Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=115178"

Transkript

1 Side 1 af 42 Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 144 af 29/02/2008 Gældende Offentliggørelsesdato: Undervisningsministeriet Vis mere... Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Senere ændringer til forskriften Lovgivning forskriften vedrører LBK nr 1244 af 23/10/2007 Yderligere dokumenter: Alle cirkulærer, vejledninger m.v. til denne bekendtgørelse Afgørelser truffet i henhold til denne retsforskrift Beretninger fra ombudsmanden, der anvender denne retsforskrift Bilag 11 Bilag 12 Bilag 13 Bilag 14 Bilag 15 Den fulde tekst Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygge og anlæg I medfør af 4, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr af 23. oktober 2007, fastsættes: 1. Den erhvervsfaglige fællesindgang bygge og anlæg omfatter uddannelser med funktions- og kompetencefællesskaber inden for beskæftigelse, der relaterer til design og fremstilling, udførelse, vedligeholdelse og reparation af konstruktioner, installationer og produkter i bygge- og anlægsbranchen og rådgivning herom. 2. Til denne indgang er henført uddannelserne til: 1) Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger, jf. bilag 1. 2) Boligmontering, jf. bilag 2. 3) Byggemontagetekniker, jf. bilag 3. 4) Bygningsmaler, jf. bilag 4. 5) Glarmester, jf. bilag 5. 6) Maskinsnedker, jf. bilag 6. 7) Murer, jf. bilag 7. 8) Skorstensfejer, jf. bilag 8. 9) Snedker, jf. bilag 9. 10) Stenhugger, jf. bilag ) Stukkatør, jf. bilag ) Tagdækker, jf. bilag ) Teknisk isolatør, jf ) Træfagenes byggeuddannelse, jf. bilag ) VVS-uddannelsen, jf. bilag 15. Stk. 2. For den i stk. 1, nr. 15, nævnte uddannelse gælder, at grundforløbet ikke kan erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed (ny mesterlære). 3. Den vejledende varighed af skoleundervisningen i den obligatoriske del af grundforløbet er 20 uger i de i 2, stk. 1, nr. 1 3, 6, 7, 9 11, 14 og 15, nævnte uddannelser. Stk. 2. Den vejledende varighed af skoleundervisningen i den obligatoriske del af grundforløbet er 10 uger i de i 2, stk. 1, nr. 4, 5, 8, 12 og 13, nævnte uddannelser. 4. De fælles kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen, er, at eleverne kan 1) udvælge de almindeligste materialer inden for indgangens uddannelser ud fra kendskab til deres anvendelse og placering i

2 Side 2 af 42 byggeriet, 2) foretage faglig informationssøgning og kommunikation ved anvendelse af it, 3) udføre en faglig arbejdsopgave og samtidig forstå sammenhængen i den samlede byggeproces, herunder samarbejde med de forskellige faggrupper i bygge- og anlægsbranchen ud fra en grundlæggende forståelse af samarbejdets værdi og nødvendighed samt kendskab til faggruppernes overordnede arbejdsområder, 4) udføre mindre, faglige arbejdsopgaver ud fra en forståelse af enkle arbejdstegninger, 5) vurdere og kontrollere, om en afleveret faglig arbejdsopgave opfylder fastsatte kvalitetsmæssige krav, 6) planlægge og udføre enkle, faglige arbejdsopgaver inden for indgangens uddannelser med hensigtsmæssig anvendelse af materialer, metoder, værktøjer og maskiner, og 7) tilgodese egen og andres sikkerhed ved planlægning og udførelse af faglige arbejdsopgaver ved iagttagelse af gældende regler på området. Stk. 2. For at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skal eleverne tillige opfylde målene for følgende grundfag: 1) Matematik F, 1 uge. Faget fortsætter i hovedforløbet. 2) Arbejdsmiljø, 1 uge. 3) Grundkursus i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, 0,5 uge. Faget skal være bestået. Stk. 3. Yderligere krav om kompetencemål, der er særlige for overgangen til skoleundervisning i det enkelte hovedforløb, er fastsat i bilagene til bekendtgørelsen. 5. For uddannelserne og undervisningen gælder i øvrigt de regler, der er fastsat for erhvervsuddannelserne i almindelighed. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves: 1) bekendtgørelse nr af 14. december 2000 om uddannelsen til bygningsmaler, 2) bekendtgørelse nr. 800 af 13. juli 2004 om uddannelsen til teknisk isolatør, 3) bekendtgørelse nr. 801 af 13. juli 2004 om uddannelsen til tagdækker, 4) bekendtgørelse nr af 18. november 2004 om uddannelse til byggemontagetekniker, 5) bekendtgørelse nr af 6. december 2004 om uddannelsen til glarmester, 6) bekendtgørelse nr af 6. december 2004 om uddannelsen til murer, 7) bekendtgørelse nr af 10. december 2004 om uddannelsen til skorstensfejer, 8) bekendtgørelse nr af 10. december 2004 om vvs-uddannelsen, 9) bekendtgørelse nr.1235 af 10. december 2004 om uddannelsen til maskinsnedker, trædrejer og produktionsassistent, 10) bekendtgørelse nr af 10. december 2004 om uddannelsen til stenhugger, 11) bekendtgørelse nr af 10. december 2004 om uddannelsen til stukkatør, 12) bekendtgørelse nr af 12. december 2004 om uddannelsen til snedker, 13) bekendtgørelse nr af 15. december 2004 om uddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger, 14) bekendtgørelse nr. 319 af 10. maj 2005 om træfagenes byggeuddannelse, og 15) bekendtgørelse nr. 706 af 1. juli 2005 om boligmonteringsuddannelsen. Stk. 3. Følgende vejledninger ophæves: 1) vejledning nr af 29. juli 2004 til bekendtgørelse nr. 800 af 13. juli 2004 om uddannelsen til teknisk isolatør, 2) vejledning nr af 29. juli 2004 til bekendtgørelse nr. 801 af 13. juli 2004 om uddannelsen til tagdækker, 3) vejledning nr af 29. juli 2004 til bekendtgørelse nr. 319 af 9.maj 2004 om vvs-uddannelsen som ændret ved bekendtgørelse nr. 735 af 5. juli 2004, 4) vejledning nr af 8. december 2004 til bekendtgørelse nr af 18. november 2004 om byggemontageteknikeruddannelsen, 5) vejledning nr af 12. maj 2005 til bekendtgørelse nr.1235 af 10. december 2004 om uddannelsen til maskinsnedker, trædrejer og produktionsassistent, 6) vejledning nr af 18. maj 2005 til bekendtgørelse nr af 14. december 2000 om uddannelsen til bygningsmaler, 7) vejledning nr af 18. maj 2005 til bekendtgørelse nr af 06. december 2004 om uddannelsen til murer, 8) vejledning nr af 18. maj 2005 til bekendtgørelse nr af 10. december 2004 om uddannelsen til stenhugger, 9) vejledning nr af 7. juni 2005 til bekendtgørelse 1232 af 10. december 2004 om uddannelsen til skorstensfejer, 10) vejledning nr af 7. juni 2005 til bekendtgørelse nr af 12. december 2004 om snedkeruddannelsen (Bygningssnedker, møbelsnedker, orgelbygger, bygningsmontør og træoperatør), 11) vejledning nr af 15. juni 2005 til bekendtgørelse nr af 15. december 2004 om uddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger, 12) vejledning nr af 29. marts 2006 til bekendtgørelse nr. 319 af 10. maj 2005 om træfagenes byggeuddannelse, og 13) vejledning nr af 27. juni 2006 til bekendtgørelse nr af 6. december 2004 om uddannelsen til glarmester. Stk.4. Elever, der er begyndt på en uddannelses grundforløb eller hovedforløb, kan gennemføre henholdsvis grundforløbet eller

3 Side 3 af 42 hovedforløbet efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Skolen fastsætter i den lokale undervisningsplan eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter de hidtil gældende regler. Undervisningsministeriet, den 29. februar 2008 P.M.V. Søren Hansen Afdelingschef / Martin Bülow Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger Bilag 1 1. Uddannelsens formål og opdeling 1.1. Uddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1. Planlægning, etablering og vedligeholdelse af kloak-, belægnings- og betonkonstruktioner, som indgår i anlægskonstruktioner og råhuse, samt vejbygning og -belægninger. 2. Kontrol af eget arbejde og kvalitetskontrol af byggeri og konstruktioner under hensyn til love og regler. 3. Samarbejde på en byggeplads vedrørende arbejdsplanlægning og produktion af en bygge- og anlægsopgave. 4. Arbejdstilrettelæggelse ud fra systematisk arbejdsmiljø- og sikkerhedsvurdering på og ved arbejdsstedet. 5. Kommunikation med projekt- og byggeledere, kunder, leverandører og andre samarbejdsparter. 6. Anvendelse af it til planlægning, tegning, kvalitetssikring, informationssøgning og kommunikation i forbindelse med arbejdet på en byggeplads Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin og specialer Uddannelsen indeholder trin 1 kloakrørlægger, som er trin i alle uddannelsens specialer Uddannelsen kan afsluttes med følgende specialer (trin 2): 1. Anlægsstruktør. 2. Bygningsstruktør. 3. Brolægger. 2. Uddannelsens varighed og struktur mv Uddannelsens trin 1 kloakrørlægger varer mellem 1 år 6 måneder og 2 år inklusiv grundforløbet og afsluttes med de afsluttende prøver. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 10 uger. Uddannelsens specialer varer mellem 3 år 5 måneder og 3 år 11 måneder inklusiv grundforløbet og trin 1 og afsluttes med svendeprøven. Skoleundervisningen i hovedforløbet (trin 2) varer 25 uger for anlægsstruktør og bygningsstruktør og 20 uger for brolægger. Tidspunkter for afsluttende prøver i trin 1 og for svendeprøver fastsættes i uddannelsesordningen Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperiode for elever på trin 1 og yderligere 4 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever i specialerne. 3. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.1. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan 1. indgå som medhjælpere i udførelsen af almindelige bygge- og anlægsaktiviteter, herunder etablering, indretning og vedligeholdelse af byggepladsens forskellige velfærdsmæssige og produktionsmæssige installationer, 2. under opsyn og vejledning foretage udgravning til huskloak og samle og understøtte en huskloak ved brug af PVC-materialer, 3. under vejledning opstille en simpel forskallingskonstruktion, placere og udføre binding af armering samt efter instruktion udføre udstøbning af in-situ beton og efterbehandling af in-situ betonoverfladen,

