Skorstensfejeren. Skorstensfejerlauget af 11. februar Oktober årgang

Transkript

1 Skorstensfejeren Skorstensfejerlauget af 11. februar Oktober årgang

2 Skorstensfejeren Udgiver: Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 Ansvarshavende redaktør: Lars G. Michelsen Grejsdalen 11, 5800 Nyborg Fax Redaktionelt stof, annoncer/adressering: Sendes til Lars Michelsen michelsen@skorstensfejeren.dk LEDER Rådgivning - en tillidssag Copyright: Citater er tilladt med angivelse af kilde. Brug af artikler aftales med redaktøren. Tryk: PoBe sats & repro Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg pobe@mail.tele.dk ISSN Oldermand: Keld Lützhøft Jensen Rugvænget 16, 4100 Ringsted Fax Sekretariatet: Vibeke Klitaa Jacobsen Ermelundsvej 126, 2820 Gentofte lauget@skorstensfejeren.dk Vestre afdeling: Formand: Jens Chr. Sø, viceoldermand Kastanieallé 37, Nykøbing Mors Fax Østre afdeling: Formand: Teddy W. Nielsen Mathildevej 10, 4200 Slagelse Fax Hovedkasserer: Orla Nielsen Tingvej 5, 6070 Christiansfeld Fagligt Udvalg & Lærlingekontoret Formand: John Clemmesen Mellemvej 3, 6430 Nordborg clemmesen@skorstensfejeren.dk Fagteknisk Udvalg Formand: Benny Lassen Vejlands Alle 45, 2300 Sundby skorstensfejer@city.dk Skorstensfejerskolen/EUC Syd Plantagevej 35A, 6270 Tønder Faglærer: Finn Hansen fh@eucsyd.dk http//:hjemmesider.eucsyd.dk/fh Begravelseskassen Ib Kirkegaard Indhold Rådgivning - en tillidssag... 2 ESCHFOE tekniske dage... 3 Stillingsopslag... 4 Italien igen igen... 6 En kollega beretter... 8 Ny AT-42 vejledning... 9 Ny stålskorsten fra TermaTech Tekniske eksperter Mærkedage Ny karakterskala Så nærmer tiden sig med raske skridt. En ny fyringssæson står for døren med nye udfordringer til alle danske skorstensfejere. De daglige opgaver, der skal løses sideløbende med det lovpligtige arbejde, er med fyringssæsonens start taget til. Der er dagligt mange spørgsmål i forbindelse med opstilling af ildsteder og skorstene, der skal besvares. Hvor kan jeg placere min skorsten? Hvor stor skal min brændeovn være? Vil det være rentabelt at udskifte min gamle oliefyrskedel? Kan det betale sig at fyre med træpiller osv. osv. Det, at vi som skorstensfejere kan løse denne opgave, er vi stolte af. Stolte af, at kunderne har denne tillid til skorstensfejerne og til skorstensfejerfaget. En sådan tillid er noget, den lokale skorstensfejermester sammen med sine svende og lærlinge opbygger over en årrække. Rimelige arbejdsbetingelser Jeg er sikker på, at hvis man i fremtiden ændrer på skorstensfejerens arbejdsbetingelser, vil man samtidig fjerne forudsætningerne for, at vi kan udføre denne ulønnede samfundsopgave. Dette vil ikke være til borgerens bedste. En sådan servicering kræver foruden overskud og tryghed i ansættelsen også lokalkendskab. Rådgivning betaler sig Det, at skorstensfejeren altid er til rådighed for vejledning, betyder jo, at borgeren får svar, når han/hun har behov for det. Forespørgslerne kommer ofte lige, når borgeren står mit i en installation. En sådan rådgivning er i høj grad betinget af, at skorstensfejeren kender sit område og sine kunder. Borgeren undgår på den måde bekostelige fejl i forbindelse med en installation. Skorstensfejeren arbejder også i miljøets tjeneste med rådgivning i korrekt 2 fyring. Denne opgave er også betinget af, at skorstensfejeren har overskud til denne ulønnede samfundsopgave. Andetsteds i bladet kan man læse om Miljøstyrelsens nye kampagne. Der har også været godt gang i uddannelsen som teknisk ekspert. Det er godt at se, at faget også er med på banen, når det drejer sig om ny lovgivning på oliefyrsområdet. Skorstensfejeren har en vigtig rolle i den nye ordning. Uden ham vil bekendtgørelsen næppe have nogen effekt. Rimelige arbejdsvilkår - en god investering Alt i alt arbejdsopgaver, som ikke giver direkte indtjening, men slet og ret en del af den service, som skorstensfejeren udfører sammen med det lovpligtige arbejde. Stort set alle kommuner har forstået at organisere skorstensfejeropgaven på regulær og rimelig måde, hvilket er til gavn for kommunens borgere, energiforbruget, brandsikkerheden og miljøet. LM Husk at bestille mærkater og energi- og miljøkontrolrapporter hos ER-tryk Fredericia Se annoncen side 14

