Myter og fakta om bankerne

Transkript

1 Myter og fakta om bankerne December 2012

2 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt set i lyset af de store udfordringer, som bankerne har stået overfor, og den vigtige rolle som bankerne spiller i samfundet. Imidlertid har der desværre også bredt sig nogle myter, som har vist sig usædvanligt sejlivede. Det er myter, fordi det er fortællinger om den finansielle sektor, der mangler grundlag i virkeligheden, og som kan tilbagevises ved brug af tal fra autoritative kilder. Finansrådet vil gerne indgå i en dialog med omverdenen om vores sektor, og vi vil også gerne anerkende, at den globale finansielle krise stadig skaber udfordringer, som vi arbejder på at løse. Men vi vil gerne have et opgør med nogle af de mest sejlivede myter om bankerne. Det forsøger vi her. Med venlig hilsen, Jørgen A. Horwitz Direktør 1

3

4 Indholdsfortegnelse Myte: Bankernes rentemarginal er rekordstor, og det er dyrt at låne 5 Myte: Danske banker tjener mange penge 6 Myte: Virksomheder ramt af kreditklemme 7 Myte: Skatteborgerne har betalt for bankpakkerne 8 Myte: Danske banker er skrøbelige 9 3

5 4

6 MYTE: Bankernes rentemarginal er rekordstor, og det er dyrt at låne Fakta: Bankernes rentemarginal eller forskellen på indlåns- og udlånsrenten er øget gennem den globale finansielle krise, men er fortsat på et lavt niveau. Figur: Rentemarginal og udlånsrente på lavt niveau Pct Udlånsrente Rentemarginal Note: For både husholdninger og ikke-finansielle virksomheder. Kilde: Nationalbanken og Finansrådets beregninger. Rentemarginalen er øget som følge af højere kreditrisici, særligt blandt de mindre virksomheder. Derudover har prisen på alternative fundingkilder været højere end før krisen. For at skabe fornyet økonomisk vækst har såvel Nationalbanken som andre centralbanker løbende reduceret deres udlånsrenter. Dette slår dog ikke fuldt igennem hos bankerne, idet centralbanklån kun udgør en begrænset del af bankernes finansiering, der primært finansierer sig gennem indlån, obligationsudstedelser og lån fra andre finansielle institutioner. Den finansielle krise har betydet, at finansieringskilder er blevet relativt sværere og dyrere at udnytte, ligesom de lave renteniveauer også lægger et betydeligt pres på bankernes indlånsmarginaler. 5

7 MYTE: Danske banker tjener mange penge Fakta: Danske banker har en lav forrentning af egenkapitalen. I 2011 var den samlede egenkapital i den danske banksektor på 270 milliarder kr., og det samlede overskud var på ca. 2 milliarder kr. Forrentningen efter skat var dermed nede på ca. 0,75 pct. I 2008, og i 2009 var den ligefrem negativ, da bankerne samlet set havde underskud. Nedskrivningerne bærer en stor del af forklaringen, men basisindtjeningen er heller ikke på et tilstrækkeligt niveau. Bankerne forsøger at forbedre indtjeningen, dels via højere priser, dels via omkostningsbesparelser. Det er nødvendigt på grund af de kommende skærpelser af bankernes kapitalkrav, som betyder, at bankerne selv med et uændret udlån fremover skal have en højere egenkapitalandel. Det kan kun opnås ved, at bankerne bliver i stand til enten at tjene penge nok til at styrke egenkapitalen eller være tilstrækkeligt attraktive som virksomheder til, at investorer vil skyde nye penge i bankerne. Fordi bankerne skal reservere egenkapital, hver gang de låner penge ud, er en tilstrækkelig indtjening af afgørende betydning både for bankerne og deres kunder. Figur: Egenkapitalforrentningen for danske banker Pct Note: Resultat efter skat i pct. af egenkapitalen for banksektoren i Danmark. Kilde: Finanstilsynet. 6

8 MYTE: Virksomheder ramt af kreditklemme Fakta: Det samlede erhvervsudlån fra penge- og realkreditinstitutter var på sit højeste niveau nogensinde lige før finanskrisen. Siden da er det faldet lidt, men ikke meget i betragtning af, at aktiviteten i samfundet ligeledes er aftaget. Bankerne har således oplevet en klar mindre efterspørgsel på lånemuligheder fra erhvervsvirksomhederne. Samtidig har bankerne strammet kreditgivningen, hvilket ikke er unaturligt i lyset af den krise, vi har været igennem. Bankfinansiering er eksempelvis blevet dyrere, især for mindre virksomheder. Det skyldes højere risikopræmier. Faktum er således, at bankerne har haft de største tab på de små og mellemstore virksomheder (SMV'erne). Det samlede udlån er blevet forskudt fra banker mod realkreditinstitutter. Forklaringen er bl.a. muligheden for at tage sikkerhed, hvilket giver attraktive renter, samt et generelt stigende ønske om at sikre sig finansiering med længere løbetid. Figur: Udlånet på et højt niveau Mia. kr jan-93 jan-94 Erhverv Personligt ejede virksomheder jan-95 jan-96 jan-97 jan-98 jan-99 jan-00 jan-01 jan-02 jan-03 jan-04 jan-05 jan-06 jan-07 jan-08 7 jan-09 jan-10 jan-11 jan-12 Note: Udlån fra både banker og realkreditinstitutter. Deflateret med forbrugerprisindekset. Kilde: Nationalbanken, Danmarks Statistik og Finansrådets beregninger.

9 MYTE: Skatteborgerne har betalt for bankpakkerne Fakta: De danske politikere har skabt Bankpakke I og Kreditpakken også kendt som Bankpakke II og det er vi taknemmelige for. Staten har indtil nu haft et overskud på bankpakkerne. Ifølge den seneste opgørelse fra maj 2012 har staten indtil videre et overskud på Bankpakke I og II på over 9 milliarder kr. Det endelige resultat kan blive reduceret, hvis der kommer flere tab under Kreditpakken. Samlet set har bankerne haft betydelige udgifter på bankpakkerne. Den samlede regning går mod 50 milliarder kr. Tabel: Bankpakkerne giver overskud til staten Foreløbigt overskud til staten Mia. kr. Resultat af Bankpakke I 2,50 Foreløbigt resultat af Kreditpakken (Bankpakke II) 6,86 I alt 9,36 Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet, maj

10 MYTE: Danske banker er skrøbelige Fakta: Den danske banksektor er blandt de bedst kapitaliserede i Europa. Siden 2008 har sektoren øget solvensdækningen med den bedste kapital egenkapitalen med 42 pct. I EU's kapitaltest fra i sommers var de fire største danske banker alle blandt de 25 pct. bedst polstrede banker. Nationalbankens stresstest viser desuden, at den danske banksektor er i stand til at modstå hårde stød til økonomien. Gennem finanskrisen er 14 banker blevet afviklet svarende til under 4 pct. af sektorens samlede balance. Ifølge Finanstilsynet var blot 2,3 pct. af branchen ved halvåret under skærpet tilsyn som følge af potentielle solvensproblemer. Figur: Bankerne stadig mere robuste Pct Note: Egenkapitalen ift. de risikovægtede aktiver. Kilde: Finanstilsynet og Finansrådets beregninger. 9

11 10

12 11

13 12

14 Amaliegade 7 Telefon mail@finansraadet.dk 1256 København K Fax ID nr.: ISBN nr.: