Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011

Transkript

1 SIUMUT ORDFØRERTALE Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 Doris Jakobsen På Siumuts vegne skal jeg starte med at takke den nye regering for de tre redegørelser, vi nu har fået om det nordiske samarbejde, om det arktiske samarbejde og om Østersø-samarbejdet. Jeg vil i min ordførertale holde mig til det arktiske samarbejde. Om det nordiske samarbejde, vil jeg blot sige, at enhver forbedring af dette samarbejde skal hilses velkommen. Især de forbedringer, der gavner den

2 arktiske del af det nordiske fællesskab. Vi har fra Grønland heldigvis direkte indflydelse på det nordiske samarbejde via vores regering og vores egne medlemmer i Nordisk Råd. Jeg skal derfor nøjes med at opfordre til, at den danske indsats i Nordisk Råd hele tiden koordineres med den grønlandske. Arktis er ved at få værdi vores rolle i Arktis er blevet større end vores selvforståelse. Dette er et citat fra Chefen for Grønlands Kommando, Henrik Kudsk, i det nye nummer af CS-bladet fra november i år. Regeringens redegørelse om Arktisk samarbejde viser på mange måder den samme forståelse. Nemlig at Arktis er ved at få en værdi, der

3 er langt større end man tidligere har forstået i Danmark. Der er i redegørelsen en række gode forslag til den indsats overfor den arktiske virkelighed, som den nye regering gerne vil være med til. Jeg kan nævne emner som: En større indflydelse til Arktisk Råd - herunder et fast sekretariat, Udbygning af forsvarets samarbejdsmuligheder og redningsmuligheder samt forureningsindsats Bedre kortlægning af havet omkring Grønland Støtte til det virtuelle arktiske universitet U-Arctic Bedre kommunikation mellem arktiske

4 forskere Stiftelse af et internationalt instrument om beredskab og bekæmpelse af olieudslip Kortlægning af sårbare marineområder, En fælles indsats på sundhedsområdet Etablering af en nuklear beredskabsplan for Grønland Udvikling af dansk-kinesisk polarforskning Disse eksempler er endda kun nogen af de mange ønsker, der er omtalt i redegørelsen. Og det er de samme ønsker, der er afspejlet i den Arktiske Strategi for Kongeriget Danmark. Den strategi, som den forrige regering fremlagde sammen med regeringerne i Grønland og Færøerne.

5 Det kan vi i Siumut bestemt ikke have noget imod. Det viser netop forståelsen for, at den danske forbindelse til Arktis er: ved at stige i værdi, som Kudsk udtalte. Men jeg bliver nødt til at spørge den nye regering: Hvor er pengene til alle disse nye ønsker? Hvor er den økonomiske politik, der viser, at forståelsen for det nye Arktis også er nået fra udenrigsministerens kontor til finansministerens kontor? For hvis man ser på finansloven, er der ikke meget, der tyder på, at den arktiske værdi for Danmark også bliver udtrykt i en dansk økonomisk strategi. Det er til gengæld situationen i Canada, Norge og ikke mindst Rusland, hvor investeringerne i den arktiske fremtid er

6 meget store og meget fremadrettede. Der foretager man investeringer i såvel beredskab som forsvar og infrastruktur. Nye investeringer, der skal sikre nationens interesser i den udvikling der kommer, når isen smelter og de arktiske havne bliver sejlbare på en helt ny måde. Som Siumut ser den danske finanslov, peger den i sin nuværende form i en noget anden retning. Der er ingen sikkerhed for den hidtidige indsats omkring arktisk forskning fra 2013 i finansloven. Der er ingen sikkerhed for fortsat tilskud til U-Arctic i finansloven. Der er milliardbesparelser på vej indenfor forsvaret, og vi ved endnu ikke, hvordan de vil ramme Grønland.

7 Der er ingen klarhed over, hvor den danske del-finansiering af det nye sekretariat under Arktisk Råd skal komme fra. Der er ingen klarhed over, hvor finansieringen til en forstærket indsats omkring søkortene for de nye isfri områder skal komme fra. Og helt klart bliver det i redegørelsen, at Danmark ikke på nogen måde vil garantere for søredningen i de grønlandske farvande. I redegørelsen siger regeringen således helt klart om det søområde i Arktis, som Danmark hårdnakket har fastholdt sin suverænitet over jeg citerer: Det vil ikke indenfor en realistisk økonomisk ramme være muligt at etablere et effektivt og fuldt dækkende søredningsberedskab, som det kendes fra Danmark Dertil er afstandene i det arktiske område alt for store.

8 Mon ikke det er denne danske magtesløshed overfor den arktiske opgaves omfang, som Chefen for Grønlands Kommando, Henrik Kudsk mente, da han sagde, at: Vores rolle i Arktis er blevet større end vores selvopfattelse. Jeg skal derfor slutte med at spørge udenrigsministeren, hvordan han agter at finansiere de mange gode tiltag, som denne rapport omtaler? Hvordan han agter at få Danmarks rolle i Arktis til at hænge sammen med den nødvendige finansiering fremover? Hvordan han vil bringe den danske selvopfattelse op på linje med det ansvar, man som arktisk stat i dag må påtage sig. Ikke kun når vi taler klimaproblemerne og forskningen men også i forhold til den

9 rivende udvikling, der fremover kan forventes omkring udnyttelsen af råstoffer og tung trafik i området? Og ikke mindst, hvordan Danmark vil sikre et helt nyt samarbejde med Grønland omkring udnyttelsen af de positive sider af klimaændringerne? Altså hvordan Danmark vil sikre sig et partnerskab med Grønland i den erhvervsmæssige udvikling, der vil følge med de nye råstoffer, de nye trafikforhold og det nye internationale fokus på Grønland? Og lad mig runde denne spørgerunde af med et par forslag: Hvis regeringen mangler penge til sin udvikling af denne arktiske strategi herunder f.eks. kortlægningen af grønlandske farvande var det så ikke en idé, at genåbne aftalen med USA om brugen af Thule til missilskjoldsprojektet?

10 Den aftale vi har nu, har reelt ikke givet nogen som helst fordele til Grønland. Lad dog USA medfinansiere hele indsatsen i Grønland, når USA selv har nydt godt af vores land i årevis. Og hvis regeringen virkelig har brug for at spare på den militære indsats i Grønland hvad vi ikke håber så luk dog Siriuspatruljen i stedet for at skære andre steder. Alle andre steder vil besparelser på forsvarets indsats i Grønland betyde større fare for både afviklingen af trafikken på havet og sikringen af mennesker i nød. Med dagens satellit-teknologi, kan suveræniteten i Nordøstgrønland sagtens håndhæves uden en række unge danske mænd kører rundt på hundeslæder og fryser deroppe.

11 Tak.