3 Kollegiale dage i Ungarn ESCHFOE tekniske dage Af Lars Michelsen Skorstensfejersvend SØGES snarest muligt i Holbæk Ring og hør nærmere Skorstensfejermester Bent H. Jensen Roedsvej 15, 4300 Holbæk Telefon eller mobil Oldermand Keld L. Jensen overækker formanden for de ungarske skorstensfejere en hilsen fra Danmark Der har igen været afholdt tekniske dage i den europæiske skorstensfejerføderation. Denne gang var det i Peecs i Ungarn. Under de forskellige beretninger fra de europæiske kollegaer fremgår det tydeligt, at der med baggrund i tidens store udgifter til opvarmning renoveres mere og mere. Man kan så spørge sig selv: er det ikke godt? Jo, set ud fra et energimæssigt forbrug er det den rigtige vej, når man tænker på de globale tiltag, der tages fra de respektive landes ministerier. Jeg tænker her på den igangværende opvarmning af vor jord. Vi må jo konstatere, at vore vandmængder er blevet større og større de senere år, da det ikke længere er bundet i form af is. Hvad laver skorstensfejeren i denne sammenhæng? Der er for mig at se flere vinkler. For det første er det en naturlig opgave for skorstensfejeren at rådgive kunderne om mulige energibesparelser, det være sig på både oliefyrede og fastbrændselsfyrede anlæg, et arbejde, vi har udført igennem rigtig mange år. Rensning af kedler og test af forbrændingskvalitet og sidst - men ikke mindst - sikring af ethvert varmeanlægs aftræk. Vi kunne ved mødet konstatere, at der hos vore kollegaer er mennesker, der dør af kulilte, begrundet i enten tilstoppede aftræk eller manglende frisklufttilførsel til forbrændningen. Det er muligt, at der er nogen, der er af den opfattelse, at der sker jo ikke noget. NEJ, men det er når skorstensfejeren har været der og med sin faglige viden og erfaringer har sikret, at tingene er i orden. Der hersker for mig at se ingen tvivl om, at selv om vi er et lille fag, så fremgår det ret tydeligt, at i de lande, hvor skorstensfejning er sat i system, der sker der heller ikke så tragiske ulykker. Ændrer man på arbejdsgrundlaget, svækkes det sikkerhedsmæssige med måske dødsulykker til følge. Det arbejdsgrundlag, som vi igennem mange år har haft, har tydeligt vist sig som et godt fundament og givet os mulighed for at udføre vort arbejde på ordentlig og faglig måde. 3 SKORSTENS- FEJER TØJ Vi går ikke i gang, før vi får nyt tøj fra Vivi! Skorstensfejertøj i den velkendte kvalitet fra Grenaa Dampvæveri. Produceret i Danmark. Leveringstid 8 dage. For yderligere oplysninger kontakt: Vivi Klattrup Havrevænget 20, 4690 Haslev / (10-17) vijan@stofanet.dk

