Scoping Planen- og projektets indvirkning på miljøet

Transkript

1 Forslag til lokalplan nr L15 Erhvervsområde (Biogasanlæg) ved Vrejlev Møllevej 11, Vrå samt tillæg til miljøgodkendelse på samme adresse Scopingdato: 10. oktober 2017 Tjek- og vurderingsskema til j.nr.: P Sagsbehandler: ARJ Scoping Planen- og projektets indvirkning på miljøet Vrejlev Møllegård på Vrejlev Møllevej 11, søger om at udvide indtaget af biomasse på biogasanlægget fra t/år til t/år. Biomassen vil hovedsageligt bestå af halm, husdyrgødning, anden tør biomasse (bl.a. energiafgrøder), andre restprodukter fra landbrugsarealer og glycerin. Anlægget forventes med den tilførte mængde at producere ca. 3,5-4 mio. m 3 metan om året, som opgraderes til naturgaskvalitet i et opgraderingsanlæg placeret ved biogasanlægget. Hjørring Kommune har den 6. juli 2017 truffet afgørelse om at den planlagte udvidelse er VVMpligtig, pga. størrelsen på biomasseindtaget, samt behovet for udarbejdelse af kommuneplantillæg for anlægget. På grundlag af Miljøvurderingsloven 1 og VVM-bekendtgørelsen 2 er miljøvurderingen afgrænset til de områder, som kan have en sandsynlig væsentlig indvirkning på miljøet. Scopingdokumentet argumenterer for den valgte afgrænsning og skal samtidig bidrage til at give et overblik over betragtninger i forbindelse med afgrænsning af opgaven til de parametre, der må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Dokumentet opridser hvilke parametre kommunen har valgt at lade indgå i miljørapporten, samt begrundelsen for udvælgelsen. Miljøvurderingen skal foretages i forhold til den ansøgte udvidelse af anlægget. Nul alternativet er altså biogasanlægget med den eksisterende miljøgodkendelse, til et indtag på ton biomasse om året. Plangrundlag Lokalplanområdet dækker en del af matrikel 1b Vrejlev Kloster Hgd., Vrejlev og 12a Grønnerup, Vrejlev. Biogasanlægget er allerede etableret på baggrund af to landzonetilladelser. Hjørring Kommune har besluttet, at udvidelsen af anlægget er lokalplanpligtigt på grund af størrelse, herunder at biomassen kommer fra en række omkringliggende landbrugsejendomme samt den øgede trafik til og fra anlægget, som udvidelsen vil medføre. Det betyder, at der skal udarbejdes et plangrundlag inden, der kan meddeles miljøgodkendelse til udvidelse af anlægget. Plangrundlaget består af et tillæg til Kommuneplan 2016 og en lokalplan. De to planer skal som en del af udarbejdelsen miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter. Naturbeskyttelse Biogasanlægget ligger med en afstand på ca. 20 m til nærmeste beskyttede naturområde øst for anlægget. Området består af enge, sø og moser. Fra nord ligger der en kultureng på ca. 0,8 ha. 1 Lov nr. 316 om miljøvurdering af planer og programmer af 5. maj 2004, jf. lovbek. nr af 10. december Bekendtgørelse nr om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning af 23. november

