Energinet DK Tonne Kjærsvej Fredericia. Att. Martin Scheuerlein

Transkript

1 POSTBOKS 19 T: ØSTERGADE F: STRUER E: Energinet DK Tonne Kjærsvej Fredericia Att. Martin Scheuerlein Nedgravning af kabler Struer kommune har den 16. september 2015 modtaget ansøgning fra Energinet.dk om tilladelse til at kabellægge luftledningen mellem Bedsted og Struer. Nedgravningen af kabler vil blandt andet finde sted i 3 beskyttede naturområder (iht. LBK nr. 951 af 03/07/2013). Energinet søger derfor om dispensationen til nedgravningen af kabler i beskyttet natur. Nedgravningstraceet er angivet med rødt på kortet nedefor. De lysegrønne markeringer angiver hvor kabellægningen foregår ved underboring. Struer Kommune har den 8. juli 2015 givet 3 dispensation til de lange underboringer ved Lyngs, Oddesund og ved Kilen. DATO JOURNALNUMMER P RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE STRUER E: TEKNISK@STRUER.DK T: SAGSBEHANDLER: TINA PEDERSEN T: E: tcmp@struer.dk Afgørelse efter Naturbeskyttelsesloven Der meddeles hermed dispensation efter 65 jfr. 3 i Lov om naturbeskyttelse (beskyttet natur) til nedgravning af kabler i beskyttede naturområder, da det vurderes, at nedgravningen ikke vil give anledning til nogen væsentlig eller permanent påvirkning af beskyttet natur. Struer Kommune lægger også til grund for afgørelsen, at der er særlig samfundsmæssig interesse i projektet Struer Kommune bruger it i sagsbehandlingen. Derfor skal kommunen følge persondataloven og gøre dig opmærksom på dine rettigheder efter denne lov: Når kommunen indsamler og/eller behandler personoplysninger om dig, har du ret til at få indsigt i disse oplysninger og gøre indsigelse, hvis oplysningerne er forkerte. Kommunen skal slette/ændre forkerte oplysninger. Vil du vide mere om persondataloven, kan du læse en udførlig vejledning på Datatilsynets hjemmeside: TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1 af 16

2 Dispensationen er meddelt på følgende vilkår: Slam fra boringer, herunder bentonitslam, må ikke spredes ud over vegetationen, men skal opbevares i beholder/bassin og render. I naturområder skal reetableringen ske ved, at opgravet jord og sten lægges tilbage i kabelgraven. De områder, der i dag er stenet skal efter reetableringen forsat være stenede, og de områder, hvor der i dag er vegetation, skal efter endt arbejde fortsat have vegetation eller reetableres med råjord og muld fra opgravningen. At der køres på køreplader At overskudsjord kun udlægges i arbejdsarealet. Det gælder ikke for Kilen, hvor overskudsjord udlægges på ikke skrånede areal iht. til bilag 1. At køreskader for så vidt muligt undgås. At eventuelle kørespor/køreskader udbedres efter endt arbejde. At terrænet reetableres efter endt arbejde. At Energinet har orienteret de respektive lodsejere om projektet og har modtaget lodsejernes accept af projektet. Der gøres opmærksom på, at Holstebro Museum skal kontaktes på telefon nr inden arbejdet sættes i gang. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra dette brevs dato. Tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Tilladelsen offentliggøres på Struer Kommunes hjemmeside: Sagsfremstilling Energinet DKs kabelprojekt omfatter etablering af en 150 kv kabelforbindelse fra Struer til Bedsted i Thy, videre til Mors og Salling. Baggrunden for kabelprojektet er, at luftledningen mellem Bedsted og Struer snarest skal kabelnedlægges. Derudover er der behov for at øge kapaciteten i el-nettet for at kunne afsætte strøm fra kommunalgodkendte nye vindmøller på Mors og tilgangen af mulige nye vindmøller på Salling. I forbindelse med nedgravning af kablerne vil der være behov for et arbejdsbælte omkring kabeltraceet på ca. 15m. Al kørsel med maskiner TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 2 af 16

3 foregår som hovedregel på køreplader. Muldjord og råjord holdes adskilt under anlægsperioden. Arbejdsbælte, kabelgrav og proces er skitseret nedenfor. Et tværsnit af selve kabelgraven fremfår af følgende figur. Der underbores under våde naturtyper, som moser, enge, strandenge og 3 beskyttede vandløb (hhv. Barslev Bæk, Kirstens Bæk, Hedegård Bæk og Bæk øst for Resen Kirke). Disse naturtyper vil således ikke blive berørt af TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 3 af 16

