Uddannelsesordning for uddannelsen til. snedker

Transkript

1 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 27. juni 2008 snedker Udstedt af det faglige udvalg for snedkeruddannelsen, Snedkerfagets Fællesudvalg, i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29. februar 2008, som ændret af bekendtgørelse nr. 427 af 26. maj 2008 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Bygge og anlæg. Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag 3 Til afsnit 1 Uddannelsens formål og opdeling Der er ikke behov for uddybning af bekendtgørelsens bestemmelser om formål og opdeling. Uddannelsens opbygning i trin og specialer er anført under kap 4. Til afsnit 2 Uddannelsens varighed og struktur m.v. For elever med uddannelsesaftale før grundforløb (praktikadgangsvejen), kan uddannelsen begynde med praktik i virksomheden i højst 12 uger før påbegyndelse af grundforløb. Hvis en elev indgår en uddannelsesaftale undervejs i grundforløbet, beregnes uddannelsestiden fra afslutningen af grundforløbet, som om eleven er skolevejselev. Afslutning i uddannelsens trin 1 skal beregnes således at eleven som minimum får 78 ugers uddannelsestid og som maksimum 84 ugers uddannelsestid i hovedforløbet. Hvis eleven har været i praktik forud for grundforløbet, kan denne praktiktid fratrækkes uddannelsestiden i hovedforløbet. Afslutningsdatoen er altid fredag i en uge, men er ikke nødvendigvis sidste dag i sidste skoleforløb på hovedforløbet. Oplysning om bedømmelsesresultat sker ved afslutning på sidste skoleforløb, men udlevering af uddannelsesbevis først sker på afslutningsdatoen i praktikvirksomheden. Afslutningen i uddannelsens trin 2 skal ske fredag i uge 13 og 39. Hvis uge 13 indeholder en helligdag, kan det faglige udvalg forskyde afslutningen til fredag i uge 12 eller uge 14. Oplysning om bedømmelsesresultat og udlevering af uddannelsesbevis eller svendebrev foregår under en elevsamling, som er sammenfaldende med elevens udlæringsdato. Det faglige udvalg anviser den efterfølgende planlægning af skole- og praktikperioderne, som fremgår af skemaet Bygningssnedker, møbelsnedker, orgelbygger, træoperatør og bygningsmontør 0 år 1år 2 år 3 år 4 år 20 H1 H2 H3 H4 H H6 Bygningssnedker 1

2 grundforløb H1 H2 H3 H4 H H6 Møbelsnedker H1 H2 H3 H4 H H6 Orgelbygger H1 H2 H3 Træoperatør, møbel H1 H2 H3 Træoperatør, døre og vinduer H1 H2 H3 Bygningsmontør = raktikperiode H = Skoleperiode hovedforløb H3 = Afsluttende prøve for træoperatør og bygningsmontør H6 = Svendeprøve, dog ikke for orgelbygger, der udfører svendeprøve på værksted efter H6 Orgelbyggernes svendeprøve = raktikvirksomhed = ugers skoleforløb For elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Bygge og Anlæg med kompetence til hovedforløbet til Maskinsnedker og roduktionsassistentuddannelsen gives der fuld merit. For elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Bygge og Anlæg med kompetence til hovedforløbene i Træfagenes Byggeuddannelse, Boligmontering, Murer-, Stenhugger- og Stukkatøruddannelsen, Anlægsstruktør, Bygningsstruktør og Brolæggeruddannelsen og VVS uddannelsen tilrettelægger skolen undervisningen således at de særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet jf. bilag 9, 3.1., kan gennemføres på 8 ½ uger. Det faglige udvalg træffer afgørelse om afkortning af hovedforløbets uddannelsestid på baggrund af en dokumenteret ansøgning med udtalelser fra elev, virksomhed og skole. Elever der har gennemført byggemontageteknikeruddannelsen kan indgå en uddannelsesaftale som bygningsmontør, bygningssnedker og møbelsnedker med en afkortning af hovedforløbets uddannelsestid med 6 måneder. Elever med bestået studentereksamen, hf, hhx eller htx kan gennemføre specialerne bygningssnedker, møbelsnedker og orgelbygger på 2 år og 3-9 måneder efter følgende model: 1. Grundforløbet kan gennemføres på max. 10 uger, i modsat fald lægges der 6 måneder på uddannelsestiden i hovedforløbet x ugers hovedforløb 3. raktikuddannelse ca. 100 uger raktikvirksomheden skal være indforstået med afkortningen. 2

