Februar læs også: Flyvevåbnet er med i. ubemandet. overgået til Hæren

Transkript

1 Februar 2012 TEMA: LÆS SIDE 4 læs også: Rådgivere I HELMAND ER overgået til Hæren Fremtiden er ubemandet Flyvevåbnet er med i KAMPEN MOD PIRATERI

2 Indhold I dette nummer - læs blandt andet: 04 tema: De usynlige i Flyvevåbnet Bladet Flyvevåbnet besøger nogle af dem, der ikke normalt er i forreste række, når der bringes nyt fra vores værn. 26 Hercules tilstedeværelse optrappes En C-130 Hercules skal resten af 2012 være udstationeret på Kandahar Air Field i det sydlige Afghanistan. Det kommer til at betyde hårdt arbejde for besætninger og medarbejdere både hjemme og ude års fødselsdage fejres 2012 er året, hvor den militære flyvning i Danmark kan fejre sin 100 års fødselsdag. Det samme kunne en pensioneret major i januar måned. 12 Det endelige punktum på Sicilien 30 macc endelig ud Flyvevåbnets Mobile Air Control Centre (MACC) har øvet og trænet siden oprettelsen i Nu skal træningen bruges for alvor i det nordlige Afghanistan timer uden fejl Ny halerotor til EH101 Merlin er en succes for Helicopter Wing Karup. 38 Juleand til Grønland I december leverede Flyvevåbnets Hercules transportfly sædvanen tro juleand og julegaver med faldskærm til Forsvarets udstationerede i Nordøstgrønland. 18 Julehjælp til forældreløse børn i Baltikum 19 LUCAS er på plads i Flyvevåbnet Sådan bruger du 2D-koder: 20 - Et flyshow uden billeder er lidt ligegyldigt Scan koden med et program som ScanLife Barcode Reader på din mobiltelefon. Husk, at der skal være mulighed for at få telefonen på nettet. Når 2D-koden er scannet korrekt, åbner din telefon automatisk den internetside eller det YouTube-videoklip, som koden henviser til. Programmet kan hentes gratis via f.eks. Android Market eller iphone App Store. Se evt. bagsiden af bladet Flyvevåbnet fra april 2011 for mere info. UDGIVER: 2 FLYVEVÅBNET Flyvertaktisk Kommando 7470 Karup J 9. ÅRGANG, 1. UDGAVE, Februar 2012 Ansvarshavende redaktør Brigadegeneral Steen Harboe Hartov Stabschef ved Flyvertaktisk Kommando Telefon , lokal 5101 Redaktør Thorbjørn Forsberg Flyvertaktisk Kommando, Telefon , lokal Mobil Redaktion: Lars Skjoldan, Steffan Frostholm, Inge Borggaard, Rune Dyrholm, Britta Schade bladet-flyvevaabnet@mil.dk POSTADRESSE Bladet Flyvevåbnet Flyvertaktisk Kommando Herningvej Karup Layout og tryk GRC Graphic House Platanvej Herning OPLAG: FOTO: Alle billeder er taget af den enkelte artikels forfatter eller er arkivfoto med mindre andet er angivet. Bladet Flyvevåbnet er primært til Flyvevåbnets medarbejdere. Bladet udkommer seks gange om året - i februar, april, juni, august, oktober og december. Deadline for artikler er cirka en måned før udgivelsesdato. Bladet kan læses online fra forsvaret.dk/ftk - følg 2D-koden nedenfor

3 Godt nytår til alle læsere af Flyvevåbnet Nu er der for alvor taget hul på et nyt år, og jeg er ikke i tvivl om, at 2012 kommer til at byde på mange udfordringer og opgaver for Flyvevåbnet. Allerede her i slutningen af januar er Flyvevåbnets to nye styrkebidrag en mobil radarstation og en C-130 Hercules - på vej til Afghanistan, hvor de skal operere i et år. Mentorholdet i Helmand fortsætter frem til maj, opstillet af Flyvevåbnet, men fra februar indsat af Hærens Operative Kommando. Vore F-16 vendte den 4. januar hjem fra en succesfuld 4 måneders deltagelse i Air Policing over de baltiske Lande, hvor de satte ny rekord for antal af hotte indsættelser i den østlige del af Østersøen. Vores Challenger fly har siden 1. december været indsat i bekæmpelsen af pirater i farvandet ud for Afrikas Horn. Flyet har leveret rigtig gode resultater til den samlede indsats mod piraterne, en indsats, der som bekendt også omfatter det danske skib Absalon. Dér har man en af Flyvevåbnets Lynx helikoptere om bord som et uundværligt værktøj i operationerne. Flyvevåbnets markante internationale profil videreføres således i det kommende år. Samtidig med den internationale indsats gennemføres de nationale opgaver som sædvanligt med luftrumsovervågning, afvisningsberedskab, eftersøgnings- og redningsberedskab, beredskab til støtte for Politiet, suverænitetshævdelse, fiskeriinspektion og havmiljøovervågning, lufttransport, støtte til Hæren og Søværnet og meget andet, så alle Flyvevåbnets kapaciteter er hele tiden i operativ brug. Heldigvis kan vi også bruge opgaveløsningen i vores løbende uddannelse og opstilling af Flyvevåbnets enheder, så vi får maksimalt udbytte af alle de aktiviteter, som vi deltager i bliver forventeligt også året, hvor vi kan begynde at se hovedlinjerne i de kommende omlægninger, som skal munde ud i en samlet besparelse på op mod 15 % i forsvarsbudgettet fra Det er endnu for tidligt at pege på, hvilke områder der bliver ramt, men alle medarbejdere kan komme med deres bud på, hvordan vi kan drive vores virksomhed endnu mere effektivt og endnu billigere uden at sætte vores operative kerneopgaver på spil - det er blot at sige til, hvis man mener at kunne bidrage med ideer og forslag. Et af de områder, der bliver vendt, er udgivelsen af diverse blade og publikationer i Forsvaret, herunder også bladet Flyvevåbnet. Jeg håber, at der også fremover bliver en mulighed for at fortælle såvel vore interne som vore eksterne læsere om Flyvevåbnet og de mange ting, der foregår i værnet, på en god og indbydende måde. Dette nummer af bladet sætter igen fokus på nogle af de mange medarbejdere i Flyvevåbnets uniform, som ikke er så synlige i mediebilledet, men hvis indsats er uundværlig i vores daglige virke. Herudover er der en række artikler om stort og småt, som kan være med til at give læseren et billede af, hvad Flyvevåbnet i 2012 er for en størrelse. Det er mit ønske, at dette nummer af Flyvevåbnet sammen med de tidligere udgivelser giver indtrykket af ét Flyvevåben altid indsat altid klart. God læsning Henrik Røboe Dam FLYVEVÅBNET 3

4 Der findes rigtig mange medarbejdere i Flyvevåbnet, som sidder med vigtige opgaver, men som der sjældent er den store fokus på. Vi vil gerne give nogle af dem lidt opmærksomhed her i bladet Flyvevåbnet. På de næste sider kan du derfor komme med på en smuttur rundt til... Af Steffan Frostholm ESK615 sørger for forbindelserne Ved Combat Support Wing findes Eskadrille 615, der også kaldes Combat Communications Squadron. De har ansvaret for en bred vifte af forskellige kommunikationssystemer, der ikke kun vedrører Flyvevåbnet, men hele Forsvaret. - Vores fokus og førsteprioritet er at støtte, når noget skal udsendes, men vi har også opgaver herhjemme, forklarer kaptajn Peter Andersen, der er næstkommanderende i ESK615. Eskadrillen støtter blandt andet i forbindelse med udsendelsen af MACC en til Afghanistan og var også med på Sicilien under Libyen-missionen. En af opgaverne hjemme i Danmark er at sikre satellitkommunikation - det såkaldte V-sat - for hele Forsvaret. Satellitkommunikationen er værnsfælles, men det er medarbejderne hos ESK615, der står for opgaven. Via satellitter kan blandt andre Søværnets skibe i Nordatlanten og Hærens folk i Afghanistan få de forbindelser, de har behov for på forskellige krypteringsniveauer. V-sat bliver også brugt ved øvelser. Internettet hos Combat Support Wing samt ved Air Transport Wing Aalborg, Fighter Wing Skrydstrup og Air Control Wing hører også til under eskadrillens opgaver. Teknikerne sørger for, at forbindelsen faktisk er der. Det er også dem, der tager telefonen, når medarbejdere fra en af de fire wings har brug for hjælp til internet-computeren. ESK615 har tillige ansvaret og supporten på de systemer, der bruges til at sende klassificerede oplysninger. Man overvåger, at systemerne hele tiden virker, og derfor er der altid en medarbejder på vagt, som holder øje med systemerne. Flyvevåbnets Fototjeneste hører også til hos ESK615. Teknikerne hos ESK615 står for den daglige support af en lang række kommunikationssystemer. (Foto: Steffan Frostholm) 4 FLYVEVÅBNET

5 Tema: de usynlige i flyvevåbnet De fortæller historierne om Flyvevåbnet Ved de forskellige myndigheder i Flyvevåbnet arbejder der en presseog informationsofficer, også kaldt en PIO. Han eller hun står for at lave kommunikation for enheden. Hos Air Control Wing (ACW) hedder PIO en Arne Bach Nielsen. ACW har medarbejdere over hele landet og soldater udsendt på missioner, og det påvirker naturligt hans arbejdsmønster. - Der er en del rejseaktivitet. Jeg lægger meget vægt på, at jeg er synlig alle steder i ACW og kommer ud og besøger tjenestestederne, så det ikke kun er historier fra Karup, jeg laver, fortæller Arne Bach Nielsen. Internt er det primært nyheder, som påvirker medarbejdernes dagligdag, der skal kommunikeres ud fra Niveau III-myndighedernes PIO er til kollegerne. Eksternt drejer det sig om såvel at svare på kritiske spørgsmål som at sælge den gode historie om Flyvevåbnet. Det sker gennem nyheder på internettet og ikke mindst ved direkte kontakt til medier. Flyvertaktisk Kommando har en pressevagt, som kan træffes døgnet rundt, og en del af opkaldene ledes videre til Niveau III-myndighedernes PIO er, som så vidt muligt hjælper journalisten videre med kontakt til de relevante medarbejdere i Flyvevåbnet eller med at arrangere besøg. Skal opsøge historierne For Arne Bach Nielsen handler historierne om alt fra udsendelsen af ACW s mobile radarenhed til et portræt af en medarbejder på Bornholm. Og historierne kommer ikke af sig selv. - Man skal være opsøgende for at finde historierne. Folk tænker ikke altid over, at ting kan have en nyhedsværdi for andre, og de glemmer derfor at fortælle det videre, forklarer Arne Bach Nielsen. Hver tankning skal registreres, så der er styr på, hvem der har fået hvor meget. (Foto: Steffan Frostholm) Fuel på alle tider af døgnet Mere end gange blev et fly tanket op på Flyvestation Karup i 2011, både Flyvevåbnets egne fly og såkaldte gæstefly. Gæstefly er de civile fly, som flyver for Flyvevåbnet, blandt andet til og fra Afghanistan. Otte medarbejdere, som kaldes for fuel-folkene, har stået for at tanke samtlige af flyene. Hos dem er ikke to dage ens, og det er en af udfordringerne. - Det er noget af et puslespil at få det hele til at hænge sammen. Det kan være svært at planlægge, da der kan komme ændringer med kort varsel, fortæller oversergent Claus Rasmussen, der er daglig leder hos Fuel i Karup. Ændringerne kan være, at gæsteflyene ikke kommer på det planlagte tidspunkt. De kan dog altid få brændstof. Der er nemlig altid fuel-folk på vagt. Når de ikke er på flyvestationen, har de tilkaldevagt, hvor de skal være klar inden for to timer. På den måde kan Flyvevåbnets fly og gæstefly altid få brændstof, når der er behov for det. For at kunne finde historierne og hjælpe journalister kræves der en god viden om enheden og dens aktiviteter. Den tager tid at bygge op. - Jeg vidste ikke meget om kontrol og varsling, da jeg startede her i Der var meget at lære om ACW, blandt andet de mange forkortelser. Men efterhånden har jeg opbygget en solid viden, siger han. Som PIO skal man nogle gange selv sørge for at tage billeder til historierne, så de bliver mere spændende. Det kræver nogle gange godkendelser som her, hvor der tages billeder i CRC en. (Foto: Steffan Frostholm) Skal sørge for helikoptere Fuel-folkene på Karup har samtidig ansvaret for brændstof til alle Flyvevåbnets helikoptere. Det betyder, at de med jævne mellemrum skal køre til Roskilde Lufthavn med brændstof til redningshelikopterens tankanlæg. Når Flyvevåbnets helikoptere deltager i øvelser, er der også fuel-folk fra Karup med. Det var blandt andet tilfældet, da Hæren under øvelser i Oksbøl i begyndelsen af januar havde støtte fra tre helikoptere. Der stod en fuel-mand klar i Oksbøl med en tankvogn, så helikopterne ikke behøvede at flyve tilbage til Karup for at få brændstof på. FLYVEVÅBNET 5

6 I gennemsnit skal der lastes og tømmes et civilt transport-fly hver 14. dag. Hver gang er det APS-folk, der står for den opgave. (Foto: Steffan Frostholm) En ære at være usynlige I Flyvevåbnets Fællessekretariat i Flyvertaktisk Kommando sidder der 11 medarbejdere, som registrerer al officiel post til og fra Flyvevåbnet. Samtidig fordeler de posten til de rigtige medarbejdere i Flyvevåbnet. Det kan være henvendelser fra borgere, men også kommunikation med andre myndigheder i Forsvaret. APS pakker og laster flyene Aerial Port Service (APS) står for at gøre gods klar til at komme i flyvere og for at laste det, for eksempel når der skal nye forsyninger ned til soldaterne i Afghanistan. De har også ansvaret, når Hæren har rotationsflyvninger til og fra Afghanistan. Her står APS-folkene for alt fra indcheckning til lastning af bagage. Selvom enheden hører til hos Combat Support Wing, fylder opgaver for Hæren rigtigt meget for folkene i Eskadrille 680: - Det kan godt være, at vi er en del af Flyvevåbnet, men i hverdagen arbejder vi mest sammen med Hæren gennem DANILOG (Det Danske Internationale Logistikcenter, red.), forklarer sergent Jesper Nielsen, der er assisterende leder i Air Terminal Operation Centre i APS. Det er dem, der koordinerer alle opgaverne for APS. Hos Aerial Port Service er der fire hold, som skiftes til at være på vagt en uge ad gangen. Et hold består af syv medarbejdere, der alle sammen kan pakke godset, læsse det med gaffeltruck og køre det i lastbil fra A til B. På den måde er et hold ikke så sårbart over for sygdom. Også i Afghanistan APS-folkene på Flyvestation Karup står for at pakke til og laste de indchartrede civile fly, der flyver som en del af LARK-samarbejdet. De fly kommer ofte på skæve tidspunkter, og nogle gange er de forsinkede eller kommer i weekenden. Det er dog kun post, der kommer til Flyvevåbnets overordnede postkasse, som medarbejderne i Fællessekretariatet registrerer. Hvis posten bliver sendt direkte til en medarbejder i Flyvevåbnet, har den pågældende medarbejder selv ansvaret for at registrere det på den måde, som lovgivningen kræver. Både s og trykt post bliver registeret i Captia. Den trykte post bliver scannet ind, så den også kan blive lagret elektronisk. Det er de to medarbejdere i postafdelingen, der scanner den trykte post ind. Det er også dem, der fordeler al den trykte post internt på Flyvestation Karup. Når der bliver sendt post ud fra Flyvevåbnet, kommer det ofte forbi medarbejdere i Fællessekretariatet. Her bliver svaret kigget igennem. På den måde sikres det, at posten ender hos den rigtige, og at dokumenter, der eventuelt skal sendes med, faktisk også kommer frem. Arbejdet med at registrere og fordele posten foregår, uden at der bliver lagt mærke til det. Sådan skal det også helst være: - Det er en ære at være usynlige, for det betyder, at vi forudser kunders behov rigtigt og gør arbejdet godt nok. Vi bliver jo først synlige i tilfælde af, at vi ikke gør arbejdet godt nok, siger Karen Jaquet, der er afdelingsleder i Flyvevåbnets Fællessekretariat. I løbet af et helt år bliver der registeret meget post til og fra Flyvevåbnet. I 2011 var der over registrerede indgående henvendelser via post og over udgående i hele Flyvevåbnet. - Det, der er udfordringen, er, at et hold har 37 timers arbejde på en uge, men vi ved bare ikke, hvornår de 37 timer ligger, fortæller Jesper Nielsen. Det tager ofte flere dage at pakke godset til de store transportfly, da det skal pakkes sikkert og på en måde, hvor pladsen bliver udnyttet bedst muligt. I 2011 pakkede og lastede APS over 5 millioner pund gods (cirka ton). I 2012 skal der udsendes et APS-team til Camp Bastion, hvor de skal være under engelsk kommando og hjælpe de internationale styrker. Medarbejderne i Flyvevåbnets Fællessekretariat vil helst være usynlige. Det 6 FLYVEVÅBNET betyder nemlig, at de gør deres arbejde godt. (Foto: Steffan Frostholm)

7 Tema: de usynlige i flyvevåbnet En vicevært uden dagslys Mange ved godt, at CAOC en (Combined Air Operations Centre) holder til i Bunker 7 i Finderup. Der er dog også en anden enhed, der holder til i Finderup, nemlig Joint Host Nation Support Group. Ud over blandt andet vagttjeneste, kantinedrift og rengøring står enheden også for den almindelige vedligeholdelse, en form for vicevært-funktion. Ingrid (tv) er ved at oplære Ninna i, hvordan Omstillingen fungerer. (Foto: Steffan Frostholm) Omstillingen, goddag - Nogle ringer til os og vil gerne have en flyvetur, og andre ringer, fordi de gerne vil ind til militæret. Det er jo ikke os, de skal snakke med så, men så prøver vi at hjælpe, så godt vi kan, fortæller Ingrid Lausten. Rigtig mange har snakket med hende eller en af hendes to kolleger på et eller andet tidspunkt. De tre kvinder i Omstillingen på Flyvestation Karup sidder i enden af Bygning 8 og tager imod alle de opkald, der kommer til flyvestationens hovednummer. Det kan dog være et detektivarbejde at sidde i Omstillingen, og selvom de tre medarbejdere kan hjælpe med meget, er opgaven en gang imellem for svær. - Det kan være en, som ringer og vil have fat i Jørgen, der kører rundt i en rød bil. Det ved vi jo ikke, hvem er. Folk, som ringer udefra, ved ikke altid, hvor stor flyvestationen er, og hvor mange medarbejdere der er, forklarer Ingrid Lausten, som har siddet i Omstillingen i 16 år. Computeren er vigtig, når de skal finde telefonnummeret på en medarbejder i Flyvevåbnet. Men erfaringen spiller også en stor rolle. Den bliver dog sat på prøve, når hele afdelinger skifter navn og får nye forkortelser. Så dur de forkortelser, der sidder på rygraden, nemlig ikke mere. Bunkeren i Finderup er dog en lidt anderledes arbejdsplads, der kræver de rette folk. - Man skal kunne finde sig i at være indendørs hele dagen, og at man ikke ser dagslys. Og så skal man ikke have klaustrofobi. Der var en, som kom en tur ned ad hovedtrappen og ind i kantinen. Så gik han igen, og kom aldrig tilbage, fortæller Finn Pedersen, der er daglig leder af vedligehold også kaldet Chief Engineer Element.. Arbejdet med vedligehold foregår nemlig for det meste inde i bunkeren under jorden. I vintermånederne ser medarbejdere derfor sjældent dagslys i hverdagene, når de ikke lige er ude for at rydde sne. Bunker 7 i Finderup blev bygget under den kolde krig, og den er lavet til at kunne være selvforsynende. Derfor er der nødstrømsanlæg, som består af tre motorer samt en række batterier. Der er også eget vandværk, køleanlæg og ventilationssystem. Finn Pedersen har 11 medarbejdere under sig, som bruger det meste af deres tid på forebyggende vedligehold. Det omfatter service af motorerne til nødstrøm og vedligehold af øvrige anlæg, men også mere simple opgaver som at skifte en pære. Da der altid er folk på arbejde i CAOC en, er der altid brug for strøm. Derfor skiftes seks maskinmestre til at være på vagt, så de kan træde til, hvis der sker noget. For eksempel skal de kunne koble de forskellige anlæg til, hvis der sker et strømafbrud. Et andet problem, som omstillingsdamerne kan støde ind i, er, når medarbejdere i Flyvevåbnet skifter job, men glemmer at fortælle det til Omstillingen. Så ender medarbejderne nemlig med at være registreret med forkert nummer, og det er ofte svært at finde ud af, hvilket nummer den givne medarbejder så kan findes på. Smeden er i arbejde foran en af de tre motorer, der leverer strøm i tilfælde af nedbrud. (Foto: Steffan Frostholm) FLYVEVÅBNET 7

