Skorstensfejeren. Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778

Transkript

1 Skorstensfejeren Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778»SKORSTENSFEIEREN«(turbåden) havde travlt under Tall Ships Race i Århus havn Man fandt ingen både med skorsten, så det var småt med fagligt arbejde. Juli årgang

2 Skorstensfejeren Udgiver: Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 Ansvarshavende redaktør: Lars G. Michelsen Grejsdalen 11, 5800 Nyborg Tlf Fax Redaktionelt stof, annoncer/adressering: Sendes til Lars Michelsen michelsen@skorstensfejeren.dk Copyright: Citater er tilladt med angivelse af kilde. Brug af artikler aftales med redaktøren. Tryk: PoBe sats & repro Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg Tlf pobe@mail.tele.dk ISSN Oldermand: Keld Lützhøft Jensen Rugvænget 16, 4100 Ringsted Tlf Fax Sekretariatet: Vibeke Klitaa Jacobsen Ermelundsvej 126, 2820 Gentofte Tlf lauget@skorstensfejeren.dk Vestre afdeling: Formand: Jens Chr. Sø, viceoldermand Kastanieallé 37, Nykøbing Mors Tlf Fax Østre afdeling: Formand: Teddy W. Nielsen Mathildevej 10, 4200 Slagelse Tlf Fax Hovedkasserer: Orla Nielsen Tingvej 5, 6070 Christiansfeld Tlf Fagligt Udvalg & Lærlingekontoret Formand: John Clemmesen Mellemvej 3, 6430 Nordborg Tlf clemmesen@skorstensfejeren.dk Fagteknisk Udvalg Formand: Benny Lassen Vejlands Alle 45, 2300 Sundby Tlf skorstensfejer@city.dk Skorstensfejerskolen/EUC Syd Plantagevej 35A, 6270 Tønder Tlf Faglærer: Finn Hansen Tlf fh@eucsyd.dk http//:hjemmesider.eucsyd.dk/fh Indhold Skorstensfejerdata... 2 Evaluering af svendeprøven... 4 Svendeprøve juni Nyt fra OR-sekretariatet... 8 Besøg på Teknisk Institut... 9 Teknisk ekspert Kursusplan for tekniske eksperter Træpilleovne Mærkedage Sundhedsordning LEDER SkorstensfejerData Så blev det en realitet Beslutningen om køb af KHI-data blev truffet for længe siden, og den endelige overtagelse var fastsat til den 1. juli i år. Beslutningen om dette køb er vel en af de største beslutninger, faget har taget de senere åringer, og jeg finder beslutningen god, fornuftig og vel ikke mindst en fremtidssikring. En historisk dag i fagets historie - en ny milepæl er sat. Således har vi skorstensfejere stadig et brugbart og kendt kartotekssystem, som igennem tiden har vist sin brugbarhed. Hvorfor bevæger vi os så ud i dette område? Det var vigtigt for Lauget at sikre vore data, således at vi stadig kan yde en god service over for den enkelte kommune hvad angår kartoteksstyringen, samt sikre de oplysninger vi har om den enkelte borgers installationer. Kartoteksoplysninger er hjertet i vores daglige virke til styring af arbejdsedler, bemærkninger, aftaler med kunderne og diverse former for indberetninger osv. Hvordan ser fremtiden så ud? Der er nedsat en brugergruppe, som har til opgave at forsøge at komme med indspark og ideer til den videre udvikling af dataområdet. Man kan vel nærmest sige, at vores gamle EDB-udvalg er genopstået, dog i en lidt anden form. Udviklingen inden for EDB går jo, som vi alle ved, stærkt, og mulighederne bliver stadig mere og mere avancerede. Der kan hurtigt komme mange bolde i luften. Jeg mener, her skal vi i første omgang tage det småt og give os tid til for det første at få hverdagen til at fungere i det nye SkorstensfejerData, inden vi bevæger os ud i store, nye tiltag, så derfor skal jeg opfordre kollegerne til at væbne sig med lidt tålmodighed med hensyn til nyudviklinger. Det er naturligvis vores håb, at alle kolleger vil bakke op om fremtiden for SkorstensfejerData, således vi kan bevarer vores ensartethed på dataområdet. 2 Bemandingen af vor datacentral Leder af Skorstensfejer- Data er Vibeke Jacobsen, som I har kendt i mange år. Hun er beredvillig med oplysninger om alt. Med fra det tidligere KHI-hold har hun Mike, der arbejder med edb, hjemmesider, opsætning af nye maskiner, mail- og web-server. Ny på kontoret er Carl- Erik, der er ansvarlig for systemet i organisationen og mail- og webserver. Sammen med Mike løser han edb-opgaver af enhver art. Ny er også Børge, der er udd. bankmand og projektleder i it-funktioner. Sammen med Vibeke vil han supportere brugere af skorstensfejersystemet, og da han også har været selvstændig, vil der være mange ting inden for administration, lønbehandling og regnskab, han kan rådgive om. På Laugets vegne vil jeg gerne byde de nye velkommen i organisationen, og til mine kolleger vil jeg sige: Brug dem! Nu vi taler om nye, kommer vi til mig som ansvarshavende redaktør af vort nye blad. Jeg havde ikke tænkt mig at bringe et foto af mig selv, men jeg har fået at vide, at sådan gør man! Samtidig vil jeg så også gerne minde jer om, at jeg ikke skal skrive bladet alene. I kan medvirke med indlæg, når I har noget af interesse for en bredere kreds. Så send jeres stof til mig - gerne ledsaget af fotos - så vi kan bevare et pænt blad. Lars G. Michelsen