3 Voksne med mindst 2 års relevant erhvervserfaring i bygnings- træ og møbelindustrien kan indgå en uddannelsesaftale med en afkortning af hovedforløbets uddannelsestid på 6 måneder. Voksne med relevant arbejdsmarkedsuddannelse, eller tilsvarende kvalifikationer kan fritages for grundforløbet og indgå en uddannelsesaftale med en afkortning af hovedforløbets uddannelsestid på 6 måneder. Voksne med relevante AMU-mål eller tilsvarende kvalifikationer kan fritages for grundforløbet og indgå en uddannelsesaftale med en afkortning af hovedforløbets uddannelsestid på 6 måneder. Hvis de tillige har mindst 3 års relevant erhvervserfaring i bygnings- træ og møbelindustrien, kan de indgå en uddannelsesaftale med en afkortning af hovedforløbets uddannelsestid på op til 24 måneder. Med hensyn til relevante AMU-mål skal eleven henvende sig til det faglige udvalg. For GVU-elever bør aftalen med skolen tilsendes det faglige udvalg, vedrørende kravet til relevant erhvervserfaring. Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter tidligere regler. Til afsnit 3 Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet De særlige kompetencemål, der skal opfyldes for at kunne påbegynde hovedforløbet er gældende for alle elever, uanset valg af speciale eller tilrettelægning af grundforløb. Til afsnit 4 kompetencemål for hovedforløbet Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved at uddannelsens grundfag, områdefag, specialefag og valgfag samt praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. Undervisningen gennem hele uddannelsen tilrettelægges således, at den i videst mulige omfang afspejler de arbejdsfunktioner og den teknologianvendelse, der er karakteristisk for snedkerområdet. Undervisningen skal give indsigt i og forståelse a miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse. Undervisningen skal tilrettelægges således, at eleven kan videreføre den uddannelsesplanlægning, der gennemføres i samarbejde med kontaktlæreren, og tilrettelægge egen efter- og videreuddannelse. Alle fag er beskrevet med henblik på, at undervisningen kan tilrettelægges som projektorienteret undervisning, og sådan at eleven i videst muligt omfang aktiveres og gøres medansvarlig for undervisningen. Arbejdsmiljø og sikkerhed skal indgå i undervisningen, så eleven oplever disse forhold i en helhed i relation til løsninger på de fagligt tekniske områder. Den projektorienterede undervisning skal give eleven forudsætninger for personlig udvikling, og eleven skal både selvstændigt og i samarbejde med andre møde personligt udviklende problemstillinger. Den projektorienterede undervisningsform bør lægge op til, at eleven gennem elektronisk og traditionel informationssøgning oplever sig selv som centrum for læringsprocessen. 3