2 der omslutter en mindre sø. Engen vurderes til at have en dårlig naturtilstand. Syd herfor findes en velafgræsset og artsrig natureng på ca. 1,6 ha. De laveste områder af engen huser to rigkær på hhv. 0,2 og 0,5 ha. Rigkærene har en høj naturtilstand, da de indeholder en lang række indikatorog positivarter for naturtypen. Naturtilstandsindekset er på 0,76 for begge rigkær. Længere mod syd indeholder engen yderligere to moser i god naturtilstand på hhv. 0,35 og 0,7 ha. Nærmeste registrerede forekomst af kvælstoffølsomme bilag IV-arter ligger mere end 3 km fra biogasanlægget, men det vurderes at spidssnudet frø formentligt vil være til stede på de nærliggende naturarealer. I den nuværende miljøgodkendelse for det eksisterende biogasanlæg er ammoniakudledningen og belastningen på nærliggende naturområder, yngle- og rastepladser vurderet til ikke at kunne påvirke 3 områder, Natura 2000 områder eller yngle- og rastepladser på Habitatdirektivets bilag IV. Den største kilde til ammoniakemission vurderes til at være ved ind- og udlevering af biomasse samt udslip fra lagertanke. En øget mængde biomasse betyder mere ind- og udlevering og dermed en større emission af ammoniak. Produktion af biogas er en kontinuerlig proces, der foregår ensartet hele året. Dog vil planlagte reparationer, tømning af beholdere og tanke for bundfald eller andre forhold, betyde driftudsving over året. Denne drift og muligheden for emission af ammoniak herfra, skal beskrives i miljørapporten. Der skal redegøres for den samlede emission af ammoniak fra anlægget, og dennes påvirkning af de nærliggende naturområder og bilag IV-arter, og beskrives eventuelle afværgeforanstaltninger. Desuden er der en risiko for at uheld på anlægget, kan føre til forurening af den nærliggende natur. Denne risiko, og foranstaltninger til at nedbringe risikoen, skal beskrives. Landskab Planområdet er allerede i dag anvendt til biogasanlæg. Dette projekt omfatter en udvidelse af biomasseindtaget på et eksisterende biogasanlæg, som er bygget på en landzonetilladelse. Anlægget består af flere bygninger og tanke til produktion og efterfølgende behandling af biogassen. Biogasanlægget giver en markant visuel påvirkning af landskabet, men begrænses af beplantet jordvold, der er etableret som en del af den nuværende godkendelse. Emnet landskab belyses i miljørapporten i forhold til det beskrevne alternativ, med etablering af yderligere reaktoktortank og plansiloanlæg. Jordbund Der er ikke konstateret jordforurening i lokalplanområdet, og området er p.t. ikke udlagt til råstofindvinding. Det vurderes, at biogasanlægget ikke bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer i et sådant omfang, at emnet skal indgå i miljørapporten. Dog skal risikoen for forurening fra olieoplag og vaskeplads beskrives. Ved etablering af plansiloanlæg er det Hjørring Kommunes erfaring, at der ofte ønskes anvendt slagge som bundsikring. I forhold til det beskrevne alternativ, skal der derfor redegøres for miljøpåvirkningen heraf. Vand (Grundvand og overfladevand) Planområdets østligste del ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser men udenfor indvindingsopland til vandværker. Vandløbet Vrejlev Mølle Å passerer anlægget i 65 til100 m afstand. Omkring åen er der området udpeget til økologisk forbindelse i Kommuneplan 2016, og i vandløbet findes der odder som er optaget på bilag IV i Habitatdirektivet. 2

3 Udledningsmængden af vand og næringsstoffer til vandløbet skal beskrives, idet hydraulisk belastning og næringsstofbelastning er de to væsentlige påvirkninger af vandløbet som projektet kan give anledning til. Der skal desuden redegøres for hvordan gennemførelsen af vandplanerne kan påvirkes af anlægget. Beskrivelsen skal indeholde både situationen hvor det udelukkende er biomasseindtaget der øges, samt det beskrevne alternativ hvor der opføres yderligere anlæg. Klimatiske forhold Biogasanlægget vil kunne overholde retningslinjerne i Luftvejledningen fra Miljøstyrelsen (vejledning nr. 2, 2001), der vil blive reguleret gennem den miljøgodkendelse, der kræves til biogasanlægget. Biogas er en vedvarende CO2-neutral energikilde, som kan erstatte fossile brændstoffer. Ved at anvende gylle til biogas sker der en reduktion i klimagasudledningen. Det øgede brændstofforbrug til transporterne af gylle m.m. vil omvendt forøge CO2-udslippet. Indenfor en radius på 4,2 km ligger fem biogasanlæg, det nærmeste ligger mindre end 1 km fra anlægget på Vrejlev Møllevej 11. Anlæggene har samlet set godkendelse til et indtag af biomasse på ton/år, inkl. den ønskede udvidelse. En så koncentreret placering af anlæggene kan lægge pres på biomasserne i nærområdet, hvorfor de påtænkte anvendte biomasser som gylle, dybstrøelse og halm må indhentes i et større område, og dermed må transporteres længere. Biogasanlæggets samlede betydning for udledning af klimagasser, skal derfor belyses i miljørapporten. Befolkning og menneskers sundhed Forurening generelt Biogasanlægget bidrager til at reducere klimagas-emission og er med til at forbedre udnyttelsen af næringsstofferne i den afgassede biomasse ift. rågylle. Biogassen opgraderes til naturgaskvalitet og kan dermed bruges som energikilde i vores eksisterende gas-distributionsnet og erstatte fossilt brændstof (naturgas). Transport af biomasse til og fra anlægget vil omvendt medføre en CO2-udledning. Hvis den afgassede biomasse separeres i en fiberfraktion og en flydende del, vil en stor del af fosfor blive isoleret i fiberfraktionen. Dette vil give mulighed for en mere målrettet anvendelse af fosfor på landbrugsarealer. Derved kan fosforudledningen til kystnære områder reduceres og/eller der kan opnås en bedre udnyttelse af fosfor, der er på globalt niveau er en begrænset ressource. Emnet forurening skal derfor belyses i miljørapporten. Lugt Den lugtpåvirkning, der kan være i forbindelse med behandling af husdyrgødning og andre organiske produkter kommer fra komplekse organiske svovlforbindelser, som dannes under afgasningsprocessen. Gylle, der er behandlet på et biogasanlæg, lugter mindre. Det har en positiv betydning for omgivelserne, når gylle efterfølgende udbringes på landbrugsarealer. Nærmeste bolig ligger ca. 270 m vest for anlægget. Miljøgodkendelsen til biogasanlægget vil sikre, at gældende grænseværdier for lugt ikke overskrides. Vrejlev Kloster Kirke ligger næsten 1 km øst for anlægget. Det vurderes ikke at biogasanlægget kan give anledning til lugtgener for brugere af kirke eller kirkegård. Miljørapporten skal derfor ikke specifikt belyse dette nærmere. Det skal beskrives hvordan lugtkilderne på anlægget håndteres og minimeres. Både i forhold til den daglige drift og ved fx oprensning af tanke. 3

4 Ved et større biomasse indtag, vil den væsentligste kilde til forøgede lugtgener være i forbindelse med af- og pålæsning at biomasser. Der skal derfor redegøres for håndteringen af fortrængningsluft fra både køretøjer og tanke, ifm. af- og pålæsning af flydende biomasse. Der skal desuden redegøres for driften og håndteringen af fast biomasse, herunder også transport samt aflæsning. Støj Støjbidraget på biogasanlægget stammer dels fra de faste installationer og dels fra transporten. Støjbilledet skal med tidsangivelser beskrives for støj fra faste installationer, herunder mixermoduler, pumper, separationsanlæg, opgraderingsanlæg, gasfakkel og eventuelle andre støjkilder. Desuden skal det beskrives hvordan transport og kørsel bidrager til den samlede støj. Det gælder både for intern kørsel på anlægget, samt transporterne til og fra anlægget. Det skal desuden beskrives hvilke støjkilder der kan være fra ikke fast opstillede anlæg, som fx støj fra eksterne maskiner til neddeling af halm. Afstanden på næsten 1 km til Vrejlev Kloster Kirke, vurderes at være tilstrækkelig til at undgå støjgener for besøgende i såvel kirken som på kirkegården, hvorfor en dette emne ikke behandles nærmere. Trafik og transport Transport af den øgede mængde biomasse, vil umiddelbart være den største ekstra belastning ved en udvidelse. Biomassen transporteres til anlægget via Aalborgvej og den private fællesvej, Vrejlev Møllevej. Vrejlev Møllevej er smal, hvilket kan medføre passageproblemer og opstuvning på Aalborgvej ved indtransporter. Transport- og trafikforholdene skal derfor beskrives nærmere i miljørapporten. Antallet af ud- og indtransporter skal opgøres ud fra en worst case betragtning, baseret på den biomassesammensætning der giver det største antal transporter, målt i antal. Udover transporter med biomasse, skal sekundære transporter til anlægget også beskrives i art og omfang. Antallet af transporter opgøres som én transport til og én transport fra anlægget, tælles som 2 transporter. Det skal desuden beskrives hvor mange transporter der forventes at køre med læs både til og fra anlægget, og hvor mange der kun har læs den ene vej. Antallet af daglige transporter skal opgøres på baggrund af 250 arbejdsdage pr. år, og det skal beskrives hvilket tidsrum på dage transporterne finder sted. Rekreative områder Vandreruten Klosterruten benyttes af offentligheden, og går fra Vrejlev Kloster og langs Vrejlev Bæk, før den drejer sydpå passerer Vrejlev Mølle Å og over engene kommer til planområdet, hvorefter ruten drejer mod sydøst langs med planområdet. Den rekreative påvirkning af biogasanlægget skal behandles i miljørapporten. Materielle goder Biogasanlægget kunne potentielt levere biogas til Vrå by. Dette er ikke aktuelt, fordi der er leverance fra et andet biogasanlæg. Emnet vil derfor ikke indgå i miljørapporten Kulturarv herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv Der findes ingen fortidsminder inden for planområdet eller i nærmeste omegn. Nærmeste fredninger ligger ca. 800 m nordøst for biogasanlægget i forbindelse med Vrejlev Kloster. Fredningen omfatter et areal ved Vrejlev Kloster, hvor der er enkeltfund fra jernalderen. Derudover er Vrejlev Klosterkirke og nogle tilstødende bygninger fredet. 4

5 Emnet kulturarv m.m. behandles i miljørapporten, hvor den visuelle betydning skal beskrives for den del der omhandler det beskrevne alternativ. 5

6 Alternativer Biogas kan fremstilles på biomasser med større eller mindre tørstofindhold. Jo højere tørstofindhold, jo længere opholdstid i reaktortankene er nødvendig. Pga. forskellige biomassers behov for opholdstid til afgasningen, kan der på sigt blive behov for forøgelse af kapaciteten, selvom indtaget af biomasse ikke ændres udover de tons/år. Derfor rummer lokalplanen mulighed for, at anlægget kan udvides med en 4. reaktortank med samme størrelse som de 3 eksisterende tanke, ligesom plansiloanlægget kan udvides med 50 %. Dette alternativ skal derfor beskrives på baggrund af de samme emner som hovedprojektet, især med fokus på hvordan en ændret biomassesammensætning vil ændre på sammensætningen af transporter og trafikafviklingen. 6