Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Transkript

1 Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de tabte job i industrien, der ellers er relativt vellønnede. Selvom det er en generel europæisk tendens, er udviklingen mere udtalt i Danmark end i lande, vi normalt sammenligner os med. Det skaber et ulige arbejdsmarked, hvor middelklassejobbene forsvinder. TABEL 1: PCT.ANDEL AF JOB OPRETTET I LAVTLØNSBRANCHER, Italien Tyskland Tjekkiet Østrig Danmark Holland Frankrig Slovenien Ungarn Finland Sverige Norge Kilde: Cevea på baggrund af OECD Structual Analysis Der er stor forskel på hvilke job, de europæiske lande har skabt de sidste 20 år. Figur 1 viser, hvor stor en andel af de nye job, som er opstået mellem 1991 og 2010, som er oprettet i lavtlønsbrancher. I Danmark er 24 pct. af alle nye job skabt i lavtlønsbrancher. I europæisk sammenhæng er det en høj andel. De andre nordiske lande skaber langt færre job i lavtlønsbrancher, 8 pct. i Finland og Sverige og 6 pct. i Norge. (En branche har lav løn, hvis branchens gennemsnitsløn er på under 75 pct. af hele økonomiens gennemsnitsløn). Kontakt Jens Jonatan Steen, Analysechef T E. [email protected] Forfatter Kaja Berg, Analysepraktikant E. [email protected] Notat Tema: Ulighed Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

2 Kun i Østrig, Tjekkiet og de to ekstremer Tyskland og Italien er jobskabelsen endnu mere koncentreret i lavtlønsbrancherne end i Danmark. I Tyskland er 50 pct. af alle nye job oprettet i lavtlønsbrancher, i Italien er det 57 pct. Omstilling fra industrisamfund til servicesamfund Alle landene har inden for de sidste tiår oplevet, at industrijob forsvinder, men forskellene i hvor meget lavtlønsbrancherne vokser, viser, at landene tackler denne fælles udvikling på meget forskellig måde. Udfordringen er at skabe job andre steder i økonomien, helst job som giver en levestandard, der kan måle sig med en industriarbejders. Danmark har formået at skabe mange godt betalte jobs i servicesektoren, men hver fjerde nye job er alligevel skabt i brancher med lav løn. For at forstå udviklingen herhjemme, er det nødvendigt at forklare ændringerne i de forskellige sektorer og hvilke brancher der er vokset for at erstatte de danske industrijobbene, som illustreret i figur 2. FIGUR 2: BRANCHER PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED, Antal beskæftigede Forklaring: Lønudvikling S10 Stigning eller fald i beskæftigelsen, Kilde: Cevea på baggrund af OECD Structual Analysis. Timeløn er inklusiv arbejdsgiverbetalt sygesikring mv. og korrigeret for prisstigninger 2

