Vejledning om den praktiske afholdelse af danskprøver

Transkript

1 Vejledning om den praktiske afholdelse af danskprøver Danskuddannelse til voksne udlændinge November 2018

2 Forord Denne vejledning om den praktiske prøveafholdelse af de afsluttende danskprøver er en opdatering af en tidligere vejledning fra marts 2016 og er gennemskrevet, så den følger gældende ret og særligt den nye prøvebekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 150 om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., som trådte i kraft den 27. februar De væsentligste ændringer i vejledningen vedrører således det ændrede regelgrundlag, men der er også sket andre opdateringer, bl.a. på baggrund af løbende spørgsmål fra prøveansvarlige, kommuner mv. Vejledningen er først og fremmest målrettet de prøveafholdende udbydere af danskuddannelser. Vejledningen giver en sammenhængende beskrivelse af området og uddyber lov og bekendtgørelser på området (dvs. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (danskuddannelsesloven), samt bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge (uddannelsesbekendtgørelsen), bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (prøvebekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakterskala inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (karakterbekendtgørelsen)). Prøverne er desuden nærmere beskrevet i fire vejledninger om indholdet i de enkelte prøver og bedømmelsen af prøvedeltagernes præstationer: Vejledning om Prøve i Dansk 1, Vejledning om Prøve i Dansk 2, Vejledning om Prøve i Dansk 3 og Vejledning om Studieprøven. Derudover findes der en række øvrige vejledninger, bl.a. Vejledning til valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål en vejledning til Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 mundtlig kommunikation fra april 2018, Supplerende retningslinjer for eksaminatorer og censorer ved danskuddannelserne fra april 2018, Kommunikativ sprogfærdighed fra oktober 2015 og Vejledning om legitimation fra maj Alle vejledningerne findes på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside, uim.dk. Styrelsen for International Rekruttering og Integration benævnes i vejledningen enten som SIRI eller styrelsen, og Udlændingeog Integrationsministeriet som ministeriet. Det er ved opdateringen valgt at bibeholde dispositionen fra den forrige vejledning. Det vil sige, at vejledningens tekst følger et kronologisk forløb, hvor kapitel 1 omhandler prøverne generelt, kapitel 2 forhold før prøven, kapitel 3 forløbet under selve prøven, og kapitel 4 forløbet efter prøvernes afholdelse. Endelig indeholder kapitel 5 vejledning om klagereglerne. Dog er der af hensyn til overskuelighed og læsevenlighed rykket rundt på nogle afsnit. Til sidst i vejledningens bilag 1 findes en oversigt over frister. 1

3 Indhold 1. GENERELT OM PRØVERNE Formålet med prøverne Prøverne Prøveberettigede og prøvedeltagere Prøveafholdende udbydere Lederens ansvar Tidspunkt for prøverne Udarbejdelse af prøverne Bedømmere (censorer og eksaminatorer) Eksaminator Censor Gebyrer Blanketter Tilsyn med prøverne Forsøg og dispensation FØR PRØVEN Indstilling til prøve Prøvedeltagere fra ikke-prøveafholdende udbydere Vejledning af prøvedeltagerne Censorfordelingen Beskikkede censorer Udpegede censorer Anmeldelse af prøvernes antal og bestilling af opgavesæt Udsendelse af prøver Dannelse af par ved parprøver Prøvegrundlaget ved prøvernes mundtlige del Hjælpemidler Særlige prøvevilkår Tilstedeværelse af en hjælper og forlænget prøvetid Ordblinde SIRIs kompetence i særlige sager Fritagelse for aflæggelse af prøve UNDER PRØVEN Legitimation Prøvernes skriftlige del Prøvedeltagere, der kommer for sent Prøvelokalet Tilsynsførende ved prøven

4 Uddeling af opgaver Skriveredskaber Bortvisning fra prøve Aflevering af besvarelser Afsendelse af prøver Bedømmelse Voteringen Efter voteringen Prøvernes mundtlige del Hvis prøvedeltageren kommer for sent eller udebliver Tidspunkt Udlevering af prøvegrundlag til præsentationen Prøvelokalet Opgaver til prøvernes mundtlige del Offentlighed Bortvisning fra prøve Prøveafholdelsen Bedømmelse Voteringen Efter voteringen Prøvedagens afslutning EFTER PRØVEN Prøveprotokol Opbevaring af opgavebesvarelser Prøvebeviser Bortkommet prøvebevis Attestation KLAGER MV Klage til lederen Lederens første vurdering af klagen Indhentning af udtalelser Lederens afgørelse Klage til SIRI Klage over lederens afgørelse Klage over bedømmelsen Generelle regler BILAG 1: Oversigt over frister

5 1. GENERELT OM PRØVERNE 1.1. Formålet med prøverne Formålet med prøverne er, at kursisten eller den selvstuderende kan få dokumentation for sine færdigheder i at forstå og anvende dansk. Denne dokumentation kan bruges i forskellige sammenhænge, for eksempel til opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret samt til optagelse på en række uddannelser, hvor der kræves en bestået prøve i dansk Prøverne Der afholdes fire centralt stillede prøver som afslutning på de tre danskuddannelser, jf. prøvebekendtgørelsens 3, stk. 1: Prøve i Dansk 1 Prøve i Dansk 2 Prøve i Dansk 3 Studieprøven Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 afsluttes med henholdsvis Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2, og Danskuddannelse 3 kan afsluttes med prøver på to niveauer, henholdsvis Prøve i Dansk 3, som afslutter modul 5, og Studieprøven, som afslutter modul 6. Prøvernes indhold er beskrevet i bilag 1 i prøvebekendtgørelsen Prøveberettigede og prøvedeltagere Det fremgår af prøvebekendtgørelsens 8, hvem der er prøveberettiget. I 8, stk. 1 står, at enhver, der er omfattet af personkredsen i danskuddannelseslovens 2 eller 2a, og som ønsker at aflægge prøve i medfør af prøvebekendtgørelsen, er prøveberettiget. Det vil sige, at man hverken behøver at være 18 år eller dansk statsborger for at aflægge prøve. Det afgørende er, at man ønsker at aflægge prøve, og at man tilmelder sig efter de regler, der er beskrevet i prøvebekendtgørelsen og denne vejledning. Selvstuderende skal dog betale et gebyr. Ifølge prøvebekendtgørelsen findes der tre typer prøvedeltagere: 1) kursister, der er optaget til danskuddannelse på et modul, der fører frem til en afsluttende prøve 2) selvstuderende, der ikke har modtaget undervisning og 3) kursister, der har modtaget danskuddannelse hos en ikke-prøveafholdende udbyder på et modul, der fører frem til en afsluttende prøve, og som har indstillet sig til prøve hos en prøveafholdende udbyder som selvstuderende De tre typer har blandt andet betydning i forbindelse med prøvedeltagernes tilmelding til prøven og gebyrbetaling Prøveafholdende udbydere Prøverne afholdes af de udbydere, som SIRI udpeger. Udbyderne udpeges til at afholde prøver for en periode af normalt fire år ad gangen. Styrelsen kan tilbagekalde tilladelsen til at afholde prøver, hvis udbyderen ikke overholder reglerne om prøver, jf. prøvebekendtgørelsens 14. SIRI kan endvidere fratage en prøveafholdende udbyder retten til at afholde prøver, hvis der ikke foreligger en driftsaftale med en kommune Lederens ansvar Lederen hos den prøveafholdende udbyder er ansvarlig for, at prøverne afholdes efter gældende regler og under betryggende forhold (blandt andet ved at sikre, at prøvelokalerne er hensigtsmæssigt indrettede). 4

