Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Transkript

1 Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for dansk eksport. Overskuddet er i højere grad et resultat af, at virksomheder og husholdninger investerer meget lidt indenfor Danmarks grænser. Stor økonomisk usikkerhed og vanskelig adgang til finansiering både nu og fremover har ført til, at virksomhederne konsoliderer sig. Af cheføkonom Klaus Rasmussen, [email protected] og økonomisk konsulent Maria Hove Pedersen, [email protected] Overskud på mere end 1 mia.kr. 1. Historisk store overskud på betalingsbalancen Overskuddet på betalingsbalancen var i 1 på,6 pct. af BNP svarende til 96,9 mia.kr. I år er overskuddet vokset til over 1 mia.kr. på årsniveau. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt med dansk eksport. Det er et overskud, som vi sparer os til. Historisk stort overskud på betalingsbalancen Rullende år, andel af BNP Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs.. kvt. 11 Sagsnr.:

2 Investeringer har et højt importindhold. Lavt investeringsniveau Investeringsaktiviteten i Danmark har set over en længere årrække været forholdsvis lav. Da importindholdet af investeringer i særligt maskiner og transportmidler typisk er forholdsvis høj, vil et lavere investeringsniveau alt andet lige have en positiv effekt på betalingsbalancens løbende poster. Investeringer Total, -kædede værdier Bruttoinvesteringer Nettoinvesteringer - 1 Kilde: Danmarks Statistik Da den økonomiske krise satte ind med tilhørende finansiel usikkerhed og manglende efterspørgsel faldt investeringsaktiviteten så meget, at investeringerne fratrukket forbrug af kapital i produktionen nettoinvesteringsniveauet - i 1 blev negativt. Få investeringer skyldes megen ledig kapacitet... Det lave investeringsniveau er naturligvis et udtryk for, at der er betydelig ledig kapacitet i virksomhederne i Danmark. Kapacitetsudnyttelse og investeringsplaner Konjunkturbarometer for fremstilling, sæsonkorrigeret 9 Nettotal Investeringplaner udvidet, ultimo (højre akse) Kapacitetsudnyttelse Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs.. kvt. 11

3 ... og behov for konsolidering i virksomhederne. En del ledig kapacitet er dog næppe det eneste, der holder investeringsaktiviteten tilbage. Der synes også at være et betydeligt behov for konsolidering i virksomhederne. Finansiering med fremmedkapital er blevet betydeligt dyrere og i nogle tilfælde slet ikke til rådighed, hvilket kan begrænse investeringsaktiviteten. Faldet i investeringerne kommer således samtidig med en betydelig stigning i virksomhedernes bruttoopsparing. Virksomhedernes nettoopsparing er steget mere end faldet i investeringerne. Væksten i virksomhedernes bruttoopsparing tilvejebringes efter betydelige omkostningsreduktioner i forbindelse med krisen. Samt at i virksomheder med overskud, er en stadig større del blevet anvendt til konsolidering i stedet for til udbetaling som udbytte. I 11 har vi dog set en vis stigning i udbetalingen af udbytter. Lavere udbyttebetaling i danske virksomheder Udlodning af overskud som andel af bruttooverskuddet af produktion og blandet indkomst, ikke-finansielle selskaber, rullende år Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs.. kvt. 11 Højere opsparing i husholdningerne Også husholdningerne har øget deres opsparing væsentligt de seneste år. Dette er sket samtidig med at deres indtægter i form af selskabsudbytter er reduceret. Samlet set er husholdningernes formue næsten reetableret oven på faldene i huspriser og aktiekurserne i forbindelse med krisen 1. 1 Husholdningernes formue består primært af boliger (fast realkap i- tal) samt aktier og andre værdipapirer især i form af pensionsbeholdninger (finansielle aktiver)

4 Husholdningernes formue Primo året 6 6 Fast realkapital Finansielle aktiver Kilde: Danmarks Statistik. Ny finansieringsstruktur Når virksomhederne i disse år konsoliderer sig, er det i høj grad et resultat af et ændret forretningsmiljø på de finansielle markeder. Banklån er blevet dyrere og i nogle tilfælde meget svært tilgængelige, hvorfor øget egenfinansiering er nødvendig. Vanskeligere finansieringsklima giver øget behov for egenfinansiering Den finansielle krise ændrede meget brat det finansielle klima, og selvom der over de seneste år er sket en svag men løbende opblødning i finansieringssituationen, er adgangen til fremmedkapital langt vanskeligere end før finanskrisen. Senest har den offentlige gældskrise øget usikkerheden på de finansielle markeder og igen forværret finansieringsklimaet. Og ikke mindst som følge af den kommende nye finansielle regulering, vurderes finansieringsklimaet at forblive vanskeligt mange år frem. Sæsonkorrigeret udlån til erhverv fra banker og realkreditinstitutter Mia. kr. 6 6 Mia. kr jan jul jan 6 jul 6 jan 7 jul 7 jan 8 jul 8 jan 9 jul 9 jan 1 jul 1 jan 11 jul 11 Realkreditinstitutter Banker Samlet erhvervsudlån (højre akse) Kilde: Danmarks Nationalbank Virksomhederne er således i højere grad afhængig af egenfinansiering. Ligesom der er sket en vis omlægning fra bank- til realkreditlån.

5 Usikkerhed giver konsolideringsbehov Den vedvarende store usikkerhed om den internationale økonomi skaber et yderligere behov for konsolidering, så virksomhederne står stærkere i en eventuel ny modvind. Erfaringer fra det pludselige omslag i finansieringsklimaet under den finansielle krise bevirker, at mange virksomheder enten selv vælger eller tvinges til en mere forsigtig finansieringsstruktur med en øget egenkapitalbuffer.