4 De angivne mål beskriver elevens kvalifikationsniveau inden for de teknisk-faglige og almenfaglige kompetencer, der er knyttet til det pågældende område- eller specialefag. I uddannelsesordningens angivelser af fag, niveauer og mål er der en del fælles mål for korte og lange specialer i snedkeruddannelsen og i maskinsnedkeruddannelsen med henblik på samlæsning og mulighed for brede studiemiljøer på de skoler, hvor begge uddannelser udbydes. Fokusområder Fokusområder er betegnelsen på de delelementer i uddannelsen, der lægges særlig vægt på i de forskellige perioder, uddannelsen kan opdeles i. Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kompetencer. Valget af grundfag, områdefag og specialefag er begrundet i et ønske om helhed mellem de forskellige fagområder. Oversigten over fokusområderne er beskrevet i forhold til uddannelsestiden og er udformet på baggrund af teknisk faglige samt almene og personlige kompetencekategorier. Fokusområderne danner grundlag for målformuleringer og dermed grundlaget for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Kompetencemæssige fokusområder De generelle, almene og personlige kompetencer er ikke angivet i kompetencemålene, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet disse kompetencer forudsættes at være en integreret del i undervisningen inden for grundfag, områdefag og specialefag. De personlige kompetencer der søges styrket er: god værkstedspraksis, samarbejde, motivation, ansvarlighed, kvalitetsbevidsthed, miljøbevidsthed, ansvar for egen læring, fleksibilitet, planlægningsbevidsthed og omstillingsparathed. Skemaet angiver kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden. Kompetencemæssige Fokusområder ersonlige Kvalifikationer (procesuafh.) Almen-faglige Kvalifikationer (Viden) 1. uddannelsesår God værkstedspraksis Kvalitetsbevidsthed Miljøbevidsthed Fagteori Faglige holdninger Miljø Samarbejde 2. uddannelsesår God værkstedspraksis Information Ansvar Læring Fleksibilitet Fagteori Faglige holdninger IT-kendskab Samarbejde 3. uddannelsesår God værkstedspraksis lanlægningsbevidsthed Fagteori Teknologi roduktionsstyring IT- kendskab Samarbejde 4. uddannelsesår God værkstedspraksis lanlægningsbevidsthed Omstillingsparathed Fagteori Teknologi Kreativitet Samarbejde 4

5 Teknisk-faglige Kvalifikationer (Færdigheder) Teknologi Fremstillingsteknik Vedligehold Sikkerhed Teknologi Fremstillingsteknik Kommunikation Dokumentation Teknologi Fremstillingsteknik Kommunikation Dokumentation Fremstillingsteknik Dokumentation rocessamspil Tabel 1 er en oversigt over fordelingen af skolefag og varighed på henholdsvis trin 1 og trin 2. Tabel 1 er til forskel fra tabel 2 en samlet kort oversigt på én side over fordelingen af skolefag på alle specialer. Det fremgår hvordan grundfag, områdefag, bundne specialefag, valgfrie specialefag og valgfag indgår i hvert speciale. Tabellen giver således også et overblik over, hvilke fag der er fælles for alle specialer og hvilke fag der er fælles for nogle specialer. Grundfaget Matematik afsluttes på trin 1, og er en fortsættelse fra grundforløbet, hvor den første uge af faget gennemføres. Grundfagene Informationsteknologi, Materialeforståelse og roduktudvikling, produktion og service alle på 1 uge skal afsluttes på trin 1. Grundfagene Engelsk, Stil, form og farve, og roduktudvikling, produktion og service (2 uge) afsluttes på trin 2. De 3,6 ugers valgfri specialefag indgår i tabellen på trin 1 og trin 2. Elever der ønsker at afslutte trin 1, afslutter med et valgfrit specialefag på 3 skoleophold. De valgfrie specialefag anbefales gennemført på trin 2 for elever, der afslutter med trin 2. Det gælder for fire af de valgfrie specialefag, at de kun kan gennemføres på trin 2, fordi de kræver et avanceret niveau. Det drejer sig om; Design, produktionsudvikling og produktions-modning, Virksomhedslære, Renovering og restaurering af møbler og Robbotteknologi. Grundfagene roduktudvikling, produktion og service, Stil- form og farve og Materialeforståelse har sammenhæng med samtlige valgfrie specialefag. Med vægt på forskellige dele af grundfagsindholdet kan de støtte de valgfrie specialefag. Det fremgår af tabel 2 hvilke skolefag, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag understøtter. Det fremgår også om fagene bør afsluttes på trin 1 eller trin 2 af hensyn til at få et sammenhængende uddannelsesforløb. For en yderligere forståelse er der angivet fordeling af timer på de enkelte trin. Timeantal angivet i parentes betyder at de hører til trin 2. Det fremgår af tabel 3 hvilke praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål fra uddannelsens fagbilag, det pågældende praktikmål understøtter. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål findes sidst i denne uddannelsesordning. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i Bekendtgørelse om grundfag, som kan findes i Retsinformation. Tabel 1 Oversigt over fagenes placering og varighed på hovedforløbet