4 Side 4 af under vejledning udføre simple belægningsopgaver, herunder bearbejde de almindeligt forekommende typer belægningssten i beton og granit, samt opbygge og foretage komprimering af belægningsbunden, 5. efter instruktion betjene og vedligeholde enkle entreprenørmaskiner sikkerhedsmæssigt korrekt, herunder stationære elafkortere, el-klippe- og -bukkemaskiner, håndholdte boremaskiner, 6. udforme og arbejde med en simpel elektronisk arbejdstegning samt håndtegnede skitser, 7. medvirke ved afsætning og nivellering samt gøre brug af måletekniske metoder og måleværktøjer i forbindelse med opmærkning, montage og afsætning af linjer og koter, 8. anvende relevante måletekniske standarder, værdier og tolerancer, 9. deltage i arbejdspladsvurderinger (APV) samt planlægge og udføre arbejdsopgaver ud fra grundlæggende viden om ergonomi, 10. foretage enkle og simple beregninger til brug for arbejdet og til egenkontrol af mængder og vinkler bl.a. ved hjælp af viden om materialers vægtfylde og Pythagoras læresætninger og 11. læse og forstå arbejdsbeskrivelser og producenters produkt- og arbejdsanvisninger på dansk For at begynde på uddannelsens hovedforløb skal eleverne ud over at opfylde kompetencemålene i 3.1. bestå grundforløbsprøven og have erhvervet dokumentation for at opfylde Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav for at kunne opstille rulle- og bukkestillads. 4. Kompetencemål for hovedforløbet 4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit , er, at eleverne kan 1. foretage opmåling og afsætning samt håndværksmæssigt producere simple og komplicerede anlægs-, bygnings- og betonkonstruktioner, 2. planlægge, tilrettelægge og udføre konstruktioner samt foretage mængdeberegning på grundlag af standardiserede tegninger og beskrivelser, byggelove og regler, 3. tilrettelægge arbejdet arbejdsmiljømæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt og herunder inddrage organiseringen af det systematiske sikkerhedsforebyggende arbejde på en byggeplads og i en virksomhed, 4. foretage nivellering, beregne og afsætte koter og modulmål ved brug af forskellige typer af nivelleringsinstrumenter og teodolitter samt gennemføre kvalitetssikring og egenkontrol, 5. foretage anhugning i forhold til byrdens størrelse og vægt, opbevare, kontrollere og anvende almindeligt forekommende anhugningsgrej, vurdere det i forhold til belastningsregler, mærkning og kassationsgrænser samt dirigere anhugnings- og transportprocessen ved standardiseret visuel tegngivning og radiokommunikation, 6. udvælge, anvende og vedligeholde store og små entreprenørmaskiner ergonomisk og sikkerhedsmæssigt korrekt, 7. træffe sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger, herunder vælge og anvende personlige værnemidler ved forskellige typer arbejde med kold asfalt, bitumen, epoxy og isocyanatprodukter i overensstemmelse med regler og uddannelseskrav fastsat af Arbejdstilsynet, 8. udføre rørlæggerarbejde som udførende medarbejder i autoriseret kloakmestervirksomhed i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens regler, 9. vurdere og udføre bundopbygning af vej, afretning, sætning af kant- og belægningssten i beton og granit, 10. udføre opbygning, armering, udstøbning, vibrering og efterbehandling af simple in-situ jernbetonkonstruktioner, 11. udføre arbejde ved vej i overensstemmelse med Vejdirektoratets uddannelseskrav, 12. sortere og udvælge materialer samt vælge tekniske hjælpemidler ud fra viden om ergonomi og sikkerhed, 13. anvende it-baserede redskaber til at udarbejde forskellige typer standardiserede arbejdstegninger samt produktions- og kvalitetssikringsplaner, 14. anvende it til metodevalg til rådgivning af kunder og til at søge og opdatere viden om byggelovgivning, regler og standarder og produktvejledninger,

5 Side 5 af udarbejde projektskitse og udføre kloakinstallationer, nedsivnings-, pumpe- og udskilleranlæg samt kloakering i landbruget i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens praktiske uddannelseskrav til den ansvarshavende i en autoriseret kloakmestervirksomhed, 16. ud fra fastlagt jordbundstype vælge og udføre bundopbygning til en vej- og anlægsopgave, 17. udføre, bearbejde og behandle betonbelægningsprodukter, 18. udføre, opstille, forandre og nedtage systemstillads i overensstemmelse med Arbejdstilsynets uddannelseskrav, 19. foretage dimensionering, opstilling og sikring af forskalling samt det tilhørende armeringsarbejde og under forskellige vejrligsforhold og foretage udstøbning, bearbejdning og efterbehandling af in-situ beton på grundlag af elektroniske arbejdstegninger og skriftlige beskrivelser, 20. planlægge og udføre specialkonstruktioner ved anvendelse af specialforskalling, specialarmering og specialbeton, 21. udføre granitbelægning på torve, pladser og vejarealer og 22. vurdere og udføre bundopbygning til en brolægningsopgave ud fra fastlagt jordbundstype Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 14, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr , gælder for specialet anlægsstruktør Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr , gælder for specialet bygningsstruktør Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr , gælder for specialet brolægger. 5. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.1. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 6. Bedømmelse og beviser mv Ved afslutningen af trin 1 kloakrørlægger afholder skolen to prøver Den ene prøve er kloakrørlæggerprøven, som aflægges af alle elever. Kloakrørlæggerprøven modsvarer Sikkerhedsstyrelsens krav for den udførende kloakrørlægger Den anden prøve er en projektprøve, som aflægges af elever, der alene skal gennemføre trin Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsens specialer afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse Svendeprøven i uddannelsens specialer består af en teoretisk opgave og en praktisk opgave. I specialet anlægsstruktør består svendeprøven dog af to praktiske opgaver foruden den teoretiske opgave. Opgaverne stilles af det faglige udvalg efter samråd med skolen. Opgaven til den praktiske kloakmesterprøve er godkendt af Prøveudvalget for Kloakmestereksamen, og følger gældende vejledning for undervisningssteder og censorer/eksaminatorer og tilhørende bedømmelsesbestemmelser Den teoretiske opgave er en skriftlig prøve, der varer 8 timer I specialet anlægsstruktør aflægges den praktiske del af kloakmesterprøven som den ene praktiske prøve. Opgaven til den praktiske kloakmesterprøve er godkendt af Prøveudvalget for Kloakmestereksamen og følger gældende vejeledning for undervisningssteder og censorer/eksaminatorer og tilhørende bedømmelsesbestemmelser. Desuden aflægges en praktisk prøve i anlæg af vej, som varer 24 timer fordelt på tre dage I specialet bygningsstruktør varer den praktiske prøve 40 timer fordelt på fem dage I specialet brolægger varer den praktiske prøve 16 timer fordelt på to dage For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have bestået kloakrørlæggerprøven og fagene anhugning, kold asfalt, bitumen, epoxy og isocyanatprodukter samt vejen som arbejdsplads For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1 kloakrørlægger, skal den afsluttende projektprøve desuden være bestået For elever, der afslutter uddannelsen med et speciale på trin 2, skal den eller de praktiske svendeprøver desuden være bestået, og det samlede resultat af svendeprøven skal mindst svare til beståkarakter. Det samlede resultat af svendeprøven er et vægtet gennemsnit af den eller de praktiske svendeprøver og den teoretiske svendeprøve I det vægtede gennemsnit for specialet anlægsstruktør indgår hver af de 3 prøver med 1/ I det vægtede gennemsnit for specialet bygningsstruktør indgår den teoretiske prøve med 1/3 og den praktiske prøve med 2/ I det vægtede gennemsnit for specialet brolægger indgår den teoretiske prøve med 1/6 og den praktiske prøve med 5/ For elever i specialet bygningsstruktør skal faget systemstillads desuden være bestået Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven

6 Side 6 af 42 som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet for specialerne om udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne ros, bronzemedalje eller sølvmedalje. Boligmonteringsuddannelsen Bilag 2 1. Uddannelsens formål og opdeling 1.1. Uddannelsen har som overordnet formål, at eleven gennem helhedsorienteret skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1. Traditionel polstring af nye og ældre møbler inden for boligindretning og restaurering af ældre møbelklassikere. 2. Industriel polstring i større industrivirksomheder inden for polsterområdet. 3. Fremstilling af gardiner og større teaterdekorationer. 4. Anvendelsen af nye og ældre materialer til såvel polster som boligindretning og boligtekstiler. 5. Design og produktudviklingsopgaver i større og mindre virksomheder inden for polstrer-, gardin- og automøbelbrancherne. 6. Polstring og opbygning af automøbler til såvel nyere som ældre automobiltyper. 7. Opbygning, montage og automatisering af udvendige og indvendige solafskærmninger og markisesystemer Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens specialer Uddannelsen kan afsluttes med følgende specialer: 1. Møbelpolstrer. 2. Autosadelmager. 3. Gardindekoratør. 4. Gardinmontør. 2. Uddannelsens varighed og struktur mv Uddannelsen varer op til 4 år for specialerne møbelpolstrer og autosadelmager inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 30 uger. Uddannelsen varer 2 år og 9 måneder for specialerne gardindekoratør og gardinmontør inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 20 uger Skoleundervisningen i hovedforløbet til møbelpolstrer og autosadelmager opdeles i mindst 6 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder. Skoleundervisningen i hovedforløbet til gardindekoratør og gardinmontør opdeles i mindst 4 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder. 3. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.1. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan: 1. læse tegninger og diagrammer ud fra kendskab til praktisk relateret og grundlæggende tegneteknik og projektionstegning, herunder symboler og illustrationsmetoder, 2. udføre skitser og arbejdstegninger, herunder afbildning og udfoldning i relation til udførelse af praktiske opgaver, der er relevante for indgangens uddannelser, 3. udføre en elektronisk arbejdstegning ud fra kendskab til grundlæggende teknik i et CAD-program, 4. foretage opmåling og beregning samt udarbejde materiale- og styklister med anvendelse af materialebetegnelser, antal, mængde, længde og areal, 5. bruge måletekniske metoder og måleværktøjer i forbindelse med opmærkning, montage, nivellering og afsætning, 6. bruge relevante måletekniske standarder, koter, værdier og tolerancer, 7. planlægge og fremstille mindre, grundlæggende, praktiske og teoretiske opgaver inden for boligmonteringsområdet,