3 Grafen viser timeløn i kr. og beskæftigelse for brancherne i den danske økonomi. Pilene viser udviklingen i beskæftigelsen fra 1991 til 2010, de stiplede linjer viser udviklingen i lønningerne i samme periode. De forsvundne industrijob er meget iøjnefaldende, da industrien i Danmark allerede er relativt lille i forhold til andre lande. Med en betydelig stigning er social- og omsorgssektoren nu større end industrien. Industrijob i Danmark er vellønnede, men lønningerne i industrien ligger kun lidt over gennemsnitslønnen (den grå linje på grafen). Det skyldes blandt andet at de danske gennemsnitslønninger er steget med 51 kr. siden 1991, og således har fulgt med industriens lønninger (Alle tal er korrigeret for inflation og opgjort i 2010-kr.). De nyoprettede job i Danmark kommer i altovervejende grad fra servicebrancher, og de kan inddeles i tre grupper. Som tabel 1 også viste, skabes der mange job i lavtlønsbrancher. En gennemsnitlig ansat i detailhandlen fik i 1991, 112 kr. i timen. I 2010 var lønnen steget til 160 kr., men det er stadig under 75 pct. af den danske gennemsnitsløn. Branchen har skabt job siden 1991 og udgør en stor del af den voksende lavtlønssektor. Den ringeste udvikling ser vi inden for hotel- og restaurationsbranchen, som er undersøgelsens klare taber. I denne sektor er gennemsnitslønnen på 127 kr. ikke steget siden 1991, men der er skabt nye job. Der er med andre ord en voksende lavtlønssektor, også i Danmark, der erstatter en del af de gamle, gode industrijob. Mange steder i servicesektoren er lønningerne dog generelt gode. Mange af de forsvundne industrijobs er erstattet af nye middelklassejob i servicesektoren. Ansatte indenfor omsorgsog socialarbejde, i sundhedssektoren eller i transport og lager er ikke lavtlønnede. Desuden har Danmark skabt mange højtlønnede jobs indenfor IT, tele og medier, inden for uddannelse, og inden for akademikerfagene jura, regnskab, arkitektur, teknisk analyse og ledelse. Der er også bevaret mange højtlønnede jobs på områder som offentlig administration, forsvar, engroshandel, el, gas, vand og renovation, samt minedrift. Som vi skal se, har Tyskland mistet mange af denne type job. De bedst lønnede jobs i Danmark er i finansverdenen, branchens lønstigning fra 263 til 394 kr. i timen siden 1991, er den suverænt største, også pct.vis. Selvom den finansielle sektor kun udgør 3 pct. af det danske arbejdsmarked, er dens høje lønniveau med til at trække løngennemsnittet op. Gennemsnitslønnen i Danmark er 5,8 kr. lavere, hvis man ikke regner finanssektoren med. Tysklands store lavtlønssektorer Situationen i Tyskland er meget anderledes, som vist i tabel 1, er det kun i Italien, at lavtlønssektorerne har vokset mere end i Tyskland. Figur 3 viser da også, at Tyskland har håndteret tabet af industriarbejdspladser exceptionelt dårligt. 3

4 FIGUR 3: BRANCHER PÅ DET TYSKE ARBEJDSMARKED, Forklaring: Lønudvikling S10 Antal beskæftigede Stigning eller fald i beskæftigelsen, Kilde: Cevea på baggrund af OECD Structual Analysis. Timeløn er inklusiv arbejdsgiverbetalt sygesikring mv. og korrigeret for prisstigninger Industrien er også for Tyskland den mest iøjnefaldende sektor på grafen. Den udgør stadig en stor andel af det tyske arbejdsmarked, men har oplevet et dramatisk fald, 3 mio. job er forsvundet siden Forholdsmæssigt er der forsvundet mere industri i Tyskland: Det tyske tab svarer til 6,5 pct. af alle arbejdspladser, det danske til 4,9 pct. Desuden har industrien i Tyskland meget høje lønninger sammenlignet med resten af økonomien, og er en af de sektorer, der har oplevet den største lønstigning siden 1991, fra 184 til 231 kr. Gennemsnitslønnen for hele den tyske økonomi var 165 kr. i 2010, en stigning på bare 14 kr. siden

