Referat AARHUS UNIVERSITET. Møde den: 17. marts 2015 D 120 UFU-møde Pædagogisk psykologi

Transkript

1 Møde den: 17. marts 2015 D 120 UFU-møde Pædagogisk psykologi Referat Til stede: Charlotte Mathiassen, Dorte Kousholt, Simon Nørby, Lene Myong, Kristine Kousholt, Karina Byskov Kristensen, Rikke Merete Friis, Tea Berg Skailand, Birgit Christiansen, Pernille Munkebo Hussmann Fraværende: Anne Maj Nielsen, Iram Khawaja (suppleant), Lene Mejer Frederiksen, Tanja Louise Rasmussen, Gaute Lind Jensen (suppleant), Louise Andrès (suppleant) 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat 3. Meddelelser herunder starttidspunkt for undervisning, nyt censorindberetningssystem og kontaktmøde i april, evaluering. Dumpning lokal praksis, Uddannelsesøkonomisk principper. 4. Modul D orientering v. Dorte Kousholt 5. Valg af næstformand til UFU 6. Beskæftigelsesundersøgelsen 7. Syge- og omprøvebestemmelser modul A 8. Mentorordning erfaringer semesters sammenhæng med speciale. 10. Retningslinjer for feedback på specialer timer og form 11. Evt. Dato: 17. marts 2015 Ref: PMH Side 1/6 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt. 2. Godkendelse af referat Godkendt uden bemærkninger. 3. Meddelelser 3.1 Starttidspunkt for undervisning: Det er nu endeligt faldet på plads, at modul E kan begynde i uge 35 der er også booket lokaler. Undervisnings begynder generelt et kvarter over. Dette gør, at timeplaner og undervisningsplaner ikke stemmer overens, da lokalerne bookes i hele timer, eksempelvis fra kl. 9:00, mens undervisningen så først begynder kl. 9:15. Der lægges fælles besked ud på BB. Studier, Campus Emdrup Aarhus Universitet Tuborgvej København NV Tlf.: Fax: hum@au.dk medarbejdere.au.dk/administrati on/studieadministration/om-austudier/ledelse-ogmedarbejdere-i-au-studier/austudier-ar/

2 3.2 Nyt censorindberetningssystem og kontaktmøde i april: UL har indtil videre ikke adgang til det nye system, som er oppe at køre fra den 1. april. Systemet skulle gerne løse det bekendtgørelsesmæssige problem med den historisk lave svarprocent i forhold til censorindberetninger. Der er planer om kontaktmøde mellem censorformandskabet, uddannelsesleder, ACA (eksamenssekretær og studiechef) samt forhåbentlig afdelingsleder allerede i april. Har man emner, som man ønsker drøftet med censorformandskabet, kan man sende mail til uddannelsesleder. Vedr. udpegning af censorer til specialer: uddannelsesleder har gentagne gange været i kontakt med censorformandskabet om udpegning af censorer, idet udpegningen til tider har virket vilkårlig og givet anledning til undren og utilfredshed. Det er vigtigt, at vejleder i databasen giver en kort beskrivelse af specialet, da beskrivelse er det eneste, som censorerne kan give tilbagemeldinger på. Ønsker man en bestemt censor, er det vigtigt at pågældende censor har tilkendegivet sin interesse. Censorformandskabet udpeger ikke censorer, som ikke har tilkendegivet interesse specialet. 3.3 Dumpning lokal praksis i forhold til vejledning af studerende, der er dumpet: Af referatet fra Studienævnsmødet den 16. juni 2014 fremgår det: Vedr. vejledning knyttet til eksamen: Nævnet har tidligere besluttet, at det i undervisningsplanen kan indskrives, at vejledning knytter sig til undervisningsperioden. Vælger en studerende at gå til syge- og omprøve udløser det således ikke mere vejledning, og de studerende kan ikke vælge at skyde vejledningen til syge-og omprøven. Der kan eventuelt angives en sidste dato for vejledning i undervisningsplanerne. Undtagelser fra dette er, hvis en studerende ikke består, hvor der gives 1-2 timers ekstra vejledning eller hvis en studerende kan dokumentere sygdom, og endnu ikke har gjort brug af al vejledning. Uddannelsesleder ønsker vedtaget en lokal praksis. Det blev foreslået, at antallet af vejledningstimer til studerende, der er dumpet en eksamen, kan gradueres alt efter modulets ECTS-vægt, eksempelvis 2 timer på modul D og en time på modul C. Det blev slået fast, at det er underviserteamets opgave i sidste ende er det modulkoordinators ansvar - at finde en vejleder, som kan give vejledning og tage den studerende til syge- og omprøve. Uddannelsesleder beder afdelingsleder tage det op på et afdelingsmøde. 3.4 Uddannelsesøkonomiske principper: bilag udsendt forud for mødet. Der er et ønske om, at der tilføjes en kategori i forhold til antal timer, man som koordinator får for at koordinere moduler med mere end eksempelvis 120 studerende. Det blev konstateret, at skemaet er udtryk for en reduktion i forhold til de timer, man tidligere har fået for modulkoordination på Pædagogisk psykologi. 3.5 Optag 2015: Uddannelsesleder deltog i kandidatdagene i både Århus og Emdrup. Omkring 900potentielle ansøgere mødte op. Der er nedsat en gruppe på 5 til at gennemgå de relevansbeskrivelser, der som noget nyt skal vedlægges ansøgning om optagelse. Uddannelsesleder har ikke kunnet få klart svar på hvor mange, der optages på Pædagogisk psykologi i Side 2/6

