Indsigt: Børne- og ungdomskriminalitet 3. reviderede udgave

Transkript

1

2 Indsigt: Børne- og ungdomskriminalitet 3. reviderede udgave

3 INDSIGT Erik Jappe Indsigt: Børne- og ungdomskriminalitet 3. reviderede udgave Frydenlund

4 Indsigt: Børne- og ungdomskriminalitet 3. rev. udgave, 1. oplag Frydenlund og Erik Jappe, 2004 ISBN: Tryk: Frydenlund grafisk Omslag: Claus Nielsen Af samme forfatter: 1) Skal vi aftale fælles forældremyndighed? 2. udg., Frydenlund. 2) Forældrenes bog. 1. udg., Frydenlund. 3) Forældrenes bog om børn og unge. 1. udg., Frydenlund. 4) Socialoversigten udg., Frydenlund. 5) Viden om: Thailand. 1. udg., Forlaget Kolibri. 6) Kærlighedens mange ansigter. 1. udg., Forlaget Kolibri. 7) Forældremyndighed og samvær - en håndbog. 2. udg., Frydenlund. 8) Viden om: Filippinerne. 1. udg., Forlaget Kolibri. 9) Lovindsigt: Enkeltudgifter - aktivlovens udg Frydenlund. 10)Pædagogisk Lovsamling 2004/ udg Frydenlund. 11)Håndbog for pædagogstuderende. 6. udg Frydenlund. 12)Kontanthjælpshåndbogen udg., Frydenlund. 13)Børn og Unge-håndbogen udg Frydenlund. 14)Indsigt: Tvangsfjernelse. 1. udg Frydenlund. Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund grafisk Hyskenstræde sal 1207 København K F Fax [email protected]

5 Indhold Forord...10 Oversigt: Historisk tilbageblik...11 Oversigt: Børne- og ungdomskriminalitet...14 FN s konvention om barnets rettigheder (uddrag)...16 Børne- og ungdomskriminalitet...18 Hvad er kriminalitet?...18 Den synlige kriminalitet...18 Den diskrete kriminalitet...19 Omfang...19 Årsagsforklaringer (grundlæggende forklaringer)...25 Biologiske forklaringsmodeller...26 Sociologiske forklaringsmodeller...27 Psykologiske forklaringsmodeller...27 De fleste stopper...29 Udvikling af en identitet som kriminel...32 Tilfældig eller systematisk kriminalitet...37 Stempling/stigmatisering...39 Forældrereaktioner...42 Straf eller behandling...44 Straf...44 Behandling...48 Indespærring og tvangsbehandling...50 Alternativ til indespærring...52 Lidt om Solhaven...53 Superinstitutioner eller supermennesker...54 De unge ønsker at blive integreret...59 Forebyggelse af børne- og ungdomskriminalitet...61 Forebyggelse på forskellige niveauer...61 Hvad virker?...64 SSP

6 Særligt om børnekriminalitet...72 Den kriminelle lavalder...72 Børns forbrydelser bliver grovere...76 Afhøring/efterforskning af børn...77 Sociale foranstaltninger...82 Tilsyn...82 Formål...83 Undersøgelse/beslutning...83 Foranstaltninger i hjemmet...84 Ophold uden for hjemmet...89 Forsøg: Hurtig forebyggende indsats...91 Kriminaliteten...92 Resultater...92 Særligt om ungdomskriminalitet...94 Afhøring af unge...94 Varetægtsfængsling/varetægtssurrogat...97 Isolation Besøg og udgangstilladelse Breve Besøg af en sagsbehandler Varetægtssurrogat Udtalelse fra de sociale myndigheder Personundersøgelse Mentalundersøgelse Bøde eller advarsel Generelt om tiltalefrafald Tiltalefrafald uden vilkår Betinget dom Vilkår ved tiltalefrafald og betinget dom Tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt Vilkårsovertrædelse Ungdomssanktion Samfundstjeneste Fængselsstraf Nedsættelse af straf Afsoning af straf Afsoning i fængsler Afsoning i institutioner m.v Kriminalforsorgens pensioner