6 Det er endvidere lederen hos den prøveafholdende udbyder, der anmelder prøver og foretager opgavebestillingen jf. prøvebekendtgørelsens 6, stk. 2 og afsnit 2.5. i denne vejledning. Det er også lederens ansvar at sikre sig, at opgavesæt opbevares forsvarligt, indtil prøverne afholdes. Lederen hos den prøveafholdende udbyder kan bemyndige andre til at varetage sine funktioner i forbindelse med prøven, jf. prøvebekendtgørelsens 15, stk. 5. Det betyder i praksis, at lederen kan overdrage opgaven til en stedfortræder for de fleste forhold vedrørende prøven. Dette sker i vidt omfang i praksis, og stedfortræderen optræder som regel som prøveansvarlig. Den prøveansvarlige opfylder på lederens vegne kravet om at være til stede under prøverne og sørger endvidere for, at prøverne afvikles under betryggende forhold. Undtaget fra bemyndigelsen er bestemmelsen om at lederen indfører karakterer i prøveprotokollen. Det er fortsat kun lederen hos den prøveafholdende udbyder, der kan gøre dette, jf. prøvebekendtgørelsens 15, stk. 5, jf. 48, stk. 1. Når der i denne vejledning er holdt fast i at skrive lederen hos den prøveafholdende udbyder og ikke den prøveansvarlige, er det for at fastholde fokus på, at det er lederen, der har uddelegeret opgaven til den prøveansvarlige, der omvendt handler på bemyndigelse fra lederen. Det er fortsat lederen, der bærer selve ansvaret efter reglerne i prøvebekendtgørelsen. Lederen hos den prøveafholdende udbyder kan fortsat i kraft af det almindelige over-underordnelsesforhold uddelegere opgaver til ansatte på sprogcenteret. Eksempelvis kan lederen uddelere opgaven med at gøre kursisterne og de selvstuderende bekendte med reglerne om prøver, klageregler osv. til en ansat ved sprogcenteret, der ikke nødvendigvis behøver at være den prøveansvarlige Tidspunkt for prøverne Prøverne afholdes to gange om året i prøveterminerne maj-juni måned (sommerterminen) og november-december måned (vinterterminen). SIRI offentliggør senest den 1. oktober hvert år tilmeldingsfrister og prøvedatoer for det følgende kalenderår på ministeriets hjemmeside, jf. prøvebekendtgørelsens 6, stk. 1. Prøveterminen begynder den første dag for afholdelse af den skriftlige del af prøverne. Prøveterminen afsluttes den dato, som styrelsen har meddelt for prøveterminens afslutning, det vil sige den sidste dag for prøvernes mundtlige del. De skriftlige prøver begynder kl på prøvedagen. Det er SIRI, der fastsætter tidspunktet. Prøvernes mundtlige del afholdes efter afslutningen af den skriftlige del af prøverne inden for en periode, der er fastsat af styrelsen. For prøvernes mundtlige del fastsætter lederen tidspunkter for de enkelte prøver i samråd med de censorer, der skal bedømme ved prøverne hos den pågældende udbyder, jf. prøvebekendtgørelsens Udarbejdelse af prøverne Prøvegrundlaget for alle prøvernes skriftlige del udformes af styrelsen, jf. prøvebekendtgørelsens 4, stk. 1. Den mundtlige del af Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 består af to delprøver, delprøve 1 og delprøve 2. Prøvegrundlaget til delprøve 1 udformes decentralt på grundlag af SIRIs retningslinjer i Vejledning om valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål fra oktober 2016, og prøvegrundlaget til delprøve 2 udformes af styrelsen, jf. prøvebekendtgørelsens 4, stk. 2. Ved Studieprøven udformes hele den mundtlige del af prøven af styrelsen, jf. prøvebekendtgørelsens 4, stk. 1. Se nærmere om prøvegrundlaget ved prøvernes mundtlige del under pkt Ministeriet har nedsat en opgavekommission, der er opdelt i opgaveudvalg for de enkelte prøver. Opgavekommissionen udarbejder forslag til opgaverne til den skriftlige del og til delprøve 2 i den mundtlige del af Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 samt til den skriftlige og mundtlige del af Studieprøven, jf. prøvebekendtgørelsens 4, stk. 3. 5

7 1.8. Bedømmere (censorer og eksaminatorer) Eksaminator Eksaminator er en lærer hos den prøveafholdende udbyder med grundigt kendskab til prøvens niveau, jf. prøvebekendtgørelsens 37. Eksaminator kan være den lærer eller en af de lærere, der er ansvarlig for den enkelte prøvedeltagers undervisning, men behøver ikke at være det. Styrelsen anbefaler, at eksaminator ikke er prøvedeltagerens egen lærer. Det kan dog være nødvendigt at benytte prøvedeltagers egen lærer, hvis en skole kun har én lærer med de rette kvalifikationer til at undervise på et prøveforberedende modul og til at eksaminere kursisterne Censor Censor er i modsætning til eksaminator ikke defineret i prøvebekendtgørelsen. Men censors opgaver fremgår af prøvebekendtgørelsens 35. Ifølge denne skal censor 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i fagbeskrivelserne for de enkelte moduler i danskuddannelserne, jf. bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., bilag 1, 2) medvirke til at påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og 3) medvirke til at påse, at prøvedeltagerne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse Der findes to typer af censorer; beskikkede og udpegede. Styrelsen beskikker censorer til de skriftlige prøver og et antal censorer til de mundtlige prøver, jf. prøvebekendtgørelsens 32, stk. 1. Derudover udpeger lederen hos prøveafholdende udbyder censorer blandt egne lærere til at bedømme mundtlige prøver, hvor der ikke indgår beskikket censur, hos en anden prøveafholdende udbyder, jf. prøvebekendtgørelsens 36. Udpegningen sker på foranledning af lederen hos den anden prøveafholdende udbyder. Censorerne må ikke være ansat hos den prøveafholdende udbyder, hvor de skal virke som censorer, jf. prøvebekendtgørelsens 33, 1. pkt. Dette gælder for såvel de beskikkede censorer som de censorer, lederen har udpeget, jf. prøvebekendtgørelsens 36. Når lederen hos den prøveafholdende udbyder fordeler censorarbejdet, skal det tilstræbes, at de samme to personer ikke bedømmer sammen mere end én gang hvert andet år, jf. 33, 2. pkt. Også dette gælder for såvel de beskikkede censorer som de censorer, lederen har udpeget, jf Gebyrer Kommunalbestyrelsen i den selvstuderendes bopælskommune kan bestemme, at selvstuderende afkræves et gebyr for at deltage i prøven. Hvis kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal opkræves et gebyr, er gebyret 1335 kr. for hver af prøverne (Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3), jf. prøvebekendtgørelsens 11, stk. 2. En selvstuderende, der indstiller sig til Studieprøven, kan afkræves et gebyr på 801 kr. for den skriftlige del og 801 for den mundtlige del af prøven, jf. stk. 3. Gebyret betales til den prøveafholdende udbyder, jf. stk. 6. Beslutter kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, at selvstuderende ikke skal betale gebyr, betaler kommunalbestyrelsen det pågældende gebyr til den prøveafholdende udbyder, jf. prøvebekendtgørelsens 11, stk. 4. For kursister, der har fulgt danskuddannelse på det modul, der fører frem til prøven hos en ikke-prøveafholdende udbyder, afholdes udgiften til gebyret af den udbyder, hvor kursisten har været optaget til danskuddannelse, jf. prøvebekendtgørelsens 11, stk. 5. 6

