Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr

Transkript

1 SØNDAG 2. NOVEMBER NR. 44 / 2014 SØNDAG Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr På Lolland producerer ingeniøruddannede Preben Jørgensen flere hundrede flasker rødvin om året efter samme principper som i Valpolicella, hvor den berømte Amarone-vin dyrkes. Det hele startede med, at han fik nogle vin stokke i 60-års fødselsdagsgave. Side 4-10 Foto: Simone Astrid Pedersen Læs også Arzrounis sorte gryde: Sådan afslører du politikernes fup Værdibrevkassen: Hvad gør jeg med en parkeringsskade? EU-banktilsyn strammer op over for banker stopper forsøg på kreativet at give bankchefer bonusser

2 Preben Jørgensen og søn i gang med årets druehøst på Vester Ulslev Vingård. Foto: Simone Astrid Pedersen 4

3 Ingeniør laver Amarone-vin på Lolland 5 På 1,3 hektar leret, lollandsk jord dyrker Preben Jørgensen vin efter de samme principper som i Valpolicella, hvor Amarone-vinen bliver dyrket

4 Hele Jørgensen-klanen samles og hjælper til under høsten. Også børnebørnene bliver sat i gang. Det tager familien to lange dage at få druerne i hus. Alt foregår ved håndlkraft.»jeg har en klar ide om, hvordan min vin skal smage, og hvis den ikke lever op til de krav, så tapper jeg den ikke«preben Jørgensen, vinbonde Af Stephen Haar Fire egetræstønder står på række i den lyse staldbygning. Den røde farve fra vinen har sat tydelige lilla afmærkninger på trætønderne, der hver indeholder resultatet af de seneste års vinhøst på Vester Ulslev Vingaard på Lolland. Den 69-årige vinbonde Preben Jørgensen iagttager stolt de første tre tønder, men når blikket falder på den fjerde og sidste tønde i rækken, bliver der helt stille. Jaah den er jeg sgu ikke tilfreds med. Den er fra 2010, og jeg har endnu ikke fundet ud af, hvad jeg skal gøre af den. Men den kommer ikke på flasker, det er helt sikkert. Det er den simpelthen ikke god nok til, siger Preben Jørgensen. Vinen vil med sikkerhed tilfredsstille de fleste danskeres ganer, men den behager ikke Preben Jørgensens, og så sælger han den ikke. Jeg har en klar ide om, hvordan min vin skal smage, og hvis den ikke lever op til de krav, så tapper jeg den ikke, siger Preben Jørgensen. Det er nemlig ikke almindelig rødvin, der kommer ud af de 1400 vinstokke, der breder sig over 1,3 hektar og 3,5 km rækker i det sydøstlige lollandske landskab. Druerne, der er af sorten Leon Millot og Cabernet Cantor, bliver produceret økologisk og efter biodynamiske principper, og når de er høstet, gennemgår de en noget utraditionel proces, inden forbrugeren kan købe en flaske for 595 kr. Preben Jørgensen foretrækker nemlig kraftige vine, og derfor tørrer han druerne, præcis som i Valpolicella i Italien, hvor den berømte Amaronevin bliver produceret. Men hvor italienerne kan tørre druerne i det milde vejr fra september til februar, er Preben 6

5

6 Jørgensen nødt til at udnytte sin ingeniørbaggrund og tage nogle utraditionelle hjælpemidler i brug. Lader 50 pct. af høsten svinde ind I en lade, der er tilknyttet vingården, bliver årets høst på 3,2 ton opbevaret i et havetelt, der er på størrelse med dem, der flittigt bliver brugt til sommerens vej- og gadefester. Druerne ligger på stablede trærammer med ca. 20 kg druer på hver ramme. Her bliver druerne ventileret ved hjælp af en enorm udluftningsmaskine, som ejeren af nabogården havde til overs. Den sørger for, at druerne tørrer i stedet for at rådne i det fugtige danske efterårsvejr. Ved at tørre druerne så svinder 50 pct. af høsten ind. Men saften fra druerne bliver langt kraftigere, og det gør, at vinen bliver, som jeg ønsker, den skal være, siger Preben Jørgensen. Konkret betyder det, at hvis Preben Jørgensen lavede vin efter normale principper, så kunne der komme mellem flasker ud af det i stedet for de 650 flasker vin, som 2013-høsten gav. Derfor bliver vinen også dyrere at købe i sidste ende, da kvantiteten ikke er særlig høj. Det er kvaliteten til gengæld. Høj er alkoholprocenten også. Den nærmer sig 16 pct. På italienske breddegrader er det ganske normalt for en Amarone-vin, men i Danmark tilsætter vinbønderne ofte sukker for at opnå en alkoholprocent på bare 12pct. Alkoholprocenten er jeg ikke så optaget af. Det er den harmoniske smag og dybe duft, som jeg prøver at udvikle. Så må alkoholprocenten være derefter, siger Preben Jørgensen. Gambler med gæringen Det endelige resultat af vinhøsten er dog svært 8