7 Planer for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen Prøveløsladelse Sociale foranstaltninger Tvangsanbringelse Døgninstitutioner med sikrede afdelinger Regler om sikrede afdelinger m.v tilsyn Betaling Efterværn Forsøg: Ungdomskontrakt Forsøg: Konfliktråd Konfliktråd for børn og unge under 15 år Handleplaner for børn og unge under 18 år, der har begået kriminalitet m.v Hurtig lokal indsats Forslag: Initiativer vedr. en akut indsats Politiets registre Afgørelsesregisteret Efterforskningsregisteret Udskrifter m.v. af kriminalregisteret Beslutningsforslag til debat i Folketinget Forslag til folketingsbeslutning (BF 75) om kvaliteten af behandlingen på sikre institutioner for kriminelle børn og unge Forslag til folketingsbeslutning (BF 117) om målsætning om en hurtig behandling af sager om kriminalitet begået af årige Forslag til folketingsbeslutning (BF 203) om bedre indsats over for kriminelle unge Oversigt over typiske forløb (fra sm.dk) Et typisk forløb for en årig med varetægtsfængsling Et typisk forløb for en årig uden varetægtsfængsling En kriminalsags forløb gennem systemet

8 Bilag I: Bilag II: Bekendtgørelse om kommunens bistand til børn og unge i forbindelse med uden- og indenretlig afhøring (nr. 79 af 4. feb. 1998) Bekendtgørelse om underretning af kommunalbestyrelsen om afhøringer af sigtede under 18 år (nr. 786 af 21. september 1992) Bilag III: Straffeloven (lovbekendtgørelse nr. 814 af 30. september 2003 inkl. ændringer) Bilag IV: Bilag V: Vejledning om udveksling af oplysninger i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet og kommunerne m.v. (nr. 163 af ) Bekendtgørelse om magtanvendelse m.v. i døgninstitutioner for børn og unge og i opholdssteder for børn og unge for flere end 4 personer (nr. 620 af / senest ændret med bkg. 399 af ) Litteraturliste Nogle web-adresser Lovregister Stikordsregister Særligt om 3. reviderede udgave Her i 3. udgave er der sket en lang række ændringer og tilføjelser i forhold til 2. udgave fra ) Ændringer af børn og unge-reglerne i Lov om social service bl.a. reglerne om handleplaner for alle børn og unge. 8

9 2) Ændringerne i magtbekendtgørelsen er indarbejdet. 3) Beskrivelse af ungdomssanktionen som ny straf- og behandlingsmulighed for unge årige. 4) Ændringer som følge af indførelse af nye regler for efterforskning af sager mod børn under 15 år. 5) Nye bekendtgørelser og vejledninger som følge af straffuldbyrdelsesloven er indarbejdede. 6) Forskellige oversigter er udarbejdet for at lette tilegnelsen af stoffet. 7) Opdatering af straffeloven (bl.a. ændring af strafferammer). 8) Opdatering af statistiske informationer. 9) Omtale af en række undersøgelser, der er blevet offentliggjort inden for de seneste par år. Har du kommentarer til bogen eller forslag til ændringer eller tilføjelser, er du velkommen til at sende en til forlaget (se adressen nederst s. 4). 9