3 2015. Uddannelsesleder ønsker på næste UFU-møde at diskutere, hvad arbejdsgruppen særligt skal lægge vægt på i vurderingen af relevansbeskrivelserne. Uddannelsesleder afklarer med AU Adgang, forud for mødet, hvordan ansøgningerne kan håndteres. 3.6 Håndbøger: Afdelingsleder i Århus, Merete Wiberg, har kontaktet uddannelsesleder med henblik på at få nogle titler på pædagogisk psykologiske håndbøger til biblioteket. Uddannelsesleder ønsker input fra UFU i forhold til, hvilke bøger der kan anbefales. Pædagogisk psykologiske undersøgelsesmetoder blev foreslået. Øvrige forslag sendes på mail til uddannelsesleder senest mandag den 23. Side 3/6 4. Modul D orientering v. Dorte Kousholt På modul D er man nu landet på en model, hvor man kører videre med den hidtidige labholdsstørrelse, men til gengæld løsner vejledningen fra labholdene. Underviserteamet tænker at arbejde med en toning af labhold, omkring nogle praksisfelter/nogle profileringer som går i retning af nogle felter, som de studerende kan komme til at arbejde med efter endt uddannelse. Der er dog fortsat udfordringer, bl.a. med bemandingen. Man regner med at kunne præsentere et udkast til undervisningsplan på næste møde. Man ønsker mangfoldighed af praksisfelter og mangfoldighed af teoretiske tilgange det skal så afstemmes i forhold til, hvem der overhovedet har mulighed for at undervise/forelæse på modulet. I forhold til det obligatoriske pensum, vil hver underviser blive bedt om at udpege en central tekst i forhold til deres forelæsning. De udvalgte tekster vil så udgøre en modul D-antologi, som de studerende kan anvende som obligatorisk pensum i forhold til eksamen. UFU bakkede op om dette. Modul D ønskes sat på dagsordenen for de efterfølgende UFU-møder, indtil modulet er helt på plads. 5. Valg af næstformand I henhold til Standardforretningsordenen skal der vælges en næstformand blandt de studerende. Rikke Friis blev valgt. 6. Beskæftigelsesundersøgelsen Svarprocenten er lav, hvorfor der kan være tvivl om repræsentativiteten. Det er slående, at der er nedgang i beskæftigelsen, og at der angiveligt ikke er nogen Ph.D. studerende. Flere ansættes i den private sektor. Færre mener, at de kan håndtere komplekse problemstillinger. Det de studerende skal bruge, er i høj grad også det uddannelsen gerne vil give der er så tilsyneladende diskrepans i forhold til, hvad de studerende oplever, at de får.

