Vordingborg Kommunes affaldsplan

Transkript

1 Side 1 af 55 Vordingborg Kommune Vordingborg Kommunes affaldsplan Bilag 2

2 Side 2 af 55

3 Side 3 af 55 1 Indledning 2 Affaldsplanens opbygning 3 Målopfyldelse Udviklingen i affaldsmængder 2002 til Handleplaner og initiativer 4 Affaldsordninger - status 4.1 Husholdninger 4.2 Indsamling af dagrenovation 4.3 Vegetabilsk køkkenaffald 4.4 Aviser og papir 4.5 Indsamling af glas 4.6 Indsamling af plastemballage 4.7 Indsamling af metalemballage 4.8 Indsamling af storskrald 4.9 Haveaffald 4.10 Indsamling af elektronikaffald 4.11 Farligt affald 4.12 Batterier 4.13 Erhverv 4.14 Dagrenovationslignende affald 4.15 Indsamling af papir, pap og plast 4.16 Indsamling af farligt affald 4.17 Klinisk risikoaffald 4.18 Anvisningsordning for diverse fraktioner 4.19 Indsamling via genbrugsstationerne 5 Affaldskortlægning Fordelingen på affaldskilder sammenlignet med I/S FASAN s opland og hele landet 5.2 Indsamlingen af emballageaffald 5.3 Indsamlingen af kommunens affald 5.4 Affald fra husholdninger 5.5 Affald fra servicevirksomhed 5.6 Affald fra industri 5.7 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed 5.8 Eksport af affald 5.9 Farligt affald 5.10 Kommunens omkostninger ved håndtering af affald 6 Fremtidige affaldsmængder 6.1 Nationale mål for affaldsbehandlingen for Affaldsmængder fordelt på kilder, typer og behandlingsform 7 Planens økonomiske konsekvenser 8 Grænseoverskridende transport 9 Forbrændings- og deponeringskapacitet 9.1 Behov og kapacitet 10 Anlæg til sortering, behandling, genanvendelse mv.

4 Side 4 af Appendiks A - Prognosetabeller

5 Side 5 af 55

6 Side 6 af 55 1 Indledning Dette bilag 2 til Vordingborg Kommunes affaldsplan indeholder en redegørelse for opfyldelsen af målene i kommunens sidste affaldsplan. Der findes detaljerede beskrivelser af prognoser for de fremtidige affaldsmængder og udgifterne forbundet med håndteringen af disse. Derudover er bl.a. de nuværende ordninger for håndtering af affald beskrevet og mængderne af affald i kommunen kortlagt. Bilaget er udgangspunktet for beskrivelserne af status og affaldsprognose i bilag 1. Det skal bemærkes, at tallene i alle tabeller er afrundede og angivet uden decimaler. Et nul kan derfor enten betyde, at der ingen mængde er registreret, eller at mængden er mindre end 0,5. Dette gælder ligeledes ved angivelse af procent.

7 Side 7 af 55 2 Affaldsplanens opbygning Indledning Vordingborg Kommunes affaldsplan består af 3 dele: En hovedplan og to bilag. Hovedplan I hovedplanen findes bl.a. kommunens målsætninger, korte resumeer af planens forslag til initiativer "Kommunens handleplan i korte træk" og en samlet tids- og aktivitetsplan for alle initiativerne i planen. I bilag 1 og 2 findes mere detaljerede oplysninger. Bilag 1 Planopslag Bilag 1 er udarbejdet som et opslagsværk over Vordingborg Kommunes affaldsplan og beskriver de enkelte initiativer detaljeret. Beskrivelserne er udformet som tosidede opslag, der indeholder informationer om: Hvilke initiativer der er tale om Hvilke krav der skal opfyldes Hvor vi står i dag Hvad planen er (hvilke initiativer/handlinger skal sættes i værk) Hvor initiativerne fører os hen, herunder udviklingen i affaldsmængderne. Bilag 1 er opdelt i initiativer for husholdninger, erhverv og tværgående initiativer. Bilag 2 Prognose- og kortlægningsdel Dette bilag 2 er den såkaldte prognose- og kortlægningsdel. Bilag 2 indeholder målopfyldelse i forhold til tidligere affaldsplan, affalds- og regnskabsprognoser, redegørelse for kapaciteter, status for affaldsordninger og kortlægning af affaldsmængder og kommunens omkostninger ved håndtering af affald mv. Affaldsplanen med bilag er trykt/udgivet i 3 separate dele og findes også på kommunens hjemmeside:

8 Side 8 af 55 3 Målopfyldelse Indledning I Gl. Vordingborg, Langebæk, Møn og Præstø Kommuners Affaldsplaner opstillede kommunerne en række målsætninger med udgangspunkt i Regeringens Affaldsstrategi samt i kommunernes ønske om at bidrage til bæredygtige løsninger på affaldsområdet. Følgende overordnede mål var gældende for affaldshåndteringen i perioden : Forebyggelse af affald Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Øget kvalitet i affaldshåndteringen og mere miljø for pengene. De overordnende mål blev udmøntet i en række handleplaner, som fremgår af afsnit 3.2. nedenfor. Mængderne for de fire tidligere kommuner er i dette kapitel lagt sammen, således at det er muligt at foretage en sammenligning med den nuværende Vordingborg Kommune. På baggrund af kortlægningen af kommunernes affaldsmængder i 2002 og de planlagte initiativer i affaldsplanerne havde kommunerne udarbejdet prognoser for udviklingen i de fremtidige affaldsmængder. Prognosen (sammenlagt for de fire tidligere kommuner) fremgår af Tabel 1 og 2. Tabel 1: Affald fordelt efter kilde, type og behandling 2002, 2008 og 2016 for Vordingborg Kommune. Ton 1) Farligt affald fra genbrugspladsen Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Husholdningsaffald Dagrenovation Emballageaffald Haveaffald Storskrald Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg Uoplyst kilde 1) I alt Den samlede mængde forventedes at vokse med ca ton i løbet af perioden, således at mængden ved planperiodens afslutning ville være vokset med 23 %. Det blev forventet, at behovet for forbrændingskapacitet i planperioden ville blive øget med ca ton, mens det årlige deponeringsbehov forventedes at ville stige med ca ton. Tabel 2: Affald fordelt efter kilde, type og behandling 2002, 2008 og 2016 for Vordingborg Kommune. Procent Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Husholdningsaffald Dagrenovation Emballageaffald Haveaffald Storskrald Service Industri

9 Side 9 af 55 Byggeri og anlæg Renseanlæg Uoplyst kilde 1) I alt ) Farligt affald fra genbrugspladsen Det blev forventet, at kommunens andel af affald til genanvendelse ville stige med ét procentpoint frem til I det følgende afsnit vises, hvorledes den faktiske udvikling i affaldsmængderne i den foregående planperiode ser ud. 3.1 Udviklingen i affaldsmængder 2002 til 2007 Tabel 3 viser den faktiske udvikling i affaldsmængden fra 2002 til 2007 fordelt på behandlingsform. Den samlede affaldsmængde steg med ca ton, fra at udgøre ca ton i 2002 til at udgøre knap ton i Tabel 3: Affaldsmængde fordelt på behandlingsform. Vordingborg Kommune. Ton Behandlingsform Prognose 2007 (Affaldsplan ) Genanvendeligt affald Affald til forbrænding Affald til deponering Affald til særlig behandling Stigningen i affaldsmængden fra 2002 til 2007 skyldes primært en forøgelse af affaldsmængden til genanvendelse, som er væsentligt større end forventet. Mængderne til forbrænding og deponering er steget mere moderat og ikke mere end forventet i Affaldsplan Den procentvise fordeling af affaldsmængderne på behandlingsformer fremgår af Tabel 4. Andelen af affald til forbrænding er faldet, mens andelen til genanvendelse er steget betydeligt. Affald til deponi er ligeledes faldet. Andelen af husholdningsaffald til genanvendelse er steget med 8 procentpoint. Tabel 4: Affaldsmængde fordelt på behandlingsform. Vordingborg Kommune. Procent 1) Der er ikke lavet prognose særskilt for husholdningsaffald i Affaldsplan I alt Behandling Prognose 2007 (Affaldsplan ) Genanvendelse Forbrænding Deponi Særlig behandling I alt Genanvendelse, husholdningsaffald ) Tabel 5 viser affaldsmængderne fordelt på husholdninger og erhverv. Det ses, at mængden af erhvervsaffald er steget betydeligt mere end forventet. Fra 2002 til 2007 er der således sket en markant stigning på 86 % i mængden af erhvervsaffald. Stigningen skyldes primært en forøgelse af mængden af affald fra byggeri og anlæg, herunder specielt fraktionerne beton samt jord og sten.

10 Side 10 af 55 Tabel 5: Affaldsmængde fordelt på husholdninger og erhverv. Vordingborg Kommune. Ton Kilde Prognose 2007 (Affaldsplan ) Husholdninger Erhverv Renseanlæg mv I alt 1) ) Affald fra uoplyst kilde er ikke medtaget i denne tabel I tabel 6 ses udviklingen i mængden af affald fra husholdninger. Det ses, at mængden af dagrenovation er steget lidt mere forventet, mens mængden af storskrald og haveaffald er steget væsentligt i perioden. Stigningen i mængden af storskrald skyldes blandt andet, at der er indsamlet mere bygge- og anlægsaffald via genbrugsstationerne. Tabel 6: Husholdningsaffald fordelt på affaldstyper. Vordingborg Kommune. Ton. Affaldstyper Prognose 2007 (Affaldsplan ) Dagrenovation Emballageaffald Storskrald Haveaffald I alt 1) ) Farligt affald er ikke medtaget i denne tabel I Affaldsplan blev der i forlængelse af Affaldsstrategi sat fokus på at øge genanvendelsen af storskrald og emballageaffald (især plast- og metalemballager). I Affaldsstrategien blev der opstillet generelle mål for genanvendelse af emballage (22 % for plastemballage og 50 % for metalemballage fra både husholdninger og erhverv). Der blev dog ikke udmeldt potentialer pr. kommune, hvorfor det ikke er muligt at sammenholde de indsamlede mængder hermed. For papir og pap samt papemballager er det derimod muligt at sammenholde de indsamlede mængder med Miljøstyrelsens udmeldte potentialer for husholdninger. Potentialet for genanvendeligt papir og pap fra husholdninger i Vordingborg Kommune udgør ifølge Miljøstyrelsens opgørelse ton pr. år, mens den indsamlede mængde i 2007 var ton (2.351 ton papir og 311 ton pap). Der blev indsamlet 83 % af den potentielle mængde papir og pap til genanvendelse i Affaldsbekendtgørelsens krav om indsamling af 55 % af alt papir og pap fra husholdninger blev således opfyldt. Den indsamlede mængde er på linje med gennemsnittet for I/S FASAN's opland, hvor der indsamles 82 % af de potentielle mængder. På landsplan indsamles 58 % af den potentielle mængde papir og pap. Figur 1 viser indsamlingseffektiviteten for pap og papir i 2007.

11 Side 11 af 55 Figur 1: Indsamlingseffektivitet for papir og pap. Procent 1) 1) Opgørelsen af papir for Vordingborg Kommune er delvist baseret på mængder for 2008 Tabel 7 viser mængden af emballageaffald fra husholdninger og erhverv fordelt på fraktioner. Der er en vis usikkerhed knyttet til tallene, idet nogle modtageanlæg stadig ikke benytter affaldstypen "emballageaffald". I det omfang mængderne i stedet registreres som erhvervsaffald, fremgår de ikke af nedenstående tabel. Desuden skal det bemærkes, at emballage af f.eks. jern og metal ofte indsamles sammen med øvrigt affald af jern og metal, hvorfor mængderne ofte ikke opgøres særskilt. Dette gælder ligeledes for emballage af træ. Mængden af emballageaffald fra husholdninger er samlet set kun steget en smule i perioden. Dette dækker dog over et fald i mængden af glas, som opvejes af en stigning i mængden af indsamlet pap. Mængden af emballageaffald fra erhverv er fordoblet i perioden, hvilket ikke mindst skyldes en stigning i mængden af pap. Tabel 7: Emballageaffald fordelt efter kilde og fraktion. Vordingborg Kommune. Ton Erhvervsmæssig kilde Fraktion Husholdninger Emballageaffald i alt Pap Glas Plast Jern og metal 0 13 Erhverv Emballageaffald i alt Pap Glas Plast Jern og metal Træ 0 0 Tabel 8 viser den faktiske udvikling i mængden af farligt affald fra husholdninger og erhverv fra 2002 til Tabel 8: Udviklingen i mængden af farligt affald. Vordingborg Kommune. Ton. Affaldskilder Prognose 2007 (Affaldsplan ) Genanvendelse Forbrænding