3 Stillingsopslag Skorstensfejermester i Lejre Kommune Der søges skorstensfejermester til varetagelse af arbejdet med lovpligtig skorstensfejning i henhold til Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder af 27. april Stillingen er ledig fra den 1. jan Distriktet omfatter 7981 ejendomme. Der skal indgås en kontrakt om skorstensfejerarbejdet med Lejre Kommune. Kontrakten udarbejdes på grundlag af standardkontrakt udarbejdet af Kommunernes Landsforening og Skorstensfejerlauget. Gebyrer for skorstensfejerarbejdet fastsættes i henhold til de vejledende takster, som udarbejdes af Kommunernes Landsforening og Skorstensfejerlauget. Skorstensfejermesteren skal selv stå for opkrævningen. Skorstensfejermesteren skal opfylde de uddannelsesmæssige krav i 1 stk. 3 i bekendtgørelse nr. 239 og ansøger, der har bestået Skorstensfejerhåndværkets Mesterskole, vil blive foretrukket. Det er vigtigt, at den nye skorstensfejermester er i stand til at yde kommunens borgere en god service, ligesom der vil blive lagt vægt på, at ansøgeren har en bæredygtig økonomi. Skorstensfejerlauget medvirker ved indstilling af ansøgere. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ingeniør Lars Nielsen, tlf Ansøgning, mærket Skorstensfejermester, skal sammen med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse og evt. anbefalinger senest den 28. september 2007 sendes til: Lejre Kommune - Byg & Plan - Att.: Lars Nielsen Lyndby Gade 19 - Postboks Kr. Hyllinge 3

4 Opgaver, der gør lærlinge til svende Evaluering af svendeprøven Af John Clemmesen, Lærlingekontoret Der har vanen tro været afholdt første svendeprøve i faget den 8. juni. Som altid blev prøverne afholdt i Tønder med efterfølgende fest på Tønderhus. Denne gang var der 15 elever til prøve, og heraf var der 14, der fik lov til at deltage i festen for de nye svende fredag aften. Vi havde til denne svendeprøve inviteret Lars Knudsen, fagkonsulent fra undervisningsministeriet, samt Jette Jepsen og Henrik Berthelsen fra uddannelsesnævnet. Det var vort ønske, at de skulle opleve, hvordan vi afholder svendeprøver. I den forbindelse kunne de eventuelt være med til at styrke kvaliteten af censorgruppens arbejde med prøverne. Samtidig fik vi andre professionelle øjne til at sætte fokus på de områder, hvor vi muligvis skulle rette lidt til i forbindelse med indførelsen af den nye 7-trins karakterskala. Endvidere deltog Michael Siwertsen, faglærer på EUC-syd. Michael lavede forespørgsler blandt de nye svende om deres oplevelser af prøverne, og herudover foretog han en vurdering af de tre censorgrupper. Konklusionen af de undersøgelser, der blev lavet, var i store træk meget positive set med censorgruppens øjne. De tre censorhold vurderede ens, og den afsluttende votering om den enkelte elev om eftermiddagen fik stor sympati fra vores inviterede gæster. De mente ikke, der skulle laves om på vores måde at bedømme på. Det, vi som censorer og faglærere oplever fra eleverne, er, at de er meget usikre på den tilmelding af skorsten/ildsted, som de skal fortage. Vores opfordring til uddannelsesdistrikterne er, at man sammen med eleverne opbygger en god rutine i brandpræventivt tilsyn, hvor bygningsreglementet spiller en afgørende rolle. På den måde vil eleverne få langt større tillid til egne evner og kompetencer. FAKTABOKS: John Clemmesen, skorstensfejermester i Nordborg, er ved seneste konstituering valgt til formand for Fagligt Udvalg og Lærlingekontoret, og han er medlem af redaktionen for fagbladet SKORSTENSFEJEREN. 4

5 Nyslåede skorstensfejersvende Svendeprøve juni 07 Lauget ønsker til lykke med svendebrevet! Fra venstre: Elev & (læremester) Jørn Kierstein (Per Pallesen, Græsted) - René Bruun Hansen (Kurt Bauer, Kolding) - Mikkel Brusgaard Steffensen (Torben Nielsen, Vallensbæk) - Morten Schiellerup-Pedersen (Jesper Jul Jensen) - Lars Emil Pedersen (Arne Gert Pedersen, Vordingborg) - Jimmy Andersen (Ole Christiansen, Rønne) - Jonathan Bertel Rasch (Viggo Hansen, Næstved) - Ivan Vagner Iversen (Christen Støttrup, Thyholm) - Mads Feldtmose Hedin (Peter Hansen, Rudkøbing) - Rene Lyng (Michael Bredgaard, Helsinge) - Niels Spangaard Rasmussen (Gert Skov Hansen, Sorø) - Them Flink Basse (Preben L. Heitmann, Helsingør) - Jimmy Witting Almeborg (Lars Jørgensen, Nexø) - Lasse Worm Hansen (Gert Skov Hansen, Sorø). Rene Lyng deltager i svendeprøven til november. 5