8 Flyvefærdig Flyverhjemmeværnet har 30 eskadriller rundt omkring i Danmark. Sasha Savich har fløjet for både faldskærmsudspringere og i sin fritid, og da Hjemmeværnet i 2007 ville oprette flyvende delinger, meldte han sig frivilligt. i samfundets tjeneste Tonny Bender Christensen, kommunikationsrådgiver i Flyverhjemmeværnet Sasha Savich fra Sakskøbing (billedet) har fløjet, siden han var årige gammel. - Jeg startede med svæveflyet og opdagede hurtigt, at flyvning har noget helt specielt i sig, så jeg besluttede at tage motorflyvercertifikat, så snart jeg kunne, fortæller han. og Politiet, når de er på øvelser. Her deltager Flyverhjemmeværnet ofte som objekter - øvelsespartnere, der skal simulere angreb eller støtte med overvågning. Øvelserne kan spænde fra en enkelt overflyvning til større begivenheder, som da Sasha Savich var på øvelse med en gruppe amerikanske skibe øst for Bornholm: Siden har Sasha Savich fløjet for både faldskærmsudspringere og i sin fritid, og fra 2007 i Hjemmeværnets Flyvende Delinger (HFD). På den måde kombinerer han det sjove med det nyttige, som han siger. Det handler altid om fly I Flyverhjemmeværnet bruger man, ikke overraskende, rigtig meget tid på flyet. Der er forberedelse, vedligehold, afrapportering - og så selvfølgelige selve flyvningen. Der er et rigtig godt og tæt fællesskab inden for Flyverhjemmeværnet, forklarer Sasha Savich, der arbejder sammen med fire andre piloter, fem navigatører og fem observatører. - Vi mødes og flyver sammen og er til en masse forskellige former for træning, fortæller Sasha Savich. - Det strakte sig over en hel uge, og vi skulle simulere angreb på skibene, så de kunne træne klargøring og nedskydning. Det er en af de øvelser, Sasha Savich tydeligt husker, men generelt er der ikke nogen enkeltstående oplevelse, der står for ham som den største eller bedste. - Det at kunne bruge sin fritid på en aktiv måde, træne mine flyvefærdigheder og samtidig gøre samfundet en tjeneste og stå klar til hjælpe, når der er behov for det - det er uden tvivl det bedste, siger han. Krav og ansvar - også i det civile Sasha Savich er uddannet bygningskonstruktør, og når han til daglig er projektleder hos MT Højgaard, oplever han, at de færdigheder, han lærer og holder ved lige som pilot i HFD, er yderst nyttige. - Vores primære opgaver er træningsflyvninger. Hvis ikke vi flyver livemissioner, foregår det med de andre flyvende delinger, og det er hver uge i weekenderne. Flyverhjemmeværnet deltager i løsning af opgaver sammen med Marine- og Hærhjemmeværnet. Det kan være øvelser på jorden, hvor de skal have overvågning fra luften eller støtte til en eftersøgning. - Der stilles en masse krav til os som piloter, og de krav gør, at jeg i mit arbejdsliv bliver bedre til at tage beslutninger og føre dem ud i livet. Hele den mentalitet med at påtage sig et ansvar og gøre en indsats har jo også betydning i det civile liv, fastslår han. Amerikanske krigsskibe Sasha Savich og Flyverhjemmeværnet støtter også de øvrige dele af Forsvaret, specialtropperne 8 FLYVEVÅBNET