4 Stillingsopslag Skorstensfejermester i Lolland Kommune Der søges skorstensfejermester til varetagelse af arbejdet med lovpligtig skorstensfejning i henhold til Bekendtgørelse nr. 239 af 27. april 1993 om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder. Stillingen er ledig fra den 1. januar Distriktet omfatter ca ejendomme beliggende i den sydvestlige del af Lolland Kommune. Kontrakten udarbejdes på grundlag af standardkontrakt, udarbejdet af Kommunernes Landsforening og Skorstensfejerlauget af 11. februar Gebyrer for skorstensfejerarbejdet fastsættes i henhold til de vejledende takster, som udarbejdes af Kommunernes Landsforening og Skorstensfejerlauget. Skorstensfejermesteren skal opfylde de uddannelsesmæssige krav i 1, stk. 3 i Bekendtgørelse nr. 239 og ansøgere, der har bestået Skorstensfejerhåndværkets Mesterskole, vil blive foretrukket. Det er vigtigt, at den nye skorstensfejermester er i stand til at yde kommunens borgere en god service, ligesom der vil blive lagt vægt på, at ansøgeren har en bæredygtig økonomi. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til souschef Lene Fogh Jerlach, tlf eller teamleder Benny Andersen, tlf Ansøgning, mærket Skorstensfejermester skal sammen med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse og evt. anbefalinger, senest den 2. november 2007 sendes til: Lolland Kommune Teknik- og Miljømyndighed Att. Lene Fogh Jerlach Jernbanegade 7, 4930 Maribo 4

5 Stillingsopslag Skorstensfejermester i Hedensted Kom. Hedensted kommune søger skorstensfejermester til varetagelse af arbejdet med lovpligtig skorstensfejning i henhold til Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder af 27. april Stillingen er ledig fra 1. januar 2008 Distriktet omfatter ca ejendomme og fordeler sig over distrikt 2 (gl. Hedensted kommune) og distrikt 3 (gl. Juelsminde kommune). Der skal indgås en kontrakt om skorstensfejerarbejdet med kommunen. Denne er udformet på grundlag af standardkontrakten udarbejdet af Kommunernes Landsforening og Skorstensfejerlauget. Gebyrer for skorstensfejerarbejdet fastsættes i henhold til de vejledende takster, som udarbejdes af Kommunernes Landsforening og Skorstensfejerlauget. Gebyrerne kan evt. opkræves af kommunen sammen med de kommunale ejendomsskatter og afregnes med skorstensfejeren, for tiden 2 gange om året. Skorstensfejermesteren skal opfylde de uddannelsesmæssige krav i 1 stk. 3 i bekendtgørelse nr 239. Ansøgere der har bestået skorstensfejerhåndværkets mesterskole, vil blive foretrukket. Det er vigtigt, at den nye skorstensfejer er i stand til at yde kommunens borgere en god service, ligesom der vil blive lagt vægt på, at ansøgeren har en bæredygtig økonomi. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Beredskabschef Tom Laursen, tlf Ansøgning mærket skorstensfejermester skal sammen med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse og evt. anbefalinger være modtaget senest den 31. oktober kl Ansøgningen skal sendes til: Hedensted kommune, Brand & Redning Tofteskovvej 4, 7130 Juelsminde 5

6 ITALIEN IGEN IGEN Hvis man skal udveksle oceaner af ideer, er det en god ide at opholde sig i nærheden af the ocean, selv om det ikke er noget verdenshav, der ligger bag. - Kammeratskabet styrkes under hyggelige sammenkomster. Tradition tro har der igen i år været skorstensfejertræf i Italien. Det er efterhånden ved at blive en god tradition, at danske skorstensfejere, lærlinge, svende og mestre mødes med kollegaer fra snart sagt hele verden. Er der noget fagligt i det? Ja, helt sikkert, masser! Der bliver udvekslet oceaner af synspunkter og ideer. Det, at man mødes med kollegaer i faglig snak, udvikler os jo hver især, både menneskeligt, men så sandelig også fagligt. Den faglige udvikling betyder jo, at når vi efterfølgende bevæger os rundt blandt vore kunder, kan vi måske bruge nogle af de ideer, vi har fået med hjem, til at løse et problem for kunden. Lars Michelsen 6