8 E-kursister, der følger danskundervisning på nettet, kan vælge at aflægge prøve ved en lokal prøveafholder, der eksempelvis ligger tættere på den pågældendes bopæl end det sprogcenter, hvor den pågældende har været tilknyttet som e-kursist. I sådanne tilfælde er det også det sprogcenter, hvor den pågældende har været tilknyttet som e-kursist, der afholder udgiften til gebyr. Gebyrbeløbene er fastsat i 2018-niveau, og reguleres fra og med 2019 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent og prøvebekendtgørelsens 11, stk. 6. Gebyr for at deltage i prøven er indeholdt i de vejledende modultakster på de moduler, der fører frem til en afsluttende prøve Blanketter Blanketsæt til brug ved prøveafholdelse består af 8 blanketter: 1) Anmeldelse/opgavebestilling af skriftlige og mundtlige prøver til Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 2) Anmeldelse/opgavebestilling af skriftlige og mundtlige prøver til Studieprøven 3) Karakterliste til Prøve i Dansk 1 4) Karakterliste til Prøve i Dansk 2 5) Karakterliste til Prøve i Dansk 3 6) Karakterliste til Studieprøven 7) Prøveprotokol 8) Besvarelsesark Blanketterne 1-7 kan hentes fra Kommunernes Landsforenings hjemmeside, kl.dk, under Blanketter. Karakterlister genereres ud af den prøveafholdende udbyderes administrative it-system. Besvarelsesark kan købes hos Kommuneforlaget på kommuneforlaget.dk under Blanketter Tilsyn med prøverne SIRI fører tilsyn med afholdelse af prøverne og kan i den forbindelse kræve alle nødvendige oplysninger udleveret fra kommunalbestyrelserne og de prøveafholdende udbydere i forbindelse med tilsynet, jf. prøvebekendtgørelsens 62. Tilsynsbesøg aflægges uanmeldt Forsøg og dispensation SIRI kan godkende fravigelser fra reglerne i prøvebekendtgørelsen i særlige tilfælde, jf. prøvebekendtgørelsens 63, stk. 1. SIRI kan for eksempel tillade, at prøvebekendtgørelsens regler fraviges som led i forsøg eller udviklingsarbejde. Det er en betingelse, at fravigelsen ikke indebærer en forringelse af prøvens anvendelighed som grundlag for uddannelse m.v., jf. prøvebekendtgørelsens 63, stk FØR PRØVEN 2.1. Indstilling til prøve Prøveaflæggelsen er frivillig, jf. prøvebekendtgørelsens 1, stk. 1, 2. pkt. Det er kursisten selv, der afgør, om han eller hun ønsker at indstille sig til den afsluttende prøve. I praksis sker dette typisk i samråd med kursistens lærer. Hvis lederen hos den prøveafholdende udbyder nægter at tage imod indstillingen, kan afgørelsen påklages til SIRI, jf. prøvebekendtgørelsens 61 og nedenfor afsnit 5.2. Prøvedeltageren skal indstille sig til prøve senest 10 uger før den første skriftlige prøve i den pågældende prøvetermin, jf. prøvebekendtgørelsens 10, stk. 1, nr. 1. Dette gælder også selvstuderende, der selv skal melde sig til prøve hos en udbyder, der afholder prøven i den pågældende prøvetermin, jf. prøvebekendtgørelsens 11, stk. 1. En prøvedeltager, der indstiller sig til Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 eller Prøve i Dansk 3, indstiller sig både til den skriftlige og den mundtlige del af prøven. De to dele aflægges i samme prøvetermin, jf. prøvebekendtgørelsens 9, stk. 1. 7