9 Tema: de usynlige i flyvevåbnet FAKTA - Flyverhjemmeværnet Flyverhjemmeværnet er en specialiseret gren under Hjemmeværnet og har først og fremmest til opgave at støtte Flyvevåbnet. Det kan være ved at bevogte og sikre de danske flyvestationer og lufthavne, men også at hjælpe Politiet ved eftersøgninger, naturkatastrofer eller andre krisesituationer eller at stille med instruktører til uddannelse og øvelser. Værnet består af 30 eskadriller fordelt rundt omkring i Danmark. Eskadrillerne er tilknyttet en lokal lufthavn eller flyvestation. Efter grunduddannelsen er der mulighed for videre uddannelse, f.eks.: at uddanne sig til bevogtningsassistent på linje med Flyvevåbnets egne bevogtningsspecialister at specialisere sig indenfor militære færdigheder i en Force Protection-deling, der bl.a. træner bykamp og har tungere våben som en del af udstyret at blive observatør eller navigatør i de flyvende delinger eller pilot, hvis man i forvejen har flycertifikat. Lille enhed dækker hele sjælland Deployable Sensor Maintenance Sjælland er en lille enhed i Flyvevåbnet, der holder til på Flyvestation Skalstrup. De vedligeholder radarer og radio på Sjælland, men er i daglig, visuel kontakt med kollegerne i Skrydstrup. Af Steffan Frostholm De er ikke lette at finde, de syv medarbejdere ved Deployable Sensor Maintenance (DSM) Sjælland. De holder til i et lille hus, der ligger i udkanten af Flyvestation Skalstrup. DSM Sjælland har ansvaret for to mobile RACradarer, der står ved Skalstrup og på Sjællands Odde. De to radarer er en del af overvågningen af det danske luftrum og skal derfor altid virke. De har også ansvaret for fem radiomaster rundt omkring på Sjælland, der bruges til at komme i kontakt med fly i dansk luftrum. DSM er en del af Air Control Wing, og hører til under Mobile Air Control Centre. Da Radarhoved Multebjerg lukkede, blev Deployable Sensor Maintenance oprettet på Skrydstrup. Der ville dog være langt at køre fra Skrydstrup, hver gang en radar eller en radiomast skulle ordnes, og derfor blev der oprettet en lille enhed på Sjælland, der fik hjemme på Flyvestation Skalstrup. sker i samtlige afdelinger, og hvad de skal lave hver især, siger Carsten Jeppesen. Overvågning fra kontoret De to radarer ligger langt fra Skalstrup. Derfor kan Carsten Jeppesen overvåge og delvist styre dem hjemme fra kontoret. På computeren kan han se, om alt fungerer, som det skal, eller om der er et problem. Han kan også genstarte radaren. - Men lige så snart der er en fejl på dem, så kan jeg ikke gøre noget herfra. Så må jeg sende en tekniker af sted. Vi bruger en del tid på dem. Der er fejl på dem hver anden eller tredje dag, forklarer Carsten Jeppesen. Da radarerne på Sjællands Odde og Skalstrup indgår som en del af overvågningen af det danske luftrum, er der altid en tekniker på tilkaldevagt uden for normal arbejdstid. Han skal rykke ud, hvis der er en fejl, men også hvis det blæser meget. I så fald skal radaren nemlig klappes ned, så den ikke går i stykker. Ramt af MACC ens udsendelse Selvom de kun er syv medarbejdere hos DSM Sjælland, så skal fire af teknikerne udsendes til Afghanistan sammen med Air Control Wings mobile radarenhed, MACC, én på hvert hold. Og derudover er der også to med på enabling teamet. Det betyder, at de folk, der er tilbage i Skalstrup, må løbe hurtigere for at klare alle opgaverne: - Det er noget, der koster kræfter. Det er der ingen tvivl om. Sådan en udsendelse er jo ikke bare selve udsendelsen i de 107 dage, de er væk. Det er afspadsering bagefter og forberedelse inden. Så i bund og grund er de jo væk i et halvt år. Det er det, vi er her for; men det er en udfordring, ingen tvivl om det, siger Carsten Jeppesen. - Der er en skillelinje ved broen, hvor vi har nogen i Jylland og nogen på Sjælland, fordi reaktionstiden ville være for lang, hvis man skulle køre til Sjælland fra Skrydstrup for at lave alt det, der er herovre, forklarer seniorsergent Carsten Jeppesen, der er leder for driften hos DSM Sjælland. Selvom størstedelen af DSM sidder i Skrydstrup, så føles kollegerne ikke så langt væk. Der er nemlig indkøbt skærme og webkamera. På den måde er medarbejderne på Sjælland med til morgenmødet i Jylland hver dag. - Vi har jo visuel kontakt om morgenen og er med på det hele, også jokes. Du får et overblik over, hvad der Med hjælp af et webkamera er Carsten Jeppesen og kollegerne på Sjælland med til alle morgenmøder hos kollegerne i Skrydstrup. (Foto: Steffan Frostholm) FLYVEVÅBNET 9

10 Civil lærer Mødet med den militære verden kan være voldsomt. Det kan det være for den unge rekrut, der første gang møder en befalingsmand, som stiller krav om præcision og orden. Men også for civile medarbejdere kan der være tale om et kulturchok. Af Allan Møller-Petersen i en militær verden På Flyvevåbnets Officersskole (FLOS) har der igennem mange år været en del civile lærere. De to unge adjunkter Troels Henningsen og Heine Sørensen underviser begge i Statskundskab. De fortæller her, hvordan de oplevede skiftet fra det akademiske universitetsmiljø til det militære miljø. - Jeg kan huske, at de studerende var bom stille og stod ret bag ved stolene, da jeg første gang trådte ind i klassen, fortæller Troels Henningsen og forsætter: - Det var ret overvældende, og jeg kan huske, at jeg tænkte: OK, det her bliver ren forelæsning. - Vi drøfter de politiske og juridiske forhold, der knytter sig til konflikter som den i Libyen og mulighederne for at nå de fastsatte end-states på en sådan måde, at officeren bliver i stand til at formidle dette overfor sine soldater. Vi giver dem også en række analyseværktøjer, som de kan bruge resten af deres karriere. Lærergruppe med indflydelse Troels Henningsen har tidligere undervist på et gymnasium. Her oplevede han, at undervisningen var styret af detaljerede bekendtgørelser fra Undervisningsministeriet. - Det var bare at følge planen, men der var ikke tid til hverken fordybelse eller til at tage aktuelle emner op. På FLOS er kunsten at kunne begrænse sig, fortæller han. Faglærerne er også med til at skrive fagplanerne. Jeg føler, at jeg har stor indflydelse på faget, og der er respekt for fagligheden på skolen. Studiemiljøet på skolen er åbent og omskifteligt, og der er højt til loftet, men med stor fokus på officerens dannelse og profession, fortæller Troels Henningsen. En stor familie - Jeg oplever, at Forsvaret og særligt Flyvevåbnet har været fantastisk til at tage imod os civile, siger Heine Sørensen, der tidligere har arbejdet på Forsvarsakademiet. - Det er nærmest som én stor familie, hvor alle kender alle. FLOS er en ekstremt rummelig arbejdsplads, hvor der stilles høje krav, men hvor der samtidig altid er forståelse, hvis der opstår særlige behov. Jeg oplever, at de militære chefer føler en reel forpligtigelse til at få tingene til at gå op i en højere enhed, fastslår Heine Sørensen. Fordomme gjort til skamme Troels Henningsen kunne dog hurtigt sande, at de studerende var meget engagerede. De studerende tog hurtigt et medansvar for undervisningen og var meget diskussionslystne. Jeg havde jo nok forventet, at de unge mennesker havde valgt officersvejen udelukkende for at komme ud og få beskidte støvler. Men den fordom er i den grad blevet gjort til skamme. De er meget åbne og fleksible, men også handlingsorienterede. Den faglige udfordring for lærerne ligger ifølge Troels Henningsen i at tage udgangspunkt i officerens profession. - Hvis vi, som på universitet, blot drøftede international politik ud fra et rent teoretisk synspunkt, ville det ikke give mening, så vi forsøger at tage udgangspunkt i de konflikter, der optager os alle lige nu. Heine Sørensen supplerer: Troels Henningsen (tv) og Heine Sørensen er begge civile undervisere i en militær verden. (Foto: Frank Rosengaard) 10 FLYVEVÅBNET