10 Forord Mit ønske med denne håndbog er at give interesserede læsere en indsigt i og et overblik over området børne- og ungdomskriminalitet. Jeg har forsøgt at komme hele vejen rundt - omfang, årsager, samfundets reaktioner i form af sociale foranstaltninger og forskellige straffe og lidt om forebyggelse af børne- og ungdomskriminalitet. Jeg håber, at læserne medgiver mig, at jeg har valgt bredden på bekostning af fordybelsen. Det skyldes, at jeg bl.a. i undervisningssammenhænge ofte har savnet en rimelig overskuelig bog om emnet, som kom hele vejen rundt. Min praktiske baggrund for at skrive om området er begrænset. Det er primært et ønske om at samle og systematisere en række informationer, der har været drivkraften. Det er informationer, som jeg er stødt på i mit arbejde som socialrådgiver i bl.a. Århus kommune og gennem undervisning inden for det sociale og pædagogiske område. Min interesse for området stammer i øvrigt helt tilbage fra min praktiktid som socialrådgiverstuderende ved kriminalforsorgen i Viborg i Siden har jeg interesseret fulgt området. Børne- og ungdomskriminalitet som emne er jævnligt fremme i pressens søgelys. I de fleste tilfælde er det med udgangspunkt i en graverende enkeltsag, som får en række politikere til at stå frem med krav om, at den kriminelle lavalder skal nedsættes, at børn og unge på et tidligere tidspunkt skal mærke samfundets konsekvente reaktion (anvendelse af fængselsstraf), og at den generelle blødsødenhed over for kriminelle må høre op. Alt for ofte er udsagnene baseret på fordomme og ikke sjældent udtryk for manglende viden inden for området. Hvis denne bog kan være med til at rette op på dette forhold, vil jeg være ganske tilfreds. Bogen handler om kriminalitet begået af børn og unge og således ikke mod børn og unge. I bogen betegner jeg personer under 15 år som børn, mens personer i alderen år ikke overraskende betegnes som unge. Bogen handler således om børne- og ungdomskriminalitet begået af mindreårige (børn og unge under 18 år). 10

11 Oversigt: Historisk tilbageblik På Jydske Lovs tid (1241) Christian V s Danske Lov af 1683 Tyvsforordningen af 1789 Forordninger Der eksisterede ikke nogen kriminel lavalder. Børn under 15 år måtte bøde for deres forbrydelser, når blot de var så gamle, at de var i stand til at begå en forbrydelse. Børnene måtte bøde over for den, som de havde begået forbrydelsen imod, men ikke i forhold til samfundet (undtagen for forsætligt manddrab). Børn og unge fra 15 år og op blev straffet efter reglerne for voksne. Både den forurettede og samfundet (navnlig kongen, biskoppen og stadens øvrighed) kunne gøre krav gældende mod lovovertræderen. Ingen større afgørende ændringer. Børn under 15 år kunne for alle forbrydelser fortsat tiltales af den forurettede. Manddrab: Børn under 10 år kunne tiltales til udredelse af mandebod, børn mellem 10 og 14 år til hovedlods fortabelse og anden straf og fra 14 år efter de almindelige strafferetlige regler. Andre forbrydelser: Børn og unge fra 15 år og op blev straffet efter reglerne for voksne. Straffene var foruden bøder bl.a. simpel og streng livsstraf, legemlige straffe, fængsel, arbejde i jern på Bremerholm (for mænd) og i spindehuset (for kvinder), brændemærke o.s.v. I løbet af det 18. århundrede blev privat strafforfølgning mere og mere betydningsløs. Reelt lå den kriminelle lavalder på 15 år. Men da tyverier begået af børn blev flere og flere, fandt man behov for en øget indsats i kampen mod børnekriminaliteten. Tyvsforordningen af 1789 indførte således helt nye midler i bekæmpelsen af børnekriminalitet. Børn i alderen år blev for førstegangstyveri straffet med ris og for gentaget tyveri med tugthusarbejde fra 2 måneder til 2 år efter de almindelige strafferetlige regler. Den fysiske og offentlige afstraffelse med ris bestod af 27 slag på den del af legemet, hvor børn ellers plejes at straffes. Foruden manddrab kunne tyveri og fra begyndelsen af det 19. århundrede også betleri straffes allerede, når barnet var 10 år. Handlinger begået af børn under 10 år fortsat straffri. Unge årige udskilles som en særlig gruppe, over for hvem der skulles udvises mildhed, med mindre forbrydelsens grovhed talte imod det. Fængselsstraf skulle undgås, og slag med spanskrør (10 til 25 slag) kunne i stedet anvendes over for unge mænd, der kunne tåle slagene. 11