6 Fagligt Udvalg - Redaktion - Klubnyt FAGLIGT UDVALG har fået ny formand, John Clemmesen, og nyvalgt fra Lauget, Jan Sunds. Næstformand er Bjørn Fridthjof, og Lars Karlsen er medlem fra forbundets side. Dette indebærer også et skifte i vores efteruddannelsesudvalg, således at Bjørn Fridthjof er formand og John Clemmesen næstformand. Lars Karlsen og Jan Sunds er medlemmer. - John Clemmesen er ligeledes formand for lærlingekontoret, hvortil der skal rettes henvendelse, såfremt en lærling ønskes ansat. Ved udstedelse af mesterskolebeviser Mesterskolens tilsynsråd rettes der henvendelse til John Clemmesen. Jeg vil ønske det nye udvalg held og lykke med det fremtidige arbejde, idet der jo netop for tiden er iværksat en reform af erhvervsuddannelserne, som forholdsvis hurtigt skal sættes i gang. Jeg vil samtidig takke medlemmerne for tilliden igennem årene ved dette arbejde SKORSTENSFEJEREN Ansvarshavende red.: Lars Michelsen. Øvrige redaktionsmedl.: Lars Christensen Hjørring, Martin B. Hansen, Egtved, John Clemmesen, Nordborg. Lars Michelsen København City Vi søger 2 skorstensfejersvende med kørekort til snarlig ansættelse Den ene stilling er som fast svend i 6. distrikt, og den anden er med lidt løsere tilhørsforhold. Der vil for begges vedkommende blive tale om muligheden for at rykke rundt mellem distrikterne. Aflønning efter Københavns Kommunes lønoversigt, løntrin 37 pt. ca kr om måneden. Arbejdet er fordelt mellem industri/villa og arbejde på etageejendomme samt en hel del ventilationsrensning. Der er gode muligheder for at øge indtjeningen ved ekstra arbejder. Kontakt mig for en uddybende snak om de ledige stillinger. Jan Sørensen / se også FRA KLUBBERNE«Redaktionen vil forsøge sig med en sådan rubrik, således at klubberne herigennem kan komme med orientering om afholdelse af møder. Har der været spændende indlæg/besøg? Er der planlagte aktiviteter, som medlemmerne skal være opmærksomme på, lad os det vide. Vi vil inden næste deadline udsende en husker, som vi håber, klubformændene vil tage godt imod. OVERENSKOMST Overenskomsten er nu renskrevet og sendt til trykning. Når I får den, bør I lige bruge lidt tid på at læse den igennem. BLIK- OG RØR FAGBLADET Kolleger, der ikke modtager Blik- og Rørarbejderforbundets fagblad og som ønsker det, kan rette henvendelse til B. Fridthjoff eller undertegnede. Lars Michelsen SKORSTENS- FEJER TØJ Vi går ikke i gang, før vi får nyt tøj fra Vivi! Skorstensfejertøj i den velkendte kvalitet fra Grenaa Dampvæveri. Produceret i Danmark. Leveringstid 8 dage. For yderligere oplysninger kontakt: Vivi Klattrup Havrevænget 20, 4690 Haslev / (10-17) vijan@stofanet.dk 6

7 Annonce 7

8 OR udvider sekretariatsfunktionen Sekretariatet vil også blive forstærket i dets påvirkning, formidling og information på miljøområdet, hvor hjælp til boligejerne og markedet for udskiftning af olietanke aktualiseres. OR-udvalget er overbevist om, at den beslutning, der her er truffet, vil blive positivt modtaget. Den 1. september 2007 vil bemandingen i OR-sekretariatet som nævnt foruden sekretær Henriette Mandrup blive varetaget af Torben Richardt Hansen, der med sit dybe branchekendskab og mangeårige erfaring vil kunne betjene servicebranchen i et gensidigt og udbytterigt samarbejde. Evt. yderligere oplysninger kan fås i sekretariatet tlf , slutter Jim Stjerne Hansen. Formanden for OR-udvalget Jim Stjerne Hansen underskriver den nye aftale. Sekretariatsleder Torben Richardt Hansen ser til. Pressemeddelelse fra Jim Stjerne Hansen, formand for OR-Udvalget, juli 2007 Nyt fra OR-sekretariatet OR-udvalget har netop besluttet at forbedre og udvide sekretariatsfunktionen til gavn for alle nuværende og nye OR-registrerede virksomheder. I oliefyrservicebranchen er alle bekendt med de ændringer, der blev resultatet af ny lovgivning på serviceområdet, hvor det frivillige og det lovpligtige servicearbejde blev adskilt. Dette medførte usikkerhed i branchen. OR-udvalget måtte tilpasse sekretariatet, idet resurserne på det tidspunkt kun rakte til en deltidsbetjening af de registrerede virksomheder. Heldigvis blev den første bekendtgørelse ændret til et lovpligtigt regelmæssigt syn hvert 5. år, således at boligejerne naturligvis stadig bør have eftersyn på deres oliefyr hvert år. Samtidig kan boligejeren få udført den lovpligtige kedelrensning. OR-udvalget har ønsket, at sekretariatet tilføres flere resurser og har anmodet Teknologisk Institut om at udvide serviceniveauet til en fuldtidsbetjening ved at tilknytte Torben Richardt Hansen som daglig leder af OR-sekretariatet fra den 1. september Det er ikke et uvant job, idet Torben Richardt Hansen tidligere har varetaget opgaven fra 2001 til Vi føler, at vi herved imødekommer et stærkt ønske fra OR-medlemsvirksomhederne, der samtidig giver mulighed for et betydeligt udvidet aktivitetsniveau. Det forventer vi vil være påkrævet i forbindelse med bl.a. det lovpligtige 15 års eftersyn, der som bekendt omfatter såvel olie- som gaskedler. Specielt på disse områder er der behov for information, uddannelse og sekretariatsbistand i nærmeste fremtid, udtaler formanden for OR-udvalget, Jim Stjerne Hansen. OR-udvalget vil ligeledes sikre, at servicebranchen fremover vil kunne trække på en udvidet bistand i et turbulent marked, hvor energiformer som naturgas, solvarme, varmepumper, fjernvarme og ventilation bliver mere og mere en del af servicevirksomhedernes aktivitetsområde, fortsætter Jim Stjerne Hansen. 8 Rasmus Brandt Lassen fra Miljøstyrelsen havde ved begge generalforsamlinger et indlæg om miljøbelastning. Lassen omtalte skorstensfejerens vigtige rolle i denne sammenhæng og så os som sparringspartnere i Miljøstyrelsens kampagne for bedre fyring med træ. Redaktørens kommentar: I vores virke som skorstensfejere er det rart, at der er brug for os og den viden, vi er i besiddelse af. Dagligt rådgiver vi vore kunder om brandsikkerhed og energibesparelse, både på olie- og fastbrændselsfyrede anlæg. Ikke mindst er disse råd og vejledninger medvirkende til et bedre miljø. LM