12 Side 12 af 55 Deponering Særlig behandling I alt Mængden af farligt affald er samlet set steget lidt mere end forventet i perioden. Det er især mængden af farligt affald til forbrænding og deponi der er steget. 3.2 Handleplaner og initiativer I affaldsplan blev der opstillet en række handleplaner og initiativer i forlængelse af planens overordnede mål. I det følgende er handleplanerne og initiativerne oplistet, og det fremgår om handleplanerne/initiativerne er realiseret. Derudover fremgår en begrundelse for, hvorfor initiativet evt. ikke er realiseret. Vordingborg Kommune Handleplaner, Husholdninger Dagrenovation At sætte fokus på øget genanvendelse af affald, der i dag indgår i dagrenovations restaffald, særligt vedrørende emballageaffald. Hjemmekompostering At hjælpe interesserede husstande med at kompostere en større del af deres vegetabilske affald. Evt. uddeling af gratis beholdere og vejledning om hjemmekompostering. Informere og iværksætte kampagner for hjemmekompostering evt. i fælles regi. Organisk dagrenovation At overveje at foretage lokal miljøøkonomisk vurdering af den fremtidige behandling af organisk dagrenovation, når Miljøministeriets model herfor foreligger. Haveaffald Prioritering af hjemmekompostering af haveaffald. At fortsætte informationsindsatsen, herunder evt. fælles kompostkampagner. Storskrald At sortere i flere fraktioner til genanvendelse. At etablere affaldsøer. At arbejde for etablering af netværk for gårdmænd og viceværter. At videreuddanne gårdmænd/viceværter, evt. udvikling af fælles uddannelseskoncept. At stille krav til uddannelse af renovationsarbejdere i udbudsmateriale. Embalallageaffald Papir At øge niveauet i indsamlingen af papiraffald. At prioritere information om indsamlingsordningerne og sorteringskravene, evt. i fælles regi. Pap At øge niveauet i indsamlingen af papaffald. At prioritere information om indsamlingsordningerne og sorteringskravene, evt. i fælles regi. Afhængigt af redegørelsen til Folketinget i 2005 om målene for genanvendelse af emballageaffald træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt en særskilt ordning for indsamling af pap fra husholdninger er nødvendig. Glas At øge niveauet i indsamlingen af glas. At prioritere løbende information om indsamlingsordningerne og sorteringskravene, evt. i fælles regi. Nej Nej Delvist

13 Side 13 af 55 Afklaring af fælles afsætningsmuligheder. Plast At indføre indsamling af plastflasker og dunke, primært på genbrugsstationerne og evt. via storskraldsindsamlingen. At indføre indsamling af polyethylenfolie primært på genbrugsstationerne og evt. via storskraldsordningen. Afklaring af fælles afsætningsmuligheder. Jern og metal At fortsætte med at indsamle jern- og metalemballager primært på genbrugsstationerne og evt. via storskraldsordningen. Afklaring af fælles afsætningsmuligheder. PVC At sikre, at genanvendeligt PVC-affald indsamles til genanvendelse og ikke-genanvendeligt PVC-affald deponeres. Når nye statslige krav til håndtering af PVC er fastlagt, tilpasses kommunens PVC-ordning hertil. Imprægneret træ At sikre, at imprægneret træ sorteres i henhold til de givne behandlingsmuligheder. Der afventes udmelding fra Miljøstyrelsen om nye behandlingsmuligheder, førend der tages initiativ til en anderledes håndtering af imprægneret træ, jf. beskrivelse under sektorer byggeri og anlæg. Elektrisk og elektronisk udstyr At afklare kommunens evt. rolle i indsamlingen af elektrisk og elektronisk udstyr, herunder hårde hvidevarer. Afventer udmelding fra forhandlinger mellem producenter og KL. Farligt affald At informere borgerne om kommunens ordning for farligt affald, herunder udarbejdelse af en informationsplan. Evt. fælles information. Overveje mulighederne for etablering af husstandsindsamling af farligt affald i haveboliger. Overveje mulighederne for etablering af viceværtordning i etageboliger. Nej Nej Nej Nej Handleplaner, Erhverv Emballageaffald Papir og pap At informere om udsortering af papir- og papemballage. Glas At anvise emballageglas fra erhverv til genanvendelse og informere herom. Plast At anvise plastemballage, herunder plastdunke og andre plastbeholdere til genanvendelse og iværksætte informationskampagne evt. i fælles regi. At øge udsortering af transportemballagefolie. At prioritere tilsynet med, at transportemballage af plast anvises til genanvendelse. At iværksætte genbrug af store plastdunke over 20 liter. Jern og metal At anvise jern- og metalemballageaffald til genanvendelse, evt. via genbrugsstationerne. Der informeres herom. Træemballage At sortere træemballage til genanvendelse, herunder genanvendelse af paller til spånplader. Der informeres herom. Generelt Delvist Er anvist, men ikke informeret Nej

14 Side 14 af 55 Evt. deltagelse i informationskampagner i fælles regi. Arbejde for fælles regler og regulativbestemmelser for anvisningsordninger. PVC At sikre, at genanvendeligt PVC-affald anvises til genanvendelse, og at ikke-genanvendeligt PVC-affald anvises til deponering. Samtidig afventes evt. nye statslige krav til håndtering af PVC. jf. beskrivelse under sektorer byggeri og anlæg. Imprægneret træ At sikre, at imprægneret træ sorteres i henhold til de givne behandlingsmuligheder. Der afventes udmelding fra Miljøstyrelsen om nye behandlingsmuligheder, førend der tages initiativ til en anderledes håndtering af imprægneret træ, jf. beskrivelse under sektorer byggeri og anlæg. Elektrisk og elektronisk udstyr At afklare kommunens evt. rolle i indsamlingen af elektrisk og elektronisk udstyr. Afventer udmelding fra forhandlinger mellem producenter og KL. Farligt affald At informere virksomhederne om den kommunale ordning for indsamling af farligt affald, herunder at udarbejde en informationsplan. Undersøge mulighederne for at aflevere mindre mængder farligt affald på genbrugsstationerne. Evt. medvirke ved udbygning af I/S FASAN s erhvervsweb. Mineraluld At være opmærksom på evt. særlige regler for deponering af mineraluldsaffald. Batterier og akkumulatorer At batterier og akkumulatorer indsamles særskilt. Forventeligt krav om, at alle batterier skal indsamles. PCB og PCT At iværksætte indsamling af PCB-holdig olie i takt med dekontaminering af transformatorer med PCB-holdig olie. Ozonlagsnedbrydende stoffer At føre tilsyn med overholdelse af regelsættet i forbindelse med håndtering af affald, som indeholder ozonlagsnedbrydende stoffer, fx fjernvarmerør. Øvrige fraktioner At fastholde anvisningsordning for øvrige fraktioner herunder fx have- og parkaffald. At fastholde indsamlingsordning for dagrenovationslignende affald. At fortsætte med at anvise dæk til særskilt behandling. Industri At udbygge indsamlingen og kildesorteringen af pap, plast og imprægneret træ jf. beskrivelse under emballageaffald og imprægneret træ. Generelt At overveje deltagelse i fælles kampagner og projekter. Service At øge informationen om eksisterende ordninger. At styrke tilsynet med handels- og kontorvirksomheder samt institutioner. At have fokus på anvisningsordninger for genanvendeligt affald jf. beskrivelse under emballageaffald. Generelt At overveje deltagelse i fælles kampagner og projekter. Byggeri og anlæg At sikre, at bygge- og anlægsaffald sorteres og Delvist Der er informeret, men ikke udarbejdet plan. Delvist Nej Delvist Nej Nej Nej

15 Side 15 af 55 anvendes korrekt jf. beskrivelse under PVC og Imprægneret træ (ovenfor), tegl, asfalt og beton (nedenfor) At gennemføre tiltag fra statslig manual om forebyggelse af bygge- og anlægsaffald. At tage initiativer til branchesamarbejde om informationskampagner, om forebyggelse af bygge- og anlægsaffald. At føre tilsyn med overholdelse af regelsættet i forbindelse med håndtering af affald, som indeholder ozonnedbrydende stoffer, fx fjernvarmerør. Generelt At overveje deltagelse i fælles kampagner og projekter. Jord Dialog med entreprenører, bygherrer, rådgivere, vognmænd og de offentlige driftsafdelinger om håndtering af jord. Deltage i etablering af fælles regelgrundlag og informationsmateriale. Deltage i fælles kampagner om jord generelt og forurenet jord. Tegl At sikre overholdelse af reglerne og retningslinjerne vedr. genanvendelsen af tegl gennem det kommunale miljøtilsyn. Asfalt og beton At sikre overholdelse af reglerne og retningslinjerne for genanvendelse af opbrudt asfalt og beton gennem det kommunale miljøtilsyn. Delvist Er ikke udarbejdet. Nej Handleplaner, Tværgående Genbrugsstationer At sortere i flere fraktioner til genanvendelse, fx emballageaffald. At videreudvikle netværk for pladsfolk evt. i fælles regi. At stille krav til uddannelse af renovationsarbejdere vedr. transportudbud fra genbrugsstationerne. At overveje gebyrfastsættelse for erhvervenes benyttelse af genbrugsstationerne. At undersøge mulighederne for at etablere en fælles erhvervsgenbrugsstation. At flytte Vordingborg Genbrugsstation Delvist Flyttes til Ørslev i 2009/2010 Det kommunale tilsyn med affaldshåndteringen At prioritere det kommunale tilsyn med affaldshåndteringen i kommunen, herunder: - Vejledning om affaldssortering og affaldsreduktion over for borgere og virksomheder. - Fremme af intern genanvendelse af affald på Nej virksomheder og offentlige og private institutioner. - Fokus på etablering af kildesorteringsmulighed. - Udfasning af farlige stoffer i affaldet. At iværksætte kurser i affaldshåndtering for de ansatte, Nej der skal foretage tilsynene, evt. i fælles regi. Anvende erhvervsaffaldsdatabase vedr. transportører i Nej forbindelse med det kommunale tilsyn. Information At informere om sammenhængen mellem borgernes forbrug og de stigende affaldsmængder. At informere om ordningerne for farligt affald. Borgerne Nej skal generelt have bedre information om de kommunale ordninger og feedback på deres indsats. At fremme brugen af informations- og

16 Side 16 af 55 undervisningsmateriale om sammenhængen mellem forbrug og affald. At sætte fokus på direkte genbrug i de kommunale informationskampagner. At arbejde for, at der tages fælles initiativer til informationskampagner, udarbejdelse af informationsmateriale mv. Vidensdeling At affaldsplanen lægges på internettet såvel i høringsperioden, som når den endelig udgives. Herved søges at nå ud til en bredere kreds af brugere: borgere, interesseorganisationer, virksomheder, brancheforeninger mv., som kan give feedback til kommunen via hjemmesiden. At fortsætte med at udbygge kommunens hjemmeside, således at ovennævnte brugerkreds løbende kan trække informationer ud om kommunens affaldsordninger, planer og initiativer på miljø- og affaldsområdet. Kvalitet i affaldshåndteringen og mere miljø for pengene Udbud og kørselsruter At indarbejde vilkår for renovationsbilernes udstødning ved udbud af indsamlingsordningerne. At indarbejde vilkår for transportørernes kørselsruter til og fra behandlingsanlæg. At benytte tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud ved udbud af indsamlingsordninger, så både hensynet til økonomi, miljø kvalitet og service vægtes. Miljøgodkendelser At forbedre miljøgodkendelserne som følge af gennemførelsen af EU s IPPC-direktiv (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening), hvor affaldsdelen er opprioriteret (ved godkendelse af listevirksomhed). Virksomhedernes affaldshåndtering og brancheorienterede tiltag At prioritere virksomhedernes affaldshåndtering ved virksomhedstilsyn. At opfordre til at benytte affaldsbørser for virksomheder. At sætte fokus på at fortsætte og styrke brancheorienterede tiltag i fælles regi f.eks. kampagner målrettet mod specifikke affaldsfraktioner, herunder emballageaffald. Behandling af affaldet Arbejde videre med kravene til behandling af affald i forbindelse med modtageaftaler. Optimering af affaldsordninger At vurdere mulighederne for at optimere eksisterende og igangsætte nye affaldsordninger for både husholdninger og erhverv, både vedr. pris, miljøforhold, service, mv. samt afvente udvikling af et værktøj for miljøøkonomiske beregninger fra Miljøstyrelsen. Prioritering af affaldssortering At prioritere at indføre affaldssortering i alle børne- og undervisningsinstitutioner og udarbejde informationsmateriale til målgrupperne. Affaldsforebyggelse At følge op på de statslige initiativer til affaldsforebyggelse, herunder miljøstyring via brancheaftaler eller via vejledning om affaldsreduktion. Derudover afventes en videreudvikling af den statslige affaldskortlægningsmodel til anvendelse på større virksomheder, hvor der er fokus på intern Nej Nej Nej