12 Straffeloven Børn i alderen år, der havde begået tyveri, blev straffet med ris eller puttet i fængsel fra 1 og op til 8 uger. En form for tiltalefrafald blev indført over for førstegangs kriminelle børn, som man mente kunne rettes op. Justitsministeriet traf afgørelse herom. Fortsat kun ubetinget straffrihed for børn under 10 år. Børn i alderen år kunne straffes med ris (10-50 slag), simpel fængsel indtil 60 dage og forbedringshusarbejde indtil 2 år. Kriterier: Straf kunne gives, når det ifølge gerningens beskaffenhed eller ifølge den pågældendes forstandsudvikling og opdragelse måtte antages, at han havde indset handlingens strafbarhed, og højere straf end bøder eller simpelt fængsel ville have ramt dem, hvis de havde fyldt det 18. år. Straffelovstillæggene lavalder blev hævet til 14 år. For unge i alderen år kunne Ovennævnte skønskriterium faldt bort i 1905, og den kriminelle 1905 og 1911 straf nedsættes indtil det halve, straf kunne ikke overstige strafarbejde i 8 år, og fængsel på vand og brød måtte ikke anvendes. Rottingstraf (slag med spanskrør) fandt anvendelse over for unge mænd indtil 1911, hvor pryglestraffen blev afskaffet (kunne dog anvendes som disciplinærstraf helt til 1930). Straffeloven plus retsplejeloven Straffeloven og retsplejeloven 'erne Straffeloven Retsplejeloven Nye regler blev indført for unge lovovertrædere - den kriminelle lavalder blev hævet til 15 år. For unge i alderen år blev der indført regler om påtalefrafald mod undergivelse af typisk børne- og ungdomsforsorg. Tiltalefrafald kunne anvendes i bagatelsager. Reglerne om tiltalefrafald blev samlet i retsplejeloven (s. 110). Der indførtes adgang til, at unge, der idømtes en betinget dom (s. 113), kunne undergives vilkår om børne- og ungdomsforsorg. Afskaffelse af de særlige ungdomsfængsler (bl.a. en afdeling i Nyborg statsfængsel, Søbysøgård, Møgelkær og Kærshovedgård) for unge i alderen år (undtagelsesvis op til 23 år). Ungdomsfængsel blev idømt i stedet for fængselsstraf, og der blev lagt vægt på den unges personlige udvikling gennem arbejdstræning, oplæring og undervisning under afsoningen. Indførelse af samfundstjeneste som strafform - den anvendes dog kun i begrænset omfang over for unge (s. 134). Indførelse af permanent ungdomskontraktordning, efter at der i begyndelsen af 90'erne havde været iværksat forsøg med ordningen (s. 115). 12

13 Serviceloven Straffeloven - ændret pr Retsplejeloven ændret pr Serviceloven ændret pr Krav om udarbejdelse af handleplaner for børn og unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet. Der sondres ikke mellem børn under og over 15 år (s. 179). Indførelse af ungdomssanktion om mulighed i straffeloven ( 74 a). Unge under 18 år, der har begået grovere personfarlig kriminalitet/anden alvorlig kriminalitet, kan undergiver en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af 2 års varighed, hvis det må anses for formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser (s. 124). Politiet kan tilbageholde et mistænkt barn under 15 år for afhøring og efterforskning i op til 24 t. Der kan beskikkes en advokat for en person under 15 år, når den pågældende efter sagens karakter og omfang må antages at have et ganske særligt behov for advokatbistand (mistanke om en lovovertrædelse, der normalt ville medføre fængselsstraf, eller der skal iværksættes et indgreb, som efter lovens almindelige regler forudsætter, at der er rejst sigtelse mod den pågældende) (s. 77). Aldersgrænsen for, hvornår et barn eller en unge kan anbringes i sikret afdeling uden dispensation, nedsættes fra 15 år til 12 år (skete gennem en ændring af magtbekendtgørelsen (s. 154). Primær historisk kilde: Børne- og ungdomsforsorgen i Danmark. Af Holger Horsten. 7. udg. Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busck