9 Teknologisk Institut Energistyrelsens folder: Nu er det lovpligtigt kan rekvireres hos FEM-sekretariatet. Læs om den nye ordning på de følgende sider. Oldermand Keld Jensen, Kim Winther, Rene Dahl, Kim Laue Christensen, Orla Nielsen og Max Bjerrum. BESØG PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT Forretningsudvalget og Fagteknisk udvalg fik en lærerig dag på instituttet I takt med samfundsudviklingen får faget naturligt flere og flere opgaver. Der er brug for en uvildig rådgivende instans, ikke mindst når nye regler kommer til, eller gamle ændres. Traditionelt har det vel mest været på det brandtekniske, brandforebyggende og det byggetekniske område de fleste opgaver er stillet os. Inden for de seneste år har miljøet været i fokus, og det har vi også kunnet mærke. Ny brændeovnsbekendtgørelse på vej I bygningsreglementet angives det i kapitel 8.1.1: Centralvarmekedler, brændeovne, pejse og andre ildsteder skal udføres og installeres, så der ikke opstår fare for brand, eksplosion, forgiftning og sundhedsmæssige gener. Forgiftning og sundhedsmæssige gener er groft sagt det, der hører miljøet til, men det har ofte været forbundet med en vis vanskelighed at vurdere nøjagtigt, hvornår der var brug for rådgivning, netop med henvisning til forgiftning og sundhedsmæssige gener. Således tror jeg ikke, der findes mange skrevne brandsynsrapporter, der angiver: Skorstenen bør ikke benyttes, da der er risiko for sundhedsmæssige gener!!... Vort arbejdsredskab, altså de retningslinier vi har haft i dette tilfælde, har efter min vurdering ikke været tilstrækkelige, men det ændrer sig nu med den nye bekendtgørelse. DS/EN I bekendtgørelsen spiller DS/EN en vigtig rolle, og en af de personer, der her i landet ved mest om standarden, er ingeniør Kim Winther, der arbejder på Teknologisk Institut i Århus. Han havde sagt ja til en henvendelse fra Lauget om en undervisningsdag på instituttet, og den fandt sted den 3. juli i år. Vi siger mange tak til Kim Winther og Instituttet for dagen, der var særdeles vellykket. Efter middag fik vi besøg af ingeniør Max Bjerrum, der til daglig arbejder med afprøvning af brændeovne. Vi besøgte prøvestanden og fik en god indsigt i det praktiske arbejde med at certificere. Dagen, og de diskussioner vi havde, vil i høj grad være med til at danne baggrund for et program, som Fagteknisk udvalg senere kan tage med ud til amtsklubberne. Fagteknisk udvalg vil på hjemmesiden og i Fagbladet annoncere, når vi er klar med vort foredrag. Kim Laue Christensen 9