17 Side 17 af 55 genanvendelse af virksomhedernes affald. At vejlede og motivere virksomheder og borgere til affaldsforebyggelse, herunder motivere handels- og servicevirksomheder til at bruge genanvendelige transportemballager. At motivere virksomhederne til at producere varer, som er lette at reparere og genbruge. At overveje deltagelse i evt. kampagner i fælles regi, hvor temaet er affaldsforebyggelse. Regulativer At opdatere kommunens regulativer løbende i overensstemmelse med ændringer i affaldsbekendtgørelsen og revision af kommunens indsamlings- og anvisningsordninger. At følge regeringens initiativer til ensretning af de kommunale regulativer med det formål bl.a. at lette virksomhedernes arbejde på tværs af kommunegrænser. Fortsætte arbejdet med udarbejdelse af regulativer i fælles regi. Krav til behandling af affaldet At medvirke til at sikre, at de genanvendte materialer har en højere kvalitet, og at behandlingen belaster miljøet mindst muligt. Nyttiggørelse af affaldet At undersøge mulighederne for til stadighed at genanvende eller nyttiggøre affaldet med henblik på at sikre, at der kun i fremtiden deponeres affald, som det ud fra en miljømæssig vurdering er hensigtsmæssigt og forsvarligt at deponere. Deponering At kommunen i sin planlægning er opmærksom på, hvilke affaldstyper der i fremtiden kan anvises til deponering. Gennemsigtighed i de kommunale gebyrer At afvente evt. statslige udmeldinger vedr. ændringer i gebyrhjemlen i miljøbeskyttelsesloven. Arbejde for udvikling af fælles kontoplan bl.a. som baggrund for benchmarking. Nej Delvist Delvist Fælles initiativer (I/S FASAN) Handleplaner, Husholdninger Dagrenovation Hjemmekompostering Informere og iværksætte kampagner for hjemmekompostering evt. i fælles regi. Haveaffald At fortsætte informationsindsatsen, herunder evt. fælles kompostkampagner. Storskrald At videreuddanne gårdmænd/viceværter, evt. udvikling af fælles uddannelseskoncept. Embalallageaffald Papir At prioritere information om indsamlingsordningerne og sorteringskravene, evt. i fælles regi. Pap At prioritere information om indsamlingsordningerne og sorteringskravene, evt. i fælles regi. Glas At prioritere løbende information om indsamlingsordningerne og sorteringskravene, evt. i fælles regi. Afklaring af fælles afsætningsmuligheder. Nej Delvist Nej Nej

18 Side 18 af 55 Plast Afklaring af fælles afsætningsmuligheder. Jern og metal Afklaring af fælles afsætningsmuligheder. Farligt affald At informere borgerne om kommunens ordning for farligt affald, herunder udarbejdelse af en informationsplan. Evt. fælles information med øvrige I/S FASAN kommuner. Nej Handleplaner, Erhverv Embalallageaffald Plast At anvise plastemballage, herunder plastdunke og andre plastbeholdere til genanvendelse og iværksætte informationskampagne evt. i fælles regi. Generelt Evt. deltagelse i informationskampagner i fælles regi. Arbejde for fælles regler og regulativbestemmelser for anvisningsordninger. Arbejde for fælles regler og regulativbestemmelser for anvisningsordninger. PVC At deltage i fælles initiativ vedr. sortering af PVC på genbrugsstationerne. Farligt affald Medvirke ved udbygning af I/S FASAN s erhvervsweb. Industri Generelt At deltage i fælles kampagner og projekter. Service Generelt At deltage i fælles kampagner og projekter. Byggeri og anlæg Generelt At overveje deltagelse i fælles kampagner og projekter. Jord Arbejde for at etablere fælles regelgrundlag og informationsmateriale. Deltage i evt. fælles kampagner om jord generelt og forurenet jord. Delvist Delvist Delvist Delvist Nej Handleplaner, Tværgående Genbrugsstationer At videreudvikle netværk for pladsfolk evt. i fælles regi. At undersøge mulighederne for at etablere en fælles erhvervsgenbrugsplads. Det kommunale tilsyn med affaldshåndteringen At iværksætte kurser i affaldshåndtering for de ansatte, der skal foretage tilsynene, evt. i fælles regi. Information At arbejde for at der tages fælles initiativer til informationskampagner, udarbejdelse af informationsmateriale mv. Kvalitet i affaldshåndteringen og mere miljø for pengene Virksomhedernes affaldshåndtering og brancheorienterede tiltag At sætte fokus på at fortsætte og styrke brancheorienterede tiltag i fælles regi f.eks. kampagner målrettet mod specifikke affaldsfraktioner, herunder emballageaffald. Affaldsforebyggelse At overveje deltagelse i evt. kampagner i fælles regi, hvor temaet er affaldsforebyggelse. Regulativer Fortsætte arbejdet med udarbejdelse af regulativer i fælles regi. Nej Delvist

19 Side 19 af 55 Krav til behandling af affaldet Deponering At sikre deponeringskapacitet i samarbejde med I/S FASAN og evt. samarbejde på tværs af affaldsselskaber. Gennemsigtighed i de kommunale gebyrer Arbejde for udvikling af fælles kontoplan bl.a. som baggrund for benchmarking. Delvist

20 Side 20 af 55 4 Affaldsordninger - status Indledning Denne del af kortlægningen giver en status over de eksisterende affaldsordninger i kommunen pr. 1. januar 2009 fordelt på husholdninger og erhverv. Den øvrige kortlægning er baseret på 2007 oplysninger. Når der er denne forskel, skyldes det, at de seneste affaldsdata, der er adgang til, er fra Der sondres mellem type af ordning, dvs. indsamlings- eller anvisningsordning. En indsamlingsordning kan være udformet som enten en hente- eller bringeordning. Det beskrives, hvordan ordningerne er organiseret, hvornår de er iværksat, og hvilket regulativ der dækker ordningen. Ordninger og regulativer er løbende blevet optimeret og opdateret i perioden. Af afsnittet er vist mængden af nogle af de indsamlede fraktioner for 2002 og Da potentialet for langt de fleste fraktioner ikke kendes tilstrækkeligt præcist, har det ikke været muligt at opgøre ordningernes effektivitet. Affald, der frembringes i Vordingborg Kommune, er omfattet af følgende ordninger: Husholdninger: Indsamling af dagrenovation Vegetabilsk køkkenaffald Indsamling af aviser og papir Indsamling af glas Indsamling af plastemballage Indsamling af metalemballage Indsamling af storskrald Indsamling af haveaffald Indsamling af elektronikaffald Indsamling af farligt affald Indsamling af batterier Anvisningsordninger for diverse fraktioner Indsamling/anvisning via kommunens genbrugsstationer. Erhverv: Anvisning af papir, pap og plast Indsamling af farligt affald Indsamling af klinisk risikoaffald Indsamling af dagrenovationslignende affald Anvisningsordninger for diverse fraktioner Anvisning via kommunens genbrugsstationer. I det følgende gennemgås ordningerne enkeltvis. 4.1 Husholdninger Indsamlings- og anvisningsordninger for husholdninger er reguleret gennem Vordingborg Kommunes regulativ for husholdningsaffald. Regulativet er gældende fra den 1. januar Indsamling af dagrenovation Ordningen for dagrenovation er en henteordning. Ved dagrenovation forstås affald, der naturligt fremkommer fra private husholdninger eller tilsvarende affald fra virksomheder, og som ikke er omfattet af særskilte genanvendelsesordninger. Dagrenovation er en samlet betegnelse for den del af husholdningsaffaldet, der hovedsaglig består af køkkenaffald samt mindre emner kasserede materialer, der naturligt forekommer fra forbrug i private husholdninger, og som ikke er omfattet af andre ordninger. Den komposterbare fraktion af husholdningsaffaldet kan inkluderes i dagrenovation, såfremt denne fraktion ikke komposteres. Ved dagrenovation forstås eksempelvis: Vegetabilsk affald, som ikke hjemmekomposteres

21 Side 21 af 55 Animalsk affald Tilsmudset pap Tilsmudset papir Plast, som er forurenet med madvarer Forurenet metal (konservesdåser, stanniol mv.) Sammensatte produkter (eksempelvis mælke- og juiceemballage) Sod og aske Opfej Porcelæn, keramik og stentøj Almindelige elpærer Andet affald, der ikke er omfattet af de ovenstående affaldstyper, og som hensigtsmæssigt kan bortskaffes som restaffald. Ordningen gælder alle private husstande og sommerhuse i kommunen, hvor husholdningen frembringer dagrenovation. Ejere af ubebyggede grunde er undtaget, såfremt der ikke fremkommer dagrenovation på ejendommen. Erhvervsvirksomheder deltager i indsamlingsordningen for dagrenovation, men kan dog få dispensation for ordningen. Grundejere og husstande kan ikke fritages for dagrenovationsordningen; dog kan der, såfremt ejendommen/beboelsen er ubeboelig, dispenseres herfra. Kommunen afgør i disse tilfælde, om ejendommen er ubeboelig. Enkelte husstande kan være af en sådan beliggenhed, at det umuliggør tømning af ordinære beholdere eller minicontainere. Disse husstande kan dispenseres fra kommunens regulativ, og der gives i stedet mulighed for at benytte kommunens distribuerede papirsække påtrykt "Vordingborg Kommune, dagrenovation". Grundejere skal benytte og vedligeholde opsamlingsmateriel til dagrenovation, og opsamlingsmateriellet skal placeres således, at affaldet nemt kan afhentes. Bestemmelser herfor fremgår af gældende regulativ. 4.3 Vegetabilsk køkkenaffald Grundejere kan vælge at frasortere komposteringsegnet, organisk affald til hjemmekompostering. Der udleveres kompostbeholder til alle husstande, der ønsker det, og som ikke i forvejen har kommunalt ejet kompostbeholder. Benyttes egen beholder, skal den være rottesikret. Ved vegetabilsk køkkenaffald forstås eksempelvis: Grøntsager Frugt Grøn salat Gulerodstoppe Kartoffelskræller Kaffegrums Teblade Nøddeskaller Strøelse fra kæledyr (dog ikke kattegrus) Æggeskaller. Grundejere må kun kompostere organisk materiale. Affald af tilberedt mad samt madrester, der indeholder animalsk affald som f.eks. kød, fisk, ben, fedt o.l. må ikke hjemmekomposteres. Kommunen kan forbyde hjemmekompostering på ejendommen, hvis komposteringen medfører forurening, uhygiejniske forhold eller skadedyr på ejendommen eller naboejendommen. 4.4 Aviser og papir Indsamlingsordningen for aviser og papir er både en hente- og en bringeordning. Ordningen gælder for alle husstande i kommunen, hvor der fremkommmer affald af aviser og papir. Ubebyggede grunde er ikke omfattet af ordningen. Enfamiliehuse med fast ordning og ved tilvalg får afhentet aviser og papir ved husstanden i tohjulet beholder på 240 liter. Flerfamilieboliger skal benytte det materiel, Vordingborg Kommune opstiller på ejendommen (240 eller 660 liters beholdere). Sommerhuse kan aflevere aviser og papir på miljøstatoner/kuber. Derudover kan aviser og papir afleveres på kommunens genbrugsstationer.

22 Side 22 af 55 Tohjulede beholdere til papir tømmes hver 2. måned. Tømning af 660 liters beholdere sker hver 2. eller 4. uge. Tilvalgt materiel tømmes på samme ugedag som det faste materiel. I forbindelse med helligdage foretages afhentning i et sådant omfang, at det ugentlige antal afhentninger overholdes. Ændring af materiel og tilvalg af ekstra materiel til enfamilieboliger sker ved henvendelse til Vordingborg Kommune. Kommunen stiller materiel til rådighed. Dog stiller I/S FASAN material til rådighed på genbrugsstationer. 4.5 Indsamling af glas Indsamling af glas fra husholdninger er en bringeordning. Alle husstande i kommunen har pligt til at frasortere glas og til at benytte ordningen. Indsamlingen af glas omfatter rengjorte: Vinflasker Spiritusflasker Sildeglas Konservesglas Ketchup- og dressingflasker. Affaldsfraktioner, der ikke er omfattet: Porcelæn, keramik, hærdet glas, spejlglas, vinduesglas, el-pærer, lysstofrør, metal, plastlåg, hvide (ikke gennemsigtige) flasker, urene eller fyldte flasker og glas. 4.6 Indsamling af plastemballage Indsamling af plastemballage er en bringeordning til kommunens genbrugsstationer. Plastemballagerne skal være tømt for indhold og rengjorte. Ved plastemballager forstås eksempelvis: Plastflasker til drikkevarer Øvrige plastflasker og -dunke Bøtter og spande af plast Plastkasser. Affaldsfraktioner, der ikke er omfattet: Plastemballager med indhold af alle former for farligt affald og plastemballager, der ikke er rene. Emballagerne må ikke være forurenet med mad- eller drikkevarer. Ordningen gælder for alle private husstande i kommunen, hvor der fremkommer affald af plastemballage i form af drikkevareemballager, samt andre plastemballager. 4.7 Indsamling af metalemballage Indsamling af metalemballage er en bringeordning til kommunens genbrugsstationer. Ordningen gælder for alle private husstande i kommunen, hvor der fremkommer affald af metalemballage. Metalemballage i form af drikkevareemballager skal afleveres til storskraldsindsamlingen eller på genbrugsstationer i kommunen. Ved metalemballager forstås eksempelvis rengjorte: Øl- og sodavandsdåser Konservesdåser af aluminium og hvidblik. Affaldsfraktioner, der ikke er omfattet: Metalemballager med indhold af alle former for farligt affald, sprayflasker og metalemballager, der ikke er rene. 4.8 Indsamling af storskrald Indsamling af storskrald er både en hente- og en bringeordning.