4 kabelnedlægningen og på denne baggrund vurderer kommunen, at der ikke kræves en 3 dispensation til de korte underboringer under våde naturtyper. Nedgravning af kabler vil primært ske på agerjord, men en mindre del af kabelstrækningen vil blive nedgravet i 3 beskyttede naturområder. Nedenfor beskrives de berørte naturområder. Berørte naturområder: Thyholm Nord På den nordlige del af Thyholm nedgraves kablerne i et naturområde (jf. kort 1), der kan karakteriseres som en mosaik af hede og overdrev. Græsser som bølget bunke, alm. hvene og rød svingel er udbredte, men der forekommer også mere værdifulde og karakteristiske arter som revling, hedelyng, engelsk visse, lav skorsoner, katteskæg, tormentil, smalbladet høgeurt, pimpinelle, almindelig kællingetand m.m Der forekommer våde partier med spredt forekomst af mosepors, men hvor tagrør ellers dominerer. Arealet afgræsses ikke og er derfor noget tilgroet i græsser. På grund af den manglende afgræsning vurderes naturtilstanden ikke at være optimal. Kort 1: Nedgravning af kabler i 3 beskyttet naturområde på den nordlige del af Thyholm. Rød linje viser kabeltraceet og grøn underboringerne. Hede/overdrev er angivet med lilla. Cirka 300 m kabel nedgraves på heden/overdrevet. I alt berøres således omkring 4500 m2 natur, hvor der vil blive bortgravet omkring 600 m2 natur. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 4 af 16

5 Billeder af hede/overdrev som berøres af nedgravningen TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 5 af 16

6 Thyholm syd Syd på Thyholm ved Høllet og Sunddraget vil kablerne ligeledes blive nedgravet i beskyttet natur (jf. kort 2). Kort 2: Rød linje viser kabeltraceet og grøn underboringerne. Hede er angivet med lilla, ovedrev med brunt og strandeng med lyseblåt. På heden forekommer bla. karakteristiske hede-dværgbuske som hedelyng, revling og krybende pil. På både heden og overdrev forekommer arter som bølget bunke, alm. hvene, engelsk visse, vellugtende gulaks, tormentil, djævelsbid, rød svingel m.m. En stor del af heden er truet af tilgroning med vedplanter. Strandengsarealet er overvejende tørt og karakteriseres derfor som strandoverdrev. Dele af strandoverdrevet er påvirket af den nuværende og tidligere drift, og generelt fremstår store dele næringspåvirkede. På strandoverdrevsarealet vokser blandt andet rød svingel, alm. hvene, engelsk græs, rundbælg, marehalm, havtorn, alm. røllike, alm. kællingetand, alm. rajgræs m.m. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 6 af 16

7 Billede af den græsdominerede hede fra det berørte område Billede af strandoverdrev nord for Oddesundbroen Cirka 1650 m kabel skal her nedgraves i natur. I alt berøres således ca. 2,5 ha natur, hvor der vil blive bortgravet omkring 3300 m 2 natur. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 7 af 16

8 Syd for Oddesundbroen Syd for Oddesund broen nedgraves kabler i beskyttet natur af typen strandoverdrev og hede (jf. kort 3). Kort 3: Rød linje viser kabeltraceet og grønt underboringerne. Hede er angivet med lilla og strandoverdrev/strandeng med lyseblåt. Der underbores primært under strandengen/strandoverdrevet. Der graves således kun på en strækning på 55 m dvs. at det berørte strandareal er på ca. 825 m 2 og at ca. 110 m 2 strandoverdrev/-eng bortgraves. Plantesamfundet på strandoverdrevet/-engen udgøres af arter som engelskgræs, eng-rapgræs, strand-vejbred, gul-kløver, vild gulerod, muse-vikke, kællingetand, strand-limurt, rød kløver, sand-kryb, gåsepotentil, harrild siv, sylt-star, rynket rose, krybhvene og rød svingel (som den dominerende art). TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 8 af 16