4 Det bør tydeliggøre i løbet af uddannelsen, at oplæg på labhold mv. ikke kun er et krav i forhold til eksamen. Det er også tænkt som en generel styrkelse af formidlingskompetence mv. Side 4/6 Det er komme uddannelsesleder for øre, at der blandt de studerende er en opfattelse af, at man skal lave empiri i forbindelse med specialet. Dette er ikke et krav i studieordningen, så det skal man måske være lidt skarpe på at få meldt ud. Samtidigt skal man være mere skarpe på, hvordan man får oversat eksempler fra undervisernes forskning til erhvervslivet, som langt de fleste studerende skal ud i. Det virker som om, der hos en stor del af de studerende, er tvivl om hvad praksisbegrebet betyder, og hvad modul D i det hele taget kan og skal. På modul D håber man, at labholdenes toning i praksisfelter kan bygge bro. Det er vigtigt at blive ved med at forsøge at forklare intervention i sin bredde også selvom det kan skabe forvirring blandt de studerende. Det blev foreslået, at man i begyndelsen af uddannelsen eventuelt allerede til kandidatdagene og igen ved studiestarten gør det klart, at man på kandidatuddannelsen i høj grad arbejder teoretisk. 7. Syge- og omprøvebestemmelser modul A Udsættes til mødet i april. Til gengæld blev slutevaluering af modul A gennemgået: Evalueringen er gennemført ved sidste undervisningsgang og forholder sig således ikke til eksamen. Evalueringen er gennemført på labholdene, svarprocenten er derfor formodentlig ret høj. Det er samlet set en pæn evaluering. Der har været lidt praktiske problemer med billedforhold og lyden i lokale D 169, ligesom der var problemer med en mikrofon i lokalet i Århus. Generelt oplever de studerende, at det er meget svært at høre, når man sidder på de bagerste rækker i D 169. Uddannelsesleder går videre med dette. Et andet spørgsmål i evalueringen, hvor de studerende ikke er helt tilfredse, er spørgsmålet om, hvorvidt de studerende har haft nok mulighed for at dykke ned i stoffet. Spørgsmålet er ikke klart formuleret, men det fremgår af de kvalitative kommentarer, at der ikke har mulighed for at dykke tilstrækkeligt ned i stoffet, ligesom flere studerende giver udtryk for, at de finder 1. semester overvældende. Der er en del af kritikpunkterne fra evalueringen af modul A 2013, som ikke nævnes igen i 2014, hvilket må tages som et tegn på, at der er taget hånd om disse punkter. Evaluering af undervisning E 14 sættes på som punkt til næste gang. 8. Mentorordning erfaringer Udsættes til mødet i april.

5 9. 3. semesters sammenhæng med speciale Det har tidligere været diskuteret, om modul D skal være afviklet så de studerende kan gå i gang med specialet i begyndelsen af januar. Der skal være mulighed for, at modul D kan være afsæt for specialet, så der på den måde skabes en bedre sammenhæng mellem 3. og 4. semester. Dorte Kousholt har oplevet stor frustration blandt de studerende i forhold til specialevejledertildeling i forhold til F 15; ansøgning om vejleder lå samtidigt med, at de studerende skrev modul D-opgave. Kunne man administrativt effektivisere tildelingen, så den kunne ligge senere på semestret? Det blev i forlængelse heraf foreslået, at man fremfor at rykke vejledertildelingen - opfordrer de studerende til at påbegynde overvejelser omkring specialet langt tidligere. Eventuelt kunne man lægge et specialeseminar allerede i september (3. semester), og eventuelt gøre det obligatorisk for de studerende at deltage. Side 5/6 Der er tanker, om at i højere grad at gøre modul D til et specialeforberedende modul. Man kan godt presse de studerende, men det skal også være realistisk. Der var tvivl om, hvorvidt det giver mening med et specialeseminar allerede i september. 10. Retningslinjer for feedback på specialer Det er i studienævnet besluttet, at de studerende skal tilbydes mulighed for feedback på specialer. Feedback må dog ikke have form af skriftlige udtalelse, der er afskaffet i forbindelse med de nye arbejdstidsregler. UFU skal beslutte en ramme for feedback. Det blev foreslået, at de studerende kan reservere maksimalt en time til feedback (½ times forberedelse og ½ times feedback), eventuelt mundtligt (face to face eller pr. telefon). Der blev spurgt til, om de studerende skal have mulighed for at optage samtalen, samt om der gives feedback før eller efter klagefristen er udløbet. Disse spørgsmål tages op igen på mødet i april. 11. Evt. De studerende har udarbejdet et skriv vedr. utilfredshed med, at der ikke udbydes specialeseminar i foråret 2015 og sendt det ud til alle studerende på uddannelsen. Der er kommet omkring 150 underskrifter som svar. Disse blev overbragt til uddannelsesleder, som viderebringer til afdelingsleder. De studerende efterlyser, at specialekoordinators slides lægges på BB i mangel på en specialeworkshop. Uddannelsesleder efterlyser, at de studerende konkretiserer hvad de synes et specialeseminar skal indeholde.

6 Det blev foreslået, at der næste gang tages et punkt op om feedback på modul B og modul D. Og generelt ensretning af praksis i forhold til feedback eventuelt på baggrund af bedømmelses-skeamer. Side 6/6