23 Side 23 af 55 Storskrald skal afleveres sorteret til storskraldsindsamlingen eller på kommunens genbrugsstationer. Ved storskrald forstås eksempelvis: Brændbart, f.eks. møbler og legetøj af træ, bøger, flamingo, trækasser og paller Ikke-brændbart, f.eks. springmadrasser, keramik og barnevogne Jern/metal, f.eks. legetøj, gryder, pander, værktøj og cykelstel Pap, f.eks. papkasser, emballage fra morgenmadsprodukter, tandpasta og legetøj og al anden papemballage, der ikke har været i direkte kontakt med mad Elektronikaffald, f.eks. computere, TV, radioer, mobiltelefoner og elektrisk legetøj Hårde hvidevarer, f.eks. køle- og fryseskabe, vaskemaskiner 4.9 Haveaffald Haveaffald fra egen have kan lovligt hjemmekomposteres. Haveaffald der hjemmekomposteres er ikke omfattet af den etablerede indsamlingsordning. Haveaffald kan også afleveres på kommunens genbrugsstationer. Ordningen gælder for alle private husstande i kommunen, hvor der fremkommer haveaffald. Ved haveaffald forstås eksempelvis: Grene, buske og stauder Afklippet græs og blade Ukrudt 4.10 Indsamling af elektronikaffald Elektronikaffald indsamles via storskrald eller afleveres på kommunens genbrugsstationer. Ordningen gælder for alle private husstande i kommunen, hvor der fremkommer elektronikaffald. Ud over de kommunale indsamlingsordninger har borgere mulighed for at aflevere affald af elektrisk og elektronisk udstyr til forhandlere af sådanne produkter, i det omfang disse vælger at tage brugt udstyr retur i forbindelse med køb af nyt. Ved elektronikaffald forstås elektriske og elektroniske produkter (EE-affald) jf. 3 i Elskrotbekendtgørelsen, kasseret elektrisk og elektronisk udstyr eller dele heraf, som enten er forsynet med ledning eller drives af batterier eller solceller. Elektrisk og elektronisk udstyr skal sorteres i følgende fraktioner: a) Store husholdningsapparater og salgsautomater Eksempelvis: Køleskabe, frysere, vaskemaskiner, elkomfurer, mikrobølgeovne, elradiatorer, ventilatorer og klimaanlæg, salgsautomater til varme og kolde drikke mv., pengeautomater. b) Små husholdningsapparater, elektrisk og elektronisk værktøj, legetøj og fritids- og sportsudstyr, medicinsk udstyr (undtagen alle implanterede og inficerede produkter) samt overvågnings- og reguleringsinstrumenter. c) It- og teleudstyr d) Forbrugerudstyr Eksempelvis: Støvsugere, strygejern, brødristere, frituregryder, kaffemaskiner, elektriske knive, hårtørrere, elektriske tandbørster, barbermaskiner, massageapparater, ure, vægte, boremaskiner, symaskiner, svejseværktøj, græsslåmaskiner, elektriske tog og racerbaner, spillekonsoller, cykelcomputere, sportsudstyr med elektriske eller elektroniske komponenter, røgdetektorer, varmeregulatorer, termostater. Eksempelvis: Computere, printere, kopimaskiner, elektriske skrivemaskiner, lommeregnere, telefaxapparater, telefoner og telefonsvarere. Eksempelvis:

24 Side 24 af 55 e) Belysningsudstyr Radio- og TV-apparater, videokameraer og -båndoptagere, DVD-, CD- og MP3-afspillere, forstærkere, elektriske musikinstrumenter. Eksempelvis: Lysstofrør, kompaktlysstofrør, metalhalogenlamper, tryknatriumlamper. Kølemøbler, elektriske frituregryder mv. skal inden bortskaffelsen være tømt for eventuelt indhold. I tvivlstilfælde er det Miljøstyrelsens afgørelse, hvad der henregnes til affald af elektrisk og elektronisk udstyr Farligt affald Farligt affald skal afleveres på Vordingborg Kommunes genbrugsstationer. Alternativt kan visse typer farligt affald afleveres til forhandlere i kommunen med modtageordning: Batterier i supermarkeder og radio/tv-forhandlere Medicinrester på apoteker Malingrester hos farverhandlere. Ordningen gælder for alle private husstande i kommunen, hvor der fremkommer farligt affald. Farligt affald er eksempelvis Malingrester Olie og kemikalier Batterier Sprøjtegifte Lysstofrør 4.12 Batterier Batterier indsamles hos alle private husstande i kommunen, der her en papirbeholder på 240 liter. Batterierne skal af husstanden lægges i en klar pose, der placeres på låget af papirbrholderen, hvorefter posen med batterier bliver indsamlet via indsamlingsordningen for papir. Ved batterier forstås bærbart batteri eller bærbar akkumulator med følgende definition: Ethvert batteri eller knapcellebatteri eller enhver batteripakke eller akkumulator, der: a) er forseglet, b) kan være håndholdt, og c) ikke er et industribatteri eller en industriakkumulator eller et bilbatteri eller en bilakkumulator Erhverv Hvor andet ikke er anført, gælder, at de herunder beskrevne ordninger for erhverv er reguleret gennem regulativer udarbejdet i de kommuner, der nu er lagt sammen til én storkommune Vordingborg Kommune: Regulativet for bortskaffelse af erhvervsaffald i Præstø Kommune af 13. november Bestemmelserne har været gældende fra 1. januar 1998 og er løbende blevet opdateret. Affaldsregulativ for erhvervsdrivende i Langebæk Kommune af 12. januar Bestemmelserne har været gældende fra 1. februar 1998 med ændringer af 8.juni Regulativet for bortskaffelse af erhvervsaffald i Vordingborg Kommune af 16. september Det bygger på det første regulativ fra 1. maj De reviderede bestemmelser har været gældende fra den 1. juni Regulativet for bortskaffelse af erhvervsaffald i Møn Kommune af 18. december Bestemmelserne har været gældende fra 1. januar Enhver virksomhed i Vordingborg Kommune er omfattet af de pågældende regulativer. Ved anvisningsordning forstås en ordning, hvor affaldet sorteres på virksomheden, transporteres af en registreret transportør til et anvist modtageanlæg. Det er virksomhedens ansvar, at affaldet bortskaffes i overensstemmelse med regulativets bestemmelser. For indsamlingsordninger gælder, at Vordingborg Kommune foranstalter bortskaffelse af affald fra

25 Side 25 af 55 virksomheder, og at virksomheder har sorteringspligt. Det vil sige, at kommunen som hovedregel indgår aftaler med en given transportør og modtageanlæg om en ordning for den pågældende affaldsfraktion, og at virksomheder skal sortere affaldet i hovedgrupperne: Genanvendelse Forbrænding Deponering Specialbehandling. Af regulativerne fremgår, hvilke fraktioner der skal sorteres til henholdsvis genanvendelse, forbrænding, deponering og specialbehandling. Nogle fraktioner er omfattet af en minimumsgrænse. Minimumsgrænserne fremgår ligeledes af regulativerne. Bestemmelserne for virksomheders evt. håndtering af homogene biprodukter fremgår ligeledes af regulativerne. I bilag til regulativerne er yderligere specifikationer for genanvendelse beskrevet. Virksomheder har pligt til at benytte etablerede indsamlingsordninger og til at følge kommunens anvisninger. Virksomheder kan ansøge om at blive tilknyttet ordninger, der gælder for private. Retningslinier for virksomheders adgang til genbrugspladsen, se afsnit Et nyt samlet erhvervsaffaldsregulativ vil blive udarbejdet, når der foreligger et padigma fra Miljøstyrelsen Dagrenovationslignende affald Virksomheder, der er omfattet af kommunens dagrenovationsindsamling, kan vælge mellem beholdere på 140, 190, 240, 660 og 770 liter. Virksomheder kan fritages for at være tilknyttet dagrenovationsordningen, hvis det kan dokumenteres, at der er indgået aftale med en registreret transportør om bortskaffelse af affaldet. Ved dagrenovation forstås eksempelvis: Vegetabilsk affald, som ikke hjemmekomposteres Animalsk affald Tilsmudset pap Tilsmudset papir Plast, som er forurenet med madvarer Forurenet metal (konservesdåser, stanniol mv.) Sammensatte produkter (eksempelvis mælke- og juiceemballage) Sod og aske Opfej Porcelæn, keramik og stentøj Almindelige elpærer Andet affald, der ikke er omfattet af de ovenstående affaldstyper, og som hensigtsmæssigt kan bortskaffes som restaffald. Virksomheder kan vælge selv at kompostere på samme vilkår som private husstande, jf. afsnit 4.3. Virksomheder kan ikke ikke få udleveret kompostbeholder til grønt affald Indsamling af papir, pap og plast Præstø PE-plast, papir, karton og papirmaterialer indsamles i både hente- og bringeordning. Såfremt mængden ikke er omfattet af minimumsgrænserne på 50 kg pr. måned for pap, karton og papir samt 100 kg pr. måned for PE-plast, sker afhentning ved en transportør, som kommunen har indgået aftale med, eller virksomheden forestår selv transporten til et anvist modtageanlæg. Producerer virksomheden mindre end 50 hhv. 100 kg pr. måned, er dette omfattet af indsamlingsordningen for dagrenovationslignende affald og kan afleveres på genbrugsstationen. Møn Indsamlingsordningen for papir, pap og plast fungerer både som en henteordning og en bringeordning. Regulativet omfatter alle virksomheder i distriktet Møn, og alle virksomheder er pligtige til at være tilknyttet den kommunale indsamlingsordning, hvis mængden overstiger 50 kg pr. måned. Henteordningen varetages af en af kommunens udpeget transportør. I bringeordningen transporterer virksomheden affaldet

26 Side 26 af 55 til et modtageanlæg. Afregning sker mellem virksomhed og transportør eller modtageanlæg. Virksomheder får ikke udleveret beholder til papiraffald Indsamling af farligt affald Indsamling af farligt affald fungerer som hente- og bringeordning. Alle virksomheder, der producerer farligt affald, har anmeldelsespligt. Virksomheden kan også benytte sig af det kommunale indsamlingsinitiativ Slatordningen, hvor mindre mængder farligt affald afhentes hos virksomheden. Langebæk Virksomheden afregner direkte med transportør for afhentning, eller affaldet bringes til genbrugsstationerne. Efter bortskaffelse skal virksomheden dokumentere dette over for kommunen. Asbest kan afleveres på genbrugsstationerne. Støv samt stærkt støvende asbest skal imidlertid afleveres på Fakse Losseplads. Asbestplader og ikke-støvende asbest kan også afleveres på Fakse Losseplads. Bestemmelserne for asbest er beskrevet i regulativets kap. 9. NiCd-batterier indsamles gennem SAM-BAT-ordningen, som også omfatter genbrugsstationerne. Blyakkumulatorer afleveres enten på genbrugsstationerne eller til private indsamlere godkendt af I/S FASAN. Vordingborg Indsamling af farligt affald fungerer som en fælleskommunal indsamlingsordning og er reguleret gennem Regulativ for indsamling af olie- og kemikalieaffald erhvervsvirksomheder og private husstande. Regulativet er trådt i kraft 1. januar Henteordningen administreres af I/S FASAN s modtagestation for farligt affald. Virksomhederne afregner direkte med I/S FASAN for afhentning. Virksomhederne kan ved at tilmelde sig til kommunen få affaldet afhentet i fast ruteordning. Kommunen kan efter ansøgning fritage en virksomhed for kravet om brug af indsamlingsordningen, såfremt virksomheden kan dokumentere, at affaldet håndteres miljømæssigt forsvarligt ved virksomhedens egen foranstaltning. NiCd-batterier og genanvendelige blyakkumulatorer indsamles gennem hhv. SAM-BAT og særskilt tilbagetagningsordning. Præstø Virksomheden afregner direkte med I/S FASAN for afhentning. Virksomheden kan ved at tilmelde sig til kommunen enten få affaldet afhentet lejlighedsvis eller få det afhentet rutinemæssigt. Der er indgået aftale med flere modtageanlæg, som kan håndtere virksomheders farlige affald, uden at der skal søges om fritagelse. Mindre mængder kan også afleveres direkte på genbrugsstationerne. Møn Indsamling af farligt affald varetages af I/S FASAN. Virksomheden afregner direkte med transportøren for afhentning. Virksomheder kan ansøge om dispensation fra benyttelsespligten, således at virksomheden selv forestår transporten til modtageanlæg. Kommunen har dog indgået aftaler med modtageanlæg, således at disse frit kan benyttes uden forudgående ansøgning om fritagelse fra afleveringspligten. Virksomheder med olie- og benzinudskillere skal tilsluttes en abonnementsordning for tømning af olie- og benzinudskillere Klinisk risikoaffald Klinisk risikoaffald er omfattet af en henteordning, som administreres af I/S FASAN. Enhver producent af klinisk risikoaffald har pligt til at tilmelde sig ordningen.

