Regentparrets besøg på Aarø den 6. juni 2013

Transkript

1 Regentparrets besøg på Aarø den 6. juni 2013 Besøgssteder

2 Aarø Aarø også kaldet Lillebælts perle ligger cirka 1,5 kilometer fra fastlandet. Der bor i øjeblikket 164 personer på Aarø. Øens eneste forbindelse til fastlandet er til Aarøsund, der ligger ved indsejlingen til Haderslev Fjord. Færgen Aarø er øens livsnerve. Den sejler til Aarøsund en gang i timen hver dag fra Den nuværende færge blev indsat 1. maj 1999 og har plads til 12 biler. Først i 1965 blev der indsat bilfærge mellem Aarø og Aarøsund, og de første biler kom dermed til Aarø. Overfarten mellem Aarø og Aarøsund varer knap 10 minutter alt efter vejret. Færgen fragtede i 2012 knap passagerer frem og tilbage mellem øen og fastlandet.

3 Tidligere tider Fund fra stenalderen viser, at øen allerede var beboet dengang. Udover forskellige stenalderredskaber er der også fundet tre stenaldergrave. Fra 1864 til Genforeningen i 1920 var Aarø Tysklands nordligste ø, og især under 1. Verdenskrig var Aarø en del af smugleriet fra Danmark til Tyskland, der foregik på grund af mangel på fødevarer. Byen er placeret tæt ved vandet på øens højeste punkt, hvor befolkningen nok har boet siden middelalderen for at sikre sig mod oversvømmelse. Vandets betydning Der er i flere omgange bygget diger på Aarø. Det første dige på øen er etableret i 1868, men det beskyttede kun gårdmændenes marker og ikke husmændenes jorder, som lå udenfor. I 1872 blev en stor del af øen oversvømmet under en stormflod, og på stormflodsstenen kan man se, hvor højt vandet stod. Da stormfloden var på sit højeste, var kun cirka 1/7 del af Aarø oven vande. Siden den voldsomme stormflod er flere diger bygget eller forhøjet. Det yderste dige er bygget af russiske krigsfanger under 1. Verdenskrig. Selvom beboerne på Aarø gennem tiden har skullet kæmpe mod oversvømmelse og høje vandstande, har oversvømmelser aldrig afskrækket folk fra at slå sig ned på øen, hvilket de mange oldtidsfund vidner om.

4 Naturlegepladsen Naturlegepladsen på Aarø blev indviet på Grundlovsdag i Den er opført på Skov- og Naturstyrelsens arealer efter et beboerinitiativ, hvor beboerforeningens legepladsudvalg skaffede arealerne og pengene, så legepladsen kunne opføres. Naturlegepladsen bliver brugt af både lokale og turister, men også af besøgende institutioner og skoler, der har mulighed for at låne en natur- og teknikkasse, så de kan grave, kigge, snitte, lytte, læse og på alle mulige måder bliver klogere på dyre- og plantelivet på Aarø.

5 Aarø Sydstrand og Aarø Kalv Ved Aarø Sydstrand kan Aarøs særprægede natur opleves. Herfra kan man også kigge til Aarø Kalv og til Assens på Fyn. Aarø Kalv er et vildtreservat og ligger i et internationalt naturbeskyttelsesområde Natura 2000 og er et vigtigt ynglested for mange fugle. Færdsel på og omkring Aarø Kalv er ikke tilladt i ynglesæsonen fra 1. marts til 15. juli. I det tidsrum har fuglene brug for fred og ro til at yngle, da de blandt andet lægger æg i vandkanten. Af fugle, der yngler på Aarø Kalv, kan nævnes vadefugle som vibe, strandskade, rødben, klyde og stor præstekrave. Derudover yngler andefugle som skeand, krikand og edderfugl, samt måge og terne som for eksempel sølvmåge, stormmåge og havterne. På kalven findes også Aarøs særprægede planteliv, der blandt andet omfatter strand-malurt, strandkål, strand-mandstro og sandkryb.