14 Oversigt: Børne - og ungdomskriminalitet Anholdelse og afhøring: Handleplaner ifm. vold/anden alv. kriminalitet: Varetægts- fængsling/- surrogat: Ophold i sikret afd. på døgnins.: Personundersøgelse: Mentalundersøgelse: Tiltalefrafald: Betinget dom: Tiltalefrafald med ungdomskontrakt: Ungdomssanktion:? - 14 år år år Må ikke anholdes, men politiet kan tilbageholde børn for afhøring/efterforskning i op til 24 t. Kan anholdes, afhøres og sigtes, idet de unge er over den kriminelle lavalder. For unge under 18 år skal kom. udarbejde en handleplan for en indsats, der kan modvirke yderligere krim. og yde den nødvendige støtte til den unge. Kom. skal udarbejde en foreløbig plan senest 7 dage efter, at den har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet (SEL 58 a, stk. 5 og 6). Varetægtsfængsling (RPL 762) + varetægtssurrogat bl.a. ophold i sikret afdeling på døgninst. (RPL 765). Ja. Nej, men undersøges efter reglerne i SEL 38 og 39. Ophold skal være påbegyndt, før det fyldte 18. år. domssanktion kan påbe- Ophold som led i unggyndes efter det 18. år. Ja (RPL 808). Ja, men sjældent (RPL Ja (RPL 808). 808). Undersøges efter SEL 38 og 39. Ja, ved tilståelse, men ikke, hvis der er tale om vold, røveri, groft hærværk og narkotikakriminalitet (RPL 722 og 723). Ja, hvis straf findes upåkrævet (STR 56 og 57). Ja, hvis der er tale om tyveri m.v. uden skade på personer. Normalt mellem 3 mdr. og 1 års varighed. Ja, hvis der er tale om grov personfarlig/anden alv. kriminalitet. 2 års varighed (STR 74 a). Nej, men tidl. iværksat kontrakt kan i nogle tilfælde opretholdes, indtil den unge fylder 20 år. Ja, men alder på gerningstidspunktet er afgørende - afvikling kan strække sig ud over det fyldte 18. år. 14

15 Samfundstjeneste: Formildende omstændighed ved straffastsættelse: Afsoning af fængselsstraf: Prøveløsladelse:? - 14 år år år Ja, men sjældent, idet samfundstjeneste i et vist omfang erstatter ubetinget fængselsstraf. Unge får oftest tiltalefrafald/betingede domme. Hvis ubetinget straf = omfattende/alvorlig krim. = minus samfundstjeneste. Det skal normalt indgå som en formildende omstændighed, at pgl. er under 18 år (STR 82, nr. 1). Dømte under 18 år anbringes i inst. mv., medmindre afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod anbringelse uden for fængsel mv. (straffuldbyrdelseslov 78, stk. 2). Tidlig prøveløsladelse skal altid overvejes for indsatte mellem år (STR 38, stk. 2). Ja, hvis betinget dom ikke findes tilstrækkelig (STR 62). Ung alder kan være formildende omstændighed (STR 82, nr. 6). Primært efter de almindelige regler, men hensyn til alder kan tages (straffuldbyrdelsesloven 78, stk. 1, nr. 2). Hvis den unge på gerningstidspunktet var under 24 år, ikke tidl. har udstået fængselsstraf og udstår en straf af fængsel under 2 år for ikke-personfarlig krim., skal tidlig prøveløsladelse overvejes (STR 38, stk. 2). 15