7 7

8 Skorstensfejeren kommer i morgen! En kollega beretter Interview af Lars Christensen, Hjørring, med fhv. skorstensfejermester Børge Ib Nielsen, Aabybro Hvorfor valgte du at blive skorstensfejer? Det var min onkel, fhv. skorstensfejermester Henry Aarestrup, Hasseris, der tilskyndede mig, og jeg startede hos ham i sommeren Læretiden på 4 år foregik i Hasseris suppleret med fagskoleophold i Sønderborg. Hvordan forløb arbejdsdagene? Jo, vi kørte rundt på cykel, og vi havde alle vore børster med bag på cyklen. Ildstederne dengang bestod primært af kakkelovne, nogle fastbrændselskedler samt ganske få oliefyrskedler. Til tøjvask benyttede man gruekedler. Blev beboerne tilsagt dengang? Ja, man kørte rundt i baggårdene og råbte: Skorstensfejeren kommer i morgen! Således sørgede vi for, at der var adgang til skorstene og ildsteder næste dag. Var arbejdet meget snavset? Ja, man skal jo huske på, at folk fyrede mest med brænde, kul, cinders, koks samt olie i mindre omfang, hvilket medførte, at man ofte var nødt til at rense skorstenene ved personlig indstigning. Rensede man ildsteder på daværende tidspunkt? Ja, vi rensede alle typer af ildsteder lige fra små kedler og ovne til kæmpe industrikedler, hvor man kravlede rundt i kedlen, dels for at rense kedelflade, men også køller. Dengang var der ikke noget med filtermasker endsige friskluftsåndedrætsværn, men blot en munddug for ansigtet. Hvor var du efter din læretid? Jeg var hos Henry Aarestrup frem til 1963 som svend, hvorefter jeg tiltrådte som skorstensfejermester i Aabybro. Distriktet var ikke så stort, så Birte og jeg klarede det alene det første år. Ja, vi fik en hjælpende hånd fra kolleger i Aalborg bl.a. fra fhv. skorstensfejermester Per Knudsen. Du har også uddannet lærlinge selv. Ja, min første elev var Flemming Jensen, en sød og rar fyr fra Biersted. Han og jeg arbejdede sammen de første år, og du var jo selv den næste lærling. Der har været flere, bl.a. Kurt Sørensen, der senere afløste mig i distriktet. Den sidste lærling var faktisk min egen søn, Poul, men han er ikke i faget mere. Var der forskel på arbejdsdagen i Aabybro og Hasseris? Ja, mon ikke! Aabybro var et landdistrikt i rivende udvikling. Det var på den tid, at familierne Jensen og Hansen m.fl. fik mulighed for at købe eget hus. Fyringsanlæggene var pottebrændere, kaloriferefyr, og siden kom centralvarmeanlægget til. Vi rensede kedler, adskilte og indregulerede oliefyr dengang, hvor en liter olie kostede 29 øre. Fyringsformen ændrede sig stadig i bymæssigt område. Her konverterede man til fjernvarme, nogle supplerede med en pejs eller brændeovn. Uden for byerne installerede man fastbrændselsfyr, andre halmfyringsanlæg, jo, der var mange ændringer, hvilket stillede stadig nye krav til brandsikkerhed. På daværende tidspunkt var brandsynet adskilt fra fejningsterminen. Du har haft en del tillidsposter i Laugets organisation. Ja, på opfordring fra fhv. skorstensfejermester Henning Pedersen, Poulstrup, blev jeg tilknyttet fagskolen, der nu var flyttet til Tønder. Sammen med andre kolleger, bl.a. skorstensfejermester Aage Kristiansen, Aars, var jeg tilknyttet fra 1970 til 72. Jeg har også lavet illustrationer til undervisningsbrug og fagtidsskrifter samt plancher for udstillingsbrug og udfærdiget pjecer til orientering for kunder. Det, der står mig nærmest, er fagemblemet, der anvendes af kolleger over hele Europa med faglig stolthed. 8 I 1972 blev jeg klubformand i det gamle Aalborg Amt. Jeg havde denne post frem til 1981, hvor jeg på grund af sygdom måtte ophøre hermed. I 1974 blev jeg udpeget til fagteknisk udvalg, først som bisidder, siden som formand. Her arbejdede jeg bl.a. sammen med Max Roesen og Aage Kristiansen. Det var et spændende arbejde, for der skete meget inden for centralvarmeområdet - ikke mindst efter energikrisen i Det har altid haft min interesse at medvirke til udvikling af bedre produkter, påse om kedelkonstruktioner var udformet således, at rensning af disse kunne gøres ergonomisk korrekt samt udvikle værktøjer til rensningsbrug herunder også mekanisk værktøj. I samme periode startede Birte og Poul salg af brændeovne m.m. Dette foregik fra privaten. I 1979 var det nødvendigt at finde nye lokaler til medarbejderstaben, hvorfor vi byggede værksted på Industrivej. Vi havde jo, som mange før os, indrettet værksted og bolig under samme tag. Året 1981 blev skelsættende. Grundet sygdom trak jeg mig tilbage fra alle poster til kun at hellige mig mit eget distrikt. Uden Birte tror jeg ikke, det havde kunnet lade sig gøre, men sygdom til trods udbyggede Birte og Poul pejsecentret.