9 Billeder af strandeng/overdrev syd for Oddesund TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 9 af 16

10 Øst for hovedvejen nedraves i beskyttet hede. Der forekommer karakteristiske dværgbuske som hedelyng, revling og krybende pil. Der forekommer også en del græsser som bølget bunke og rød svingel. Cirka 350 m kabel skal nedgraves i heden. I alt berøres således ca m2 hede, hvor der vil blive bortgravet omkring 700 m2 natur. Ved Kilen Kabel vil blive nedgravet inden for Kilen fredningen og vil på en ca. 100 m strækning blive nedgravet i beskyttet overdrev (jf. kort 4). Det betyder at ca m2 natur potentielt kan påvirkes og ca. 200 m2 natur vil blive bortgravet. Kort 4: Rød linje viser kabeltraceet og grønt underboringerne. Overdrev er angivet med karrygult og fredningen er vist som gul prikket område. Mose er angivet med orange og eng med grønt Overdrevet er besigtiget den 26. november 2015 med henblik på at vurdere om området var beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Overdrevets vegetation er domineret af mosser (engkransemos mfl.). Moser kan typisk dominere overdrevsvegetationen om efterår og vinter. På overdrevet vokser karakteristiske overdrevsarter som eks. alm. hvene, alm. kongepen, lyngsnerre, lancet vejbred. Der blev også registeret vokshatte. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 10 af 16

11 Det fremgår af ansøgningen at terræn vil reetableres efter anlægsarbejdets afslutning. Kabellægningen vil således ikke give synlige spor i det fredede landskab. Det er derfor Struer Kommunes vurdering at kabelnedlægningen ikke vil være i strid med fredningen. Billeder af overdrevet På grund af årstiden kan overdrevets naturtilstand ikke vurderes. Forekomst af næringsbetingende arter såsom vild kørvel og hvid kløver indikerer en potentiel næringsstofpåvirkning. Overdrevet afgræsses. Det vurderes, at der forekommer en sammenhængende karakteristisk overdrevsvegetation, som er større end 2500 m 2, som derfor er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Naturvurdering Ved Kilen anlægges arbejds- og svejseområder indenfor Kilen fredningen. Det er Struer Kommunes vurdering, at underboringerne ikke vil være i strid med fredningen, og at der således ikke kræves en dispensation fra fredningsbestemmelserne. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 11 af 16

12 Naturvurdering Det er Struer Kommunes vurdering, at nedgravning af kabler ikke vil give anledning til en væsentlig negativ påvirkning af 3 beskyttede naturområder. Kommunen baserer denne vurdering på følgende: - Samlet set er det et forholdsvis lille 3 beskyttet naturareal (i alt ca, 0,5 ha ), som vil blive gravet op. - Der køres på køreplader af hensyn til vegetationen. - Tilstandsændringen forventes at være midlertidigt, da vegetationen på sigt formodes reetableret. - De fastsatte vilkår vil sikre at påvirkningen på naturområderne bliver så begrænset som muligt. Derudover har Struer Kommune taget i betragtning, at der er særlig samfundsmæssig interesse i projektet samtidig med, at det vurderes at projektet ikke vil medføre nogen afgørende forrykning af naturtilstanden i området. Internationale naturbeskyttelsesområder og særligt beskyttede arter Natura 2000 Syd for Oddesundbroen vil kabelnedgravning og underboring ske på strandoverdrev/-eng, som ligger inden for det internationale naturbeskyttelsesområde Natura 2000 område nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området fremgår af nedenstående skema. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 12 af 16