10 Teknisk Ekspert - er det noget for dig? Nye tider for boligejere med eget oliefyr Nye pligter, nye muligheder, og der er penge at spare! Af Kristian Vielwerth & Maria Rizzo, Energistyrelsen. Ny viden og ny teknologi gør, at tiden er moden til at overveje, om den energiløsning, man har i sit hus, er den rigtige. Fra politisk side har man taget initiativ til en række ordninger, som sikrer, at husejere bliver gjort bekendt med de nye muligheder i form af en individuel afdækning af forholdene i den enkelte husholdning, suppleret med rådgivning om mulige besparelser. Ejere af oliefyr skal derfor træffe en række beslutninger i den kommende tid. Der er mange områder som påkalder sig opmærksomhed. Især husejere med ældre oliefyr er i fokus. Det drejer sig om følgende områder: Kedelrensning Kontrolmåling af forbrænding Udskiftning af olietank Besparelsesmuligheder ved udskiftning af kedelanlæg, ændringer i varmeanlæg eller skift til anden energiform. Ny lovgivning Med udgangspunkt i det politiske behov for at reducere miljøbelastningen mest muligt, har man i Danmark indført en række nye bekendtgørelser, som skal fremme energibesparelser og medvirke til, at gamle installationer bliver erstattet af nye og mere energieffektive installationer. Der skal formidles informationer til den enkelte boligejer om besparelsesmulighederne ved udskiftning til ny teknologi. Det drejer sig blandt andet om: Olietankbekendtgørelsen, BEK nr. 729 af 14. juni Kedelbekendtgørelsen, BEK nr. 881 af 18. august Energimærkningsbekendtgørelsen, BEK nr af 21. december Gebyr- og honorarbekendtgørelsen (gælder både kedler og energimærker), BEK nr. 883 af 21. august Hvad betyder det for skorstensfejerne Skorstensfejerens rolle er ændret med de nye eftersynsordninger. Rollen som faglært håndværker og rådgiver er mere relevant end nogensinde, men det er ikke længere skorstensfejeren, der har ansvaret for at kontrollere, om der er udført årlig kontrolmåling af kedlen. Pligten til at få efterset kedel- og varmeanlæg ligger nu alene på boligejeren. Til gengæld er det skorstensfejeren, der kan tilbyde boligejerne den nye eftersynsordning med de muligheder, der er for energibesparelser. Skorstensfejeren kan som teknisk ekspert udføre alle lovpligtige kedelrensninger. Endelig kan skorstensfejeren tilbyde et komplet, regelmæssigt 5-årigt eftersyn, hvor kontrolmåling af forbrændingen foretages efter de nye retningslinjer, der indgår i reglerne for regelmæssige eftersyn af oliekedler. Kontrolmålingen foretages med nyt og moderne måleudstyr, som er underlagt krav om løbende kalibrering. Boligejeren opnår dermed en professionel vurdering af forbrændingen i kedelanlægget. Flere af skorstensfejerens ydelser i fremtiden vil sandsynligvis blive servicetilbud, som skal sælges til boligejeren. Denne rolle kan være ny for skorstensfejeren, men udfordringen er til at arbejde med, da skorstensfejeren jo nyder stor til- 10

11 eller kun for de andre? Se Skorstensfejere på kursus i Middelfart Maria Rizzo fra Energistyrelsen. Maria er ansvarlig for de nye eftersynsordninger til fremme af energibesparelser i boliger. lid og har positiv opmærksomhed hos boligejerne. Skorstensfejeren spiller dermed fortsat en væsentlig rolle i bestræbelserne på at opretholde en sikker og økonomisk sund drift af en oliekedel. Ikke mindst i rollen som formidler af viden om boligejerens nye pligter og muligheder. Udfordringen for skorstensfejeren er altså at gennemføre uddannelsen som teknisk ekspert, anskaffe det nye måleudstyr, lære hvordan det hele virker og så tage al sin viden med ud til boligejerne og sælge de nye serviceydelser. Hellere i dag end i morgen. Boligejerne har nye pligter og der er penge at spare! Mange boligejere har bare ikke opdaget det endnu! Uddannelse af Tekniske Eksperter Til at gennemføre de lovpligtige eftersyn uddanner Energistyrelsen særlige Tekniske Eksperter. Der er tale om fagfolk fra energisektoren, som gennemgår Energistyrelsens kursus i energieftersyn, energirådgivning og indberetning i forbindelse med eftersyn af kedel- og varmeanlæg i boliger. Skorstensfejeren har mulighed for at uddanne sig som teknisk ekspert i regelmæssige eftersyn af oliefyrede kedelanlæg (ordning 5a). Kurserne afholdes af FEM-sekretariatet. Kursusplanen ses på hjemmesiden. Optagelse på kurserne sker ved, at man indsender sine uddannelsespapirer og indbetaler et gebyr. Når FEM-sekretariatet har godkendt papirerne, kan man tilmelde sig og deltage i et kursus, hvorefter man bliver godkendt som Teknisk Ekspert. Man kan læse mere om adgangskravene og tilmelde sig på FEM-sekretariatets hjemmeside Nye værktøjer, nye samarbejdsmønstre og nye kompetencer Til de nye kedeleftersyn anvendes helt nye PC-værktøjer til beregning af virkningsgrader, energispareforslag og tilbagebetalingstider for de investeringer, der anbefales som følge af eftersynet. Resultatet printes ud i en kunderapport til boligejeren og indberettes samtidig til Energi- 11 Kristian Vielwerth fra Energi-Instituttet er kursusleder på uddannelserne til Teknisk Ekspert. styrelsen, så man kan registrere, at boligejeren har opfyldt sin eftersynspligt. Indberetningen anvendes derudover til kvalitetssikring af ordningen. Energistyrelsen har etableret et fælles sekretariat for energimærkning af boliger. FEM-sekretariatet varetager al administration af ordningerne for energimærkning og eftersyn af kedler og varmeanlæg. Hvad betyder det for boligejeren? Ikke at tage stilling er jo som bekendt også at tage stilling. I denne sammenhæng kan det i visse situationer bringe husejeren i en utilsigtet konflikt med loven. Kort sagt betyder det, at man som husejer er nødt til at forholde sig til, om der er behov for at ændre på forholdene omkring husets opvarmning. Og det viser sig ofte, at der er penge at spare, hvis man moderniserer. Fortsættes næste side