6 Fagenes placering og varighed på hovedforløbet Trin 2 Trin 1 1 ugers skoleophold på henholdsvis 1. og 2. trin G Bygningssnedker Møbelsnedker Orgelbygger Orgelbygger Træoperatør møbel Bygningsmontør Træoperatør døre og vinduer matematik F 1,0 1,0 1,0 1,0 engelsk F 2,0 2,0 2,0 stil, form og farve 1, 1, 1, informationsteknologi F 1,0 1,0 1,0 1,0 materialeforståelse 1,0 1,0 1,0 1,0 produktudvikling, produktion og service 2,0 2,0 2,0 1,0 1,0 1,0 1,0 sum af grundfag i hovedforløb,,, O industrielt plademøbel, begynder 1,8 1,8 1,8 1,8 industrielt plademøbel, rutine 1,0 1,0 1,0 sum af områdefag i hovedforløb 1,0 1,0 1,0 1,8 1,8 1,8 1,8 BS industriel og håndværksmæssig vinduer 1,2 1,2 og døre, begynder industriel og håndværksmæssig vinduer og døre, avanceret 2, trapper, rutine 4,0 siddemøbel, rutine 2, 1,0 Håndværksmæssig/maskinel plademøbel, 1,0 1,0 rutine Håndværksmæssig/maskinel plademøbel, avanceret 1,0 1,0 Håndværksmæssig/maskinel møbler, 1,2 1,2 rutine Håndværksmæssig/maskinel møbler, 3,0 avanceret Orgel, dokumentation og bearbejdning, rutine 2, Orglets klanglige materialer, rutine 2,0 Montage af døre og vinduer, rutine 0,6 0,6 Elementmontage, køkken, bad og inventar, rutine 0,4 0,4 0,4 0,4 Samling og montage af trapper 0,4 0,4 bundne specialefag i alt 6, 6, 6, 2,6 2,6 2,6 2,6 VS valgfri specialefag frit valg fra vejledningen 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 S sum af specialefag i hovedforløb 6, 6, 6, 6,2 6,2 6,2 6,2 V valgfag udbudt af skolen skoleuger i alt i hovedforløb

7 Tabel 2 - Fagenes bidrag til kompetencemålene - skoledelen af hovedforløbet Faget bidrager til følgende kompetencemål Fagnavn ræstationsniveau for faget Vejledende tid Trin 1 Trin 2 Nummereringen af kompetencemål henviser til numrene i uddannelsesbekendtgørelsen. numre på kompetencemål, som faget bidrager til., 6, 13, 16, 17, 18, 19, 30. Grundfag Uger 4 uger, uger Matematik F 1 uge x 4,, 9, 31. Engelsk F 2 uger x 3, 4,, 10, 11, 12, 13, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 2, 27, 29, 30, 31, 36, 37. 3,, 6, 10, 11, 12, 13, 16, 17, 18, 21, 22, 23, 24, 30. 2, 3,, 7, 10, 11, 12, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 2, 26, 27, 28, 30, 34, 36. 3, 4,, 6, 7, 8, 10, 11, 12, 13, 1, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 2, 28, 30, 32, 33, 37. 3, 4,, 6, 7, 8, 10, 11, 12, 13, 1, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 2, 28, 30, 32, 33, 37. 1, 2, 3, 4,,6 7, 8, 10. roduktudvikling, produktion og service, modul 1 roduktudvikling, produktion og service, modul 2 og 3 Områdefag Industrielt plademøbel Stil, form og farve Informationsteknologi Materialeforståelse ræstationsstandard for faget 1, uger x F 1 uge x F 1 uge x 1 uge x 2 uger x 2,8 uger i alt Begynder 1,8 uger x 1,8 uge 1 uge 7