7 Side 7 af vælge arbejdsteknik til enkle, grundlæggende opgaver inden for boligmonteringsområdet, 9. anvende, reparere og vedligeholde de mest almindelige maskiner og værktøjer inden for boligmonteringsområdet, 10. deltage i og gennemføre arbejdspladsvurderinger (APV) og 11. formulere sig mundtligt og skriftligt på dansk i arbejdsmæssig sammenhæng, herunder kommunikere konstruktivt om den konkrete opgaveløsning For at begynde på uddannelsens hovedforløb skal eleverne ud over at opfylde kompetencemålene i 3.1. bestå grundforløbsprøven og have erhvervet dokumentation for at opfylde Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav vedrørende opstilling af rulle- og bukkestillads. 4. Kompetencemål for hovedforløbet 4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit , er, at eleverne kan 1. anvende samarbejds- og kommunikationsteknikker, 2. forholde sig til kvaliteten af egne arbejdsprocesser, 3. anvende relevant it-værktøj og udstyr til løsning af brancherelaterede opgaver, 4. analysere og vurdere designfunktioner i forhold til individuelle og kollektive kundebehov og brugersynspunkter, 5. foretage materialevalg på baggrund af relevante informationer og ud fra hensynet til tekniske, miljø- og arbejdsmiljømæssige samt økonomiske faktorer, 6. varetage opgaver inden for salg, handel og markedsføringsmæssige sammenhænge, 7. anvende strukturerede teknikker i forbindelse med udvikling og fremstilling af produkter eller serviceydelser inden for den relevante branche, 8. anvende måle- og skæreværktøj, 9. anvende og vedligeholde forskellige typer af håndværktøj, 10. vurdere kvaliteten af arbejdspladsens ydelser og produkter og bruge denne viden til planlægning af eget arbejde, 11. vurdere kvaliteten af eget arbejde, 12. overholde sikkerheds- og arbejdsmiljøregler, 13. kommunikere og udføre arbejdsopgaver med internationale partnere, herunder også ved brug af internettet, 14. anvende deres kendskab til internationale råvarer og materialestrømme og international arbejdsdeling, 15. indgå i innovative og kreative processer i forbindelse med produktudvikling og etablering af egen virksomhed, 16. være fleksibel og samarbejde med kolleger, kunder og andre interessenter, 17. polstre møbler efter arbejdstegning, 18. fremstille nye modeller efter forskellige skabeloner, 18. rådgive kunder om forskellige stof- og steltypers anvendelighed, 20. kommunikere konstruktivt med og vejlede kunder og brugere om materialevalg, brug og vedligeholdelse af møblerne, 21. foretage korrekt valg af forskellige lædertyper i forhold til deres anvendelsesområder, 22. betjene, vedligeholde, fejlfinde og justere de anvendte maskintyper inden for boligmonteringsområdet, 23. udføre model- og polstrerarbejde efter arbejdstegning eller opmåling af specialopbygning samt indretning af interiør i biler, 24. fremstille og reparere alle i branchen almindeligt forekommende produkter, herunder under hensyntagen til ergonomisk korrekt siddekomfort,

8 Side 8 af arbejde med de forskellige typer af eldrevet udstyr i biler, herunder i sæder og selestrammere, herunder foretage af- og tilmontering og korrekt håndtering af airbags, 26. montere loft- og vægbeklædning, 27. kommunikere konstruktivt med og vejlede kunder og brugere om materialevalg, brugen og vedligeholdelse af interiøret i bilen, 28. fremstille og reparere alle i branchen almindeligt forekommende produkter, herunder rundhorisonter og teaterdekorationer, 29. fremstille almindeligt forekommende produkter efter arbejdstegning, 30. rådgive kunder om stof- og materialevalg, 31. arbejde med forskellige typer af solafskærmning, 32. anvende alle former for specialstænger og foretage mål og beregninger ved bukning af stænger og montering af snoretræk, 33. anvende forskellige monteringsbeslag og foretage specialmontering i væg- og loftmaterialer, 34. udføre vægge og adskillelser med tekstilbeklædning og udføre flagdekorationer, 35. rådgive og vejlede kunder om farvevalg, vedligeholdelse og pleje af materialer, 36. rådgive kunder om manuelle og el-drevne løsninger, 37. fremstille og reparere alle typer af solafskærmninger og markiser, 38. fremstille og montere alle almindeligt forekommende produkter efter arbejdstegning, 39. rådgive kunder om stof- og materialevalg, 40. rådgive og vejlede kunder om farvevalg, vedligeholdelse og pleje af materialer, 41. rådgive kunder om manuelle og el-drevne løsninger, 42. udarbejde forskellige løsninger, hvori der indgår typer af pc-integration, 43. udarbejde oplæg til forskellige typer af rumdeling, 44. anvende lifte på udendørs arbejdspladser og 45. redegøre for sikkerhedsorganisationen på en byggeplads Kompetencemålene i afsnit 4.2., nr. 1-17, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen Kompetencemålene i afsnit 4.3., nr , gælder for uddannelsens speciale møbelpolstrer Kompetencemålene i afsnit 4.4., nr , gælder for uddannelsens speciale autosadelmager Kompetencemålene i afsnit 4.5., nr , gælder for uddannelsens speciale gardindekoratør Kompetencemålene i afsnit 4.6., nr , gælder for uddannelsens speciale gardinmontør. 5. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.1. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 6. Bedømmelse og beviser mv Som del af den sidste skoleperiode i specialerne afholder skolen en prøve. Prøven udgør en svendeprøve, der består af et projekt. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse Svendeprøven består for specialerne møbelpolstrer og autosadelmager af et projekt med en teoretisk prøve og en praktisk prøve. Den teoretiske prøve indeholder følgende discipliner: 1. Optegning. 2. Projektbeskrivelse, materialeanvendelse og skæremodeller. 3. Skæreplaner. Den praktiske prøve indeholder følgende discipliner:

9 Side 9 af Overholdelse af mål og data. 2. Håndværksmæssig udførelse. 3. Helhedsindtryk Svendeprøven består for specialet gardindekoratør af et projekt med teoretisk prøve og en praktisk prøve. Den teoretiske prøve indeholder følgende discipliner: 1. Tegning. 2. Projektbeskrivelse, materialevalg og ordreformularer. 3. Tegningens proportioner. Den praktiske prøve indeholder følgende discipliner: 1. Montering. 2. Kontrol af syning, limning og fremstilling. 3. Det færdige gardin proportioner og helhedsindtryk Svendeprøven består for specialet gardinmontør af et projekt med en teoretisk prøve og en praktisk prøve. Den teoretiske prøve indeholder følgende discipliner: 1. Tegning. 2. Projektbeskrivelse, materialevalg farveanvendelse. 3. Prisberegning, gardiner og solafskærmninger. Den praktiske prøve indeholder følgende discipliner: 1. Fremstilling af udvendige solafskærmninger og markiser. 2. Automatiseringsopgave. 3. Montering Der gives en karakter for henholdsvis den teoretiske og praktiske prøve Projektet løses inden for en varighed af 4 uger Den teoretiske del af projektet består af en tegning og en projektmappe, der vurderes i sammenhæng. Den praktiske del af projektet består af et udført emne, der indeholder de discipliner, der er beskrevet i 6.2., og Karakteren for den afsluttende prøve i uddannelsen fremkommer som et vægtet gennemsnit, hvori karakteren for den teoretiske prøve indgår med 40 % og karakteren for den praktiske prøve indgår med 60 %. Eleven har bestået den samlede svendeprøve, når karakteren for både den teoretiske og den praktiske prøve er beståkarakter For atder kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået mindst beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle grund- og områdefag i hovedforløbet. Eleven skal i øvrigt have opnået mindst beståkarakter eller bestået i hvert enkelt specialefag Svendeprøven skal være bestået Ved uddannelsens afslutning, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet om udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne ros, bronzemedalje eller sølvmedalje. Byggemontagetekniker Bilag Uddannelsens formål og opdeling 1.1. Uddannelsen til Byggemontagetekniker har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1. Planlægning, udførelse og kvalitetssikring. 2. Opsætning, montage og beklædning indvendigt af vægge og lofter med gips.