12 Energistyrelsens kursusplan for efteråret Udskiftning af oliefyr og olietank? Hvis man har en olietank, må man have afklaret, hvilken type det er, om den fortsat er lovlig, og hvornår den eventuelt skal skiftes ud. Tankbekendtgørelsen stiller krav til godkendelseskriterier og levetider for de forskellige tanktyper. Visse tanktyper er blevet forbudt, og skal sløjfes. Det kan man læse mere om på miljøstyrelsens hjemmeside Er der behov for at investere i ny olietank, vil det ofte være fornuftigt også at vurdere tilstanden på oliefyret, inden man begynder at bruge penge. Måske skal fyret også udskiftes? Eller måske kan man helt undgå at investere i ny olietank ved at skifte til en helt anden energiform, afhængigt af hvilke muligheder der er på den enkelte ejendom. Rådgivning Har ejendommen et energimærke af nyere dato, kan man i energimærkerapporten læse om, hvilke muligheder der er. Skorstensfejeren kan også henvise til en Teknisk Ekspert i Engangseftersyn af varmeanlæg, hvis kedlen er mere end 15 år. Der findes en række hjemmesider som giver generelle oplysninger og gode råd om energibesparende løsninger til boliger. F.eks.: og Boligejerens nye pligter Uanset hvor gode argumenter, der kan gives for at forbedre varmeanlægget eller udskifte en gammel kedel, har boligejeren ikke pligt til at investere. Men der er en række andre pligter knyttet til at fyre med en oliekedel. Flere af disse pligter udskydes eller falder helt væk, hvis man vælger at udskifte. Regelmæssigt eftersyn af oliekedler Dette eftersyn skal ske hvert 5. år. Eftersynsrapporten viser tilstanden på kedelanlægget og tilbagebetalingstiden på investeringen i et nyt kedelanlæg. Eftersynet koster op til kr. 690,- og skal første gang ske inden 1. september 2011 og derefter hvert 5. år. På mange gamle kedelanlæg kan det godt betale sig at få gjort det langt tidligere. Jo før det gøres, jo før får man indsigt i de konkrete besparelses- Kurser for tekniske eksperter For at tilmelde dig godkendelseskursus skal du have fået besked om at din ansøgning er godkendt (brev fra Energistyrelsen). Når du er godkendt, kan du tilmelde dig godkendelseskursus i den ordning, du har ansøgt om at blive teknisk ekspert i. Godkendelseskursus i Regelmæssigt eftersyn af oliefyrede kedelanlæg og fastbrændselsanlæg Hold 1 (formiddag) Onsdag d. 12. september kl Comwell, Vestre Kirkevej 12, 4000 Roskilde - Tilmeldingsfrist: 12. august Hold 2 (eftermiddag) Onsdag d. 12. september kl Comwell, Vestre Kirkevej 12, 4000 Roskilde - Tilmeldingsfrist: 12. august Hold 3 (formiddag) Torsdag d. 20. september kl AaB Konference, Hadsundvej 182, 9000 Aalborg - Tilmeldingsfrist: 20. august Hold 4 (eftermiddag) Torsdag d. 20. september kl AaB Konference, Hadsundvej 182, 9000 Aalborg - Tilmeldingsfrist: 20. august Hold 5 (formiddag) Tirsdag d. 25. september kl Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart - Tilmeldingsfrist: 25. august Hold 6 (eftermiddag) Tirsdag d. 25. september kl Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart - Tilmeldingsfrist: 25. august Prisen for kurset er kr muligheder for sin ejendom. Hvis kedelanlægget udskiftes, skal eftersynet første gang ske 5 år efter udskiftningen. Engangseftersyn af varmeanlæg Dette eftersyn skal ske på centralvarmeanlæg, hvor kedlen er mere end 15 år gammel (gælder dog ikke anlæg, hvor bygningen er omfattet af regelmæssig energimærkning). Eftersynsrapporten viser tilstand på både kedel- og radiatoranlæg og beregner tilbagebetalingstiden for investering i alle de alternative energiløsninger, der er relevante for ejendommen. Eftersynet koster op til kr Alle kedelanlæg, som var 15 år gamle, da reglen trådte i kraft den 1. september 2006, skal være efterset inden 31. december Hvis kedelanlægget udskiftes, bortfalder pligten til engangseftersyn. Engangseftersynet kan erstatte det regelmæssige eftersyn I det år, hvor kedelanlægget står til at få 12 Der stilles PC er til rådighed på kurserne. udført et regelmæssigt eftersyn, kan man i stedet vælge at gennemføre engangseftersynet. Det anbefales, at boligejere med anlæg, der er mere end 15 år gamle, starter med engangseftersynet. Dels giver engangseftersynet et bredere og mere detaljeret billede af de konkrete besparelsesmuligheder på ejendommen, og dels undgår boligejeren at udføre to slags eftersyn tæt efter hinanden. Ca oliekedler i Danmark skønnes at være over 15 år gamle, hvilket svarer til ca. halvdelen af bestanden. Rensning af oliekedler For visse kedeltyper renses kedlen som en del af skorstensfejningen. For alle andre kedeltyper er der indført pligt til at lade kedelrensningen udføre en gang om året af en teknisk ekspert, og det koster op til kr Kursusprogram og tilmelding Tilmelding kan ske på

13 Røg og lugt i stuen - i anden potens En and Fra kollega Gert Skov Hansen, Sorø, har vi modtaget følgende særlige oplevelse. Distriktet var blevet kaldt ud til en kunde med røgproblemer. Der kunne ikke ses noget mistænkeligt i skorstenen, ej heller ved at lyse ind i røgrøret. Brændeovnen er tilsluttet en kaminent skorsten med en lysning på 15x15 cm ca. 5 m høj og røgrør Ø 125 mm. Man så derfor ingen anden udvej end at demontere røgrøret, hvorved der kom en and til syne. Den er faldet ned i skorstenen og er kravlet igennem røgrøret, der er forsynet med skarpe knæ, for til sidst at ende nede ved røgslaget, hvorfra staklen så hverken kunne komme frem eller tilbage. Her var historien en AND! Lars Michelsen Her sidder anden, der var kommet på gale veje røget og død. 13