11 Tema: de usynlige i flyvevåbnet Et spændende og udfordrende job Arbejdet som instruktør for de værnepligtige byder på mange forskellige personligheder og udfordringer. Det gør hverdagen spændende, og de værnepligtige afgør, om dagen bliver god. Af Steffan Frostholm Sergent Gonzalez står klar i klasseværelset, mens delingen kommer ind. Der skal undervises i førstehjælp, først teoretisk, så praktisk. I små grupper gennemspilles et scenarie, hvor en værnepligtig er patienten, mens en anden skal yde førstehjælp. Der bliver lagt forbinding på, som skal kontrolleres af en instruktør. Hr. Sergent, bliver der råbt. Tiltaler som javel, giv agt, og hr. Sergent er vigtige, forklarer sergent og instruktør ved Air Force Training Centre, Martin Gonzalez. Det er med til at holde forholdet mellem værnepligtige og instruktører professionelt. - Det er mit indtryk, at de værnepligtige har det fint med det, fordi de kan godt lide jargonen. De synes, det er lidt sjovt at sige javel, fortæller Martin Gonzalez. Jobbet med de værnepligtige byder på en travl og anderledes hverdag. Martin Gonzalez er glad for jobbet. - Jeg synes, det er spændende og udfordrende. Både fagligt og personligt, for man kan ikke komme udenom, at alle, som har været her i en periode, har udviklet sig.. God dag skyldes værnepligtige Der er udfordringer ved arbejdet. Værnepligtige er et bredt udsnit af befolkningen, og der er derfor forskellige tilgange til at løse en opgave eller til at samarbejde. Det betyder, at instruktørerne skal omstille sig, så de får motiveret alle de værnepligtige. Nogle gange er der besværlige værnepligtige. - Dér bliver man sat på prøve og er nødt til at tænke anderledes. Der er det ikke nok at blive sur, fordi en person ikke vil indordne sig under de forhold, der er. Så må man snakke anderledes til personen, forklarer Martin Gonzalez. Det er i høj grad også de værnepligtige, der afgør, om det bliver en god dag for Gonzalez. Hvis de er besværlige, og han skal råbe meget ad dem, så ødelægger det hans dag. Derfor er recepten på en god dag simpel: - En rigtig god dag er, når alle har en positiv indstilling og har engagementet med sig, og de gør det, der bliver sagt. Når de selv kommer med inputs, så de ikke bare er dukker. Så er jeg rigtigt glad, for så føler jeg, at de har fået en faglig god lektion. Den positive indstilling kan vise sig allerede fra morgenen af, når de værnepligtige får kontrolleret støvler og soignering. Hvis der ikke er noget at bemærke, så behøver instruktørerne ikke at være strenge. På den måde gør de værnepligtige det let for sig selv og føler ikke, at der bliver slået så meget ned på dem. De værnepligtige forstår godt, hvorfor instruktørerne en gang imellem bliver sure. - Jeg har det fint med dem. Vi får skældud, når det er fortjent, men ellers er de meget fair. De kan godt være hårde, men det er på den gode måde, fortæller værnepligtig Østergaard. Han bakkes op af værnepligtig Mønsted: - De er overraskende venligtsindede. Der er meget mere hygge end forventet. På nogle områder kunne det være fedt, hvis de var hårdere. De er ikke altid strenge nok på disciplin, når folk bliver ved med at være sløve. Men det er gode instruktører, vi har. Fakta - Værnepligt i Flyvevåbnet De værnepligtige i Flyvevåbnet hører til hos Air Force Training Centre. Værnepligten varer fire måneder. Det kommer et nyt hold hvert fjerde måned. Der er lige nu tre delinger med cirka 35 i hver deling. I løbet af et år er der cirka 330 værnepligtige. Instruktør Martin Gonzalez kontrollerer, at de værnepligtige har lagt forbindingen korrekt. (Foto: Steffan Frostholm) FLYVEVÅBNET 11

12 Det endelige punktum på Sicilien Onsdag den 2. november 2011 landede seks F-16 fly og et Hercules transportfly i Danmark efter afslutningen af Operation Unified Protector. Dermed sluttede Danmarks indsats i de flestes bevidsthed. Men arbejdet var ikke helt færdigt. Af Søren Pedersen, PIO, TT/TDF CAT-folkene i fuld gang med pakning af ammunition. (Foto: Søren Pedersen) Selv da missionen i Libyen var afsluttet, blev der arbejdet videre på Naval Air Station Sigonella, der var basen for det danske bidrag. Tilbage stod nemlig opgaven med nedpakning, oprydning og hjemtransport. Denne del af missionen er der ikke så meget fokus på, men det er stadig en opgave, som kræver en stor arbejdsindsats af de involverede. Det er en mere kompliceret opgave, end de fleste forestiller sig. Man er meget afhængig af aftaler med forskellige instanser, så arbejdet ikke bliver unødigt forsinket. Derudover er det administrative arbejde stort, ikke mindst når det gælder materiellets bevægelser i SAP. Opgaven blev efter Operation Unified Protector løst af Termination Team (TT) og Theatre Disabling Force (TDF). Disse bestod dels af personel, der allerede var udsendt på Hold 4, dels af personel fra den hjemlige struktur. Nedbrydning Eskadrille 680 fra Combat Support Wing stillede et Aerial Port Service (APS) bidrag til opgaven. Deres kompetence er blandt andet sammenpakning, læsning af fly, udfærdigelse af dokumenter samt opgaver, der ligner dem, der løses i en civil lufthavn. Straks efter F-16 flyenes take off var APS folkene i gang med nedbrydning og pakning af arbejdscontainerne sammen med resten af Hold 4. En anden del af bidraget rømmede Nedbrydningen gik i gang umiddelbart efter at F-16 flyene tog af sted fra Sigonella-basen. (Foto: Søren Pedersen) 12 FLYVEVÅBNET

13 Fakta - Historien bevares Under nedbrydningen har presseofficeren haft til opgave at samle materiale til Flyvevåbnets Historiske Samling (FLY- HIS). De vigtigste værktøjer til denne opgave bestod af manillamærker, plastikstrips og et kamera. Mange objekter - som chefens lyserøde cykel, kortmateriale, en grill med omkring måltider på bagen og piloternes 1000-timers diplomer - blev afmærket og sendt hjem til FLYHIS. Hver en kubikcentimeter skal udnyttes, når der pakkes. (Foto: Søren Pedersen) den operative bygning og satte en kommandocentral op i rummet ved side af velfærdslokalet. Herfra blev afslutningen af missionen styret de sidste uger. Alt imens havde Centraliseret Ammunitionstjeneste (CAT) travlt med pakningen af den resterende ammunition. CAT-folkene havde i forvejen ydet en kæmpe indsats under missionen. Der var vist ikke nogen, der på forhånd havde regnet med et forbrug på over 900 bomber. Selve transporten af ammunitionen hjem til Danmark foregik med skib. Dette krævede en del koordination, da vi fik hjælp af amerikanerne til at løse opgaven både med transporten til afskibningshavnen samt det rent sikkerhedsmæssige og administrative. Containere Selve sammenpakningen forløb hurtigt og smertefrit, men man manglede containere at pakke i. På grund af elementernes rasen i det nordlige Italien, var der stormflod i Genova, hvor containerne befandt sig. Det lykkedes dog at få en lastbil frem fra Skrydstrup, så pakningen af materiellet kunne gå i gang. Efterhånden dukkede containerne også op dråbevis. Materiellet, der skal ind i den enkelte container, udvælges nøje, så der efterlades mindst muligt luft i containeren. Hver en kubikcentimeter skal helst udnyttes, da prisen på transport af luft og materiel er den samme. Donation I løbet af missionen har det været nødvendigt at købe forskellige ting lokalt på Sicilien. Det har været diverse møbler, cykler til transport, velfærdsudstyr og så videre. Det er forbundet med meget besvær at tage tingene med til Danmark, så det blev i stedet besluttet at skænke det til velgørenhed. Der blev truffet aftale med italienske Mr. Lunetta, som har med Community Relations Projects at gøre på Naval Air Station Sigonella. Mr. Lunetta fandt et par velgørende organisationer i nærområdet, som kunne modtage de danske effekter. På den måde har det danske forsvar også gjort gavn for befolkningen på Sicilien. Alle hjælpes ad på tværs af organisationen. (Foto: Søren Pedersen) Effekter til Flyvevåbnets Historiske Samling. (Foto: Søren Pedersen) FLYVEVÅBNET 13

