EEAW. EPAF Expeditionary Air Wing. Europæisk kampflysamarbejde

Transkript

1 EEAW EPAF Expeditionary Air Wing Europæisk kampflysamarbejde Tekst: Georg Ask Lunden Jensen, Flyvertaktisk Kommando. Fotos: Flyvevåbnets Fototjeneste.

2 EEAW i aktion Flyvertaktisk Kommando DK-7470 Karup J Telefon: Telefax: ftk@mil.dk De 18 F-16 fly fra EPAF-landene skulle flyve patruljer over Afghanistan og om nødvendigt give allierede tropper på jorden luftstøtte. Et effektivt bidrag For de danske soldater betød det seks til syv timer i smalle F-16 flysæder, døgnvagter i værkstedshangaren, patruljer i forblæste steppelandskaber og tonsvis af forsyninger, der skulle lastes. Mellem februar 2002 og oktober 2003 var i alt 822 danske soldater udstationeret til den amerikansk ledede Ganci Airbase ved Manas lufthavnen i Kirgisistan. Operationen var en succes, der viste styrken i EPAFsamarbejdet. Ved at slå sig sammen kunne de tre lande stille med et mere effektivt bidrag, der kunne stå på egne ben Fremtiden for EEAW F-16 samarbejdet har været en succes der har givet økonomiske og industrimæssige fordele. Danmark undersøger i øjeblikket mulighederne for, at indkøbe et nyt, mere tidssvarende, jagerfly som afløser for F-16-flyene. Grundlaget for en anbefaling af et nyt kampfly er en vurdering af sikkerhedspolitiske forhold, en militærfaglig anbefaling, en økonomisk analyse, samarbejde med dansk industri og valg af strategiske samarbejdspartnere. Flere andre EPAF-lande ser også på mulighederne for at udskifte deres F-16 fly, og EPAF-samarbejdets fremtid kan blive påvirket af, hvilket kampfly der vælges.

3 Forord Grundlaget for EEAW blev lagt i 2002 og Her blev landenes samarbejde prøvet af i praksis, da de tre EPAFlande Norge, Holland og Danmark deltog i krigen mod Talibanstyret i Afghanistan. 57 lande deltog i den internationale koalition, der ledet af USA blev sammensat efter terrorangrebet 11. september Målet var at vælte taleban-styret i Afghanistan, der beskyttede Osama bin Ladens al-qaeda netværk. 14. december 2001 besluttede den danske regering at sende styrker til området i og omkring Afghanistan. Flyvevåbnets del af bidraget, seks F-16 fly med tilhørende støtteenheder, udgjorde en fælles struktur sammen med de norske og hollandske bidrag. Det kunne lade sig gøre fordi alle tre lande bidrog med F-16-jagerfly. Hollænderne bidrog udover de 6 jagerfly med et KDC-10 lufttankningsfly, som kan fylde brændstof på flyene, mens de er i luften. EEAW - praktisk samarbejde i NATOs ånd NATO samarbejdet har siden 1949 været den overordnede ramme for det danske forsvar. Ud over den sikkerhedspolitiske forankring, har NATO også haft en uvurderlig betydning for landenes militære styrkers evne til at samarbejde rent praktisk. Standardisering af taktik, teknik og procedurer er områder, som NATO har prioriteret højt, fordi det gør det meget lettere at gennemføre militære operationer med deltagelse fra flere lande. For små nationer kan det være en udfordring at stille et robust styrkebidrag til internationale operationer, så det giver god mening at to eller flere NATO-lande samarbejder om at løfte en opgave. EPAF Expeditionary Air Wing er et godt eksempel på et sådant samarbejde. Udstyret med samme flytype, F-16, kan Belgien, Danmark, Holland, Norge og Portugal i fællesskab udsende et veltrænet og robust kampflybidrag til internationale operationer, med et forholdsvist lille behov for støtte fra den enkelte nation. Stig Østergaard Nielsen Chef for Flyvertaktisk Kommando Formand for EEAW Steering Committee

