Vejledning om den praktiske prøveafholdelse

Transkript

1 Vejledning om den praktiske prøveafholdelse Danskuddannelse til voksne udlændinge Oktober

2 Forord Denne vejledning om den praktiske afholdelse af de afsluttende danskprøver er en opdatering af en tidligere vejledning fra marts Den er gennemskrevet, så den følger gældende ret og særligt den nyeste prøvebekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 150 om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., som trådte i kraft den 27. februar De væsentligste ændringer i vejledningen vedrører således det ændrede regelgrundlag, men der er også sket andre opdateringer, bl.a. på baggrund af løbende spørgsmål fra prøveansvarlige, kommuner mv. Vejledningen er først og fremmest målrettet prøveafholdende udbydere. Vejledningen giver en sammenhængende beskrivelse af området og uddyber lov og bekendtgørelser på området, dvs.: Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (danskuddannelsesloven) Bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (prøvebekendtgørelsen) Bekendtgørelse om karakterskala inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (karakterbekendtgørelsen) Prøverne er desuden nærmere beskrevet i fire vejledninger om indholdet i de enkelte prøver og bedømmelsen af prøvedeltagernes præstationer: Vejledning om Prøve i Dansk 1, Vejledning om Prøve i Dansk 2, Vejledning om Prøve i Dansk 3 og Vejledning om Studieprøven. Derudover findes der en række øvrige vejledninger, bl.a.: Vejledning til valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål en vejledning til Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 mundtlig kommunikation, april 2018 Supplerende retningslinjer for eksaminatorer og censorer ved danskuddannelserne, april 2018 Kommunikativ sprogfærdighed, oktober 2015 Vejledning om legitimation, september 2018 Alle vejledningerne findes på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside, uim.dk. Styrelsen for International Rekruttering og Integration benævnes i vejledningen enten som SIRI eller styrelsen, og Udlændinge- og Integrationsministeriet som ministeriet. Det er ved opdateringen valgt at bibeholde dispositionen fra den forrige vejledning. Det vil sige, at vejledningens tekst følger et kronologisk forløb, hvor kapitel 1 omhandler prøverne generelt, kapitel 2 forhold før prøven, kapitel 3 forløbet under selve prøven, og kapitel 4 forløbet efter prøvernes afholdelse. Endelig indeholder kapitel 5 vejledning om klagereglerne. Dog er der af hensyn til overskuelighed og læsevenlighed rykket rundt på nogle afsnit. Til sidst i vejledningens bilag 1 findes en oversigt over frister. Den reviderede vejledning blev udsendt første gang d. 1. november 2018 og er efter vinterprøveterminen i 2018 opdateret. Denne version erstatter således den seneste fra april

3 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT OM PRØVERNE Formålet med prøverne Prøverne Prøveberettigede og prøvedeltagere Prøveafholdende udbydere Lederens ansvar Tidspunkt for prøverne Udarbejdelse af prøverne Bedømmere (eksaminatorer og censorer) Eksaminator Censor Gebyrer Blanketter SIRIS tilsyn med prøverne Forsøg og dispensation FØR PRØVEN Lederens administrative tilrettelæggelse af prøven Indstilling til prøve Prøvedeltagere fra ikke-prøveafholdende udbydere Vejledning af prøvedeltagerne Censorfordelingen Beskikkede censorer Udpegede censorer Anmeldelse af prøvernes antal og bestilling af opgavesæt Modtagelse og opbevaring af prøver Dannelse af par ved parprøver Prøvegrundlaget ved prøvernes mundtlige del Lederens opgaver ift. prøvedeltageres særlige prøvevilkår Ansøgning om brug af anden legitimation ved prøven Hjælpemidler Særlige prøvevilkår Tilstedeværelse af en hjælper og forlænget prøvetid Ordblinde SIRIs kompetence i særlige sager Fritagelse for aflæggelse af prøve UNDER PRØVEN Legitimation Prøvernes skriftlige del Prøvedeltagere, der kommer for sent Prøvelokalet Tilsynsførende ved prøven

4 Uddeling af opgaver Skriveredskaber Bortvisning fra prøve Aflevering af besvarelser Afsendelse og modtagelse af prøver Bedømmelse Voteringen Efter voteringen Prøvernes mundtlige del Hvis prøvedeltageren kommer for sent eller udebliver Tidspunkt Udlevering af prøvegrundlag til præsentationen Prøvelokalet Opgaver til prøvernes mundtlige del Offentlighed Bortvisning fra prøve Prøveafholdelsen Bedømmelse Voteringen Efter voteringen Prøvedagens afslutning EFTER PRØVEN Prøveprotokol Opbevaring af opgavebesvarelser Opbevaring af bedømmernes noter Prøvebeviser Bortkommet prøvebevis Attestation KLAGER MV Klage til lederen Lederens første vurdering af klagen Lederens afgørelse Klage til SIRI Klage over lederens afgørelse Klager over bedømmelsen Generelle regler BILAG 1: Oversigt over frister...38 BILAG 2: Eksempler på legitimation...41 BILAG 3: Husk legitimation

5 1. GENERELT OM PRØVERNE 1.1. Formålet med prøverne Formålet med prøverne er, at kursisten eller den selvstuderende kan få dokumentation for sine færdigheder i at forstå og anvende dansk. Denne dokumentation kan bruges i forskellige sammenhænge, for eksempel til opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret samt til optagelse på en række uddannelser, hvor der kræves en bestået prøve i dansk Prøverne Der afholdes fire centralt stillede prøver som afslutning på de tre danskuddannelser, jf. prøvebekendtgørelsens 3, stk. 1: Prøve i Dansk 1 Prøve i Dansk 2 Prøve i Dansk 3 Studieprøven Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 afsluttes med henholdsvis Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2, og Danskuddannelse 3 kan afsluttes med prøver på to niveauer, henholdsvis Prøve i Dansk 3, som afslutter modul 5, og Studieprøven, som afslutter modul 6. Prøvernes indhold er beskrevet i bilag 1 i prøvebekendtgørelsen Prøveberettigede og prøvedeltagere Det fremgår af prøvebekendtgørelsens 8, hvem der er prøveberettiget. I 8, stk. 1 står, at enhver, der er omfattet af personkredsen i danskuddannelseslovens 2 eller 2a, og som ønsker at aflægge prøve i medfør af prøvebekendtgørelsen, er prøveberettiget. Det vil sige, at man hverken behøver at være 18 år eller dansk statsborger for at aflægge prøve. Det afgørende er, at man ønsker at aflægge prøve, og at man tilmelder sig efter de regler, der er beskrevet i prøvebekendtgørelsen og denne vejledning. Selvstuderende skal dog betale et gebyr. Ifølge prøvebekendtgørelsen findes der tre typer prøvedeltagere: 1) kursister, der er optaget på danskuddannelse på et modul, der fører frem til en afsluttende prøve 2) selvstuderende, der ikke har modtaget undervisning og 3) kursister, der har modtaget danskuddannelse hos en ikke-prøveafholdende udbyder på et modul, der fører frem til en afsluttende prøve, og som har indstillet sig til prøve hos en prøveafholdende udbyder som selvstuderende De tre typer har blandt andet betydning for prøvedeltagernes tilmelding til prøven og gebyrbetaling Prøveafholdende udbydere Prøverne afholdes af de udbydere, som SIRI udpeger. Udbyderne udpeges til at afholde prøver for en periode af normalt fire år ad gangen. Styrelsen kan tilbagekalde tilladelsen til at afholde prøver, hvis udbyderen ikke overholder reglerne om prøver, jf. prøvebekendtgørelsens 14. SIRI kan endvidere fratage en prøveafholdende udbyder retten til at afholde prøver, hvis der ikke foreligger en driftsaftale med en kommune. 5

6 1.5. Lederens ansvar Lederen hos den prøveafholdende udbyder er ansvarlig for, at prøverne afholdes efter gældende regler og under betryggende forhold (blandt andet ved at sikre, at prøvelokalerne er hensigtsmæssigt indrettede). Det er endvidere lederen hos den prøveafholdende udbyder, der anmelder prøvernes antal og foretager opgavebestillingen. Det er også lederens ansvar at sikre sig, at opgavesæt opbevares forsvarligt, indtil prøverne afholdes. Lederen hos den prøveafholdende udbyder kan bemyndige andre til at varetage sine funktioner i forbindelse med prøven, jf. prøvebekendtgørelsens 15, stk. 5. Det betyder i praksis, at lederen kan overdrage opgaven til en stedfortræder for de fleste forhold vedrørende prøven. Dette sker i vidt omfang i praksis, og stedfortræderen optræder som regel som prøveansvarlig. Den prøveansvarlige opfylder på lederens vegne kravet om at være til stede under prøverne og sørger endvidere for, at prøverne afvikles under betryggende forhold. Undtaget fra bemyndigelsen er bestemmelsen om, at lederen indfører karakterer i prøveprotokollen. Det er fortsat kun lederen hos den prøveafholdende udbyder, der kan gøre dette, jf. prøvebekendtgørelsens 15, stk. 5, jf. 48, stk. 1. Endvidere er det kun lederen, der kan udstede prøvebeviser, jf. prøvebekendtgørelsens 49, stk. 1, 2. punktum. Når der i denne vejledning er holdt fast i formuleringen lederen hos den prøveafholdende udbyder og ikke den prøveansvarlige, er det for at fastholde fokus på, at det er lederen, der har uddelegeret opgaven til den prøveansvarlige, der omvendt handler på bemyndigelse fra lederen. Det er fortsat lederen, der bærer selve ansvaret efter reglerne i prøvebekendtgørelsen. Lederen hos den prøveafholdende udbyder kan fortsat uddelegere opgaver til ansatte på sprogcenteret. Eksempelvis kan lederen uddelere opgaven med at gøre kursisterne og de selvstuderende bekendte med reglerne om prøver, klageregler osv. til en ansat ved sprogcenteret, der ikke nødvendigvis behøver at være den prøveansvarlige. Lederen skal sikre, at prøvedeltageren ved sin tilmelding til prøven får udleveret styrelsens retningslinjer for legitimation, jf. prøvebekendtgørelsens 10, stk. 2. Arket Husk legitimation er vedlagt denne vejledning som bilag 3. Som bilag 2 er optrykt uddrag af styrelsens Vejledning om legitimation fra marts Tidspunkt for prøverne Prøverne afholdes to gange om året i prøveterminerne maj-juni måned (sommerterminen) og november-december måned (vinterterminen). SIRI offentliggør senest den 1. oktober hvert år tilmeldingsfrister og prøvedatoer for det følgende kalenderår på ministeriets hjemmeside. Prøveterminen begynder den første dag for afholdelse af den skriftlige del af prøverne. Prøveterminen afsluttes den dato, som styrelsen har meddelt for prøveterminens afslutning, det vil sige den sidste dag for prøvernes mundtlige del. De skriftlige prøver begynder kl på prøvedagen. Det er SIRI, der fastsætter tidspunktet. Prøvernes mundtlige del afholdes efter afslutningen af den skriftlige del af prøverne inden for en periode, der er fastsat af styrelsen. For prøvernes mundtlige del fastsætter lederen tidspunkter for de enkelte prøver i samråd med de censorer, der skal bedømme ved prøverne hos den pågældende udbyder, jf. prøvebekendtgørelsens 13. 6

7 Der er mulighed for at afholde mundtlige aftenprøver, dvs. prøver efter kl. 16 på dage, der ligesom de øvrige prøvedatoer er fastsat af styrelsen og findes på styrelsens hjemmeside Udarbejdelse af prøverne Prøvegrundlaget for alle prøvernes skriftlige del udformes af styrelsen, jf. prøvebekendtgørelsens 4, stk. 1. Den mundtlige del af Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 består af to delprøver, delprøve 1 og delprøve 2. Prøvegrundlaget til delprøve 1 udformes decentralt på grundlag af SIRIs retningslinjer i Vejledning om valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål fra oktober 2016, og prøvegrundlaget til delprøve 2 udformes af styrelsen, jf. prøvebekendtgørelsens 4, stk. 2. Ved Studieprøven udformes hele den mundtlige del af prøven af styrelsen, jf. prøvebekendtgørelsens 4, stk. 1. Se nærmere om prøvegrundlaget ved prøvernes mundtlige del under pkt Ministeriet har nedsat en opgavekommission, der er opdelt i opgaveudvalg for de enkelte prøver. Opgavekommissionen udarbejder forslag til opgaverne til den skriftlige del og til delprøve 2 i den mundtlige del af Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 samt til den skriftlige og mundtlige del af Studieprøven, jf. prøvebekendtgørelsens 4, stk Bedømmere (eksaminatorer og censorer) Eksaminator Eksaminator er en lærer hos den prøveafholdende udbyder med grundigt kendskab til prøvens niveau, og som er udpeget af lederen hos den prøveafholdende udbyder til at føre en eller flere prøvedeltagere op til prøve. Eksaminator kan være den lærer eller en af de lærere, der er ansvarlig for den enkelte prøvedeltagers undervisning, men behøver ikke at være det. For at en bedømmelse kan være så uvildig som muligt, anbefaler styrelsen, at eksaminator ikke er prøvedeltagerens egen lærer, da en lærer, der kender kursisterne, måske ikke altid er objektiv i sin bedømmelse, da vedkommende fx kan være forudindtaget mht. kursisternes niveau. Styrelsen stiller dog ikke krav til, at eksaminator skal være en anden end kursistens egen lærer. Det skyldes, at mange sprogcentre ikke råder over mere end én lærer med de rette kvalifikationer til at undervise på et prøveforberedende modul og til at eksaminere kursisterne. Styrelsen anbefaler, at eksaminator ikke er prøvedeltagerens egen lærer Censor Censor er i modsætning til eksaminator ikke defineret i prøvebekendtgørelsen. Men censors opgaver fremgår af prøvebekendtgørelsens 35. Ifølge denne skal censor 1) påse, at de decentralt udarbejde dele af prøverne er i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i fagbeskrivelserne for de enkelte moduler i danskuddannelserne, jf. bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., bilag 1, 2) medvirke til at påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og 3) medvirke til at påse, at prøvedeltagerne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse 7

8 Der findes to typer af censorer; beskikkede og udpegede. Styrelsen beskikker censorer til de skriftlige prøver og et antal censorer til de mundtlige prøver, jf. prøvebekendtgørelsens 32, stk. 1. Derudover udpeger lederen hos prøveafholdende udbyder censorer blandt egne lærere til at bedømme mundtlige prøver, hvor der ikke indgår beskikket censur, hos en anden prøveafholdende udbyder, jf. prøvebekendtgørelsens 36. Udpegningen sker på foranledning af lederen hos den anden prøveafholdende udbyder. Censorerne må ikke være ansat hos den prøveafholdende udbyder, hvor de skal virke som censorer, jf. prøvebekendtgørelsens 33, 1. pkt. Dette gælder for såvel de beskikkede censorer som de censorer, lederen har udpeget, jf. prøvebekendtgørelsens 36. Når lederen hos den prøveafholdende udbyder fordeler censorarbejdet, skal det tilstræbes, at de samme to personer ikke bedømmer sammen mere end én gang hvert andet år, jf. 33, 2. pkt. Også dette gælder for såvel de beskikkede censorer som de censorer, lederen har udpeget, jf Gebyrer Kommunalbestyrelsen i den selvstuderendes bopælskommune kan bestemme, at selvstuderende afkræves et gebyr for at deltage i prøven, jf. prøvebekendtgørelsens 11. Hvis kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal opkræves et gebyr, er gebyret 1335 kr. for hver af prøverne (Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3), jf. stk. 2. En selvstuderende, der indstiller sig til Studieprøven, kan afkræves et gebyr på 801 kr. for den skriftlige del og 801 for den mundtlige del af prøven, jf. stk. 3. Gebyret betales til den prøveafholdende udbyder, jf. stk. 6. Beslutter kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, at selvstuderende ikke skal betale gebyr, betaler kommunalbestyrelsen det pågældende gebyr til den prøveafholdende udbyder, jf. prøvebekendtgørelsens 11, stk. 4. For kursister, der har fulgt danskuddannelse på det modul, der fører frem til prøven hos en ikke-prøveafholdende udbyder, afholdes udgiften til gebyret af den udbyder, hvor kursisten har været optaget til danskuddannelse, jf. prøvebekendtgørelsens 11, stk. 5. E-kursister, der følger danskundervisning på nettet, kan vælge at aflægge prøve ved en lokal prøveafholder, der eksempelvis ligger tættere på den pågældendes bopæl end det sprogcenter, hvor den pågældende har været tilknyttet som e-kursist. I sådanne tilfælde er det også det sprogcenter, hvor den pågældende har været tilknyttet som e-kursist, der afholder udgiften til gebyr. Gebyrbeløbene er fastsat i 2018-niveau, og reguleres fra og med 2019 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent og prøvebekendtgørelsens 11, stk. 6. Gebyr for at deltage i prøven er indeholdt i de vejledende modultakster på de moduler, der fører frem til en afsluttende prøve Blanketter Blanketsæt til brug ved prøveafholdelse består af 8 blanketter: 1) Anmeldelse/opgavebestilling af skriftlige og mundtlige prøver til Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 8