14 Skorstensfejere dyster på TV3 Træpilleovne Af skorstensfejermester Jesper Hviid Kjær. Der foreligger endnu ikke specifikke afstandskrav for træpilleovne og røgrør fra disse til brændbart materiale. Bygningsreglementerne foreskriver en mindsteafstand på 50 cm for brændeovne til brændbart materiale i væg og loft. Afstanden mellem røgrør og brændbart materiale skal mindst være 30 cm. Vi har fået en henvendelse fra en skorstensfejermester, som efterlyser Laugets holdning til, hvor lang afstanden skal være fra et røgrør fra en pilleovn til brændselsmagasinet. Vi blev i forretningsudvalget enige om, at jeg skulle foretage nogle overflademålinger på hhv. røgrør og udvendig side af brændselsmagasinet på et par forskellige pilleovne. Første ovn, jeg målte på, var en Calimax Bellina 5 kw, hvor afstanden mellem røgrør og brændselsmagasin var 5 F I U UDDANNELSES- FOND Fra Skorstensfejerlaugets Sekretariat Øv. fra v.: Karsten Murell, Jesper Hviid Kjær, Jonathan Rasch. Mi. fra v.: Michael Jensen, Anne Michelsen, Arne Pedersen. Ne. fra v.: Viggo Han-sen og Lars Pedersen. Foto: Thomas Frandsen 1 mod 100 Af Jesper Hviid Kjær Den 10. marts var vi otte skorstensfejere, der blev inviteret ind for at sidde i panel i quiz-programmet»1 mod 100«på TV3 med Peter Schmeichel. Viggo Hansen var blevet kontaktet af en producer på Metronome, som spurgte, om han kunne finde nogle skorstensfejere, der havde lyst til at være med i programmet. Vi mødtes i Metronomes lokaler på Amager sidst på formiddagen, hvor vi alle sammen hoppede i vores uniformer. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag, men hvem der først røg ud af quizen, vil jeg ikke nævne, men der var en enkelt, som gik hele vejen og gik videre til næste program. Det første program, hvor vi endnu var med allesammen, blev vist den 5. maj og det næste ugen efter. 14 Du modtager i disse dage et girokort - indbetaling til FIU-fond. Som et led i ny overenskomst har lauget indgået aftale med Blik- og Rørarbejderforbundet om at etablere en F I U-fond. Midlerne herfra bruges til videreuddannelse af tillidsmænd og sikkerhedsrepræsentanter. Beløbet udgør p.t. 28,50 øre pr. time/pr. svend. Det er planen, at PensionDanmark skal administrere de 3 fonde - som vi har fra år på en samlet opkrævning enten helårligt eller kvartalsvis. Mere herom, når aftalen er helt på plads.

15 Temperaturmålinger vedr. træpilleovne cm. Overfladetemperaturen på røgrøret var 65º og på brændselsmagasinet 32º. Næste ovn var en Calimax Solida 7 To modeller af træpilleovne, hvor vi har målt på temperaturen til omgivelserne. kw, hvor afstanden mellem røgrør og brændselsmagasin var 13 cm. Overfladetemperaturen på røgrøret var her 72º og på brændselsmagasinet 36º. Da målingerne blev foretaget, havde ovnene brændt i 1 time på fuld kraft. De fleste pilleovne er konstrueret, så brændselsmagasinet ligger lige op ad brændkammeret. Bygningsreglementerne foreskriver, at et ildsted skal installeres, så der ikke opstår højere temperatur end 80 på brændbare materialer, så ud fra måleresultaterne kan vi i forretningsudvalget ikke se nogen risiko ved, at røgrøret er tættere på brændselsmagasinet end 30 cm. Er man i tvivl om, hvorvidt varmeafgivelsen fra røgrøret vil kunne antænde pillerne i magasinet, vil jeg anbefale, at man foretager en måling af overfladetemperaturen og så laver en vurdering ud fra den. CALIMAX BELLINA CALIMAX SOLIDA 15