10 Side 10 af Montage af indvendige døre og glaspartier med tilhørende listearbejde og afslutninger. 4. Informationssøgning og valg af materialer, konstruktions- og montagemetoder. 5. Samarbejde med de øvrige faggrupper på arbejdspladsen om udførelse af arbejdsopgaver. 6. Anvendelse af love og regler vedrørende byggeri, herunder brandsikring, arbejdsmiljø, licitation og tilbudsgivning. 7. Hensyn til det nære, omliggende og globale miljø Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for uddannelsens speciale Uddannelsen afsluttes med specialet byggemontagetekniker. 2. Uddannelsens varighed og struktur mv Uddannelsen varer 1 år og 6 måneder inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 45 uger. 3. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.1. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde på uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne opfylder de særlige kompetencemål forud for hovedforløbet i en af følgende uddannelser i fællesindgangen bygge og anlæg: Boligmontering, maskinsnedker, snedker, eller træfagenes byggeuddannelse. 4. Kompetencemål for hovedforløbet 4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet er, at eleverne kan: 1. opsætte faste, nedhængte lofter og skinnesystemer med gips på forskellige underlag samt afslutninger ved armaturer og rør, og borter og friser med valg af dimensioner, materialer, værktøj, befæstigelser og sikkerhedsudstyr, 2. konstruere, opsætte og beklæde indvendige skillevægge og vådrum opbygget med underlag i stål og træ med gipsbeklædning under hensyntagen til funktionalitet, lyd og brand med valg af dimensioner, materialer, værktøj, befæstigelser og sikkerhedsudstyr, herunder buede skillevæge, 3. udføre indvendig gipsbeklædning af ydervægge med valg af dimensioner, materialer, værktøj, befæstigelser og sikkerhedsudstyr under hensyntagen til funktionalitet, isolering, fugt, lyd og brand, 4. isætte indvendige døre og glaspartier med valg af dimensioner, materialer, værktøj, befæstigelser og sikkerhedsudstyr under hensyntagen til funktionalitet, isolering, lyd og brand, 5. lave listearbejde og afslutninger mellem gulv, væg og loft og omkring indvendige døre med valg af dimensioner, materialer, værktøj, befæstigelser og sikkerhedsudstyr, herunder udføre fuger med blød fugemasse, 6. foretage gennembrydninger og reparationer af indvendige gipsvægge og -lofter, 7. læse og arbejde efter en arbejdstegning samt udføre skitser og frihåndstegning til problemløsning af detaljer, 8. nivellere flader, afsætte koter og vandrette og lodrette linier samt vælge måleinstrumenter, 9. planlægge en montageopgave under hensyn til arbejdsmiljø, sikkerhed, adgangsveje, affaldssortering, herunder tilrettelægge arbejdsopgaver med henblik på ergonomi og arbejdsmiljø, 10. foretage kvalitetsstyring og dokumentation ved modtagekontrol, proceskontrol og slutkontrol, herunder identificere de almindeligste byggefejl på uddannelsens område, 11. foretage styk- og mængdeberegninger af materialer til almindeligt forekommende arbejdsopgaver på uddannelsens område og 12. foretage informationssøgning i skriftlige og elektroniske opslagsværker efter materiale-, sikkerheds-, arbejds- og brugsanvisninger samt love og regler. 5. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.1. Uddannelsen er skolebaseret uden praktik i en virksomhed. 6. Bedømmelse og beviser mv Skolen afholder mod slutningen af skoleundervisningen en afsluttende prøve bestående af et projektarbejde med udgangspunkt i en case med en faglig problemstilling Eleven udarbejder inden for en uge et praktisk orienteret projekt, der indgår som udgangspunkt for en mundtlig prøve på ca. 30 minutter inklusiv votering.

11 Side 11 af Der gives en afsluttende karakter beregnet på baggrund af en delkarakter i teori for den mundtlige prøve og en delkarakter i praktik for det praktiske produkt og arbejdets tilrettelæggelse. Resultatet af den afsluttende prøve er gennemsnittet af de to prøvekarakterer Ved uddannelsens afslutning udsteder skolen et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen For at der kan udstedes uddannelsesbevis, skal eleven have opnået beståkarakter i hovedforløbets områdefag og bundne specialefag og i både teori og praktik i den afsluttende prøve. I reglerne i uddannelsesordningen om det enkelte fag kan faget dog undtages fra dette krav. Fag, der ikke skal bestås, og fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. Bygningsmaler Bilag 4 1. Uddannelsens formål og opdeling 1.1. Uddannelsen til bygningsmaler har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1. Selvstændig, kreativ, innovativ og rutineret planlægning, beskrivelse og udførelse af bygningsmalerarbejde under hensyn til kvalitetsmæssige, produktivitetsmæssige og æstetiske forhold. 2. Sikring af personlig sikkerhed, arbejdspladsens arbejdsmiljø samt det nære, det omliggende og det globale miljø 3. Samarbejde med andre faggrupper på arbejdspladsen med hensyn til planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdsopgaverne. 4. Ansvarlighed, selvstændighed, fleksibilitet og engagement i udførelsen af fagets arbejdsopgaver. 5. Branchens virksomhedsudvikling, efter- og videreuddannelser og grundlag for at etablere egen virksomhed Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden uddannelsens speciale Uddannelsen afsluttes med specialet bygningsmaler. 2. Uddannelsens varighed og struktur mv Uddannelsen varer mindst 3 år og højst 3½ år inklusiv grundforløbet. Uddannelsen afsluttes med den svendeprøve, som ligger tættest på 3 år og 3 måneder. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 25 uger Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 3 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder. 3. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.1. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan 1. foretage farveblanding ud fra et grundlæggende kendskab til farvernes blandingsmæssige egenskaber, 2. under faglig vejledning foretage hensigtsmæssigt materialevalg til en arbejdsopgave ud fra et grundlæggende kendskab til malematerialernes sammensætning og egenskaber og ud fra produktbeskrivelser og lignende, 3. under faglig vejledning indgå i almindeligt forekommende arbejdsopgaver i en malervirksomhed, 4. foretage afrensning, klargøring, bundbehandling og slutbehandling til fagets almindelige arbejdsopgaver, 5. anvende bygningsmalerfagets almindelige værktøjer, hjælpemidler og materiel sikkerhedsmæssigt korrekt, 6. planlægge deres arbejde på en sikkerheds- og sundhedsmæssig korrekt måde, herunder anvende fagets kodemærkningsbestemmelser til valg af relevante personlige værnemidler, 7. anvende æstetiske elementer som stil, form og farve både for historiske og moderne løsninger i bygningsmalerfaget på en kreativ måde og 8. anvende de for bygningsmalerfaget relevante regningsarter i forbindelse med arealberegning, materialeberegning (mængde og rækkeevne) samt opmåling For at begynde på uddannelsens hovedforløb skal eleverne ud over at opfylde kompetencemålene i 3.1. bestå grundforløbsprøven og have erhvervet dokumentation for at opfylde Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav for at kunne

12 Side 12 af 42 opstille rulle- og bukkestillads. 4. Kompetencemål for hovedforløbet 4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet er, at eleverne kan 1. kommunikere med kunder og samarbejdspartnere, deltage i konfliktløsning og løsning af arbejdsmiljøproblemer og forholde sig til arbejdsmiljøets og det ydre miljøs betydning for sundhed og livskvalitet, 2. planlægge, forudakkordere og prissætte eget arbejde, herunder søge informationer om materialers tekniske, miljø- og arbejdsmiljømæssige samt økonomiske specifikationer i skriftlige og elektroniske medier, 3. tegne enkle dekorationer på baggrund af idéforslag og udarbejdede skitser, 4. foretage farveanalyse, farveefterligning, farveblanding og farvesætning under hensyn til farvernes psykiske, fysiske, æstetiske og blandingsmæssige egenskaber og anvende farverne kreativt, herunder vurdere æstetiske elementer som stil, form og farve, 5. vurdere almindeligt forekommende underlag og vælge og vurdere sammenhængen mellem værktøj, udstyr, materialer og teknikker ved klargøring, behandlingsopbygning fra bund til finish, til lakering, vægbeklædning, enkle opgaver i historiske malematerialer og moderne dekorative maleteknikker, 6. identificere muligheder for forbedring af materialer, værktøj, teknikker mv. og deltage i udvikling af faget, herunder innovativt anvende viden om faktorer, som skaber teknologisk udvikling og produktudvikling, 7. vurdere kvaliteten i eget arbejde, herunder inddrage plan, proces og arbejdsresultat under hensyn til standarder og normer, og anvende it-udstyr til planlægning af systematisk kvalitetskontrol og vedligehold og 8. anvende relevante regningsarter for bygningsmalerfaget i forbindelse med arealregning, materialeberegning (mængde og rækkevidde) samt opmåling. 5. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.1. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 6. Bedømmelse og beviser mv Efter afslutning af den sidste skoleperiode i uddannelsen afholder det faglige udvalg en afsluttende prøve i form af en svendeprøve. Det er en betingelse for at deltage i svendeprøven, at der er udstedt skolebevis, jf Svendeprøven består af 4 praktiske opgaver i discipliner fra virksomhedspraktik, områdefag og specialefag Svendeprøven løses inden for en varighed af 8 arbejdsdage. Eleven afslutter prøven med en præsentation af resultatet for svendeprøvekommissionen af 5 minutters varighed Svendeprøven er praktisk med en kort mundtlig præsentation. Der gives en karakter for svendeprøven Prøven bedømmes af en svendeprøvekommission med to arbejdsgiver- og to arbejdstagermedlemmer. Kommissionen udpeges af det faglige udvalg For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter i hovedforløbets områdefag og bundne specialefag. I reglerne i uddannelsesordningen om det enkelte fag kan faget dog undtages fra dette krav. Fag, der ikke skal bestås, og fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne for faget Hvis eleven ikke består svendeprøven, tilbyder det faglige udvalg eleven en ny prøve, eventuelt efter supplerende praktikuddannelse. Det faglige udvalg kan dispensere fra antal prøver, således at eleven i særlige tilfælde kan deltage i yderligere svendeprøver Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen Det faglige udvalg kan påtegne uddannelsesbeviset om udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne ros, bronzemedalje eller sølvmedalje Klager i forbindelse med svendeprøven afgøres af det faglige udvalg. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder tilsvarende anvendelse, medmindre andet er bestemt i uddannelsesordningen eller i et svendeprøveregulativ udstedt af det faglige udvalg. Glarmester Bilag 5