9 2) Anmeldelse/opgavebestilling af skriftlige og mundtlige prøver til Studieprøven 3) Karakterliste til Prøve i Dansk 1 4) Karakterliste til Prøve i Dansk 2 5) Karakterliste til Prøve i Dansk 3 6) Karakterliste til Studieprøven 7) Prøveprotokol 8) Besvarelsesark Blanketterne 1-7 kan hentes fra Kommunernes Landsforenings hjemmeside, kl.dk, under Blanketter. Karakterlister genereres ud af den prøveafholdende udbyderes administrative it-system. Besvarelsesark kan købes hos Kommuneforlaget på kommuneforlaget.dk under Blanketter. Udover de nævnte blanketter skal prøvebeviser ligeledes rekvireres/købes hos Kommuneforlaget SIRIS tilsyn med prøverne SIRI fører tilsyn med afholdelse af prøverne og kan i den forbindelse kræve alle nødvendige oplysninger udleveret fra kommunalbestyrelserne og de prøveafholdende udbydere i forbindelse med tilsynet, jf. prøvebekendtgørelsens 62. Tilsynsbesøg aflægges uanmeldt Forsøg og dispensation SIRI kan godkende fravigelser fra reglerne i prøvebekendtgørelsen i særlige tilfælde, jf. prøvebekendtgørelsens 63, stk. 1. SIRI kan for eksempel tillade, at prøvebekendtgørelsens regler fraviges som led i forsøg eller udviklingsarbejde. Det er en betingelse, at fravigelsen ikke indebærer en forringelse af prøvens anvendelighed som grundlag for uddannelse m.v., jf. prøvebekendtgørelsens 63, stk FØR PRØVEN 2.1. Lederens administrative tilrettelæggelse af prøven Indstilling til prøve Prøveaflæggelsen er frivillig, jf. prøvebekendtgørelsens 1, stk. 1, 2. pkt. Det er kursisten selv, der afgør, om han eller hun ønsker at indstille sig til den afsluttende prøve. I praksis sker dette typisk i samråd med kursistens lærer. Hvis lederen hos den prøveafholdende udbyder nægter at tage imod indstillingen, kan afgørelsen påklages til SIRI, jf. prøvebekendtgørelsens 61 og nedenfor afsnit 5.2. Prøvedeltageren skal indstille sig til prøve senest 10 uger før den første skriftlige prøve i den pågældende prøvetermin, jf. prøvebekendtgørelsens 10, stk. 1, nr. 1. Dette gælder også selvstuderende, der selv skal melde sig til prøve hos en udbyder, der afholder prøven i den pågældende prøvetermin, jf. prøvebekendtgørelsens 11, stk. 1. En prøvedeltager, der indstiller sig til Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 eller Prøve i Dansk 3, indstiller sig både til den skriftlige og den mundtlige del af prøven. De to dele aflægges i samme prøvetermin, jf. prøvebekendtgørelsens 9, stk. 1. 9

10 En prøvedeltager, der tilmelder sig Studieprøven, tilmelder sig både den skriftlige og den mundtlige del af prøven. Bestås kun den ene af de to dele i en prøvetermin, kan prøvedeltageren tilmelde sig den del af prøven, som ikke blev bestået, i en senere prøvetermin, jf. prøvebekendtgørelsens 9, stk. 2. Hvis en prøvedeltager ved Studieprøven kun består den ene af de to delprøver ved en prøvetermin, men vælger at tilmelde sig begge delprøver ved en senere prøvetermin og består begge, så udstedes der et prøvebevis på disse to delprøver. En prøvedeltager kan med andre ord ikke frit sammensætte et prøvebevis med delprøver fra forskellige prøveterminer, hvis prøvedeltageren har bestået begge delprøver ved samme prøvetermin. Melder kursisten fra til prøven, efter at lederen har foretaget anmeldelse/bestilling af opgaver, skal der ikke ske indberetning herom til SIRI. På karakterlisten påføres i så fald, at den pågældende ikke er mødt til prøven. SIRI kan i særlige tilfælde dispensere fra tilmeldingsfristen. Det kan eksempelvis være sager om: - Forkerte oplysninger fra andre offentlige myndigheder (fx politi) om tilmeldingsfristen - Sygdom - Hvis vedkommende efter tilmeldingsfristen har modtaget afgørelse eller lignende fra statslige myndigheder, der kan påvirke vedkommendes ønske om at tilmelde sig en prøve. Det afgørende er, at den pågældende kan dokumentere, at vedkommende ikke selv er skyld i det forhold, der gør, at fristen er overskredet. Der gives som hovedregel ikke dispensation, hvis prøvedeltageren blot har glemt eller overset tilmeldingsfristen Prøvedeltagere fra ikke-prøveafholdende udbydere Det anbefales, at lederen hos en ikke-prøveafholdende udbyder i god tid inden prøven sørger for at aftale med en prøveafholdende udbyder, at den undervisende udbyders kursister aflægger prøve hos den prøveafholdende udbyder. Lederen hos en ikke-prøveafholdende udbyder har ansvaret for at orientere kursisterne om, hos hvilken prøveafholdende udbyder kursisterne kan aflægge prøve. Lederen har desuden ansvaret for at sende de samlede tilmeldinger til prøven umiddelbart efter 10-ugers fristen (tilmeldingsfristen), tids nok til at den prøveafholdende udbyder kan overholde 8-ugers fristen (anmeldelsesfristen), jf. prøvebekendtgørelsens 10, stk. 1, nr. 1, og 6, stk. 2. Dette sker ved, at lederen hos den ikkeprøveafholdende udbyder sender en liste med navne og CPR-numre på de kursister, der indstiller sig til prøve. Fremsendelsen skal ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens og - lovens regler for håndtering af såvel almindelige personoplysninger som for fortrolige og følsomme personoplysninger. Der er ikke udarbejdet særlige blanketter til disse lister. Det er lederen hos den prøveafholdende udbyder, der foretager indberetning til SIRI af, hvilke prøver, der afholdes hos den pågældende udbyder, samt antallet af tilmeldte prøvedeltagere til de enkelte prøver, se nedenfor under punkt 2.5. Denne anmeldelse sker på særlige blanketter. 10

11 Vejledning af prøvedeltagerne Lederen hos den prøveafholdende udbyder skal sørge for, at kursister og selvstuderende, for eksempel gennem opslag, i god tid orienteres om tilmeldingsfrister, prøvetidspunkter, prøveregler, herunder følgerne af ikke at overholde reglerne om prøver og muligheden for at klage over prøver og bestemmelse af prøver, jf. prøvebekendtgørelsens 5. Det fremgår nu af stk. 2, at regler og oplysninger om prøver, herunder om tilmeldingsfrister og prøvetidspunkter, skal fremgå af den prøveafholdende udbyders hjemmeside. I den forbindelse anbefales det også, at det fremgår, hvorvidt det på det pågældende sted er muligt at aflægge prøve ved hjælp af det tilladte ITudstyr, som er oplistet i Prøvebekendtgørelsens bilag 3. Såfremt der er udarbejdet retningslinjer i overensstemmelse med bilag 3 om brugen af IT-udstyr, anbefales det endvidere at denne information også gøres tilgængelig for prøvedeltagerne, så de melder sig til prøven på et oplyst grundlag. Vejledningen kan derudover for eksempel foregå ved, at den prøveafholdende udbyder indkalder de kommende prøvedeltagere til et informationsmøde om prøveafholdelsen og drager omsorg for, at den enkelte selvstuderende er bekendt med prøvegrundlaget, for eksempel ved at udlevere kopi af tidligere afholdte prøver. Lederen skal sikre, at prøvedeltageren ved sin tilmelding til prøven får udleveret styrelsens retningslinjer for legitimation, jf. prøvebekendtgørelsens 10, stk. 2. Arket er vedlagt denne vejledning som bilag 3. Uddrag af styrelsens Vejledning om legitimation fra marts 2019 er optrykt som bilag Censorfordelingen Senest fire uger før prøveterminens begyndelse meddeler SIRI de prøveafholdende udbydere, fordelingen af de beskikkede censorer (censorfordelingen), jf. prøvebekendtgørelsens 32, stk. 4. De beskikkede censorer orienteres direkte af styrelsen. Censorfordelingen foretages elektronisk i SIRI, og hver censor får normalt ca. 40 besvarelser til skriftlig censur. Det endelige antal prøvedeltagere kan blive mindre end det antal, der er anført i oversigten, da prøvedeltagerne kan udeblive fra prøven. Den prøveafholdende udbyder skal ved den skriftlige del af Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 meddele eksaminators navn, private telefonnummer og eventuelle e- mailadresse til de bekikkede censorer. Dette kan gøres fra det tidspunkt, hvor censorfordelingslisten er udsendt, men må ikke ske senere end i forbindelse med fremsendelse af de skriftlige besvarelser. Derudover skal udbyder ved prøvernes mundtlige del yderligere meddele dato, tid og sted for prøveafholdelsen samt prøvegruppenummer og antal prøvedeltagere til de udpegede censorer. Opstår der efter udmeldingen af censorfordelingen mindre ændringer i antallet af prøvedeltagere på de enkelte prøvehold, typisk pga. afbud i sidste øjeblik, aftaler den prøveansvarlige udbyder selv med eksaminatorer og censorer evt. justeringer som følge heraf Beskikkede censorer SIRI beskikker censorer til hele den skriftlige del ved alle prøverne og til en del af prøvernes mundtlige del (ca. 10 pct.), jf. prøvebekendtgørelsens 32, stk. 1. Beskikkelsen sker efter indstilling fra de prøveafholdende udbydere, men styrelsen kan også beskikke andre censorer end de indstillede, jf. stk. 2. Ved Studieprøven kan der eksempelvis beskikkes censorer, som er lærere ved de videregående uddannelser og de almengymnasiale uddannelser. 11

12 Lederen skal indstille medlemmerne af opgavekommissionen som medlemmer af censorkorpset. Ledere hos de prøveafholdende udbydere anmodes om at indstille lærere til det beskikkede censorkorps. Censorerne beskikkes til én af de fire centralt stillede prøver. Honorar til de beskikkede censorer ved prøvernes skriftlige del fastsættes og udbetales af SIRI. SIRI afholder og udbetaler i øvrigt befordringsgodtgørelse i henhold til bestemmelserne herom i Finansministeriets cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. Der udbetales ikke honorar til beskikkede censorer ved prøvernes mundtlige del, bortset fra de tilfælde, hvor den beskikkede censor ikke er ansat hos en prøveafholdende udbyder. I så fald afholder den prøveafholdende udbyder, hvor den mundtlige del af prøven afholdes, udgiften til vederlaget, jf. prøvebekendtgørelsens 41. Det påhviler lederen hos den prøveafholdende udbyder at afholde alle udgifter forbundet med deltagelsen for de lærere, der som censorer og eksaminatorer, deltager i SIRIs kurser og konferencer for censorer og eksaminatorer. I tilfælde af en beskikket censors forfald kan styrelsen pålægge den prøveafholdende udbyder, hvor censoren er ansat, at indstille en ny censor til beskikkelse, jf. prøvebekendtgørelsens 34. Det anbefales på den baggrund at der inden prøven for eksempel udarbejdes en liste med censorer, der hurtigt vil kunne træde til i disse tilfælde Udpegede censorer Ud over de censorer, som SIRI beskikker til en del af prøvernes mundtlige del, jf. afsnit , udpeger lederne hos de prøveafholdende udbydere censorer blandt egne lærere efter anmodning fra lederen hos en anden prøveafholdende udbyder, jf. prøvebekendtgørelsens 36. Det anbefales, at de prøveafholdende udbydere samarbejder om udveksling af udpegede censorer, således at censorerne fordeles hensigtsmæssigt, afpasset efter udbyders størrelse og hermed behov for censur. Det henstilles, at en beskikket censor ikke anvendes som udpeget censor, før oversigten over censorfordelingen er udsendt af SIRI. Censorerne må ikke være ansat hos den prøveafholdende udbyder, hvor de skal virke som censorer, jf. prøvebekendtgørelsens 33. Når lederen hos den prøveafholdende udbyder fordeler censorarbejdet, skal det tilstræbes, at de samme to personer ikke bedømmer sammen mere end én gang hvert andet år. Begge bestemmelser i 33 gælder såvel de beskikkede censorer som de censorer, lederen har udpeget, jf Anmeldelse af prøvernes antal og bestilling af opgavesæt Lederen hos den prøveafholdende udbyder anmelder til styrelsen på særlige anmeldelsesblanketter, hvilke prøver der afholdes hos udbyderen, samt hvor mange prøvedeltagere, der er tilmeldt de enkelte prøver, og bestiller opgavesæt til de skriftlige dele af prøverne samt til de mundtlige dele af prøverne, der stilles centralt, jf. prøvebekendtgørelsens 6, stk. 2. Anmeldelsen foretages med udgangspunkt i en prøvegruppe, hvortil der er knyttet én eksaminator. Eksaminators navn samt ugenummer og prøvedato skal ikke oplyses på anmeldelsen. Det anbefales, at en prøvegruppe omfatter omkring 20 prøvedeltagere. 12

13 Prøveanmeldelsen skal være styrelsen i hænde senest 8 uger før prøveterminens begyndelse, jf. prøvebekendtgørelsens 6, stk. 2, det vil sige 8 uger inden afholdelse af den første skriftlige prøve i prøveterminen. Fristen på de 8 uger er fastsat af hensyn til styrelsens efterfølgende beskikkelse af censorer til prøverne. Det er lederen hos den prøveafholdende udbyder, der har ansvaret for, at der til styrelsen indsendes en samlet prøveanmeldelse og opgavebestilling, der også dækker prøveanmeldelse og opgavebestilling fra eventuelle ikke-prøveafholdende udbydere, hvis kursister skal deltage i prøve hos den pågældende prøveafholdende udbyder. Anmeldelse og opgavebestilling foretages således alene af udbydere, som afholder den pågældende prøve. Udbyderen skal desuden sørge for at bestille eller udarbejde linjerede ark til besvarelsen af prøvernes skriftlige del. Arkene kan rekvireres hos Kommuneforlaget, se punkt Særlige opgavesæt SIRI sender inden prøveterminen en forespørgsel pr. mail til de prøveafholdende udbydere hvori der anmodes om, at udbyderne inden for en fastsat frist anmelder om de har behøv for særligt prøvemateriale Modtagelse og opbevaring af prøver Senest fem hverdage før den skriftlige del af prøveterminen begynder sender SIRI de enkelte opgavesæt til lederen hos den prøveafholdende udbyder, jf. prøvebekendtgørelsens 7, stk. 1. Herudover sendes et ekstra sæt til lederen, hos den prøveafholdende udbyder. Dette sæt er et sikringssæt til brug i tilfælde af, at der f.eks. mangler opgave- og/eller teksthæfter på prøvedagen. Opgavesættet skal være påført oplysning om prøvens art og antal opgavesæt samt for de skriftlige dele af prøvernes vedkommende ugedag, dato og klokkeslæt for prøven. Opgavesættet skal endvidere sendes som rekommanderet post. I praksis sendes alle opgavesæt via trykkeriet Rosendahls. Lederen hos den prøveafholdende udbyder skal straks ved modtagelsen sikre sig, at forsendelsen indeholder det bestilte antal opgavesæt, og at pakkerne med opgavesættene er uåbnede, jf. prøvebekendtgørelsens 7, stk. 2, 1. pkt. Dette gælder også for sikringssættet. Hvis der er uoverensstemmelse mellem antallet af bestilte opgaver og de fremsendte opgaver, eller der er mistanke om, at en eller flere opgavepakker har været åbnet, skal lederen straks kontakte SIRI herom. Det samme gælder, hvis opgavesættene ikke er modtaget inden for tidsfristen. Lederen hos den prøveafholdende udbyder skal ligeledes sikre sig, at de forseglede opgavekuverter opbevares forsvarligt indtil prøvernes afholdelse, således at ingen uvedkommende kan få adgang til opgaverne, jf. prøvebekendtgørelsens 7, stk. 2, 2. pkt. Det anbefales, at opgaverne opbevares i et aflåst skab, som alene lederen hos den prøveafholdende udbyder og eventuelt dennes stedfortræder på prøveområdet har nøgle til Dannelse af par ved parprøver Den mundtlige del af Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2 aflægges parvis, det vil sige som en obligatorisk parprøve, jf. bilag 1 til prøvebekendtgørelsen. Det er lederen hos den prøveafholdende udbyder, der er ansvarlig for sammensætningen af par, og som bestemmer, hvordan pardannelse skal finde sted. I praksis er det oftest de lærere, der har kendskab til de enkelte prøvedeltagere, som foretager pardannelsen. Den enkelte prøveafholdende udbyder beslutter, hvordan man bedst sikrer fornuftige pardannelser, når prøvedeltagerne er selvstuderende. Pardannelsen finder bedst sted efter den skriftlige del af prøven. 13