16 Mærkedage Erik Busser Sunds Nibe, er ikke blandt os mere. Busser afgik ved døden den 11. juni. Busser var en højt skattet kollega, der har haft flere tillidsposter i Lauget, dels som klubformand i Aalborg Amtsklub, og dels i egenskab af skuemester. Busser var kendt og afholdt af alle kolleger. Busser vil blive savnet - ikke mindst af sine nordjyske kolleger/fruer - og venner. Hans glade og positive væsen - altid med et smil - vil forblive i vor erindring, men også Bussers musiske evner, som især de nærmeste i vennekredsen blev beriget med, vil høre til minderne. Æret være Erik Sunds minde. På vegne af Nordjyllands Amtsklub Lars Christensen Tak for venlig deltagelse ved min mand fhv. skorstensfejermester Erik Busser Sunds død og bisættelse. Tak for blomster og trøstende ord. På familiens vegne Erna Sunds Fhv. skorstensfejermester Bent Schleimann er død. Bent blev antaget som skorstensfejermester i Svendborg i 1947 og ville til december være fyldt 82 år. Mange af kollegaerne på Fyn vil huske ham, ikke mindst fra Amtsklubbens møder, hvor der næppe har været et eneste møde, som Bent ikke deltog i. Bent mistede aldrig interessen for skorstensfejerfaget, og på palæet i Tønder vil vi altid mindes ham, når vi på førstesalen betragter den lange række af skorstensfejere, hvortil han hører. Sin pensionisttilværelse delte Bent med Ellen på gården i Sdr. Nærå. Vi tænker også på dig, Ellen. Æret være Bent Schleimanns minde. Fyns Amtsklub SKORSTENSFEJERENS ENERGI OG MILJØKONTROL I skrivende stund er der ved at blive lagt sidste hånd på udarbejdelse af en fælles rapport til aflevering hos vores kunder, når vi foretager kedelrensning og energitjek (måling på oliefyr). Vi skal fra Laugets side opfordre til, at vi alle anvender denne, således vi giver samme vejledning til vores kunder. Vi mener i Lauget, at det er påkrævet, at vi kan rådgive og vejlede kunderne på skrift, således kunden efterfølgende har mulighed for i fred og ro at gennemlæse de oplysninger, vi har givet ham. Rapporten er udarbejdet af forretningsudvalget sammen med ER tryk i Fredericia, hvor den også kan bestilles. (Se annonce side 18). Den er udarbejdet i kopi, således at de, der ønsker det, kan opbevare en kopi til evt. brug næste gang, vi skal foretage kedelrensning og måling på oliefyr. Samtidig er der lavet en mærkat, som kan klæbes på kedelanlægget, når vi har foretaget den lovpligtige kedelrensning samt evt. måling på oliefyret. Lars Michelsen 60 år Harding Christensen fra Dronninglund fejrede den 11. maj sin fødselsdag, som vi annoncerede i forrige nummer. Desværre havde vi fundet et forkert portræt frem. Vi beklager meget og håber, at det ikke ødelagde dagen. 16

17 PensionDanmark Sundhedsordning til skorstensfejere 1. juli fik medarbejdere, som er omfattet af overenskomst mellem Skorstensfejerlauget & Blik og Rør, udvidet deres pensionsordning med PensionDanmark Sundhedsordning. PensionDanmark Sundhedsordning kan benyttes fra den 1. juli af medarbejdere, der har pensionsordning i PensionDanmark og er omfattet af en overenskomst mellem Skorstensfejerlauget på den ene side og Blik & Rør på den anden side. At pensionsordningen bliver udbygget med en sundhedsordning er et resultat af OK07. Sundhedsordningen tilbyder behandling af arbejdsrelaterede problemer med bevægeapparatet f.eks. ondt i ryggen og smerter i knæene. Tværfaglig behandling og forebyggende øvelser Behandlingen er tværfaglig og varetages af fysioterapeuter, kiropraktorer, zoneterapeuter og massører fra Falck Healthcare. Derfor bruges den første behandling til at planlægge behandlingsforløbet, så medarbejderen får sammensat det forløb, der passer bedst til sine problemer. Som en del af behandlingen indgår forslag til forebyggende øvelser. Ingen betaling for de enkelte behandlinger Sundhedsordningen blev en del af dine medarbejderes pensionsordning hos PensionDanmark i forbindelse med OK07 og trådte i kraft den 1. juli. De skal derfor ikke have penge op af lommen og betale for de enkelte behandlinger. Ingen lægehenvisning Medarbejderne behøver ingen henvisning fra egen læge for at komme til behandling de bestiller blot selv en tid på pension.dk/ sundhed eller ved at ringe på telefon alle hverdage mellem kl. 8 og 21. Alle kommer til inden for fire arbejdsdage og inden for 24 timer ved akutte problemer. Ubegrænset antal behandlinger Der er ingen begrænsninger på antallet af behandlinger i sundhedsordningen. Dine medarbejdere kan få afsluttet en behandling uden at skulle ud for at købe ekstra behandlinger andre steder. Hurtig behandling forebygger kroniske skader Hurtig behandling kan forebygge, at problemer bliver til kroniske skader og sygefravær - og måske i sidste ende føre til førtidspension. Derfor er det vigtigt at tage problemerne i opløbet og ikke vente på, at de går over af sig selv. Godt 70 sundhedscentre landet over Der er altid et center i nærheden af ens bopæl eller arbejdsplads. På kan man se, hvor de forskellige sundhedscentre ligger. Behandlingen varetages af uddannede behandlere fra Falck Healthcare. Kort om pensionsordningen Ud over en sundhedsordning består pensionsordningen af pensionsopsparing og forsikringer, som hjælper dine medarbejdere ved kritisk sygdom, førtidspension og død. Det hele administreres for kun 363 kr. om året pr. medlem, hvilket er mere end kr. billigere end de fleste andre pensionsselskaber. Det giver mange tusinde kroner mere i pension i sidste ende. Glimt fra kokonen i Tønder, hvor lærlinge kommer ud af puppen som fuldgyldige svende med bevislig baggrund. 17

18 Redaktionen opfordrer til, at man vedhæfter portrætter, når der indsendes meddelelser om kollegers mærkedage. Andre billeder, der kan illustrere indsendte artikler og debatindlæg, er også velkomne. 18

19 Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg pob .tele.dk 19

20 Returadresse: Lars G. Michelsen, Grejsdalen 11, 5800 Nyborg