27 Side 27 af 55 Ved klinisk risikoaffald/specielt sygehusaffald menes smittebærende affald, skarpe og spidse genstande, biologisk affald mv. Emballeret klinisk risikoaffald skal leve op til de fastsatte bestemmelse herfor. En transportør forestår at bringe affaldet til et godkendt modtageanlæg. Afhentningshyppigheden aftales mellem virksomhed og transportør, dog min. en gang årligt. Afregning sker ligeledes mellem virksomhed og transportør Anvisningsordning for diverse fraktioner Håndtering af følgende fraktioner fra erhverv er regulativsat som anvisningsordninger: Alt affald, der ikke er omfattet af en indsamlingsordning, skal håndteres til anvist modtageanlæg. Ordningerne omfatter alle virksomheder i kommunen. Affaldet skal sorteres i kilderne genanvendelse, specialbehandling, forbrænding eller deponi. De nærmere regler for sortering i fraktioner og yderligere håndtering af affaldet fremgår af regulativerne. Ordningerne er organiseret således, at kommunen anviser, hvor affaldet skal behandles. Det er affaldsproducentens ansvar, at affaldet håndteres i overensstemmelse med kommunens anvisninger. Kommunen foretager en konkret anvisning af affald, der ikke er omfattet af anvisningslisten. Vordingborg Papir og pap fra virksomheder anvises til genanvendelse. Der er sorteringspligt for virksomheder med over 50 kg pr. måned. Genanvendeligt PVC skal sorteres fra og resten går til deponi. Præstø Der gælder særlige bestemmelser vedrørende ordninger for PVC, imprægneret træ jf. reglerne i affaldsbekendtgørelsen, bygge- og anlægsaffald og transportemballage af plast. Møn Håndtering af følgende fraktioner fra erhverv er i distriktet Møn regulativsat som anvisningsordninger: Forbrændingsegnet affald Asbest Bygge- og anlægsaffald Homogene biprodukter. Udover ovenfor nævnte mulighed for at aflevere affald på genbrugsstationerne, se afsnit 4.20, har virksomheder mulighed for under særlige bestemmelser at brænde haveaffald. I erhvervsaffaldsregulativet er genanvendeligt og ikke-genanvendeligt PVC, imprægneret træ samt affald fra fedtudskillere defineret nærmere, og der er fastsat sælige bestemmer for håndtering Indsamling via genbrugsstationerne Genbrugsstationerne findes på følgende adresser: Mern Genbrugsstation, Lilliendalsvej 32 B, 4735 Mern Præstø Genbrugsstation, Værkstedsvej 4, 4720 Møn Genbrugsstation, Æbelnæsvej 54, 4780 Stege Borre Haveaffaldsplads, Svenskestræde 9, 4791 Borre Vordingborg Genbrugsstation, Digevej 30, 4760 Vordingborg Private og virksomheder har adgang til genbrugsstationen i Langebæk, Vordingborg, Møn og Præstø. Biler må have en totalvægt op til kg. Bil og trailer må samlet veje op til kg. Opkrævning hos private sker over renovationstaksten, der opkræves via ejendomsskattebilletten. Virksomheder opkræves særskilt. På genbrugsstationerne kan afleveres alle nedenfor nævnte affaldsfraktioner og affaldstyper (bortset fra dagrenovation/let fordærveligt affald). Affaldet skal sorteres i rene kategorier efter de til en hver tid gældende regler og afleveres i de dertil indrettede containere. Der kan afleveres følgende affaldskategorier i de respektive containere: Affald til genbrug: Bilruder Direkte genbrug

28 Side 28 af 55 Dæk Farvede plastfolier Fortroligt papir Gips Glas og flasker Haveafald Jern og metal Kabler Klare plastfolier Pap Papir Plastdunke Plasthavemøbler PVC til genbrug Ren jord Sten og brokker Træstød Tøj og sko Vinduesglas. Affald til forbrænding: Småt brændbart Stort brændbart Affald til specialbehandling: Belysning Bilbatterier It- og teleudstyr Miljøfarligt affald Radio, TV og video Små husholdningsapparater Store husholdningsapparater Trykflasker Affald til deponering: Asbest Deponi Imprægneret træ

29 Side 29 af 55 5 Affaldskortlægning 2007 Oversigt over affaldsdannelsen Tabel 9 viser den samlede affaldsmængde i Vordingborg Kommune i 2007 fordelt på kilder og behandlingsform. Den samlede mængde udgør ca ton, hvoraf omkring ton bliver genanvendt. Dette svarer til en andel til genanvendelse på 60 %. Det fremgår, at affald fra husholdninger udgør ton, mens ca ton kommer fra, hvad der bredt kan betegnes som erhverv. Husholdningsaffaldet udgør således ca. 57 % af den samlede affaldsmængde i kommunen og tegner sig for 53 % af mængden til genanvendelse. Tabel 9: Affald fordelt efter kilde og behandlingsform Vordingborg Kommune. Ton. Affaldskilder Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig I alt behandling Husholdninger Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg mv. 1) Farligt affald fra genbrugspladsen Uoplyst kilde 1) I alt 2) ) Der er registreret 3.569,96 ton jord og sten til afgiftsfri deponering, som ikke optræder i tabellen. Inden for erhverv er det byggeri og anlæg, der tegner sig for den største mængde affald. Det farlige affald fra genbrugsstationerne er ikke opgjort separat for de forskellige kilder. Forbrændingsegnet affald, som er midlertidigt oplagret med henblik på senere forbrænding, er i alle opgørelser inkluderet i mængden til forbrænding. Det samme er affald til afgiftsfritaget forbrænding, ligesom affald til afgiftsfritaget deponi er inkluderet i mængden til deponi. Tabel 10 viser, at behandlingen af affaldet i kommunen fordeler sig med 60 % til genanvendelse, 32 % til forbrænding og 8 % til deponering. Kun en mindre andel af affaldet sendes til særlig behandling. Tabel 10: Affald fordelt efter kilde og behandling Vordingborg Kommune. Procent. Affaldskilder Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Husholdninger 1) Farligt affald fra genbrugspladsen Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg mv Uoplyst kilde 1) I alt Inden for erhverv er genanvendelsen af affald fra byggeri og anlæg højest. Der er også en høj andel af genanvendelse af slam mv. fra renseanlæg, som bl.a. bliver anvendt på landbrugsjord. Genanvendelsen af affald fra service ligger lavt, idet en større andel af affaldet fra denne kilde sendes til forbrænding.

30 Side 30 af Fordelingen på affaldskilder sammenlignet med I/S FASAN s opland og hele landet I figur 10 og 11 samt tabel 11 og 12 er der anvendt data for 2006 for mængderne på landsplan. Dette er gjort, da det under udarbejdelsen af affaldsplanen ikke har været muligt at skaffe data for 2007 fra Miljøstyrelsen. Mængderne for 2006 er sandsynligvis mindre end for 2007, da affaldsmængden har været stigende i Ved en sammenligning af mængden af husholdningsaffald i kommunen og oplandet med mængden på landsplan betyder det, at billedet således ikke er helt retvisende. Mængden af erhvervsaffald er dog sammenlignelig, da der er anvendt data for 2006 i kommunens og oplandets kortlægning af erhvervsaffald. Figur 10 viser affaldets sammensætning på kilder for kommunen sammenlignet med oplandet og hele landet. Kommunen har en markant højere andel af affald fra husholdninger i forhold til oplandet, men især i forhold til hele landet. Modsvarende er andelen fra industri samt byggeri og anlæg lavere. Andelen af affald fra service samt renseanlæg er på linje med oplandet såvel som andelen på landsplan. Figur 10: Affald fordelt efter kilde sammenlignet med I/S FASAN's opland 2007 og hele landet Procent I figur 11 er husholdningsaffaldets sammensætning på affaldstyper vist for kommunen sammenlignet med oplandet og hele landet. Kommunens andel af dagrenovation er væsentligt lavere end på landsplan, men på linje med I/S FASAN's opland. Andelen af emballageaffald og haveaffald svarer til både oplandet og hele landet. Sammenlignet med hele landet er andelen af storskrald betydelig højere, hvorimod den er på linje med oplandet. Figur 11: Husholdningsaffald fordelt efter affaldstype, sammenlignet med I/S FASAN's opland 2007 og hele landet Procent 1) 1) Storskrald er opgjort inkl. asbest for kommunen og oplandet

31 Side 31 af 55 Tabel 11 viser den gennemsnitlige mængde af husholdningsaffald pr. husstand opdelt på affaldstyper sammenlignet med oplandet og hele landet. Affaldsmængden pr. husstand i kommunen udgjorde i gennemsnit kg i 2007 i forhold til kg for hele landet, altså ca. 500 kg mere. Mængden af storskrald og haveaffald pr. husstand er større end gennemsnittet for hele landet, men på linje med oplandet. Mængden af restaffald ligger under gennemsnittet. Tabel 11: Husholdningsaffald pr. husstand, Vordingborg Kommune sammenlignet med I/S FASAN's opland 2007 og hele landet Kg Affaldsfraktioner og /-typer Vordingborg Kommune 1) Opgørelsen af papir for Vordingborg Kommune er delvist baseret på mængder for ) Storskrald er opgjort inkl. asbest for kommunen og oplandet I/S FASAN's opland Hele landet Dagren. restaffald Papir 1) Glas Pap Madspild/andet organisk Storskrald 2) Haveaffald Ukendt affaldstype 6 12 Husholdningsaffald i alt Husstandsstørrelse 31. december ,76 2,09 2,15 Samme billede tegner sig, når affaldsmængden fordeles på antal indbyggere i tabel 12 nedenfor. Mængden af restaffald samt madspild og andet organisk er dog højere per indbygger i Vordingborg Kommune end for I/S FASAN's opland. Tabel 12: Husholdningsaffald pr. indbygger, Vordingborg Kommune sammenlignet med I/S FASAN's opland 2007 og hele landet Kg Affaldsfraktioner og /-typer Vordingborg Kommune 1) Opgørelsen af papir for Vordingborg Kommune er delvist baseret på mængder for ) Storskrald er opgjort inkl. asbest for kommunen og oplandet I/S FASAN's opland Hele landet Dagren. restaffald Papir 1) Glas Pap Madspild/andet organisk Storskrald 2) Haveaffald Ukendt affaldstype Husholdningsaffald i alt Indsamlingen af emballageaffald I den tidligere planperiode ( ) var der fokus på indsamling og genanvendelse af emballageaffald. Kommunerne fik i henhold til affaldsbekendtgørelsen i 2006 pligt til at etablere indsamlingsordninger for husholdninger og anvisningsordninger for erhverv vedrørende emballageaffald af plast og metal Tabel 13 viser mængden af emballageaffald fordelt på fraktioner og erhvervsmæssig kilde. Der skal gøres opmærksom på, at der er en vis usikkerhed knyttet til disse tal, da der er modtageanlæg, som stadig ikke benytter affaldstypen emballageaffald. I det omfang mængderne i stedet registreres som erhvervsaffald, fremgår de ikke af nedenstående tabel. Desuden skal det bemærkes, at emballage af f.eks. jern og metal ofte indsamles sammen med øvrigt affald af jern og metal, hvorfor mængderne ofte ikke opgøres særskilt.

32 Side 32 af 55 Dette gælder ligeledes for emballage af træ. Tabel 13: Emballageaffald fordelt efter kilde og fraktion. Vordingborg Kommune Ton Erhvervsmæssig kilde Fraktion 2007 Husholdninger - Pap Glas Plast 10 - Jern og metal 13 Emballageaffald i alt 825 Erhverv - Pap Glas 0 - Plast 57 - Jern og metal 0 - Træ 0 Emballageaffald i alt Det ses, at der er indsamlet 825 ton emballageaffald fra husholdningerne og ca ton emballageaffald fra erhverv. Mængden af glas udgør 60 %, og mængden af pap udgør 38 % af den samlede mængde emballageaffald fra husholdninger. Tilsvarende udgør pap 95 % af den samlede mængde emballageaffald fra erhverv. 5.3 Indsamlingen af kommunens affald Tabel 14 viser, hvorledes affaldet indsamles i henholdsvis kommunalt og privat regi. For det kommunalt indsamlede affald er mængderne fordelt på de enkelte ordninger. Ordningen Husstandsindsamling dækker dog alt affald indsamlet ved husstandene, dvs. henteordninger som f.eks. dagrenovationsindsamling, storskraldsordning, haveaffaldsordninger og lignende. Privat indsamling er erhvervsaffald, som indsamles via anvisningsordning. Inkluderet i mængden er også ton affald indsamlet via de kommunale ordninger. Desuden er inkluderet 846 ton slam fra renseanlæg, som er kørt på landbrugsjord. Tabel 14: Affald fordelt efter ordning og behandling. Vordingborg Kommune Ton Ordning Genanvendelsding Forbræn- Deponering Særlig I alt behandling Husstandsindsamling Kuber eller lign Genbrugsstationer Kommunalt indsamlet i alt Privat indsamling Affald i alt Af den samlede indsamlede mængde på ca ton kanaliseres 57 % gennem kommunens indsamlingsordninger. Genbrugsstationerne tegner sig for den største mængde indsamlet via kommunen, nemlig godt ton. Tabellen viser endvidere fordelingen på behandlingsformer. Her udgør genanvendelsen 56 % for det kommunalt indsamlede affald, mens mængden til forbrænding udgør 39 %. For det privat indsamlede affald udgør genanvendelsen 65 %. Årsagen hertil er, at en stor del af erhvervsaffaldet består af bygge- og anlægsaffald, hvoraf genanvendelsesgraden er særlig høj. Dette affald går hovedsageligt uden om kommunens indsamlingsordninger. 5.4 Affald fra husholdninger Husholdningsaffald omfatter 4 affaldstyper: dagrenovation, storskrald, emballageaffald og haveaffald. Endvidere er farligt affald fra husholdninger medtaget i oversigten i tabel 15. Dagrenovation er bl.a. restaffald, køkkenaffald, papir og andet småt affald, som husholdningerne skiller sig af med. Desuden er mængden af hjemmekomposteret organisk affald regnet med under dagrenovation.