14 Et ubemandet fly af typen MQ-1B Predator affyrer et af sine våben. Dens vingefang er 55 fod, knapt 17 meter. (Foto: General Atomics Aeronautical) Fremtiden er ubemandet En stor del af fremtidens flyvninger vil foregå uden en pilot i cockpittet. USA s brug af ubemandede fly er vokset med hele procent siden 2005, og det synes kun at være pengene og fantasien, der sætter grænser for brugen fremover. Af Thorbjørn Forsberg Fakta - Drone, UA eller UAS? Populært er ubemandede fly ofte blevet betegnet som droner. Det er dog ikke en teknisk korrekt betegnelse, når flyet har en pilot eller er blevet programmeret forudgående til at foretage en bestemt handling. Man har også før brugt UAV (Unmanned Aerial Vehicle), men det gør man ikke længere. Derimod bruges betegnelserne UA og UAS. UA står for Unmanned Aircraft og betegner selve flyet, for eksempel den mest omtalte af slagsen, General Atomics Aeronauticals Predator. UAS er et akronym for Unmanned Aircraft System, og det dækker over hele det setup, der kræves, for at det ubemandede fly kan være i luften. Ifølge en artikel i The Economist ( Flight of the drones, okt. 2011) kræver det 180 mand at holde én Reaper (storebroderen til Predator) i luften. Et tryk på knappen, og bomben er på vej mod jorden. Et øjeblik senere er målet en bil med en håndfuld erkendte terrorister - væk, og på skærmen er der nu kun en stor sky af støv og røg at se. Piloten drager et lettelsens suk. Han sidder i et behageligt sæde med store konsoller, en masse knapper og flere joystick rundt omkring sig. Røgen på skærmen driver langsomt væk, og han kan se nok til at vurdere, at bomben har virket efter hensigten. Kun nogle få rester af bilen er tilbage, og resten er erstattet af et krater i jorden. Fra sin position uden for fare på den anden side af kloden har han via en satellit-forbindelse styret et ubemandet fly langt, langt borte og ramt fjenden som lyn fra en klar himmel. Klokken overgiver han styringen til sin kollega og kører hjem, hvor ulvetimen og aftenen sniger sig ind på ham og familien. En helt almindelig familiefar med et helt ualmindeligt job. Dette scenarie er slet ikke utænkeligt i dag. Ifølge artiklen Flight of the drones i The Economist, oktober 2011, er antallet af luftpatruljer ( air patrols ) med ubemandede fly øget med intet mindre end procent siden Fra eksempelvis USA kan disse styres til at aflevere bomber mod mål overalt i verden eller til at observere områder gennem længere tid. Medierne har adskillige gange bragt historier om angreb i Afghanistan, Yemen eller Pakistan, og det bliver mere og mere almindeligt, at en pilot kan være i krig uden nogensinde at befinde sig fysisk i en krigszone. Ifølge artiklen i The Economist uddanner man i USA nu flere piloter til at styre ubemandede fly, end man uddanner Kresten Høst Jensen er med i en NATO-arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med ubemandede fly. Her ses han på det franske hangarskib Charles de Gaulle. (Privatfoto) almindelige piloter og til en betydeligt lavere pris. Ubemandede fly er altså et af de helt store fokusområder i forhold til fremtidens militære flyvning. Adskillige lande er med til at udvikle forskellige former for ubemandede fly og deres bagvedliggende systemer. Mange nye projekter er i støbeskeen, og det, man for ganske få år siden anså som science fiction, er nu på flere måder ved at blive til virkelighed. Det anslås, at omkring 30 lande er i gang med egne udviklingsprojekter, mens næsten det dobbelte antal lande benytter sig af ubemandede fly i en eller anden form. USA er førende blandt NATO-landene, mens det er usikkert, hvor langt lande som Kina og Iran er med deres egne projekter. Også Danmark er med i gruppen af brugere. Som det er de fleste bekendt, prøvede Forsvaret kræfter med systemet Tårnfalken, som dog aldrig kom til at fungere og blev solgt videre til Canada. Nu benytter Hæren sig i stedet af den lille fjernstyrede Raven, som har monteret kameraudstyr og kan bruges til for eksempel at rekognoscere bag fjendens linjer. Samtidig er 14 FLYVEVÅBNET