9 En prøvedeltager, der tilmelder sig Studieprøven, tilmelder sig både den skriftlige og den mundtlige del af prøven. Bestås kun den ene af de to dele i en prøvetermin, kan prøvedeltageren tilmelde sig den del af prøven, som ikke blev bestået, i en senere prøvetermin, jf. prøvebekendtgørelsens 9, stk. 2. Hvis en prøvedeltager kun består den ene af de to delprøver ved en prøvetermin, men vælger at tilmelde sig begge delprøver ved en senere prøvetermin og består begge, så udstedes der et prøvebevis på disse to delprøver. En prøvedeltager kan med andre ord ikke frit sammensætte et prøvebevis med delprøver fra forskellige prøveterminer, hvis prøvedeltageren har bestået begge delprøver ved samme prøvetermin. Melder kursisten fra til prøven, efter at lederen har foretaget anmeldelse/bestilling af opgaver, skal der ikke ske indberetning herom til SIRI. På karakterlisten påføres i så fald, at den pågældende ikke er mødt til prøven. SIRI kan i særlige tilfælde dispensere fra tilmeldingsfristen. Det kan eksempelvis være sager om: - Forkerte oplysninger fra andre offentlige myndigheder (fx politi) om tilmeldingsfristen - Sygdom - Hvis vedkommende efter tilmeldingsfristen har modtaget afgørelse eller lignende fra statslige myndigheder, der kan påvirke vedkommendes ønske om at tilmelde sig en prøve. Det afgørende er, at den pågældende kan dokumentere, at vedkommende ikke selv er skyld i det forhold, der gør, at fristen er overskredet. Der gives som hovedregel ikke dispensation, hvis prøvedeltageren blot har glemt eller overset tilmeldingsfristen Prøvedeltagere fra ikke-prøveafholdende udbydere Det anbefales, at lederen hos en ikke-prøveafholdende udbyder i god tid inden prøven sørger for at aftale med en prøveafholdende udbyder, at den undervisende udbyders kursister aflægger prøve hos den prøveafholdende udbyder. Lederen hos en ikke-prøveafholdende udbyder har ansvaret for at orientere kursisterne om, hos hvilken prøveafholdende udbyder kursisterne kan aflægge prøve. Lederen har desuden ansvaret for at sende de samlede tilmeldinger til prøven umiddelbart efter 10-ugers fristen (tilmeldingsfristen), tids nok til at den prøveafholdende udbyder kan overholde 8-ugers fristen (anmeldelsesfristen), jf. prøvebekendtgørelsens 10, stk. 1, nr. 1, og 6, stk. 2. Dette sker ved, at lederen hos den ikke-prøveafholdende udbyder sender en liste med navne og CPR-numre på de kursister, der indstiller sig til prøve. Fremsendelsen skal ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens og -lovens regler for håndtering af såvel almindelige personoplysninger som for fortrolige og følsomme personoplysninger. Der er ikke udarbejdet særlige blanketter til disse lister. Det er lederen hos den prøveafholdende udbyder, der foretager indberetning til SIRI af, hvilke prøver, der afholdes hos den pågældende udbyder, samt antallet af tilmeldte prøvedeltagere til de enkelte prøver, se nedenfor under punkt 2.5. Denne anmeldelse sker på særlige blanketter Vejledning af prøvedeltagerne Lederen hos den prøveafholdende udbyder skal sørge for, at kursister og selvstuderende, for eksempel gennem opslag, i god tid orienteres om tilmeldingsfrister, prøvetidspunkter, prøveregler, herunder følgerne af ikke at overholde reglerne om prøver og muligheden for at klage over prøver og bestemmelse af prøver, jf. prøvebekendtgørelsens 5. Det fremgår nu af stk. 2, at regler og oplysninger om prøver, herunder om tilmeldingsfrister og prøvetidspunkter, skal fremgå af den prøveafholdende udbyders hjemmeside. Vejledningen kan derudover for eksempel foregå ved, at den prøveafholdende udbyder indkalder de kommende prøvedeltagere til et informationsmøde om prøveafholdelsen og drager omsorg for, at den enkelte selvstuderende er bekendt med prøvegrundlaget, for eksempel ved at udlevere kopi af tidligere afholdte prøver. 8

10 2.4. Censorfordelingen Senest fire uger før prøveterminens begyndelse meddeler SIRI de prøveafholdende udbydere, fordelingen af de beskikkede censorer (censorfordelingen), jf. prøvebekendtgørelsens 32, stk. 4. De beskikkede censorer orienteres direkte af styrelsen. Censorfordelingen foretages elektronisk i SIRI, og hver censor får normalt ca. 40 besvarelser til skriftlig censur. Det endelige antal prøvedeltagere kan blive mindre end det antal, der er anført i oversigten, da prøvedeltagerne kan udeblive fra prøven. Den prøveafholdende udbyder skal ved den mundtlige del af Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 meddele eksaminators navn, private telefonnummer og eventuelle adresse til censor. Dette kan ved den skriftlige del gøres fra det tidspunkt, hvor censorfordelingslisten er udsendt, men må ikke ske senere end i forbindelse med fremsendelse af de skriftlige besvarelser. Derudover skal udbyder ved prøvernes mundtlige del yderligere meddele dato, tid og sted for prøveafholdelsen samt prøvegruppenummer og antal prøvedeltagere Beskikkede censorer SIRI beskikker censorer til hele den skriftlige del ved alle prøverne og til en del af prøvernes mundtlige del (ca. 10 pct.), jf. prøvebekendtgørelsens 32, stk. 1. Beskikkelsen sker efter indstilling fra de prøveafholdende udbydere, men styrelsen kan også beskikke andre censorer end de indstillede, jf. stk. 2. Ved Studieprøven kan der eksempelvis beskikkes censorer, som er lærere ved de videregående uddannelser og de almengymnasiale uddannelser. Lederen skal indstille medlemmerne af opgavekommissionen som medlemmer af censorkorpset. Ledere hos de prøveafholdende udbydere anmodes om at indstille lærere til det beskikkede censorkorps. Censorerne beskikkes til én af de fire centralt stillede prøver. Honorar til de beskikkede censorer ved prøvernes skriftlige del fastsættes og udbetales af SIRI. SIRI afholder og udbetaler i øvrigt befordringsgodtgørelse i henhold til bestemmelserne herom i Finansministeriets cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. Der udbetales ikke honorar til beskikkede censorer ved prøvernes mundtlige del, bortset fra de tilfælde, hvor den beskikkede censor ikke er ansat hos en prøveafholdende udbyder. I så fald afholder den prøveafholdende udbyder udgiften til vederlaget, jf. prøvebekendtgørelsens 41 Udgifterne til vikardækning og dækning af øvrige arbejdsopgaver for lærere, der beskikkes som censorer ved prøvernes mundtlige del, påhviler den prøveafholdende udbyder, hvor den pågældende er ansat, jf. prøvebekendtgørelsens 42. Det betyder, at den mundtlige censur indgår som en del af lærernes arbejdsopgaver hos udbyder. I tilfælde af en beskikket censors forfald kan styrelsen pålægge den prøveafholdende udbyder, hvor censoren er ansat, at indstille en ny censor til beskikkelse, jf. prøvebekendtgørelsens Udpegede censorer Ud over de censorer, som SIRI beskikker til en del af prøvernes mundtlige del, jf. afsnit , udpeger lederne hos de prøveafholdende udbydere censorer blandt egne lærere efter anmodning fra lederen hos en anden prøveafholdende udbyder, jf. prøvebekendtgørelsens 36. Det anbefales, at de prøveafholdende udbydere samarbejder om udveksling af udpegede censorer, således at censorerne fordeles hensigtsmæssigt, afpasset efter udbyders størrelse og hermed behov for censur. Det henstilles, at en beskikket censor ikke anvendes som udpeget censor, før oversigten over censorfordelingen er udsendt af SIRI. Censorerne må ikke være ansat hos den prøveafholdende udbyder, hvor de skal virke som censorer, jf. prøvebekendtgørelsens 33. Når lederen hos den prøveafholdende udbyder fordeler censorarbejdet, skal det tilstræbes, at de samme to personer ikke bedømmer sammen mere end én gang hvert andet år. Begge bestemmelser i 33 gælder såvel de beskikkede censorer som de censorer, lederen har udpeget, jf