14 Når parrene er dannet, udarbejdes en liste over parrene til brug for eksaminator og censor. Herefter er det kun lederen hos den prøveafholdende udbyder, der kan ændre på sammensætningen af parrene. Hvis der er et ulige antal prøvedeltagere, kan prøven enten aflægges af tre deltagere i ét forløb eller individuelt med eksaminator som samtalepartner. Prøvegrundlag og procedure ændres ikke. Den samlede prøvetid er 45 minutter ved tre prøvedeltagere og 15 minutter ved én prøvedeltager. Tidsangivelsen er inklusive votering. Prøven afholdes desuden individuelt med eksaminator som samtalepartner, hvis der kun er tilmeldt én prøvedeltager til prøven, hvis en prøvedeltager får forfald, det vil sige melder fra umiddelbart inden prøven eller ikke kommer til prøven på det tilmeldte prøvetidspunkt, eller hvis lederen hos den prøveafholdende udbyder af andre grunde vurderer, at prøven skal aflægges individuelt med eksaminator som samtalepartner Prøvegrundlaget ved prøvernes mundtlige del Den del af prøvegrundlaget ved den mundtlige del af Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2, der udarbejdes decentralt på grundlag af styrelsens retningslinjer herfor (delprøve 1), består af en præsentation af et emne, som prøvedeltageren har valgt. Præsentationen følges op af eksaminators spørgsmål til emnet. Den del af prøvegrundlaget ved den mundtlige del af Prøve i Dansk 3, der udarbejdes decentralt på grundlag af styrelsens retningslinjer herfor (delprøve 1), består af en præsentation. Prøvegrundlaget til præsentationen er et emne, som skal være relateret til indholdet i undervisningen på modul 5. Eksaminator vælger emnet, som meddeles prøvedeltagerne fem hverdage før den mundtlige del af prøveterminens begyndelse, således at prøvedeltageren har forberedelsestid til præsentationen. Emnet må ikke være prøvedeltageren bekendt før fem hverdage før den mundtlige del af prøveterminens begyndelse. Bemærk, at alle prøvedeltagere ved prøven får meddelt deres emner samme dag, uanset hvornår prøven afholdes for den enkelte. Den del af prøvegrundlaget ved Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3, der er udarbejdet decentralt, skal følge retningslinjerne i Vejledning om valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål. Den del af prøvegrundlaget ved Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3, der er udformet af SIRI (delprøve 2), indgår i censor- og eksaminatorhæftet samt i opgavearkene til de enkelte prøver. Ved Studieprøven udsender styrelsen syv dage (fem hverdage) før den mundtlige prøvetermins begyndelse via mail prøvegrundlaget til den mundtlige del af Studieprøven til alle prøveafholdende udbydere af Studieprøven. De prøveafholdende udbydere videresender prøvegrundlaget til prøvedeltagerne samme dag og/eller de uddeler en papirudgave af prøvegrundlaget. Samtidig får eksaminator et eksemplar af prøvegrundlaget. Materiale til brug for de mundtlige prøver skal være censor i hænde senest fem hverdage før den mundtlige prøvetermins begyndelse, jf. prøvebekendtgørelsens 23, stk. 2. Det er lederens ansvar at sikre, at de censorer, der skal udføre censorarbejde på det pågældende sprogcenter, modtager prøvegrundlaget. I praksis aftales det ofte i censorcirklen, at censors egen leder udleverer prøvegrundlaget til censor Lederens opgaver ift. prøvedeltageres særlige prøvevilkår Ansøgning om brug af anden legitimation ved prøven Hvis prøvedeltageren ikke er i besiddelse af en af de former for legitimation, der er nævnt i prøvebekendtgørelsens 10, skal prøvedeltageren ansøge SIRI om tilladelse 14

15 til anvendelse af anden legitimation ved prøven, jf. prøvebekendtgørelsens 10, stk. 4. Ansøgningen skal være styrelsen i hænde senest 4 uger før prøveterminens begyndelse. Nogle prøvedeltagere kan have deres legitimation liggende hos Udlændingestyrelsen på grund af en aktuel sagsbehandling. De skal i så fald selv sørge for at anmode Udlændingestyrelsen om enten at få legitimationen udleveret eller at få attesteret en kopi af legitimationen. Anmodningen skal være Udlændingestyrelsen i hænde senest 8 uger før prøven. Det påhviler prøvedeltageren selv at ansøge om tilladelse til brug af anden legitimation, men i praksis er det ofte prøveafholder, der assisterer med at få ansøgningen sendt til SIRI Hjælpemidler Hjælpemidler kan anvendes under en prøve i det omfang, det fremgår af prøvebekendtgørelsens bilag 2 om tilladte hjælpemidler, jf. 16. Derudover kan der anvendes IT-udstyr i det omfang, det er beskrevet i bilag 3 til prøvebekendtgørelsen. Ordbøger og ordlister Bilag 2 til prøvebekendtgørelsen indeholder i afsnit 2.1 en oversigt over tilladte ordbøger ved den skriftlige del af alle prøverne. Alle ordbøger, der ikke er internetbaserede, må anvendes, dog ikke ved prøven i læseforståelse. Den prøveafholdende udbyder skal sørge for, at et antal eksemplarer af danskdanske ordbøger og danske retskrivningsordbøger er til rådighed ved den skriftlige del af prøverne, i det omfang de må anvendes. Derudover kan udbyderen stille øvrige tilladte hjælpemidler, herunder ordbøger i fremmedsprog-dansk, danskfremmedsprog og fremmedsprog-fremmedsprog til rådighed i det omfang, udbyderen råder over dem. I afsnit 2.2. er der en oversigt over hvilke andre hjælpemidler, der er tilladt at medbringe. Det drejer sig om selvproducerede ordbøger, som kan anvendes, hvis der ikke findes autoriserede ordbøger fra deltagerens modersmål til dansk og omvendt. Med selvproducerede ordbøger menes lister med ord, der er oversat og/eller forklaret fra prøvedeltagerens modersmål til dansk og omvendt. Prøvedeltagere ved Prøve i Dansk 1 har desuden mulighed for at medbringe billedordbøger, der indeholder billeder ledsaget af enkeltord (evt. i bøjet form). Det er ikke tilladt at medbringe billedordbøger, der indeholder tekst eller sætningseksempler. Det er endvidere ved Prøve i Dansk 1 tilladt at medbringe selvproducerede ordlister på dansk. Da prøvedeltagere ved Prøve i Dansk 1 kan have vanskeligt ved at benytte en traditionel ordbog, er det ved denne prøve tilladt at medbringe selvproducerede ordlister, der ikke er oversat eller forklaret. De selvproducerede ordlister skal være organiseret enten alfabetisk eller efter ordklasse og kan fx indeholde substantivers bøjninger, konjunktioner eller andre ordklasser. Det er således ikke tilladt at medbringe ordlister med udtryk bestående af flere ord som fx frasalverber eller præpositionsforbindelser eller ordlister der ikke er organiseret alfabetisk eller efter ordklasse. Det er endvidere ikke tilladt at skrive eksempler med ordene på dansk. De selvproducerede ordlister skal være udfærdiget af prøvedeltageren selv, men må dog gerne være udfærdiget som led i undervisningen. Herudover er det ved Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 og Studieprøven tilladt at medbringe en liste over verbers bøjning, der ikke er selvproduceret. 15

16 Dette er for at stille alle prøvedeltagere lige, da nogle autoriserede ordbøger indeholder sådanne lister, mens andre ikke gør. Øvrige tilladte hjælpemidler medbringer prøvedeltageren selv. Den prøveansvarlige skal godkende det selvproducerede materiale inden prøven. Det anbefales, at dette arbejde sker inden prøvedagen. IT-udstyr Bilag 3 til prøvebekendtgørelsen indeholder en gennemgang af reglerne for brug af IT-udstyr ved prøverne. Mobiltelefoner, musikafspillere eller lignende teknisk udstyr må ikke medbringes til prøven, men der må gerne anvendes tablets og computere. Det fremgår af bilag 3 at den prøveafholdende udbyder kan tilbyde prøvedeltagere at bruge udbyderens computere eller tablets ved de skriftlige prøver. Udbyderen skal udarbejde retningslinjer for, på hvilken måde udbyderens computere eller tablets fordeles til prøvedeltagerne, hvis der er flere ansøgere, end der er computere og tablets. Udbyderen kan også give tilladelse til, at en prøvedeltager selv medbringer og anvender computer eller tablet. Det anbefales, at den prøveafholdende udbyder inden prøven udarbejder en skabelon, som prøvedeltagere, der skriver på pc eller tablet, kan benytte ved besvarelsen af opgaven. De tekniske krav til udstyret, hvad enten det er udbyderens eller prøvedeltagerens eget, fremgår af afsnit 3 i bilag 3. Heraf fremgår det, at IT-udstyr, som eksempelvis computer eller tablets, der benyttes ved en prøve, ikke må være udstyret med faciliteter, der gør det muligt under prøven at udveksle oplysninger med andet IT-udstyr. Der må benyttes tekstbehandling inklusive stavekontrol og synonymordbog samt elektroniske udgaver af de ordbøger, der er tilladt som hjælpemidler ved prøverne efter bilag 2, som er gennemgået ovenfor. Der må ikke være adgang til grammatikkontrol. Det er sprogcenteret, der inden prøven skal sørge for, at IT-udstyr, der benyttes ved en prøve, ikke har internetadgang under prøven. I afsnit 4 i bilag 3 beskrives procedurerne for anvendelse af IT-udstyr ved prøverne, ift. antal af tilsynsførende, opstilling, lagring, udskrivning og identifikation af besvarelsesarkene. Det fremgår blandt andet heraf, at prøvedeltagere, der benytter udbyderens computer, skal have mulighed for at foretage udskrivning (printning) på udbyderens printere under prøven. For prøvedeltagere, der benytter egen medbragt computer, skal det på forhånd være fastlagt, i hvilket omfang udbyderen stiller printer til rådighed, og hvordan udskrivning foregår. Det fremgår endvidere af bilag 3, pkt. 4.6., at eksterne lagringsenheder (usb-nøgler mv.), såfremt de anvendes, skal udleveres tomme af den prøveafholdende udbyder umiddelbart før prøvens begyndelse. Såfremt udbyderen har udarbejdet skabeloner til brug for besvarelsen, må disse dog godt ligge på den eksterne lagringsenhed Særlige prøvevilkår Til prøvedeltagere med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder kan der tilbydes særlige prøvevilkår, når dette er nødvendigt for at ligestille dem med andre i prøvesituationen. Reglerne findes i prøvebekendtgørelsens 25 og 26. Kompetencen til at meddele særlige prøvevilkår efter 25 og 26 blev i 2018 lagt ud til lederen hos den prøveafholdende udbyder. 16

17 Særlige prøvevilkår kan omfatte en særligt tilrettelagt prøve for prøvedeltagere, der på grund af deres psykiske eller fysiske funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder har særligt behov herfor. Den særlige tilrettelæggelse kan f.eks. omfatte: Praktiske foranstaltninger (f.eks. separat prøvelokale, eksempelvis hvis prøvedeltageren lider af social angst, PTSD, ADHD el. lignende) Brug af tekniske hjælpemidler (herunder it-hjælpemidler til ordblinde) Tilstedeværelse af en hjælper Forlænget prøvetid De praktiske foranstaltninger og brug af tekniske hjælpemidler er naturligvis forskellige alt afhængig af funktionsnedsættelsens art. Udgangspunktet for tilladelser til brug af hjælpemidler og lignende er som nævnt ovenfor, at hjælpemidlet så vidt muligt skal ligestille den pågældende prøvedeltager med andre i prøvesituationen. Særlige prøvevilkår gives for den enkelte prøve på grundlag af en skriftlig ansøgning fra prøvedeltageren til lederen hos den prøveafholdende udbyder. Hvis der er tale om en ikke åbenlys funktionsnedsættelse, skal ansøgningen være vedlagt en udtalelse fra en læge, psykolog, synskonsulent eller anden sagkyndig, der kan dokumentere funktionsnedsættelsen. Udtalelsen må ikke være mere end to år gammel regnet fra det tidspunkt, hvor ansøgningen skal være lederen hos den prøveafholdende udbyder i hænde. Forældelsesreglen er indført for at tage højde for, at de pågældende prøvedeltagere kan have en progression i deres tilstand, og at der også sker en udvikling på hjælpemiddelområdet, der kan gøre det muligt i endnu højere grad end tidligere at afholde en prøve, hvor den pågældende er ligestillet med de øvrige prøvedeltagere. Det væsentlige i prøvesammenhæng er, at lederen hos den prøveafholdende udbyder skal se en forholdsvis aktuel beskrivelse af den pågældendes tilstand, så der kan bevilges de rette vilkår. Der kan ikke gives tilladelser, der betyder, at de enkelte færdigheder læseforståelse, skriftlig fremstilling, mundtlig kommunikation og lytteforståelse ikke kan måles på en gyldig og pålidelig måde. I sådanne tilfælde skal der enten søges om helt særlige tilladelser hos SIRI, se pkt , eller om fritagelse fra prøven, se pkt Lederen hos den prøveafholdende udbyder skal sikre, at tilsynsførende ved de skriftlige prøver og bedømmerne ved de mundtlige prøver er gjort bekendt med, at der er givet tilladelse til at aflægge prøven på særlige vilkår. Men bedømmelsen af prøvepræstationen for en prøvedeltager, der er meddelt særlige prøvevilkår, må ikke ske efter andre kriterier, end de der gælder for de øvrige prøvedeltagere. Udgangspunktet er, at censor ved de skriftlige prøver ikke må orienteres om, at der er meddelt tilladelse til at aflægge prøve på særlige vilkår, for at sikre, at dette ikke påvirker bedømmelsen. I særlige tilfælde kan der dog være tale om, at en tilladelse til aflæggelse af prøve på særlige prøvevilkår medfører ændringer, som censor bør være orienteret om for at imødegå forvirring mv., f.eks. i tilfælde, hvor et prøvegrundlag grundet synshandicap er opfotograferet. I sådanne tilfælde oplyses censor om, at den pågældende har fået bevilget særlige prøvevilkår ved aflæggelsen af prøven og en orientering om, hvad disse særlige prøvevilkår har bestået i. Lederens afgørelse om særlige prøvevilkår kan påklages til SIRI, jf. prøvebekendtgørelsens 61 og nedenfor afsnit