33 Side 33 af 55 Storskrald afhentes ved alle husstande og kan ligeledes afleveres på genbrugsstationer. Asbest er i denne tabel opgjort som storskrald. Emballageaffald er f.eks. pap, plast, flasker og glas. Haveaffald omfatter grene, blade, stød og rødder, som husholdningerne afleverer på genbrugsstationer. Tabel 15: Husholdningsaffald efter type. Vordingborg Kommune Ton Dagrenovatiogeaffalaffald Emballa- Have- Storskrald Farligt I alt Heraf affald genan- vendt Forbrændingsegnet Ikkeforbrændingsegnet Papir og pap 1) Glas Madspild/andet organisk Grene, blade, græs mv Jern og metal Autogummi Andet bygge- /anlægsaffald Jord og sten Andet genanvendeligt Elektriske og elektroniske produkter Asbest Bølgepap PP PVC Andet farligt affald I alt ) Opgørelsen af papir er delvist baseret på mængder for 2008 Det ses i tabel 15, at haveaffald og bygge- og anlægsaffald (fra genbrugspladsen) udgør 67 % af mængden til genanvendelse. 5.5 Affald fra servicevirksomhed Servicevirksomhed omfatter institutioner, handel og kontor. Affald fra handel omfatter bl.a. kasserede varer og emballager, mens kontorvirksomheder typisk genererer papir, pap og plast. Andet affald fra serviceerhverv er elektrisk og elektronisk udstyr, maskiner, møbler og andet inventar. Tabel 16: Serviceaffald efter type. Vordingborg Kommune Ton Fraktioner Dagrenovation Erhvervsaffald Emballageaffald Haveaffald Behandlingsrest Farligt affald I alt Heraf genanvendt Forbrændingsegnet Ikkeforbrændingsegnet Papir og pap Glas Plast Madspild/andet organisk Grene, blade, græs mv Jern og metal

34 Side 34 af 55 Autogummi Andet bygge/anlægsaffald Træ Jord og sten Andet genanvendeligt Slam Sand og ristestof Elektriske og elektroniske produkter CFC-holdige køleskabe og frysere Batterier Organiske, halogenholdige forbindelser 0 Organiske, halogenfri forbindelser 0 Uorganiske forbindelser Olieaffald Andet farligt affald I alt Det ses af tabel 16, at papir og pap udgør knap halvdelen af mængden til genanvendelse. 5.6 Affald fra industri Industri er den samlede betegnelse for en lang række undergrupper i ISAG som f.eks. nærings- og nydelsesmiddelindustri, papir- og grafisk industri samt jern- og metalindustri. Affald fra industri er en sammensat størrelse, der spænder over meget forskelligartede affaldstyper og - fraktioner, fra dagrenovationslignende affald over kontoraffald og transportemballager til egentligt produktionsaffald. Produktionsaffald i form af større partier af homogene biprodukter, der kan bruges direkte i andre virksomheders produktion, registreres ikke som affald. Tabel 17 viser fordelingen af industriaffald efter type og fraktion. Tabel 17: Industriaffald mv. efter type og fraktion. Vordingborg Kommune Ton Fraktioner Dagrenovation Erhvervsaffald Emballageaffald Haveaffald Behandlingsrest Farligt affald I alt Heraf genanvendt Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Papir og pap Glas Plast Grene, blade, græs mv Jern og metal Autogummi Jord og sten Andet genanvendeligt Slam

35 Side 35 af 55 Elektriske og elektroniske produkter Klinisk risikoaffald Batterier Animalske og vegetabilske fedtstoffer Organiske, halogenholdige forbindelser 0 Organiske, halogenfri forbindelser 6 Uorganiske forbindelser Olieaffald Andet farligt affald I alt Det fremgår, at den største mængde består af forbrændingsegnet affald. Af affald til genanvendelse udgør papir og pap 40 %. 5.7 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed vil normalt blive bortskaffet af entreprenøren, der afleverer affaldet og dermed registreres som affaldskilden. Størstedelen af byggeaffaldet går således uden om kommunens indsamlingssystem. En undtagelse er dog byggeaffald, som afleveres på genbrugsstationerne af private borgere og virksomheder med mindre mængder. Byggeaffald afleveret af borgere er medtaget i tabel 15. Hovedparten af byggeaffaldet genanvendes, det er især beton, asfalt, sten og brokker til nedknusning mv. Ud over genanvendelsen deponeres en del byggeaffald på fyldpladser, herunder bl.a. porcelæn og armeret beton, idet der her er tale om inert affald, der ikke går i forbindelse med andre stoffer. Noget byggeaffald må dog deponeres på kontrollerede lossepladser. Tabel 18: Affald fra byggeri og anlæg efter type og fraktion i Vordingborg Kommune Ton Fraktioner Dagrenovation Erhvervsaffald Haveaffald Farligt affald I alt Heraf genanvendt Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Glas Plast Grene, blade, græs mv Jern og metal Beton Tegl Andet bygge-/anlægsaffald Asfalt Træ Jord og sten Andet genanvendeligt Slam Asbest Olieaffald Andet farligt affald I alt 1)

36 Side 36 af 55 1) 3.569,96 ton jord og sten til afgiftsfri deponering er ikke medtaget i tabellen. Det ses, at jord og sten udgør knap 45 % af affaldet til genanvendelse fra bygge- og anlægsvirksomhed, mens beton udgør omkring en tredjedel. 5.8 Eksport af affald Der er eksporteret 85 ton imprægneret træ til forbrænding i Tyskland. 5.9 Farligt affald I tabel 19 er angivet kommunens mængder af farligt affald, for så vidt angår primære kilder. Opgørelserne er baseret på registreringerne i ISAG. Mængderne af farligt affald fremgår også af den øvrige del af kortlægningen, men er her fordelt på fraktioner og behandlingsformer. Der gøres opmærksom på, at i tabellen er medtaget asbest fra husholdninger, som i de øvrige tabeller er medregnet som storskrald, selv om det er farligt affald. Farligt affald er klinisk risikoaffald, asbest, batterier og øvrigt farligt affald, der overvejende består af olie- og kemikalieaffald. Tabel 19: Farligt affald fordelt efter behandlingsform og art. Vordingborg Kommune, Ton Behandlingsform Fraktion Mængde (ton) Genanvendelse CFC-holdige køleskabe og frysere 17 Batterier 14 Organiske, halogenfri forbindelser 6 Uorganiske forbindelser 9 Olieaffald 232 Andet farligt affald 49 Forbrænding Organiske, halogenholdige forbindelser 2 Organiske, halogenfri forbindelser 33 Uorganiske forbindelser 9 Olieaffald 24 Andet farligt affald 91 Deponering Asbest 571 Uorganiske forbindelser 4 Andet farligt affald 2 Særlig behandling Klinisk risikoaffald 3 Animalske og vegetabilske fedtstoffer 87 Uorganiske forbindelser 3 Olieaffald 111 Andet farligt affald 0 I alt Tallene viser, at der samlet er håndteret i alt ton farligt affald i kommunen i Tabel 20 illustrerer behandlingsformen for kommunens farlige affald i forhold til gennemsnittet for I/S FASAN s opland og hele landet. Tabel 20: Farligt affald fordelt på behandlingsformer. Vordingborg Kommune, I/S FASAN s opland (2007) og hele landet (2006). Procent Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Vordingborg Kommune I/S FASAN s opland Hele landet 1) ) Affald fra primære kilder. Af hensyn til sammenligneligheden er hele landet opgjort ekskl. shredderaffald. I alt Det fremgår, at hovedparten af kommunens farlige affald deponeres, hvilket også gælder for oplandet. På

37 Side 37 af 55 landsplan er mængden til genanvendelse højere end for Vordingborg Kommune. Genanvendelse kan f.eks. bestå i oparbejdning af olieaffald. Deponering vedrører især asbest Kommunens omkostninger ved håndtering af affald Tabel 21 viser kommunens renovationsregnskab. Der er ikke lavet en opdeling af udgifter og indtægter på ordninger, da opgørelserne på dette niveau ikke er retvisende. Opgørelserne for ordningerne for 2007 er ikke opgjort korrekt. F.eks. er indtægter fra salg af genanvendeligt affald indsamlet på genbrugsstationerne ikke placeret under denne ordnings indtægter, men under en anden ordning. En oversigt over ordningernes udgifter og indtægter vil ikke give et korrekt billede og er derfor undladt i denne kortlægning. Kommunen ændrer efter 2008 måden at udarbejde disse regnskaber, således at opgørelserne på ordninger igen vil blive korrekte. De samlede udgifter udgjorde i 2007 godt 49 mio. kr. Den samlede kommunale affaldsbortskaffelse omfattede ton affald (tabel 14), hvilket betyder, at den gennemsnitlige omkostning udgør kr. pr. ton affald. Tabel 21: Affaldsregnskab. Vordingborg Kommune Kr. Udgifter Indtægter på i alt knap 50,8 mio. kr. består dels af indtægt fra ordninger for dagrenovation på godt 49,5 mio. kr., hvilket dækker over opkrævet renovationsgebyr fra brugerne af ordningen, og dels indtægter fra salg af genanvendelige materialer. Der var et samlet overskud på ca. 1,8 mio. kr. Overskuddet kan benyttes til at udjævne svingninger i renovationstaksten inden for en kortere årrække. Den gennemsnitlige omkostning for en husstand udgør kr. (2007). Indtægter Renovation i alt

38 Side 38 af 55 6 Fremtidige affaldsmængder Forudsætninger I det følgende beskrives forudsætningerne for fremskrivningen af affaldsmængderne, og der vises den forventede vækst i den samlede affaldsmængde fordelt på affaldstyper. Formålet med beregningen af de fremtidige affaldsmængder er bl.a. at sikre den fornødne kapacitet til håndtering af affaldet, hvilket er kommunens opgave. Desuden er fremskrivningen grundlag for beslutning om ændringer i ordninger og andre af affaldsplanens initiativer. Ligeledes skal fremskrivningerne give et billede af initiativernes indflydelse på de fremtidige affaldsmængder, herunder udviklingen i mængden af affald til henholdsvis genanvendelse, forbrænding og deponering. Etablering af især deponi- og forbrændingskapacitet er tids- og ressourcekrævende, hvilket er baggrunden for, at planen skal beskrive udviklingen i affaldsmængder for planperiodens 12 år. Forudsætninger for fremskrivning af affaldsmængden Forventningerne til væksten i affaldsmængden er baseret på den forventede udvikling i produktion og forbrug (den økonomiske udvikling) samt erfaringerne fra de seneste års udvikling i affaldsmængden. Væksten er erfaringsmæssigt ikke den samme for alle typer affald. Mens væksten for dagrenovation, storskrald og emballageaffald følger udviklingen i det private forbrug, følger den forventede vækst for erhvervsaffald og farligt affald udviklingen i den samlede økonomiske aktivitet målt ved BNP. Den årlige vækst varierer frem til og med 2010, idet der foreligger officielle vurderinger fra regeringen for den forventede økonomiske vækst i denne periode. Der gøres opmærksom på, at prognosen skal tages med et vist forbehold. Da forudsætningerne bag prognosen, herunder det private forbrug og BNP, ændrer sig meget hele tiden, er det svært at forudsige, hvorledes fremtiden kommer til at se ud. Sammenhængen mellem affaldsproduktionen og den økonomiske vækst kan ligeledes ændre sig. Endvidere er der usikkerheder i affaldsdataene, især dataene fra ISAG, da disse oplysninger er behæftet med en vis andel af fejl i inddateringerne fra modtageanlæggene. Der kan med andre ord være fraktioner, som er indberettet med forkert angivet erhvervsmæssig kilde, affaldstype mv. Tabel 22: Den forventede vækst i affaldsmængden opdelt på affaldstyper og kilder. Vordingborg Kommune. Procent p.a. Husholdninger: Dagrenovation og farligt affald 0,56 0,48 0,42 - Emballageaffald 2,6 1,7 1,0 - Storskrald 4,6 2,85 1,6 - Haveaffald 2,0 2,0 2,0 Service og Industri: - Erhvervsaffald og farligt affald 1,8 0,8 0,6 - Emballage 1,8 0,8 0,6 Byggeri- og anlægsvirksomhed: - Erhvervsaffald og farligt affald -1,2-3,4-3,4* - Emballage -1,2-3,4-3,4 Andre kilder: - Slam 0,5 0,5 0,5 * Byggeri og anlæg stabiliseres efter 3 år, således at affaldsmængden holdes uændret. For haveaffald er væksten meget svær at forudsige. Vejrlig i form af nedbørsmængder og nedbørens fordeling over året har stor betydning for væksten. Stormfald m.m. har også stor indflydelse på mængderne. Haveaffaldsmængden kan således ikke alene relateres til den økonomiske udvikling. Den årlige vækst i tabellen på 2,0 % afspejler de erfaringsmæssige forventninger til den gennemsnitlige vækst over en årrække. Erhvervsaffald fra bygge- og anlægsvirksomhed har i de senere år på nationalt plan haft en vækst, der var 2