8 1, 2, 3, 4,,6 7, 8, 10. Industrielt plademøbel Rutineret 1 uge x Specialefag Bundne specialefag for alle specialer 2, 3, 4, 18. Elementmontage, køkken, bad og kontor Bundne specialefag ræstationsstandard for faget 0,4 uger i alt 0,4 uger i alt Rutineret 0,4 uge x Specialet Bygningssnedker Industriel og håndværksmæssig vinduer og døre Industriel og håndværksmæssig vinduer og døre 8,7 uger i alt 2,2 uger 6, uge Begynder 1,2 uger x Avanceret 2, uger x Trapper Rutineret 4 uger x 12, 13, 14. 2, 3, 4, 17. Montage af døre Rutineret 0,6 uge x og vinduer 16. Samling og montage af trapper Begynder 0,4 uge x 21, 22, , , , 24, 2, 26, 27. Specialet Møbelsnedker 8,7 uger i alt 2,2 uger 6, uger Siddemøbel Rutineret 2, uger x Håndværksmæssig / maskinel plademøbel Håndværksmæssig / maskinel plademøbel Håndværksmæssig / maskinel møbler Rutineret 1 uge x Avanceret 1 uge x Rutineret 1,2 uger x 8

9 23, 24, 2, 26, , 22, , , , 24, 2, 26, , 29, 30, 31, 36, 37. Håndværksmæssig / maskinel møbler Specialet Orgelbygger Avanceret 3 uger x 8,7 uger i alt 2,2 uger 6, uger Siddemøbel Begynder 1,0 uger x Håndværksmæssig / maskinel plademøbel Håndværksmæssig / maskinel plademøbel Håndværksmæssig / maskinel møbler Orgel, dokumentation og bearbejdning 32, 33, 34, 3, 36. Orglets klanglige materialer Rutineret 1 uge x Avanceret 1 uge x Rutineret 1,2 uger x Rutineret 2, uger x Rutineret 2,0 uger x 11, , 17. 1, 2, 3, 4,, 8, 1, 18. 1, 2, 3, 4,, 8, 1, , 23, 24, 26, , 23, 24, 26, 27. Udvendige døre og vinduer Udvendige døre og vinduer El-håndværktøj på byggeplads El-håndværktøj på byggeplads lademøbler og massivt træ lademøbler og massivt træ CNCprogrammering og bearbejdning CNCprogrammering Valgfri specialefag ræstationsstandard for faget 3,6 uger i alt Rutineret 3,6 x Rutineret 3,6 x Rutineret 3,6 x Rutineret 3,6 x x x 9

10 10, 23, 24, 26, , 23, 24, 2, 26, , 23, 24, 2, 28, 29, 30, 31, 36, , 23, 24, 2, 28, 29, 30, 31, 36, 37. og bearbejdning Design, produktionsudvik-ling og produktionsmodning Virksomhedslære Renovering og restaurering af møbler Robbotteknologi Lim og finerteknik Lim og finerteknik Overfladebehandling Overfladebehandling Orgelemner i plade og massivt træ Orgelemner i plade og massivt træ 1, 2, 3, 4, 17 Fuger fugning ved vinduer og døre 1, 2, 3, 4, 8, 17, 18. ersonlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isosyanater 1, 2, 3, 4. Brandforanstaltninger v. gnistproduce-rende værktøj Rutineret 3,6 x Rutineret 3,6 x Rutineret 3,6 x x AMU mål 0,6 x x AMU mål 0,4 x x AMU mål 0,2 x x Valgfag 2 uger x Valgfag 3 uger x 10

11 Tabel 3 raktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål raktikmål Bygnings- t Træoperatør døre /vinduer Træoperatør møbl Bygningsdk Møbelsnedker Orgelbygger raktikmål 3, 4,. Teknisk dokumentation til møbel x x x x x x eller bygningsdele 1, 2, 3, 4, 10, 11, roduktions og kvalitetskontrol x x x x x x 12, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 30. 1, 26. Anvendelse og vedligeholdelse af værktøj x x x x x x 1, 3, 6, 8, 10, 11, 12, 23. 1, 3, 6, 8, 10, 11, 12, 23. 1, 2, 3, 6, 8, 10, , 23. 1, 8, 10, 18, 21, 23, 24, 2, 26. 7, 8, 10, 21, 23, 24, 2. 7, 8, 10, 11, 12, 1, 18, , 29, 30, 31 32, 33, 34, 3, 36, 37. Betjening af træbearbejdningsmaskiner møbel x x x Betjening af træbearbejdningsmaskiner x x x byg Betjening af træ og pladematerialer x x x Snedkersamlinger og beslåning x x x x x x Limning og overfladebehandling møbel Limning og overfladebehandling byg Orgelproduktion x x x 17. Montering af døre og vinduer x x x x x x 18, 19, 20. Montering af indvendigt arbejde x x 16. Trapper montering x x 12, 13, 14, 16. Trapper udførsel og montering x 8, 1, 2. Reparation / renoveringsarbejder x x x 1, 2, 3, 4,, 8. raktikprojekt mellem 3H og 4H x x x 11