11 2.5. Anmeldelse af prøvernes antal og bestilling af opgavesæt Lederen hos den prøveafholdende udbyder anmelder til styrelsen på særlige anmeldelsesblanketter, hvilke prøver der afholdes hos udbyderen, samt hvor mange prøvedeltagere, der er tilmeldt de enkelte prøver, og bestiller opgavesæt til de skriftlige dele af prøverne samt til de mundtlige dele af prøverne, der stilles centralt, jf. prøvebekendtgørelsens 6, stk. 2. Anmeldelsen foretages med udgangspunkt i en prøvegruppe, hvortil der er knyttet én eksaminator. Eksaminators navn samt ugenummer og prøvedato skal ikke oplyses på anmeldelsen. Det anbefales, at en prøvegruppe omfatter omkring 20 prøvedeltagere. Prøveanmeldelsen skal være styrelsen i hænde senest 8 uger før prøveterminens begyndelse, jf. prøvebekendtgørelsens 6, stk. 2, det vil sige 8 uger inden afholdelse af den første skriftlige prøve i prøveterminen. Fristen på de 8 uger er fastsat af hensyn til styrelsens efterfølgende beskikkelse af censorer til prøverne. Det er lederen hos den prøveafholdende udbyder, der har ansvaret for, at der til styrelsen indsendes en samlet prøveanmeldelse og opgavebestilling, der også dækker prøveanmeldelse og opgavebestilling fra eventuelle ikkeprøveafholdende udbydere, hvis kursister skal deltage i prøve hos den pågældende prøveafholdende udbyder. Anmeldelse og opgavebestilling foretages således alene af udbydere, som afholder den pågældende prøve. Udbyderen skal desuden sørge for at bestille eller udarbejde linjerede ark til besvarelsen af prøvernes skriftlige del. Arkene kan rekvireres hos Kommuneforlaget, se punkt Udsendelse af prøver Senest fem hverdage før den skriftlige del af prøveterminen begynder sender SIRI de enkelte opgavesæt til lederen hos den prøveafholdende udbyder, jf. prøvebekendtgørelsens 7, stk. 1. Herudover sendes et ekstra sæt til lederen, hos den prøveafholdende udbyder. Dette sæt er et sikringssæt til brug i tilfælde af, at der f.eks. mangler opgave- og/eller teksthæfter på prøvedagen. I praksis sendes alle opgavesæt via trykkeriet Rosendahls Lederen hos den prøveafholdende udbyder skal straks ved modtagelsen sikre sig, at forsendelsen indeholder det bestilte antal opgavesæt, og at opgaverne er uåbnede, jf. prøvebekendtgørelsens 7, stk. 2, 1. pkt. Dette gælder også for sikringssættet. Hvis der er uoverensstemmelse mellem antallet af bestilte opgaver og de fremsendte opgaver, eller der er mistanke om, at en eller flere opgavepakker har været åbnet, skal lederen straks kontakte SIRI herom. Det samme gælder, hvis opgavesættene ikke er modtaget inden for tidsfristen. Lederen hos den prøveafholdende udbyder skal ligeledes sikre sig, at de forseglede opgavekuverter opbevares forsvarligt indtil prøvernes afholdelse, således at ingen uvedkommende kan få adgang til opgaverne, jf. prøvebekendtgørelsens 7, stk. 2, 2. pkt. Det anbefales, at opgaverne opbevares i et aflåst skab, som alene lederen hos den prøveafholdende udbyder og eventuelt dennes stedfortræder på prøveområdet har nøgle til Dannelse af par ved parprøver Den mundtlige del af Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2 aflægges parvis, det vil sige som en obligatorisk parprøve, jf. bilag 1 til prøvebekendtgørelsen. Det er lederen hos den prøveafholdende udbyder, der er ansvarlig for sammensætningen af par, og som bestemmer, hvordan pardannelse skal finde sted. I praksis er det oftest de lærere, der har kendskab til de enkelte prøvedeltagere, som foretager pardannelsen. Den enkelte prøveafholdende udbyder beslutter, hvordan man bedst sikrer fornuftige pardannelser, når prøvedeltagerne er selvstuderende. Pardannelsen finder bedst sted efter den skriftlige del af prøven. Når parrene er dannet, udarbejdes en liste over parrene til brug for eksaminator og censor. Herefter er det kun lederen hos den prøveafholdende udbyder, der kan ændre på sammensætningen af parrene. Hvis der er et ulige antal prøvedeltagere, kan prøven enten aflægges af tre deltagere i ét forløb eller individuelt med eksaminator som samtalepartner. Prøvegrundlag og procedure ændres ikke. Den samlede prøvetid er 45 minutter ved tre prøvedeltagere og 15 minutter ved én prøvedeltager. Tidsangivelsen er inklusive votering. Prøven afholdes desuden individuelt med eksaminator som samtalepartner, hvis der kun er tilmeldt én prøvedeltager til prøven, hvis en prøvedeltager får forfald, det vil sige melder fra umiddelbart inden prøven eller ikke kommer til prøven på det tilmeldte prøvetidspunkt, eller hvis lederen hos den prøveafholdende udbyder af andre grunde vurderer, at prøven skal aflægges individuelt med eksaminator som samtalepartner. 10