39 Side 39 af 55 til 3 gange så stor som væksten i bygge- og anlægsinvesteringerne. Dette virker uforklarligt. Det er i prognosen antaget, at væksten i affald følger væksten i bygge- og anlægsinvesteringerne. På baggrund af erfaringerne er den årlige vækstrate for slam fra behandlingsanlæg sat til 0,5 %. Fordeling på behandlingsformer For perioden har kommunen fokus på emballageaffaldet, herunder om genbrugsstationerne er et tilstrækkeligt tilbud til indsamling af plast- og metalemballage. For papir har kommunen husstandsindsamling og forventer at fastholde det høje indsamlingsniveau. Desuden ønsker kommunen at øge indsamlingen af glasemballage. Disse initiativer forventes at flytte affald fra forbrænding til genanvendelse. For øvrigt affald forudsættes, at de nuværende ordninger fastholdes og udbygges. For erhvervsaffaldets vedkommende tages dog forbehold for betydningen af en kommende ændret organisering af affaldssektoren. 6.1 Nationale mål for affaldsbehandlingen for 2012 Det fremgår af udkastet til 1. delstrategi af den nationale affaldsstrategi, at nationale mål er at sikre en høj genanvendelse. Derudover skal indsatsen med at nedbringe mænger af affald til deponi fortsætte. Det nationale mål er at fastholde 65 % genanvendelse af de samlede affaldsmængder og kun at deponere 6 % af de samlede affaldsmængder. Dette betyder ligeledes et mål om maks. 29 % til forbrænding. Målet på maks. 6 % af den samlede affaldsmængde til deponi er allerede opnået på landsplan. 6.2 Affaldsmængder fordelt på kilder, typer og behandlingsform Dette afsnit indeholder en beskrivelse af den forventede udvikling i affaldsmængderne i planperioden. Fremskrivningerne er bl.a. udgangspunktet for de vurderinger af behovet for kapacitet på behandlingsanlæggene, som findes i kapitel 9. Prognosen tager udgangspunkt i kortlægningen for 2007 (kapitel 5) og de angivne forudsætninger vedrørende vækst i affaldsmængderne og fordelingen på behandlingsformer (jf. afsnit 6.0). Der kan forekomme små afvigelser i mængdeopgørelserne i forhold til opgørelserne i kortlægningen i kapitel 5, som blot skyldes afrundinger i mængderne. I appendiks A sidst i dette bilag findes detaljerede oplysninger, bl.a. mængdeangivelser for flere år samt mængder pr. husstand hhv. pr. indbygger. Tabel 23 viser prognosen for kommunens affaldsmængde fordelt på kilde, type og behandlingsform. Tabel 23: Affald fordelt efter kilde, type og behandling 2007, 2012 og Vordingborg Kommune. Ton 1) Farligt affald fra genbrugsstationerne. Genanvendelse Forbrænding Deponering Specialbehandling Husholdningsaffald Dagrenovation Emballageaffald Haveaffald Storskrald Farligt affald Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg Uoplyst kilde 1) I alt 2) ) Der er endvidere registreret 3.569,96 ton jord og sten til afgiftsfri deponering i 2007, som ikke optræder i tabellen. Den samlede mængde forventes at vokse med godt ton i løbet af perioden, således at mængden ved planperiodens afslutning vil være vokset med 10,6 %.

40 Side 40 af 55 Behovet for forbrændingskapacitet vil i planperioden øges med knap ton, mens det årlige deponeringsbehov vil stige med ca. 43 ton. Den totale affaldsmængde for de enkelte kilder er oplyst i tabel 25, mens de totale affaldsmængder fordelt på behandlingsformer er oplyst i appendiks A, Tabel A1. Med henblik på sammenligning med de nationale mål, er fordelingen på kilde, type og behandlingsform opgjort i procent i tabel 24. Tabel 24. Affald fordelt efter kilde, type og behandling 2007, 2012 og Vordingborg Kommune. Procent 1) Farligt affald fra genbrugsstationerne. Genanvendelse Forbrænding Deponering Specialbehandling Husholdningsaffald Dagrenovation Emballageaffald Haveaffald Storskrald Farligt affald Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg Uoplyst kilde 1) I alt Det fremgår, at kommunens andel af affald til genanvendelse stort set ikke ændrer sig frem til Hovedårsagen til, at den samlede genanvendelse ikke vokser, er, at affald fra byggeri og anlæg som følge af de anvendte vækstforudsætninger forventes at udgøre en faldende del af den samlede affaldsmængde i kommunen. Da en meget stor del af affald fra byggeri og anlæg genanvendes, vil en relativt mindre andel af affald herfra påvirke den samlede genanvendelse negativt. Procentfordelingen for behandlingen af affald for flere mellemliggende år fremgår af appendiks A, Tabel A2. Sektorer For sektorerne service, industri samt bygge- og anlægsvirksomhed forventes genanvendelsen at stige. Genanvendelse af emballageaffald er i denne sammenhæng central. Der indledes i tabel 25 med en fremskrivning af den totale affaldsmængde fra de enkelte sektorer. Dernæst foretages fremskrivninger fraktionsopdelt. Tabel 25 viser udviklingen i affaldsmængderne fordelt på kilder/sektorer for 2007, 2012 og Tabel 25: Affald fordelt på kilder 2007, 2012 og Vordingborg Kommune. Ton Husholdninger Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg Uoplyst kilde 1) I alt ) Farligt affald fra genbrugsstationerne.

41 Side 41 af 55 Mængderne for de enkelte år fremgår af appendiks A, Tabel A3. Husholdninger I tabel 26 er mængden af husholdningsaffald fordelt på fraktioner. Det er eksempelvis muligt at iagttage, at forbrændingsegnet affald udgør den største del af husholdningsaffaldet med godt ton ud af i alt godt ton i Tabel 26: Husholdningsaffald fordelt på fraktioner 2007, 2012 og Vordingborg Kommune. Ton Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Papir og pap Glas Madspild/andet organisk Grene, blade, græs mv Jern og metal Autogummi Andet bygge/anlægsaffald Jord og sten Andet genanvendeligt Elektriske og elektroniske produkter Asbest Bølgepap PP PVC Andet farligt affald I alt Note: Farligt affald fra genbrugsstationerne er ikke medtaget i denne tabel. I appendiks A, Tabel A4-A5 er der yderligere oplysninger om mængderne af husholdningsaffald fordelt på fraktioner, bl.a. kg pr. indbygger. Service Som det fremgår af tabel 27, består affald fra servicevirksomhed i stort omfang af forbrændingsegnet affald. Mængden af papir og pap er også betydelig. Servicevirksomheder er institutioner samt handels- og kontorvirksomheder. Tabel 27: Affald fra service fordelt på fraktioner 2007, 2012 og Vordingborg Kommune. Ton Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Papir og pap Glas Plast Madspild/andet organisk Grene, blade, græs mv Jern og metal Autogummi Andet bygge/anlægsaffald Træ 8 8 9

42 Side 42 af 55 Jord og sten Andet genanvendeligt Slam Sand og ristestof Elektriske og elektroniske produkter CFC-holdige køleskabe og frysere Batterier Organiske, halogenholdige forbindelser Organiske, halogenfri forbindelser Uorganiske forbindelser Olieaffald Andet farligt affald I alt Note: Farligt affald fra genbrugsstationerne er ikke medtaget i denne tabel. Oplysninger for flere år findes i appendiks A, Tabel A8. Industri Forbrændingsegnet affald er jf. tabel 28 den største del af affaldet fra industrisektoren, hvorfra der også fremkommer en større mængde ikke-forbrændingsegnet affald samt papir og pap. Det kan fx være produktionsaffald. Idet en virksomhed placeres i en sektor efter sit primære branchetilhørsforhold, kan der forekomme industrivirksomheder, hvor kontorarbejdspladser bidrager med en betydelig del af affaldsproduktionen. Mængden af ikke brændbart affald, der deponeres, forventes i 2012 at udgøre 587 ton. Tabel 28: Affald fra industri fordelt på fraktioner 2007, 2012 og Vordingborg Kommune. Ton Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Papir og pap Glas Plast Grene, blade, græs mv Jern og metal Autogummi Jord og sten Andet genanvendeligt Slam Elektriske og elektroniske produkter Klinisk risikoaffald Batterier Animalske og vegetabilske fedtstoffer Organiske, halogenholdige forbindelser Organiske, halogenfri forbindelser Uorganiske forbindelser Olieaffald

43 Side 43 af 55 Andet farligt affald I alt Note: Farligt affald fra genbrugsstationerne er ikke medtaget i denne tabel. Oplysninger for flere år fremgår af appendiks A, Tabel A9. Byggeri og anlæg I tabel 29 er opgjort affaldsfraktioner fra byggeri og anlæg. Størstedelen af bygge- og anlægsaffaldet sorteres eller indsamles med henblik på forsortering og oparbejdning. Det gælder bl.a. beton, tegl, asfalt og andet genanvendeligt. En stor del af bygge- og anlægsaffaldet afleveres således til sorteringsanlæg, hvilket i høj grad forklarer den høje genanvendelse for denne sektor. Tabel 29: Affald fra byggeri og anlæg fordelt på fraktioner 2007, 2012 og Vordingborg Kommune. Ton Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Glas Plast Grene, blade, græs mv Jern og metal Beton Tegl Andet bygge/anlægsaffald Asfalt Træ Jord og sten Andet genanvendeligt Slam Asbest Olieaffald Andet farligt affald I alt Note: Jord og sten til afgiftsfri deponering er ikke medtaget i denne opgørelse. Endvidere er farligt affald fra genbrugsstationerne er ikke medtaget i denne tabel. Det ses, at jord og sten samt beton udgør 68 % af affaldsmængden fra byggeri- og anlægssektoren. I appendiks A, Tabel A10, er der mængdeoplysninger for flere mellemliggende år. Husholdningsaffald fordelt på affaldstyper Tabel 30 viser udviklingen i mængden af husholdningsaffald fordelt på affaldstyper. Den samlede mængde vil øges med godt ton, det største bidrag til væksten kommer fra storskrald med knap ton. Tabel 30 Husholdningsaffald fordelt på typer 2007, 2012 og Vordingborg Kommune. Ton Dagrenovation Emballageaffald Haveaffald Storskrald Farligt affald I alt I appendiks A, Tabel A6-A7, er husholdningsaffaldets fordeling på typer yderligere belyst.

44 Side 44 af 55 Emballageaffald Initiativerne vedr. genanvendelse af emballageaffald følger op på initiativerne for den sidste planperiode, hvor der i regeringens Affaldsstrategi var særlig fokus på genanvendelse af emballageaffald. I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne etablere indsamling af papir, glas, plast- og metalemballage fra husholdninger og anvisningsordninger for disse fraktioner for erhverv. I tabel 31 er vist udviklingen i indsamlingen af emballageaffald til genanvendelse fra husholdninger og erhverv. Tabel 31: Emballageaffald fordelt på fraktioner og kilder 2007, 2012 og Vordingborg Kommune. Ton Husholdninger Papir og pap Plast Glas Jern og metal I alt Erhverv Papir og pap Plast I alt Husholdninger Fremskrivningen af pap, glas samt jern og metal følger den forbrugsrelaterede vækst for emballageaffald jf. tabel 22. Siden 2005 har kommunerne haft pligt til at indføre obligatorisk indsamling af plastdunke og -flasker fra husholdninger samt indsamling af plastfolie. Fremskrivningen af plast følger ligeledes den forbrugsrelaterede vækst for emballageaffald jf. tabel 22. Den forventede totale mængde emballageaffald indsamlet fra husholdninger i Vordingborg Kommune i 2012 udgør 890 ton. Erhvervsaffald For udviklingen i mængden af emballageaffald fra erhverv forudsættes det, at fremskrivningen følger den forbrugsrelaterede vækst for erhvervsaffald jf. tabel 22. Udviklingen i mængder vedr. emballageaffald ses i detaljer i appendiks, Tabel A11 og A12. Farligt affald I 2007 er mængden af indsamlet farligt affald på i alt ton svarende til godt 62 kg pr. indbygger i kommunen. Tallene viser, at der samlet vil være yderligere 88 ton farligt affald i kommunen i Ved uændret befolkning udgør mængden knap 64 kg pr. person. Væksten for hele perioden er på 6,9 %. I 2012 er mængden ifølge fremskrivningen steget med 37 ton eller ca. 2,9 % sammenlignet med udgangspunktet. Tabel 32: Farligt affald fordelt på behandlingsformer 2007, 2012 og Vordingborg Kommune. Ton Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling I alt I appendiks A, Tabel A13, er der mængdeoplysninger for flere mellemliggende år. Opdeling på erhvervsmæssig kilde, herunder fordeling mellem husholdninger og erhverv, er udeladt i dette afsnit på grund af mangelfulde registreringer. Genanvendelsen vedrører bl.a. olieaffald og akkumulatorer. Forbrænding omfatter bl.a. olie- og

45 Side 45 af 55 kemikalieaffald til Kommunekemi og klinisk risikoaffald. Affald til deponering er asbest, mens særlig behandling kan omfatte affald, der kræver en forbehandling fx visse typer klinisk risikoaffald. På kort sigt kan bedre indsamlingsordninger og yderligere information medføre, at en større del af det farlige affald indsamles for sig. Dette betyder, at det farlige affald flyttes fra fx husholdningernes restaffald. Den 1. januar 2009 trådte Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier i kraft. Kommunerne pålægges via bekendtgørelsen, at bærbare batterier og akkumulatorer skal indsamles af kommunerne i borgernes nærhed, hvilket vil sige ved husstandsindsamling eller ved opstilling af batteribeholdere eller lignende. Direktivets målsætning for indsamling i EU er på 25 % i 2012 og på 45 % i I Danmark er der fastlagt en vejledende målsætning om indsamling af 45 % i 2012, hvilket er en fremrykning i forhold til kravet i batteridirektivet. På lang sigt kan tiltag som Miljøstyrelsens produktorienterede miljøstrategi og kemikaliestrategi medvirke til, at både farligt og ikke-farligt affald generelt bliver mindre "farligt". Omvendt viser den hidtidige udvikling, at der opdages nye farlige stoffer, og at der rykkes ved grænsen for, hvad der er farligt. Et nyt affaldsdirektiv (2008/98/EF) blev vedtaget i EU-Parlamentet i juni 2008 og i Rådet i oktober 2008, og dette direktiv trådte i kraft ved en offentliggørelse i EU Tidende den 22. november Affaldsrammedirektivet er en revision og ophævelse af det hidtil gældende affaldsrammedirektiv fra 2006 og en sammenskrivning af dette samt direktiv om farligt affald og direktiv om olieaffald. Direktivet skal være implementeret i dansk lovgivning ved udgangen af Endvidere kan udvikling af behandlingsmetoder få stor effekt for behandlingen af bestemte fraktioner af farligt affald.