6 Årø Vingård Efter et besøg hos en sønderjysk vinavler fik Svend Aage Hansen i 2004 den idé, at han ville være vinbonde på Aarø. Ønsket om at slå sig ned som vinbonde var en kombination af at prøve at lave vin på egne druer og samtidig skabe et særligt ø-produkt, der ville kunne understøtte turismen på øen. De første stokke blev udvalgt og sat i 2004/2005, og i 2007 kunne Svend Aage og hustruen Lajla fylde egenproduceret vin i flaskerne. Vinen fra Aarø har fra starten været efterspurgt af både turister og fastboere. Den første årgang vin blev ret hurtigt udsolgt, og ved sit første vinskue i Foreningen af Danske Vinavlere modtog Svend Aage Hansen en guldmedalje og tre bronzemedaljer for vinen. Senere er en hvidvin blevet kåret til årets hvidvin i Danmark. I starten blev der produceret rødvin, hvidvin og rosévin, men efterhånden er produktionen blevet udvidet, og der produceres i dag også mousserende vin, likør, honningdessertvin og en særlig tangvin, der laves på sukkertang fra stranden. Produkterne sælges primært i gårdens egen ø-butik, hvor man også kan købe specialiteter fra andre danske småøer. Godt klima for vin Klimamæssigt er Aarø et godt sted for vinproduktion. Om sommeren er der relativt flere solskinstimer på øen end på fastlandet, og Aarø er heller ikke så plaget af nattefrost i det tidlige forår, hvor knopperne er sprunget ud eller i efteråret, hvor druerne skal modne. Det betyder, at klimaet på Aarø er med til, at man får det optimale indhold af sukker og syre. Der er cirka 1 hektar med 2400 stokke. Vinhøsten på Årø Vingård har været svingende har været det hidtil bedste år. Det var forventet, at der kunne høstes 5,5 ton druer, men det blev en rekordhøst på næsten 8 ton. Al høstarbejde foregår manuelt med sakse og spande

7 Børnebørnene hjælper med etiketterne Etiketterne på de forskellige vinprodukter er akvareller, som Svend Aage Hansen selv har malet. Efterhånden som der er kommet flere produkter til, er de otte børnebørn også blev inddraget i arbejdet med at dekorere etiketterne. Senest har parrets 2-årig barnebarn tegnet motivet på æblechampagnen. Værter: Svend Aage og hustru Lajla Hansen. Parret har haft tilknytning til Aarø i 25 år og har boet fast på øen i 15 år. Inden Svend Aage Hansen blev vinbonde, var han administrerende direktør i en IT-virksomhed. Svend Aage Hansen er i dag en af 60 danske erhvervs-vinavlere. Han er ligeledes involveret i arbejdet med at fremme specialiteter fra danske småøer.

8 Årø Galloway og Gårdbutik Birgit Nielsen åbnede i 2006 Årø Galloway og Gårdbutik, hvor også hendes mand, Kim, hjælper til. Udover at sælge kød fra deres eget opdræt af gallowaykvæg, sælger de også ø-specialiteter, blandt andet saft, grøntsager, garn og unikastrik. Gallowaykvæget er en robust type, der er meget velegnet til naturpleje. Kvæget ses derfor græssende flere steder på Aarø. Kødet fra gallowaykvæget er velsmagende, fordi græs og urter får tid til at sætte smag på kødet og deres kraftige pels bevirker, at de naturlige fedtdepoter aflejres inde i muskulaturen i stedet for lige under huden. Samtidig får det fritgående kvæg motion, der giver kødet en god struktur. I butikken sælges også unikastrik blandt andet Aarø-trøjen, som Birgit Nielsen har designet på. Den er strikket af garn fra Hjelholdt Uldspinderi, der spinder garn af uld fra danske lam.

9 Værter: Birgit Nielsen åbnede sin gårdbutik i 2006, og de sidste par år har hun også fået hjælp af sin mand Kim. Kim er født og opvokset på Aarø, men har i mange år arbejdet på fastlandet i et VVS-firma. Parret har tre børn: Lea, Lina og Bjarke, men kun Bjarke bor stadig på øen.

10 Brummers Gaard Brummers Gaard ligger midt i Aarø by. Den gamle gård fra 1800-tallet er nænsomt renoveret og omdrejningspunkt for en del af den turisme, der er på Aarø. Tidligere havde Brummers Gaard et stuehus og to stråtækte længer. I dag er den ene længe revet ned og erstattet af en bullade. I den anden længe har der tidligere været hestestald og købmandsforretning, men i dag er den indrettet med tre ferielejligheder, café og restaurant. I den gamle hestestald kan man få serveret en lang række specialiteter fra Aarø og andre danske småøer. Stuehuset på Brummers Gaard er fredet og et godt eksempel på, hvordan en af datidens velhavende bønder byggede en bolig til sig selv. Restaureringen af stuehuset på 13 fag blev i 2012 præmieret af Haderslev Bygningsbevaringsforening. Stuehuset bruges i dag til privat bolig, men er også indrettet med en krostue. Knud Brummer Brummers Gaard har fået navn efter den tidligere ejer, Knud Brummer, der døde i Knud Brummer var landmand, men også en dygtig amatørarkæolog og meget historisk interesseret. På sine vandringer rundt på øen fandt han i tidens løb en mængde sten med spor fra øboernes virke i oldtiden. En stor del af denne stensamling kan nu ses på gården.