18 Særlige prøvesæt kan fortsat rekvireres hos SIRI, jf. prøvebekendtgørelsens 26, stk. 4. Prøvesæt bliver bestilt individuelt, og det er derfor en god ide, hvis lederen gennemgår ansøgninger om særlige vilkår med henblik på at vurdere, om der skal indsendes bestillinger, omkring 7 uger før prøven. SIRI skriver ud før hver prøvetermin, hvilke frister der gælder, for at materialet kan være udarbejdet og være klar til prøven. Når materialet er udarbejdet, sendes det til den prøveafholdende udbyder. Ved digitalt materiale som fremsendes på USB eller CD vil være indsat en adgangskode, der skal indtastes, før man kan åbne filerne med prøvematerialet. Idet der er tale om fortroligt materiale, som er sikret med kode, sendes koden alene til enkelte navngivne personer på sprogcentret og ikke til sprogcentrets hovedpostkasse Tilstedeværelse af en hjælper og forlænget prøvetid For prøvedeltagere med funktionsnedsættelse kan lederen, når gyldig udtalelse foreligger, tildele ekstra tid og give tilladelse til tilstedeværelse af en hjælper, som udpeges af lederen, og som ikke må være prøvedeltagerens egen lærer. Ekstra tid kan eksempelvis bevilges til en stammer. Normalt vil den ekstra tid udgøre 25 % af prøvetiden. Der kan bevilges f.eks. op til 50 % forlænget prøvetid, eventuelt også mere, hvis dette skønnes nødvendigt for prøvedeltageren. Behovet for forlængelse vurderes i hvert enkelt tilfælde af lederen. Hjælperens rolle Hjælperen vil typisk bistå den ordblinde prøvedeltager med at læse instruktioner og opgavespørgsmål højt. Prøvedeltager kan bede om at få dette gentaget. Hjælperen må gerne forklare selve instruktionen med egne ord, hvis det er nødvendigt. Det skal i den forbindelse overvejes, hvorvidt tilstedeværelsen af en hjælper vi være forstyrrende for øvrige prøvedeltagere, og prøvedeltageren som følge af dette skal bevilges yderligere særlig tilrettelæggelse i form af aflæggelse af prøve i et separat lokale. Instruktionen udgør opgavens ramme. Det fremgår heraf, hvad opgaven går ud på og f.eks., hvor mange spørgsmål der skal besvares, om der er sætninger/tekster der ikke skal bruges osv. Hjælperen må f.eks. også gerne vise, hvor svar eller beskrivelser skal skrives i opgavehæfterne. Særlige prøvevilkår skal afhjælpe den pågældendes funktionsnedsættelse. Det vil sige, at hjælperen ikke må yde en hjælp, som er en direkte del af det, som prøven måler på. Således må hjælperen f.eks. ikke forklare et ords betydning i en læsetekst, hjælpe med at finde frem til den rigtige side eller det rigtige sted i en tekst, når prøvedeltageren leder efter svaret, eller rådgive om hvordan en skriftlig besvarelse kan gribes an, endsige bistå med at skrive et svar. Hjælperen må heller ikke læse prøvedeltagerens svar og svarudkast højt for prøvedeltageren. Ved prøven i læseforståelse må hjælper ikke bistå med f.eks. at læse den tekst højt, der udgør selve læseteksten, for så ændres prøvens indhold og form, idet læseteksten hermed (også) bliver til en lyttetekst. Opgaver, hvor hjælper må læse spørgsmål op, er skanneopgaver, hvor prøvedeltageren ud fra et spørgsmål skal finde svaret i teksten. Det vil sige følgende opgaver: Prøve i Dansk 1: opgave 5 Prøve i Dansk 2: opgave 1 Prøve i Dansk 3: delprøve 1 Studieprøven: delprøve 1 18

19 Hjælper må ikke læse dele af en tekst op, som er en del af selve læseprøven. Det drejer sig om alle øvrige opgaver, f.eks. om opgaver, hvor der skal indsættes et manglende ord i en tekst (alle fire prøver) eller opgaver, hvor en helsætning skal streges ud (Prøve i Dansk 1, opgave 2) Det gælder også opgaver, hvor spørgsmål og svar skal kombineres (Prøve i dansk 1: opgave 3 og 4, Prøve i Dansk 2: opgave 2, 4 og 5 og Studieprøven: opgave 2A). Ved skriftlig fremstilling må hjælper udelukkende forklare, hvad opgaven går ud på, altså forklare selve rammen for opgavebesvarelsen. Hjælper må ikke bistå ved en besvarelse Ordblinde Personer, der er diagnosticeret ordblinde, skal i udgangspunktet tilbydes prøveaflæggelse på særlige vilkår. Siden 2018 har det været lederen hos den prøveafholdende udbyder, der træffer afgørelse i sager vedrørende særlige prøvevilkår, herunder også sager om en særligt tilrettelagt prøve for ordblinde. En særligt tilrettelagt prøve kan blandt andet omfatte brug af tekniske hjælpemidler, for eksempel it-hjælpemidler for ordblinde. Disse hjælpemidler kan eksempelvis være en pc/tablet med kompenserende it-programmer (f.eks. CD-ORD, IntoWords, AppWriter mv.). Det kan også være den såkaldte IT-rygsæk. IT-rygsækken består af en computer og en bordscanner og blandt andet en række elektroniske hjælpemidler og programmer, som kan benyttes i forbindelse med løsningen af opgaverne i læseforståelse og skriftlig fremstilling. Det kan eksempelvis dreje sig om en skannepen og om programmer, der syntetisk oplæser læsetekster, eller ordprædiktionsprogrammer til prøven i skriftlig fremstilling. En IT-rygsæk består af: En bærbar computer En talesyntese, der kan støtte læsningen Et OCR-program til at foretage ordgenkendelse af skannede tekster En skannepen, der kan bruges til oplæsning af enkeltord Et ordforslagsprogram, der kan støtte skrivningen (ordprædiktionsprogram) Prøveafholdende udbydere, der afholder prøver for deltagere, der har fået tilladelse til at benytte talesynteseprogram eller ordprædiktionsprogram, får af SIRI tilsendt en CD eller en USB med prøven i læseforståelse og skriftlig fremstilling som pdf-filer. Besvarelsen skal fortsat skrives i papir-opgavehæftet og både teksthæfte og opgavehæfte udleveres ved prøven. Ordblinde prøvedeltagere, der er bevilget brug af kompenserende hjælpemidler fra f.eks. den såkaldte it-rygsæk, må medbringe disse ved prøven. Prøvedeltageren har selv ansvaret for at medbringe det bevilgede udstyr ved prøven. Hjælpemidlerne vil typisk være bevilget til den pågældende af bopælskommunen som permanente hjælpemidler efter servicelovens 112. Sammen med hjælpemidlerne bør kommunen også bevilge instruktion i anvendelsen af hjælpemidlerne. Som regel vil afdækningen af behovet være sket i forbindelse med en diagnosticering af ordblindhed mhp. visitering til ordblindeundervisning. Såfremt den sagkyndige har vurderet, at ordblindeundervisning er det rette tilbud, er dette også en tilkendegivelse af, at den pågældende vil være i stand til at tage imod en sådan undervisning ved hjælp af de i vurderingen nævnte hjælpemidler. Det er derfor ikke et argument for fritagelse, at den ordblinde ikke er vant til at benytte sig af de tilgængelige hjælpemidler. 19

20 Ansøgning om aflæggelse af prøve på særlige prøvevilkår pga. ordblindhed gives for den enkelte prøve på grundlag af en skriftlig ansøgning fra prøvedeltageren til lederen hos den prøveafholdende udbyder. Idet ordblindhed er en ikke åbenlys funktionsnedsættelse, skal en ansøgning vedlægges en udtalelse fra sagkyndig, der kan dokumentere funktionsnedsættelsen. Typisk kan den sagkyndige være en ekspert/person på et VUC, som ifm. visitering til undervisning har foretaget en diagnosticering med henblik på at afdække, om en person er ordblind, og om ordblindeundervisning så er det rette tilbud. Udtalelsen må ikke være mere end to år gammel regnet fra det tidspunkt, hvor ansøgningen skal være lederen hos den prøveafholdende udbyder i hænde. Forældelsesreglen er indført for at tage højde for, at prøvedeltagere kan have en progression i deres tilstand, og at der også sker en udvikling på hjælpemiddelområdet, der kan gøre det muligt i endnu højere grad end tidligere at afholde en prøve, hvor den pågældende er ligestillet med de øvrige prøvedeltagere. Selvom eksempelvis en ordblindetest til voksne med dansk som andetsprog (DOT-testen) ikke som sådan er forældet efter to år, er det væsentlige i prøvesammenhæng, at lederen hos den prøveafholdende udbyder skal se en forholdsvis aktuel beskrivelse af den pågældendes tilstand, så der kan bevilges de rette særlige prøvevilkår. Det er dermed også op til en sagkyndig at vurdere, om en mindre omfattende test/afprøvning er tilstrækkeligt til at fastslå, at der for en person, der tidligere er testet ordblind, fortsat er tale om ordblindhed, nok særligt i hvilken grad. Dermed er det ikke sikkert, at det er nødvendigt at gennemføre en helt ny DOT-test. Særlige prøvesæt til ordblinde kan fortsat rekvireres hos SIRI, jf. prøvebekendtgørelsens 26, stk SIRIs kompetence i særlige sager Det er en forudsætning, at der ikke sker en ændring af prøvens faglige niveau, jf. prøvebekendtgørelsens 25, stk. 1, 2. pkt. Det er derfor fortsat SIRI, der træffer afgørelse i særlige sager, hvor der ønskes en ændring, der kan have betydning for prøvens faglige niveau for at sikre, at prøvens faglige niveau opretholdes. Dette kan blandt andet være sager vedrørende: Blinde (der får omsat læse-/skrivetekster til punkt) Blinde og svagtseende (der får et tekstligt i stedet for et visuelt input ved den mundtlige prøve) Talblinde (der får bevilget en hjælper til at læse tallene op) Hørehæmmede (der får bevilget en hjælper/tegnsprogstolk til at støtte med en oversættelse af eksaminators tale) Da der efter SIRI s vurdering er tale om få, ganske særlige sager, er der ikke udarbejdet et særligt skema til disse forelæggelser. De bedes sendt via sikker mail til danskproever@siri.dk Fritagelse for aflæggelse af prøve Det er fortsat SIRI, der træffer afgørelse i sager vedrørende hel eller delvis fritagelse for prøver for prøvedeltagere med betydelig varig funktionsnedsættelse. Det drejer sig om sager, hvor prøvedeltagere fritages for dele af en prøve, fx den mundtlige del, eller hvor prøvedeltagere fritages for dele af en delprøve, fx ét af de tre emner ved delprøve 2 ved den mundtlige del af Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 eller Prøve i Dansk 3. Et eksempel kan være en døv, der ønsker at blive fritaget for at gå til prøve i mundtlig kommunikation. Beslutningen om fritagelse forudsætter, at der forinden er taget stilling til, om prøvedeltageren vil kunne aflægge prøve på særlige vilkår, efter regelsættet beskrevet ovenfor i afsnit 2.10., jf. prøvebekendtgørelsens 28, stk

21 Det er ikke et argument for fritagelse, at den pågældende ikke er vant til at benytte sig af de tilgængelige hjælpemidler. Medmindre det skyldes et handicap, der gør det fysisk umuligt for vedkommende at aflægge prøven på særlige vilkår, kan der ikke søges om egentlig fritagelse, jf. ovenfor pkt Den pågældende må derfor sørge for at gøre sig bekendt med de muligheder der findes, og selv sørge for at være i stand til at benytte sig af dem. Se særligt vedrørende ordblinde ovenfor under punkt Det er SIRI, der træffer afgørelse i sager om hel eller delvis fritagelse, jf. prøvebekendtgørelsens 28, stk. 3. SIRI træffer afgørelse på baggrund af en ansøgning, der ligesom sagerne om særlige prøvevilkår, skal være vedlagt en udtalelse fra en sagkyndig. Ansøgningen skal indgives til lederen hos den prøveafholdende udbyder, der herefter indsender ansøgningen til SIRI, jf. prøvebekendtgørelsens 28, stk. 4. Ansøgningen, der skal være underskrevet af prøvedeltageren, skal være SIRI i hænde senest syv uger før prøveterminens begyndelse. SIRI har udarbejdet et ansøgningsskema til brug for sager, hvor der ansøges om hel eller delvis fritagelse fra prøve for prøvedeltagere med betydelig varig funktionsnedsættelse, som sendes til de prøveafholdende udbydere forud for hver prøvetermin sammen med en orientering om, hvornår fristen er. Ansøgning om hel eller delvis fritagelse fra prøve bedes sendt via sikker mail til danskproever@siri.dk. SIRI skal sende afgørelsen om fritagelse for en eller flere delprøver til lederen hos den prøveafholdende udbyder, som senest fire uger før prøveterminens begyndelse skal underrette prøvedeltageren om afgørelsen, jf. prøvebekendtgørelsens 28, stk. 5. Blinde, døve og stammere Blinde prøvedeltagere kan fritages helt for at gå til prøven i læseforståelse, hvis de ikke behersker eller ikke i tilstrækkelig grad behersker punktskrift (braille). Skriftlig fremstilling gennemføres oftest ved brug af et digitalt højtlæsningsprogram. Tilsvarende kan døve fritages for at gå til prøve i lytteforståelse og mundtlig kommunikation. I sådanne tilfælde meddeles sagens journalnummer af SIRI, hvorefter lederen hos den prøveafholdende udbyder påfører journalnummeret i det tomme karakterfelt, hvor prøvekarakteren normalt skulle have stået. Gennemsnittet udregnes på baggrund af de faktisk gennemførte prøver. Andre eksempler, hvor en prøvedeltager helt kan fritages for at gå til en delprøve, kan f. eks. være stammere, hvor handicappet er af en art, så censor ikke har mulighed for at bedømme talesproget. 3. UNDER PRØVEN Det gælder for såvel mundtlige som skriftlige prøver, at det skal markeres tydeligt med skilte, hvor prøven afholdes Legitimation Ved danskprøverne skal der vises billedlegitimation ved både den skriftlige og den mundtlige del af prøven. Legitimationen skal være en af de følgende, jf. 10, stk. 3 i bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.: 21

22 1. opholdskort, fremmedpas, konventionspas eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i Danmark (ved danskprøverne kan man desuden legitimere sig med et dansk pas) 2. pas, identitetskort eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS-medlemsland eller i Schweiz 3. pas, som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end de i nr. 1 og 2 nævnte lande, og hvori der er isat en opholdssticker (ved danskprøverne kan man desuden legitimere sig med pas, som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end de i nr. 1 og 2 nævnte lande, og hvori der er isat en visumsticker til et Schengenland). Kravet om opholdssticker stilles for at sandsynliggøre, at passet, der fremvises, er gyldigt. Der er ikke krav om, at prøvedeltagernes opholdsgrundlag kontrolleres. Borgere fra visumfrie lande har som udgangspunkt ikke en visumsticker i deres pas. Derfor er datasiden i passet her tilstrækkeligt til at opfylde kravet om billedlegitimation. Sundhedskort kan som udgangspunkt ikke benyttes som gyldig legitimation ved prøven, idet det ikke opfylder kravet om billedlegitimation. Hvis prøvedeltageren har fået tilladelse til at anvende anden legitimation ved prøven, skal tilladelsen medbringes til prøven, jf. prøvebekendtgørelsens 10, stk. 5. Der henvises til afsnit 2.4. Det anbefales, at prøvedeltagernes legitimation kontrolleres, inden prøvedeltagerne går ind i prøvelokalet. Der kan eventuelt etableres en form for sluse foran prøvelokalet, hvor prøvedeltageren skal vise legitimation. Ved de skriftlige prøver er det op til den enkelte udbyder, hvilke medarbejdere, der udpeges til at kontrollere legitimationen. Det kan være administrativt personale, tilsynsførende, prøveansvarlige, censorer m.fl. Det afgørende er, at der er klarhed om, hvem der har ansvaret for at sikre, at legitimationen kontrolleres, og at disse medarbejdere er bekendt med reglerne om legitimation. Ved de mundtlige prøver er det eksaminator og censors fælles ansvar at sikre, at der forevises gyldig legitimation, inden prøven begynder. Betingelsen om forevisning af billedlegitimation har til formål at sikre, at prøvedeltageren er den, vedkommende giver sig ud for at være. Man bør derfor tjekke: at legitimationen er én af de godkendte typer at det navn, der er anført på den foreviste legitimation, stemmer overens med prøvedeltagerens navn at billedet på legitimationen er af prøvedeltageren Hvis en prøvedeltager ikke har medbragt legitimation til prøven, er udgangspunktet, at den pågældende bortvises fra prøven. Dette skal forstås således, at prøvedeltageren bortvises, hvis vedkommende ikke kan nå at hente eller få bragt sin legitimation inden prøvens afslutning for så vidt angår skriftlige prøver og inden prøvens begyndelse for så vidt angår mundtlige prøver. SIRI kan dog efter en konkret vurdering meddele tilladelse til, at kursister, hvis identitet er kendt af sprogcenteret, kan få lov til at gå op til prøven. Identiteten skal bekræftes af en leder og en underviser eller to undervisere med kendskab til den pågældende. 22