13 Natura 2000 vurdering Det er Struer Kommunes vurdering, at ansøgte projekt ikke giver anledning til nogen væsentligt påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder herunder vil være til hindre for at gunstig bevaringsstatus kan opnås eller opretholdes. Vurderingen er truffet på baggrund af, at nedgravning samt underboring sker udenfor kortlagte naturtyper på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag, og på baggrund af, at det berørte område ikke er raste-, yngle- eller opholdsområde for fuglene på udpegningsgrundlaget. Vurdering i forhold til internationalt beskyttede arter (Habitatdirektivets bilag IV-arter): Følgende arter kan tænkes at forekomme i Struer kommune: - spidssnudet frø - stor vandsalamander - strandtudse - odder - birkemus - småflagermus - markfirben Spidssnudet frø, stor vandsalamander og strandtudse lever alle i tilknytning til vandhuller og kan forekomme i området. Det vurderes, at underboringer ikke vil påvirke paddernes potentielle levesteder. Odder kan muligvis forekomme i dele af området. Den påvirkes næppe af projektet, da odder er nataktiv. Struer Kommune har ikke kendskab til at der skulle leve birkemus på Thyholm. Birkemus er registeret ved Kilen, men kabelnedgravningen vurderes ikke at have en væsentligt påvirkning på birkemusbestanden ved Kilen, da det primært er agerjord, der berøres, og som vurderes ikke at udgøre musens kernelevesteder. Berørte hede- og overdrevsarealer kan udgøre potentielle levesteder for markfirben. På baggrund af projektets udførelse og karakter er det dog vurderet, at overdrevets egnethed som levested for markfirben ikke vil blive væsentligt påvirket. Det vurderes, at flagermus og deres levesteder ikke vil blive påvirkede af projektet. Klagevejledning Du eller andre interesserede kan klage over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettiget er ansøger, klageberettigede myndigheder, Danmarks Naturfredningsforening samt lokale foreninger og andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 13 af 16

14 En eventuel klage skal stiles til Natur- og Miljøklagenævnet og indsendes gennem Klageportalen. Du klager via Klageportalen, som du finder via link på Klageportalen ligger på og hvor der kan logges på med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Struer Kommune. Klagen skal indsendes senest 21. januar Er klagen ikke modtaget senest kl på datoen for klagefristens udløb, kan klagenævnet beslutte at klagen ikke er indsendt rettidigt. En eventuel klage har opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at klager indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Vejledning om gebyrordningen og gebyrets størrelse kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Hvis nogen klager over afgørelsen, vil dette blive meddelt ansøger. Ønsker man afgørelsen prøvet ved domstolene, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen. Med venlig hilsen Tina Pedersen Naturmedarbejder TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 14 af 16

15 Kopi sendt til: Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø: e.mail: Dansk Ornitologisk Forening: Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, Danmarks Naturfredningsforening: e- mail: Danmarks Sportsfiskerforbund: Frands Jensen, Jagtforeningerne i Struer kommune, Tjørnevej 29, Serup, 7790 Thyholm frands.inga@mail.dk Berørte lodsejere: Agnethe Odgaard Nielsen, Rødkælkevej 1, 7760 Hurup, Thy Anders Graversen Pedersen, Aavej 4, 7790 Thyholm Banestyrelsen, Amerika Plads 15, 2100 København Ø Eva Lydia Nørgaard Rahbek, Fabjergvej 176, 7620 Lemvig Hans Henrik Villadsen, Hovedvejen 136, 7790 Thyholm Henrik Holm, Ibstedvej 20, Jegindø, 7790 Thyholm Kaj Ove Hansen, Hovedvejen 29, Oddesund, 7790 Thyholm Kirsten Ninn, Rødkælkevej 1, 7760 Hurup Thy Michael Nielsen, Følhøjvej 2, 7790 Thyholm Niels Lauritsen Rasmussen, Vesterskovvej 5, 5792 Årslev Oluf Vestergaard, Rosenvænget 17, 7790 Thyholm Per Yde Kristensen, Hellerødvej 17, Hellerød, 7790 Thyholm Svend Erik Villadsen, Hovedvejen 136, 7790 Thyholm Søren Thybo Lykke Espesen, Saturnvej 30, 7790 Thyholm Tage Jepsen, Indertoften 49, Lind, 7400 Herning Tage Krabbe Kristensen, Havrelandsvej 9, Søndbjerg, 7790 Thyholm Thomas Lønstrup Graugaard, Hovedvejen 61, 7790 Thyholm Tina Ulsted Bill, Vesterfjordsvej 5 A, 7790 Thyholm Tommy Bach, Hovedvejen 19, Oddesund, 7790 Thyholm Tove Møller Lauridsen, H C Andersens Vej 60, 7430 Ikast TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 15 af 16

16 Bilag 1: Udlægning af overskudsjord ved Kilen Overskuds jord må ikke lægges på de skånende arealer med beskyttet overdrev, men lægges for foden af skråningen. Det er angivet med grønt på kortet nedenfor, hvor overskudsjord må udlægges. Højdekurver er angivet med hvid og det beskyttede overdrev med gul/brunlig farve. Der må ikke udlægges overskudsjord på overdrevet TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 16 af 16