16 FN s konvention om barnets rettigheder Danmark ratificerede først FN s børnekonvention som det 94. land den 19. juli Når det skete så forholdsvis sent, skyldtes det bl.a., at Danmark havde problemer med artikel 37 c vedrørende børns fængselsophold sammen med voksne. Konventionen, der indeholder 54 artikler i alt, omhandler direkte børne- og ungdomskriminalitet i flere forskellige artikler: Artikel 37 Deltagerstaterne skal sikre, at (a) intet barn gøres til genstand for tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Hverken dødsstraf eller fængsel på livstid uden mulighed for løsladelse skal kunne idømmes for forbrydelser begået af personer under 18 år; (b) intet barn ulovligt eller vilkårligt berøves sin frihed. Anholdelse, tilbageholdelse eller fængsling af et barn skal følge lovens forskrifter og må kun bruges som en sidste udvej og for det kortest mulige passende tidsrum; (c) ethvert barn, der er berøvet friheden, behandles menneskeligt og med respekt for menneskets naturlige værdighed og på en måde, der tager hensyn til deres aldersmæssige behov. Især skal ethvert barn, der er berøvet friheden, holdes adskilt fra voksne, medmindre en sådan adskillelse ikke anses at tjene barnets tarv, og skal have ret til at opretholde kontakt med sin familie gennem brevveksling og besøg, bortset fra under særlige omstændigheder; (d) ethvert barn, der er berøvet sin frihed, har ret til hurtig juridisk og anden passende bistand samt ret til at få lovligheden af sin frihedsberøvelse prøvet ved en domstol eller anden kompetent, uafhængig og upartisk myndighed og til hurtig afgørelse af enhver sådan sag. Artikel Deltagerstaterne anerkender retten for ethvert barn, der mistænkes eller anklages for eller er fundet skyldig i at have begået strafbart forhold, til at blive behandlet på en måde, der er i overensstemmelse med fremme af barnets sans for værdighed og værdi, som styrker barnets respekt for andres menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder, og som tager barnets alder og ønskeligheden af at fremme, at barnet resocialiseres og påtager sig en konstruktiv rolle i samfundet, i betragtning. 16

17 2. Med henblik herpå og under hensyn til vedkommende bestemmelser i internationale instrumenter skal deltagerstaterne især sikre, at (a) intet barn skal mistænkes eller anklages for at have begået strafbart forhold eller anses for skyldig heri på grund af handlinger eller undladelser, som ikke var forbudt ved national eller international ret på tidspunktet for overtrædelsen; (b) ethvert barn, der mistænkes eller anklages for at have begået strafbart forhold, har mindst følgende garantier: (i) at blive anset for uskyldig, indtil skyld er bevist i henhold til loven; (ii) at blive oplyst straks og direkte om anklagernes indhold, om fornødent gennem sine forældre eller værge, og til at få juridisk eller anden passende bistand til forberedelse og fremstilling af sit forsvar; (iii) at få sagen afgjort, uden forsinkelse, af en kompetent, uafhængig og upartisk myndighed eller dømmende organ efter en upartisk procedure i henhold til loven med tilstedeværelse af en juridisk eller anden passende rådgiver, medmindre dette ikke anses for at tjene barnets tarv, især i betragtning af dets alder eller situation, dets forældre eller værge; (iv) ikke at blive tvunget til at afgive vidneudsagn eller tilstå skyld; ret til at udspørge eller få forhørt vidner, som påberåbes mod barnet, og til for egen regning og på lige vilkår at få vidner indkaldt og forhørt; (v) hvis det anses for at have begået strafbart forhold, at få beslutningen derom og enhver foranstaltning, der er truffet som følge deraf, prøvet af en højere kompetent, uafhængig og upartisk myndighed eller dømmende organ i medfør af loven, (vi) at få gratis bistand af en tolk, hvis barnet ikke kan forstå eller tale det sprog, der anvendes; (vii) at få sit privatliv respekteret fuldt ud på alle stadier af sagsforløbet. 3. Deltagerstaterne skal søge at fremme indførelsen af love, fremgangsmåder, myndigheder og institutioner, som er specielt tilpasset børn, der mistænkes, anklages for eller anses for at have begået strafbart forhold, herunder især: (a) fastlæggelse af en minimumsalder, under hvilken børn anses ikke at være i stand til at begå strafbart forhold, (b) forholdsregler, hvor det er hensigtsmæssigt og ønskeligt, til at tage vare på sådanne børn uden at involvere retsinstanserne, forudsat at menneskerettigheder og retsgarantier respekteres i fuldt omfang. 4. Forskellige forholdsregler, såsom omsorg, vejledning og tilsynsføring, rådgivning, prøveløsladelse, plejeaftaler, undervisning og erhvervsorienterede uddannelsesprogrammer og andre alternativer til anbringelse i institution, skal være til rådighed for at sikre, at børn behandles på en måde, der tjener deres tarv og står i passende forhold til både deres personlige forhold og til forbrydelsen. 17