12 Til afsnit Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Uddannelseshåndbog Snedkerfagets Fællesudvalg udfærdiger en uddannelseshåndbog, som skolen udleverer til eleven ved udgangen af grundforløbet. De praktikerklæringer, som praktikvirksomheden skal udstede efter de enkelte skoleophold jf. hovedbekendtgørelsen indgår som en del af uddannelseshåndbogen. Undtaget er dog den særlige praktikerklæring efter sidste praktikperiode, som Snedkerfagets Fællesudvalg sender direkte til virksomheden. Denne praktikerklæring gælder som tilmelding til svendeprøven, og skal være det faglige udvalg i hænde senest en måned inden prøvens afholdelse. Uddannelseshåndbogen er en del af det faglige udvalgs kvalitetskontrol med praktikperioderne, og behandles af de lokale uddannelsesudvalg efter nærmere aftale herom. raktikprojekt Eleven skal udføre et projekt i praktikperioden mellem 3. og 4. skoleophold. roblemstillingen skal hentes fra virksomhedens arbejdsområde / produktområde, hvilket vil sige, at det produkt, som kommer ud af projektarbejdet kan anvendes i virksomheden. Med hensyn til planlægningen af opgaven opfordrer det faglige udvalg til, at skolerne indkalder de enkelte virksomheder til et møde på skolen, mens eleven gennemfører 3. skoleophold. å mødet mellem elev, virksomhed og skole skal parterne nå frem til et oplæg for hvad praktikprojektet / problemstillingen skal indeholde og en tidsplan for hvornår det skal evalueres. Eleven skal i forbindelse med evalueringen fremstille dokumentation i form af skitse/tegning, materiale/opskæresedler og kort redegøre for problemstillinger i udførelsen af projektet. Evalueringen gennemføres på virksomheden med deltagelse af skole, virksomhed og elev. Evalueringen skal synliggøres i elevplan og uddannelseshåndbogen. I sidstnævnte vil det fremgå af praktikerklæringen til praktikperioden mellem 3. og 4. skoleperiode, der indeholder en evaluering af praktikprojektet, som praktikvirksomheden skal udfylde og som underskrives af både praktikvirksomhed og faglærer. Valgfrie specialefag I hovedforløbet indgår der 3,6 ugers valgfri specialefag. Elever der ønsker at afslutte trin 1, afslutter med et valgfrit specialefag på 3 skoleophold. De valgfrie specialefag anbefales gennemført i relation til undervisningen i 3. uddannelsesår for elever, der afslutter med trin 2. Der er sat kryds både i trin 1 og trin 2 for det valgfri specialefag, således at skolen selvstændigt kan planlægge inden for rammerne. Det gælder for fire af de valgfrie specialefag; Design, produktionsudvikling og produktions-modning, Virksomhedslære, Renovering og restaurering af møbler og Robbotteknologi, at de kun kan gennemføres på trin 2, fordi de kræver et avanceret niveau. Grundfagene roduktudvikling, produktion og service, Stilform og farve og Materialeforståelse har sammenhæng med samtlige valgfrie specialefag. Med vægt på forskellige dele af grundfagsindholdet kan de støtte de valgfrie specialefag. Ved fortsættelse i trin 2 gives fuld merit i uddannelsestid og skoledel. Det valgfrie specialefag udført som afsluttende prøve i trin 1 kan give merit for valgfag i trin 2. De valgfrie specialefag i hovedforløbene er fælles for alle specialer, og fælles med specialer i uddannelsen til maskinsnedker og produktionsassistent. De valgfrie specialefag er beskrevet på rutineniveau for trin 1 og på avanceret niveau for trin 2. 12