9 Ny AT-42 vejledning En væsentlig ændring, der er værd at bemærke, er, at manuelt fyrede kedler (typisk brændekedler) kan under særlige betingelser installeres som lukkede anlæg med sikkerhedsventiler. Manuelt fyrede kedler hvis drifttryk er mere end 0,5 bar overtryk, og hvis tryk x volumen (PS x V) er større end 50 bar x liter, skal opfylde visse af de væsentlige sikkerhedskrav i trykudstyrsdirektivet 97/23/EF. Dette vil normalt i praksis betyde at kedlen skal være konstruktionsafprøvet (modul B) og dermed have en attest. Der kan være andre måde at opstille og installere manuelt fyrede kedler lovligt på. Læs mere om dette i AT-vejledningen. OBS! Hvis en manuelt fyret kedel installeres med åben ekspansion, er det placeringshøjden på ekspansionsbeholderen, der er afgørende for drifttrykket på anlægget (>5 m medfører >0,5 bar). Dvs. er ekspansionsbeholderen installeret med en højde over 5 m fra kedlen, er anlægget underlagt de samme regler som et lukket anlæg. *) Den nye publikation Indretning og anvendelse af fyrede varmtvandsanlæg er en vejledning fra Arbejdstilsynet. Den egentlige lovtekst er Trykudstyrsdirektivet 97/23/EF. Ny AT-42 vejledning Af Martin B. Hansen Der har længe været en omskrivning af AT-vejledning nr. 42 på vej. (Indretning og anvendelse af fyrede varmtvandsanlæg) Nu er afløseren endelig blevet offentliggjort på nettet. I lang tid har vi bevæget os i en gråzone, hvad angår vores kontrol af sikkerhedsledninger m.m. på fyringsanlæg*. Afløseren hedder AT-vejledning, Tekniske hjælpemidler-b.4.8: Indretning og anvendelse af fyrede varmtvandsanlæg, men vil i fagsproget nok blive kendt som: 4-8 eren. Den kan findes på Øverst klikkes på Regler - Vælg AT-vejledninger m.v. - Vælg B-Tekniske hjælpemidler. Vejledningen findes under Dampkedler, trykbeholdere mv. Der er ved første øjekast ikke sket de store ændringer i bestemmelserne vedrørende sikkerheden, men publikationen er bestemt værd at nærlæse, da der både forekommer opstramninger og lempelser. Jacob Skou Sølvsten fra Baxi, der har været involveret i udarbejdelsen af den nye vejledning, skriver: Jeg vil anbefale alle kolleger at printe vejledningen ud og gennemgå den med svende og lærlinge. 9 Spørgsmål eller kommentarer til artiklen kan sendes til: fejer@mail.dk Energistyrelsens folder: Nu er det lovpligtigt kan rekvireres hos FEMsekretariatet.