46 Side 46 af 55 7 Planens økonomiske konsekvenser Dette kapitel indeholder en kort gennemgang af de forventede økonomiske konsekvenser, som stigningen i affaldsmængderne og gennemførelsen af de planlagte initiativer, vil medføre i planperioden. Kapitlet kan ikke umiddelbart anvendes som en egentlig budgetgennemgang, idet en række andre faktorer vil spille ind i den konkrete situation. Tabel 33 viser en fremskrivning af de nuværende omkostninger og indtægter. Fremskrivningen er kun udarbejdet for kommunens totale omkostninger og indtægter jf. forklaringen i afsnit Fremskrivningerne er baseret på den gennemsnitlige stigningsprocent for dagrenovation og storskrald jf. tabel 22 i afsnit 6.0. Tabel 33: Regnskabsprognose. Vordingborg Kommune. Kr Omkostninger i alt Indtægter i alt Regnskabsfremskrivningen udtrykker, hvad kommunens affaldshåndtering ville koste hhv. ud fra de mængder affald, der indsamles og behandles, og ud fra de nuværende forudsætninger, hvor Fordelingen af affaldet på behandlingsformer er som i 2007 De indsamlede mængder forventes at stige som følgende: Dagrenovation og farligt affald 0,56 0,48 0,42 Storskrald 4,6 2,85 1,6 Øgede udgifter i forbindelse med gennemførelsen af initiativerne i affaldsplanen kan ændre udgiftsfordelingen og indtægtsbilledet. I hovedtrækkene er der tale om en række initiativer, som til en vis grad er en udvidelse af det nuværende aktivitetsniveau. I enkelte tilfælde er der tale om egentlige investeringer og omlægninger, som giver anledning til etablerings- og driftsudgifter. Af tallene i tabel 33 fremgår det, at der er regnet med driftsoverskud hvert år. Da ordningen skal hvile i sig selv, er det ikke målet, at der skal opbygges en formue. Vedtagelsen af de årlige budgetter og takster vil justere dette. Nedenfor fremgår en oplistning af de planlagte initiativer, og en beskrivelse af, om de vil medføre øgede udgifter eller indtægter. Hjemmekompostering vil medføre en ekstra udgift for kommunens renovation. Udgiften er i en størrelsesorden på kr. 745 pr. beholder, som skal sættes ud til de borgere, der ikke allerede har hjemmekompostering, og vil være en anlægsudgift. Der vil ikke være afledte driftsudgifter hertil. Der vil kunne opnås en marginal besparelse på behandlingen af dagrenovation og en mindre besparelse i håndteringen af haveaffald. Øget indsamling af papir og pap vil som udgangspunkt ikke afstedkomme en større udgift, ligesom den ekstra indtægt, der vil blive i form af salg af mere papir/pap, vil være marginal. Det samme udstyr, som anvendes i dag, vil kunne opsamle de ekstra mængder, så der vil normalt ikke være anledning til investeringer. Øget indsamling af glas vil medføre en større udgift såfremt kubetætheden øges. Udgiften er i størrelsesorden på kr ,00 pr. kube, og vil være en anlægsudgift. Der vil endvidere komme en øget transportudgift til tømning af de ekstra kuber. De øgede udgifter afhænger af, hvor mange kuber kommunen vælger at opsætte. Der vil kunne opnås en besparelse på behandlingen af dagrenovation og en øget indtægt fra salget af mere glas. Byttecentral på genbrugsstationerne, som giver borgerne mulighed for at aflevere brugbare effekter, som andre kan anvende, vil medføre en anlægsudgift, hvis det besluttes at implementere sådan et initiativ.

47 Side 47 af 55 Styrket information vil give yderligere driftsomkostninger, afhængig af det niveau kommunen vælger. Fælles initiativer med øvrige kommuner kan give rationelle løsninger, der mindsker de ekstra omkostninger. Administrationsomkostningerne vil, som konsekvens af aktiviteter over for erhvervslivet (øget fokus på information, vejledning og tilsyn), give en øget belastning i forvaltningen. Evt. ekstra udgifter hertil vil kunne pålægges brugerne, erhvervene. I forhold til husholdningerne vil der være behov for at frigøre ressourcer i planperioden for at sikre ressourcer til diverse undersøgelser samt planlægning og implementering af planens initiativer.

48 Side 48 af 55 8 Grænseoverskridende transport Af hensyn til bl.a. kapaciteten på behandlingsanlæg beliggende i kommunen skal det fremgå af affaldsplanen, hvis kommunen planlægger import af affald. I forhold hertil skal det bemærkes, at kommunen ikke har forbrændings- eller deponeringsanlæg beliggende i kommunen og derfor ikke planlægger import af affald i planperioden.

49 Side 49 af 55 9 Forbrændings- og deponeringskapacitet I tabel 34 er redegjort for Vordingborg Kommunes behov for forbrændings- og deponeringskapacitet ud fra fremskrivningen af affaldsmængderne og affaldsbehandlingen som beskrevet i afsnit 6.0. Tabel 34: Behov for forbrændings- og deponeringskapacitet. Vordingborg Kommune. Affald angivet i ton Forbr. fast affald Deponi Behov og kapacitet Næstved Forbrændingsanlæg Næstved Forbrændingsanlæg har 3 ovnlinjer og har godkendelse til at brænde ton pr. år. I 2007 blev afbrændt ca ton. Næstved Forbrændingsanlæg søgte om godkendelse til at øge mængden op til ton pr. år i 2007 og fik i 2008 godkendelse hertil. Energien udvindes af affaldet på Næstved Forbrændingsanlæg og videreføres til Næstved Kraftvarmeværk, hvor den omdannes til el og fjernvarme, der afsættes til elnettet samt varmenettet i Næstved by. Brændbart affald mellemlagres i sommerperioden på Fakse Losseplads, da der ikke er tilstrækkelig varmeafsætning om sommeren. Ud over damp og varme leverer forbrændingsprocessen slagger, som efter sortering anvendes til vejbygningsformål. Forbrændingskapacitet Som nævnt ovenfor har anlægget søgt om og fået godkendelse til at øge mængden af forbrændingsegnet affald til ton pr. år. Deponikapacitet Området omfatter deponeringsaktiviteter, der foregår på Faxe losseplads (Fladså Losseplads lukkede i 2008). Ud over deponeringsaktiviteten foregår der en række aktiviteter på Faxse Losseplads som slamkompostering, mellemlagring af brændbart affald og haveaffaldskompostering. Selv om aktiviteterne fysisk foregår på samme plads, er de økonomisk adskilt fra hinanden, og der foretages interne afregninger i henhold til aktiviteternes ressourcetræk. Der blev i 2007 deponeret knap ton affald.

50 Side 50 af Anlæg til sortering, behandling, genanvendelse mv. Anlæg, som sorterer eller behandler affald og er beliggende i kommunen, skal beskrives. I den anledning skal det oplyses, at der eksisterer følgende sorterings-/behandlingsanlæg i kommunen (anlæggets funktion er beskrevet i parentes): Vordingborg nærgenbrugsstation, CVR (bemandet genbrugsstation, hvor private og erhverv har adgang. Der kan afleveres genanvendelige materialer, haveaffald, storskrald, samt byggeog anlægsaffald mv.). Langebæk Kommunes genbrugsplads, CVR-nr (anlæg for modtagelse af genanvendelige materialer, storskrald, haveaffald samt bygge- og anlægsaffald). Mern Jern, CVR-nr (anlæg for modtagelse, sortering og genbrug af jern og metaller) Møn Kommunes genbrugsstation, CVR-nr (anlæg for modtagelse af haveaffald, storskrald, genanvendelige materialer, bygge- og anlægsaffald m.v.) Præstø Kommune Nærgenbrugsstation, CVR , (modtageanlæg for genanvendelige materialer, haveaffald, storskrald, bygge- og anlægsaffald o.l.) Produkten Præstø A/S (Stena Jern og Metal A/S), CVR , (modtagelse og bearbejdning af jern og metaller)

51 Side 51 af Appendiks A - Prognosetabeller Af det følgende fremgår detaljerede oplysninger om de fremtidige affaldsmængder. Oplysningerne er ukommenterede. Alle tabeller rummer oplysninger for år 2007 til 2012 samt for En del tabeller indeholder oplysning om affaldsmængde pr. husstand eller indbygger. Angivelsen i kg pr. husstand henholdsvis indbygger i kommunen gør det lettere at sammenligne omfanget af genanvendelsen med andre kommuner og hele landet. Behandlingsform Tabel A1: Affald fordelt på behandlingsform. Vordingborg Kommune. Ton Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling I alt Tabel A2: Affald fordelt på behandlingsform. Vordingborg Kommune. Procent Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling I alt Kilder Tabel A3: Affald fordelt på kilder. Vordingborg Kommune. Ton Husholdninger Service Industri Bygge- og anlæg Renseanlæg Uoplyst kilde 1) I alt ) Farligt affald fra genbrugsstationerne Husholdninger Tabel A4: Husholdningsaffald fordelt på fraktioner. Vordingborg Kommune. Ton Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Papir og pap Glas Madspild/andet organisk Grene, blade, græs mv Jern og metal Autogummi Andet bygge/anlægsaffald

52 Side 52 af 55 Jord og sten Andet genanvendeligt Elektriske og elektroniske produkter Asbest Bølgepap PP PVC Andet farligt affald I alt Note: Farligt affald fra genbrugsstationen er ikke medtaget i denne opgørelse. Tabel A5: Husholdningsaffald fordelt på fraktioner. Vordingborg Kommune. Kg pr. indbygger Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Papir og pap Glas Madspild/andet organisk Grene, blade, græs mv Jern og metal Autogummi Andet bygge/anlægsaffald Jord og sten Andet genanvendeligt Elektriske og elektroniske produkter Asbest Bølgepap PP PVC Andet farligt affald I alt Tabel A6: Husholdningsaffald fordelt på typer. Vordingborg Kommune. Ton Dagrenovation Emballage Haveaffald Storskrald Farligt affald I alt Tabel A7: Husholdningsaffald fordelt på typer. Vordingborg Kommune. Affald angivet i kg pr. indbygger Dagrenovation Emballage Haveaffald Storskrald Farligt affald Sum

53 Side 53 af 55 Service Tabel A8: Affald fra service fordelt på fraktioner. Vordingborg Kommune. Ton Andet bygge/anlægsaffald Andet farligt affald Andet genanvendeligt Autogummi Batterier CFC-holdige køleskabe og frysere Elektriske og elektroniske produkter Forbrændingsegnet Glas Grene, blade, græs mv Ikke-forbrændingsegnet Jern og metal Jord og sten Madspild/andet organisk Olieaffald Organiske, halogenfri forbindelser Organiske, halogenholdige forbindelser Papir og pap Papir og pap Plast Sand og ristestof Slam Træ Uorganiske forbindelser I alt Note: Farligt affald fra genbrugsstationen er ikke medtaget i denne opgørelse. Industri Tabel A9: Affald fra industri fordelt på fraktioner. Vordingborg Kommune. Ton Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Papir og pap Glas Plast Grene, blade, græs mv Jern og metal Autogummi Jord og sten Andet genanvendeligt Slam Elektriske og elektroniske produkter Klinisk risikoaffald Batterier

54 Side 54 af 55 Animalske og vegetabilske fedtstoffer Organiske, halogenholdige forbindelser Organiske, halogenfri forbindelser Uorganiske forbindelser Olieaffald Andet farligt affald I alt Note: Farligt affald fra genbrugsstationen er ikke medtaget i denne opgørelse. Byggeri og anlæg Tabel A10: Affald fra byggeri og anlæg fordelt på fraktioner. Vordingborg Kommune. Ton Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Glas Plast Grene, blade, græs mv Jern og metal Beton Tegl Andet bygge/anlægsaffald Asfalt Træ Jord og sten Andet genanvendeligt Slam Asbest Olieaffald Andet farligt affald Sum Note: Farligt affald fra genbrugsstationen samt jord og sten til afgiftsfri deponering er ikke medtaget i denne opgørelse. Emballageaffald Tabel A11: Emballageaffald fra husholdninger fordelt på fraktioner. Vordingborg Kommune. Kg pr. indbygger. Fraktioner PP 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,3 Bølgepap 6,7 6,9 7 7,1 7,1 7,2 7,8 Glas 10,6 10,9 11,1 11,2 11,3 11,4 12,4 Jern og metal 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 I alt 17,8 18,2 18,6 18,8 18,9 19,1 20,8 Tabel A12: Emballageaffald fordelt på fraktioner og kilder. Vordingborg Kommune. Ton Husholdninger PP Bølgepap Glas Jern og metal

55 Side 55 af 55 Sum Erhverv Plast Papir og pap Sum Farligt affald Tabel A13: Farligt affald - udvikling , fordelt på behandlingsformer. Vordingborg Kommune. Ton Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling I alt Økonomi Tabel A14: Regnskabsprognose. Vordingborg Kommune. Beløb i kr Omkostninger Indtægter