15 Raven-flyet så lille, at det er let at bruge, og det kan indsættes af én mand, som blot kaster det næsten ligesom man kaster en papirflyver. Det kan derfor bruges under en operation, uden at der skal være noget, der minder om en lufthavn i nærheden, og i stedet kan det medbringes i et køretøj. Med i NATO-arbejdsgruppe Danmark deltager tillige i en NATO-arbejdsgruppe, hvor arbejdet har fokus på fælles standarder for ubemandede fly. Gruppen hører under NSA NATO Standardization Agency og i gruppen er der også repræsentanter for lande uden for NATO-samarbejdet som for eksempel Rusland. Kaptajn og F-16 pilot Kresten Høst Jensen er Danmarks repræsentant i gruppen. - Jeg kan hente en masse informationer om andre landes erfaringer hjem fra møderne og følge med i, hvad der sker på området. Samtidig er det en måde at vise, at Danmark deltager i NATO-samarbejdet på mange områder, fortæller Kresten Høst Jensen. I gruppen taler man ikke alene om udviklingen af fly og systemer, men også om blandt andet luftrumsdoktriner altså, hvordan man styrer, opdeler, skaber plads og undgår kollisioner i et luftrum med mange fly, almindelige såvel som ubemandede. Forsvaret har som nævnt kun Raven, men deltager alligevel som en del af fællesskabet. Netop det fællesskab, der er i gruppen, kan komme Danmark til gode i fremtiden. USA er førende i både udvikling, økonomisk formåen på området og med hensyn til at råde over avancerede satellitter. Og at man er usikker på, hvor langt lande som Kina og Iran er med deres egne projekter. Et andet faktum er, ifølge Kresten Høst Jensen, at vi vil se flere og flere ubemandede fly. - De er billigere, de flyver længere, fordi de ikke vejer så meget, og du er ikke nødt til at lande, fordi piloten bliver træt, for du kan bare skifte undervejs. Et ubemandet fly kan stirre ned i det samme mål i timevis og observere på det uden at blinke. Og så er det selvfølgelig også en væsentlig nedsættelse af risikoen for tab af menneskeliv, påpeger han. Han tilføjer: - Man vil se dem blive anvendt på flere og flere områder, også til at transportere ting under krig. Og efterhånden, som man vænner sig til det, vil det sikkert også blive benyttet mere og mere i det civile, når luftrumskontrolsystemer og aftaler om overflyvning er på plads. de Ubemandede trusler Det er ikke kun, hvordan man selv kan bruge de ubemandede fly, man taler om i NATOs arbejdsgruppe. Også spørgsmål om foranstaltninger imod dem er på tale. - Man ved, at Al-Qaeda har undersøgt muligheden for at bruge ubemandede fly til at lave angreb med miltbrand. Og at FARC (kommunistisk terrorgruppe i Columbia, red.) allerede har brugt fjernstyrede fly udstyret med C-4 plastisk sprængstof i angreb, siger kaptajn Kresten Høst Jensen, F-16 pilot og Danmarks repræsentant i arbejdsgruppen. - Derfor er man opmærksom på truslen. De kan være meget små og umulige at se på radaren, så det er en udfordring overhovedet at finde dem. Og hvordan skyder man dem så ned? Og hvad gør man, hvis fjenden kommer flyvende med en hel sværm, spørger kaptajnen retorisk. Den problemstilling kan blive aktuel, især når man engang har udviklet ubemandede fly på størrelse med insekter, et arbejde, der allerede er i gang. Truslen kan for eksempel opstå ved, at et relativt billigt ubemandet fly flyves direkte ind i motoren eller rotorbladene på en helikopter og på den måde får den til at havarere. - Det giver os og alle de andre deltagere et netværk at trække på. De, der ved meget om udviklingen på området, ved også, hvad man skal kigge efter, og kan pege dem, der overvejer et indkøb, i den rigtige retning. Man kan få svar på næsten alt, både om det operative og det tekniske. Det kan for eksempel være i forhold til problemstillinger med at flyve højt mod nord, forklarer Kresten Høst Jensen. Informationerne kan også stamme fra virksomheder, som fortæller gruppen om deres udviklingsarbejde. Northrop Grunmans Block 40 Global Hawk er et af de store ubemandede fly med et vingefang på 116,2 fod (godt 35,4 meter). (Foto: Northrop Grumman) Se flere billeder Lockheed Martin - afh8. Fremtidens planer Arbejdet i arbejdsgruppen omkring de ubemandede fly er ikke på et fortroligt plan, men det er alligevel et af de mange redskaber, man bruger til at udvikle planer for fremtidig brug af flyene. Nogle af de fakta, man må forholde sig til, er, at MQ-9 Reaper i luften. Den kan operere fra op mod fod (det dobbelte af MQ-1B Predator) og har et vingefang på 66 fod - godt 20 meter. (Foto: General Atomics Aeronautical) General Atomics Aeronautical - afh9 FLYVEVÅBNET 15

16 Her er fremtiden Et ubemandet luftskib og fly uden piloter, der opererer autonomt. Det er næsten kun fantasi, pengekasser og international lovgivning, der kan sætte grænserne for fremtidens brug af ubemandede fly. Den loyale wingman Begrebet den loyale wingman bruges om ubemandede fly, der kan følge et almindeligt, bemandet fly. Det kunne for eksempel være til at bære ekstra våben eller brændstof, eller til at foretage de mere risikable manøvrer. Dette ubemandede fly kunne blive styret fra jorden eller fra det fly, der har det med og måske endda operere autonomt i en bodyguard-funktion, hvor det kunne tage kuglen for det rigtige fly samt udføre G-manøvrer, som et menneske ikke ville kunne holde til. Man kan også forestille sig, at fly som luftrumskontrolflyet AWACS og lufttankningsfly med tiden blev ubemandede. Det samme gælder for helikoptere til transport af gods og soldater i en krigszone. Det amerikanske Marine Corps har meldt ud, at de arbejder på at få udviklet netop sådanne helikoptere. I det civile bruger man allerede ubemandede helikoptere til at sprøjte marker med. De kræver ingen pilot, men kan derimod programmeres til kun at sprøjte et helt bestemt område. (Flyvevåbnets redningshelikopter kan i øvrigt også programmeres til at patruljere over et bestemt område, uden at piloten behøver at styre). Af Thorbjørn Forsberg Over 30 lande arbejder med at udvikle deres egne ubemandede fly af forskellige størrelser. Allerede i dag findes i omegnen af 250 forskellige typer, der bruges både civilt og militært. Ikke underligt er USA det førende land på området, og netop De Forenede Stater står bag nogle store projekter med ubemandede fly. En af de mere spektakulære planer er US Air Forces samarbejde med fabrikanten Lockheed Martin om udviklingen af et luftskib. Det har fået navnet High Altitude Airship (HAA), og den 27. juli 2011 luftsatte man den første testmodel med betegnelsen HALE-D High Altitude Long Endurance-Demonstrator. Meningen er, at det ubemandede luftskib skal ligge højt oppe over jetstrømmene og følge det samme punkt på jorden en såkaldt geostationær bane. Her skal det blandt andet kunne være relæ-station for kommunikation, overvåge jord 16 FLYVEVÅBNET og luftrum samt kunne foretage vejrmålinger. Det vil som sådan kunne overtage mange opgaver fra satellitter, men til en lavere pris på både fremstilling og vedligehold. Et sådant ubemandet luftskib kan måske også udvikle sig til at være en docking-station for mindre ubemandede fly, der fra denne position hurtigt ville kunne indsættes hvor som helst i verden. En hel eskadrille Den amerikanske flåde og Boeing er i gang med et stort projekt omkring opbygningen af en hel eskadrille af ubemandede bombefly. Disse fly med betegnelsen X-47B (eller Phantom Ray) skal kunne lette og lande fra hangarskibe, og planen er, at eskadrillen skal være klar til at operere fra Det betyder, at flyet formentlig allerede i 2013 skal kunne testes på et hangarskib under hensyntagen til de særlige forhold, en sådan landing byder på. Og en anden mulighed er, at mennesker bliver helt overflødige i store dele af de ubemandede flys missioner. Disse vil således ved hjælp af egne observationer og analyser vurdere, om der er tale om legitime mål og efterfølgende aflevere våben, uden at der har været mennesker blandet ind i beslutningsprocesserne. Det åbner dog op for en række etiske overvejelser, som den næste artikel kommer ind på. Lockheed Martins ubemandede helikopter Kaman K-MAX samler sin last op i et net. (Foto: Lockheed Martin)