23 Ved den mundtlige del af prøven er det også muligt at tildele prøvedeltagere, der er mødt op uden korrekt legitimation, et andet prøvetidspunkt, så vedkommende kan hente legitimationen. Dette forudsætter, at såvel skole som evt. prøvepartner er indforstået hermed. Se i øvrigt Bilag 2, hvor der er eksempler på, hvordan forskellige former for legitimation kan se ud Prøvernes skriftlige del Den skriftlige del af prøverne er alle prøver, som afholdes skriftligt. Prøverne begynder kl på prøvedagen. Prøvetidens længde for prøverne i læseforståelse og skriftlig fremstilling er angivet på tekst- og opgavehæfterne til prøven Prøvedeltagere, der kommer for sent En prøvedeltager, der udebliver eller kommer for sent til en prøve, har ikke krav på at aflægge prøven, jf. prøvebekendtgørelsens 17, stk. 1. Dog kan en prøvedeltager, der kommer for sent til en skriftlig prøve, deltage i prøven, hvis vedkommende møder inden for det første kvarter af prøvetiden, og forsinkelsen findes at være rimeligt begrundet, jf. prøvebekendtgørelsens 17, stk. 2. Prøvedeltageren kan ikke få forlænget prøvetiden ud over det fastsatte sluttidspunkt, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Det skal anføres på karakterlisten, hvis en prøvedeltager ikke er mødt, jf. prøvebekendtgørelsens 17, stk. 4. Dette bør anføres som ej mødt ledsaget af den noterendes initialer. Lederens afgørelse om udelukkelse fra prøven efter 17, kan påklages til SIRI, jf. prøvebekendtgørelsens 61 og nedenfor afsnit Prøvelokalet Lederen hos den prøveafholdende udbyder kan træffe afgørelse om, at prøven undtagelsesvist kan aflægges et andet sted end hos udbyderen, for eksempel på et hospital, jf. prøvebekendtgørelsens 15, stk. 4. Lederen skal sikre, at prøvelokalerne er indrettet således, at prøvedeltagerne har hensigtsmæssige arbejdsforhold under prøven, jf. prøvebekendtgørelsens 15, stk. 3. Der skal være ro under prøven, og der må ikke ryges i prøvelokalet. Karakterlisten/bedømmelseslisten skal ligge i prøvelokalet. Prøvelokalet åbnes i god tid og senest 10 minutter før prøvens begyndelse, og alle de tilsynsførende skal være til stede fra dette tidspunkt. Praksis er, at et sprogcenter melder et langt tidligere mødetidspunkt ud til prøvedeltagerne, så der er god tid til at kontrollere legitimation, indsamle mobiltelefoner mv. Prøvedeltagerne skal sidde i en sådan afstand, at de ikke kan nå hinanden, og de må ikke henvende sig til hinanden under prøven, jf. prøvebekendtgørelsens 20. Prøvedeltagerne må ikke medbringe mobiltelefoner i prøvelokalet, jf. prøvebekendtgørelsens 16, stk. 2. Dette gælder også selvom de er i lydløs eller slukket tilstand. Det anbefales, at mobiltelefoner afleveres, inden prøvedeltageren går ind i prøvelokalet. Endvidere må jakker og tasker ikke anbringes ved prøvedeltagernes pladser i prøvelokalet. 23

24 Det kan erfaringsmæssigt skabe en del uro og risiko for fejl, hvis prøvedeltagerne først skal aflevere telefoner, tasker, jakker og vise ID, efter at de har sat sig. Ligeledes støjer og forstyrrer det, når prøvedeltagere, der afslutter prøven før tid, skal have overtøj på og pakke taske inde i prøvelokalet. Det anbefales derfor, hvis det er praktisk muligt, at prøvedeltagerne afleverer jakker og tasker, inden de sætter sig ved deres prøvebord, og gerne inden de går ind i prøvelokalet. Lederen hos den prøveafholdende udbyder skal forud for hver prøve sørge for, at de tilsynsførende, umiddelbart før prøvelokalet åbnes, får udleveret en karakterliste, der på forhånd er udfyldt med prøvedeltagernes navn og prøvenummer, jf. prøvebekendtgørelsens 19, stk. 2. Prøvenummeret dannes af karakterlistens løbenummer (1, 2, 3 osv.) kombineret med prøvegruppenummeret. Prøvegruppenummeret er den betegnelse, som den prøveafholdende udbyders administrative it-system anvender som identifikation. Er der flere end det angivne antal prøvedeltagere, fortsættes på en ny karakterliste ved at slette de fortrykte løbenumre og i stedet påføre numre i forlængelse af numrene fra den forrige side af karakterlisten. Der udfyldes to karakterlister pr. prøvegruppe: én til den skriftlige del, og én til den mundtlige del af prøven. Prøvedeltagere, der anvender computer eller tablet samles i et særskilt lokale. ITudstyr, der benyttes ved en prøve, må ikke have internetadgang under prøven, jf. prøvebekendtgørelsens bilag 3., pkt Antallet af tilsynsførende ved prøver med computere fastsættes af lederen under hensyntagen til de lokale praktiske forhold, hvorunder prøven afvikles. Antallet af tilsynsførende må dog ikke være færre end angivet i prøvebekendtgørelsens 18, stk. 3. Computere skal endvidere opstilles således, at prøvedeltagerne ikke har mulighed for at læse hinandens skærmtekster. Prøvedeltagere, der benytter udbyderens computer, skal have mulighed for at foretage udskrivning (printning) på udbyderens printere under prøven. For prøvedeltagere, der benytter egen medbragt computer, skal det på forhånd være fastlagt, i hvilket omfang udbyderen stiller printer til rådighed, og hvordan udskrivning foregår. Se endvidere i afsnit 2.9. om reglerne for brug af IT-udstyr ved prøver Tilsynsførende ved prøven Lederen udpeger de tilsynsførende, fordeler opgaverne mellem dem, jf. prøvebekendtgørelsens 18, stk. 1. Lederen skal samtidig sikre, at samtlige tilsynsførende er instruerede i tilsynsopgaven, og at de forud for prøvernes afholdelse er gjort bekendt med de regler, der er fastsat for afholdelse af den skriftlige del af prøverne. Det bør indskærpes, at man som tilsynsførende ikke f.eks. læser under prøven, men konstant har opmærksomhed rettet mod prøvedeltagerne. Dette vil også sige, at man heller ikke udfører administrativt arbejde, som eksempelvis at kontrollere indsamlet materiale på ark og lignende. Det anbefales, at de tilsynsførende fordeler sig i lokalet og i løbet af prøven bevæger sig rundt i lokalet. Det anbefales endvidere, at lederen i instruktionen af de tilsynsførende anmoder de tilsynsførende om at have fodtøj på, der ikke larmer unødigt, når man bevæger sig rundt i lokalet. Det er desuden vigtigt, at de tilsynsførende er i stand til at håndhæve prøvebekendtgørelsens bestemmelser såsom at forhindre og stoppe prøvedeltagerne i at kommunikere indbyrdes. Derudover skal lederen sørge for, at prøvedeltagerne og tilsynsførende er gjort bekendt med eventuelle tilladelser, der er givet til prøvedeltagere med funktionsnedsættelser. Lederen skal ligeledes sørge for, at de tilsynsførende, umiddelbart før prøvelokalet åbnes, får udleveret karakterlisten, der er udfyldt med prøvedeltagernes navn og prøvenummer, jf. prøvebekendtgørelsens 19, stk

25 Ingen lærer må føre tilsyn med prøvedeltagere, som læreren selv fører op til den pågældende prøve, jf. prøvebekendtgørelsens 18, stk. 2. Dog kan den tilsynsførende godt føre tilsyn ved prøver, der afholdes i store lokaler med flere tilsynsførende, og hvor prøvedeltageren er en blandt mange andre prøvedeltagere, som lærerren ikke selv fører op til prøve. Det anbefales, at den tilsynsførende fører tilsyn på en sådan måde, at andre tilsynsførende fører det primære tilsyn, eksempelvis ved at opholde sig i en del af lokalet langt væk fra den pågældende prøvedeltager. I hvert prøvelokale skal der mindst være to tilsynsførende for de første 20 prøvedeltagere og én pr. yderligere påbegyndte 20, jf. prøvebekendtgørelsens 18, stk. 3. Før prøvens begyndelse uddeles det papir, prøvedeltagerne skal anvende til besvarelse (besvarelsesark). Prøvedeltageren kan få udleveret yderligere besvarelsesark under prøven ved henvendelse til en tilsynsførende. Besvarelsesarkene skal være forsynet med den prøveafholdende udbyders navn og med rubrikker til prøvedeltagerens navn og prøvenummer. Ved Prøve i Dansk 1 indgår alle besvarelsesark som fortrykte opgaver i prøven. Ved læseforståelse ved Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 samt ved læseforståelse ved Studieprøven indgår alle besvarelsesark ligeledes med fortrykte opgaver i prøven. Efter prøvens begyndelse må ingen andre end de prøvedeltagere, der er anført på karakterlisten, de tilsynsførende og lederen (eller dennes stedfortræder) være til stede i lokalet, undtaget eventuelle hjælpere til prøvedeltagere med funktionsnedsættelser, jf. prøvebekendtgørelsens 21, stk. 3. Før aflevering af besvarelsen af enhver delprøve må en prøvedeltager kun forlade lokalet efter tilladelse og under ledsagelse af en tilsynsførende. Hvis en prøvedeltager forlader prøvelokalet uden tilladelse fra og uden ledsagelse af en tilsynsførende, betragtes det som afbrydelse af prøven for denne prøvedeltager, jf. prøvebekendtgørelsens 21, stk. 4. Den tilsynsførende afgør, hvornår en prøvedeltager må forlade lokalet Uddeling af opgaver Lederen (eller dennes stedfortræder) åbner ved prøvens begyndelse de forseglede opgavekonvolutter, og de tilsynsførende deler et opgavesæt ud til hver prøvedeltager. Lederen bør sikre sig, at alle prøvedeltagere er i besiddelse af et fuldstændigt opgavesæt. Hvis der opstår formodning om, at der kan være fejl i opgaverne (for eksempel trykfejl, mangler, meningsforstyrrende fejl og lignende), som kan påvirke prøvedeltagerens besvarelse af opgaven, skal de tilsynsførende tilkalde lederen. Lederen kontakter herefter SIRI. Når prøven er sat i gang, er det en god ide at notere start- og sluttidspunkt for prøvens enkelte dele op på en tavle, som alle prøvedeltagere kan se. De tilsynsførende eller andre tilstedeværende må ikke give prøvedeltagerne nogen hjælp til forståelse eller besvarelse af opgaverne, jf. prøvebekendtgørelsens 18, stk. 5. De tilsynsførende må alene besvare spørgsmål, der vedrører instruktionerne til opgaverne. Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 begynder med læseforståelse 1, delprøve 1, som indsamles, når den angivne prøvetid for denne delprøve er gået. Derefter uddeles læseforståelse 2, delprøve 2. 25

26 For Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 gælder, at der holdes en kort pause (ca. 10 minutter), når den samlede prøvetid for læseforståelse er gået, og inden opgaverne i skriftlig fremstilling omdeles. For Studieprøven gælder det, at der holdes en kort pause (ca. 10 minutter) efter læseforståelse 1, delprøve 1. Desuden holdes der ved Studieprøven en pause på ca. 15 minutter mellem prøven i læseforståelse og prøven i skriftlig fremstilling Skriveredskaber Læsevenligheden kan variere meget, afhængig af hvilket skriveredskab der benyttes. Såvel kuglepen som blyant kan anvendes, men opgaver, der skrives med blyant, kan ofte være vanskelige at læse, og besvarelser, der udfærdiges med hård blyant, kan ofte ikke ses på en kopi. De prøveafholdende udbydere opfordres derfor til at stille gode kuglepenne og bløde blyanter til rådighed for prøvedeltagerne Bortvisning fra prøve Lederen hos den prøveafholdende udbyder skal ifølge prøvebekendtgørelsens 29, stk. 1, straks bortvise en prøvedeltager fra prøven, hvis den pågældende: 1) Gribes i at skaffe sig selv uretmæssig hjælp 2) Gribes i at give andre uretmæssig hjælp 3) Gribes i forsøg på begge ovenstående eller 4) Benytter ikke-tilladte hjælpemidler Alle fire ovennævnte tilfælde karakteriseres som snyd eller forsøg på snyd. Når der ikke er tvivl om at den pågældende snyder, eller forsøger at snyde mens prøven er i gang, skal lederen straks bortvise vedkommende. Lederen hos den prøveafholdende udbyder underretter snarest herefter SIRI om straks-bortvisningen. Lederens afgørelse om straks-bortvisning fra prøven efter 29, kan påklages til SIRI, jf. prøvebekendtgørelsens 61 og nedenfor afsnit 5.2. Retsvirkningen af en straks-bortvisning efter 29, stk. 1, er som ved øvrigt bortvisning, at prøvebesvarelsen bortfalder, og der derfor ikke kan udstedes noget prøvebevis. Hvis der før, under eller efter en prøve opstår formodning om, at en prøvedeltager uretmæssigt har skaffet sig eller ydet en anden prøvedeltager hjælp, eller har benyttet sig af ikke-tilladte hjælpemidler, indberetter lederen hos den prøveafholdende udbyder straks dette til SIRI, jf. prøvebekendtgørelsens 29, stk. 2. Hvis formodningen bliver bekræftet, kan styrelsen i medfør af bestemmelsen beslutte: 1) At prøvedeltageren bortvises fra prøven 2) At prøvebesvarelse bortfalder og 3) At eventuelle karakterer bortfalder Ved forstyrrende adfærd kan lederen bortvise prøvedeltageren fra prøven, jf. prøvebekendtgørelsens 30. I mindre alvorlige tilfælde kan lederen nøjes med at give en advarsel. Har prøvedeltageren modtaget danskuddannelse hos en udbyder, der ikke afholder prøve, orienterer lederen hos den prøveafholdende udbyder førstnævnte udbyder om uregelmæssighederne Aflevering af besvarelser Aflevering skal ske individuelt ved prøvedeltagerens plads for at sikre, at den pågældende opgave er besvaret af den, der afleverer opgaven. Ved aflevering af en besvarelse må prøvedeltageren først forlade sin plads, når en tilsynsførende har attesteret modtagelse af besvarelsen. Dette kan gøres ved at sætte en markering ved prøvedeltagerens navn på karakterlisten, jf. prøvebekendtgørelsens 22, stk