13 Side 13 af Uddannelsens formål og opdeling 1.1. Uddannelsen til glarmester har som overordnet formål, at eleven gennem helhedsorienteret skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1. Planlægning og udførelse af glarmesteropgaver med respekt for fagets traditioner og inden for rammerne af gældende regler, herunder regler vedrørende byggeri, arbejdsmiljø, brandsikring, tilbudsgivning og kvalitetssikring samt med respekt for miljøet lokalt og globalt. 2. Selvstændig planlægning, beskrivelse og udførelse af glarmesteropgaver inden for nybyggeri, ombygning og reparation under iagttagelse af kvalitets- og produktionsmæssige hensyn. 3. Selvstændig planlægning, beskrivelse og udførelse af glarmesteropgaver inden for billedindramninger, blyindfattede ruder, glasinventar, vinduesrenovering, facade- og tagkonstruktion i profilaluminium samt autorudearbejde. 4. Informationssøgning om og valg mellem forskellige materialer, konstruktions- og montagemetoder samt planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdsopgaver i samarbejde med andre faggrupper. 5. Branchens virksomhedsudvikling, efter- og videreuddannelser og grundlag for at etablere egen virksomhed Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for uddannelsens speciale Uddannelsen afsluttes med specialet glarmester. 2. Uddannelsens varighed og struktur mv Uddannelsen varer mellem 3 år 6 måneder og 4 år inklusiv grundforløbet og afsluttes med svendeprøven. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 25 uger Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 5 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder. 3. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.1. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan: 1. foretage præcisionsopmåling og tilskæring samt foretage almindeligt forekommende montering af glas i kit og bånd ud fra et grundlæggende kendskab til glastyper, fremstillingsmetoder, egenskaber og anvendelse, 2. forarbejde glas ved hulboring, slibning og polering på begynderniveau, 3. foretage opmåling, klipning og samling af billedrammer og foretage montage ud fra et grundlæggende kendskab til materialer og metoder, 4. opmåle, tildanne og samle aluminiumsprofiler til bygningskomponenter ud fra et grundlæggende kendskab til materialer og metoder, 5. med et grundlæggende kendskab til materialer og metoder lave model, skære og montere autoglas i profilgummi, 6. anvende glarmesterfagets almindelige værktøjer, hjælpemidler og materiel sikkerhedsmæssigt korrekt, 7. planlægge deres arbejde på en miljø-, sikkerheds- og sundhedsmæssig korrekt måde, herunder vælge personlige værnemidler, 8. anvende æstetiske elementer som stil, form og farve både for historiske og moderne løsninger i glarmesterfaget på en kreativ måde og 9. anvende de for glarmesterfaget relevante regningsarter i forbindelse med materialeberegning og opmåling, samt udføre enkle, relevante arbejdstegninger i CAD-program For at begynde på uddannelsens hovedforløb skal eleven ud over at opfylde kompetencemålene i 3.1. bestå grundforløbsprøven og have erhvervet dokumentation for at opfylde Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav vedrørende opstilling af rulle- og bukkestillads og for at arbejde med epoxy og isocyanater. 4. Kompetencemål for hovedforløbet 4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet, er, at eleverne kan: 1. foretage opmåling samt vælge relevante måleinstrumenter til opgaverne, 2. indrette en arbejdsplads under hensyntagen til arbejdsmiljø, sikkerhed, adgangsvej, affaldssortering, vinterforanstaltninger og velfærdsordninger, 3. foretage kvalitetsstyring og dokumentation ud fra kendskab til modtagekontrol, proceskontrol og slutkontrol, herunder identificere de almindeligste fejl på området,

14 Side 14 af foretage styk- og mængdeberegninger af materialer til almindelig forekommende arbejdsopgaver, 5. foretage informationssøgning i skriftlige og elektroniske opslagsværker efter materiale-, sikkerheds-, arbejds- og brugsanvisninger samt love og regler, 6. udføre tegninger, skitser og skabeloner, herunder anvende CAD til brug for udførelse og dokumentation af en arbejdsopgave, 7. rådgive om valg af materialer og konstruktion til en arbejdsopgave under hensyntagen til stilart, egenskaber, funktion, økonomi, tidsplan og vedligehold, 8. kommunikere om arbejdsforhold på fremmedsprog, 9. kommunikere og træffe aftaler med kunder og 10. forarbejde og montere glas, herunder elektronik og beslag på glas, udføre indramninger, autoglas, profilkonstruktioner, glastage samt foretage vinduesrenovering og reparation af blyindfattede ruder. 5. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.1. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 6. Bedømmelse og beviser mv Efter afslutning af den sidste skoleperiode i uddannelsen afholder det faglige udvalg en afsluttende prøve i form af en svendeprøve. Det er en betingelse for at deltage i svendeprøven, at der er udstedt skolebevis, jf Svendeprøven består af teoretiske og praktiske opgaver stillet af Glarmesterfagets faglige udvalg i discipliner fra områdefag og bundne specialefag Svendeprøven løses inden for en varighed af højst 3 dage Svendeprøven er en kombination af praktisk, mundtlig og skriftlig fremstilling Prøven bedømmes af skuemestre udpeget af Glarmesterfagets faglige udvalg For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af alle karaktererne i hovedforløbet. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget Hvis eleven ikke består svendeprøven, har eleven ret til én ny svendeprøve. Det faglige udvalg kan i undtagelsestilfælde tillade en elev at deltage i endnu en svendeprøve Ved uddannelsens afslutning, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen Prøvekarakteren fremgår af svendebrevet Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet om udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne ros, bronzemedalje eller sølvmedalje Klager i forbindelse med svendeprøven afgøres af det faglige udvalg. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder tilsvarende anvendelse, medmindre andet er bestemt i uddannelsesordningen eller i et svendeprøveregulativ udstedt af det faglige udvalg. Maskinsnedker Bilag 6 1. Uddannelsens formål og opdeling 1.1. Uddannelsen til maskinsnedker har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1. Fremstilling af vinduer, døre, bygningskomponenter, plademøbler og massivtræsmøbler. 2. Montering, reparation og renovering af bygningselementer og møbler i samarbejde med andre faggrupper. 3. Kvalitetskontrol i henhold til møbel- og byggebranchens gældende normer og krav. 4. Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet ud fra love og regler vedrørende byggeri og produktion, herunder energikrav, brandsikring, licitation og tilbudsgivning. 5. Vurdering af arbejdsmiljø og sikkerhed med respekt for andres arbejde på arbejdsstedet og det globale miljø.

15 Side 15 af Benyttelse af it-redskaber til planlægning, programmering, tegning, kvalitetssikring, informationssøgning og kommunikation i forbindelse med arbejdet på en træmøbelproducerende virksomhed. 7. Branchens arbejdsfunktioner og uddannelser Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin og specialer Uddannelsen indeholder følgende trin: 1. Produktionsassistent (døre og vinduer) (trin 1). 2. Produktionsassistent (massivtræ) (trin 1). 3. Produktionsassistent (plademøbel) (trin 1) Uddannelsen kan afsluttes med specialet maskinsnedker (trin 2). 2. Uddannelsens varighed og struktur mv Uddannelsens trin 1 produktionsassistent (såvel døre og vinduer, massivtræ som plademøbel) varer 2 år inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 16 uger. Trin 2 varer 1 år og 3 9 måneder og afsluttes med svendeprøve. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 2 maskinsnedker varer 14 uger. Tidspunkt for svendeprøve fastsættes i uddannelsesordningen Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 3 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 1 og i mindst 3 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.1. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan: 1. læse tegninger og diagrammer ud fra kendskab til praktisk relateret og grundlæggende tegneteknik og projektionstegning, herunder symboler og illustrationsmetoder, 2. udføre skitser og arbejdstegninger med afbildning og udfoldning i relation til udførelse af praktiske opgaver, der er relevante for indgangens uddannelser, herunder udføre en elektronisk arbejdstegning ud fra kendskab til grundlæggende teknik i et CADprogram 3. foretage opmåling og beregning samt udarbejde materiale- og styklister med anvendelse af materialebetegnelser, antal, mængde, længde og areal, 4. bruge måletekniske metoder og måleværktøjer i forbindelse med opmærkning, montage, nivellering og afsætning, herunder bruge relevante måletekniske standarder, værdier og tolerancer, 5. udvælge massivtræ og pladematerialer ud fra et kendskab til almindeligt forekommende træsorter og trætørring, 6. udvælge finér og udføre finérsamlinger samt enkle samlinger til møbel- og bygningskomponenter og gøre rede for principper for overfladebehandling, 7. opstille, betjene og vedligeholde almindeligt forekommende håndværktøjer, elhåndværktøjer og stationære maskiner, der anvendes inden for træ- og møbelindustrien og byggebranchen, og gøre rede for transmissionsberegninger, skærehastigheder, overfladekvalitet og slibematerialer, 8. fremstille enkle CNC-programmer ud fra et grundlæggende kendskab til CNC- maskinens opbygning og anvende ISO-koder ud fra et kendskab til koordinatsystemets opbygning, 9. laminere og anvende dertil hørende laminerings- og spændeværktøjer samt limpåføringsudstyr, 10. beskrive, analysere og udføre mindre formgivnings- eller designopgaver, der lever op til krav om funktionalitet, design og æstetik, og 11. redegøre for byggebranchens og træ- og møbelindustriens grundlæggende globale produktions- og markedsvilkår, herunder kendskab til muligheder for videreuddannelse og praktik i udlandet For at påbegynde på uddannelsens hovedforløb skal eleven ud over at opfylde kompetencemålene i 3.1. bestå grundforløbsprøven og have erhvervet dokumentation for at opfylde Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav vedrørende opstilling af rulle- og bukkestillads. 4. Kompetencemål for hovedforløbet 4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit , er, at eleverne kan:

16 Side 16 af opstille, betjene og vedligeholde almindeligt forekommende standardmaskiner og hel og halvautomatiske specialmaskiner samt programmere, opstille og betjene PLC-, NC- og CNC - styrede træbearbejdningsmaskiner, 2. foretage materialevalg af træ, aluminium samt pladematerialer på baggrund af relevante informationer om materialers tekniske egenskaber samt bearbejdningsmuligheder, 3. analysere, dokumentere og udføre formgivnings- eller designopgaver med udgangspunkt i brancherelevante problemstillinger, der inddrager stilarter inden for håndværk, arkitektur og industriel design, 4. anvende it-redskaber til at planlægge og dokumentere samtlige arbejdsprocesser i en produktionsopgave, herunder vælge maskiner, værktøj, materialer og bearbejdningsformer og i samarbejde med andre løse problemer knyttet til produktionsformen samt til kvalitetskontrol, 5. udvikle ideer og begrunde behovet for forbedringer i arbejdsprocessen ud fra en forståelse af, hvordan jobfunktionen indgår i virksomhedens samlede værdikæde i et internationalt perspektiv, 6. planlægge og dokumentere samtlige arbejdsprocesser ved hjælp af it-redskaber og i samarbejde med andre løse problemer knyttet til produktionsformen samt til kvalitetskontrol, 7. anvende og forstå et fremmedsprog i job- og samfundsmæssige sammenhænge, 8. opstille, betjene og bearbejde på gennemløbsanlæg og maskiner, 9. beregne skæredata og fremføringshastigheder med henblik på optimal bearbejdningsteknik, grundlæggende værkstedspraksis, sikkerhed og miljø, 10. vurdere og anvende skærende værktøjer i forhold til gældende maskin- og værkstøjsstandarder for Dansk Standard, 11. programmere, opstille og betjene NC- og CNC-styrede træbearbejdningsmaskiner, 12. foretage pudsning, limning og finering, 13. udføre industriel og håndværksmæssig overfladebehandling, 14. slibe, anvende og vedligeholde værktøjer til manuel og maskinel bearbejdning, 15. opstille, betjene og vedligeholde standardmaskiner og specialmaskiner til dør- og vinduesproduktion under hensyn til god værkstedspraksis, 16. udføre industriel overfladebehandling, limning og finering, 17. opstille og betjene samt vedligeholde standardmaskiner og specialemaskiner til massivtræsproduktion under hensyn til god værkstedspraksis, 18. tilrettelægge og udføre industriel bearbejdning og samlinger i en massivtræsproduktion, 19. opstille, betjene og vedligeholde standardmaskiner og specialmaskiner til pladeproduktion under hensyn til god værkstedspraksis, 20. udføre manuelle og maskinelle arbejdsoperationer i industriel plademøbelproduktion inden for plade- og korpuselementer, inventar, køkkenelementer og øvrige finerede emner, 21. udføre maskinelle og håndværksmæssige arbejdsoperationer i en produktion af vinduer og døre, 22. vælge maskiner, værktøj, materialer og bearbejdningsformer og selvstændigt og i samarbejde med andre løse problemer knyttet til produktionsformen og planlægge og dokumentere samtlige arbejdsprocesser i en produktionsopgave, 23. udføre maskinelle og håndværksmæssige arbejdsoperationer i en produktion af siddemøbler, dækkende produktkategorierne modelarbejde, siddemøbel og møbler til polstring, 24. løse problemer knyttet til skitsering, dokumentation samt planlægning af produktion af et siddemøbel, 25. fremstille møbel- og bygningskomponenter, herunder selvstændigt vurdere og planlægge samtlige arbejdsprocesser i produktionen, 26. fremstille mastere og skabeloner til stillede opgaver og

17 Side 17 af forstå styringstekniske funktioner Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1-3, 5, 11, 13 og 27, gælder for alle trin og specialet i uddannelsen Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 6-10, 12, 14, 17, 21 og 23-26, gælder for uddannelsens trin 2 maskinsnedker Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 15, 16 og 22, gælder for uddannelsens speciale maskinsnedker og trin 1 produktionsassistent (døre og vinduer) Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 18 og 19, gælder for uddannelsens speciale maskinsnedker og trin 1 produktionsassistent (massivtræ) Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 4 og 20, gælder for uddannelsens speciale maskinsnedker og trin 1 produktionsassistent (plademøbel). 5. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.1. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser Eleven skal i samarbejde med skolen og virksomheden vælge et projekt eller en problemstilling, som skal løses både i form af et produkt og den nødvendige dokumentation. Problemstillingen skal hentes fra virksomhedens arbejdsområde eller produktområde, hvilket vil sige, at det produkt, som kommer ud af projektarbejdet, kan anvendes i virksomheden. Projektet eller produktet skal gennemføres og evalueres i praktikperioden mellem 3. og 4. skoleophold. Evalueringen gennemføres på virksomheden med deltagelse af skole, virksomhed og elev. Evalueringen skal synliggøres i elevplan og elevens uddannelsesbog. 6. Bedømmelse og beviser mv Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af elever, der afslutter med det pågældende trin Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsens trin 1 produktionsassistent (døre og vinduer), produktionsassistent (massivtræ) og produktionsassistent (plademøbel), afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse Den afsluttende prøve i trin 1 består af et projekt med udgangspunkt i elevens specialefag. Projektet tager udgangspunkt i kompetencemålene for uddannelsens trin 1. Skriftligt og elektronisk opslagsmateriale, herunder elevens egne notater, og regnemaskine må anvendes både ved udarbejdelse af det praktiske produkt og den skriftlige dokumentation og ved den efterfølgende mundtlige prøve. Projekternes indhold tilrettelægges af skolen efter samråd med det faglige udvalg Projektetbestår af et praktisk udført produkt samt skriftlig dokumentation i form af projektbeskrivelse, faktaark og en konstruktionstegning, der indgår som udgangspunkt for en mundtlig prøve Projektet løses inden for en varighed af 100 timer. Dokumentation og praktisk produkt præsenteres af eleven ved en mundtlig prøve, der varer 30 minutter inklusiv votering. Der gives en prøvekarakter på grundlag af en samlet bedømmelse Prøven er efter det faglige udvalgs bestemmelse elektronisk baseret, hvad angår besvarelse med hensyn til projektbeskrivelse og konstruktionstegning Som del af den sidste skoleperiode i trin 2 specialet maskinsnedker afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse Opgaven består af en projektsvendeprøve i form af en praktisk opgave, en projektrapport og en mundtlig prøve Den praktiske prøve består af en eller flere fremstillingsopgaver inden for område- og specialefag udført under skoleundervisningen. Opgaverne skal indeholde følgende discipliner: 1. Valg af maskiner, værktøj og materialer. 2. Skabelonfremstilling og skabelonbearbejdning. 3. Profilering af sammensatte profiler. 4. Kontrakehlinger og frisninger. 5. Lim- og finerarbejde. 6. Bearbejdning på CNC-styret maskine Skriftligt og elektronisk opslagsmateriale, herunder elevens egne notater og regnemaskine må anvendes ved både den mundtlige og skriftlige prøve. Opgaven til projektsvendeprøven er et selvvalgt projekt. Eleven afleverer senest 14 dage før begyndelsen af den sidste skoleperiode et projektoplæg i form af en målsat konstruktionstegning, der godkendes af skolen i samråd med det faglige udvalg Den skriftlige prøve består af opgaver inden for maskinteknik, værktøjsteknik, materialelære, teknisk dokumentation og CNC-teknik. Skriftligt og elektronisk opslagsmateriale, herunder elevens egne notater, og regnemaskine må anvendes. Opgaverne skal løses inden for 3 timer I projektsvendeprøven udarbejdes en projektrapport inden for 20 timer, og det praktiske produkt fremstilles inden for 60

18 Side 18 af 42 timer. Produktet og produktrapporten præsenteres af eleven ved en mundtlig prøve, der varer 30 minutter inklusiv votering Prøven er efter det faglige udvalgs bestemmelse elektronisk baseret, hvad angår besvarelse med hensyn til den skriftlige prøve samt produktrapporten Ved svendeprøven i specialet maskinsnedker gives der en karakter i fagteori på grundlag af en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige prøve og en karakter for det praktiske projekt. Det samlede resultat af svendeprøven er et vægtet gennemsnit, hvori karakteren for fagteori indgår med 40%, og karakteren for det praktiske produkt indgår med 60%. Eleven har bestået den samlede svendeprøve, når karakteren for den fagteoretiske prøve og den praktiske prøve er beståkarakter For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået mindst beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle grund- og områdefag i hovedforløbet. Der skal i øvrigt være opnået beståkarakter i hvert enkelt specialefag. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. Eleven skal have gennemført et projekt i praktikvirksomheden mellem 3. og 4. skoleophold, som nævnt i afsnit For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1 produktionsassistent (døre og vinduer), produktionsassistent (massivtræ) samt produktionsassistent (plademøbel), skal prøven være bestået For elever, der afslutter uddannelsen med trin 2 maskinsnedker, skal prøven være bestået Ved uddannelsens afslutning på trin 1 udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. På beviset anføres gennemsnittet af karaktererne for elevens bundne og valgfri specialefag Ved uddannelsens afslutning på trin 2 udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven, som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for specialet. Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet om udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne ros, bronzemedalje eller sølvmedalje. Murer Bilag 7 1. Uddannelsens formål og opdeling 1.1. Uddannelsen til murer har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1. Planlægning, udførelse og kvalitetskontrol af opmuring, pudsning, fugning, flisearbejde, gulvarbejde, restaurering, renovering samt tagarbejde i overensstemmelse med fagets regler, normer og traditioner. 2. Kommunikation og samarbejde om byggeprojekter i alle faser med kunder, byggeledelse og kolleger inden for eget fag og tværfagligt, herunder forståelse og udfærdigelse af arbejdstegninger og anvendelse af it til planlægning og information Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for uddannelsens trin og speciale Uddannelsen indeholder trin 1 flisemontør Uddannelsen kan afsluttes med specialet murer (trin 2). 2. Uddannelsens varighed og struktur mv Uddannelsens trin 1, flisemontør, varer 2 år og 5 11 måneder inklusiv grundforløbet og afsluttes med afsluttende prøve. Skoleundervisningen i trin 1 varer 20 uger. Uddannelsens speciale murer varer 3 år og 5 11 måneder inklusiv trin 1 og afsluttes med svendeprøve. Skoleundervisningen i specialet varer 15 uger. Tidspunkter for afsluttende prøve i trin 1 og svendeprøve fastsættes i uddannelsesordningen Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 3 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 1 og mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.1. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan: 1. læse tegninger og diagrammer og anvende praktisk relateret og grundlæggende tegneteknik og projektionstegning, herunder symboler og illustrationsmetoder, 2. udføre skitser og manuelle og elektroniske arbejdstegninger, herunder afbildning og udfoldning i relation til praktiske opgaver, 3. tilrettelægge og udføre almindeligt forekommende flise- og gulvarbejde samt murværkskonstruktioner og redegøre for de regler, bestemmelser og anvisninger, som gælder for udførelse og kvalitet og for tilrettelæggelsens betydning for kvalitet i proces og resultat, 4. foretage den fornødne tilrettelæggelse af flise- og gulvarbejde samt murværkskonstruktioner og forstå tilrettelæggelsens betydning for både gennemførelsen og kvaliteten af det færdige produkt,