12 2.8. Prøvegrundlaget ved prøvernes mundtlige del Den del af prøvegrundlaget ved den mundtlige del af Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2, der udarbejdes decentralt på grundlag af styrelsens retningslinjer herfor (delprøve 1), består af en præsentation af et emne, som prøvedeltageren har valgt. Præsentationen følges op af eksaminators spørgsmål til emnet. Den del af prøvegrundlaget ved den mundtlige del af Prøve i Dansk 3, der udarbejdes decentralt på grundlag af styrelsens retningslinjer herfor (delprøve 1), består af en præsentation. Prøvegrundlaget til præsentationen er et emne, som skal være relateret til indholdet i undervisningen på modul 5. Eksaminator vælger emnet, som meddeles prøvedeltagerne fem hverdage før den mundtlige del af prøveterminens begyndelse, således at prøvedeltageren har forberedelsestid til præsentationen. Emnet må ikke være prøvedeltageren bekendt før fem hverdage før den mundtlige del af prøveterminens begyndelse. Bemærk, at alle prøvedeltagere ved prøven får meddelt deres emner samme dag, uanset hvornår prøven afholdes for den enkelte. Den del af prøvegrundlaget ved Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3, der er udarbejdet decentralt, skal følge retningslinjerne i Vejledning om valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål. Den del af prøvegrundlaget ved Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3, der er udformet af SIRI (delprøve 2), indgår i censor- og eksaminatorhæftet samt i opgavearkene til de enkelte prøver. Ved Studieprøven udsender styrelsen syv dage (fem hverdage) før den mundtlige prøvetermins begyndelse via mail prøvegrundlaget til den mundtlige del af Studieprøven til alle prøveafholdende udbydere af Studieprøven. De prøveafholdende udbydere videresender prøvegrundlaget til prøvedeltagerne samme dag og/eller de uddeler en papirudgave af prøvegrundlaget. Samtidig får eksaminator et eksemplar af prøvegrundlaget. Materiale til brug for de mundtlige prøver skal være censor i hænde senest fem hverdage før den mundtlige prøvetermins begyndelse, jf. prøvebekendtgørelsens 23, stk. 2. Det er lederens ansvar at sikre, at de censorer, der skal udføre censorarbejde på det pågældende sprogcenter, modtager prøvegrundlaget. I praksis aftales det ofte i censorcirklen, at censors egen leder udleverer prøvegrundlaget til censor Hjælpemidler Hjælpemidler kan anvendes under en prøve i det omfang, det fremgår af prøvebekendtgørelsens bilag 2 om tilladte hjælpemidler, jf. 16. Derudover kan der anvendes IT-udstyr i det omfang, det er beskrevet i bilag 3 til prøvebekendtgørelsen. Tilladte ordbøger Bilag 2 indeholder i afsnit 2.1 en oversigt over tilladte ordbøger ved den skriftlige del af alle prøverne. Den prøveafholdende udbyder skal sørge for, at et antal eksemplarer af dansk-danske ordbøger og danske retskrivningsordbøger er til rådighed ved den skriftlige del af prøverne, i det omfang de må anvendes. Derudover kan udbyderen stille øvrige tilladte hjælpemidler, herunder ordbøger i fremmedsprog-dansk, dansk-fremmedsprog og fremmedsprog-fremmedsprog til rådighed i det omfang, udbyderen råder over dem. Andre hjælpemidler Dernæst indeholder afsnit 2.2. en oversigt over hvilke andre hjælpemidler, der er tilladt at medbringe. Det drejer sig om selvproducerede ordbøger, hvis der ikke findes autoriserede ordbøger fra deltagerens modersmål til dansk og omvendt. Med selvproducerede ordbøger menes lister med ord, der er oversat og/eller forklaret fra prøvedeltagerens modersmål til dansk og omvendt. Prøvedeltagere ved Prøve i Dansk 1 har desuden mulighed for at medbringe billedordbøger, der indeholder billeder ledsaget af enkeltord (evt. i bøjet form). Det er ikke tilladt at medbringe billedordbøger, der indeholder tekst eller sætningseksempler. Det er endvidere ved Prøve i Dansk 1 tilladt at medbringe selvproducerede ordlister på dansk. Da prøvedeltagere ved Prøve i Dansk 1 kan have vanskeligt ved at benytte en traditionel ordbog, er det ved denne prøve tilladt at medbringe selvproducerede ordlister, der ikke er oversat eller forklaret. De selvproducerede ordlister skal være organiseret enten alfabetisk eller efter ordklasse og kan fx indeholde substantivers bøjninger, konjunktioner eller andre ordklasser. Det er således ikke tilladt at medbringe ordlister med udtryk bestående af flere ord som fx frasalverber eller præpositionsforbindelser eller ordlister der ikke er organiseret alfabetisk eller efter ordklasse. Det er endvidere ikke tilladt at skrive eksempler med ordene på dansk. De 11

13 selvproducerede ordlister skal være udfærdiget af prøvedeltageren selv, men må dog gerne være udfærdiget som led i undervisningen. Herudover er det ved Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 og Studieprøven tilladt at medbringe en liste over verbers bøjning, der ikke er selvproduceret. Dette er for at stille alle prøvedeltagere lige, da nogle autoriserede ordbøger indeholder sådanne lister, mens andre ikke gør. Øvrige tilladte hjælpemidler medbringer prøvedeltageren selv. Den prøveansvarlige skal godkende det selvproducerede materiale inden prøven. Det anbefales, at dette arbejde sker inden prøvedagen. Bilag 3 indeholder en gennemgang af reglerne for brug af IT-udstyr ved prøverne. Mobiltelefoner, musikafspillere eller lignende teknisk udstyr må ikke medbringes til prøven, jf. prøvebekendtgørelsens 16, stk. 2, men der må gerne anvendes tablets og computere. Det fremgår af bilag 3 at den prøveafholdende udbyder kan tilbyde prøvedeltagere at bruge udbyderens computere eller tablets ved de skriftlige prøver. Udbyderen skal udarbejde retningslinjer for, på hvilken måde udbyderens computere eller tablets fordeles til prøvedeltagerne, hvis der er flere ansøgere, end der er computere og tablets. Udbyderen kan også give tilladelse til, at en prøvedeltager selv medbringer og anvender computer eller tablet. De tekniske krav til udstyret, hvad enten det er udbyderens eller prøvedeltagerens eget, fremgår af afsnit 3 i bilag 3. Heraf fremgår det, at IT-udstyr, som eksempelvis computer eller tablets, der benyttes ved en prøve, ikke må være udstyret med faciliteter, der gør det muligt under prøven at udveksle oplysninger med andet IT-udstyr. Der må benyttes tekstbehandling inklusive stavekontrol og synonymordbog samt elektroniske udgaver af de ordbøger, der er tilladt som hjælpemidler ved prøverne efter bilag 2, som er gennemgået ovenfor. Der må ikke være adgang til grammatikkontrol. Det er sprogcenteret, der inden prøven skal sørge for, at IT-udstyr, der benyttes ved en prøve, ikke har internetadgang under prøven. I afsnit 4 i bilag 3 beskrives, procedurerne for anvendelse af IT-udstyr ved prøverne, ift. antal af tilsynsførende, opstilling, lagring, udskrivning og identifikation af besvarelsesarkene Særlige prøvevilkår Til prøvedeltagere med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder kan der tilbydes særlige prøvevilkår, når dette er nødvendigt for at ligestille dem med andre i prøvesituationen. Reglerne findes i prøvebekendtgørelsens 25 og 26. Som noget nyt er kompetencen til at meddele særlige prøvevilkår efter 25 og 26 nu lagt ud til lederen hos den prøveafholdende udbyder. Særlige prøvevilkår kan omfatte en særligt tilrettelagt prøve for prøvedeltagere, der på grund af deres psykiske eller fysiske funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder har særligt behov herfor. Den særlige tilrettelæggelse kan f.eks. omfatte: el. lignende), eksempelvis hvis prøvedeltageren lider af social angst, PTSD, ADHD -hjælpemidler til ordblinde) De praktiske foranstaltninger og brug af tekniske hjælpemidler er naturligvis forskellige alt afhængig af funktionsnedsættelsens art. Udgangspunktet for tilladelser til brug af hjælpemidler og lignende er som nævnt ovenfor, at hjælpemidlet så vidt muligt skal ligestille den pågældende prøvedeltager med andre i prøvesituationen. 12