11 Bulladen Bulladen er den sidste længe på Brummers Gaard. Den stammer fra 1650 og er en gave fra Haderslev Kommune. Inden den blev flyttet til Aarø, stod den på en ejendom på Ribe Landevej i Haderslev, og den har også tidligere stået i Halk. Bulladen, som er en ren trækonstruktion, kendes helt tilbage fra omkring år Om sommeren bruges den blandt andet til fester og musikarrangementer på øen. I bulladen er der en samling af sten, der er fundet af Knud Brummer. Museumsinspektør fra Arkæologi Haderslev, Lisbeth Christensen har registreret samlingen. Oldsagssamlingen består af flintoldsager fra forskellige dele af Jylland, det vil sige. de steder, hvor Knud Brummer har boet Flintoldsagerne fra Aarø stammer fortrinsvis fra Ertebøllekulturen, Tragtbægerkulturen og fra senneolitikum. Værter Marianne Weiman har boet på Aarø siden I 2008 købte hun gården, som hun i dag driver sammen med sin mand Karsten Hansen. Marianne er oprindeligt bankuddannet, men er født og opvokset på et hotel. Marianne Weiman har desuden stor interesse for småøernes mange produkter.

12 Kongsgården Kongsgården har fået sit royale navn, efter at Kong Christian X og Dronning Alexandrine besøgte gården i 1921.Før besøget hed den Aarøgaard, men kaldes nu Kongsgården. Ifølge overleveringen skyldtes besøget, at Kong Christian X sejlede forbi Aarø på vej hjem fra en genforeningsceremoni i Sønderjylland i 1920 og bemærkede, at der var masser af flag på øen. Han skulle ved den lejlighed have sagt, at han et år efter ville besøge øen. Under det besøg blev vejen altså lagt forbi Aarøgaard, der herefter blev kaldt Kongsgården. Gården er opført i 1860 og var slægtsgård indtil 1930 erne, hvor den blev overtaget af staten. Efter Genforeningen i 1920 blev der plantet en rødbøg i haven, som stadig står der. Fortæller: Kongsgården ejes af Bjarne Jepsen, der bor der med sine to sønner, Jesper på 20 og Asger på 17. Han har arvet gården efter sine forældre, der købte gården af staten i De var også begge født og opvokset på Aarø. Bjarne Jepsen hentede dog sin nu afdøde hustru på fastlandet nemlig i Fjelstrup.

13 Af bemærkelsesværdige detaljer på gården kan nævnes fem vægmalerier i forstuen, der er malet af en tysk soldat. Han var en kammerat til ejeren af gården, som gjorde tjeneste i den tyske hær under 1. Verdenskrig.

14 Foreninger på Aarø Selvom der kun bor godt 160 beboere på Aarø, har øen et godt foreningsliv. Beboerforeningen, som blev stiftet i 1974, står for de overordnede aktiviteter på Aarø og har Connie Hansen som formand. Derudover er der også et digelaug, et vandværk, en fiskeriforening, brand- og beredskab, husmoderforening, en forening for sommerhusejere og et jagtlaug. Jagtlauget står for de årlige rævejagte på Aarø, som øen i dag er kendt for. Siden der i isvinteren i 1996 kom et rævepar til Aarø, er der skudt over 50 ræve på øen. På Aarø har rævene blandt andet et godt spisekammer i fuglereservatet på Aarø Kalv. Rævejagterne samler op mod 100 jægere, og også i år er der skudt en ræv på Aarø. Lions ferieboliger på Aarø. Boligerne er opført ved hjælp af overskuddet fra Lions julelotteri i de 27 sydog sønderjyske Lions Clubber og lånes gratis ud til folk med særlige forudsætninger som for eksempel handicap, sygdom, modgang i tilværelsen eller pensionister, der bor i ét af de 27 klubbers område.