7 Vester Ulslev Vingård producerer Amarone vin i den lollandske muld. Når druerne er høstet, bliver de tørret i en måned, inden man presser saften ud af dem. De giver den karakteristiske mørke, kraftfulde og frugtige vin, som har gjort Amarone kendt verden over. Foto: Simone Astrid Pedersen at forudsige. Specielt fordi Preben Jørgensen ikke tilsætter gær til vinen, når den skal udvikle sig. Jeg bruger den vildgær, der findes naturligt i min mark. Det betyder, at jeg ikke kan styre, hvor- 3,5 ton druer har Preben Jørgensen høstet i år. dan vinen udvikler sig. Det giver et langt mere komplekst smagsbillede og en mere interessant proces for mig som vinbonde, siger Preben Jørgensen, der er den eneste i Danmark, som producerer vin på den måde. Det kræver dog også is i maven, da man afgiver en stor magt til naturen, som selv styrer, hvordan årets vin skal være. Ud af de vildgær, som er i min vinmark, er der good guys og bad guys, og du kan ikke vide, hvilken gær der vinder. Det er vildt spændende, men indtil videre er gæringen ikke gået galt endnu, siden jeg begyndte at bruge teknikken i Passion skal være pensionsbeskæftigelse Egentlig var det aldrig planen, at Preben Jørgensen skulle være vinbonde. Men efter at villaen i Hellerup blev skiftet ud med en gammel bindingsværksgård på Lolland, stod der i 2005 nogle vinstokke på gavebordet til Preben Jørgensens 60 års fødselsdag. Så plantede jeg dem i haven og så på, hvordan fuglene åd druerne. Det var ikke så sjovt, så i 9

8 Fakta Vinhøst usikker som sommeren I 2010 var der rekordhøst på Vester Ulslev Vingård, hvor 8 tons druer blev plukket var til gengæld et katastrofalt vinår, hvor kun 1,2 tons druer blev høstet. Succesen som dansk vinbonde er derfor dybt afhængig af en god dansk sommer. I 2013 høstede Preben Jørgensen 2,2 tons druer på sine marker og i den netop overståede vinhøst er 3,2 tons druer i gang med at blive tørret, inden de bliver presset. Restauranter aftager ca. halvdelen af Vester Ulslev-vinen, mens resten bliver solgt på gården og i nogle udvalgte danske vinbutikker. Bl.a. Amaronespecialisten på Frederiksberg i København. Haar stedet lavede jeg min egen vinmark, hvor jeg kunne lave vin til eget forbrug. Den ide blev dog hurtigt afløst af en mere ambitiøs plan for vinproduktionen, som han i dag passer med hjælp fra hustruen ved siden af arbejdet i sit ingeniørrådgivningsfirma, hvor Preben Jørgensen bl.a. rådgiver indenfor elektricitet på et Danida-projekt i Mozambique. Jeg vil også gerne have noget at gå op i, når telefonen ikke ringer så meget mere. Og der synes jeg, at vinproduktionen er utrolig spændende at gå op i. Det er ikke noget, som jeg kommer til at tjene en masse penge på, men jeg kører med sorte tal på bundlinjen og ambitionerne er, at jeg gerne vil udvide min produktion, når konsulentarbejdet stopper, siger Preben Jørgensen. Danmark kan lave vin som Alsace i 2050 Af Stephen Haar En gruppe forskere fra miljøorganisationen Conservation International undersøgte i 2013, hvilke områder der kommer til at egne sig bedst til vinproduktion i år Og konklusionerne er ret så interessante for de danske vinbønder. Rapporten viser, at europæerne skal vænne sig til at skåle i vin fra nordligere himmelstrøg. Danmark bliver nemlig sammen med England og Tyskland fremhævet som lande, der har stort potentiale for vinproduktion i fremtiden. Professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, er enig i dele af Conversation Internationals profetier, men det bliver ikke kraftig rødvin, som bliver Danmarks fremtidige signatur-vin, vurderer han. Han udgav i februar 2012 selv en rapport, hvor han analyserede klimaændringernes betydning for dansk vinproduktion. Den konkluderer, at Danmark i 2050 får samme forudsætninger for at dyrke vin, som de har i Alsace i dag. Klimazonerne rykker nemlig nordpå, og det betyder, at betingelser for at dyrke vin i Danmark bliver bedre. Forventer rekordhøst De igangværende klimaændringer har dog allerede sat sine spor på den europæiske vinproduktion. I Alsace er alkoholindholdet fra Riesling-druer steget fra 9 procent i 1970 til 11 procent i dag, og som direkte konsekvens heraf bliver druerne høstet en måned tidligere i dag end for år siden. Og i Danmark har den usædvanligt solrige og varme sommer skabt positivitet hos de danske vinbønder. Efter rekorddårlige høste i 2012 og 2013, forventer flere af de største danske vinbønder op mod en fordobling af størrelsen på høsten i 2014 i forhold til