19 Side 19 af udtage, sammensætte og tildanne materialer, som indgår i flise- og gulvarbejde samt murværkskonstruktioner, samt anvende de for området forekommende værktøjer og fremstille simple værktøjer og hjælpemidler, 6. udføre pudsearbejde og herunder udkast, vurdere underlag for puds samt nødvendigheden af forudgående behandling og redegøre for pudsearbejdets betydning for efterfølgende behandlinger som tapetsering og fliseopsætning, og 7. udføre udkradsning og fugearbejde og redegøre for fugens betydning for murværkets tæthed og udseende For at begynde på uddannelsens hovedforløb skal eleven ud over at opfylde kompetencemålene i 3.1. bestå grundforløbsprøven og have erhvervet dokumentation for at opfylde Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav vedrørende opstilling af rulle- og bukkestillads. 4. Kompetencemål for hovedforløbet 4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.2. og 4.3., er, at eleverne kan: 1. udføre flisearbejde inden for området nybyggeri, byfornyelse, restaurering og reparation samt udføre vådrumssikring, 2. udføre opbygning af gulvkonstruktioner af beton med beklædning af keramik og natursten, vurdere skader på eksisterende fliser og gulve samt udbedre gamle og nye skader, 3. vurdere og bearbejde tegningsmateriale og arbejdsbeskrivelser, herunder bearbejde tegninger og arbejdsbeskrivelser elektronisk, 4. håndtere materialer, materiel, sikkerhedsforhold og arbejdsmiljø under udførelse af arbejdet, 5. udføre opmuring og overfladebehandling med murerfagets materialer samt udbedre skader, reetablere og omforandre, 6. udføre matematiske beregninger, 7. opstille, forandre og nedtage systemstillads i overensstemmelse med Arbejdstilsynets uddannelseskrav, 8. planlægge eget arbejde, forestå kundekontakt og foretage kvalitetssikring, 9. samarbejde med øvrige aktører i byggeriet under hensyn til arbejdsmarkedets opbygning og forskellige sociale systemer, herunder virksomheder og organisationer og deres indbyrdes regulering i det fagretslige system, 10. genkende stilarter, arkitektur og design og anvende æstetiske begreber, 11. træffe sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger ved arbejde med kold asfalt, bitumen, epoxy og isocyanatprodukter i overensstemmelse med Arbejdstilsynets uddannelseskrav, 12. udføre arbejdstegninger og mureropgaver, nivellement og anlæg efter tegning, 13. udføre fugt- og varmeisolering i forbindelse med murerarbejde, 14. udføre murværkskonstruktioner, herunder almindeligt forekommende forbandter, 15. udføre tagarbejde med tegl- og betonprodukter, 16. orientere sig i bl.a. skriftlige og elektroniske medier om, hvilken betydning sociale, økonomiske og politiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling og samspillet mellem samfundets udvikling og udviklingen i virksomhederne, herunder de miljømæssige aspekter, 17. gøre rede for innovations-, iværksætter- og selvstændighedsbegrebet, 18. indgå i det sikkerhedsforebyggende arbejde og organisering heraf på byggepladsen eller i virksomheden og 19. strukturere, planlægge og vurdere arbejdsopgaver ud fra internationale normer og virksomhedsrelevante konsekvenser Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1-11, gælder for alle trin og specialet i uddannelsen Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr , gælder alene for specialet i uddannelsen. 5. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.1. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 6. Bedømmelse og beviser mv.

20 Side 20 af For elever, der alene skal gennemføre uddannelses trin 1 flisemontør, afholder skolen mod slutningen af skoleundervisningen en afsluttende prøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse Prøven består af en teoretisk og praktisk orienteret opgave Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsens speciale afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse Svendeprøven består af en praktisk og teoretisk orienteret opgave, hvis besvarelse danner grundlag for bedømmelsen Den teoretisk orienterede del af svendeprøven er en skriftlig prøve, der består af opgaver inden for område- og specialefag. Skriftligt og elektronisk opslagsmateriale, herunder elevens egne notater, og regnemaskiner må anvendes. Opgaverne skal løses inden for 6 timer Den skriftlige prøve kan efter det faglige udvalgs bestemmelse være elektronisk baseret, hvad angår grundlag, forløb og besvarelse eller elementer heraf Den praktiske prøve består af en eller flere fremstillingsopgaver inden for område- og specialefag udført under hele uddannelsen. Opgaverne skal løses inden for 49 timer. Censorerne er til stede den sidste dag. Opgaverne indeholder nedenstående discipliner med henblik på anvendelse af prøvetiden med den angivne omtrentlige fordeling af tiden. 1. Murearbejde 40 %. 2. Fugearbejde 7 %. 3. Pudsearbejde 10 %. 4. Flisearbejde 22 %. 5. Gulvarbejde 21 % Hver af de i pkt nævnte discipliner bedømmes for sig, og der gives en karakter for hver disciplin og en karakter for helhedsindtrykket. Gennemsnittet af de 6 karakterer udgør karakteren for den praktiske opgave For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter i hvert grund-, område- og specialefag. Eventuelle fag, hvor der ikke giver karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1 flisemontør, skal den afsluttende prøve, jf desuden være bestået For elever, der afslutter uddannelsen med trin 2 murer, skal både den skriftlige prøve og den praktiske prøve være bestået. Det samlede resultat af svendeprøven er et vægtet gennemsnit af de to prøver. I det vægtede gennemsnit indgår karakteren for den skriftlige prøve med 1/6 og karakteren for den mundtlige prøve med 5/ Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen Det faglige udvalg kan påtegneuddannelsesbeviset for specialet (svendebrevet) om udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne ros, bronzemedalje eller sølvmedalje. Skorstensfejer Bilag 8 1. Uddannelsens formål og opdeling 1.1. Uddannelsen til skorstensfejer har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1. Rensning, fejlfinding og udførelse af lovpligtigt eftersyn på oliefyrede kedelanlæg og fastbrændsfyrede kedelanlæg til fossile brændsler, indberetning af målingsresultater, vejledning af kunder om energiforbedring samt udførelse af arbejdet i overensstemmelse med sikkerhedsbestemmelserne. 2. Installation og reparation af skorstene samt rensning, måling og brandpræventivt tilsyn af skorstene og alle former for anlægssystemer til fyring og opvarmning, kanaler, rør samt ventilationsanlæg og disses kanalsystemer. 3) Service på oliefyrede anlæg samt indregulering og kontrol af biobrændselsfyrede kedelanlæg. 4) Rensning af kedelanlæg på fastbrændsels-, flydende og gasholdige anlæg samt brændeovne med dertil hørende kanaler og rør. 5) Rensning og vedligeholdelse af ventilationsanlægs kanalsystemer samt service og rådgivning om fyrings-, brand- og miljømæssige spørgsmål Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for uddannelsens trin og speciale.

Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland

Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland Grundforløb AMU-Nordjylland d. 2011-03-18 1 Kompetencemål for grundforløbet 4. De fælles kompetencemål,eleverne skal opfylde for at begynde

Læs mere

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=115178

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=115178 Page 1 of 39 Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 144 af 29/02/2008 Gældende Offentliggørelsesdato: 04-03-2008 Undervisningsministeriet Vis mere... Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til byggemontagetekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til byggemontagetekniker BEK nr 377 af 26/03/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 008.11T.541 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til byggemontagetekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til byggemontagetekniker BEK nr 212 af 08/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 6. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygge og anlæg

Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygge og anlæg BEK nr 346 af 27/03/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 225.87H.391 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Fælles uddannelsesplan for Anlægsstruktør & Bygningsstruktør Trin 1. Lokale undervisningsplaner

Fælles uddannelsesplan for Anlægsstruktør & Bygningsstruktør Trin 1. Lokale undervisningsplaner Fælles uddannelsesplan for Anlægsstruktør & Bygningsstruktør Trin 1 Lokale undervisningsplaner Temaer for hovedforløbene i bygningsstruktør uddannelsen Fælles skoleforløb 1. hovedforløb Anlægsteknik/rørlægger

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til boligmontering

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til boligmontering BEK nr 316 af 26/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. september 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 008.12T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE GVU-UDDANNELSE SPECIALE Træfagenes Byggeuddannelse Tømrer NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER På baggrund af dokumentation,

Læs mere

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV)

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV) KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV) UDDANNELSESRETNING Tømrer SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til glarmester

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til glarmester BEK nr 345 af 2/03/2015 Udskriftsdato: 1. maj 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.78T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 237 af 08/03/201 Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker BEK nr 326 af 26/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.23T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til modelsnedker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til modelsnedker BEK nr 337 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.52T.541 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til glarmester

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til glarmester BEK nr 237 af 08/03/201 (Gældende) Udskriftsdato: 2. oktober 201 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 355 af 26/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 3. maj 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/01377-16 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til metalsmed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til metalsmed BEK nr 474 af 17/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.53T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til stukkatør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til stukkatør BEK nr 365 af 01/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.24T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 271 af

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til urmager

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til urmager BEK nr 336 af 25/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/06591 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker BEK nr 435 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.46T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til urmager

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til urmager BEK nr 327 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.11T.541 Senere ændringer

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. marts 2010 murer og flisemontør Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger og Stukkaturfaget i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ortopædist

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ortopædist BEK nr 399 af 01/05/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 30. marts 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/06590 Senere ændringer

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler Udstedelsesdato:. august 20 Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler Udstedt af det faglige udvalg for bygningsmaleruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 858 af.7.20 om uddannelserne

Læs mere

Snedker - Kriterier for godskrivning

Snedker - Kriterier for godskrivning - Kriterier for godskrivning 1a. Kriterier for vurdering af, om eleven har 2 års relevant erhvervserfaring, jf. 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser Specialet bygningssnedker Eleven skal have arbejdet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker Udstedelsesdato: 7. juni 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Byggeuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 346 af 27.3.2013om

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester Udstedt af Glarmesterfagets faglige udvalg den 22. august 2011 i henhold til bekendtgørelse nr. 858 af 11. juli 2011 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler Udstedelsesdato: 1. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler Udstedt af det faglige udvalg for bygningsmaleruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 346 af 27.3.2013 om uddannelserne