10 TermaTech-nyhed i stål med dampspærring Ny stålskorsten fra TermaTech TermaTech lancerede for nyligt en ny stålskorsten Her berettes om nogle af de tanker og udfordringer virksomheden mødte under udviklingen. Vores ønske er at kunne tilbyde vore forhandlere en rustfri stålskorsten i bedste kvalitet til en konkurrencedygtig pris. Vi er i forvejen leverandør til de fleste danske specialforretninger indenfor brændeovne. Derfor er det et naturligt ønske fra såvel os som vore kunder at være totalleverandør. Selve produktprogrammet er konstrueret således, at det kan løse de fleste opgaver, men det består samtidigt af så få byggedele som muligt. Det betyder mindre lagerbinding, samt at forhandleren som hovedregel altid vil have de rigtige dele på deres lager. Dampærremanchet og undertagsgennemføring En af udfordringerne bestod i at udvikle en dampspærreløsning, der kunne anvendes i praksis, og som ikke alene imødekom de nye krav til tæthed i parcelhuse, men også tog hensyn til isoleringskravene til disse. Produktet skal altså tætne imellem selve dampspærren og skorstenen, og samtidigt skal isolering pakkes helt tæt herom. Endvidere ønskede vi, at loftkraver med styr også skulle kunne monteres i denne dampspærremanchet, uden at det gik ud over tætheden. Løsningen udviklede en af vore eksisterende kunder, og resultatet blev en manchet, der trækkes over selve skorstenen. Dampspærremanchetten sidder helt tæt ind til skorstenen, og limes på dampspærren. Udover at fungere som dampspærremanchet kan produktet også anvendes som undertagsinddækning. Undertagsinddækning anvendes, hvor slagregn og fygesne er et problem, men bør i princippet anvendes hver gang et undertag gennembrydes. Fygesne og slagregn må ikke komme ind på loftet, og ved en eventuel udarbejdelse af en tilstandsrapport, vil en manglende undertagsinddækning medføre en K3. Dampspærremanchetten er naturligvis udført i et ubrændbart materiale og leveres i henholdsvis 0, 5-32 og Lim til dampspærremontage leverer TermaTech naturligvis også. Afstand til brændbart materiale Under selve afprøvningen foretog vi en test af, hvor lang afstanden bliver til brændbart materiale, når dampspærremanchetten anvendes. Resultatet var temmelig overraskende. Varmeophobningen stiger radikalt når dampspærremanchetten anvendes sammen med 200 mm isolering, hvilket igen betyder en øget afstand til brændbart materiale. Under normale forhold er afstanden til brændbart materiale mm, alt 10 efter opstillingsforholdene, men ved anvendelse af dampspærremanchetten stiger afstanden til 100 mm, pga. den før omtalte varmeophobning. Dette fremgår naturligvis af mærkesedlen på skorstenen og er også udførligt beskrevet i montagevejledningen. Dampspærremanchetten kan også anvendes til andre mærker skorstene end TermaTech s, da den kan tilpasses diameteren vha. en kniv.

11 TEKNISKE EKSPERTER - Se Tekniske Eksperter Underviser Kristian besvarer spørgsmål fra de ivrige deltager. Der lyttes intenst til underviser. Der er nu rigtig kommet gang i kursusdrift vedr. tekniske eksperter. Som vi kan se på billederne, lyttes der intenst, og underviser Kristian har travlt med at svarer på de mange spørgsmål som kollegaerne kommer med. Jeg må sige: et kort, men godt kursus, som jo betyder, at nu kan de skorstensfejere, der har været igennem, begynde at arbejde som tekniske eksperter, et arbejde, jeg skal opfordre til at påbegynde, således ordningen kan komme rigtig i gang til gavn og glæde for energiområdet og miljøbelastningen. Jeg skal også opfordre de kollegaer, der ikke har tilmeldt sig endnu om at gøre det hurtigst muligt. Husk også at registrere jeres virksomhed ved FEM-Sek og husk at få registreret de ansatte, der er godkendte tekniske eksperter i jeres virksomhed. Jeg skal samtidig minde kollegaerne om, at rapporter og klæbemærkater kan bestilles hos ER-tryk. Lars Michelsen Hej, kollega. Vil du ha noget med i næste blad, må du sende det til redaktøren senest den 1. december. 11