5 Der er ikke blevet skabt nye job i Tyskland på et lønniveau som kan matche de tabte industrijob, tværtimod. Det skyldes tre forhold: De grønne pile ligger næsten alle til venstre for den grå linje: De nye job bliver skabt i brancher med løn under gennemsnitslønnen. I nogle brancher er lønnen langt under gennemsnitslønnen, fx de 1,6 mio. nye jobs i hjælpeservices (rengøring, gartnere, sikkerhedsvagter, privat jobformidling og vikarer, guider og rejsebureauer), der kun får 107 kr. i timen i gennemsnit. I 2010 var lønnen i detailhandlen i Tyskland kun 123 kr. i timen, mod 160 kr. i Danmark. Endnu værre står det til i hotel- og restaurationsbranchen, hvor der er skabt 0,7 mio. nye jobs, men hvor lønnen på 72 kr. i timen, er uændret siden De brancher, som skaber jobs, har næsten ikke oplevet nogen lønstigning siden Også i brancher, som engang var vellønnede, står lønnen stille. Sundhed og jura, regnskab, arkitektur, teknisk analyse og ledelse får i dag løn under gennemsnittet, og uddannelsessektoren i dag er dårligere lønnet end industrien og har ikke haft lønfremgang. Udover industrien har de andre højtlønsbrancher også tabt jobs. Brancherne med højere løn end uddannelsessektoren har i alt mistet netto 0,47 mio. job. Højtlønsbrancherne skaber langt flere job i Danmark end i Tyskland. Kun uddannelsesjobs ser ud til at opstå i nævneværdig grad (og her er gennemsnitslønnen siden 1991 kun steget med knap 5 kr.). I dag er det altså stadig industrien, som er fundamentet under den tyske middelklasse. Langt de fleste velbetalte jobs er at finde her. Men det er en sektor, som har brug for færre og færre ansatte, formodentlig også fremover. De job der opstår, kan ikke tilbyde samme levestandard som industrijob. Den tyske middelklasse er med andre ord blevet stærkt udhulet. Oven i købet forsvinder der også jobs fra mange af den tyske økonomis andre højtlønssektorer, som offentlig administration, forsvar, engroshandel, el, gas, vand og renovation, samt minedrift. Servicejob kan være grundlaget for en ny middelklasse, men er det ikke altid Men det tyske forløb er ikke uundgåeligt, afindustrialisering behøver ikke betyde, at middelklassen forsvinder og bliver erstattet af en lavtlønssektor. Det viser sammenligningen af udviklingen i Danmark, Tyskland og de andre europæiske lande i figur 1. Et nærmere blik på udviklingen i lønningerne for de nye servicejobs, der er blevet skabt siden 1991 i hvert af de 11 lande ses i figur 4 herunder. De orange søjler viser hvor mange jobs der er skabt i servicesektoren med et givet lønniveau i hvert land, den sorte linje viser gennemsnitslønnen. FIGUR 4: LØNNINGERNE FOR DE NYOPRETTEDE SERVICEJOBS, SIDEN 1991 Kilde: Cevea på baggrund af OECD Structual Analysis 5

6 På figuren kan vi se, at landene inddeles i to grupper. For de fleste lande ligger de højeste orange søjler ligger tæt op ad den sorte linje. Landene skaber altså mange servicejob med lønninger tæt på gennemsnitslønnen, der opstår nye middelklassejob. Den anden gruppe lande e r Tyskland, Italien og til en vis grad Østrig, her ligger næsten alle de orange søjler til venstre for den sorte streg. De nye job, der opstår, er systematisk lavere lønnet end resten af økonomien. Gennemsnitslønnen for de nye jobs i Tyskland er 34 kr. mindre end lønnen i resten af økonomien, som i forvejen er lav. Halvdelen af alle nye tyske job er opstået i brancher, hvor lønniveauet er på under 75 pct. af gennemsnitslønnen. I Danmark er den dominerende tendens, at de nye job har løn omkring gennemsnitslønnen. Men der er også en lang hale af job med lavere løn, i langt højere grad end de fleste andre lande. Slovenien og Tjekkiet skaber mange job med løn højere end gennemsnittet, et tegn på, at landene bevæger sig mod en vestlig levestandard. Det er muligvis en lignende indhentningseffekt, som stadigvæk gør sig gældende for Finland, hvor lønniveauet stadig er forholdsvis lavt. Konklusion: Pas på uligheder i servicesektoren De voksende lavtlønssektorer er en fælles europæisk udfordring, men der er store forskelle på hvordan landene har taklet udviklingen. Sammenlignet med Tyskland har Danmark klaret afindustrialiseringen meget bedre. Det skyldes især de mange nye middelklassejob i servicesektoren. Det giver dog ikke grund til at sove i timen, da de fleste andre lande skaber færre job i lavtlønsbrancher. Specielt interessant er det, at Danmark kommer så meget dårligere ud end Sverige og Norge i tabel 1, faktisk skaber vi tre gange så mange job i lavtlønsbrancher. Her er den øgede polarisering i den danske servicesektor en central pointe. Modsat Tyskland skaber vi vellønnede servicejob, men ligesom Tyskland skaber vi også dårligt betalte servicejob, og i de samme brancher, detailhandlen og hotel og restauration. Det kræver at løn- og arbejdsvilkår bliver sat i fokus for at undgå den ulighed der ses i Tyskland. 6