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 150 af 25/02/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Ejendomsservicetekniker Den fulde tekst Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygnings- og brugerservice I

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til tagdækker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til tagdækker BEK nr 361 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.21T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 377 af 26/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 3. maj 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/01377-16 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ortopædist

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ortopædist BEK nr 433 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. december 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.45T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 29.2.2008 Stenhugger og Stenindustriarbejder Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til teknisk designer

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til teknisk designer BEK nr 338 af 25/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/04106 Senere ændringer

Læs mere

Bygningsstruktør Trin 2. Lokale undervisningsplaner

Bygningsstruktør Trin 2. Lokale undervisningsplaner Bygningsstruktør Trin 2 Lokale undervisningsplaner Temaer for hovedforløbene i bygningsstruktør uddannelsen 3. hovedforløb Byggeteknik 4. hovedforløb Stillads/miljø 5. hovedforløb Valgfri specialefag/valgfag

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beslagsmed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beslagsmed BEK nr 318 af 26/03/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 008.13T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 221

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til tagdækker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til tagdækker BEK nr 272 af 15/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2017 Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker Udstedt af det faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 212 af 8.3.2016

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed BEK nr 390 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.75T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker BEK nr 328 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.65T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til bygningssnedker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til bygningssnedker BEK nr 302 af 26/03/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 8. august 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/15205 Senere ændringer

Læs mere

2. Hovedforløb Bygningsstruktør

2. Hovedforløb Bygningsstruktør 2. Hovedforløb Bygningsstruktør 1 - Kloak - Kloakering opdeles i en teoretisk og praktisk del, vekslende mellem praktisk, samt teoretiske opgaver. Efter en teoretisk gennemgang af love og regler, skal

Læs mere

Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter 4. Hovedforløb Anlægsstruktør. 4. Hovedforløb Anlægsstruktør

Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter 4. Hovedforløb Anlægsstruktør. 4. Hovedforløb Anlægsstruktør 4. Hovedforløb Anlægsstruktør 1 Øvrige grundfag på hovedforløbene Vedr. informationsteknologi, arbejdsmiljø, materialeforståelse samt Produktudvikling, produktion og service på hovedforløbene, (se timefordeling

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til murer

Bekendtgørelse om uddannelsen til murer Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 160 Offentligt Bekendtgørelse om uddannelsen til murer BEK nr 1182 af 06/12/2004 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 183 af 22/03/2004 4, stk.

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til stukkatør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til stukkatør BEK nr 271 af 15/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til fotograf

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til fotograf BEK nr 446 af 07/05/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 9. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/01377 Senere ændringer

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. maskinsnedker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. maskinsnedker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 25. juni 2008 maskinsnedker Udstedt af det faglige udvalg for maskinsnedkeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29.februar 2008, som

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygnings- og brugerservice

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygnings- og brugerservice BEK nr 384 af 26/04/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 001.67L.391 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beslagsmed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beslagsmed BEK nr 221 af 09/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til boligmontering

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til boligmontering BEK nr 296 af 23/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/03900 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør BEK nr 422 af 11/04/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/15213 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til tarmrenser

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til tarmrenser BEK nr 455 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.18T.541 Senere ændringer til

Læs mere

Maskinsnedkeruddannelsen - Kriterier for godskrivning

Maskinsnedkeruddannelsen - Kriterier for godskrivning Maskinsnedkeruddannelsen - Kriterier for godskrivning 1a. Kriterier for vurdering af, om eleven har 2 års relevant erhvervserfaring, jf. 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser - Specialet produktionsassistent

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør Det faglige udvalg for isoleringsfaget Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2011 Teknisk isolatør Udstedt af det faglige udvalg for uddannelsen teknisk isolering i henhold

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: juni 2014 Laboratorietandtekniker Udstedt af Tandteknikerfagets Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til boligmontering

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til boligmontering BEK nr 331 af 06/04/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/11451 Senere ændringer til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 13. juni 2008. Anlægsgartner Udstedt af det faglige uddannelsesudvalg for uddannelsen anlægsgartner

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger BEK nr 360 af 26/03/2015 Udskriftsdato: 16. maj 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 008.17T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 207 af 08/03/2016

Læs mere

Det faglige udvalg for isoleringsfaget

Det faglige udvalg for isoleringsfaget Det faglige udvalg for isoleringsfaget Udstedelsesdato: 21. juni 2012 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk isolatør Udstedt af det faglige udvalg for uddannelsen teknisk isolering i henhold til

Læs mere

LUP for 1.Hovedforløb

LUP for 1.Hovedforløb På 1. hovedforløb kommer eleven til at arbejde med følgende fag: Gulvkonstruktion og Trægulve, Grat- tagkonstruktioner- (udførsel og princip), CAD-Tegning, konstruktionstegninger, nivellering og afsætning

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 11.04.2012 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, styring og it

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, styring og it Lovtidende A Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, styring og it (Ændring af uddannelserne til elektronikoperatør og teater-, udstillings-

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger BEK nr 207 af 08/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør Det faglige udvalg for isoleringsfaget Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 16. juni 2008 Teknisk isolatør Udstedt af det faglige udvalg for uddannelsen teknisk isolering i henhold til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2016 Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker Udstedt af det faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 212 af 8.3.2016

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 9. juni 2011 Receptionist Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester Udstedt af Glarmesterfagets faglige udvalg den 15. juli 2013 i henhold til bekendtgørelse nr. 346 af 27. marts 2013 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag.

Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag. Uddannelsesordning for uddannelsen til murer Udstedelsesdato: XXXXXXX Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger og Stukkaturfaget i henhold til bekendtgørelse nr. XXXXXXX om uddannelserne

Læs mere

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination Fælles standard for GF2-prøver og eksamination Indhold Grundforløbsprøve og eksamination for VVS-energiuddannelsen... 1 Evaluering og indstilling til grundforløbsprøve... 1 Løbende evaluering i grundforløbet...

Læs mere

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af Billedmediernes Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion

Læs mere

Tømrerkonference 26. juni 2012

Tømrerkonference 26. juni 2012 Tømrerkonference 26. juni 2012 Ønsker og udfordringer Afvikling af den praktiske prøve på sidste ophold Sammenhæng mellem den teoretiske og den praktiske opgave Mere fokus på energi / bæredygtighed Tegning

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør BEK nr 436 af 13/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.38T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 255 af

Læs mere

BYGNINGSSTRUKTØR HOVEDFORLØB 1

BYGNINGSSTRUKTØR HOVEDFORLØB 1 BYGNINGSSTRUKTØR HOVEDFORLØB 1 Hovedforløb 1 På dette skoleforløb beskæftiger vi os med: Entreprenørværktøj og maskiner Vi arbejder med mindre entreprenørværktøj og maskiner, ex pladevibrator, stenklipper,

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frisør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frisør BEK nr 291 af 23/03/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.84T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1634 af

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 2. april 2008 Frisør Udstedt af det faglige udvalg for frisøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 136 af 28.2.2008 om uddannelserne i den

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. maskinsnedker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. maskinsnedker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: Ændret den 25. juni 2010 maskinsnedker Udstedt af det faglige udvalg for maskinsnedkeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 937 af 20.07.2010

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE GVU-UDDANNELSE SPECIALE Glarmester Glarmester- Speciale glas NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER Stefan Broby Larsen (Stl) GODKENDTE KOMPETENCER

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til maskinsnedker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til maskinsnedker BEK nr 346 af 26/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. september 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.56T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist Udstedt af det faglige udvalg for bolig og ortopædi den 1.4.2008 i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Produktion

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedelsesdato: 15.juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse 329 af 11.04.12 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 8. juni 2009 Hotel- og fritidsassistent Udstedt af Det faglige Udvalg for Hotel- og fritidsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Tekstdel - Uddannelsesordning for byggemontagetekniker

Tekstdel - Uddannelsesordning for byggemontagetekniker Tekstdel - Uddannelsesordning for byggemontagetekniker Denne tekstdel af uddannelsesordningen indeholder generelle oplysninger om uddannelsen i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens regler. Udover tekstdelen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist Uddannelsesordning for uddannelsen som Udstedelsesdato: Juli 2011 ortopædist Udstedt af det faglige udvalg for bolig og ortopædi den 1.juli 2011 i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

BYGNINGSSNEDKER HOVEDFORLØB 1

BYGNINGSSNEDKER HOVEDFORLØB 1 BYGNINGSSNEDKER HOVEDFORLØB 1 Hovedforløb 1 På dette skoleophold beskæftiger vi os med: Opbygning af gamle såvel som moderne vinduer, og tegning af vindue med koblet ramme (Solid Works) Renovering af vinduesramme

Læs mere

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination Fælles standard for GF2-prøver og eksamination Grundforløbsprøve og eksamination for VVS-energiuddannelsen I det følgende er prøve og eksamination for VVS-energiuddannelsen grundforløbs 2. del beskrevet.

Læs mere

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination Fælles standard for GF2-prøver og eksamination Grundforløbsprøve og eksamination for VVS-energiuddannelsen I det følgende er prøve og eksamination for VVS-energiuddannelsen grundforløbs 2. del beskrevet.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Udstedelsesdato: 19. juni 2008 Udstedt af det faglige udvalg for skorstensfejer-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29. februar 2008

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. snedker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. snedker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 27. juni 2008 snedker Udstedt af det faglige udvalg for snedkeruddannelsen, Snedkerfagets Fællesudvalg, i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29.

Læs mere

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV)

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV) KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV) UDDANNELSESRETNING SPECIALE Glarmester Glas NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør BEK nr 255 af 14/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for kosmetiker uddannelsen i henhold til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer og flisemontør Udstedelsesdato: 20. juni 2012 Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer og flisemontør Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger og Stukkaturfaget i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse Udstedelsesdato: Den 1. januar 2011 Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 1435 af 15. december 2010 om

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2011 Laboratorietandtekniker Udstedt af Tandteknikerfagets Faglige Udvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 857 af 11/07/2011 Bekendtgørelse

Læs mere