27 For at undgå at skrive i bemærkningsfeltet, kan en kopi af karakterlisten benyttes. Årsagen til denne bestemmelse er blandt andet, at den skal forhindre den situation, hvor en prøvedeltager tager besvarelser med ud af prøvelokalet for efterfølgende at påstå, at vedkommende har afleveret sin prøve. Tidspunktet for aflevering af opgaven må ikke noteres. Efter aflevering kan prøvedeltageren ikke ændre i besvarelsen, jf. prøvebekendtgørelsens 22, stk. 1. Hver prøvedeltager må kun aflevere én besvarelse af den stillede opgave. I det sidste kvarter før prøvens afslutning må ingen prøvedeltager forlade sin plads, heller ikke efter at have afleveret sin besvarelse. Prøvedeltageren afgør selv, hvilke besvarelsesark og eventuelle kladdeark/hjælpeark der skal udgøre besvarelsen, og prøvedeltageren skal nummerere og udfylde rubrikker på samtlige ark, der ønskes bedømt. Den tilsynsførende skal sikre sig, at rubrikkerne på alle ark er udfyldt med navn og prøvenummer samt for skriftlig fremstilling ved Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 og Studieprøven desuden sidetal og antal ark i alt. Med sin underskrift på første besvarelsesark attesterer den tilsynsførende, at opgaven er afleveret, at antal ark svarer til det anførte, og at arkene er udfyldt korrekt. Alle eksemplarer af opgavesættene skal blive i prøvelokalet indtil de tilsynsførende har tilkendegivet, at prøven er afsluttet. Prøvedeltagere, der afleverer ved prøvens afslutning, kan tage opgavesæt og ark, der ikke indgår i besvarelsen, med ud af prøvelokalet. Prøvedeltagere, der afleverer tidligere, kan afhente dette materiale umiddelbart efter prøvens afslutning. Alle læsehæfter skal samles ind efter hver delprøve, så de ikke kan bruges ved de efterfølgende delprøver. Læsehæfterne kan udleveres til prøvedeltageren efter prøvens afslutning, hvis det ønskes Afsendelse og modtagelse af prøver Besvarelserne ordnes i overensstemmelse med karakterlistens rækkefølge. Lederen tager en kopi af samtlige besvarelser. Det anbefales, at der også kopieres et sikkerhedssæt, så der findes et ekstra sæt, såfremt der skulle ske uregelmæssigheder i postgangen. Kopierne udleveres til eksaminator og opbevares, indtil de originale besvarelser er returneret fra censor. I en konvolut til censor lægges de originale besvarelser samt en kopi, karakterlisten samt en kopi og et eksemplar af opgaven. Censor må ikke indføre rettelser eller notater på besvarelserne, jf. prøvebekendtgørelsens 38, stk. 4. det vil derfor være en god idé ud over de originale besvarelser at medsende kopi af besvarelserne til censor, som denne kan notere i. Lederen sender snarest muligt efter prøveafholdelsen konvolutten som rekommanderet post til censors privatadresse, med mindre en anden adresse aftales med censor. Lederen videregiver kopi af materialet til eksaminator dog ikke ved Prøve i Dansk 1, hvor besvarelserne bedømmes alene af censor. Såfremt censor ikke senest to dage efter prøveafholdelsen har modtaget opgavepakken til bedømmelse, skal han straks kontakte lederen hos den prøveafholdende udbyder, hvor prøverne er afholdt, med henblik på at få lokaliseret opgavepakken. 27

28 Bedømmelse Der foretages ved alle prøver en individuel bedømmelse af prøvedeltagerens præstation, jf. prøvebekendtgørelsens 43, stk. 1. Opgavebesvarelsen bedømmes af en beskikket censor og en eksaminator. Ved Prøve i Dansk 1 foretages bedømmelsen dog alene af én censor, jf. prøvebekendtgørelsens 38, stk. 1. Ved Studieprøven foretages bedømmelsen altid af to censorer. Bedømmelsen sker efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Det anbefales, at eksaminator og censor ikke eksaminerer mere end 20 prøvedeltagere dagligt. Umiddelbart efter prøven foretager styrelsen en analyse af et antal besvarelser, den såkaldte forcensur, der danner grundlag for vejledende retningslinjer for bedømmelsen af prøven. Styrelsen sender resultatet af forcensuren til censorerne. Samtidig udsendes resultatet til den prøveafholdende udbyder, således at denne på forhånd kan orientere eksaminatorerne herom. Inden voteringen begynder, skal censor sikre, at eksaminator er orienteret om resultatet af forcensuren. Resultatet udsendes også til de ikke-prøveafholdende udbydere. Der udfyldes en karakterliste for henholdsvis den skriftlige del af prøven og den mundtlige del af prøven. En karakter er endelig, når den er indført på karakterlisten. I Prøve i Dansk 1 gives en samlet karakter for henholdsvis prøvens skriftlige del, som består af læseforståelse og skriftlig fremstilling, samt den mundtlige del, som består af mundtlig kommunikation, hvori der indgår lytteforståelse. Prøve i Dansk 1 er bestået, hvis prøvedeltageren opnår et gennemsnit på mindst 2,0. I beregningen af et gennemsnit for prøven vægtes den mundtlige del med to tredjedele, og den skriftlige del med en tredjedel. I Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 gives en karakter for hver af prøverne i læseforståelse, skriftlige fremstilling og mundtlig kommunikation, hvori der indgår lytteforståelse, jf. prøvebekendtgørelsens 46, stk. 2, 1. pkt.. Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 er bestået, hvis prøvedeltageren opnår et karaktergennemsnit på mindst 2,0. I beregningen af et gennemsnit for prøven tæller mundtlig kommunikation dobbelt, jf. 46, stk. 2, 2. og 3. pkt.. Ved Studieprøven gives en karakter for hver af prøverne i læseforståelse, skriftlige fremstilling og mundtlig kommunikation, hvori der indgår lytteforståelse, jf. prøvebekendtgørelsens 46, stk. 3, 1. pkt. Studieprøven er bestået, hvis hver af de tre prøver bestås med mindst karakteren 02. Bestås kun den mundtlige del eller den skriftlige del af prøverne, kan prøvedeltageren tilmelde sig den del af prøven, som ikke blev bestået, i en senere prøvetermin, jf. 46, stk. 3, 2. og 3. pkt.. Det følger af prøvebekendtgørelsens 47, at hvis der er sket fritagelse for en eller flere delprøver, medregnes disse ikke i karaktergennemsnittet. Se i afsnit om reglerne i prøvebekendtgørelsens 28 om fritagelse for aflæggelse af prøve Voteringen Når censor og eksaminator har afsluttet deres bedømmelse, konfererer de om karaktererne enten telefonisk eller ved et personligt møde. Når de er nået til enighed, udfylder og underskriver de karakterlisten. 28

29 Hvis voteringen er foregået telefonisk, underskriver censor karakterlisten og sender den til eksaminator, der underskriver karakterlisten og videregiver den til lederen hos den prøveafholdende udbyder. Ved Prøve i Dansk 1 underskriver censor karakterlisten og fremsender den til lederen. Ved Studieprøven underskriver begge censorer karakterlisten, og den censor, der underskriver sidst, fremsender karakterlisten til lederen hos den prøveafholdende udbyder. Opnås der ikke enighed om en fælles bedømmelse, fastsættes karakteren efter reglerne i karakterbekendtgørelsen. Det betyder, at censor og eksaminator hver giver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Censor indfører en bemærkning på karakterlisten, hvis en karakter er fastsat efter reglerne i karakterbekendtgørelsens 11, stk. 2. Ved den skriftlige del af Studieprøven, hvor der medvirker to censorer ved bedømmelsen, fastsættes karakteren efter drøftelse mellem dem. Er de to censorer ikke enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt i mellem to karakterer, indsendes opgavebesvarelsen og de to censorers karakterer til SIRI, som udpeger en ny censor, der træffer afgørelse om, hvorvidt den endelige karakter skal være nærmeste højere karakter eller den nærmeste lavere karakter. Der indføres en bemærkning på karakterlisten, hvis en karakter er fastsat efter reglerne i karakterbekendtgørelsens 11, stk. 3. Ved den skriftlige del af Prøve i Dansk 1, hvor alene én censor medvirker, fastsætter denne karakteren. Hvis en beskikket censor i forbindelse med en bedømmelse af en besvarelse får en formodning om, at en prøvedeltager uretmæssigt har skaffet sig hjælp eller givet hjælp, indberetter censor straks dette til lederen hos den prøveafholdende udbyder, der indberetter sagen til SIRI, se afsnit Efter voteringen Senest syv hverdage efter modtagelsen af de skriftlige besvarelser returnerer censor som rekommanderet post de bedømte besvarelser til lederen hos den prøveafholdende udbyder. Når bedømmelsen af en prøve foreligger, meddeles karakteren straks til prøvedeltageren. Ved prøver, hvor bedømmelsen ikke meddeles prøvedeltageren umiddelbart efter prøven, fastsætter den prøveafholdende udbyder en dato, hvor karakteren vil blive bekendtgjort. Den prøveafholdende udbyder må gerne fastsætte flere datoer, hvor karakterer vil blive bekendtgjort. Det vigtige hensyn er her til prøvedeltagerne, der skal have at vide, hvornår de kan forvente at få en karakter. Datoen meddeles prøvedeltageren samtidig med meddelelse om prøvens afholdelse, enten ved opslag eller på anden måde Prøvernes mundtlige del Den mundtlige del af prøverne er alle prøver, som afholdes mundtligt Hvis prøvedeltageren kommer for sent eller udebliver Hvis en prøvedeltager får forfald og ikke er mødt til det fastsatte tidspunkt, eksamineres den anden prøvedeltager individuelt, for så vidt angår Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2. 29

30 Hvis prøvedeltageren møder senere, vurderer lederen, om forsinkelsen er rimeligt begrundet og afgør, om prøvedeltageren kan aflægge prøve på et senere tidspunkt i prøveforløbet, dvs. senere på dagen eller en af de følgende dage, hvis prøveafholdelsen løber over flere dage, jf. prøvebekendtgørelsens 17, stk. 3. Hvis prøvedeltageren udebliver, anføres det på karakterlisten. Lederens afgørelse om udelukkelse fra prøven efter 17, kan påklages til SIRI, jf. nedenfor afsnit Tidspunkt Prøvernes mundtlige del finder sted efter den skriftlige del, jf. prøvebekendtgørelsens 23. SIRI udmelder en dato for første mulige dag for afholdelse af de mundtlige prøver samt en dato for afslutningen af den samlede prøvetermin, det vil sige den sidst mulige prøvedag for afholdelse af prøvernes mundtlige del, jf. prøvebekendtgørelsens 13, stk Udlevering af prøvegrundlag til præsentationen Senest 15 dage før den mundtlige del af prøveterminens begyndelse afleverer eksaminator emnet til præsentationen ved Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 eller Prøve i Dansk 3 til lederen, der inden for to hverdage godkender prøvegrundlaget ved sin underskrift. Ved Prøve i Dansk 3 og Studieprøven udleveres prøvegrundlaget til delprøve 1 til prøvedeltageren fem hverdage før den mundtlige prøvetermins begyndelse Prøvelokalet Prøven skal gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at prøvedeltagerne kommunikerer utilsigtet, og i lokaler, der er indrettet således, at prøvedeltagerne har hensigtsmæssige forhold under prøven. jf. prøvebekendtgørelsens 15, stk. 2 og 3. Der skal være ro under prøven, og der må ikke ryges i prøvelokalet Opgaver til prøvernes mundtlige del Den mundtlige del af Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2 aflægges parvis, og den mundtlige del af Prøve i Dansk 3 aflægges individuelt. En opgavepakke til Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 indeholder fire opgavesæt. I tilfælde af at der indgår tre prøvedeltagere, inddrages der et sæt fra sikringssættet (det ekstra prøvesæt, som vedlægges til lederen ved udsendelse af opgavepakkerne) Opgavepakken indeholder ligeledes fire censor- og eksaminatorhæfter. En opgavepakke til den mundtlige del af Studieprøven indeholder ti opgaveark til mundtlig kommunikation og fire censor- og eksaminatorhæfter. Uden for prøvetiden skal alt prøvemateriale til den mundtlige del af Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 og censor- og eksaminatorhæfter til Studieprøven mundtlige del opbevares utilgængeligt for andre end leder, eksaminator og censor, indtil materialet frigives ved prøveterminens afslutning Offentlighed Prøven er offentlig, jf. prøvebekendtgørelsens 23, stk. 3. Lederen hos den prøveafholdende udbyder kan under særlige omstændigheder, eller hvis hensynet til prøvedeltageren taler for det, fravige reglen om offentlighed. Lederen kan endvidere begrænse adgangen til prøvelokalet af pladsmæssige grunde, jf. prøvebekendtgørelsens 23, stk.4. 30

31 Lyd- og billedoptagelser er ikke tilladt i prøvelokalet, jf. prøvebekendtgørelsens 23, stk Bortvisning fra prøve Hvis en prøvedeltager ved en prøve gribes i at skaffe sig selv eller give en anden prøvedeltager uretmæssig hjælp, skal lederen straks bortvise prøvedeltageren fra prøven. Se endvidere om bortvisning under pkt Prøveafholdelsen I prøveafholdelsen deltager både eksaminator og censor. Det anbefales, at censor og eksaminator mødes i prøvelokalet senest 30 minutter inden afholdelse af den mundtlige del af prøverne for i fællesskab at gennemgå prøvegrundlaget. Prøvedeltageren må til brug for prøvens præstationsdel medbringe noter på papirark svarende til én A4-side til prøven og støtte sig til disse under prøven. Eksaminator og censor kan forlange at se noterne under prøvens afholdelse. Ved Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 tildeles prøvedeltagerne emner til delprøve 2 ved lodtrækning. Emnerne skal angives på tre sedler eller ved at opgavearkene lægges med bagsiden opad. Ved Studieprøven tildeles prøvedeltageren et af de emner, der indgår i prøvegrundlaget til mundtlig kommunikation, ved lodtrækning. Emnerne skal angives på tre sedler. For alle prøver gælder, at der skal trækkes lod ved prøvens start, og at sedler, der anvendes ved lodtrækningen, skal være uigennemsigtige og ensartede og ikke være forsynede med tal eller andre kendetegn på den side, der er synlig for prøvedeltageren. Det er afgørende, at prøvedeltagerne stilles lige ift. bedømmelsen af deres præstationer, og at eksempelvis træthed hos bedømmerne ikke kommer til at få indflydelse på bedømmelsen. Det anbefales derfor, at eksaminator og censor ikke eksaminerer flere prøvedeltagere end svarende til 6 timers eksamination på en dag, inklusive passende pauser. Kun i særlige tilfælde bør der planlægges med flere end 20 prøvedeltagere og maksimalt 24. Det kan fx være tilfældet, hvis der på et prøvehold er 21 prøvedeltagere og både eksaminator, censor og prøveafholdende udbyder foretrækker at gennemføre eksaminationerne på én hel dag i stedet for over to halve dage. Eksaminator skal i censors påhør sikre sig, at prøvedeltageren har opfattet prøvespørgsmålet og er klar over, hvad prøvegrundlaget i øvrigt består af. Censor bestemmer, hvornår prøven er afsluttet. Herefter forlader prøvedeltageren lokalet. Prøvedeltagerne ved Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 må ikke tage opgavesæt med ud af prøvelokalet. Prøvematerialet kan først frigives, efter at alle prøveafholdende udbydere har afholdt prøverne, så opgaverne ikke kan udleveres til prøvedeltagere, der endnu ikke har aflagt den pågældende prøve. SIRI meddeler datoen for, hvornår prøveterminen er afsluttet, hvorefter materialet kan frigives Bedømmelse Der foretages ved alle prøver en individuel bedømmelse af prøvedeltagerens præstation. Bedømmelsen sker efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. prøvebekendtgørelsens 43, stk