13 Der er tre valgfrie specialefag, der ikke har en varighed på 3,6 uger. Det drejer sig om tre AMU kurser: Fuger fugning ved vinduer og døre på 0,6 uger, ersonlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isosyanater på 0,4 uger og Brandforanstaltninger v. gnistproducerende værktøj på 0,2 uger. Det anbefales, at disse tre valgfrie specialefag kan tages som valgfag eller som påbygning. Til afsnit 6 Bedømmelse og beviser mv. raktikvirksomheden skal have indsendt den afsluttende praktikerklæring, der samtidig gælder som tilmelding til afsluttende prøve / svendeprøven. Virksomheden indbetaler samtidig et gebyr til det faglige udvalg til dækning af udgifterne ved prøvens afholdelse. Tilmelding til svendeprøve skal finde sted senest en måned før prøvens afholdelse. Den afsluttende prøve for trin 1 består af et projekt, der tager udgangspunkt i det valgfrie specialefag, eleven tager på 3. hovedforløb. Den afsluttende prøve for trin 2, der udgør en svendeprøve omfatter alle specialefag. Opgaven til projektsvendeprøven er et selvvalgt projekt. Eleven afleverer senest 14 dage før begyndelsen af den sidste skoleperiode et projektoplæg i form af en målsat konstruktionstegning, der godkendes af skolen i samråd med det faglige udvalg. Det faglige udvalg har udarbejdet en vejledning til projektsvendeprøve. Ved alle prøver på trin 2 skal projektbeskrivelser besvares i elektronisk form, men der er valgfrihed med hensyn til om eleven vil aflevere en håndtegning eller en elektronisk udført tegning. Den afsluttende prøve på trin 1 bedømmes af en lærer udpeget af skolen og to censorer udpeget af det faglige udvalg. Den traditionelle svendeprøve for bygningssnedker og møbelsnedker bedømmes af en lærer udpeget af skolen og fire censorer udpeget af det faglige udvalg. rojektsvendeprøven for bygningssnedker og møbelsnedker bedømmes af en lærer udpeget af skolen og to censorer udpeget af det faglige udvalg. Svendeprøven for orgelbygger bedømmes af en svendeprøvekommission, udpeget af det faglige udvalg, der består af én uddannet orgelbygger fra henholdsvis arbejdsgiver- og arbejdstagerside. Det faglige udvalg har udarbejdet en censorvejledning til brug for bedømmelsen af afsluttende prøver og svendeprøver. Oplysning om bedømmelsesresultat og udlevering af uddannelsesbevis eller svendebrev foregår under en elevsamling, som er sammenfaldende med elevens udlæringsdato. I svendebrevet anføres den samlede karakter og der tilføjes det bogstav fra ECTS-skalaen, som svarer til den pågældende karakter, som angivet i nedenstående skema: 13

14 Karakter ECTS 12 A 10 B 7 C 4 D 02 E Herudover får elever, en særlig påtegning på svendebrevet efter følgende fordelingsnøgle, som angivet i nedenstående skema: Fordelingsnøgle Benævnelse 12,0-11, Antaget med sølv 11,4-10,6 Antaget med bronze 10, - 8, Antaget med ros 8,4-02 Antaget Hvis eleven ikke består den afsluttende prøve/svendeprøven tilbyder det faglige udvalg eleven en ny prøve, eventuelt efter supplerende praktikuddannelse og skoleuddannelse. Elever kan normalt tilbydes at gå til svendeprøve to gange. I særlige tilfælde kan det faglige udvalg tilbyde en elev en trejdie prøve. Hvis der er flere delprøver i et fag, aflægges kun ny prøve i de delprøver, hvor karakteren i den første prøve er under 02, henholdsvis ikke bestået eller ikke godkendt. Elever, som har været forhindret i at fuldføre svendeprøven på grund af dokumenteret sygdom eller anden tvingende årsag, kan deltage i en ny prøve efter det faglige udvalgs nærmere bestemmelse. Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne mv. Klager i forbindelse med en svendeprøve afgøres af institutionen i samråd med det faglige udvalg. Reglerne i eksamensbekendtgørelsen finder anvendelse. 14