18 Børne- og ungdomskriminalitet Hvorfor begår børn og unge i et velfærdssamfund med alskens tilbud alligevel kriminalitet? Det kan være svært at forstå. Vi kan vælge at betragte problemet isoleret og individorienteret - der er tale om en gruppe børn og unge, som der er et eller andet i vejen med. Vi kan også vælge at betragte vores afvigere som samfundets dårlige samvittighed. De giver os stof til eftertanke - det kan godt være, at der er tale om individuelle problemer, men kan vi ved ændringer i børnehaven, skolen, uddannelsessystemet m.v. sikre, at der bliver færre børn og unge, der begår kriminalitet? Hvad er kriminalitet? Når en person overtræder straffeloven eller en anden lov, der kan medføre straf, har pågældende begået en kriminel handling. Det rækker lige fra mord, røveri og voldtægt til cykeltyveri, butikstyveri og lignende. Derimod er der ikke tale om kriminalitet, når en person overtræder politivedtægten, f.eks. ved at køre på cykel uden lys i mørke. Det er dumt, det er farligt, og det kan give en bøde, men en kriminel handling i lovens forstand er det ikke. Den synlige kriminalitet Der er ingen tvivl om, at den form for kriminalitet, som de fleste af os umiddelbart betragter med den største alvor, er kriminalitet i form af overgreb mod personer og mod værdier og genstande ejet af personer. Det er den form for kriminalitet, som vi frygter - at blive udsat for et voldeligt overfald, at der sker indbrud i ens eget hjem, at blive udsat for et røverisk overfald m.v. Langt det meste af den synlige kriminalitet bliver begået af personer mellem 15 og 35 år. Karakteristisk for flertallet af disse personer er, at de er uden uddannelse, har ingen eller kun sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet og tilhører i det hele taget samfundets klassiske tabergrupper. Det gør det relativt let for det øvrige samfund at tage afstand fra denne form for kriminalitet - den er uciviliseret, og den bliver begået af forholdsvis uciviliserede personer. 18

19 Den diskrete kriminalitet Derimod ser det ikke ud til, at kriminelle handlinger begået mod grupper af personer eller mod samfundet (mod os alle sammen) bliver betragtet med samme alvor. Smugleri, lidt skattesnyderi, miljøovertrædelser, lidt snyderi f.eks. med oplysningerne til socialforvaltningen og til Statens Uddannelsesstøtte og lignende kriminalitet er udbredt. Denne kriminalitet bliver som regel begået under mere diskrete former, og mange gange bliver den ikke opdaget. Den er også kendetegnet ved, at langt de fleste af landets borgere på et eller andet tidspunkt som voksne har begået en sådan kriminalitet. De færreste dog i en grad, så det fører til straffesager mod lovovertræderne. Det er en form for kriminalitet, som vi nok kan tage afstand fra og blive forarget over, men vi frygter den ikke personligt. Dertil er den for civiliseret. Omfang Det kan være svært at gennemskue, om børne- og ungdomskriminaliteten er stigende eller faldende. Uanset om børne- og ungdomskriminaliteten er stigende eller faldende, og uanset om den begåede kriminalitet er blevet grovere eller ej, er den et problem, som samfundet skal forholde sig alvorligt til. Hver eneste gang et barn eller en ung begår kriminalitet, må vi spørge os selv, om det kunne have være undgået. Hver eneste gang vi iværksætter kriminalitetsforebyggende foranstaltninger i forhold til det enkelte barn, må vi grundigt overveje, om det er den mest hensigtsmæssige foranstaltning. Derfor handler denne bog ikke ret meget om statistik, men lidt fakta om omfanget har jeg dog medtaget. Tabellen næste side udarbejdet af Britta Kyvsgaard (11. marts 2003) for Justitsministeriet oplyser om antallet af strafferetlige afgørelser, dvs. antallet af frihedsstraffe, bøder og tiltalefrafald, for aldersgruppen år. Oplysningerne angår årene 1992 til Antallet af afgørelser er sat i forhold til kriminalitetens art, og antallet af afgørelser pr i aldersgruppen beregnet er for afgørelser, der angår straffelovsovertrædelser og for samtlige lovovertrædelser (to nederste rækker i tabellen). 19