14 Særlige prøvevilkår gives for den enkelte prøve på grundlag af en skriftlig ansøgning fra prøvedeltageren til lederen hos den prøveafholdende udbyder. Hvis der er tale om en ikke åbenlys funktionsnedsættelse, skal ansøgningen være vedlagt en udtalelse fra en læge, psykolog, synskonsulent eller anden sagkyndig, der kan dokumentere funktionsnedsættelsen. Udtalelsen må ikke være mere end to år gammel regnet fra det tidspunkt, hvor ansøgningen skal være lederen hos den prøveafholdende udbyder i hænde. Forældelsesreglen er indført for at tage højde for, at de pågældende prøvedeltagere kan have en progression i deres tilstand, og at der også sker en udvikling på hjælpemiddelområdet, der kan gøre det muligt i endnu højere grad end tidligere at afholde en prøve, hvor den pågældende er ligestillet med de øvrige prøvedeltagere. Det væsentlige i prøvesammenhæng er, at lederen hos den prøveafholdende udbyder skal se en forholdsvis aktuel beskrivelse af den pågældendes tilstand, så der kan bevilges de rette vilkår. Der kan ikke gives tilladelser, der betyder, at de enkelte færdigheder læseforståelse, skriftlig fremstilling, mundtlig kommunikation og lytteforståelse ikke kan måles på en gyldig og pålidelig måde. I sådanne tilfælde skal der enten søges om helt særlige tilladelser hos SIRI, se nedenfor pkt , eller om fritagelse fra prøven, se pkt Lederen hos den prøveafholdende udbyder skal sikre, at tilsynsførende ved de skriftlige prøver og bedømmerne ved de mundtlige prøver er gjort bekendt med, at der er givet tilladelse til at aflægge prøven på særlige vilkår. Men bedømmelsen af prøvepræstationen for en prøvedeltager, der er meddelt særlige prøvevilkår, må ikke ske efter andre kriterier, end de der gælder for de øvrige prøvedeltagere, jf. prøvebekendtgørelsens 27. Udgangspunktet er, at censor ved de skriftlige prøver ikke må orienteres om, at der er meddelt tilladelse til at aflægge prøve på særlige vilkår, for at sikre, at dette ikke påvirker bedømmelsen. I særlige tilfælde kan der dog være tale om, at en tilladelse til aflæggelse af prøve på særlige prøvevilkår medfører ændringer, som censor bør være orienteret om for at imødegå forvirring mv., f.eks. i tilfælde, hvor et prøvegrundlag grundet synshandicap er opfotograferet. I sådanne tilfælde oplyses censor om, at den pågældende har fået bevilget særlige prøvevilkår ved aflæggelsen af prøven og en orientering om, hvad disse særlige prøvevilkår har bestået i. Lederens afgørelse om særlige prøvevilkår kan påklages til SIRI, jf. prøvebekendtgørelsens 61 og nedenfor afsnit 5.2. Særlige prøvesæt kan fortsat rekvireres hos SIRI, jf. prøvebekendtgørelsens 26, stk. 4. Prøvesæt bliver bestilt individuelt, og det er derfor en god ide, hvis lederen gennemgår ansøgninger om særlige vilkår med henblik på at vurdere, om der skal indsendes bestillinger, omkring 7 uger før prøven. SIRI skriver ud før hver prøvetermin, hvilke frister der gælder, for at materialet kan være udarbejdet og være klar til prøven. Når materialet er udarbejdet, sendes det til den prøveafholdende udbyder. Ved digitalt materiale som fremsendes på USB eller CD vil være indsat en adgangskode, der skal indtastes, før man kan åbne filerne med prøvematerialet. Idet der er tale om fortroligt materiale, som er sikret med kode, sendes koden alene til enkelte navngivne personer på sprogcentret og ikke til sprogcentrets hovedpostkasse Tilstedeværelse af en hjælper og forlænget prøvetid For prøvedeltagere med funktionsnedsættelse kan lederen, når gyldig udtalelse foreligger, tildele ekstra tid og give tilladelse til tilstedeværelse af en hjælper, som udpeges af lederen, og som ikke må være prøvedeltagerens egen lærer. Ekstra tid kan eksempelvis bevilges til en stammer. Normalt vil den ekstra tid udgøre 25 % af prøvetiden. Der kan bevilges f.eks. op til 50 % forlænget prøvetid, eventuelt også mere, hvis dette skønnes nødvendigt for prøvedeltageren. Behovet for forlængelse vurderes i hvert enkelt tilfælde af lederen Ordblinde Personer, der er diagnosticeret ordblinde, skal i udgangspunktet tilbydes prøveaflæggelse på særlige vilkår. Som det fremgår af ovenstående afsnit 2.10, er det med den nye prøvebekendtgørelse nu lederen hos den prøveafholdende udbyder, der træffer afgørelse i sager vedrørende særlige prøvevilkår, herunder også sager om en særligt tilrettelagt prøve for ordblinde, jf. prøvebekendtgørelsens 26, stk. 1, nr