4 Aktiviteter EPAF samarbejde siden 1970 erne I 1974 nedsatte Belgien, Holland, Norge og Danmark en styregruppe, der skulle finde en fælles afløser for de daværende jagerfly, F-100 Super Sabre og F-104 Starfighter. Flyene var blevet leveret som en del af Marshall-hjælpen i 1950 erne og 1960 erne, og var ved at være forældede. Man så først på flere forskellige flytyper, men efter grundige overvejelser og tests valgte man i juni 1975 at sende en samlet bestilling på 348 fly af typerne F-16A og F -16B. Det blev dermed det første internationale indkøb af F-16 flyet. Handlen blev kaldt Århundredets Våbenhandel. Landene formaliserede deres samarbejde i EPAF European Participating Air Forces eller på dansk: de europæiske deltagende luftstyrker. Med deltagende luftstyrker mente man lande, der deltog i F-16 indkøbet. Senere blev også Portugal optaget i samarbejdet. EPAF-samarbejdet har siden anskaffelsen af F-16 flyene været et forum, hvor landenes F-16 styrker kunne udvikle flyene og udveksle erfaringer. Øvelser EEAW har siden oprettelsen genneført en række øvelser, der skulle integrere styrken og afprøve konceptet. Øvelsen Crown Eagle i Storbritannien trænede de procedurer, der går forud for at indsætte styrken i en international operation. Øvelsen viste, at EEAW konceptet fungerer, når det drejer sig om planlægning og forberedelse. I 2007 deltog samtlige medlemslande i øvelsen Cold Response på Bodø i Norge. Erfaringerne herfra gav vigtige erfaringer med samarbejdet på det operative og tekniske område, og danner grundlag for den fortsatte udvikling af EEAW. NATO Response Force I tilmeldingerne til NATOs hurtige reaktionsstyrke, NRF, melder EEAW landene sig til som en samlet enhed. Det medfører en samlet planlægning og koordination mellem landene, når styrken skal leve op til reaktionsstyrkens beredskabskrav. I hver NRF periode foregår der en intensiv koordination af ansvarsområder og en logistisk koordination, hvor man finder ud af hvem der bidrager med hvilke dele af den samlede styrke. Den fælles indsats sparer mængden af nødvendigt materiel og personel, og letter dermed byrden for deltagerlandene.

5 Producent: Lockheed Martin, Texas, USA. Type: Ensædet jager/jagerbomber Længde: m Højde: 5.01 m Spændvidde: 9.14 m Tomvægt: kg Fuldvægt: kg Motorer: 1 Pratt & Whitney F100-PW200 jetmotor med kg trykkraft. Marchastighed: 833 km/t Maksimal hastighed: 2376 km/t Rækkevidde: km Tophøjde: 20 km Bevæbning: 20mm M61A1 Vulcan maskinkanon samt bomber, raketter og missiler. Samarbejdet Lockheed Martin FF-16AM Fighting Falcon EEAW udvidet samarbejde I 2004 blev den operative del af samarbejdet udvidet kraftigt, med oprettelsen af EEAW EPAF Expeditionary Air Wing. Det udvidede samarbejde mellem de danske, norske, belgiske, hollandske og portugisiske flyvevåben gør det muligt for landene at stille et fælles bidrag til internationale operationer eller større øvelser. Et bidrag der i størrelse, effektivitet og selvstændighed kan måle sig med større landes. Navnet Expeditionary Air Wing betyder, at det er en enhed, der skal kunne udsendes og arbejde langt fra hjemlandene på baser med begrænsede støttemuligheder. En EEAW-enhed skal for eksempel kunne bemande og drive et samlet bidrag med op til 30 fly og sammen med andre brugerlande drive en hel flyvestation inklusive støttefunktioner. Kan supplere hinanden Det er muligt, fordi de fem lande bruger den samme slags kampfly, F-16. Det betyder, at de enheder og det udstyr, et EPAF-land kan stille med, er kompatible. Derfor kan landene dele udstyr. Det betyder at alle landene ikke behøver medbringe alt, der skal til for at holde flyene i luften. Et land kan for eksempel bidrage med tankvogne, et andet kan levere store hangartelte, hvor man kan reparere og efterse flyene, og et tredje land kan bidrage med en infanteristyrke, der kan forsvare flyvestationen. Den fælles flytype betyder også, at landene bruger samme reservedele og vedligeholdelsesprocedurer. Det betyder for eksempel at landene kan låne reservedele af hinanden og at landenes specialister kan deles om opgaverne. Danske mission-planners kan for eksempel planlægge missioner for hollandske piloter.

