreringer af udvandringer kan ske senere end det reelle udvandringstidspunkt. Dette vil kunne undervurdere gevinsten for 3. verdens borgere med ophold til erhverv. Gruppen af personer fra 3. lande med opholdsgrundlag til erhverv består af alle indvandrede personer fra 3. lande med et opholdsgrundlag til erhverv i 2013 ifølge Danmarks Statistiks opholdsregister (variablen Kategori: Personen skal samtidig være i befolkningsregistret i 2013 og/eller Dermed vil pendlere uden bopæl i Danmark ikke indgå.

7 Desuden er det en betingelse, at personen ikke er europæisk statsborger. Dermed dækker gruppen både statsborgere fra vestlige lande som USA, Australien og Canada og samtidig også personer fra ikke-vestlige lande som Pakistan, Kina og Indien osv. Gruppen er ikke helt sammenlignelig med opgørelsen fra Jobindsats over udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark. Det skyldes flere ting. For det første medtager nærværende analyse personer med såvel som uden lønindkomst. Det drejer sig f.eks. om medfølgende ægtefæller og børn. For det andet er der afvigelser i forhold til grupperingen af erhvervsordningerne. F.eks. er forskere og undervisere i denne analyse inkluderet i kategorien Lønarbejde og selvstændigt erhverv, hvilket udgør omkring halvdelen af den konkrete gruppe. Jobindsats medtager ikke ph.d.-studerende i deres opgørelse. Det er ikke muligt at frasortere ph.d.-studerende i Danmarks Statistiks register, og disse personer indgår derfor i opgørelsen. Lønarbejde og selvstændigt erhvervsdrivende dækker over paragraf 9a stk. 1-2 i udlændingeloven. Denne paragraf dækker mere overordnet over alle erhvervsordninger under et, hvorfor disse personer formentlige ville kunne grupperes mere præcist under en mere specifik ordning, hvis disse oplysninger var tilgængelige. Jobindsats har derudover et nyere og mere opdateret datagrundlag. Datagrundlaget for analysen opdelt på erhvervsordninger fremgår af nedenstående tabel. Østeuropæere er statsborgere fra Polen, Ungarn, Estland, Litauen, Slovenien, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien, Letland og Rumænien. Referencer DA (2014), Agenda 10. april 2014 Østeuropæere er en overskudsforretning. DREAM (2013), Nettobidrag fordelt på oprindelse. Notat om beregninger for DA 12. november Rockwool (2014), Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser. Arbejdspapir 30, 2014.

8 Agenda udgives af Dansk Arbejdsgiverforening / Vester Voldgade 113 / 1790 København V / T: / E: agenda@da.dk