15 En særligt tilrettelagt prøve kan blandt andet omfatte brug af tekniske hjælpemidler, for eksempel it-hjælpemidler for ordblinde. Disse hjælpemidler kan eksempelvis være en pc/tablet med kompenserende it-programmer (f.eks. CD-ORD, IntoWords, AppWriter mv.). Det kan også være den såkaldte IT-rygsæk. IT-rygsækken består af en computer og en bordscanner og blandt andet en række elektroniske hjælpemidler og programmer, som kan benyttes i forbindelse med løsningen af opgaverne i læseforståelse og skriftlig fremstilling. Det kan eksempelvis dreje sig om en skannepen og om programmer, der syntetisk oplæser læsetekster, eller ordprædiktionsprogrammer til prøven i skriftlig fremstilling. En IT-rygsæk består af: - En bærbar computer - En talesyntese, der kan støtte læsningen - Et OCR-program til at foretage ordgenkendelse af skannede tekster - En skannepen, der kan bruges til oplæsning af enkeltord - Et ordforslagsprogram, der kan støtte skrivningen (ordprædiktionsprogram) Prøvedeltagere, der har fået tilladelse til at benytte talesynteseprogram eller ordprædiktionsprogram, får af SIRI tilsendt en CD eller en USB med prøven i læseforståelse og skriftlig fremstilling som pdf-filer. Besvarelsen skal fortsat skrives i papiropgavehæftet og både teksthæfte og opgavehæfte udleveres ved prøven. Det følger af prøvebekendtgørelsens bilag 3, pkt. 2., at ordblinde prøvedeltagere, der er bevilget brug af kompenserende hjælpemidler fra f.eks. den såkaldte it-rygsæk, må medbringe disse ved prøven. Prøvedeltageren har selv ansvaret for at medbringe det bevilgede udstyr ved prøven. Hjælpemidlerne vil typisk være bevilget til den pågældende af bopælskommunen som permanente hjælpemidler efter Servicelovens 112. Sammen med hjælpemidlerne bør kommunen også bevilge instruktion i anvendelsen af hjælpemidlerne. Som regel vil afdækningen af behovet være sket i forbindelse med en diagnosticering af ordblindhed mhp. visitering til ordblindeundervisning. Såfremt den sagkyndige har vurderet, at ordblindeundervisning er det rette tilbud, er dette også en tilkendegivelse af, at den pågældende vil være i stand til at tage imod en sådan undervisning ved hjælp af de i vurderingen nævnte hjælpemidler. Det er derfor ikke et argument for fritagelse, at den ordblinde ikke er vant til at benytte sig af de tilgængelige hjælpemidler. Ansøgning om aflæggelse af prøve på særlige prøvevilkår pga. ordblindhed gives for den enkelte prøve på grundlag af en skriftlig ansøgning fra prøvedeltageren til lederen hos den prøveafholdende udbyder. Idet ordblindhed er en ikke åbenlys funktionsnedsættelse, skal en ansøgning vedlægges en udtalelse fra sagkyndig, der kan dokumentere funktionsnedsættelsen, jf. prøvebekendtgørelsens 25, stk. 3. Udtalelsen må ikke være mere end to år gammel regnet fra det tidspunkt, hvor ansøgningen skal være lederen hos den prøveafholdende udbyder i hænde, jf. prøvebekendtgørelsens 25, stk. 3. Typisk kan den sagkyndige være en ekspert/person på et VUC, som foretager diagnosticering med henblik på at afdække, om en person er ordblind, og om ordblindeundervisning så er det rette tilbud. Forældelsesreglen er indført for at tage højde for, at de pågældende prøvedeltagere kan have en progression i deres tilstand, og at der også sker en udvikling på hjælpemiddelområdet, der kan gøre det muligt i endnu højere grad end tidligere at afholde en prøve, hvor den pågældende er ligestillet med de øvrige prøvedeltagere. Så selvom eksempelvis en ordblindetest til voksne med dansk som andetsprog (DOT-testen) ikke som sådan er forældet efter to år, er det væsentlige i prøvesammenhæng, at lederen hos den prøveafholdende udbyder skal se en forholdsvis aktuel beskrivelse af den pågældendes tilstand, så der kan bevilges de rette særlige prøvevilkår. Det er dermed også op til en sagkyndig at vurdere, om en mindre omfattende test/afprøvning er tilstrækkeligt til at fastslå, at der for en person, der tidligere er testet ordblind, fortsat er tale om ordblindhed, nok særligt i hvilken grad. Dermed er det ikke sikkert, at det er nødvendigt at gennemføre en helt ny DOT-test. Særlige prøvesæt til ordblinde kan fortsat rekvireres hos SIRI, jf. prøvebekendtgørelsens 26, stk. 4. Hjælperens rolle Hjælperen vil typisk bistå den ordblinde prøvedeltager med at læse instruktioner og opgavespørgsmål højt. Prøvedeltager kan bede om at få dette gentaget. Hjælperen må gerne forklare selve instruktionen med egne ord, hvis det er nødvendigt. Instruktionen udgør opgavens ramme. Det fremgår heraf, hvad opgaven går ud på og f.eks., hvor mange spørgsmål der skal 14

16 besvares, om der er sætninger/tekster der ikke skal bruges osv. Hjælperen må f.eks. også gerne vise, hvor svar eller beskrivelser skal skrives i opgavehæfterne. Særlige prøvevilkår skal afhjælpe den pågældendes funktionsnedsættelse. Det vil sige, at hjælperen ikke må yde en hjælp, som er en direkte del af det, som prøven måler på. Således må hjælperen f.eks. ikke forklare et ords betydning i en læsetekst, hjælpe med at finde frem til den rigtige side eller det rigtige sted i en tekst, når prøvedeltageren leder efter svaret, eller rådgive om hvordan en skriftlig besvarelse kan gribes an, endsige bistå med at skrive et svar. Hjælperen må heller ikke læse prøvedeltagerens svar og svarudkast højt for prøvedeltageren. En døvetolk må heller ikke læse spørgsmål op eller skrive ned efter diktat fra prøvedeltageren SIRIs kompetence i særlige sager Det er en forudsætning, at der ikke sker en ændring af prøvens faglige niveau, jf. prøvebekendtgørelsens 25, stk. 1, 2. pkt. Det er derfor fortsat SIRI, der træffer afgørelse i særlige sager, hvor der ønskes en ændring, der kan have betydning for prøvens faglige niveau. Dette kan blandt andet være sager vedrørende: -/skrivetekster til punkt) Da der efter SIRI s vurdering er tale om få, ganske særlige sager, er der ikke udarbejdet et særligt skema til disse forelæggelser. De bedes sendt via sikker mail til danskproever@siri.dk Fritagelse for aflæggelse af prøve Det er fortsat SIRI, der træffer afgørelse i sager vedrørende hel eller delvis fritagelse for prøver for prøvedeltagere med betydelig varig funktionsnedsættelse. Det drejer sig om sager, hvor prøvedeltagere fritages for dele af en prøve, fx den mundtlige del, eller hvor prøvedeltagere fritages for dele af en delprøve, fx ét af de tre emner ved delprøve 2 ved den mundtlige del af Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 eller Prøve i Dansk 3. Et eksempel kan være en døv, der ønsker at blive fritaget for at gå til prøve i mundtlig kommunikation. Beslutningen om fritagelse forudsætter, at der forinden er taget stilling til, om prøvedeltageren vil kunne aflægge prøve på særlige vilkår, efter regelsættet beskrevet ovenfor i afsnit 2.10., jf. prøvebekendtgørelsens 28, stk. 2. Det er ikke et argument for fritagelse, at den pågældende ikke er vant til at benytte sig af de tilgængelige hjælpemidler. Medmindre det skyldes et handicap, der gør det fysisk umuligt for vedkommende at aflægge prøven på særlige vilkår, kan der ikke søges om egentlig fritagelse, jf. ovenfor pkt Den pågældende må derfor sørge for at gøre sig bekendt med de muligheder der findes, og selv sørge for at være i stand til at benytte sig af dem. Se særligt vedrørende ordblinde ovenfor under punkt Det er SIRI, der træffer afgørelse i sager om hel eller delvis fritagelse, jf. prøvebekendtgørelsens 28, stk. 3. SIRI træffer afgørelse på baggrund af en ansøgning, der ligesom sagerne om særlige prøvevilkår, skal være vedlagt en udtalelse fra en sagkyndig. Ansøgningen skal indgives til lederen hos den prøveafholdende udbyder, der herefter indsender ansøgningen til SIRI, jf. prøvebekendtgørelsens 28, stk. 4. Ansøgningen, der skal være underskrevet af prøvedeltageren, skal være SIRI i hænde senest syv uger før prøveterminens begyndelse. SIRI har udarbejdet et ansøgningsskema til brug for sager, hvor der ansøges om hel eller delvis fritagelse fra prøve for prøvedeltagere med betydelig varig funktionsnedsættelse, som sendes til de prøveafholdende udbydere forud for hver prøvetermin sammen med en orientering om, hvornår fristen er. Ansøgning om hel eller delvis fritagelse fra prøve bedes sendt via sikker mail til danskproever@siri.dk. 15