6 flyve fra Danmark til et missionsområde ude i verden, skal de kunne tanke brændstof mens de er i luften. Det kræver et specialbygget tankfly. Danmark har ikke et, men i EPAFsamarbejdet kan Holland bidrage med et KDC-10 lufttankningsfly. Det giver endnu flere muligheder for et EPAF-bidrag, fordi flyene kan blive på vingerne i længere tid uden at skulle lande. Flyene Udsendelse De enkelte lande i samarbejdet definerer selv deres niveau af deltagelse. Når et EPAF-bidrag bliver udsendt, skal det så vidt muligt indgå i en eksisterende kommando- og kontrolstruktur. Hvis andre NATO-lande ikke allerede har etableret en struktur, skal man kunne etablere en selv. Selvom EPAF-landene selv kan definere betingelserne for deres deltagelse, forsøger man at have fælles retningslinjer for, hvornår man må bruge våben. Fælles opdateringer Et F-16-fly er ikke bare et F-16. Der er mange forskellige versioner alt efter, hvordan de er opgraderet. Der er sket meget, siden de første F-16 gik på vingerne i EPAFlandenes F-16 fly har gennemgået en såkaldt Mid-Life Update, og senest har flyene fået en gennemgribende opdatering af software og cockpit. Det har givet bedre muligheder for at ramme præcist med bomber. Opdateringerne har også givet flyet mulighed for at modtage radarbilleder fra for eksempel skibe, andre fly eller jordbaserede radaranlæg, så piloten får et bedre overblik over situationen omkring flyet. EPAF-landene har været fælles om at gennemføre de løbende opdateringer af F-16-flyene. Det har sikret at landene stadig kan samarbejde, fordi flyene har de samme systemer. Desuden har det sikret en bedre pris, fordi opdateringerne er blevet indkøbt i fællesskab.

7 Opgaver I Danmark fungerer F-16 flyene som luftens politi i afvisningsberedskabet, der døgnet rundt er klar til at rykke ud til uidentificerede fly i dansk luftrum. Der er også et beredskab til at overvåge landjorden ved hjælp af infrarødt udstyr, og man kan fotografere objekter på jorden med et kamera, der monteres under flyet. Kan tanke i luften For at F-16 flyene kan holde sig på vingerne i længere tid, for eksempel under lange operationer, eller når de skal Samarbejdet Grundlaget for EPAF-samarbejdet var det fælles indkøb af F-16 i slutningen af 1970 erne. Det er stadig F-16 flyene, der gør det muligt at samarbejde så tæt, som det er tilfældet i dag. F-16 er et såkaldt multi-role kampfly. Det betyder, at flyet både kan nedkæmpe andre fly i luften og bombe mål på jorden med stor præcision. Den første F-16 gik på vingerne i 1974, og siden 1980 har flyene været en del af det danske forsvar. Ledelse EEAW ledes overordnet af den såkaldte Steering Committee - Styrekomiteen. Komiteen har en repræsentant fra hvert deltagerlands flyvevåben. Komiteen har det øverste ansvar for udførelse og kontrol i samarbejdet. Der skal principielt være enighed om alle beslutninger, dog kan repræsentanterne kun stemme, når det drejer sig om operationer, deres land selv deltager i. Der vælges et formandsland for to år ad gangen. Komiteen mødes årligt eller efter anmodning fra et deltagerland. Den mere lavpraktiske del af samarbejdet foregår i Core Planning Cell. Her udmøntes styrekomiteens beslutninger i praksis. I forskellige undergrupper udarbejdes dokumentation, logistiske aftaler og efterretninger. Undergrupperne bemandes primært af de flyvende enheder. Finansiering Udgifterne i forbindelse med samarbejdet dækkes af landene selv, medmindre partnerlandene beslutter andet. Partnerlandene er selv ansvarlige for alle omkostninger, når tropperne skal udsendes. Drift, etablering og administration af en EEAW styrke er derimod fælles omkostninger.

8 Landene kan supplere hinanden Ved at udsende supplerende enheder og systemer kan EPAF landene stille et fælles bidrag. Teknikere Transportfly Brandberedskab Lufttankning Tankbiler Kampfly Mobilt iltanlæg Bevogtningsstyrke