15 Turismen på Aarø Tidligere har der både været mejeri, tysk og dansk skole, slagter, købmand, bager, smed og kro på øen. I dag arbejder mange af øens beboere på fastlandet, men en del lever helt eller delvist af de mange turister, der hvert år gæster øen. Der er både privat bed and breakfast, ferielejligheder, en stor campingplads, der er bygget op om et nedlagt landbrug samt attraktive sommerhusområder. Grundlovsdag den 5. juni er en af øens travleste dage. Mange mennesker fra hele landsdelen tager turen over til Aarø for at opleve øen og deltage i grundlovsfesten. Udover den lille færgehavn har Aarø også en lystbådehavn med plads til omkring 80 både. Lystbådehavnen er siden 2004 blevet tildelt det Blå Flag, som gives til havne, der lever op til bestemte krav om faciliteter, renlighed mv.

16 Aarø Kirke - Julekirken Aarø Kirke kaldes også Julekirken, fordi den blev taget i brug juleaften Den officielle indvielse var et par dage senere den 30. december. Før kirken blev bygget, foregik de kirkelige handlinger på øens skole. Ved begravelser blev kisten roet over sundet og på gåben transporteret de fem kilometer hen til kirkegården i Øsby. Kirken er bygget på jord, der er skænket af en af datidens velstillede mænd, Christian Martensen. Hans betingelse for at donere jorden var, at han selv blev begravet til højre for indgangen til kirkegården, og at hans bedste ven blev begravet til venstre for indgangen.

17 Over prædikestolen hænger en mindetavle over faldne fra Aarø i 1. Verdenskrig. Soldaterne kæmpede på tysk side, da Aarø i tilhørte Nordschleswig. Cirka 50 mand fra Aarø deltog i krigen, men 10 vendte aldrig hjem igen. Kirken blev renoveret i Midt i kirken hænger en skibsmodel Maria-Aarø. Til daglig er kirken åben for både øens beboere og turister. Fortæller: Kirkeværge Marian Jepsen

18 Aarøhus Forsamlingshuset Aarøhus blev bygget i Det har siden indvielsen i 1941 været samlingssted for øens beboere og er det stadig. Forsamlingshuset bruges blandt andet til bryllupper, fester, møder, generalforsamlinger, og om vinteren er der gymnastik, ældreklub og fællesspisning i huset. Oprindeligt blev huset bygget som en modvægt til det tyske fremstød på øen, og beboerne har fra starten bakket op om deres forsamlingshus. Ved indvielsen i 1941 bar Ellen Hansen flaget hen til flagstangen, så det kunne hejses. Ellen Hansen bor stadig på øen. Flere gange er huset blevet moderniseret og ombygget. I 2004 blev en helt ny tilbygning indviet, og forsamlingshuset fremstår i dag med moderne faciliteter i køkkenet, mens selve salen er i original stil. Ved Aarøhus er der opstillet en mindesten for et engelsk fly, der blev skudt ned syd for øen under 2. Verdenskrig. Vært: Forsamlingshusets bestyrelse ved formand Bent Hansen.

19 Sønderjysk kaffebord Aarø Beboerforening og Aarø Husmoderforening serverer et sønderjysk kaffebord. Traditionen med sønderjysk kaffebord startede i de danske forsamlingshuse, efter at Danmark var kommet under tysk styre i Når de dansksindede mødtes i forsamlingshusene, havde de tradition for at fylde tallerkner og maver godt op med hjemmebag, og den tradition bredte sig til de private hjem, hvor opbuddet af kager gerne var så stort, at det kunne spises af flere hold gæster. Et fuldendt sønderjysk kaffebord består af 14 forskellige kager - mindst syv slags bløde og syv slags hårde kager. Kagerne spises i en bestemt rækkefølge, nemlig fra det bløde til det hårde, fra det fede til det fugtige og fra det fugtige til det tørre og magre. Kaffebordet indledes med, at man får lagt en bund med boller og smør og et stykke kringle. På et kagebord kan være alt fra pladekage til roulade, honningkage, brødtorte, fedtkager og lagkager. Tidligere kunne en husmoder bruge en uge i køkkenet på at forberede kaffebordet. Der skulle være rigeligt, da det var en selvfølge, at gæsterne smagte på alt på kagebordet, og værtinden skulle gerne nøde gæsterne, indtil de havde prøvet alt. Selv ikke hårde tider har stoppet de sønderjyske kaffeborde. Under 1. Verdenskrig fandt en husmor blandt andet på at lave en kålrabikage med kartoffelmos, roesirup og citronessens. Fortæller: Inge Adriansen, adjungeret professor, museumsinspektør og souschef på Sønderborg Slot, fortæller om det sønderjyske kaffebord..

20 Kommunikationsteam Gåskærgade Haderslev