32 Der udfyldes en karakterliste for henholdsvis den skriftlige del af prøven og den mundtlige del af prøven, jf. prøvebekendtgørelsens 43, stk. 3. En karakter er endelig, når den er indført på karakterlisten, jf. 43, stk. 4. Ved bedømmelsen af den mundtlige del af Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 medvirker en eksaminator og en censor, jf. prøvebekendtgørelsens 39, stk. 1. Den mundtlige del af Studieprøven bedømmes altid af en eksaminator og en beskikket censor, jf. prøvebekendtgørelsens 39, stk Voteringen Der voteres efter hver prøvepræstation. Kun eksaminator og censor må være til stede, jf. prøvebekendtgørelsens 23, stk. 6. Lederen hos den prøveafholdende udbyder kan tillade, at ikke erfarne eksaminatorer kan overvære en votering. Hvis censor og eksaminator ikke bliver enige om en fælles bedømmelse, fastsættes karakteren efter reglerne i karakterbekendtgørelsens 11, stk. 2, jf. prøvebekendtgørelsens 39, stk. 3. Det betyder, at censor og eksaminator giver hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem disse to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højeste karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste laveste karakter. Der medtages en bemærkning på karakterlisten, hvis en karakter er fastsat efter reglerne i karakterbekendtgørelsens 11, stk. 2, jf. prøvebekendtgørelsens 39, stk. 3. Når karakteren er fastsat, er både eksaminator og censor bundet af den og må ikke delagtiggøre prøvedeltageren i eventuelle uenigheder i forbindelse med fastsættelsen. De notater, som eksaminator og censor tager under eksaminationen til brug for drøftelse af karakterfastsættelsen, er interne. Eksaminator og censor skal opbevare notaterne i et år, jf. prøvebekendtgørelsens 35, stk. 3. Notaterne danner grundlag for en eventuel udtalelse i anledning af en klage Efter voteringen Karakteren meddeles prøvedeltageren af eksaminator i overværelse af censor Prøvedagens afslutning Når prøven for de prøvedeltagere, der er anført på karakterlisten for den pågældende dag, er afsluttet, underskriver og daterer eksaminator og censor karakterlisten og afleverer den til lederen hos den prøveafholdende udbyder. 4. EFTER PRØVEN 4.1. Prøveprotokol Ved prøvedagens afslutning indfører lederen hos den prøveafholdende udbyder karaktererne i prøveprotokollen, der udfærdiges for hver prøvedeltager. Karaktererne indføres i prøveprotokollen efter den underskrevne karakterliste. Karakterlisten er den prøveafholdende udbyders dokumentation for karaktererne, indtil disse er indført i prøveprotokollen. Prøveprotokollen opbevares hos udbyder i 30 år. Ophører udbyder med at afholde prøver, skal udbyderen efter aftale overdrage prøveprotokol til en anden prøveafholdende udbyder eller kommunen, jf. prøvebekendtgørelsens 48. Prøveprotokollen kan føres elektronisk. 32

33 4.2. Opbevaring af opgavebesvarelser Udbyderen udleverer de originale besvarelser til prøvedeltagerne, der ønsker det, når klagefristen er udløbet. Udbyderen bør opbevare en kopi indtil et år efter prøveafholdelsen. Besvarelser, der ikke er udleveret, skal opbevares hos udbyder og kan tilintetgøres efter et år. Prøvedeltagerne har ophavsretten til egne besvarelser Opbevaring af bedømmernes noter Censor og eksaminator skal gøre notater om prøvedeltagerens præstation, bedømmelse og karakterfastsættelse. Notaterne er dels til eget brug, men skal også bruges, hvis der skal udarbejdes en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i et år, jf. prøvebekendtgørelsen 35, stk Prøvebeviser Lederen hos den prøveafholdende udbyder udsteder prøvebeviser, jf. prøvebekendtgørelsens 49, stk. 1, 1. pkt.. Lederen hos den prøveafholdende udbyder kan ikke bemyndige andre til at varetage denne funktion, jf. prøvebekendtgørelsens 49, stk. 1, 2. pkt.. Styrelsen udformer blanketter til prøvebeviser, se afsnit 1.10 og prøvebekendtgørelsens 49, stk. 2. På prøvebeviset anføres prøvedeltagerens navn og CPR-nummer, hvis den pågældende er folkeregistreret i Danmark. Derudover anføres prøvetermin med angivelse af måned og år og den prøveafholdende udbyders navn og adresse. De enkelte dele, der er aflagt prøve i, skal tillige anføres på prøvebeviset, med angivelse af de opnåede bedømmelser, jf. prøvebekendtgørelsens 49, stk. 3. Prøvebeviset skal være underskrevet af lederen hos den prøveafholdende udbyder, og må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår meddelt efter prøvebekendtgørelsens 25-26, jf. prøvebekendtgørelsens 49, stk. 4. Prøvebeviset udstedes snarest muligt efter prøvens afslutning af hensyn til de prøvedeltagere, der har brug for prøvebeviset som dokumentation for opnåede danskkundskaber i forbindelse med optagelse på videregående uddannelse mv. Det fremgår af prøvebekendtgørelsens 49, stk. 6, at lederen hos den prøveafholdende udbyder sender kopi af prøvebevis til kommunalbestyrelsen i bopælskommunen for prøvedeltagere, der er omfattet af integrationsloven. Dette skulle gøres, fordi kommunen kunne få udbetalt et resultattilskud af staten, hvis en udlænding omfattet af integrationsloven bestod en afsluttende danskprøve inden for et bestemt tidsrum. Reglerne om resultattilskud er imidlertid afskaffet, så det er ikke længere nødvendigt. Bestemmelsen vil blive taget ud af prøvebekendtgørelsen ved den næste revision. Ved udlevering af prøvebeviset til prøvedeltageren skal lederen sikre sig, at prøvebeviset udleveres til den person, som prøvebeviset er udstedt til. Ved udlevering af prøvebevis foreviser prøvedeltageren legitimation med foto. I særlige tilfælde, hvor prøvedeltageren ikke kan afhente prøvebeviset, skal dette sendes som rekommanderet post til prøvedeltageren. Hvis der efter at der er udstedt prøvebevis til en prøvedeltager opstår formodning om, at den pågældende uretmæssigt har skaffet sig eller givet hjælp, indberetter lederen straks dette til SIRI. Ved Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 udstedes der prøvebevis, når både den skriftlige og den mundtlige del af prøven er aflagt ved samme prøvetermin, jf. prøvebekendtgørelsens 50, stk. 1. For prøvedeltagere, der er fritaget for at aflægge en eller flere dele af Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 eller Prøve i Dansk 3 efter 28, udstedes der prøvebevis, når de øvrige delprøver er aflagt ved samme prøvetermin. Prøvedeltager har ret til et prøvebevis også selvom prøven ikke er bestået. Der skal i så fald indsættes en bemærkning på prøvebeviset om, at prøvedeltager ikke har bestået prøven. 33

34 Ved Studieprøven udstedes der kun prøvebevis, når både den skriftlige og den mundtlige del af prøven er bestået, jf. prøvebekendtgørelsens 50, stk. 2. Studieprøven er bestået, hvis hver af de tre prøver bestås med mindst karakteren 02, jf. prøvebekendtgørelsens 46, stk. 3. Den skriftlige og den mundtlige del af Studieprøven behøver ikke at være aflagt i samme prøvetermin. Bestås kun den mundtlige del eller den skriftlige del af prøven, kan prøvedeltageren tilmelde sig den del af prøven, som ikke blev bestået, i en senere prøvetermin, jf. prøvebekendtgørelsens 9, stk. 2. For prøvedeltagere, der er fritaget for at aflægge dele af Studieprøven efter 28, udstedes der prøvebevis, når de øvrige delprøver er bestået, jf. prøvebekendtgørelsens 50, stk. 2. Et prøvebevis ved Studieprøven skal som udgangspunkt bestå af resultaterne af den skriftlige og mundtlige del opnået ved samme prøvetermin. Såfremt prøvedeltageren ikke består den ene delprøve, kan resultatet af den beståede delprøve suppleres med et bestået resultat af den ikke beståede delprøve opnået ved en efterfølgende prøvetermin. Såfremt en prøvedeltager ikke består den ene delprøve ved en prøvetermin og går op til begge delprøver ved en efterfølgende prøvetermin og her består begge delprøver, er det den seneste samlede prøve, der udstedes prøvebevis på. Se også afsnit 2.1. om indstilling til prøve og om attestation nedenfor under punkt Bortkommet prøvebevis Der må kun udstedes ét originalbevis for hver aflagt prøve. Hvis prøvedeltageren har mistet sit prøvebevis, udleverer lederen efter anmodning vederlagsfrit kopi af prøvebeviset eller prøveprotokollen og attesterer kopiens rigtighed. Når lederen skal udstede en kopi af prøvebeviset, gøres dette ud fra de data, der findes i prøveprotokollen, der efter reglerne i prøvebekendtgørelsen skal opbevares hos den prøveafholdende udbyder i 30 år. Lederen udsteder et prøvebevis med de overførte data, og påstempler beviset KOPI. Derudover attesterer lederen kopiens rigtighed ved at påføre dokumentet følgende: Denne kopi er udstedt af [navn og titel på den udstedende leder og arbejdssted samt dato]. Lederen må kun udstede et nyt originalbevis, hvis det først udstedte inddrages eller tilintetgøres, jf. prøvebekendtgørelsens 51. Ved udlevering af kopi af prøvebevis eller prøveprotokol foreviser prøvedeltageren legitimation med foto Attestation På prøvedeltagerens anmodning udsteder lederen attestation for henholdsvis den skriftlige og den mundtlige del af Studieprøven, hvis ikke hele prøven er bestået, jf. prøvebekendtgørelsens 52. Lederen kan godt uddelegere denne opgave til en anden, jf. prøvebekendtgørelsens 15, stk KLAGER MV. Prøvedeltageren kan klage til lederen hos den prøveafholdende udbyder og til SIRI Klage til lederen Prøvedeltageren kan klage til lederen hos den prøveafholdende udbyder over forhold ved prøver, jf. prøvebekendtgørelsens 55, stk. 1. Det kan dreje sig om prøvegrundlaget, prøveforløbet, herunder eksaminators og censors dispositioner og bedømmelse af prøven. Se om klager over bedømmelserne nedenfor, punkt Hvis klagen angår forhold i forbindelse med prøveforløbet, skal klagen indbringes inden fire uger efter, at prøven har fundet sted. 34

35 Hvis klagen angår eksaminators og censors afgørelser i forbindelse med prøver, skal klagen indbringes inden fire uger efter, at afgørelsen eller karakteren er meddelt prøvedeltageren. Klagen skal være skriftlig og begrundet Lederens første vurdering af klagen Det fremgår prøvebekendtgørelsens 56, at lederen hos den prøveafholdende udbyder skal træffe afgørelse om, hvorvidt klagen skal fremmes til enten leders første afgørelse, videresendelse til SIRI eller afvises som åbenbart grundløs. Det første en leder på et sprogcenter skal gøre, når en prøvedeltager klager, er derfor at vurdere hvorvidt klagen skal fremmes til afgørelse eller afvises som åbenbart grundløs. Afvisning af klage som åbenbart grundløs: I forhold til, hvornår en klage er åbenbart grundløs, er det altid en konkret vurdering og ikke muligt at lave en udtømmende liste. Men der skal meget til, før at man kan afvise en klage over bedømmelsen som åbenbart grundløs, og der skal være helt usandsynligt, at der kan være noget relevant indhold i klagen. Eksempelvis såsom at bedømmerne var influeret af fremmede magter, har noget personligt imod vedkommende eller lignende. Hvis ikke argumenterne er åbenbart grundløse, må man lade klageren fremkomme med synspunkterne og så lade klagesagen gå sin gang. Med andre ord: åbenbart grundløs skal fortolkes snævert hvis der er en mulighed for, at der kan være noget relevant indhold i klagen, så skal den fremmes, så det kan blive belyst. Lederens afgørelse om afvisning af klage skal følge forvaltningslovens regler, jf. prøvebekendtgørelsens 61. Det vil blandt andet sige, at en afgørelse om afvisning af en klage skal være skriftlig og begrundet og indeholde en klagevejledning. Afgørelsen skal endvidere meddeles klager hurtigst muligt og senest to måneder efter at klagen er indgivet til lederen hos den prøveafholdende udbyder. Behandling af klagen: Såfremt klagen ikke umiddelbart kan afvises som åbenbart grundløs, skal lederen tage sagen til behandling. Hvis klagen vedrører bedømmelsen, skal sagen behandles efter de regler, der er beskrevet nedenfor punkt Lederens afgørelse Vedrører klagen ikke bedømmelsen, er det herefter lederens opgave at afgøre sagen i første instans efter reglerne beskrevet nedenfor. Lederen kan træffe en af følgende afgørelser: 1) Tilbud om omprøve 2) Ej medhold Begge typer af afgørelser skal meddeles klager hurtigst muligt og senest to måneder efter at klagen er indgivet til lederen hos den prøveafholdende udbyder. Ad 1) Omprøve Træffer lederen hos den prøveafholdende udbyder afgørelse om omprøve, skal lederen sikre, at prøven aflægges snarest muligt. Klageren skal orienteres om, at omprøve tidligst kan finde sted ved næstkommende prøvetermin, medmindre der er tale om en mundtlig omprøve, der kan afholdes senere i den aktuelle prøvetermin. Klageren skal endvidere orienteres om, at omprøve kan resultere i en lavere karakter, jf. prøvebekendtgørelsens 59, og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., 20, stk. 3. Det er alene klageren, der kan acceptere tilbud om en omprøve. Accept af tilbud om omprøve skal ske senest to uger efter lederens meddelelse af tilbuddet til klageren, jf. prøvebekendtgørelsens 56, stk. 9. Klageren skal ikke betale et gebyr for deltagelse i omprøve. 35

36 Accepterer klageren tilbuddet om omprøve, udpeger SIRI nye bedømmere, jf. prøvebekendtgørelsens 58. Antallet af bedømmere skal være det samme som ved den prøve, der er blevet påklaget. Ad 2) Ej medhold Lederen kan også træffe en afgørelse om ikke at give klageren medhold. En afgørelse om ikke at give prøvedeltageren medhold skal være skriftligt begrundet og indeholde en klagevejledning, dvs. en vejledning om, at afgørelsen kan påklages til SIRI, jf. prøvebekendtgørelsens 56, stk. 5. Hvordan skrives en afgørelse? Lederens afgørelser i klagesager skal følge forvaltningslovens regler, jf. prøvebekendtgørelsens 61. Det vil blandt andet sige, at en afgørelse skal være skriftlig og begrundet og indeholde en klagevejledning. Afgørelsen skal endvidere meddeles klager hurtigst muligt og senest to måneder efter at klagen er indgivet til lederen hos den prøveafholdende udbyder, jf. prøvebekendtgørelsens 58, stk Klage til SIRI Klage over lederens afgørelse Lederens afgørelse om at afvise en klage efter reglen i prøvebekendtgørelsens 56, stk. 1, kan påklages til SIRI, jf. prøvebekendtgørelsens 60. Lederens afgørelse om ikke at give prøvedeltageren medhold i medfør af prøvebekendtgørelsens 56, stk. 4, nr. 2, kan også påklages til SIRI. I begge tilfælde indgives klagen af prøvedeltageren til lederen hos den prøveafholdende udbyder, der sammen med sin udtalelse i sagen videresender klagen til SIRI vedlagt sagens akter. Fristen for indbringelse af klage er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren, jf. prøvebekendtgørelsens Klager over bedømmelsen Hvis prøvedeltageren klager over bedømmelsen skal eksaminator og censor høres inden sagen sendes til SIRI. Fremmes klagen, og vedrører denne bedømmelsen eller eksaminators og censors dispositioner, forelægger lederen hos den prøveafholdende udbyder klagen for bedømmerne, der inden for en frist på 14 dage skal afgive en udtalelse. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor lederen anmoder om udtalelsen. Lederen hos den prøveafholdende udbyder kan bestemme, at bedømmerne kan få en længere frist. I beregning af fristen indgår juli måned ikke, jf. prøvebekendtgørelsens 56, stk. 2. Lederen hos den prøveafholdende udbyder forelægger udtalelserne for klageren, der inden for en frist på normalt en uge har mulighed for at komme med sine kommentarer, jf. prøvebekendtgørelsens 56, stk. 3. Sagen indsendes herefter til SIRI, der træffer afgørelse efter reglerne i prøvebekendtgørelsens 57. Sagen omfatter selve klagen, samtlige udtalelser og lederens udtalelse. Vedrører klagen bedømmelsen af en skriftlig opgavebesvarelse, omfatter sagen også en kopi af opgavebesvarelsen. I sager, hvor klagen vedrører bedømmelsen af en prøve, træffer SIRI afgørelse om enten 36

37 1) Tilbud om ombedømmelse, dog ikke ved mundtlige prøver 2) Tilbud om omprøve 3) Ej medhold Afgørelse om ombedømmelse forudsætter, at der ved prøvens afholdelse eller bedømmelsen er forekommet væsentlige mangler, eller at der foreligger andre særlige omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen, jf. prøvebekendtgørelsens 57, stk. 2. SIRIs afgørelse skal være skriftlig og begrundet. Afgørelsen meddeles hurtigst muligt klageren med en orientering om, at tilbuddet om en omprøve eller en ombedømmelse kan resultere i en lavere, en højere eller en fastholdelse af den givne karakter, jf. 20, stk. 3, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Det er alene klageren, der kan acceptere tilbud om omprøve eller ombedømmelse, jf. prøvebekendtgørelsens 57, stk. 3. Accept af tilbud om ombedømmelse eller omprøve skal ske senest to uger efter SIRIs meddelelse af tilbuddet til klageren, jf. prøvebekendtgørelsens 57, stk. 3. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt, jf. prøvebekendtgørelsens 57, stk. 4. Tilbydes der omprøve, skal klageren orienteres om, at omprøve tidligst kan finde sted ved næstkommende prøvetermin, medmindre der er tale om en mundtlig omprøve, der kan afholdes senere i den aktuelle prøvetermin. Klageren skal ikke betale et gebyr for deltagelse i omprøve, jf. prøvebekendtgørelsens 57, stk. 6. Accepterer klageren tilbuddet om omprøve eller ombedømmelse, udpeger SIRI nye bedømmere, jf. prøvebekendtgørelsens 58. Antallet af bedømmere skal være det samme som ved den prøve, der er blevet påklaget. Bedømmerne skal have forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil, samt lederen hos den prøveafholdende udbyders udtalelse i sagen. Bedømmerne skal ved ombedømmelsen træffe afgørelse om karakterfastsættelse og angive begrundelsen herfor. Bedømmernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt. Karakterfastsættelsen ved ombedømmelsen samt begrundelsen herfor meddeles lederen hos den prøveafholdende udbyder Generelle regler I forbindelse med en eventuel klage over prøver har en prøvedeltager ret til vederlagsfrit at få udleveret en kopi af prøvegrundlaget og sin skriftlige opgavebesvarelse. Hvis SIRI træffer afgørelse på grund af mangler ved en prøve, har afgørelsen virkning for alle prøvedeltagere, hvis prøve lider af samme mangel. Hvis der under eller efter en prøve konstateres overtrædelse af regler i prøvebekendtgørelsen eller karakterbekendtgørelsen indberetter lederen det straks til SIRI og orienterer straks skriftligt de prøvedeltagere, som har deltaget i prøven. 37

38 BILAG 1: Oversigt over frister Aktivitet Frist Bemærkninger FØR PRØVEN Offentliggørelse SIRI offentliggør tilmeldingsfrister og prøvedatoer for det følgende kalenderår Tilmeldingsfrist for prøvedeltagere Prøvedeltager skal tilmelde sig prøve hos prøveafholder Anmeldelse af antal prøvedeltagere til SIRI Prøveafholder skal meddele SIRI, hvilke prøver der afholdes Bestilling af særligt prøvemateriale hos SIRI Prøveafholder skal meddele SIRI antal særligt prøvemateriale Ansøgning om særlige prøvevilkår Ved aflæggelse af prøve på særlige prøvevilkår skal prøvedeltager aflevere en ansøgning til prøveafholder Ansøgning om fritagelse sendes til SIRI Ved fritagelse for en eller flere delprøver skal prøvedeltager aflevere en ansøgning til prøveafholder. Denne sender lederen videre til SIRI. Ansøgning om tilladelse til at anvende anden form for legitimation sendes til SIRI Ved tilladelse til at benytte anden form for legitimation på prøvedagen skal prøvedeltager aflevere en ansøgning til prøveafholder Svar på afgørelse om fritagelse og særlige prøvevilkår SIRI meddeler afgørelse til prøveafholder i sager om fritagelse for en eller flere delprøver og særlige prøvevilkår Udmelding om censorfordeling SIRI meddeler prøveafholder fordelingen af beskikkede censorer Besked om censorfordeling til censorer SIRI meddeler de beskikkede censorer deres censur 1. oktober Oversigt findes på Senest ti uger før prøveterminens begyndelse Senest otte uger før prøveterminens begyndelse Ingen fastsat frist, men anbefalet 7 uger før prøven, jf. s. 17 Senest otte uger før prøveterminens begyndelse Senest syv uger før prøveterminens begyndelse skal prøveafholder sende ansøgningen til SIRI Senest fire uger før prøveterminens begyndelse skal prøveafholder sende ansøgningen til SIRI Senest fire uger før prøveterminens begyndelse Senest fire uger før prøveterminens begyndelse Ingen fastsat frist, men praksis cirka 4 uger før prøveterminens begyndelse 38 Prøveafholder skal desuden meddele SIRI, hvor mange opgavesæt prøveafholder ønsker tilsendt Prøveafholder træffer i de fleste sager selv afgørelse herom. I særlige sager sendes sagen videre til afgørelse hos SIRI Ansøgningsskema som skal benyttes ligger på SIRIs hjemmeside og sendes ud inden prøveterminen. SIRI træffer afgørelse. Prøveafholder meddeler prøvedeltager afgørelsen

39 Udsendelse af opgavesæt SIRI udsender prøveterminens opgavesæt stilet til lederen hos den prøveafholdende udbyder Udlevering af mundtligt prøvegrundlag til censorer ved PD1, PD2 og PD3 Prøveafholder sender materiale til brug for de mundtlige prøver (PD1, PD2, PD3) til beskikkede censorer, der skal censurere hos prøveafholder Udlevering af mundtligt prøvegrundlag til censorer ved Studieprøven SIRI sender opgavesæt og censor- og eksaminatorhæfte til den mundtlige del af Studieprøven til prøveafholdere af Studieprøven Udlevering af mundtlige emner til prøvedeltagere ved PD3 Prøveafholder udleverer emner til prøvedeltagere ved den mundtlige prøve Besked til SIRI om prøvested Prøveafholder meddeler SIRI, på hvilke adresser der afholdes skriftlige prøver Indberetning af emner til mundtlig prøve PD1 og PD2 til leder EFTER PRØVEN Meddelelse af karakter ved den mundtlige prøve Prøveafholder meddeler prøvedeltagerne karaktererne Censors returnering af besvarelser Censor returnerer de bedømte besvarelser til lederen Meddelelse af karakter ved den skriftlige prøve Prøveafholder meddeler prøvedeltagerne karaktererne ved den skriftlige prøve Indgivelse af klage ifm. prøveafholdelsen Prøvedeltager kan klage over forhold ved prøveafholdelsen eller over bedømmelsen Senest fem hverdage før prøveterminens begyndelse Senest fem hverdage før den mundtlige prøvetermins begyndelse Senest fem hverdage før den prøveterminens begyndelse Fem hverdage før den mundtlige prøvetermins begyndelse Senest fire uger før den skriftlige prøvetermins begyndelse Senest 15 hverdage før den mundtlige prøvetermins begyndelse Straks Senest syv dage efter modtagelsen Samtidig med meddelelse om prøvens afholdelse meddeler prøveafholder en dato for, hvornår karaktererne vil blive bekendtgjort, jf. PBK 45, stk. 2 Senest fire uger efter bedømmelsen er meddelt prøvedeltageren 39 Lederen skal ved modtagelsen sikre sig, at pakken indeholder det bestilte antal opgavesæt, og at opgaverne er uåbnede. Opgavesættene skal opbevares forsvarligt, indtil prøverne afholdes. I praksis aftaler prøveafholderne indbyrdes at give egne beskikkede censorer materialet til brug for de mundtlige prøver Prøveafholderne videresender opgavesættet til prøveafholdernes prøvedeltagere ved Studieprøven Mail sendes til danskproever.dk De bedømte besvarelser sendes som rekommanderet post Klagen skal indgives til lederen hos den prøveafholdende udbyder, som herefter indsender klagen til styrelsen

40 Udtalelser fra bedømmere i klagesager Lederen skal i klagesager om bedømmelsen eller eksaminator og censors dispositioner indhente en udtalelse fra bedømmerne Klagers kommentar til bedømmernes udtalelser i klagesager Lederen skal give klageren lejlighed til at komme med eventuelle bemærkninger til bedømmernes udtalelser Afgørelser om afvisning/ikke medhold eller omprøve Lederen kan træffe afgørelse om afvisning, ej medhold, ombedømmelse eller omprøve i klagesager Accept af tilbud om omprøve eller ombedømmelse Klageren skal acceptere tilbuddet om omprøve eller ombedømmelse Omprøve Klage over afgørelse i klagesag, der er behandlet af lederen hos den prøveafholdende udbyder efter 56 Klagerens frist for bemærkninger til lederens udtalelse i klagesag til SIRI Skal afgives inden for en frist på 14 dage Bemærkninger skal være lederen i hænde senest én uge efter, at lederen har sendt bedømmernes udtalelse til klageren Afgørelsen skal være meddelt klageren hurtigst muligt og senest to måneder efter, at klagen er indgivet Senest to uger efter tilbuddet om omprøve eller ombedømmelse Lederen skal sikre, at en omprøve aflægges snarest muligt Senest to uger efter den dag, afgørelsen er meddelt prøvedeltageren Bemærkninger skal være lederen i hænde inde for en frist på én uge Lederen kan bestemme, at bedømmerne kan få en længere frist, og juli måned indgår ikke i fristen Afgørelsen skal være skriftlig og begrundet samt indeholde en klagevejledning Klageren skal orienteres om, at omprøve tidligst vil kunne finde sted ved næste prøvetermin, medmindre der er tale om en mundtlig omprøve, der kan afholdes senere i den aktuelle prøvetermin Prøvedeltageren skal indbringe klagen til lederen hos den prøveafholdende udbyder Prøvedeltageren (skal have mulighed for at) knytter bemærkninger til lederens udtalelse i sagen, inden den videresendes til styrelsen 40

41 BILAG 2: Eksempler på legitimation Ved danskprøverne skal der vises billedlegitimation ved både den skriftlige og den mundtlige del af prøven. I dette bilag vises eksempler på billedlegitimation, der kan anvendes. Legitimation med foto udstedt af en dansk offentlig myndighed Legitimation med foto udstedt af en dansk offentlig myndighed kan være opholdskort, fremmedpas, konventionspas, dansk pas eller kørekort. Opholdskort Et opholdskort er et bevis på, at en udlænding har tilladelse til at opholde sig i Danmark. Opholdskort har en rød og blå baggrund og har format som et kreditkort. Det er udstyret med foto og udlændingens underskrift. Desuden fremgår udlændingens navn, fødselsdato og andre personlige oplysninger af kortet. Opholdskort fra 1998 og tidligere ser dog lidt anderledes ud. De måler 13 x 9 cm og er lavet af papir, der er lamineret. Kortene er fortrykte, og personoplysninger er udfyldt manuelt. Konventionspas og fremmedpas Udlændinge, der opholder sig i Danmark, har normalt et nationalitetspas. Nogle udlændinge er dog forhindret i at få et pas af myndighederne i deres hjemland. I sådanne tilfælde kan det komme på tale at udstede et dansk pas. Ikke et dansk nationalitetspas - det forudsætter dansk statsborgerskab - men et dansk pas til udlændinge. Der findes to typer pas til udlændinge i Danmark: konventionspas (rejsedokument til flygtninge) og fremmedpas. Konventionspas Et konventionspas må kun udstedes til udlændinge, der er anerkendt som flygtninge i henhold til flygtningekonventionen af 28. juli 1951 (konventionsflygtninge), dvs. udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, stk. 1, eller 8, stk. 1. Passet kan under visse betingelser også udstedes til udlændinge, der er anerkendt som flygtninge i et andet land, men efterfølgende har fået opholdstilladelse i Danmark efter reglerne om familiesammenføring. 41

42 Fremmedpas Hvis man ikke opfylder betingelserne for at få konventionspas, kan man i nogle tilfælde i stedet få et fremmedpas. For at få et fremmedpas er det normalt en betingelse, at man kan dokumentere, at ens hjemland ikke vil udstede nationalitetspas til én. Pas, identitetskort eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS-medlemsland eller i Schweiz. 42

43 Personer fra et EU-/EØS-medlemsland eller fra Schweiz, der opholder sig i Danmark, har oftest et nationalitetspas. Pas udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØSmedlemsland eller i Schweiz godkendes som legitimation ved danskprøverne. Fra disse lande godkendes desuden identitetskort med foto, som er udstedt af en offentlig myndighed. Identitetskortene har oftest samme format som et kreditkort. Endelig godkendes kørekort udstedt af en offentlig myndighed i disse lande. Der godkendes pas, identitetskort eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i følgende lande: Pas udstedt i øvrige lande Pas udstedt af en offentlig myndighed i andre lande end de nævnte godkendes, hvis der er klæbet en opholdstilladelse ind i passet i form af en sticker (et lyserødt "klistermærke" med billede af og navn på den person, passet er udstedt til). Denne opholdstilladelse er udstedt af Udlændingestyrelsen og er sat ind i passet af enten Udlændingestyrelsen eller dansk politi. På næste side er optrykt en opholdssticker. 43

44 En opholdssticker er lyserød og ser således ud: Ved danskprøverne kan man desuden legitimere sig med pas udstedt af en offentlig myndighed i andre lande end de nævnte, hvis der er klæbet et visum til et Schengenland ind i passet i form af en sticker (et grønt "klistermærke" med billede af og navn på den person, passet er udstedt til). En visumsticker er grøn og ser således ud: Kravet om opholdssticker stilles for at sandsynliggøre, at passet, der fremvises, er gyldigt. Der er ikke krav om, at prøvedeltagernes opholdsgrundlag kontrolleres. Borgere fra visumfrie lande har som udgangspunkt ikke en visumsticker i deres pas. Datasiden i passet er derfor tilstrækkeligt til at opfylde kravet om billedlegitimation. 44

45 Hvad skal tjekkes? Betingelsen om forevisning af billedlegitimation har til formål at sikre, at prøvedeltageren er den, vedkommende giver sig ud for at være. Man bør derfor tjekke: at legitimationen er én af de godkendte typer at det navn, der er anført på den foreviste legitimation, stemmer overens med prøvedeltagerens navn at billedet på legitimationen er af prøvedeltageren HUSK Husk at orientere prøvedeltagerne om kravet om forevisning af legitimation i god tid inden prøven. Husk ved tilmeldingen til danskprøverne at udlevere ark om krav til legitimation til prøvedeltagerne. Der gøres opmærksom på, at det er prøvedeltagerens eget ansvar at sikre, at vedkommende har gyldig legitimation med til prøven. 45

46 BILAG 3: Husk legitimation Maj 2018 HUSK LEGITIMATION! (Udleveres til prøvedeltagere i forbindelse med tilmelding til en danskprøve ved danskuddannelserne for voksne udlændinge m.fl.) Deltagelse i en prøve indenfor danskuddannelserne for voksne udlændinge m.fl. er betinget af, at du både ved den skriftlige og den mundtlige del af prøven foreviser legitimation med foto, jf. 10, stk. 1, nr. 2 i bekendtgørelse nr. 150 af 27. februar 2018 om prøver til voksne udlændinge m.fl. (prøvebekendtgørelsen). Legitimationen skal være en af de følgende, jf. 10, stk. 3 i prøvebekendtgørelsen: 1. Pas, opholdskort, fremmedpas, konventionspas eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i Danmark 2. Pas, identifikationskort eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS-medlemsland eller i Schweiz, eller 3. Pas, som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end de i nr. 1 og 2 nævnte lande og hvori der er isat en opholdssticker eller en visumsticker til et Schengenland. Hvis du ikke er i besiddelse af en af de ovenfor nævnte former for legitimation, skal du ansøge Styrelsen for International Rekruttering og Integration om tilladelse til anvendelse af anden legitimation ved prøven. Ansøgningen skal være Styrelsen i hænde senest 4 uger før prøvens afholdelse, jf. 10, stk. 4 i prøvebekendtgørelsen. Hvis du får tilladelse til at medbringe en anden form for legitimation, skal tilladelsen medbringes ved prøven, jf. 10, stk. 5 i prøvebekendtgørelsen. Det er dit eget ansvar at sikre, at du medbringer korrekt legitimation på prøvedagen. Hvis du har din legitimation liggende i Udlændingestyrelsen på grund af en aktuel sagsbehandling, skal du selv sørge for (senest 8 uger før prøven) at anmode Udlændingestyrelsen om enten at få legitimationen udleveret eller at få en attesteret kopi af legitimationen. Hvis du ikke medbringer korrekt legitimation til prøven, bortvises du fra prøven. 46