12 Mærkedage 60 år Kollega Arne Jørgensen, Døstrup, fyldte den 30. august 60 år. Arne har haft sit virke som skorstensfejermester i Skærbæk og omegn siden 1. januar 1980 og nyder stor respekt såvel blandt kunder som kollegaer. Arne har også været behjælpelig ved afholdelse af de praktiske svendeprøver. Som klubformand er han også aktiv, og kollegaerne i Sønderjyllands Amtsklub ønsker hjertelig til lykke med den runde dag. På klubbens vegne Svend Jensen 60 år Kollega Bøggild Thing, Hurup Thy, fylder den 5. november 60 år. Bøggild blev ansat i Hurup Distriktet den 1. november 1985, hvor han afløste Helmut Brøchnern Poulsen. Bøggild er en trofast deltager ved alle faglige arrangementer. Kollegaer i klubben ønsker hjertelig til lykke, siger tak for en rigtig god fødselsdagsfest og ønsker alt godt fremover. På klubbens vegne Jens Chr. Har du styr på din brændeovn? Af Keld L. Jensen, oldermand Ny kampagne fra Miljøministeriet på vej En af skorstensfejerens daglige opgaver er at rådgive sine kunder i korrekt fyring. Miljøministeriet har i en længere periode - ved flere kampagner - sat fokus på brændefyring. Skorstensfejeren har været en central person i disse kampagner, idet han - foruden at have den faglige viden - har kontakten til brændeovnsbrugerne. Der har i den senere tid været en del debat om, hvor omfattende en forurening røg fra brændeovne er årsag til. Der kan dog ikke være tvivl om, at jo bedre end forbrænding er, des mindre belastes miljøet. Det vil derfor være til alles bedste, at budskabet med korrekt fyring bliver udbredt. Kampagnematerialet er blevet forenklet. Man har samlet de to typer diplomer i ét diplom, som er i et format, der passer til lommen. Jeg vil opfordre landets skorstensfejere til endnu en gang at tage godt imod Miljøministeriets kampagne. Vores rådgivning er en ulønnet opgave, men en opgave, der hænger uadskilleligt sammen med vore andre opgaver i samfundets tjeneste. Skorstensfejeren vil fortsat være nøgleperson i arbejdet for et renere miljø. 12 Skorstensfejeren vil fortsat være nøgleperson i arbejdet for et renere miljø.

13 Introduktion af ny karakterskala Karakter-faste censorer! Der er sket ændringer i bedømmelsesskalaen på erhvervsuddannelser, hvilket betyder at vore censorer/skuemestre måtte en tur på skolebænken. Der blev afholdt et censormøde, hvor Finn Hansen fra skolen og Henrik Bertelsen fra uddannelsesnævnet forestod gennemgangen af det nye system, således at vore censorer er rigtig og godt klædt på til den fremtidige arbejdsopgave. 7-skalaen, som den kaldes, har været undervejs et stykke tid i uddannelsessystemet og har så også nu nået skorstensfejerfaget. Det, der for faget er en ny situation, vil eksempelvis være, at en elev kommer hjem fra skole med en karakter på 2 og så er bestået. Lars Michelsen 13

14 Redaktionen opfordrer til, at man vedhæfter portrætter, når der indsendes meddelelser om kollegers mærkedage. Andre billeder, der kan illustrere indsendte artikler og debatindlæg, er også velkomne. 14

15 Ønsker du at få hoved under egen hat? Så bliv SKORSTENSFEJER Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg pob .tele.dk 15

16 Returadresse: Lars G. Michelsen, Grejsdalen 11, 5800 Nyborg